Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

23

Fabrikttelling

1909.

De av de selvstændig lignede aktieselskaper, som hadde selvstændig aktiekapital

— nemlig 802 bedrifter med 55 574 arbeidere og kr. 244 106 048 i indbetalt

aktiekapital — hadde en lignet formue paa ialt kr. 174 597 995. Selv om man

gaar ut fra, at formuesligningerne er for lave, gir opgaven ikke noget lyst billede

av industriens stilling.

Til slutning kan det endelig ogsaa ha sin interesse at se, hvorledes formuen

fordelte sig paa den industri, som blev drevet for norsk, og paa den, som blev

drevet for fremmed regning. Den selvstændig lignede industri fordeltes saaledes

:

Bedrifter. Arbeidere. Formue.

Kr

Norsk 2 162 69 729 177 545 808

Delvis norsk . 103 12 759 55 051 350

Utenlandsk 47 5 721 21 951 700

Eller naar ogsaa det beregnede tillæg medtages for de fabrikker, som ingen

selvstændig formue hadde, eller for hvem opgaver manglet:

Norsk kr. 216 019 584

Delvis norsk » 56 642 184

Utenlandsk » 22 141 711

Og tør man saa endelig for de kun delvis norske bedrifters vedkommende

fordele formuen efter samme forhold som disse selskapers aktiekapital 1, skulde

fabrikker med en samlet formue paa kr. 236 863 912 være paa norske hænder,

og med en samlet formue paa kr. 57 939 567 paa utenlandske hænder eller henholdsvis

80.3 og 19.7 pct. Av eiendomstaksterne regnedes en større del at falde

paa utlændinger, og i det væsentlige tør dette ha sin aarsak i, at en saa betydelig

del av de bedrifter, som tilhørte utlændinger, var at finde iblandt vort

lands yngste industrigrener, som har krævet store anlægsomkostninger.

Indtægt.

Man har i omstaaende tabel sammenstillet opgaverne over indtægt, og efter

samme princip som for formuen beregnet den samlede indtægt for samtlige bedrifter.

Ogsaa for indtægtens vedkommende gjælder det, at der forholdsvis mangler

flest opgaver fra de mindre anlæg.

Fordelingen av indtægten falder ikke ganske paa samme maate som formuen,

se saaledes paa den ene side bergverksdriften og den elektrokemiske industri

og paa den anden side næringsmiddelindustrien.

Jfr, noten side 15,

More magazines by this user
Similar magazines