• Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi & neuroanatomi juni ...

studerende.au.dk

• Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi & neuroanatomi juni ...

Eksamensopgaver i

Makroskopisk anatomi &

neuroanatomi

juni 1999 – dec 2003

De Medicinstuderendes Faglige Forlag

Medicinerhuset - Ole Worms allé

Bygning 161 - 8000 Århus C

Tlf.:89422811; Fax:86137225

e: mr@studmed.au.dk

URL: http://www.studmed.au.dk/mr


AARHUS UNIVERSITET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

LÆGEVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN

2. SEMESTER

ANATOMI

Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi

Torsdag den 3. juni 1999 kl. 9-13

Skøjtehallen

A. Besvarelserne skal stå i selve opgavesættet. LØSE ARK ACCEPTERES IKKE.

B. Det er vigtigt at skrive eksamensnummer på hvert ark.

C. SKRIV TYDELIGT! Ulæselig håndskrift kan gøre det umuligt at se, om opgaven er korrekt

besvaret.

D. Sættet indeholder 20 opgaver.

E. Sættet indeholder 11 paginerede sider eksklusive forsiden.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 1


ADFÆRDSTERMER TIL SKRIFTLIG EKSAMEN I MAKROSKOPISK ANATOMI

1) Nævne (eller benævne, navngive): en simpel opremsning af navne - fx nævne

hjernenerverne.

2) Angive (eller anføre): en besvarelse i få, klare ord (fx angiv en muskels virkning).

3) Definere: en kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk (fx definer et

perifert ganglion).

4) Beskrive: en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt.

ledsaget af forklarende tegninger (fx beskriv grundformen af en typisk ryghvirvel).

5) Beskriv kort: detaljer udelades.

6) Gør rede for: en systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur,

funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-/virkningssammenhænge og eventuelle

forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer), fx gør rede for

underekstremitetens venepumpe - gør rede for udviklingen af septum interatriale.

7) Gør kort rede for: detaljer udelades.

8) Klassificere: Gruppere i kategorier eller klasser - fx klassificere trådkomponenter i

hjernenerver.

9) Karakterisere: en kort angivelse af de strukturelle/funktionelle hovedtræk, som kendetegner

strukturen eller organet, dvs. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber

(morfologiske og/eller funktionelle), fx karakteriser et ægte led.

10) Opdele eller inddele: afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er

anatomisk navngivne (fx tyndtarmens inddeling i duodenum, jejunum og ileum).

11) Marker, indtegn: ofte på en skematisk tegning, fx kutane innervationsområder eller

relationer til naboorganer.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 2


1. a) Angiv afgrænsningen af regio epicranii.

2) Benævn regionens forskellige lag superficielt fra ind til theca cranii.

c) Angiv regionens kutane innervation.

2. a) Angiv beliggenheden af canalis opticus, herunder hvilke rum i kraniet, den forbinder.

b) Benævn kanalens indhold.

3. a) Beskriv kort opbygningen af den bløde gane.

b) Benævn de ganemuskler, som under synkning medvirker til at lukke isthmus

pharyngonasalis, og anfør musklernes innervation.

4. a) Angiv beliggenheden af den submandibulære lymfeknudegruppe (lymphonodi

submandibulares).

b) Anfør de områder/strukturer, som de submandibulære lymfeknuder drænerer.

c) Angiv, hvortil de efferente lymfekar går fra de submandibulære lymfeknuder.

5. Gør kort rede for, hvad man forstår ved

ii conus elasticus

ii ligamentum vocale

ii plica vocalis

6. a) Angiv relationerne for n. phrenicus dexter i nervens forløb på halsen og i thorax.

b) Angiv det embryologiske grundlag for forløbet af n. phrenicus.

7. Beskriv kort v. azygossystemet og angiv dets forbindelser.

8. Angiv projektionen af nedenstående på skelettet:

a) cupula pleurae

b) bifurcatio tracheae

c) ictus cordis, hjertets spidsstød

d) mitralostiet

e) aortastedet, dvs. stedet, hvor aortalyden høres tydeligst ved auskultation (stetoskopi).

9. Beskriv kort mavesækkens udvikling.

10. a) Benævn colons forskellige afsnit og angiv disses peritonealforhold.

b) Angiv colons arterielle blodforsyning.

11. Benævn de tre strukturer, som afgår fra uterinhjørnet, og angiv deres indbyrdes relationer i

uterinhjørnet. Angiv desuden kort forløbet af de enkelte strukturer.

12. Beskriv udviklingen af testis.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 3


13. a) Angiv de spinalsegmenter, som n. femoralis udspringer fra.

b) Angiv relationerne for n. femoralis under passagen fra bækkenet til femur.

c) Angiv de muskler og hudområder, som n. femoralis innerverer.

14. a) Angiv fossa popliteas begrænsninger.

b) Benævn de større strukturer, der findes i fossa poplitea, og angiv deres indbyrdes

relationer.

15. Angiv form, tilhæftninger og funktion af knæleddets menisker.

16. Angiv navn og innervation for de muskler, der henholdsvis ekstenderer, flekterer og

abducerer storetåen.

17. a) Angiv skulderbladets udadrotatorer og deres innervation.

b) Beskriv den rolle, som skulderbladets udadrotation spiller i forbindelse med en

armelevation til 180 o .

18. Tre vigtige nerver ligger i tæt relation til humerus og risikerer derfor at blive beskadiget ved

knoglebrud.

Benævn nerverne og angiv de 3 lokalisationer på humerus, hvor de ligger tæt på knoglen.

Benævn desuden for 2 af nerverne en ledsagende arterie med samme tætte relation til

humerus.

19. Angiv for m. biceps brachii

a) udspring og insertion

b) virkning

c) innervation.

20. a) Karakteriser tommelens rodled og angiv de bevægelser, der kan foretages i leddet.

b) Definer tommelens oppositionsbevægelse, og angiv de muskler, der fremkalder

bevægelsen. Angiv desuden musklernes innervation.

N1. Redegør for de sensoriske udfald, der ses efter en halvsidig overskæring af rygmarven

svarende til T6.

N2. Redegør for de motoriske udfald, der ses efter en central og en perifer facialisparese.

N3. Beskriv oprindelse, forløb og bestemmelsessted for tractus corticospinalis.

N4. Beskriv m. ciliaris’ opbygning og angiv dens innervation og funktion.

N5. Angiv de vigtigste forskelle i den cellulære opbygning af den primære sensoriske og primære

motoriske cortex (gyrus postcentralis og gyrus præcentralis).

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 4


N6. Beskriv (evt. med et diagram) repræsentationen af synsfeltet i den primære synscortex med

angivelse af beliggenheden af centrale/perifere samt øvre/nedre synsfelt.

Eksamen i makroskopisk anatomi & neuroanatomi 4. januar 2000

1. a) Angiv udspring, forløb, insertion og innervation af m. obliquus superior bulbi.

b) Angiv virkningen af en isoleret kontraktion af musklen.

2. a) Beskriv kort vestibulum oris.

b) Navngiv og angiv beliggenheden af indmundingen af en stor spytkirtel i vestibulum oris.

c) Angiv, hvorfor en facialisparese vil påvirke kindens funktion, og angiv symptomerne

herpå.

3. Beskriv kort tuba auditiva med hensyn til længde, inddeling, åbninger, relationer til

ganemusklerne samt funktion.

4. a) Angiv v. jugularis interna's forløb projiceret på legemsoverfladen.

b) Benævn de strukturer, som ligger superficielt for venens kaudale (nederste) afsnit.

5. Gør rede for udviklingen af glandula thyroidea.

6. Angiv for henholdsvis højre og venstre hovedbronchus relationerne til de store kar i mediastinum

medium.

7. Karakteriser følgende dele af hjertet:

a) en papillærmuskel

b) en poseklap (= semilunærklap)

c) truncus af det His’ske bundt.

8. Beskriv udviklingen af pleura med udgangspunkt i den fælles coelomhule.

9. a) Benævn fra højre mod venstre de organer, der har relation til pancreas' bagflade.

b) Beskriv pancreas' peritonealforhold.

10. Karakteriser følgende strukturer i det autonome nervesystem:

a) trunci vagales

b) nn. splanchnici thoracici

c) nn. splanchnici pelvici (= nn. erigentes)

11. a) Angiv prostatas relationer.

b) Beskriv pars prostatica urethrae.

12. a) Angiv, hvor omentum minus har sine tilhæftninger.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 5


) Benævn de strukturer, som forløber imellem omentum minus' to blade.

13. a) Angiv den ossøse begrænsning af apertura pelvis inferior.

b) Benævn de muskler, som aflukker apertura pelvis inferior, og angiv deres udspring og

insertion.

14. Angiv beliggenheden af nodi lymphatici inguinales superficiales og beskriv disse lymfeknuders

dræneringsområder.

15. Angiv n. obturatorius' forløb og angiv desuden de strukturer, som nerven innerverer.

16. Angiv tilhæftningerne og funktionerne af henholdsvis lig. cruciatum anterius og lig.

cruciatum posterius.

17. a) Angiv m. latissimus dorsis udspring, insertion og innervation.

b) Angiv musklens virkninger.

18. a) Karakteriser skulderleddets fibrøse kapsel og angiv herunder dennes tilhæftning og

ligamentøse forstærkninger.

b) Gør rede for skulderleddets bursae.

19. a) Benævn de muskler, der lammes ved ophævet funktion af n. axillaris.

b) Angiv n. axillaris' kutane innervationsområde.

c) Angiv, hvor n. axillaris forlader aksillen, og benævn desuden den arterie, som følges med

nerven.

20. a) Beskriv retinaculum extensorum manus.

b) Angiv afgrænsningen af tabatièren og angiv desuden de strukturer, der kan palperes i

denne fordybning.

N1. Redegør for forløbet af de nervebaner, som er grundlaget for en bevidst opfattelse af

diskriminerende sensibilitet i spinalnervernes innervationsområder.

N2. a) Angiv de områder i hjernestammen, der danner motoriske forbindelser til rygmarven.

ii Angiv den omtrentlige placering af disse descenderende baner på et tværsnit af

rygmarvens cervikaldel.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 6


N3. Benævn de hjernenervekerner, der forbindes af fasciculus longitudinalis medialis.

N4. Angiv placeringen af fovea centralis i forhold til papilla nervi optici og redegør herunder for

lokalisationen af den blinde plet i synsfeltet.

N5. Angiv i nedenstående skema de kortikale områder, der modtager efferente fibre fra d e

anførte thalamuskerner.

Pulvinar

Thalamuskerne Kortikalt område

N u c l e u s v e n t r a l i s

posterolateralis

Nucleus anterior

Corpus geniculatum mediale

Nucleus lateralis

N6. Gør kort rede for det anatomiske grundlag for, at stimulering af substantia grisea centralis (den

periakvæduktale grå substans) kan reducere eller ophæve opfattelse af smerte.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 7


Eksamen, 2. semester, 1. årsprøve, vinter 1999/2000

Makroskopisk anatomi, præparateksamen

Billeddiagnostik 1. Articulatio sacro-iliaca

“ 2. Tendo musculi peronei brevis

“ 3. Calix major

“ 4. A. cerebri media

“ 5. Pars thoracica aortae

Overfladeanat. 6. V. saphena magna

“ 7. Spina scapulae

Præparat 8. Tentorium cerebelli

“ 9. N. maxillaris

“ 10. M. hyoglossus

“ 11. A. meningea media

“ 12. Sinus sphenoidalis

“ 13. N. nasociliaris

“ 14. M. levator scapulae

“ 15. Plica glosso-epiglottica mediana

“ 16. V. azygos

“ 17. Lig. arteriosum

“ 18. A. pulmonalis dextra

“ 19. A. hepatica propria

“ 20. V. suprarenalis sinistra

“ 21. Excavatio vesico-uterina

“ 22. Lig. longitudinale posterius

“ 23. Lig. transversum acetabuli

“ 24. M. pectineus

“ 25. N. peroneus superficialis

“ 26. M. quadratus plantae (m. flexor accessorius)

“ 27. Fasciculus lateralis (plexus brachialis)

“ 28. N. cutaneus antebrachii lateralis

“ 29. M. supinator

“ 30. R. palmaris profundus (fra a. ulnaris)

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 8


Eksamen i makroskopisk anatomi & neuroanatomi 31. maj 2000

1. a) Beskriv den ydre øregang med hensyn til længde, opbygning, retning, relation til

kæbeleddet samt innervation.

b) Angiv trommehindens orientering hos voksne og hos børn.

2. Benævn 6 af de muskler, der udspringer fra eller insererer på os hyoideum.

Anfør den muskelgruppe, som hver enkel muskel tilhører, og angiv desuden musklernes

innervation.

3. a) Angiv gl. sublingualis’ nedre, øvre, laterale og mediale relationer.

b) Benævn den kranienerve, som fra sit apparente udspring indeholder kirtlens

parasympatiske tråde, og benævn trådenes trofiske centre (nervecellelegemernes

beliggenhed).

4. Benævn de huller/kanaler, som forbinder fossa cranii media med spatium lateropharyngeum, og

benævn hullernes/kanalernes indhold.

5. a) Angiv for m. pterygoideus lateralis udspring, insertion, virkning og innervation.

b) Angiv den embryologiske struktur, hvorfra musklen udvikles, og benævn de øvrige

muskler og skeletdele, der udvikles fra samme embryologiske struktur.

6. a) Angiv den typiske beliggenhed af nerver og kar i interkostalrummene.

b) Angiv den arterielle blodforsyning af et typisk interkostalrum (fx. 4. eller 5.

interkostalrum).

7. a) Brystkræft hos kvinder kan vokse direkte ind i de underliggende muskler. Benævn de

muskler, hvis fascier danner underlag for mammas bundfascie.

b) Brystkræft spreder sig hyppigt via de regionale lymfeknuder. Beskriv kort mammas

lymfedrænage.

8. Beskriv hjertets arterieforsyning, og angiv herunder på nedenstående skematiske tværsnit

gennem hjertets ventrikeldel den typiske fordeling af de enkelte arteriers/arteriegrenes

forsyningsområder.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 9


9. a) Angiv de lag og rum, som en kanyle passerer igennem under en lumbalpunktur, idet

kanylen indføres mellem 3. og 4. lumbalhvirvel.

b) Angiv, hvilke af de ovennævnte rum der er reelle rum (og ikke blot virtuelle spalterum),

og angiv disse rums indhold.

10. Angiv de bevægelser, som de enkelte bugmuskler kan fremkalde af columna vertebralis.

11. a) Beskriv galdeblærens relationer.

b) Nævn i rækkefølge fra aorta abdominalis de arterier, der fører blod til galdeblæren.

12. Angiv 6 kendetegn, hvorved jejunum og ileum kan skelnes fra hinanden.

13. Beskriv udviklingen af den mandlige urethra, og angiv herunder de udviklingsanomalier, der kan

opstå.

14. a) Angiv afgrænsningerne af trigonum femorale.

b) Benævn de muskler, som danner bunden i trigonum femorale.

c) Benævn de strukturer, som trigonum femorale indeholder.

15. a) Angiv på nedenstående tegning aksen for fodens inversions-eversionsbevægelse.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 10


) Benævn for hver af følgende kombinationer af bevægelser i fodleddet en muskel, der kan

fremkalde bevægelseskombinationen. Indfør svaret i skemaet.

Bevægelser i fodled Navn på muskel

Dorsifleksion og eversion

Dorsifleksion og inversion

Plantarfleksion og eversion

Plantarfleksion og inversion

16. a) Angiv de strukturer, der afgrænser ekstensorlogen på crus.

ii Benævn ekstensorlogens muskler og disses innervation.

ii Angiv det kutane sensibilitetstab ved beskadigelse af nerven i logen.

17. a) Angiv tilhæftninger og funktion af aponeurosis plantaris.

b) Angiv tilhæftninger og funktion af lig. plantare longum.

18. a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. trapezius.

b) Angiv de bevægelser, som m. trapezius’ enkelte dele kan fremkalde, og nævn for hver

bevægelse en synergistisk virkende muskel.

19. a) Klassificer albueleddet.

b) Benævn de markerede strukturer på nedenstående tegning.

20. a ) Angiv udspring, insertion og innervation for de

dorsa le mm. interossei manus.

i i Angiv den funktion, som mm. interossei

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 11


har ved håndens præcisionsgreb.

N1. Benævn og redegør for forløbet af den nervebane, der er grundlaget for opfattelse af smerte i

spinalnervernes innervationsområder.

N2. Fra nuclei vestibulares udgår to descenderende baner. Benævn de kerner, hvorfra banerne udgår,

og beskriv deres forløb, inklusive deres målområder i medulla spinalis.

N3. Redegør for de motoriske udfald, der ses efter en central facialisparese.

N4. Benævn de strukturer i labyrinten, som indeholder endolymfe.

N5. Angiv de nervecelletyper, som findes i cortex cerebellaris, og beskriv kort deres synaptiske

forbindelser.

N6. Angiv putamens vigtigste afferente og efferente forbindelser.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 12


Eksamen, 2. semester, 1. årsprøve, sommer 2000

Makroskopisk anatomi, præparateksamen

Billeddiagnostik 1. Os lunatum

“ 2. A. iliaca interna

“ 3. M. psoas major

“ 4. Kontur af atrium dextrum

“ 5. A. cerebri anterior

Overfladeanat. 6. V. jugularis externa

“ 7. M. brachioradialis

Præparat 8. N. maxillaris

“ 9. Sinus rectus

“ 10. M. obliquus inferior

“ 11. Sinus sphenoidalis

“ 12. M. levator veli palatini

“ 13. A. meningea media

“ 14. A. vertebralis

“ 15. N. auricularis magnus

“ 16. M. papillaris (anterior ventriculi dextri)

“ 17. V. brachiocephalica sinistra

“ 18. Lig. arcuatum medianum eller

“ 19. A. splenica

“ 20. Fissura ligamenti venosi

“ 21. Lig.latum uteri

“ 22. Lig. sacrospinale

“ 23. Lig. flavum

“ 24. M. obturatorius externus

“ 25. Aa. perforantes

“ 26. M. peroneus tertius (tendo)

“ 27. N. musculocutaneus

“ 28. M. supinator

“ 29. Discus articularis (art. radiocarpalis)

“ 30. R. profundus n. ulnaris

Neuroanatomi 31. Radiatio optica

“ 32. Thalamus

“ 33. Colliculus superior

“ 34. Flocculus

“ 35. N. oculomotorius

“ 36. Fornix

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 13

A trium de xtrum (kontur af) “ 2.Vena cava inferior

“ 3.Foramen ve rtebr ale/medulla spinalis

“ 4.T uba uterina

“ 5.Sinus sphenoidalis

Over fladeanat. 6.Caruncula lacrimalis

“ 7.Tuberositas ossis metatarsalis V

P ræpar at 8.Falx cerebri

“ 9.A. communicans posterior

“ 10.M. levator p alpebrae superior is

“ 1 1.C horda tympa ni

“ 12.M. tensor veli palatini

“ 13.Ostium pharyngeum tubae auditivae

“ 14.N. occipitalis minor

“ 15.A. thyroidea inferior

“ 16.C uspis anterior valvae tricuspidalis

“ 17.D uctus thoracicus

“ 18.V . pulmonalis sinistra (inferior)

“ 19.Ductus cysticus

“ 20.N. cutaneus femor is lateralis

“ 21.Lig. te res uteri

“ 22.V. ova rica sinistra

“ 23.M. pectineus

“ 24.N . saphenus

“ 25.Lig. calcaneofib ulare

“ 26.M. extensor digitorum brevis

“ 27.N . a xillar is

“ 28.M. supinator

“ 29.A. interossea anterior

“ 30.Lig. palmare

Neur o31.C ortex calcarini (a rea 17, synscortex)

“ 32.Fasciculus uncinatus

“ 33.Br achium colliculi infe rior is

“ 3 4.N ucleus ruber

“ 35.Amygdala/corpus amygdaloideum

“ 36.N ervus oculomotorius


Eksamen i makroskopisk anatomi & neuroanatomi 21. december 2000

1. a) Benævn de knogler der indgår i næsehulens lateralvæg.

b) Angiv lateralvæggens arterielle blodforsyning.

2. a) Beskriv kort forløbet af a. ophthalmica, herunder hvilken arterie den afgår fra samt

relationerne til n. opticus.

b) Benævn de grene fra arterien som forsyner skalpen.

c) Benævn de grene fra arterien som forsyner strukturer i bulbus oculi.

3. Angiv for n. tympanicus: Nervegren, de funktionelle trådkomponenter, deres trofiske centrum

samt innerverede strukturer.

4. a) Benævn de arterier som nn. laryngei recurrentes dxt. et sin. har relation til.

b) Angiv de strukturer som innerveres af disse nerver.

c) Angiv det anatomiske grundlag for at énsidig recurrensparese (afbrydelse af n. recurrens)

fører til hæshed.

5. a) Benævn det overfladiske fascieblad på halsen.

b) Angiv fasciebladets tilhæftninger opadtil og nedadtil, og benævn de strukturer der er

beliggende i opspaltninger af fasciebladet.

6. Beskriv de ændringer der sker i barnets kredsløb efter fødslen, og benævn herunder de fibrøse

strukturer (ligamenter) der opstår som følge af disse ændringer.

7. a) Angiv i forhold til hvirvelsøjlen hvor oesophagus begynder og ender.

b) Angiv oesophagus’ tre “snævre steder”.

c) Angiv oesophagus’ bageste relationer i mediastinum posterius.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 14


8. a) Benævn på nedenstående skitse den markerede linie (1) samt de markerede regioner

(2-5) på abdomens forflade.

b) Marker med x på samme skitse den typiske overfladeprojektion af pylorus (A), fundus

vesicae felleae (biliaris) (B) samt afgangsstedet af appendix vermiformis (C).

9. a) A n g i v m i l t e n s

overfladeprojektion i forhold til

skelettet.

b) Benævn miltens peritoneale ligamenter, og beskriv deres embryologiske oprindelse.

10. a) Angiv i hovedtræk forløbet af de præ- og postganglionære sympatiske nervefibre til

ventriklen (gaster).

b) Angiv i hovedtræk forløbet af de præ- og postganglionære parasympatiske nervefibre til

ventriklen (gaster).

11. a) Beskriv rectums relationer til peritoneum.

b) Beskriv rectums venedrænage

12. Beskriv udviklingen af vertebrae og disciintervertebrales.

13. Angiv for m. gluteus medius: udspring, insertion, innervation og funktion.

14. a) Beskriv forløb, begrænsning og projektion på lårets overflade af canalis adductorius.

b) Benævn de strukturer som kanalen indeholder.

15. Gør rede for lig. collaterale tibiale og lig. collaterale fibulare i knæleddet.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 15


16. Gør rede for lig. collaterale tibiale og lig. collaterale fibulare i knæleddet.

Benævn den kutane innervation og angiv spinalsegment for de på tegningen markerede

hudområder.

17. Beskriv overekstremitetens lymf

edrænage.

18. a) Benævn og angiv beliggenheden af bursae med relation til skulderleddet, herunder om

bursae kommunikerer med leddet.

b) Angiv for udspringssenen af caput longum m. bicipitis brachii relationerne til

skulderleddet.

19. Benævn på nedenstående skitse de markerede strukturer, og angiv de pågældende musklers

innervation. Indfør svaret i skemaet.

20. Beskriv håndens

a) bursa radialis

b) bursa ulnaris

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 16


N1. a) Angiv beliggenheden af den kerne (cellegruppe) hvorfra tractus spinocerebellaris dorsalis

udgår, herunder dens rostrale og kaudale udstrækning.

b) Angiv placeringen af tractus spinocerebellaris dorsalis på et tværsnit af rygmarvens

cervikaldel.

c) Benævn den struktur hvorigennem tractus spinocerebellaris dorsalis træder ind i

cerebellum.

d) Angiv de områder af cortex cerebellaris der modtager spinocerebellare fibre.

N2. a) Angiv beliggenheden af cellelegemerne for de motorneuroner der innerverer kroppens

aksiale muskulatur.

b) Benævn 4 motoriske baner, der sender efferente fibre til disse motorneuroner.

c) Beskriv overkrydsningsforholdene for 2 af disse banesystemer.

N3. a) Benævn de 4 trigeminuskerner i hjernestammen.

b) Angiv beliggenheden for hver af disse, herunder deres rostrale og kaudale udstrækning.

c) Angiv de funktioner der er knyttet til de enkelte kerner.

N4. Angiv synsfeltsudfaldet (gerne støttet af en tegning) i følgende situationer:

a) overskæring af venstre n. opticus

b) midtsagittal overskæring af chiasma opticum

c) ødelæggelse af venstre corpus geniculatum laterale

N5. a) Angiv de dele af basalganglierne der modtager forbindelser fra neocortex.

2. Angiv gennem hvilke kerner i thalamus basalganglierne påvirker aktiviteten i

cortex cerebri.

N6. Beskriv kort det anatomiske grundlag for at hypothalamus kan påvirke frigivelse af hormoner

fra hypofysens lobus anterior.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 17


Eksamen, 2. semester, 1. årsprøve, vinter 2000/2001

Makroskopisk anatomi, præparateksamen

Billeddiagnostik 1. Aorta ascendens/arcus aortae

“ 2. M. gluteus medius

“ 3. Lig. cruciatum posterius

“ 4. Kontur af højre atrium

“ 5. Dens axis

Overfladeanat. 6. Fossa supraclavicularis major

“ 7. Tuberositas ossis metatarsalis V

Præparat 8. Sinus rectus

“ 9. Sinus sphenoidalis

“ 10. N. auricularis magnus

“ 11. M. hyoglossus

“ 12. N. lacrimalis

“ 13. Ventriculus laryngis/sacculus laryngis

“ 14. A. occipitalis

“ 15. N. lingualis

“ 16. Venter inferior m. omohyoidei

“ 17. Ductus thoracicus

“ 18. Auricula sinistra

“ 19. Pelvis renalis

“ 20. Lig. ovarii proprium

“ 21. V. portae

“ 22. Lig. longitudinale posterius

“ 23. N. pudendus

“ 24. A. profunda femoris

“ 25. Lig. transversum acetabuli

“ 26. M. flexor hallucis longus

“ 27. N. axillaris

“ 28. M. pronator teres

“ 29. N. cutaneus antebrachii lateralis

“ 30. Ekstensoraponeurosen

Neuro 31. N. trigeminus

“ 32. Colliculus superior

“ 33. N. oculomotorius

“ 34. Fasciculus uncinatus

“ 35. Radiatio optica

“ 36. Globus pallidus (internus/medialis)

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 18


Eksamen i makroskopisk anatomi & neuroanatomi 30. maj 2001

1. a) Angiv virkningen af hver af tyggemusklerne på kæbeleddets bevægelser.

b) Benævn de muskler der medvirker til vinkelbevægelsen ved åbningen af munden.

2. I canalis facialis afgiver n. facialis to grene, som fører parasympatiske tråde. Benævn disse

grene, og benævn desuden de parasympatiske ganglier som er knyttet til de to grene. Angiv de

kirtler som innerveres af hver af de to grene.

3. a) Beskriv udspring og forløb af a. meningea media.

b) Angiv hvor en blødning forårsaget af en intrakraniel overrivning af arterien vil

lokaliseres.

4. Benævn de af øjeæblets muskler der kan medvirke til at dreje øjeæblet i lateral retning. Angiv

tillige musklernes innervation.

5. a) Angiv beliggenhed, form og omtrentlig volumen af sinus maxillaris.

b) Angiv indmundingen af sinus maxillaris i næsehulen, herunder indmundingens

beliggenhed i forhold til gulvet i sinus maxillaris.

c) Angiv relationerne mellem sinus maxillaris og nerverne til overmundens tænder.

6. a) Benævn og afgræns de tre afsnit hvori cavitas laryngis inddeles, og angiv desuden den

sensoriske innervation af slimhinden i de enkelte afsnit.

b) Beskriv kort udviklingen af larynx.

7. a) Angiv for ostierne i hjertets venstre ventrikel navn, omtrentlige størrelse, klaptype og

klapantal.

b) Angiv den typiske arterielle blodforsyning af myokardiet i hjertets venstre ventrikel.

8. a) Angiv beliggenheden af grænsestrengen (truncus sympathicus) i brysthulen, herunder

relationerne til pleura samt interkostalkar og -nerver.

b) Benævn de nerver som afgår fra den nederste halvdel af grænsestrengsganglierne i

brysthulen. Angiv hvor nerverne ender, deres funktionelle trådkomponenter og disses

trofiske centrum.

9. a) Angiv i forhold til skelettet de nedre lungegrænser projiceret ud på thoraxskelettet (ved

rolig respiration).

b) Angiv på tilsvarende måde de nedre pleuragrænser.

c) Angiv den sensoriske innervation af pleura.

10. a) Angiv mavesækkens posteriore relationer ("ventrikellejet").

b) Angiv mavesækkens lymfedrænage.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 19


11. Gør rede for udviklingen af pancreas, herunder peritonealforholdene.

12. a) Benævn i rækkefølge fra huden scrotums lag og testis’ hinder, og angiv hvilke

bugvægslag de er deriveret fra.

b) Gør kort rede for den normale descensus testis.

13. Beskriv articulatio sacro-iliaca med angivelse af ledtype, ledflader, kapsel, ligamenter af

betydning for leddets stabilitet samt leddets funktion.

14. a) Benævn de markerede strukturer på nedenstående mediansnit gennem knæet.

b) Angiv navn og beliggenhed af de bursae som kan kommunikere med knæleddet.

15. a) Angivudspring,insertion og innervation af m. semimembranosus.

b) Angiv musklens virkning på bevægelserne i hofteled og knæled.

c) Angiv hasemusklernes arterielle blodforsyning.

16. Benævn de kutane nerver som innerverer de markerede områder på

tegningen af underekstremitetens bagside.

17 a) Angiv for n. radialis de spinalsegmenter samt den del af plexus

brachialis, hvorfra nerven udspringer.

b) Beskriv forløbet af hovedstammen af n. radialis indtil den deler

sig i sine to endegrene, og angiv herunder de regioner som

nerven er beliggende i.

18. a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. supraspinatus.

b) Angiv supraspinatussenens relation til skulderleddet, dettes

ligamenter og bursae.

c) Angiv musklens funktion, og angiv hvorledes en bristning af supraspinatussenen vil

påvirke skulderleddet.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 20


19. Klassificer og inddel ledforbindelsen mellem underarmsknoglerne, hvori supinationspronationsbevægelsen

foregår. Angiv herunder beliggenheden af aksen for bevægelsen og

bevægeomfanget.

20. a) Angiv 4 steder hvor man kan palpere pulsation i overekstremitetens arterier.

b) Angiv hvorledes underarmens bageste muskelgruppe forsynes med arterielt blod.

N1. Benævn og beskriv forløbet af de nervebaner der formidler proprioceptiv information fra

muskler og led til cortex cerebri. Angiv herunder neuronernes trofiske centre.

N2. a) Beskriv udspringet af tractus corticospinalis.

b) Beskriv forløbet af tractus corticospinalis, og angiv herunder beliggenheden af denne

bane i capsula interna, mesencephalon, pons, medulla oblongata og medulla spinalis.

c) Angiv de områder i rygmarven der modtager afferenter fra tractus corticospinalis.

N3. Redegør for det anatomiske grundlag for øjets lysrefleks.

N4. Gør rede for cerebrospinalvæskens cirkulation fra dannelsesstedet i hjernens ventrikelsystem

til absorptionen til blodet.

N5. a) Angiv beliggenhed og udstrækning i hjernestammen af fasciculus longitudinalis medialis

(FLM).

b) Angiv de hjernenervekerner der har forbindelser med FLM.

c) Redegør for de motoriske symptomer der vil forekomme som følge af en bilateral

destruktion af FLM i den øvre del af pons.

N6. Benævn de strukturer der danner henholdsvis loft, bund samt lateral-, for- og bagvæg i tredje

hjerneventrikel.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 21


Eksamen, 2. semester, 1. årsprøve, vinter 2001/2002

Makroskopisk anatomi, præparateksamen

Billeddiagnostik1. Aorta ascendens/arcus aortae

“ 2. M. gluteus medius

“ 3. Lig. cruciatum posterius

“ 4. Kontur af højre atrium

“ 5. Dens axis

Overfladeanat. 6. Fossa supraclavicularis major

“ 7. Tuberositas ossis metatarsalis V

Præparat 8. Sinus rectus

“ 9. Sinus sphenoidalis

“ 10. N. auricularis magnus

“ 11. M. hyoglossus

“ 12. N. lacrimalis

“ 13. Ventriculus laryngis/sacculus laryngis

“ 14. A. occipitalis

“ 15. N. lingualis

“ 16. Venter inferior m. omohyoidei

“ 17. Ductus thoracicus

“ 18. Auricula sinistra

“ 19. Pelvis renalis

“ 20. Lig. ovarii proprium

“ 21. V. portae

“ 22. Lig. longitudinale posterius

“ 23. N. pudendus

“ 24. A. profunda femoris

“ 25. Lig. transversum acetabuli

“ 26. M. flexor hallucis longus

“ 27. N. axillaris

“ 28. M. pronator teres

“ 29. N. cutaneus antebrachii lateralis

“ 30. Ekstensoraponeurosen

Neuro 31. N. trigeminus

“ 32. Colliculus superior

“ 33. N. oculomotorius

“ 34. Fasciculus uncinatus

“ 35. Radiatio optica

“ 36. Globus pallidus (internus/medialis)

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 22


Eksamen i makroskopisk anatomi & neuroanatomi 19. december 2001

1. Angiv for hver enkelt af nerverne til øjeæblets muskler

a) lokalisation af det apparente udspring.

b) hvor nerven perforerer dura mater.

c) nervens beliggenhed i sinus cavernosus.

2. a) Beskriv det ekstrakranielle forløb af n. glossopharyngeus.

b) Benævn de strukturer der innerveres af nervens efferente trådkomponenter, og angiv den

centrale kerne for hver enkelt trådkomponent. Indfør svaret i skemaet:

3. a) Angiv m. buccinators udspring, insertion, innervation og virkning.

b) Benævn og angiv forløbet af en struktur der perforerer musklen.

4. De i skemaet anførte dele af mandibula tjener til muskeltilhæftning (dvs. udspring eller

insertion). Benævn i skemaet for hvert tilhæftningssted muskel samt dennes innervation.

Tilhæftning Muskel Innervation

Processus coronoideus

Nederste del af

medialsiden af ramus

mandibulae

Nederste del af

lateralsiden af ramus

mandibulae

Bageste del af linea

mylohyoidea

Spina mentalis

5. a) Angiv hvorfra a. thyroidea inferior afgår.

b) Beskriv kort arteriens forløb.

c) Benævn de nerver/nervestammer arterien eller dens grene har relation til.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 23


6. V. cava superior kan forsnævres eller tillukkes på grund af indvækst fra svulster i øvre del af

thorax. Beskriv gennem hvilke alternative venebaner cava superior-blodet kan nå til højre atrium.

7. a) Gør rede for udviklingen af septum interatriale cordis.

b) Angiv hvad man forstår ved en ostium secundum-defekt.

8. a) Angiv beliggenheden af hjertespidsens anslag mod brystvæggen (ictus cordis).

b) Angiv i skemaet hvor på thorax' forflade man ved auskultation af hjertet tydeligst kan

høre lyden fra følgende hjerteostier:

Aortaostiet

Pulmonalostiet

Mitralostiet

Ostium Hjertelyd auskulteres tydeligst

Tricuspidalostiet

9. a) Beskriv leddet mellem to typiske corpora vertebrarum (hvirvellegemer) med hensyn til

navn, ledtype, opbygning og forstærkende ligamenter.

b) Angiv det anatomiske grundlag for opståelsen af en discusprolaps.

10. Ductus choledochus kan efter sine relationer deles i 4 afsnit. Benævn disse afsnit, og angiv de

enkelte afsnits relationer.

11. a) Benævn de lymfeknuder der modtager lymfe fra testis og epididymis.

b) Benævn de lymfeknuder der modtager lymfe fra scrotum.

c) Benævn de lymfeknuder der modtager lymfe fra canalis analis.

12. a) Angiv for tuba uterina omtrentlig længde, diameter, inddeling og peritonealforhold.

b) Beskriv udviklingen af tuba uterina.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 24


13. a) Definer en somit.

b) Benævn de tre dele som somitten differentierer sig i, og angiv summarisk derivaterne fra

hver af disse dele.

14. a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. iliopsoas.

b) Angiv musklens virkninger.

15. a) Angiv afgrænsningerne af anulus femoralis.

b) Navngiv en brokdannelse igennem anulus femoralis, og angiv hvor brokket kan bule

frem under huden..

16. To af underbenets muskler insererer på os cuneiforme mediale og os metatarsale I. Angiv

musklernes navne og de bevægelser de fremkalder i articulatio talocruralis og articulatio

subtalaris.

17. a) Beskriv den rolle som medbevægelse af scapula spiller ved elevation af armen.

b) Benævn de muskler som fremkalder denne medbevægelse og angiv deres innervation.

18. Benævn de muskler eller muskelgrupper der lammes ved overskæring af følgende nerver:

Nerve Muskel/muskelgruppe

N. suprascapularis under lig. transversum

sca-pulae

N. radialis i sulcus n. radialis

N. medianus lige proximalt for

retinaculum flexorum

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 25


19. a) Benævn de arterier på underarmen der afgiver grene til hånden.

b) Beskriv tommelfingerens arterieforsyning.

20. Angiv for articulatio radiocarpalis (= articulatio radiocarpea): a) ledliniens beliggenhed på

overfladen angivet i forhold til palpable knoglestrukturer, b) ledtype, c) de strukturer som danner

ledfladerne samt d) ligamentforstærkninger.

N1. Benævn og beskriv forløbet af de nervebaner der formidler proprioceptiv information fra

muskler og led til cortex cerebri. Angiv herunder neuronernes trofiske centre.

N2. a) Beskriv udspringet af tractus corticospinalis.

b) Beskriv forløbet af tractus corticospinalis, og angiv herunder beliggenheden af denne

bane i capsula interna, mesencephalon, pons, medulla oblongata og medulla spinalis.

c) Angiv de områder i rygmarven der modtager afferenter fra tractus corticospinalis.

N3. Redegør for det anatomiske grundlag for øjets lysrefleks.

N4. Gør rede for cerebrospinalvæskens cirkulation fra dannelsesstedet i hjernens ventrikelsystem

til absorptionen til blodet.

N5. a) Angiv beliggenhed og udstrækning i hjernestammen af fasciculus longitudinalis medialis

(FLM).

b) Angiv de hjernenervekerner der har forbindelser med FLM.

c) Redegør for de motoriske symptomer der vil forekomme som følge af en bilateral

destruktion af FLM i den øvre del af pons.

N6. Benævn de strukturer der danner henholdsvis loft, bund samt lateral-, for- og bagvæg i tredje

hjerneventrikel.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 26


Eksamen i makroskopisk anatomi & neuroanatomi 29. maj 2002

1. Benævn de muskler, der udspringer fra processus styloideus (ossis temporalis), og angiv

musklernes innervation samt deres relationer til carotiderne.

2. a) Beskriv forløbet af a. maxillaris, og benævn herunder de regioner som arterien

gennemløber.

b) Benævn de arterier som afgives fra a. maxillaris= sidste del.

3. a) Karakteriser en venøs hjernesinus.

b) Angiv hovedafløbsvejen for hjernens venøse sinus, og angiv herudover 3 andre

forbindelser mellem de venøse sinus og ekstrakranielle vener.

4. a) Angiv tonsilla palatinas laterale relationer, herunder de arterier som kan beskadiges ved

operative indgreb på tonsillerne.

b) Angiv tonsilla palatinas lymfedrænage.

c) Angiv hvad man forstår ved "den lymfatiske svælgring".

5. a) Beskriv kort opbygningen af en brankiebue.

b) Benævn de muskler som udvikles fra første brankiebue, og angiv deres innervation.

6. a) Angiv beliggenheden af ganglion cervicale superius.

b) Angiv de principielle forløb af de postganglionære tråde fra gangliet.

c) Angiv de øjensymptomer som en beskadigelse af gangliet vil forårsage.

7. a) Angiv afgrænsningen af regio cervicalis lateralis, herunder de muskler som danner

bunden i regionen.

b) Benævn den motoriske nerve som krydser regionen, og angiv de udfaldssymptomer som

forekommer ved læsion af nerven.

8. a) Angiv thymus' form og beliggenhed, herunder de forreste og bageste relationer.

b) Angiv thymus' omtrentlige vægt ved fødslen, ved puberteten og i voksenalderen.

c) Angiv hvor thymus udvikles fra.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 27


9. a) Angiv oesophagus' bageste relationer i mediastinum posterius.

b) Beskriv oesophagus' udvikling, herunder forskellige former for misdannelser. Angiv den

mest almindelige misdannelse.

10. a) Benævn legemets vigtigste respirationsmuskel, og beskriv musklens funktion under

normal inspiration. Ved forceret eller besværet respiration vil et antal muskler træde i

funktion som accessoriske (auksiliære) åndedrætsmuskler.

b) Benævn de vigtigste accessoriske inspirationsmuskler.

c) Benævn de vigtigste accessoriske eksspirationsmuskler.

11. a) Angiv de organer som har relation til venstre nyres forflade.

b) Beskriv kort venstre nyres peritonealforhold, herunder om peritoneum stammer fra store

eller lille sæk.

c) Angiv den indbyrdes beliggenhed af strukturerne i hilum renale.

12. a) Benævn de definitive tarmafsnit som er udviklet fra den føtale mellemtarm.

b) Beskriv kort mellemtarmens udvikling, herunder de forskellige tarmafsnits

peritonealforhold.

13. a) Beskriv kort analkanalens lukkemuskler.

b) Beskriv kort columnae anales og valvulae anales, herunder karforholdene i disse

strukturer.

14. a) Beskriv kort forbindelserne mellem de superficielle og profunde vener på under-

ekstremiteten.

b) Gør rede for muskel-venepumpen.

15. a) Angiv tilhæftningen af hofteleddets fibrøse kapsel.

b) Benævn de forstærkende ligamenter som er indvævet i hofteledskapslen.

c) Angiv hofteleddets mest stabile stilling. Begrund svaret.

16. Patellarrefleksen udløses ved at anslå lig. patellae med en reflekshammer. Gør rede for

refleksbanen, herunder hvilke spinalsegmenter der er involveret.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 28


17. Benævn det nedre nakkeled, og angiv ledtyper, bevægemuligheder samt forstærkende

ligamenter.

18. a) Angiv de strukturer som afgrænser aksillens (fossa axillaris') apex.

b) Beskriv opbygningen af aksillens forvæg.

c) Benævn de kar og nerver som passerer ind i aksillens forvæg.

19. a) Beskriv forløbet af n. medianus fra fossa cubitalis til den afgiver sine endegrene i

håndledsregionen.

b) N. medianus afgiver på underarmen en motorisk nerve. Benævn denne og de muskler den

innerverer.

20. a) Beskriv insertionen af de lange fleksorsener på de 4 ulnare fingre.

b) Beskriv nedbindingen af de lange fleksorsener til fingrene.

c) Beskriv fingersenernes synoviale skeder, herunder senekrøsene.

N1. a) Benævn tre kortikale barkområder hvorfra tractus corticospinalis (pyramidebanerne)

udgår.

b) Angiv beliggenheden af tractus corticospinalis i henholdsvis capsula interna,

mesencephalon, pons og medulla oblongata.

c) Beskriv overkrydsningsforholdene for tractus corticospinalis.

N2. a) Angiv de to skraverede områders arterieforsyning på nedenstående tegninger af medulla

oblongata.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 29


) Angiv de somatosensoriske udfald der kan forekomme efter en læsion i hvert af de

skraverede områder, og benævn de læderede sensoriske nervebaner.

N3. Beskriv opbygningen af det Cortiske organ (organum spirale), herunder hvorledes det Cortiske

organs hårceller stimuleres.

N4. a) Angiv beliggenheden og udstrækningen af centralnervesystemets retikulærsubstans

(formatio reticularis).

b) Benævn 3 områder i CNS der modtager efferente fibre fra retikulærsubstansen.

c) Angiv 3 afferente forbindelser til retikulærsubstansen.

N5. Angiv det udløsende stimulus, nervebaner samt de centrale kerner der indgår i refleksbuen for

a) cornearefleksen

b) lysrefleksen

N6. a) Angiv de kortikale områder hvorfra der udgår forbindelser til følgende af

basalgangliernes kerner:

1. putamen

2. caput nuclei caudati

b) Angiv de kortikale områder hvorfra der projiceres fibre via de pontine kerner til

cerebrocerebellum (neocerebellum).

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 30


Eksamen, 2. semester, 1. årsprøve, vinter 2002/2003

Makroskopisk anatomi, præparateksamen

Billeddiagnostik 1. M. gluteus maximus

“ 2. Sella turcica

“ 3. A. carotis communis dextra

“ 4. Art. sacro-iliaca

“ 5. Arcus aortae (kontur af), “aortaknoppen”

Overfladeanat. 6. M. interosseus dorsalis I

“ 7. M. obliquus externus abdominis

Præparat 8. Tentorium cerebelli

“ 9. N. maxillaris

“ 10. A. occipitalis

“ 11. M. obliquus inf.

“ 12. Spinal rod af n. accessorius

“ 13. M. styloglossus

“ 14. A. thyroidea inferior

“ 15. M. obliquus capitis inferior

“ 16. V. brachiocephalica sinistra

“ 17. Sinus transversus pericardii

“ 18. Ductus thoracicus

“ 19. Lig. arcuatum mediale

“ 20. Lobus caudatus

“ 21. Mesocolon sigmoideum

“ 22. M. levator ani (m. iliococcygeus)

“ 23. M. adductor magnus

“ 24. Bursa suprapatellaris

“ 25. R. infrapatellaris n. sapheni

“ 26. M. flexor hallucis brevis

“ 27. A. subscapularis

“ 28. N. cutaneus antebrachii lateralis

“ 29. M. flexor pollicis longus

“ 30. Extensoraponeurosen

Neuro 31. N. oculomotorius

“ 32. Nucleus gracilis/tuberculum gracile

“ 33. Nucleus dentatus

“ 34. Fasciculus uncinatus

“ 35. Globus pallidus

“ 36. Commissura anterior

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 31


Syge- og reeksamen, vinter 2002/2003

Makroskopisk anatomi, præparateksamen

Billeddiagnostik 1. A. cerebri media

“ 2. M. supraspinatus

“ 3. Os trapezium

“ 4. Meniscus lateralis

“ 5. Ureter

Overfladeanat. 6. Spina iliaca posterior superior

“ 7. M. vastus medialis

Præparat 8. M. pterygoideus medialis

“ 9. A. meningea media

“ 10. N. abducens

“ 11. M. levator palpebrae superior

“ 12. N. buccalis

“ 13. Vallecula epiglottica

“ 14. Ductus submandibularis

“ 15. Raphe pharyngis

“ 16. M. levator scapulae

“ 17. Ventriculus dexter cordis

“ 18. N. splanchnicus major

“ 19. Lig. flavum

“ 20. Lig. teres hepatis

“ 21. Valva ileocaecalis (nedre læbe)

“ 22. V. suprarenalis sinistra

“ 23. M. ischiocavernosus

“ 24. N. peroneus communis

“ 25. M. peroneus longus

“ 26. A. peronea

“ 27. M. teres minor

“ 28. Lig anulare radii

“ 29. N. medianus

“ 30. Arcus palmaris superficialis

Neuro 31. Insula

“ 32. Putamen

“ 33. Pedunculus cerebellaris medius

“ 34. Tractus corticospinalis

“ 35. N. trochlearis

“ 36. Tractus opticus

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 32


Eksamen i makroskopisk anatomi & neuroanatomi 18. december 2002

1. Benævn den nerve eller nervegren som innerverer huden over de med 1 - 8 markerede områder

på nedenstående tegning af hovedet set lateralt fra:

2. a) Benævn de to dele som neurokraniet kan inddeles i på basis af knoglernes forskellige

ossifikationsmåde, og angiv desuden hvorledes dette afspejler sig i ledtyperne mellem

neurokraniets knogler.

b) Angiv hvad der forstås ved fonticuli cranii (fontaneller).

c) Angiv for de to største fonticuli: navn, beliggenhed og omtrentligt tidspunkt for

lukningen.

3. Angiv for n. oculomotorius de funktionelle trådkomponenter, disses trofiske centre

(nervecellelegemets beliggenhed) og de innerverede strukturer.

4. a) Tegningen viser højre trommehinde set fra lateralsiden således som den fremtræder ved

otoskopi. Benævn de fra 1-7 markerede strukturer:

b) Beskriv trommehindens udvikling.

5. Benævn for cartilago thyroidea (skjoldbrusken):

a) de larynxbruske som skjoldbrusken danner forbindelse med

b) de muskler som hæfter på skjoldbruskens laterale flade

c) de membranøse strukturer som fæstner skjoldbrusken opadtil

og nedadtil

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 33


6. Beskriv kort a. vertebralis' forløb, herunder hvilket kar arterien afgår fra, og hvor den ender

(arteriens grene ønskes ikke medtaget).

7. a) Angiv udspring og insertion af m. scalenus anterior.

b) Beskriv m. scalenus anterior's relationer til kar og nerver.

8. a) Klassificer art. humeri.

b) Beskriv ledskålen i art. humeri.

c) Beskriv tilhæftninger og forstærkninger af art. humeri's fibrøse kapsel, og angiv

udstrækningen af synovialhulen.

9. Beskriv overekstremitetens overfladiske vener.

10. a) Angiv tilhæftningerne af håndleddets retinaculum extensorum.

b) Angiv i rækkefølge radialt fra de sener der er beliggende i hver enkelt af de osteofibrøse

kanaler (kulisser) der dannes under ekstensorretinaklet.

11. Beskriv forløb og relationer af n. vagus sin. fra apertura thoracis superior til passagen gennem

diaphragma.

12. a) Angiv hvad der forstås ved en embryonal aortabue.

b) Benævn de definitive arterier som dannes fra henholdsvis tredie, fjerde og sjette aortabue.

13. a) Benævn de vener som ved sammenløb danner v. portae.

b) Beskriv relationerne for v. portae.

c) Angiv dræneringsområdet for v. portae.

14. a) Angiv hvad man forstår ved recessus subphrenicus (det subfreniske rum).

b) Angiv hvorledes betændelsesansamlinger kan få afløb fra recessus subphrenicus.

c) Angiv det mest deklive afsnit i cavitas peritonealis hos henholdsvis kvinden og manden,

og angiv desuden hvorledes disse afsnit er afgrænset.

15. a) Angiv prostatalogens afgrænsninger, og angiv desuden logens indhold.

b) Angiv hvorledes prostata er fikseret til bækkenvæggen.

c) Angiv de strukturer der kan palperes ved en rektaleksploration hos manden.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 34


N1. Angiv de sensoriske symptomer der forårsages af en højre halvsidig overskæring af medulla

spinalis svarende til T12. Benævn desuden de beskadigede baner svarende til hvert enkelt

symptom.

N2. a) Angiv for de reticulospinale motoriske baner

- deres udspringsområde

- placeringen af de descenderende fibre i medulla spinalis

- om de primært påvirker den aksiale eller ekstremiteternes muskulatur

b) Angiv hvorledes man klinisk kan skelne en isoleret læsion af pyramidebanerne (tractus

corticospinalis) fra en læsion, der tillige involverer descenderende motoriske baner fra

hjernestammen.

N3. En patient udvikler en højresidig central facialisparese som følge af en læsion i capsula interna.

a) Angiv de kliniske fund ved en sådan facialisparese.

b) Beskriv det anatomiske grundlag for disse kliniske fund

N4. a) Benævn i rækkefølge de strukturer og medier hvorigennem lydbølgerne transmitteres fra

trommehinden til sanseepitelet i cochlea.

b) Angiv forklaringen på at lydbølger med forskellig frekvens påvirker forskellige områder

af membrana basilaris.

N5. Den mediale del af hypothalamus kan indeles i flere velafgrænsede kerner.

a) Benævn tre af disse kerner.

b) Angiv deres omtrentlige placering (gerne understøttet af en tegning).

N6. Den ventrale kernegruppe i thalamus opdeles i 4 kerner: VA, VL, VPL og VPM. Angiv for hver

af disse kerner hvorfra de primært modtager afferente fibre, samt de områder af cortex cerebri

der primært modtager efferente fibre fra dem

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 35


Eksamen, 2. semester, 1. årsprøve, vinter 2002/2003

Makroskopisk anatomi, præparateksamen

Billeddiagnostik 1. Atrium dextrum (kontur af)

“ 2. Vena cava inferior

“ 3. Foramen vertebrale/medulla spinalis

“ 4. Tuba uterina

“ 5. Sinus sphenoidalis

Overfladeanat. 6. Caruncula lacrimalis

“ 7. Tuberositas ossis metatarsalis V

Præparat 8. Falx cerebri

“ 9. A. communicans posterior

“ 10. M. levator palpebrae superioris

“ 11. Chorda tympani

“ 12. M. tensor veli palatini

“ 13. Ostium pharyngeum tubae auditivae

“ 14. N. occipitalis minor

“ 15. A. thyroidea inferior

“ 16. Cuspis anterior valvae tricuspidalis

“ 17. Ductus thoracicus

“ 18. V. pulmonalis sinistra (inferior)

“ 19. Ductus cysticus

“ 20. N. cutaneus femoris lateralis

“ 21. Lig. teres uteri

“ 22. V. ovarica sinistra

“ 23. M. pectineus

“ 24. N. saphenus

“ 25. Lig. calcaneofibulare

“ 26. M. extensor digitorum brevis

“ 27. N. axillaris

“ 28. M. supinator

“ 29. A. interossea anterior

“ 30. Lig. palmare

Neuro 31. Cortex calcarini (area 17, synscortex)

“ 32. Fasciculus uncinatus

“ 33. Brachium colliculi inferioris

“ 34. Nucleus ruber

“ 35. Amygdala/corpus amygdaloideum

“ 36. Nervus oculomotorius

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 36


Eksamen i makroskopisk anatomi & neuroanatomi 28. maj 2003

1. a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. obliquus inferior bulbi.

b) Angiv virkningen af en isoleret kontraktion af musklen.

2. Angiv de strukturer der har relation til de nævnte flader af glandula parotidea:

Basis

Superficielle flade

Forfladen

Bagfladen

3. a) Beskriv kort det apparente udspring af n. accessorius.

b) Benævn de muskler som innerveres af n. accessorius.

4. Beskriv tungens lymfedrænage.

5. Benævn mellemørets to muskler og angiv musklernes udspring, insertion, innervation og

virkning.

6. a) Angiv beliggenhed af ganglion cervicale inferius.

b) Angiv kort for de postganglionære nervetråde der afgives fra gangliet:

- hvilke strukturer de innerverer

- hvorledes nervetrådene forløber frem til deres respektive innervationsområder

c) Angiv den effekt som en overskæring af truncus sympaticus i højde med gangliet vil

have på henholdsvis pupillen og øjenlågsspalten.

7. Angiv de to hovedbronkiers relationer til

- aorta

- aa. pulmonales

- v. cava superior

- v. azygos

8. a) Beskriv kort beliggenheden af de vigtigste afsnit af hjertets impulsledningssystem.

b) Angiv kort funktionen af de forskellige dele af impulsledningssystemet.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 37


9. Angiv 6 forskellige strukturer, der passerer igennem diaphragma, og angiv lokalisationen af

passagen.

10. a) Angiv forløb og relationer for a. mesenterica superior.

b) Benævn de organer hvis blodforsyning vil blive påvirket af en tillukning af arterien.

Struktur

Angiv desuden hvilken del af den føtale tarm arterien forsyner.

11. Dele af tarmrøret har i en fase af fosterudviklingen haft både et ventralt og et dorsalt krøs.

Angiv med et kryds i skemaet fra hvilket af disse to krøs følgende strukturer stammer:

Lig. splenorenale

Lig. hepatogastricum

Omentum majus

Lig. falciforme hepatis

Lig. hepatoduodenale

Mesocolon sigmoideum

12. Beskriv ovariets udvikling.

Ventralt krøs

Dorsalt krøs

13. Gør rede for tre steder hvor der kan udvikles porta-cava anastomoser ved afløbshindring

gennem v. portae.

14. a) Beskriv opbygningen af inguinalkanalens bagvæg.

b) Angiv forskellen mellem et direkte og indirekte inguinalhernie.

15. a) Angiv de muskler som mister innervationen ved en afbrydelse af n. peroneus

communis ud for collum fibulae. Angiv det kliniske navn for den herved opståede

tilstand.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 38


) Angiv desuden de områder der mister den kutane innervation ved beskadigelsen.

16. Angiv de ligamenter og sener som forstærker knæleddets fibrøse kapsel.

17. a) Angiv afgrænsningen af trigonum suboccipitale.

b) Benævn en arterie og en nerve som forløber i regionen.

c) Angiv funktionen af den suboccipitale muskelgruppe.

18. Benævn de muskler som indgår i forreste og bageste aksilfold. Angiv samtidig musklernes

innervation og funktion.

19. Under passagen fra overarm til underarm gennemløber 3 af underarmens store nerver/

nervegrene hver deres underarmsmuskel. Benævn nerven/nerve-grenen samt den muskel der

er tale om.

20. a) Karakteriser pegefingerens grundled (articulatio metacarpophalangealis II).

b) Angiv de bevægelser der kan foretages i leddet, og hvilke muskler der fremkalder de

enkelte bevægelser.

N1. Angiv de sensoriske symptomer der forårsages af en højre halvsidig overskæring af medulla

spinalis svarende til T12. Benævn desuden de beskadigede baner svarende til hvert enkelt

symptom.

N2. a) Angiv for de reticulospinale motoriske baner

- deres udspringsområde

- placeringen af de descenderende fibre i medulla spinalis

- om de primært påvirker den aksiale eller ekstremiteternes muskulatur

b) Angiv hvorledes man klinisk kan skelne en isoleret læsion af pyramidebanerne

(tractus corticospinalis) fra en læsion, der tillige involverer descenderende motoriske

baner fra hjernestammen.

N3. En patient udvikler en højresidig central facialisparese som følge af en læsion i capsula

interna.

a) Angiv de kliniske fund ved en sådan facialisparese.

b) Beskriv det anatomiske grundlag for disse kliniske fund.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 39


N4. a) Benævn i rækkefølge de strukturer og medier hvorigennem lydbølgerne transmitteres

fra trommehinden til sanseepitelet i cochlea.

b) Angiv forklaringen på at lydbølger med forskellig frekvens påvirker forskellige

områder af membrana basilaris.

N5. Den mediale del af hypothalamus kan indeles i flere velafgrænsede kerner.

a) Benævn tre af disse kerner.

b) Angiv deres omtrentlige placering (gerne understøttet af en tegning).

N6. Den ventrale kernegruppe i thalamus opdeles i 4 kerner: VA, VL, VPL og VPM. Angiv for

hver af disse kerner hvorfra de primært modtager afferente fibre, samt de områder af cortex

cerebri der primært modtager efferente fibre fra dem.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 40


Eksamen, 2. semester, 1. årsprøve, sommer 2003

Makroskopisk anatomi, præparateksamen

Billeddiagnostik 1. Atrium dextrum (kontur af)

“ 2. Vena cava inferior

“ 3. Foramen vertebrale/medulla spinalis

“ 4. Tuba uterina

“ 5. Sinus sphenoidalis

Overfladeanat. 6. Caruncula lacrimalis

“ 7. Tuberositas ossis metatarsalis V

Præparat 8. Falx cerebri

“ 9. A. communicans posterior

“ 10. M. levator palpebrae superioris

“ 11. Chorda tympani

“ 12. M. tensor veli palatini

“ 13. Ostium pharyngeum tubae auditivae

“ 14. N. occipitalis minor

“ 15. A. thyroidea inferior

“ 16. Cuspis anterior valvae tricuspidalis

“ 17. Ductus thoracicus

“ 18. V. pulmonalis sinistra (inferior)

“ 19. Ductus cysticus

“ 20. N. cutaneus femoris lateralis

“ 21. Lig. teres uteri

“ 22. V. ovarica sinistra

“ 23. M. pectineus

“ 24. N. saphenus

“ 25. Lig. calcaneofibulare

“ 26. M. extensor digitorum brevis

“ 27. N. axillaris

“ 28. M. supinator

“ 29. A. interossea anterior

“ 30. Lig. palmare

Neuro 31. Cortex calcarini (area 17, synscortex)

“ 32. Fasciculus uncinatus

“ 33. Brachium colliculi inferioris

“ 34. Nucleus ruber

“ 35. Amygdala/corpus amygdaloideum

“ 36. Nervus oculomotorius

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 41


Eksamen, 2. semester, 1. årsprøve, vinter 2002/2003

Makroskopisk anatomi, præparateksamen

Billeddiagnostik 1. Arcus aortae (“aortaknoppen”)

“ 2. M. transversus abdominis

“ 3. Conus medullaris (medulla spinalis)

“ 4. Gaster (ventriculus)

“ 5. Aorta ascendens

Overfladeanat. 6. M. peroneus brevis (tendo)

“ 7. Caruncula lacrimalis

Præparat 8. Sinus transversus

“ 9. N. glossopharyngeus

“ 10. A. meningea media

“ 11. M. obliquus superior

“ 12. Raphe pharyngis

“ 13. Plica glossoepiglottica mediana

“ 14. Lobus pyramidalis

“ 15. V. brachiocephalica sinistra

“ 16. N. occipitalis minor

“ 17. Sinus obliquus pericardii

“ 18. N. splanchnicus major

“ 19. Lig. teres hepatis

“ 20. A. gastroduodenalis

“ 21. Mesometrium (lig. latum uteri)

“ 22. A. obturatoria

“ 23. Lig. iliolumbale

“ 24. N. cutaneus femoris posterior

“ 25. M. iliopsoas

“ 26. Lig. popliteum arcuatum

“ 27. N. thoracodorsalis

“ 28. Lig coracoclaviculare

“ 29. M. supinator

“ 30. R. profundus nervi ulnaris

Neuro 31. Nervus facialis

“ 32. Crus cerebri (pedunculus cerebri)

“ 33. Substantia nigra

“ 34. Columna fornicis

“ 35. Radiatio optica

“ 36. Genu capsulae internae

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 42


Eksamen i makroskopisk anatomi & neuroanatomi 16. december 2003

1. a) Karakteriser kæbeleddet.

b) Angiv i hvilke afsnit af kæbeleddets ledhule henholdsvis retraktion og

vinkelbevægelse foregår.

c) Benævn de muskler som fremkalder henholdsvis retraktion og vinkelbevægelse ved

lukning af munden.

2. a) Angiv den arterielle blodforsyning af næsehulens slimhinde.

b) Beskriv næsehulens lymfedrænage.

3. a) Benævn de hjernenerver som fra deres apparente udspring indeholder smagstråde.

Angiv for de enkelte nerver de perifere områder som smagstrådene innerverer. Angiv

tillige hvor smagstrådene har trofisk centrum.

b) Benævn og angiv beliggenheden af den hjernenervekerne hvori smagstrådene ender.

4. a) Beskriv ganens udvikling.

b) Angiv hvad man forstår ved anteriore og posteriore ganespaltedefekter.

5. a) Angiv forløb af v. jugularis interna fra begyndelsesdelen til afslutningen, herunder de

regioner som venen gennemløber.

b) Beskriv venens relation til halsfascien.

6. Angiv for hver af de anførte larynxmuskler insertion, virkning samt innervation:

m. cricoarytenoideus posterior

m. cricoarytenoideus lateralis

m. thyroarytenoideus (m. vocalis)

m. cricothyroideus

7. a) Beskriv kort articulationes costovertebrales.

b) Angiv ribbenenes bevægelser under inspiration og de herved fremkaldte

formændringer af thorax.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 43


8. a) Angiv en velegnet lokalisation for punktur af cavitas pleuralis ved indstik igennem et

interkostalrum (fx for at udtømme ophobet væske her). Begrund svaret.

b) Angiv i rækkefølge udefra de lag som nålen gennemtrænger ved en sådan

pleurapunktur.

9. a) Definer radix pulmonis.

b) Benævn de strukturer som danner radix pulmonis, og angiv deres indbyrdes

relationer.

c) Angiv hvad der forstås ved lig. pulmonale.

10. a) Benævn ostierne ved indløbet i og udløbet fra hjertets venstre ventrikel.

b) Beskriv klaptyperne i hvert af disse to ostier.

11. Benævn de peritonealduplikaturer som følgende arterier løber i:

aa. jejunales

aa. gastricae breves

a. gastro-omentalis sinistra

a. splenica

a. hepatica propria

a. gastrica dextra

a. colica media

aa. sigmoideae

12. a) Angiv appendix vermiformis= peritonealforhold.

b) Angiv projektion på legemsoverfladen af appendix vermiformis= afgang fra caecum.

c) Ved appendicitis (Ablindtarmsbetændelse@) er der ofte distinkt ømhed over

appendix vermiformis på grund af irritation af peritoneum. Angiv det blad af

peritoneum hvori disse smerter opstår, og angiv innervationen af dette blad svarende

til lokalisationen af appendix vermiformis.

13. a) Angiv udviklingen af ureter, pelvis renalis, calyces og samlerørene.

b) Angiv udviklingen af nyrens ekskretoriske enheder (nefroner).

c) Angiv hvad man forstår ved abnormiteterne

- ektopisk åbning af ureter

- kongenit polycystisk nyre

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 44


14. a) Benævn de markerede strukturer på nedenstående skematiske tværsnit igennem

corpus penis.

b) Angiv de rum som penis' løse bindevævslag står i forbindelse med opadtil og bagtil.

15. a) Benævn de spinalsegmenter som n. obturatorius udspringer fra.

b) Beskriv kort n. obturatorius' forløb, og benævn de strukturer som innerveres.

16. a) Beskriv hofteleddets ledskål.

b) Benævn hofteleddets kraftigste fleksor-, ekstensor-, abduktor- og adduktormuskel.

17. a) Benævn den arterie hvorfra a. tibialis posterior afgår.

b) Angiv a. tibialis posterior's relationer under forløbet på crus og under

fleksorretinaklet.

c) Benævn a. tibialis posterior's grene, inklusive endegrenene.

18. a) Angiv hvad man forstår ved mammas bundfascie, og angiv de strukturer der ligger

profundt for den. Angiv desuden hvorledes forskydeligheden af mamma er i forhold

til underlaget.

b) Benævn og angiv beliggenheden af den lymfeknude og lymfeknudegruppe, som

svulst-cellerne først vil brede sig til ved lymfogen spredning af brystkræft beliggende

i den laterale del af mamma.

c) Angiv den anatomiske forklaring på forekomsten af hæmatogen spredning af

brystkræft til hvirvelsøjlen via venesystemet.

19. Gør kort rede for forløbet af de sympatiske nervetråde til overekstremiteten.

20. a) Angiv tilhæftningerne ulnart og radialt af håndleddets retinaculum flexorum.

b) Benævn rummet under fleksorretinaklet, og benævn de strukturer der passerer under

retinaklet. Angiv disse strukturers indbyrdes relationer.

N1. a) Angiv ved hjælp af en tegning med betegnelser den makroskopiske opbygning af

medulla spinalis svarende til et tværsnit gennem rygmarvssegment T1.

b) Angiv på denne tegning lokalisationen af de motorneuroner der styrer tværstribet

skeletmuskulatur.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 45


c) Benævn 5 descenderende baner som kan påvirke aktiviteten i motorneuronerne.

Marker deres omtrentlige placering på tegningen af medulla spinalis.

N2. Vedrørende formidling af smertestimuli fra huden henholdsvis på kroppen og i ansigtet til

cortex cerebri:

a) Angiv placeringen af de smerteførende neuroners cellelegemer (trofiske centre).

b) Angiv navnene på de smerteførende baner i centralnervesystemet.

c) Angiv, gerne understøttet af en tegning, beliggenheden af disse baner i medulla

spinalis, medulla oblongata, mesencephalon og capsula interna.

N3. a) Indtegn på nedenstående skematiske tegning synsbanernes forløb fra henholdsvis den

mediale og den laterale del retina til area striata.

b) Marker på tegningerne af synsfelterne de udfald der vil opstå som følge af en læsion

svarende til A, B, C, og D (det skraverede område i D angiver læsions- området).

c) Angiv hvilken/hvilke af de 4 læsioner der påvirker lysrefleksen. Begrund svaret.

N4. a) Angiv de strukturer i CNS der set fra et funktionelt synspunkt er en del af

basalganglierne.

b) Beskriv striatums efferente forbindelser.

N5. a) Angiv hvad der forstås ved kommissurbaner.

b) Navngiv 5 af disse.

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 46


N6. Benævn på basis af nedenstående tegninger:

a) beliggenheden af de i tegningen med A - G markerede kerner i thalamus.

b) det primære kortikale projektionsområde (markeret med 1 - 7) for hver af kernerne:

Nucleus ventralis (VPL, VL, VA)

Corpus geniculatum laterale

Nucleus medialis dorsalis (MD)

Nucleus lateralis (LP, LD)

Nucleus anterior (A)

Corpus geniculatum mediale

Pulvinar

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 47


Eksamen, 2. semester, 1. årsprøve, vinter 2003/04

Makroskopisk anatomi, præparateksamen

Billeddiagnostik 1. Arcus aortae (“aortaknoppen”)

“ 2. M. transversus abdominis

“ 3. Conus medullaris (medulla spinalis)

“ 4. Gaster (ventriculus)

“ 5. Aorta ascendens

Overfladeanat. 6. M. peroneus brevis (tendo)

“ 7. Caruncula lacrimalis

Præparat 8. Sinus transversus

“ 9. N. glossopharyngeus

“ 10. A. meningea media

“ 11. M. obliquus superior

“ 12. Raphe pharyngis

“ 13. Plica glossoepiglottica mediana

“ 14. Lobus pyramidalis

“ 15. V. brachiocephalica sinistra

“ 16. N. occipitalis minor

“ 17. Sinus obliquus pericardii

“ 18. N. splanchnicus major

“ 19. Lig. teres hepatis

“ 20. A. gastroduodenalis

“ 21. Mesometrium (lig. latum uteri)

“ 22. A. obturatoria

“ 23. Lig. iliolumbale

“ 24. N. cutaneus femoris posterior

“ 25. M. iliopsoas

“ 26. Lig. popliteum arcuatum

“ 27. N. thoracodorsalis

“ 28. Lig coracoclaviculare

“ 29. M. supinator

“ 30. R. profundus nervi ulnaris

Neuro 31. Nervus facialis

“ 32. Crus cerebri (pedunculus cerebri)

“ 33. Substantia nigra

“ 34. Columna fornicis

“ 35. Radiatio optica

“ 36. Genu capsulae internae

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 48


Eksamen, 2. semester, 1. årsprøve, sommer 2004

Makroskopisk anatomi, præparateksamen

Billeddiagnostik 1. Kontur af atrium dextrum cordis

“ 2. Ureter sinister

“ 3. Os cuneiforme mediale

“ 4. M. pectoralis major

“ 5. A. cerebri posterior

Overfladeanat. 6. Philtrum

“ 7. V. saphena magna

Præparat 8. Sinus sagittalis superior

“ 9. M. rectus superior

“ 10. R. marginalis mandibularis nervi facialis

“ 11. M. hyoglossus

“ 12. N. glossopharyngeus

“ 13. Ostium pharyngeum tubae auditivae

“ 14. M. levator scapulae

“ 15. Sinus coronarius

“ 16. Ductus thoracicus

“ 17. V. intercostalis posterior

“ 18. V. splenica/lienalis

“ 19. Calix renalis minor

“ 20. M. ischiocavernosus

“ 21. Ampulla ductus deferentis

“ 22. Lig. flavum

“ 23. M. iliopsoas

“ 24. Rami clunium inferioris (fra n. cutaneus femoris posterior)

“ 25. A. fibularis/a. peronea

“ 26. M. flexor hallucis longus

“ 27. A. circumflexa humeri posterior

“ 28. Lig. anulare radii

“ 29. M. interosseus dorsalis I manus

“ 30. A. princeps pollicis

Neuro 31. N. vestibulocochlearis (8. hjernenerve)

“ 32. Tonsilla cerebelli

“ 33. Crus/pedunculus cerebri

“ 34. Nucleus caudatus (caput)

“ 35. Commissura anterior

“ 36. Corpus amygdaloideum, amygdala

Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 49


Eksamensopgaver i anatomi & neuroanatomi; ny ordning - side 50

More magazines by this user
Similar magazines