27.07.2013 Views

Det fortællende fotografi.pdf

Det fortællende fotografi.pdf

Det fortællende fotografi.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

<strong>Det</strong> <strong>fortællende</strong> <strong>fotografi</strong><br />

Af Søren Pagter, leder af Fotojournalistuddannelsen, Danmarks Journalisthøjskole<br />

Hvor end vi bevæger os, er vi omgivet af billeder, og de råber alle på opmærksomhed. Men det<br />

journalistiske <strong>fotografi</strong> skal mere end det. <strong>Det</strong> journalistiske <strong>fotografi</strong> skal fortælle læserne en<br />

historie.<br />

En person nævner en begivenhed, for eksempel Vietnamkrigen eller EM 1984. Et eller måske to billeder<br />

fra hver begivenhed toner straks frem på nethinden. Hvilke billeder husker du?<br />

Den menneskelige hjerne husker i billeder, drømmer i billeder, associerer i billeder. Derfor er billeder<br />

med til at styrke vores hukommelse i langt højere grad end ord. <strong>Det</strong> er én af <strong>fotografi</strong>ets fordele.<br />

Fotografiet tager udgangspunkt i virkeligheden. Vi tror på, at personerne eller begivenheden har fundet<br />

sted foran en fotograf og et kamera. Derfor erindrer vi bedst og mest virkelighedsnært gennem<br />

<strong>fotografi</strong>er.<br />

Herudover giver <strong>fotografi</strong>er en umiddelbar reaktion hos beskueren, uanset om det er et voldsomt<br />

krigsbillede eller et smukt landskabs<strong>fotografi</strong>. Vi kan bladre en avis igennem uden at forholde os til alle<br />

ordene, men det er stort set umuligt at undlade at se på <strong>fotografi</strong>erne. De gode <strong>fotografi</strong>er giver en<br />

direkte indgang til læsernes sanser.<br />

Konteksten er nødvendig<br />

Fotojournalisten kan dog ikke kontrollere læsernes associationer. I modsætning til teksten er det sværere<br />

at kende og styre læsernes reaktion ved et <strong>fotografi</strong>. Læserne vil afkode <strong>fotografi</strong>ets indhold ud fra deres<br />

egne kulturelle, politiske, religiøse og andre personlige forhold. Opfattelsen af et <strong>fotografi</strong> er således ikke<br />

universelt, men meget personligt. Fotografier opleves i forhold til beskuerens personlige erfaringer.<br />

For at sikre den rette information behøver det journalistiske <strong>fotografi</strong> derfor en kontekst. Fotojournalister<br />

kan ikke sende et <strong>fotografi</strong> af sted og så håbe på, at budskabet bliver forstået af læserne. Hvis der skal<br />

opstå kommunikation, bliver fotojournalisten nødt til at forholde sig til nogle af de spørgsmål, som<br />

<strong>fotografi</strong>et skaber hos læseren. Et hvert <strong>fotografi</strong> skal således ses i sammenhæng med rubrikken,<br />

billedteksten og artiklen. <strong>Det</strong> er sådan læserne opfatter det.<br />

Et troværdigt medie<br />

Historisk set bliver <strong>fotografi</strong>et opfattet som meget virkelighedsnært og derved troværdigt, men lige fra<br />

mediets fødsel har der været eksempler på manipulerede <strong>fotografi</strong>er. Senest udsendte billedbureauet<br />

Reuter i august 2006 et manipuleret <strong>fotografi</strong> fra krigen i Libanon.


Eksemplerne på opstillet eller manipuleret virkelighed ændrer dog sjældent ved, at læserne som<br />

udgangspunkt tror på <strong>fotografi</strong>ets fortælling. Når vi stiller spørgsmålstegn ved et <strong>fotografi</strong> er det altid<br />

med virkeligheden som målestok. Ligner det? Var det virkelig sådan der så ud. Skete det virkeligt?<br />

Fotojournalistik diskuteres mere og mere, og der stilles spørgsmål ikke kun til troværdigheden, men også<br />

til den historie, som <strong>fotografi</strong>erne fortæller. Den diskussion styrker fotojournalistikken, fordi den gode<br />

fotojournalistiske historie fordrer professionalisme og åbenhed.<br />

Subjektive fortællinger<br />

<strong>Det</strong> journalistiske reportage<strong>fotografi</strong> skal tage udgangspunkt i virkeligheden og være bundet af tid og<br />

sted. En begivenhed skal rent faktisk have fundet sted uden indblanding fra fotografen og på det<br />

pågældende tidspunkt, for at <strong>fotografi</strong>et kan kaldes et reportage<strong>fotografi</strong>. Men det er ikke det samme<br />

som, at <strong>fotografi</strong>et er objektivt.<br />

Fotojournalistik er et subjektivt medie, hvor fotojournalisten vælger sine øjeblikke, sine vinkler og sine<br />

visuelle virkemidler for at fortælle sin historie. Igennem denne udvælgelse og præsentation af<br />

elementerne i såvel det enkelte <strong>fotografi</strong> som i sammensætningen af <strong>fotografi</strong>er kan en fotojournalist<br />

vinkle sin historie. Akkurat ligesom det sker inden for den skrevne journalistik.<br />

Den gode fotojournalistik skal ikke kun registrere virkeligheden, den skal fortælle om den.<br />

Fotografier på nethinden<br />

Jeg gætter på, at Vietnamkrigen fik dig til at tænke på et billede af en nøgen skrigende pige, der løber<br />

hen ad en vej, væk fra en napalmangreb.<br />

Og EM 1984 er blevet synonymt med Preben Elkjærs revnede shorts efter et brændt straffespark.<br />

WWW<br />

Fotojournalistikkens sprog af Søren Pagter www.cfje.dk/fotojournalistik<br />

Pressefotografforbundet hjemmeside www.pressefotografforbundet.dk om billedmanipulationer.<br />

Tidsskriftet Sprog og Medier, oktober 2006

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!