Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Indledning.

I nærværende bind er der git en oversigt over de under Fabriktællingen for

1909 indsamlede opgaver over den industrielle produktion.

Bearbeidelsen av disse opgaver har fundet sted efterhaanden for de enkelte

industrigrener. Men paa grund av det øvrige betydelige materiale, hvis bearbeidelse

først blev avsluttet (bedriftsstatistikken, arbeidslønninger, arbeidstid) blev

behandlingen av produktionsstatistikken i betydelig grad forsinket. To hefter var

utgit i 1912 og to nye i 1913. Endnu hadde man ikke rukket at bearbeide

hovedmængden av materialet. Under disse omstændigheter fan det nær at indstille

en fortsat bearbeidelse, da opgaverne ikke længer var aktuelle. Undertegnede

fandt dog tiltrods herfor at burde fortsætte arbeidet, fordi materialet besidder

adskillig værdi, ikke mindst for sammenligning med senere tællinger, og fordi en

gjennemgaaelse av materialet tillike var av betydning for planlæggelsen av en ny

fabrikteelling. De sidste syv hefter er offentliggjort i 1914 og 1915 i række,

efter som den ganske besværlige bearbeidelse for de forskjellige industrigrener kunde

avsluttes,

Idet man henviser til de enkelte hefter, skal man nedenfor meddele en kort

oversigt over resultaterne i sin sammenhæng.

Som forste gangs tælling støtte den paa adskillige vanskeligheter, som kan

ventes at bli mindsket ved nye tællinger.

Endel bedrifter angav, at de ikke var istand til at meddele de forlangte opgayer

over produktionen. For andre bedrifter faldt det vanskelig at skille den

industrielle virksomhet ut fra handel, f. eks. ved papirvareforretninger. Ved statsbedrifter

kan opgaver som regel ikke meddeles over salgsværdien. Fabrikker, som

befatter sig med leiearbeide, er tildels ikke istand til at skille ut produktionen

for egen regning fra det arbeide, som utføres for kunder. Likeledes har fabrikker,

som befatter sig med reparationsarbeide for kunder, som regel ikke kunnet skille

de hertil medgaaede raastoffer fra fabrikkens raastofforbruk forovrig.

Dertil kom, at angivelserne ikke var ensartet. Nogen angav produktionen og

raastoffene i kvantum og værdi, andre bare i kvantum eller bare i værdi, nogen.

angav dem i vegt, andre i maul. Desuten var specifikationen hoist forskjellig saavel

av raastoffer som av produkter.

At utvinde brukbare resultater av et saa uensartet materiale maatte derfor

kræve et betydelig arbeide, som yderligere er øket ved nødvendigheten av at utfylde

hullerne for at naa til de endelige resultater.

More magazines by this user
Similar magazines