Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Fabriktælling 26

1909.

Av interesse kan det her være at sammenligne kraftmaskinernes samlede

effektivitet med Riksforsikringsanstaltens og fabrikinspektorernes opgaver:

Fabriktællingen 1909 23 548') eff. hk.

Riksforsikringsaustaltens industristatistik 1909 26 583 2) - -

Fabrikinspektorernes aarsberetninger 1907 21535 -

Arb eiderant all et er som for sagt av mindre betydning ved bedømmelsen

av den moderne molleindustri, hvilket tydelig fremgaar derav, at det i de

forløpne 40-50 aar har holdt sig saa omtrent uforandret skjønt produktionen,

som ovenfor vist, er blit den mangedobbelte. I 1875 sysselsatte saaledes kornmøllerne

1 979 arbeidere, mot nu (iflg. hefte I, tabel 2) 1 921; absolut set skulde

der altsaa være en svak tilbakegang. Men, mens der i 1875 faldt 4 arbeidere

pr. bruk, falder der nu 5.4 eller — naar hensyn bare tages til de 314 møller

der har avgit produktionsopgaver — 6 arbeidere. Det sees saaledes, at utviklingen

er gaat i retning av at samle flere og flere arbeidere paa færre, men til

gjengjæld meget større bedrifter. End tydeligere fremgaar dette, naar man omregner

opgaverne for 1909 efter samme principper som for 1890 (se side 3), idet

arbeidernes antal da findes at være:

1890 ialt 1 785 ; pr. molle 6.

1909 c 1 796 ; - — 7.

Til supplering av Fabriktællingens økonomisk-statistiske resultater har man fra

ligningskommissionerne indhentet opgaver over de forskjellige bedrifters takstsum.

Ifølge disse var 166 møller med en samlet formaling av 276.7 mill. kg. korn taksert

for ialt 10.2 mill. kr. Ved at inddele disse møllebruk i følgende grupper : 1) de

der formaler under 100 000 kg., 2) 100 000 —499 000 kg., 3) 500 000-999 000

kg., 4) 1 mill.-9.9 mill. kg., 5) 10 mill. kg. og derover, har man fundet, at der

i almindelighet i gruppe 1 kan antages at falde 3 takstkroner pr. 100 kg. korn

formalt, i gruppe 2: 4.60 kr., i gruppe 3 : 5.00 kr., i gruppe 4: 7.00 kr. og i

gruppe 5: 12.o0 kr. Ved at anvende disse forholdstal paa de 148 ikke særskilt

takserte møller er disses takstsum beregnet til 3.7 mill. kr. Den samlede takstsum

for landets ialt 314 fabrikmæssig drevne møller skulde altsaa være ca. 13.9

mill. kroner.

Paa samme maate er formue og indtægt beregnet for de ikke særskilt takserte

møller og er fundet at være henholdsvis 2.7 mill. kr. og 250 000 kr. For de

særskilt taksertes vedkommende var de tilsvarende tal 7.8 mill. kr. og 950 000 kr.,

saaledes at den samlede skattelagte formue skulde være 10.6 mill. kr. og indtægt

1.2 mill. kr.

1) Heri medregnet smaa sagbruk kombinert med møller.

2) Iberegnet smaa mellebruk i forbindelse med benmelle, barkemelle og sagbruk.

More magazines by this user
Similar magazines