Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

63

Fabriktælling

1909.

Indlægget gjennemgaar en særegen proces ; efter stripningen blir tobakken

yderligere tørret, ofte ved kunstig varme. Videre blandes de forskjellige tobaksorter

for at skaffe cigaren den for vedkommende merke karakteristiske smak og

aroma. Hyppig blir indlægstobakken skaaret i likhet med roktobak, særlig den

som er beregnet paa smaa cigarer og cigarillos.

Ved cigarforarbeidelsen skjelner man mellem haandarbeide og det saakaldte

for mar beid e, som igrunden begge er arbeide for haand. Forskjellen

gjælder forfærdigelsen av den saakaldte vikkel.

Ved haandarbeide placeres ombladet paa arbeidsbordet ; ovenpaa dette

lægges et noget mindre blad, den saakaldte p aala p, paa denne lægges atter den fornodue

mængde i n d lceg s to bak og det hele rulles sammen til cylinderform. Derpaa

rulles et stykke pergamentpapir utenom for at vikkelen ikke skal gaa op. Senere fjernes

dette og enderne blir avskaaret, hvorpaa dækbladet spiralformig blir rullet utenom.

Ved det saakaldte f ormarbeide blir indlægget og ombladene efter sammenrullingen

lagt ind i cylindrisk tilspidsede former for at erholde cigarfacon.

De utenfor formen stikkende ender blir senere avskaaret og anvendt til indlægstobak.

Formerne blir desuten presset og deres ene halvpart vendt ; arbeidet

med cigarformerne paahviler de saakaldte vikkelven der e.

Overrullingen av dækbladet sker ogsaa ved formarbeide for haand.

Ved tobaksindustrien i andre land finder man ofte, at forarbeidelsen av

vikkelen blir utført av specielle arbeidere, vikk elmaker e, mens paaleegningen

av dækbladet utføres ved andre specielle arbeidere, overruller e.

Saavidt vides er denne specialisering hos os alene gjenneinfort, hvor talen er

om forarbeidelse av enkelte sorter billigere cigarillos, som igrunden er at betragte

soin cigaretter, som av særlige «ovenullere» blir dækket av tobaksblade.

Ellers utføres hos os selve cigarens tildannels e, saavel hvad ombladenes

paalægning som dækbladets omvikling angaar, av den samme arbeider.

En cigararbeider formaar paa denne maate at forarbeide fra 25 til ca. 50

cigarer pr. arbeidstime.

For de mindste cigarsorters vedkommende (cigarillos, whiffs) er antallet

betydelig storre, optil over 80 stkr. pr. time.

Et ikke uvæsentlig sporsmaal for cigarindustriens vedkommende gjælder

emballagen.

Cigarillos pakkes gjerne i papæsker à 10 eller 25. Tildels lægges disse

igjen i trækasser à 500 stkr. cigarillos.

Desuten pakkes cigarillos i trækasser à .10, 20, 25, 50 og 100 stk.

Blikemballage (oftest æsker A, 20 eller 25 stk.) forekommer ogsaa.

Cigarerne underkastes først en nøiagtig sortering efter dækbladets farve.

Den lyseste kaldes amarill o, dernæst kommer clar o, colorado clar o,

colorado og endelig madur o, som er den mørkeste. Nogen forbindelse med

indlæggets art, nikotinholdighet e. 1. har disse betegnelser ikke.

Forat imøtekomme publikums krav paa lyse cigarer blir ofte tobaksbladene

efter hvad der oplyses skaaret litt for tidlig, saa de lyse cigarer ofte har umodne

tobaksblade til dæksblad.

More magazines by this user
Similar magazines