Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Fabriktælling 30

1909.

Sluttelig vil ogsaa forholdet mellem arbeidsstyrke og indtægt i nogen grad

avhænge av, hvor stor de enkelte bedrifters hele arbeidsstyrke er. For de enkelte

størrelsesgrupper stiller saaledes dette forhold sig som følger :

Størrelsesgrupper.

Bedrifter med 1— 2 arb.

Enkeltmænd

Ansvarlige selskaper

Aktieselskaper . . .

Det offentlige etc. .

3-- 5 »

6-10 »

11-20 »

21-50 »

1 257

385

959

9

Bedriftens

indtægt pr.

arbeider.

Kr.

492

427

317

301

291

21 019

7 730

61 747

205

Pct.

67.13

53.85

85.24

7.50

Størrelsesgrupper,

Bedrifter med 51-100 arb.

—»— 101-200

—»— 201-300

Pct.

80.06

80.89

93.45

over 300

4.37

Kr.

5 784 397

2 821 535

17 127 336

105 880

Bedriftens

indtægt pr.

arbeider.

I det store og hele sees saaledes avvikelserne fra gjennemsnittet for industrien

som helhet (285 kr. pr. arb.) kun at være smaa.

Efter eiendom sf orholdet fordeltes den i selvstændig indtægt lignede

fabrikindustri som følger :

Eiendomsforhold.

Antal

bedrifter.

Antal

arbeidere.

Bedrifter og arbeidere

i pct. A vedk. gruppes

samlede antal:

bedrifter.

arbeidere.

Samlet

indtægt.

Kr.

291

336

223

228

Denne i pct.

av den hele

industris

opgivne

indtægt.

Pct.

22.39

10.92

66.28

0.41

Ialt 2 610 90 701 25 839 148 100.00

Medtages ogsaa det beregnede tillæg for de uopgivne og ikke selvstændig

lignede fabrikker, kom fordelingen til at bli :

Bedrifter. Arbeidere.Indtægt.

Kr.

Enkeltmænd 1 754 25 445 7 106 324

Ansvarlige selskaper 482 8 547 3 047 027

Aktieselskaper 1 067 64 998 18 263 724

Det offentlige etc 119 4 682 1 387 053

Til slutning kan det endelig ogsaa for indtægtens vedkommende ha sin

interesse at se, hvorledes denne fordeltes paa den del av industrien, som blev

More magazines by this user
Similar magazines