Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Bergverksdrift

Størrelsesgrupper.

Jord- og stenindustri

Elektrokemisk og elektrometal-

lurgisk industri

Metalindustri

Kemisk industri

Forædling av fettstoffer . .

Fremstilling av kt aft, lys og

varme

Takst pr.

arbeider.

Kr.

13

3 941 Tekstilindustri

S Lørrelsesgrupper.

2 290 Papir- ker- og gummiindustri .

10 214Trævareindustri

Nærings- og nydelsesmiddelin-

1 737 dustri

3 036 Beklædningsindustri

5 114 Polygrafisk industri

44 740

Diverse industri

Fabrikteelling

1909.

Takst pr.

arbeider.

Kr.

2 187

5 608

1 970

4 296

1 228

2 683

2 063

Altsaa variationer like fra 44 740 kr. og ned til 1 228 kr. Ja gaar man endnu

videre, helt ned til de enkelte industrigrener, vil variationerne bli endnu større,

nemlig fra 60 000 kr. pr. arbeider ved de private elektricitetsverker og ned til

641 kr. pr. arbeider ved smaasagene.

Men selv for den enkelte industrigren vil dette forhold ikke kunne bli ensartet,

idet en række omsteendigheter, som bedriftens størrelse, dens beliggenhet,

dens eiendomsforhold, dens driftsherres kvalifikationer m. m. altid vil betinge

nogen variation i forholdet mellem arbeidsstyrke og fast kapital. Inden samtlige

industrigrener vil dog i regelen bedrifterne ha en tendens til at samles om

et gjennemsnitsforhold med avvikelser opad og nedad. Avstanden mellem disse

ydergrænser kan imidlertid være hoist forskjellig inden de enkelte industrigrener.

Sterkt ensartede industrigrener med forholdsvis like produktionsvilkaar

vil saaledes i almindelighet levne mindre spillerum end industrigrener, som arbeider

under mere uensartede produktionsvilkaar. Ydergrænserne var saaledes

f. eks. for karbidfabrikkerne 4 700 kr. og 6 600 kr., for fyrstikfabrikkerne 1 478

kr. og 2 052 kr., for bomuldsspinderier og væverier 1 820 kr. og 2 180 kr. og for

melkekondenseringsfabrikker 3 210 kr. og 4386 kr., mens de f. eks. for de mekaniske

verksteder var 250 kr. og 8 000 kr., for de private elektricitetsverker 3 400 kr. og

60 000 kr. og for kornmøller 700 kr. og 25 000 kr. o. s. v. For en væsentlig del

vil naturligvis disse tildels voldsomme sprang ha sin aarsak i rent tilfældige

omsta3ndigheters indflydelse, og hadde man erholdt mere fuldkomne og ensartede

takst- og arbeideropgaver, vilde vel variationerne blit betydelig mindre;

men tilbake vilde der dog altid bli et større eller mindre spillerum for de variationer,

som skyldes de særskilt nævnte forhold.

Videre vil forholdet mellem takstværdi og arbeidsstyrke som nævnt ogsaa

komme til at være avhængig av bedriftens omfang. Gruppert efter arbeidsstyrkens

størrelse vil saaledes det gjennemsnitlige forhold mellem taksationsværdi

og arbeidsstyrke stille sig som følger :

More magazines by this user
Similar magazines