Det fortællende fotografi.pdf
Det fortællende fotografi.pdf
Det fortællende fotografi.pdf
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
<strong>Det</strong> <strong>fortællende</strong> <strong>fotografi</strong><br />
Af Søren Pagter, leder af Fotojournalistuddannelsen, Danmarks Journalisthøjskole<br />
Hvor end vi bevæger os, er vi omgivet af billeder, og de råber alle på opmærksomhed. Men det<br />
journalistiske <strong>fotografi</strong> skal mere end det. <strong>Det</strong> journalistiske <strong>fotografi</strong> skal fortælle læserne en<br />
historie.<br />
En person nævner en begivenhed, for eksempel Vietnamkrigen eller EM 1984. Et eller måske to billeder<br />
fra hver begivenhed toner straks frem på nethinden. Hvilke billeder husker du?<br />
Den menneskelige hjerne husker i billeder, drømmer i billeder, associerer i billeder. Derfor er billeder<br />
med til at styrke vores hukommelse i langt højere grad end ord. <strong>Det</strong> er én af <strong>fotografi</strong>ets fordele.<br />
Fotografiet tager udgangspunkt i virkeligheden. Vi tror på, at personerne eller begivenheden har fundet<br />
sted foran en fotograf og et kamera. Derfor erindrer vi bedst og mest virkelighedsnært gennem<br />
<strong>fotografi</strong>er.<br />
Herudover giver <strong>fotografi</strong>er en umiddelbar reaktion hos beskueren, uanset om det er et voldsomt<br />
krigsbillede eller et smukt landskabs<strong>fotografi</strong>. Vi kan bladre en avis igennem uden at forholde os til alle<br />
ordene, men det er stort set umuligt at undlade at se på <strong>fotografi</strong>erne. De gode <strong>fotografi</strong>er giver en<br />
direkte indgang til læsernes sanser.<br />
Konteksten er nødvendig<br />
Fotojournalisten kan dog ikke kontrollere læsernes associationer. I modsætning til teksten er det sværere<br />
at kende og styre læsernes reaktion ved et <strong>fotografi</strong>. Læserne vil afkode <strong>fotografi</strong>ets indhold ud fra deres<br />
egne kulturelle, politiske, religiøse og andre personlige forhold. Opfattelsen af et <strong>fotografi</strong> er således ikke<br />
universelt, men meget personligt. Fotografier opleves i forhold til beskuerens personlige erfaringer.<br />
For at sikre den rette information behøver det journalistiske <strong>fotografi</strong> derfor en kontekst. Fotojournalister<br />
kan ikke sende et <strong>fotografi</strong> af sted og så håbe på, at budskabet bliver forstået af læserne. Hvis der skal<br />
opstå kommunikation, bliver fotojournalisten nødt til at forholde sig til nogle af de spørgsmål, som<br />
<strong>fotografi</strong>et skaber hos læseren. Et hvert <strong>fotografi</strong> skal således ses i sammenhæng med rubrikken,<br />
billedteksten og artiklen. <strong>Det</strong> er sådan læserne opfatter det.<br />
Et troværdigt medie<br />
Historisk set bliver <strong>fotografi</strong>et opfattet som meget virkelighedsnært og derved troværdigt, men lige fra<br />
mediets fødsel har der været eksempler på manipulerede <strong>fotografi</strong>er. Senest udsendte billedbureauet<br />
Reuter i august 2006 et manipuleret <strong>fotografi</strong> fra krigen i Libanon.
Eksemplerne på opstillet eller manipuleret virkelighed ændrer dog sjældent ved, at læserne som<br />
udgangspunkt tror på <strong>fotografi</strong>ets fortælling. Når vi stiller spørgsmålstegn ved et <strong>fotografi</strong> er det altid<br />
med virkeligheden som målestok. Ligner det? Var det virkelig sådan der så ud. Skete det virkeligt?<br />
Fotojournalistik diskuteres mere og mere, og der stilles spørgsmål ikke kun til troværdigheden, men også<br />
til den historie, som <strong>fotografi</strong>erne fortæller. Den diskussion styrker fotojournalistikken, fordi den gode<br />
fotojournalistiske historie fordrer professionalisme og åbenhed.<br />
Subjektive fortællinger<br />
<strong>Det</strong> journalistiske reportage<strong>fotografi</strong> skal tage udgangspunkt i virkeligheden og være bundet af tid og<br />
sted. En begivenhed skal rent faktisk have fundet sted uden indblanding fra fotografen og på det<br />
pågældende tidspunkt, for at <strong>fotografi</strong>et kan kaldes et reportage<strong>fotografi</strong>. Men det er ikke det samme<br />
som, at <strong>fotografi</strong>et er objektivt.<br />
Fotojournalistik er et subjektivt medie, hvor fotojournalisten vælger sine øjeblikke, sine vinkler og sine<br />
visuelle virkemidler for at fortælle sin historie. Igennem denne udvælgelse og præsentation af<br />
elementerne i såvel det enkelte <strong>fotografi</strong> som i sammensætningen af <strong>fotografi</strong>er kan en fotojournalist<br />
vinkle sin historie. Akkurat ligesom det sker inden for den skrevne journalistik.<br />
Den gode fotojournalistik skal ikke kun registrere virkeligheden, den skal fortælle om den.<br />
Fotografier på nethinden<br />
Jeg gætter på, at Vietnamkrigen fik dig til at tænke på et billede af en nøgen skrigende pige, der løber<br />
hen ad en vej, væk fra en napalmangreb.<br />
Og EM 1984 er blevet synonymt med Preben Elkjærs revnede shorts efter et brændt straffespark.<br />
WWW<br />
Fotojournalistikkens sprog af Søren Pagter www.cfje.dk/fotojournalistik<br />
Pressefotografforbundet hjemmeside www.pressefotografforbundet.dk om billedmanipulationer.<br />
Tidsskriftet Sprog og Medier, oktober 2006