Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Fabrikttelling 16

1909.

65(me d 645 arb.) av anden eller uopgit grund m an glet formuesopgaver, og

at 185 (med 1 694 arb.) absolut ingen formue hadde, mens endelig de resterende

1 753 bedrifter (med 73 441 arb.) oplystes at ha saavel selvstændig takst som

formue, nemlig kr. 252 197 986 i takst og kr. 217 835 878 i formue. Med kr.

36 362 100 eller 14.4 pct. overskrider saaledes fabrikkernes takstsum deres formue.

Herved er imidlertid at bemerke, at pantegjEelden ikke er fratrukket i

skattetaksten 1. Betydelige kapitaler er jo desuten anbragt i maskiner, i fosser,

i skoger, i tomter og lignende faste ejendomme, som ikke behøver at være medregnet

i skattetaksten, samt i raastofbeholdninger, i lagere av færdige produkter,

i utestaaende fordringer og driftskapital forøvrig. Hvor stor del av formuen,

som er anvendt paa denne vis, derom har man imidlertid ingen opgaver.

For ogsaa for formuens vedkommende at faa en samlet oversigt over den

hele industri er det av interesse at beregne formuen for de bedrifter, som ikke

blev drevet selvstændig, eller for hvilke opgaver av anden grund manglet. Beregningen

er utført paa samme vis som side 5, note 1 angit :

(Se tabel næste side.)

Sammenholder man denne tabel med den før paa side 6 for taksten meddelte,

vil man se, at for de fleste industrigrupper overskrider takstværdien formuen

og det tildels i ganske betydelig grad. Det er bare nogen faa industrigrupper,

nemlig træindustrien, nærings- og nydelsesmiddelindustrien, beklædningsindustrien

og den polygrafiske industri, som opviser større formue end takst

Aarsakerne til dette uensartede forhold in aa i det væsentlige søkes i de forskjellige

industrigruppers hoist forskjellige behov for fast og flytende kapital.

Av de enkelte industrigrener faldt den største formue paa træmasse- cellulose-

og papirindustrien, nemlig ialt kr. 49 440 713, eller om beregnet tillæg medtages

for de bedrifter, hvorfor man ingen formuesopgaver har mottat, kr. 52 208 000

(17.7 pct. av fabrikindustriens samlede formue). Videre hadde de mekaniske

verksteder en samlet formue paa kr. 20 855 700, eller med tillæg kr. 21 299 000

(7.2 pct.), sagbrukene og høvlerierne kr. 19 815 277, eller med tillæg kr. 27 819 000

(9.4 pct.), bryggerierne kr. 18 107 200, eller med tillæg kr. 18 126 000 (6.2 pct.),

spinderier og væverier kr. 17 439 290, eller med tillæg kr. 17 716 000 (6 pct.),

kobberverker og gruber kr. 12 615 000 (4.3 pct.), kornmøller kr. 8 937 878, eller

med tillæg kr. 10 608 000 (3.6 pct.), og endelig elektricitetsverker en samlet formue

paa kr. 7 428 750, eller med beregnet tillæg kr. 13 513 000 (4.6 pct.). De her

særskilt nævnte industrigrener repræsenterte tilsammen 59 pct. av den hele

fabrikindustris samlede formue.

Det kan i denne forbindelse nævnes, at 25 bedrifter med en samlet takst av

17 196 850 kr , ifølge Kierulf: Haandbog over norske obligationer (1911) hadde en

samlet pantegjteld paa kr. 9 148269, eller m. a. o. av den samlede takst utgjorde

pantegjEelden 53.2 pet.

More magazines by this user
Similar magazines