Kapitel 2 - Forlaget KATS
Kapitel 2 - Forlaget KATS
Kapitel 2 - Forlaget KATS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
22<br />
Figur 2.1. Inspiration (indånding). Se forklaring i teksten.<br />
lungevolumen (liter)<br />
5,7<br />
2,7<br />
2,2<br />
1,2<br />
Figur 2.2. Illustration af de forskellige lungevoluminer.<br />
rør, bronkier og bronkioler (se kapitel 2.3.1). Det drejer sig om<br />
ca. 150 milliliter, som også kaldes for det døde rum, idet det ikke<br />
medvirker til gasudvekslingen, men blot er transportafsnit. Ved<br />
en normal vejrtrækning indåndes (og udåndes) ca. ½ liter luft pr.<br />
Biologiens FG<br />
Mellemgulvsmuskel<br />
Åndedrætsdybde<br />
hvilestilling<br />
<br />
afslutning på<br />
maksimal indånding<br />
Ribben<br />
Inderste<br />
lungehinde<br />
Inspiratorisk<br />
reservevolumen<br />
Ribbensmuskel<br />
Væske<br />
Yderste<br />
lungehinde<br />
afslutning på<br />
normal udånding<br />
afslutning på<br />
maksimal<br />
udånding<br />
Ekspiratorisk<br />
reservevolumen<br />
0 tid<br />
Inspiration<br />
Mellemgulvsmuskel<br />
åndedrag. Dette volumen kaldes for åndedrætsdybden (eller<br />
tidal-volumen). Herudover opererer man traditionelt med to<br />
andre voluminer – inspiratorisk reservevolumen og ekspiratorisk<br />
reservevolumen. Førstnævnte er den mængde luft, man<br />
<br />
Vitalkapacitet<br />
Residualvolumen<br />
total lungekapacitet
kan indånde efter en normal indånding. Sidstnævnte er den<br />
mængde luft, man kan udånde efter en normal udånding. Alle<br />
de nævnte voluminer er illustreret på figur 2.2 på forrige side.<br />
Jo hårdere man arbejder, desto mere luft skal der gennem<br />
lungerne pr. tidsenhed. Det volumen luft, der passerer lungerne<br />
pr. minut, kaldes for lungeventilationen. Den er bestemt af<br />
åndedrætsfrekvensen og åndedrætsdybden. En normal åndedrætsfrekvens<br />
i hvile er ca. 12 pr. minut, og lungeventilationen<br />
i hvile bliver derfor følgende (der er dog store individuelle forskelle):<br />
lungeventilation = åndedrætsdybde x åndedrætsfrekvens<br />
= 0,5 liter x 12 pr. minut = 6 liter / minut<br />
Ved at øge åndedrætsfrekvensen og udnytte både det inspiratoriske<br />
og den ekspiratoriske reservevolumen (og dermed<br />
altså øge åndedrætsdybden) kan man øge sin lungeventilation<br />
meget under et arbejde. Unge mænd mellem 16 og 34 år kan<br />
opnå en lungeventilation på 80-160 liter/min ved maksimalt arbejde.<br />
Som det ses, er der stor variation, bl.a. fordi personer<br />
i god form vil kunne ventilere mere end utrænede pga. mere<br />
veludviklet åndedrætsmuskulatur.<br />
2.3 Iltoptagelse<br />
Lungeventilationen er helt nødvendig for vores overlevelse,<br />
idet atmosfærens luft skal levere ilt til cellernes respiration. I<br />
det følgende vil vi se nærmere på iltens vej fra atmosfæren ud<br />
til cellerne.<br />
2.3.1 Lungernes opbygning<br />
Ved indånding passerer luften først næse og mund, dernæst<br />
svælget og ned i luftrøret. Luftrøret er stift og udspilet<br />
af bruskskiver, hvorved det altid er åbent. Luftrøret forgrener<br />
sig ud i to bronkier – en til hver lunge. Bronkierne forgrener<br />
sig i mindre og mindre bronkier, hvoraf de mindste kaldes<br />
bronkioler. Bronkier og bronkioler er også omgivet af brusk,<br />
men i takt med at diameteren mindskes, øges mængden af<br />
glat muskulatur omkring dem. Denne muskulatur styres bl.a.<br />
af det autonome nervesystem (se kapitel 8) og spiller en stor<br />
rolle i forbindelse med fx astma, hvor muskulaturen kontraheres<br />
(trækker sig sammen), hvorved vejrtrækningen besværes<br />
(især udåndingen).<br />
Der sker ingen gasudveksling af ilt og kuldioxid mellem<br />
blod og lunger i de nævnte luftvejsafsnit (det døde rum). Deres<br />
funktion er at transportere, opvarme, vanddampsmætte og ikke<br />
mindst rense indåndingsluften. Rensningen sker via slim, der<br />
opfanger støv og partikler, og små fimrehår, der transporterer<br />
det indfangede opad, hvorefter det synkes via spiserøret.<br />
Bronkiolerne udmunder slutteligt i alveolerne, hvor gasudvekslingen<br />
med blodet finder sted. Opbygningen af en lunge<br />
minder meget om en klase vindruer, hvor den øverste tykke<br />
gren er en bronkie, mens de mange små kviste ud mod druerne<br />
er bronkioler, og selve vindruerne er alveoler. Opbygningen<br />
er illustreret på figur 2.3 på næste side.<br />
Alveolernes samlede indre overflade hos voksne mennesker<br />
er ca. 90 m 2 , hvilket svarer til arealet af en tennisbane. Alveolerne<br />
er fuldstændig omgivet af mikroskopiske blodkar, de<br />
såkaldte lungekapillærer, der snor sig tæt forbi. Kapillærer er<br />
meget fine blodkar med en indre diameter på blot 5 μm (mikrometer),<br />
der netop tillader blodlegemerne at passere enkeltvis<br />
som perler på en snor. Det store areal samt den korte afstand<br />
på blot to cellelag mellem alveoleluften og blodet giver ideelle<br />
betingelser for gasudveksling via diffusion. Kapillærer findes<br />
ikke kun i lungevæv, men også i alle kroppens andre væv, fx<br />
hud, indre organer og muskler.<br />
2.3.2 Gasudveksling af ilt<br />
Hos gasarter er det normalt at bruge benævnelsen tryk (målt<br />
i mmHg) i stedet for koncentration. Indåndingsluften indeholder<br />
ca. 20,95 % ilt, hvilket svarer til et ilttryk på 159 mmHg ved et<br />
normalt tryk på 760 mmHg ved havoverfladen (760x0,2095).<br />
Den friske indåndingsluft bliver mættet med vanddamp og opblandet<br />
med ”gammel” luft fra residualvoluminet i alveolerne.<br />
Det resulterende ilttryk i denne blanding bestemmes af forholdet<br />
mellem tilførslen af ilt til alveolerne og fjernelsen af ilt med<br />
blodet.<br />
Det normale gennemsnitlige ilttryk i alveolerne ligger på ca.<br />
100 mmHg. Det svinger selvfølgelig i takt med, at der åndes,<br />
men svingningen er kun på ca. 3 mmHg og er således ganske<br />
beskeden. Blodet, der ankommer til alveolerne i lungekapillærerne,<br />
er fattigt på ilt, da ilten jo er blevet brugt ude i kroppen,<br />
og det typiske ilttryk i disse blodkar er ca. 40 mmHg. Der eksisterer<br />
altså en stor trykforskel mht. ilt mellem alveoler og lungekapillærer.<br />
Herved vil ilt fra alveolerne diffundere passivt over i<br />
blodbanen gennem de to cellelag for at udligne trykforskellen.<br />
Gasudvekslingen ses på figur 2.4 på næste side.<br />
2.3.3 Iltens vej til cellerne<br />
Det iltede blod i lungekapillærerne løber sammen i små lungevenoler,<br />
som løber sammen i større lungevener, der samles<br />
kort før indløbet i hjertets venstre forkammer. Hjertet består i<br />
Lunger og blodkredsløb 23