download artikel - Dansk Dendrologisk Forening

dendron.dk

download artikel - Dansk Dendrologisk Forening

i stand til at studere blomstringen i de ofte 30 m meter høje træer. Takket være CarVs

energi og gå-på-mod blev materialet bragt ned til jordens overflade og tjente det forstbotaniske

arbejde."

Syrach-Larsen valgte skovbrugsstudiet fremfor de andre beslægtede

og lige så nærliggende fag, botanik og havebrug, dels på grund af betagelse

af hedens opdyrker, E. M. Dalgas, og dels under indflydelse af

Boganis romantiske beskrivelse af jægerlivet. Efter skovbrugseksamen i

1923 kom især to mennesker til at spille en rolle for hans videre karriere.

Den første var botanikeren, C. H. Ostenfeld, som lærte Syrach-Larsen

om den systematiske botaniks værdi; sammen udgav de i 1930 en afhandling

om lærk (Larix). Yderligere introducerede han Syrach-Larsen til en

af datidens kendte skikkelser inden for genetikken, Øjvind Winge, som

gav Syrach-Larsen en forståelse af variationens betydning i vurderingen

af arterne som grundlag for forædling.

I 1924 gennemførte Syrach-Larsen de første krydsninger inden for

slægten Abies. Af afgørende betydning for hans dendrologiske fremtid

var de studier, han foretog i danske parker og haver i tyverne, og rejserne

1926, 1928 og 1930 til England, Skotland og Irland med bl.a. længere

ophold i Kew Gardens i England. I Dunkeld i Skotland så han de senere

så kendte europæiske lærk, der stod udsat for bestøvning fra japansk

lærk; dette inspirerede ham til at foretage kontrollerede krydsninger.

Syrach-Larsen fik sammen med professor K. Gram oprettet dendrologstillingen

ved Landbohøjskolen. I samme periode foretog han skovhistoriske

studier og underviste en tid i faget.

Det forstgenetiske arbejde, både krydsningsarbejdet i Forstbotanisk

Have og de cytologiske studier, han havde sat i gang i samarbejde med

Mogens Westergaard, Kaj Gram og C. Muhle-Larsen, blev intensiveret. I

en artikel fra 1934 redegør han for de hidtil udførte krydsninger og selvbestøvninger,

især inden for nåletræerne ædelgran (Abies), gran (Picea),

lærk (Larix) og blandt løvtræerne inden for valnød (Juglans).

Syrach-Larsen benyttede ofte "historiske træer" i sit arbejde, dvs.

træer, der var blevet gamle og således havde vist, at de var egnede til at

vokse her i landet. Tinghuslærken var et sådant historisk træ, der i vidt

omfang blev brugt i krydsningsarbejdet. Det blev i 1935 forsynet med et

stillads, så man kunne foretage kontrollerede bestøvninger i dets krone.

Senere blev en hæk med Tinghuslærk podet op i Arboretet.

Syrach-Larsens afhandling om anvendelsen afarter, typer og individer i

skovbruget ("The Employment of Species, Types and Individuals in Forestry")

blev forsvaret i forbindelse med erhvervelsen af den første jordbrugsvidenskabelige

doktorgrad (dr. agro.) i Danmark i 1937. Forsvaret

rummede en utraditionel demonstration af lærketræer i urtepotter ("disputatslærkene")

, nyudsprungne lærkegrene og hvide anemoner. Lærkene

skulle demonstrere krydsninger mellem europæisk og japansk lærk, mens

More magazines by this user
Similar magazines