Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Fabriktælling 20

1909.

,..■1111•••■,..../11•••••11111■1111.,

Riket

Rikets bygder

Rikets byer

Østlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Beliggenhet.

Tilsammen

kilogram.

Eller pr. molle.

Kilogram

119 751 400 427 400

83 830 800 318 748

35 920 600 2 113 000

42 892 700 386 475

21 110 600 244 000

3 181 100 109 700

46 483 400 1 859 336

5 327 000 221 000

156 600 156 600

Herav sees, at de faa bymøller formalte næsten 1/3 av det samlede kvantum

korn og bare der es midlere formaling ligger over gjennemsnittet for det hele

rike; landsmøllerne derimot er gjennemgaaende smaa.

Sees endelig hen til de enkelte landsdele, saa formalte Vestlandet og Østlandet

hver omtrent 2/5 av det samlede kvantum; gjennemgaaende store var imidlertid

kun Vestlandets moiler, ti bare her laa gjennemsnittet over det hele rikes.

Leieformalingsmollerne mottar kundernes korn, formaler det, og avleverer saa

atter melet ; kornets art derimot spiller for dem regelmæssig en ringe rolle. Som

folge herav kunde en række moiler bare opgi samlet kvantum korn formalt, og

var ute av stand til at meddele en yderligere specifikation. Man har derfor maattet

noie sig med opgaver over det samlede antal tdr. eller hl. korn, og har saa i

overensstemmelse med det forhold der var det herskende inden hvert amt, fordelt

kornet paa de enkelte kornarter. 1) Paa denne maate er opgaverne beregnet for ca.

1/4 av samtlige leieformalingsmoller og for 27 procent a,7. disses samlede formaling.

Av disse grunde har det endvidere været umulig at bringe leieformalingsmollernes

produktion av gryn, sigtet og sammalt mel samt kli paa det rene. De største

leieformalingsmøller var Ton Molle ved Stavanger, Storemollens Molle i Bergen

og Nedre Foss Molle i Kristiania.

Br utt oindtægten av vor mølleindustri 2) kan heller ikke opgives som et

ensartet hele ; men maa ogsaa specifiseres efter handels- og leieformalingsmeller.

For de forstes vedkommende vil den nemlig bli en virkelig salgsindtægt, mens

den ved de sidste bare blir en betaling for lido/it arbeide, idet formalingsproduktets

salgsværdi her blir det mangedobbelte av denne.

Handelsmøllernes samlede bruttoavkastning var ialt kr. 39 105 769 (pr. molle

i gjennemsnit kr. 1 150 170), hvilket fordelte sig paa de enkelte landsdele som

følger :

1) Se tillæggsopgaverne til tabel 4.

2) Angaaende den samlede takstsum se side 26.

More magazines by this user
Similar magazines