27.07.2013 Views

Kapitel 2 - Forlaget KATS

Kapitel 2 - Forlaget KATS

Kapitel 2 - Forlaget KATS

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

22<br />

Figur 2.1. Inspiration (indånding). Se forklaring i teksten.<br />

lungevolumen (liter)<br />

5,7<br />

2,7<br />

2,2<br />

1,2<br />

Figur 2.2. Illustration af de forskellige lungevoluminer.<br />

rør, bronkier og bronkioler (se kapitel 2.3.1). Det drejer sig om<br />

ca. 150 milliliter, som også kaldes for det døde rum, idet det ikke<br />

medvirker til gasudvekslingen, men blot er transportafsnit. Ved<br />

en normal vejrtrækning indåndes (og udåndes) ca. ½ liter luft pr.<br />

Biologiens FG<br />

Mellemgulvsmuskel<br />

Åndedrætsdybde<br />

hvilestilling<br />

<br />

afslutning på<br />

maksimal indånding<br />

Ribben<br />

Inderste<br />

lungehinde<br />

Inspiratorisk<br />

reservevolumen<br />

Ribbensmuskel<br />

Væske<br />

Yderste<br />

lungehinde<br />

afslutning på<br />

normal udånding<br />

afslutning på<br />

maksimal<br />

udånding<br />

Ekspiratorisk<br />

reservevolumen<br />

0 tid<br />

Inspiration<br />

Mellemgulvsmuskel<br />

åndedrag. Dette volumen kaldes for åndedrætsdybden (eller<br />

tidal-volumen). Herudover opererer man traditionelt med to<br />

andre voluminer – inspiratorisk reservevolumen og ekspiratorisk<br />

reservevolumen. Førstnævnte er den mængde luft, man<br />

<br />

Vitalkapacitet<br />

Residualvolumen<br />

total lungekapacitet


kan indånde efter en normal indånding. Sidstnævnte er den<br />

mængde luft, man kan udånde efter en normal udånding. Alle<br />

de nævnte voluminer er illustreret på figur 2.2 på forrige side.<br />

Jo hårdere man arbejder, desto mere luft skal der gennem<br />

lungerne pr. tidsenhed. Det volumen luft, der passerer lungerne<br />

pr. minut, kaldes for lungeventilationen. Den er bestemt af<br />

åndedrætsfrekvensen og åndedrætsdybden. En normal åndedrætsfrekvens<br />

i hvile er ca. 12 pr. minut, og lungeventilationen<br />

i hvile bliver derfor følgende (der er dog store individuelle forskelle):<br />

lungeventilation = åndedrætsdybde x åndedrætsfrekvens<br />

= 0,5 liter x 12 pr. minut = 6 liter / minut<br />

Ved at øge åndedrætsfrekvensen og udnytte både det inspiratoriske<br />

og den ekspiratoriske reservevolumen (og dermed<br />

altså øge åndedrætsdybden) kan man øge sin lungeventilation<br />

meget under et arbejde. Unge mænd mellem 16 og 34 år kan<br />

opnå en lungeventilation på 80-160 liter/min ved maksimalt arbejde.<br />

Som det ses, er der stor variation, bl.a. fordi personer<br />

i god form vil kunne ventilere mere end utrænede pga. mere<br />

veludviklet åndedrætsmuskulatur.<br />

2.3 Iltoptagelse<br />

Lungeventilationen er helt nødvendig for vores overlevelse,<br />

idet atmosfærens luft skal levere ilt til cellernes respiration. I<br />

det følgende vil vi se nærmere på iltens vej fra atmosfæren ud<br />

til cellerne.<br />

2.3.1 Lungernes opbygning<br />

Ved indånding passerer luften først næse og mund, dernæst<br />

svælget og ned i luftrøret. Luftrøret er stift og udspilet<br />

af bruskskiver, hvorved det altid er åbent. Luftrøret forgrener<br />

sig ud i to bronkier – en til hver lunge. Bronkierne forgrener<br />

sig i mindre og mindre bronkier, hvoraf de mindste kaldes<br />

bronkioler. Bronkier og bronkioler er også omgivet af brusk,<br />

men i takt med at diameteren mindskes, øges mængden af<br />

glat muskulatur omkring dem. Denne muskulatur styres bl.a.<br />

af det autonome nervesystem (se kapitel 8) og spiller en stor<br />

rolle i forbindelse med fx astma, hvor muskulaturen kontraheres<br />

(trækker sig sammen), hvorved vejrtrækningen besværes<br />

(især udåndingen).<br />

Der sker ingen gasudveksling af ilt og kuldioxid mellem<br />

blod og lunger i de nævnte luftvejsafsnit (det døde rum). Deres<br />

funktion er at transportere, opvarme, vanddampsmætte og ikke<br />

mindst rense indåndingsluften. Rensningen sker via slim, der<br />

opfanger støv og partikler, og små fimrehår, der transporterer<br />

det indfangede opad, hvorefter det synkes via spiserøret.<br />

Bronkiolerne udmunder slutteligt i alveolerne, hvor gasudvekslingen<br />

med blodet finder sted. Opbygningen af en lunge<br />

minder meget om en klase vindruer, hvor den øverste tykke<br />

gren er en bronkie, mens de mange små kviste ud mod druerne<br />

er bronkioler, og selve vindruerne er alveoler. Opbygningen<br />

er illustreret på figur 2.3 på næste side.<br />

Alveolernes samlede indre overflade hos voksne mennesker<br />

er ca. 90 m 2 , hvilket svarer til arealet af en tennisbane. Alveolerne<br />

er fuldstændig omgivet af mikroskopiske blodkar, de<br />

såkaldte lungekapillærer, der snor sig tæt forbi. Kapillærer er<br />

meget fine blodkar med en indre diameter på blot 5 μm (mikrometer),<br />

der netop tillader blodlegemerne at passere enkeltvis<br />

som perler på en snor. Det store areal samt den korte afstand<br />

på blot to cellelag mellem alveoleluften og blodet giver ideelle<br />

betingelser for gasudveksling via diffusion. Kapillærer findes<br />

ikke kun i lungevæv, men også i alle kroppens andre væv, fx<br />

hud, indre organer og muskler.<br />

2.3.2 Gasudveksling af ilt<br />

Hos gasarter er det normalt at bruge benævnelsen tryk (målt<br />

i mmHg) i stedet for koncentration. Indåndingsluften indeholder<br />

ca. 20,95 % ilt, hvilket svarer til et ilttryk på 159 mmHg ved et<br />

normalt tryk på 760 mmHg ved havoverfladen (760x0,2095).<br />

Den friske indåndingsluft bliver mættet med vanddamp og opblandet<br />

med ”gammel” luft fra residualvoluminet i alveolerne.<br />

Det resulterende ilttryk i denne blanding bestemmes af forholdet<br />

mellem tilførslen af ilt til alveolerne og fjernelsen af ilt med<br />

blodet.<br />

Det normale gennemsnitlige ilttryk i alveolerne ligger på ca.<br />

100 mmHg. Det svinger selvfølgelig i takt med, at der åndes,<br />

men svingningen er kun på ca. 3 mmHg og er således ganske<br />

beskeden. Blodet, der ankommer til alveolerne i lungekapillærerne,<br />

er fattigt på ilt, da ilten jo er blevet brugt ude i kroppen,<br />

og det typiske ilttryk i disse blodkar er ca. 40 mmHg. Der eksisterer<br />

altså en stor trykforskel mht. ilt mellem alveoler og lungekapillærer.<br />

Herved vil ilt fra alveolerne diffundere passivt over i<br />

blodbanen gennem de to cellelag for at udligne trykforskellen.<br />

Gasudvekslingen ses på figur 2.4 på næste side.<br />

2.3.3 Iltens vej til cellerne<br />

Det iltede blod i lungekapillærerne løber sammen i små lungevenoler,<br />

som løber sammen i større lungevener, der samles<br />

kort før indløbet i hjertets venstre forkammer. Hjertet består i<br />

Lunger og blodkredsløb 23

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!