Haandverkstællingen i Norge 1910. Første Hefte. Bedrifter ...

ssb.no

Haandverkstællingen i Norge 1910. Første Hefte. Bedrifter ...

Norges Officielle Statistik, række V.

(Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Nr. 1-128 se tidligere hefter.

Trykt 1911:

Nr. 129. Private aktiebauker 1909. (Banques privées par actions.)

- 130. Skolevæsenets tilstand 1908. (Instruction publique.)

- 131. Skiftevæsenet samt overformynderierue 1908 og 1909. (Successions, faillites et

biens pupillaires.)

- 132. De offentlige jernbaner 1909/10. (Chemins de fer publics.)

- 133. Norges telegrafvæsen 1909/10. (Télégraphes et téléphones de l'État.)

- 134. Fattigvæsenet 1908 og 1909. (Assistance publique.)

- 135. Norges bergverksdrift 1909. (Mines et usines.)

- 136. Folkemængdens bevægelse 1906 og 1907. (Mouvement de la population.)

- 137. Kommunevalgene 1910. (Élections en 1910 pour les conseils communaux et

municipaux.)

- 138. Fiskerforsikringen 1910. (Assurances contre les accidents des marins pêcheurs.)

- 139. Fængselsstyrelsens aarbok 1907. (Annuaire de l'Administration générale des

prisons.)

140. Sindssykeasylernes virksomhet 1909. (Hospices d'aliénés.)

141. Veterinærvæsenet og kjodkontrollen 1909. (Service vétérinaire et l'inspection de

la viande.)

- 142. Kriminalstatistik 1907 og 1908. (Justice criminelle.)

143. Industristatistik 1908. (Statistique industrielle.)

- 144. Norges postvæsen 1910. (Statistique postale.)

145. Jordbrukstaellingen 30 september 1907. Oversigt ni. v. (Recensement agricole

du 30 septembre 1907. Aperçu général etc.)

- 146. Civil retspleie 1908 og 1909. (Justice civile.)

- 147. Fabriktællingen i kongeriket Norge 1909. Forste hefte: Bedrifter, arbeidere og

eiere. (Recensement industriel 1909: Établissements, ouvriers et propriétaires.)

- 148. Norges skibsfart 1909. (Navigation.)

- 149. Ulykkesforsikring 1908. (Assurances contre les accidents du travail.)

- 150. Norges fiskerier 1910. (Grandes péChes maritimes.)

151. Norges handel 1910. (Commerce.)

- 152. Sundhetstilstanden og medicinalforholdene 1909. (Rapport sur l'état sanitaire

et médical.)

- 153. Norges sparebanker 1910. (Caisses d'évirgne)

Trykt 1912:

- 154. Rekrutering 1910. (Recrutement.)

- 155. Industristatistik 1909. (Statistique industrielle.)

- 156. Private aktieanker 1910. (Banques privées par actions.)

- 157. Handelsfunktionærernes louningsforhold ni. v. 1909. (Salaires etc. des commis

de commerce.)

- 158. Sindssykeasylenes virksomhet 1910. (Hospices d'aliénés.)

- 159. Norges bergverksdrift 1910. (Mines et usines.)


NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 167.

HANOVERKSTIELLINGEN I NORGE

1910.

FORSTE HEFTE.

BEDRIFTER, SELVSTÆNDIG ARBEIDENDE HAAND-

VERKERE OG ARBEIDERE.

(Recensement des métiers en 1910 : Etablissements, chefs de métiers et ouvriers)

UTGIT AV

DET STATISTISKE GENTRALBYRAA.

•Se.toe•

KRISTIANIA.

I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO.

1912.


STEEN'SKE BOKTRYKKERI.


FORORD.

Herved fremlægges det forste hefte av resultaterne av den i forbindelse med

Folketællingen 1 december 1910 avholdte almindelige Haandverkstælling inde-

holdende opgaver over antal bedrifter samt antal selvstændig arbeidende haand-

verkere fordelt efter fag, alder, utdannelse ni. v. Materialets bearbeidelse er

forestaat av sekretær Gunnar Jahn, der ogsaa har utarbeidet den indledende oversigt.

Andet hefte av HaandverkstællingeD, der skal indeholde opgaver over indtægt,

produktion, arbejdsløn og arbeidstid im v., vil antagelig utkomme i begyndelsen av

næste aar.

Det Statistiske Centralbyraa, Kristiania 21 juni 1912.

A. N. K ae r.

Jonas Haansbus.


INDHOLD,

Indledning: Side.

Det statistiske materiale 1*

I. Haandverksbedriftene:

1. Hovedoversigt. Haandverkets geografiske fordeling 2*

2. Haandverket, fordelt efter faggrupper og fag 9*

3. Bedriftene, fordelt efter arbeiderantal og driftstid 25*

4. Arbeiderantallets og arbeidets vekslen i aarets løp 38*

5. Erhvervskombinationer 51*

6. Bedriftenes eiendomsforhold 67*

7. Haandverksbedrifter drevet paa borgerskap 68*

8. Mekanisk drivkraft i haandverket 69*

II. Opgaver angaaende de selvstændig arbeidende haandverkere :

1. Haandverkernes alder, da de begyndte at arbeide a) i faget b) som selvstændige

i faget 70*

2. Haandverkernes fagutdannelse 77*

3. Selvstændig arbeidende haandverkere, fordelt efter farens livsstilling 86*

4. Haandverkernes fødested 88*

5. Kvindelige haandverkere 91*

Slutning:

1. Sammenstilling av Fabriktællingens og Haandverkstællingens opgaver 91*

2. Haandverkets utvikling 97*

Tabeller:

Tabel 1. Summarisk oversigt over haandverksbedrifter i riket, de stone

landsdele, amter, fogderier, herreder og byer 2

2. Haandverksbed.rifter i riket, de større landsdele og de større byer

ordnet efter faggrupper, samt for riket ogsaa efter de enkelte fag 11

— 3. De enkelte fags fordeling paa de forskjellige landsdele og tildels

paa de enkelte amter, herreder og byer 21

— 4 Haandverksbedrifter drevet som hovederhverv, fordelt efter antal

arbeidsuker i aaret og antal arbeidere december 1910 40

- 5. Haandverksbedrifter drevet som bierhverv, fordelt efter antal

arbeidsuker i aaret og antal arbeidere december 1910 60

— 6. Haandverksbedrifter drevet som hovederhverv, fordelt efter antal

arbeidere december 1910 med oplysning om: 1. Antal bedrifter

med uforandret arbeiderantal i aaret og antallet av arbeidere

i disse. 2. Antal bedrifter med foranderlig aabeiderantal i aaret

og det største og mindste antal arbeidere i disse 70


Side.

Tabel 7. Haandverksbedrifter drevet som hovederhverv med oplysning om

hvor mange har hat jevnt eller vekslende arbeide i aaret og for

de sidstes vedkommende opgave over i hvilke maaneder de har

hat mest og mindst arbeide 90

8. Approksimativ beregning over antal haandverksarbeidere beskjæftiget

i de forskjellige maaneder 114

9. Haandverksbedrifter drevet som hovederhverv i forbindelse med

andet erhverv fordelt efter bierhvervets art og antal arbeidsuker

i aaret 126

10. Haandverksbedrifter drevet som bierhverv fordelt efter hovederhvervets

art 152

11. Haandverksbedrifter drevet av aktieselskaper og ansvarlige selskaper

160

12. Selvstændig arbeidende haandverkere, for hvem haandverket er

hovederhverv, fordelt efter den alder, da de begyndte at arbeide

i faget 164

13. Selvstændig arbeidende haandverkere, for hvem haandverket er

hovederhverv, fordelt efter den alder, da de begyndte at arbeide

som selvstændig i faget 178

14. Selvstændig arbeidende haandverkeres utdannelse 192

15. Haandverksbedrifter med og uten borgerskap i rikets kjøpsteeder

samt i de ladesteder, hvor haandverkslovgivningen gjeelder 236

16. Selvstændig arbeidende haandverkere i rikets kjøpstæder samt i

de ladesteder, hvor haandverkslovgivningen gjælder, fordelt efter

det aar i hvilket haandverksborgerskap blev lost 242

17. Selvstændig arbeidende haandverkere, fordelt efter farens livsstilling

246

18. Selvstændig arbeidende haandverkere i rikets bygde r, fordelt

efter fødested 282

19. Selvstændig arbeidende haandverkere i rikets b y e r, fordelt efter

fødested 286

An hang (indeholdende de ved Haandverkstmllingen benyttede skemaer og instruktioner)

298

Systematisk erhvervsfortegnelse med fransk oversættelse 303

Grafiske fremstillinger:

Nr. 1. Antal personer i haandverksindustrien fordelt efter bedriftenes art.

- 2. Antal haandverksarbeidere i aarets forskjellige maaneder.

3. Selvstændig arbeidende haandverkere, fordelt efter den alder, da de begyndte

at arbeide a) i faget b) som selvstændige i faget.


RETTELSE R.

Side 15, Rikets byer, gr. IX, rubr. 3 staar 5 024, skal være 4 974.

— 16, Kristiania, - - — 3 — 1 920, —«— 1 870.

— 21, kobberslagere i Vestlandets byer, rubr. 3 staar 7, skal være 6, hvorved

summen for rikets byer blir 51.

Side 27, farvere, byer, Nord-Norge, rubr. 4 skal staa 2, hvorved summen for rikets

byer blir 9 istedetfor 7.

Side 37 er Lier opfort med 5 tømmermænd som hovederhverv, skal være 25.

Side 40, gr. II og II, 3, smeder rubr. 5 staar henholdsvis 39.8 og 38.7, skal være

40.5 og 39.6.

Side 40, gr. XI staar i rubr. 2 og 4 henholdsvis 5 og 134 bedrifter, skal være 3

og 136, hvorved sammendraget for samtlige faggrupper blir henholdsvis 2 905 og 17 903.

Side 44, gr. IX, rubr. 5 staar 38.7, skal være 39.0.

— 50, - - 5 — 46.3, — « — 47.6.

— 54, garvere, andre byer, rubr. 5 staar 40.7, skal være 48.3.

— 240, rubr. 9 skal staa antal a rb ei der e istedetfor antal bedrifter.

— 241 øverst skal i forspalten kun staa par y kmakere istedetfor barberere,

frisører og parykmakere.


TABLE DES MATIÈRES.

Introduction: Pages.

Observations concernant les matériaux statistiques 1*

I. Les métiers d'artisans:

1 Aperçu général. Répartition géographique 2*

2. Répartition par groupes et espèces des métiers 9*

3. Répartition par nombre des ouvriers et par temps de l'exploitation . 25*

4. Mouvement du nombre des ouvriers et du travail pendant l'année 38*

5. Combinations des professions 51*

6. Propriétaires des établissements 67*

7. Métiers avec et sans autorisation communale 68*

8. Force motrice 69*

II. Données sur les chefs de métiers:

1. L'âge des artisans dans lequel ils commençaient à travailler a) comme

ouvriers b) comme chefs 70*

2. Instruction professionnelle 77*

3. Répartition par profession du père 86*

4. Lieux de naissance 88*

5. Artisans du sexe féminin 91*

III. Conclusion:

1. Recensement industriel en 1909 et recensement des métiers en 1910; données

comparatives 91*

2. Développement historique 97*

Tableaux:

Tabl. 1. Métiers d'artisans dans le royaume, les principales divisions,

préfectures, villes, etc.; aperçu sommaire 2

2. Métiers d'artisans dans le royaume, les principales divisions et

villes, répartis par groupes, et, pour le royaume, aussi par espèces

des métiers 11

3. Répartition des espèces de métiers par divisions et, en partie, par

préfectures, communes rurales et villes 21

4. Métiers d'artisans, exercés comme métier principal, répartis par

semaines de travail et par nombre des ouvriers, décembre 1910.. . . 40

5. Métiers d'artisans, exercés comme métier accessoire, répartis par

semaines de travail et par nombre des ouvriers, décembre 1910.. . . 60

6. Métiers d'artisans, exercés comme métier principal, répartis d'après le

nombre des ouvriers, décembre 1910: 1. Établissements avec

nombre constant des ouvriers pendant l'année; nombre des

ouvriers. 2. Établissements avec nombre variable, maximum et

minimum des ouvriers 70


Pages.

Tabl. 7. Métiers d'artisans, exercés comme métier principal: mouvement

du travail 90

8. Nombre des ouvriers, occupés pendant les différents mois; calculation

approximative 114

9. Métiers d'artisans, exercés comme métier principal en connection

avec d'autres métiers, répartis par nature du métier accessoire et

nombre des semaines de travail pendant l'année 126

10. Métiers d'artisans exercés comme métier accessoire, répartis par

nature du métier principal 152

11. Métiers d'artisans, exercés par sociétés par actions et sociétés en

nom collectif 160

12. Chefs de métiers, répartis par l'âge dans lequel ils commençaient

A, travailler dans la profession 164

13. Chefs de métiers, répartis par l'âge dans lequel ils commençaient

â, travailler comme chefs 178

14. Instruction des chefs de métiers 192

15. Métiers d'artisans avec et sans autorisation communale 236

16. Chefs de métiers, répartis par l'année ou ils acquéraient l'autorisation

242

17. Chefs de métiers, répartis par profession du père 246

18. Chefs de métiers dans les communes rurales, répartis par lieu de

naissance 282

19. Chefs de métiers dans les villes, répartis par lieu de naissance . 286

Appendie e. (Questionnaires, etc.)

Table systématique des métiers avec traduction en français 303

Graphiques:

No. 1. Nombre des personnes dans les ateliers d'artisans par espèce d'industries.

— 2. Représentation graphique du nombre des ouvriers en chaque mois de l'année

1910.

— 3. Chefs de métier répartis d'après l'âge (lans lequel ils ont commencé à travailler.

298


ERRATA.

Page 15, Rikets byer, gr. IX, rubr. 3, au lieu de.: 5 024, lire: 4 974.

16, Kristiania, - - - 3, -« 1 920, - 4 974.

21, kobberslagere, byer, Vestlandet, rubr. 3, au lieu de: 7, lire: 6, somme: 51.

27, farvere, byer, Nordnorge, rubr. 4, lire: 2; somme : 9, au lieu de: 7.

37, Lier, rubr. 1, lire: 2, au lieu de: 25.

40, gr. XI, rubr. 2 et 4, lire: 3 et 136, au lieu de: 5 et 134, les sommes

resp. : 2 905 et 17 903.

40, gr. II og 3, smeder, ruin-. 5, lire: 40.5 et 39.6, au lieu de: 39.8 et 38.7.

44, - IX, rubr. 5, lire: 39.0, au lieu de: 38.7.

50, - IX, - 5, - 47.6, -« - 46.3.

54, garvere, andre byer, rubr. 5, lire: 48.3, au lieu de: 40.7.

240, rubr. 9, lire: antal arbeider e, au lieu de.. antal bedrifter.

241, lire: parykmaker e, au lieu de: barberere, frisører og parykmakere.


Indledning.

Det statistiske materiale.

Ved kongelig resolution av 23 september 1910 blev bestemt, at der skulde

avholdes en haandverkstælling i forbindelse med den almindelige Folketælling

samme aar. Ved tællingen skulde der indsamles opgaver for alle selvstændig

arbeidende .haandverkere og for haandverk drevet av selskaper.

Haandverkstællingen er den sidste av de tre store erhvervstællinger (Jordbrukstællingen

1,907, Fabrikteellingen 1909 og Haandverkstællingen 1910) som

efter byraaets i 1906 fremsatte plant er blit avholdt.

Efter planen skulde de to sidste tællinger supplere hverandre saaledes, at de

tilsammen skulde gi et billede av Norges fabrik- og haandverksindustri. Grænsen

mellem de to tællinger blev trukket av fabriktilsynsloven av 27 juni 1892, idet

Fabrikteellingen skulde omfatte alle de bedrifter som ifølge denne lov stod under

fabriktilsyn i 1909 2. Derved har man opnaadd at faa en fast grænse mellem

de to tællinger, men samtidig er endel bedrifter soin i almindelighet regnes som

haandverk blit tat med under Fabriktællingen. Haandverksteellingen kommer

saaledes bare til at omfatte det haandverk soin i 1909 ikke stod under fabriktilsyn.

Idet forholdet mellem disse to tællinger saaledes var fastslaat, bestod vanskeligheten

for Haandverkstællingen i at skille mellem haandverk og smaaindustri.

Man benviser for dette sporsmaals vedkommende til «Tilleegsinstruks for tællerne» 3 ,

hvor grænsen mellem smaaindustri og haandverk er optrukket, idet man under

haandverk forst og fremst har medtat de livsstillinger, som er underkastet haandverkslovgivningen.

Det bemerkes forovrig at man væsentlig har holdt sig til den

sondring som er anvendt i folketællingernes livsstillingshefter. En avvikelse

herfra er det, at baatbyggeriet, som der er regnet til smaaindustri i denne tælling

er tat med som haandverk.

Under tællingen er ogsaa tat med haandverk drevet som bierhverv, forsaavidt

det har været drevet i 3 maaneder eller mere i 1910.

St. prp. nr. 1 for 1906/1907, hovedpost VII, kap. 1 side 8.

2 Jfr. N. Off. St. V. 147. Indledning side II og III.

Findes trykt som anhang til tabelverket.


2*

De indsamlede opgaver kan efter sin art deles i:

A. Hovedopgaver :

1. Almindelige oplysninger om bedriftene (deres art, eiendomsforhold, indtægt,

antal arbeidere, driftstid in. v.).

2. Personlige oplysninger for de selvstændig arbeidende haandverkere (fødselsaar,

fødested, forældrenes livsstilling, utdannelse in. v.).

B. Detaljerte opgaver :

1. Kraft- og arbeidsmaskiner.

2. Produktionens mængde og værdi.

3. Arbeidstid og arbejdsløn.

De detaljerte opgaver blev bare indhentet for de bedrifter som hadde anvendt

leiet arbeidshjoelp eller mekanisk drivkraft i 1910.

Til indsamlingen blev benyttet et dobbeltskema hvorav side 1 og 2 indeholdt

instruks og hovedopgaverne, side 3 og 4 de detaljerte opgaver.

Opgaverne blev som nævnt indsamlet i forbindelse med den almindelige

folketælling. For at kunne kontrollere at der var indsendt opgaver for samtlige

haandverkere, san man sig molt til at gjennemgaa folketællingslisterne. For de

haandverkere som var opfort i disse, men som ikke hadde utfyldt haandverksskema

blev der forlangt supplerende oplysninger Viste de sig at være selvstændig

arbeidende, blev skema forlangt utfyldt. Det var et ikke ubetydelig

antal skemaer man fik utfyldt ad denne vei, og det maa antages at tællingen herigjennem

er blit fuldstændig for de selvstændig arbeidende haandverkere. For

selskapernes vedkommende har denne fremgangsmaate mindre betydning.

I dette hefte er hovedopgaverne (undtagen opgaverne over indtægt) bearbeidet.

Heftet omfatter 19 tabeller, hvorav 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 19 indeholder

personlige opgaver angaaende de selvstændig arbeidende haandverkere, mens

de øvrige indeholder opgaver for bedriftene.

I tabellerne er haandverk drevet soin hoved- og bierhverv behandlet hver

for sig. Til bierhvervene alene er tat hensyn i tabel 5 og 10.

I. Haandverks bed riftene.

1. Hovedoversigt. Haandverkets geografiske fordeling.

Tællingen omfatter ialt 31 766 2 bedrifter med et samlet antal arbeidere

av 28 939 pr. 1 december 1910. Under arbeidere er her bare de egentlige

haandverksarbeidere og lærlinger regnet med. Alle selvstændig arbeidende haandverkere

ogsaa de soin ikke har benyttet leiet arbeidshjælp i 1910 — er

regnet med under bedrifter. Opgaver over kontor-, butikpersonale etc. kan paa

Findes trykt som anhang til tabelverket.

2 Hertil kommer 42 bedrifter med 24 arbeidere for hvem skemaer først er kommet ind

under tabellernes trykning. (Av disse laa 7 i Stange, '23 i Austevold og 12 i Tanen).


3*

grund av materiellets art bare gives i forbindelse med lønsstatistikken. Nogen

noiagtig opgave over det samlede personel kan derfor ikke meddeles. Da hver

bedrift imidlertid beskjæftiger mindst 1 person — indehaver eller bestyrer -foruten

arbeiderne kan man anslagsvis sætte det samlede personale til 60 705,

hvilket tal er noget men antagelig ikke væsentlig lavere end det virkelige.

Kontor- og butikpersonale etc spiller nemlig forholdsvis liten rolle i disse bedrifter.

Som det vil sees er bedriftene gjennemgaaende sinaa. Der falder gjennemsnitlig

ikke én arbeider pr. bedrift. Imidlertid maa det bemerkes at december

maaned for flere vigtige fags vedkommende er en stille tid, hvilket bevirker at

arbeiderantallet pr 1 december er lavere end det normale.

Av bedriftene blev 4 064 med 1 547 arbeidere drevet som bierhverv til

andet erhverv. Det egentlige haandverk omfatter saaledes 27 702 bedrifter med

27 392 arbeidere.

Dette fordeler sig paa bygd og by som nedenstaaende tabel viser :

Rikets bygder

Rikets byer

Riket

Absolute tal. Relative tal.

Bedrifter. Arbeidere. Bedrifter. Arbeidere.

i893

8 779

8 104

19 288

68.31

31.69

27 702 27 392 100.00

29.59

70.41

100.00

Av bedriftene ligger altsaa den overveiende del, 68.31 pct. i bygderne,

mens forholdet forandrer sig, naar man ser hen til arbeiderantallet. Herav har

bygderne bare 29.59 pct. Beregner man det samlede personel paa samme maate

som for riket faar man 27 027 personer i bygderne og 28 067 i byerne. Tyngdepunktet

for haandverksindustrien, maalt efter personellet ligger altsaa i byerne.

Av ovennævnte tal fremgaar videre at haandverket i bygd og by er av forskjellig

beskaffenhet i henseende til det gjennemsnitlige antal arbeidere pr. bedrift.

Dette er for bygdernes vedkommende 0.43, for byernes 2.19.

For bierhvervets vedkommende hitsættes folgende tabel :

Rikets bygder

Rikets byer

Riket

Absolute tal. Relative tal.

Bedrifter. Arbeidere. Bedrifter. Arbeidere

3 882

182

4 064

1 002

545

1 547

95.52

4.48

100.00

64.77

35.23

100.00


Ostlandet

Oplandene

Sørlandet

Bedrifter.

pet.

Arbeidere.

pet.

31.76 45.06

12.82 6.96

12. 3ß 9.15

4*

Det sees herav, at den overveiende del av bierhvervet hører hjemme i

bygderne, hvilket forhold dog er langt mere fremtrædende for bedriftenes end for

arbeidernes vedkommende. Bierhvervets sterkere utbredelse i bygderne hænger

sammen med at arbeidsdelingen der er trængt mindre igjennem end i byerne 1 .

Den forskjellige karakter i lands- og byhaandverk, som ovenfor er paapekt

for hovedbedriftenes vedkommende, er endnu mere iøjnefaldende for bibedriftene.

I disse sidste faldt der 0.26 arbeider pr. bedrift i bygderne og 2.96 i byerne 1 .

Som det vil sees ligger gjennemsnitsstørrelsen for byernes bibedrifter endog over

gjennemsnitsstørrelsen for hovedbedriftene, mens det motsatte er tilfælde for

bygdernes vedkommende. Denne forskj el, saavelsom bierhvervets yderst forskjellige

karakter i bygd og by, hænger, som senere skal paavises, sammen med at den overveiende

del av bygdernes bibedrifter tilhører et andet industrielt utviklingstrin end byernes.

Paa de storre landsdele - bygd og by - fordeler hovederhvervet sig

saaledes:

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Bedrifter. Arbeidere

pet. pet.

17.32 19.71

17.25 13.34

8.49 5.78

Ostlandet har altsaa - likesom ved fabrikindustrien det hoieste antal

baade av bedrifter og arbeidere. Det forholdsvis større arbeiderantal paa Ostlandet

maa for en del tilskrives at byerne spiller en større rolle i denne landsdel.

Storre interesse end denne summariske fordeling .paa . landsdele - bygd og

by underett - har det at undersøke haandverkets fordeling inden bygderne og

paa de enkelte byer : Bygderne amtsvis:

Absolute tal. R elative

Bedrifter. Arbeidere. Bedrifter. Arbeidere.

1 Smaalenene 026 599

Akershus

1 463 1 137

Hedemarken

1 667 704

Kristians

1 596 538

183 Buskerud

581

Jarlsberg og Larvik

822 285

Bratsberg

1 046 406

Nedenes

769 223

Lister og Mandal

505 139

Stavanger

625 287

Sondre Bergenhus

Nordre Bergenhus

1 451

1 109

756

266

Romsdal

1 Sondre Trondhjem

Nordre Trondhjem

Nordland

Tromso

Finmarken

1 635

100

1 012

1 281

454

79

887

353

209

455

210

69

5.42 7.39

7.73 14.03

8.81 8.69

8.43 6.63

6.78 7.17

4.35 3.52

5.53 Soi

4.06 2.75

2.67 1.72

3.30 3.54

7.67 9.33

5.86 3.28

8.64 10.94

5.81 4.36

5.35 2.58

6.77 5.62

2.40 2.59

0.42 0.85

Tilsammen 18 923 8 104 100.00 100.00

Det samme forhold er tilstede i Danmark. Jfr. Danmarks Haandverks og Industri,

1908, side 15 og 95.


Kristiania

Bergen

Trondhjem

Stavanger

Drammen

Andre byer

Tilsammen

5*

Herav sees at der er temmelig stor forskjel paa bedriftenes og arbeiderantallets

fordeling paa de forskjèllige amter. Maalt efter de forste fremtræder

Hedemarkens, Romsdals og Kristians amter som de vigtigste, maalt efter arbeiderantallet

Akershus, Romsdal og Sondre Bergenhus. Beregnes det samlede personale

som tidligere, kommer Akershus med 2 600 personer, Romsdal med 2 522, Hedemarken

med 2 371, Sondre Bergenhus med 2 207 og Kristians med 2 134 som de

vigtigste amter. Nederst i rækken kommer Finmarken med 148, Lister og Mandal

med 644, Tromso med 664 og Stavanger med 912 personer.

Ulikheten mellem bedriftenes og arbeiderantallets fordeling paa amterne viser

at bedriftenes gjennemsnitsstorrelse er forskjellig. I Akershus faldt der gjennemsnitlig

0.79 arbeider pr. bedrift, I Smaalenene 0.58, i Romsdal 0.54 og i Sondre

Bergenhus 0.52. For de øvrige amter, -- naar undtages Finmarken hvor en enkelt

bedrift (1 tømmermand med 33 arbeidere) bringer gjennemsnitstallet til at stige

abnormt hoit (0.88) — svinger gjennemsnittet mellem 0.21 (Nordre Trondhjem) og

0.45 (Buskerud, Tromso og Stavanger) Denne haandverkets ulike opbygning i

de forskjellige amter er dels at fore tilbake til de forskjellige fags ulike repræsentation.

Men den kan ogsaa, særlig for Akershus' vedkommende fores tilbake til

en mere utpræget byhusholdning og gjennemfort arbeidsdeling inden enkelte

herreder, f. eks. Aker, Bærum. En anden omstændighet som særlig for Romsdals

amt bevirker et forholdsvis hoit arbeiderantal er, at haandverket i enkelte herreder,

(f. eks. Grytten, Hen, Veo) har antat karakteren av husindustri med

oparbeidelse av varer til avseetning utenfor det lokale marked.

Angaaende haandverkets fordeling paa de enkelte fogderier og herreder

henvises til tabel 1.

For hovederhvervet i byerne meddeles folgende tabel:

Bedrifter.

Absolute tal. Relative tal.

2 578

776

376

449

294

4 306

8 779

Arbeidere.

6 671

2 221

1 121

1 138

819

7 318

19 288

Bedrifter. Arbeidere.

29.37 34.69

8.84 11.55

4.28 5.83

5.11 5.92

3.35 4.26

49.05 37.75

100.00 100.00

Av byerne har saaledes Kristiania 29.4 av bedriftene og 35 pet. av arbeiderantallet.

De fem største byer har tilsammen 50.95 pct. av bedriftene og 62.25 pet.

av arbeiderantallet. Paafaldende er det forholdsvis lave tal for Trondhjem.


6*

Av disse tal fremgaar videre at det gjennemsnitlige antal arbeidere pr.

bedrift ligger højere for de større end for de mindre byer. Herom meddeles

folgende beregning :

Kristiania 2.6o gjennemsnitlig antal arbeidere pr. bedrift.

Bergen 2.85 « —

Trondhjem 2.97

Stavanger 2.53

Drammen '2.75 —« —

Byer med 10-20 000 indbyggere 1.94

— 5 —10 000 — 1.91

«— 2— S00() 1.6o — —

Under 2 000 0.91 — -

Som man ser avtar som regel gjennemsnitsstørrelsen med byernes folketal.

De ganske smaa byer har ikke gjennemsnitlig 1 arbeider pr. bedrift og gjennemsnitstallet

ligger for deres vedkommende lavere end for flere av herrederne. For

de 5 største byer er det vanskelig at paapeke nogen regelmæssighet i denne

henseende, likesom forskjellen mellem byer paa 10-20 000 og 5-10 000 indbyggere

er ganske uvæsentlig. For disse to sidste gruppers vedkommende bemerkes

at det gjennemsnitlige antal indbyggere i byer paa 10 20 000 er ca.

12 000 og i byer paa 5-10 000 ca. 9 400.

Med hensyn til haandverkets fordeling paa byerne i de forskjellige landsdele

henvises til tabel 1. Det bemerkes at Østlandsbyerne har 47.9 pct. av

dedrifterne og 50.5 pct. av arbeiderantallet.

For at kunne bedømme haandverkets betydning for de forskjellige landsdele

har man beregnet hvormange hovedbedrifter og arbeidere der faldt pr. 10 000

indbyggere 1 :

Rikets bygder

Rikets byer

Riket

Som det sees er der liten forskjel mellem det antal bedrifter som falder pr.

10 000 indbyggere i bygd og by. Iøjnefaldende er derimot forskjellen i arbeiderantallet.

Herav faldt der 48 pr. 10 000 indbyggere i bygderne og 279 i byerne.

Det bedste uttryk for haandverkets betydning er imidlertid det samlede personel.

Beregnet paa samme mante soin tidligere — bedrifter + arbeidere — faldt der

406 personer pr. 10 000 indbyggere i byerne, 159 i bygderne. Da haandverket

for den allerwesentligste del producerer for det lokale marked, gir ovennævnte

tal, samtidig som de angir hvormange der er beskjæftiget ved haandverket, ogsaa

for nogen del uttryk for hvor langt befolkningens behov tilfredsstilles gjennem

haandverk og for den forskjel som i den retning er mellem bygd og by. Forskjellen

viser i hvor hoi grad naturalhusholdningen hersker i bygderne, hvis

befolkning endnu for en stor del tilfredsstiller sine behov ved egenproduktion.

Hjemmehørende folkemængde 1910.

Bedrifter. Arbeidere. Personel.

111 48 159

127 279 406

116 115 231


Tallene gir dog et lift for sterkt indtryk av forskjellen mellem bygd og by.

Bierhvervene, som her ikke er tat med, spiller nemlig en langt større rolle for

bygderne (29 personer pr. 10 000 indbyggere) end for byerne (11 personer pr.

10 000 indbyggere), likesom ogsaa forøvrig adskillig haandverksarbeide udføres

paa gaardene som husflid. Derhos maa det erindres at byhaandverket foruten at

tilfredsstille byernes behov delvis ogsaa producerer for de tilgrænsende landdistrikter,

mens landshaandverkets avsætning i byerne som helhet kan siges at være

ubetydelig. Endelig kommer det ogsaa i betragtning, at forbruket av forskjellige

slags haandverksprodukter i sig selv er meget større i byerne end paa landet, saa

der alene av den grund sysselsættes et forholdsvis større antal haandverkere i byerne.

utføres samme beregning, soin ovenfor, for bygderne amtsvis faas folgende

tal:

Pr. 10 000 indbyggere.

Smaalenene

Akershus

Hedemarken

Kristians

Buskerud

Jarlsberg og Larvik

Bratsberg

Nedenes

Lister og Mandal

Stavanger

Sondre Bergenhus

Nordre Bergenhus

Romsdal

Sondre Trondhjem

Nord re Trondhj em

Nordland

Tromso

Finmarken

Størst betydning har haandverket i Romsdal, Buskerud, Kristians, Hedemarken

og Akerhus, mindst i Lister og Mandal, Stavanger, Tromso og Fin marken.

Romsdals, Akershus, Hedemarkens og Kristians amter viser sig saaledes, saavel

maalt efter antallet av haandverkere som i forbold til sit folketal, som de vigtigste,

og Lister og Mandal, Stavanger, Tromso og Finmarken som de mindst vigtige

haandverksamter. For Buskerud og Sondre Bei-genhus blir forholdet forskjellig

efter de to forskjellige beregningsmaatc2-r.

For byerne hitsættes :

Kristiania

Bergen

Trondhjem

Stavanger

Drammen

Byer med 10 —20 000 indbyggere . .

—« 5-10000

2— 5 000

« — under 2 000

Bedrifter. Arbeidere. Personel.

97 56 153

117 91 188

132 56 188

143 48 191

143 65 208

117 40 157

127 50 177

132 39 171

84 23 107

73 33 106

99 52 151

125 30 155

141 77 218

107 34 141

129 27 156

84 30 114

63 29 92

26

41

23 49

Pr. 10 000 indbyggere

Bedrifter. Arbeidere Personel.

106 274 380

101 289 390

83 248 331

121 307 428

118 329 447

140 279 419

138 267 405

189 301 490

253 232 485

2


8*

Det sees at de ganske smaa, byer under 5 000 indbyggere gjennemgaaende

liar flere personer beskjæftiget i haandverk i forhold til indbyggerantallet end de

øvrige. For byer med over 5 000 indbyggere er det derimot vanskeligere at

paapeke nogen regelmessighet. Undersoker man i denne henseende forholdet i

de større landsdeles byer, viser det sig at Oplandsbyerne og Nord-Norges byer

har langt flere haandverkere pr. 10 000 indbyggere end de andre, nemlig henhol

dsvis 608 og 491 personer pr. 10 000 indbyggere mot Ostlandet 382, Sørlandet

320, Vestlandet 428 og Trøndelagen 402. Da denne forskjel ikke helt

kan fores tilbake til byernes forskjellige størrelse har man undersøkt forholdet

for de enkelte byer. Der viser sig da en meget stor forskjel mellem de enkelte

byer enten man grupperer dem efter folketal eller landsdele, og det later sig ikke

paapeke nogen regelmæssighet hvordan end grupperingen foretages. Det forholdsvis

store antal haandverkere i enkelte byer synes at matte fores tilbake dels til at

haandverket i disse ogsaa har en større avsætning utenfor det lokale marked',

dels ogsaa til at stedets næringsforhold skaffer arbeide for visse grupper av

haandverkere, idet f eks. det forholdsvis store antal bødkere i flere av Vestlandets

byer staar i forbindelse med de derfra drevne fiskeriekspeditioner. Dette

gjælder forovrig ogsaa haandverkere i enkelte bygder.

Ovenfor er bare hovedbedriftenes fordeling paa de enkelte landsdele omtalt.

Hvad bierhvervet angaar, saa spiller dette for byerne en saa underordnet rolle

at det ikke har nogen interesse at undersøke dets fordeling. For bierhvervets

fordeling i bygderne paa de forskjellige amter hitsættes folgende tabel:

Smaalenene

Akershus

Hedemarken

Kristians

Buskerud

Jarlsberg og Larvik

Bratsberg

Nedenes

Lister og Mandal

Stavanger

Søndre Bergenhus

Nordre Bergenhus . .... . . . .

Romsdal

Søndre Trondhjem

Nordre Trondhjem

Nordland

Tromso

Finmarken

Tilsammen

Bygderne amtsvis:

Absolute tal.

Relative tal.

Bedrifter. Arbeidere. Bedrifter. Arbeidere.

151 50 3.89 4.99

169 66 4.35 6.58

273 57 7.03 5.69

346 76 8.92 7.58

186 20 4.79 2.00

117 41 3.02 4.09

143 29 3.68 2.89

94 20 2.42 2.00

156 21 4.02 2.10

163 34 4.20 3.40

324 151 8.35 15.07

303 83 7.80 8.28

432 156 11.13 15.57

312 74 8.04 7.38

252 59 6.49 5.89

332 52 8.55 5.19

92 8 2.37 0.80

37 5 0.95 0.50

3 882 1 002 100.00 100.00

I For Molde som har (let største antal haandverkere pr. 10 000 indbyggere (855)

anføres i amtmændenes femaarsberetninger at byens haandverkere har en ikke ubetydelig

avsætning til landdistrikterne.


9*

Det er særlig de to oplandsamter, begge Bergenhusamterne, Romsdal, de to

Trondhjemsamter og Nordland som har en storre del av bierhvervet. Romsdal,

Sondre Bergenhus og Kristians amter er de mest fremtrædende. Akershus og de

øvrige Østlandsamter har i forhold til hovederhvervet en paafaldende liten andel

av bierhvervene.

Sættes bierhvervet i forhold til folkemængden paa samme maate som for

hovederhvervet faar man 24 personer pr. 10 000 indbyggere i riket, 29 i rikets

bygder og I i i rikets byer. For bygderne i de enkelte amter hitsættes

Amter.

Personer

pr. 10 000

indbyggere,

Amter.

Personer

pr. 10 000

indbyggere.

Smaalenene 19 Stavanger 23

Akershus 19 Sondre Bergenlins 32

Hedemarken 27 Nordre Bergenhus 43

Kristians 38 Romsdal 51

Buskerud 23 Sondre Trondhjem 37

Jarlsberg og Larvik 23 Nordre Trondhjem 40

Bratsberg 21 Nordland 25

Nedenes 20 Tromso 14

Lister og Mandal 30 Finmarken 14

Forholdet er som man ser yderst forskjellig i de enkelte amter. Romsdals

amt, begge Bergenhusamter, Trondhjems- og Oplandsamterne fremtræder ogsaa

efter denne betegning som de vigtigste, men desuten er Lister og Mandal amt

maalt efter folkemængden rykket langt frein i rækken. I Ostlandsamterne er

derimot ogsaa efter derme beregning bierh ver vet meget svakt repræsentert.

En nærmere omtale av bierhvervet vil bli git i et senere avsnit, hvortil

henvises.

2. Haandverket, fordelt efter faggrupper og fag.

a. Faggrupper.

I det foregaaende avsnit er haandverket behandlet underett uten hensyn til

faggrupper og fag. Man gaar nu over til at undersøke forholdet for de forskjellige

faggrupper, hvorav man i nær tilslutning til Fabriktællingen har opstillet

elleve grupper. Det bemerkes at Haandverkstællingen ikke har nogen grupper

svarende til Fabriktællingens grupper I, II, VI og XIV og likesaa at Fabriktvellingen

helt mangler Haandverkstællingens gruppe X.

Dette avsnit tar udelukkende hensyn til hovederhervene. Bierhvervene

vil bli behandlet i en anden forbindelse.

Tabel 2 indeholder en oversigt over haandverkets fordeling paa de forskjellige

faggrupper. . Betydningen av de forskjellige grupper sees av omstaaende

tabel :

2*


Faggrupper.

10*

Absolute tal. Relative tal.

Bedrifter. Arbeidere. Personel. Bedrifter. Arbeidere. Personel.

26 I. Jord- og stenindustri

51 77 0.09 0.19 0.14

II. Metalindustri

2 679 2 773 s452 9.67 10.12 9.90

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler in

IV. Tilvirkning av belysnings- og.

3 fettstoffer m. m.

5 8 0.01 0.02 0.01

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, her- og gummindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer

m. ni

VIII. Tilvirkning av nærings- og

nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Tilsammen

1 563 2 074 3 637 5.64 7.57 6.60

203 301 504 0.73 1.10 0.92

855 1 332 2 187 3.09 4.86 3.97

4 886 3 509 8 395 17.64 12.8i 15.23

1 971 3 731 5 702 7.12 13.62 10.35

9 646 7 461 17 107 34.82 27.24 31.05

5 719 5 644 11 363 20.64 20.60 20.63

151 511 662 0.55 1.87 1.20

27 702 27 392 55 094 100.00100.00 100.00

I

Den bedste maalestok for faggruppernes betydning har man i det samlede

personel, som ogsaa her er beregnet anslagsvis paa samme maate som tidligere.

1VIaalt saaledes fremtræder gruppe IX og X som de vigtigste med henholdsvis

31.05 pet og 20.63 pet. av personellet eller tilsammen over 50 pet. Av de øvrige

er VII, VIII og II de mest fremtrædende. Gruppe I, IV, V og XI er ganske

ubetydelige og spiller saagodtsom ingen rolle. Man skal erindre om at gruppernes

størrelse som den er fremstillet lier delvis vil være paavirket av tvellingstiden.

Særlig er dette tilfældet for IX og X. I december liar gruppe IX fuld beskjæftigelse,

gruppe X en meget stille tid. Et andet forbold som delvis forrykker

resultatet er som allerede nævnt, at endel haandverk er regnet med

under Fabriktællingen. Dette berører de forskjellige grupper ulike. For X har

det ingen, for IX liten betydning, meus det særlig for XI, V og VI bevirker,

at deres betydning i haandverket synes mindre end den virkelig er. Med disse

reservationer gir imidlertid ovennævnte tal et billede av de forskjellige faggruppers

betydning inden haandverket.

Mager man gruppernes betydning efter bedrifter istedenfor efter personel

blir forholdet omtrent det samme. Pet merkes dog at gruppe VIII maalt paa

denne mante rykker ned efter IT. Brukes arbeiderantallet som maal forrykkes

forholdet ikke litet. Særlig merkes at gruppe VIII rykker op som nr. 3 foran

VII. Den store ulikhet i forholdstallene for bedrifter og .arbeidere viser at der

er en ganske betydelig forskjel paa bedriftenes gjennemsnitsstorrelse inden de


11*

enkelte grupper. De gjennemsnitlig største bedrifter findes i gruppe XI (3:38

arbeidere pr. bedrift), i I (1.92), i VIII (1.89), de mindste i VII (0.72), i IX

(0.77) og i X (0.98).

Hvorledes haandverket fordeler sig paa de forskjellige faggrupper i bygd

og by vil sees av nedenstaaende tabel:

Relative tal.

Faggrupper. Bygder.

Byer.

Bedrifter.

0.05 I. Jord- og stenindustri

0.27

II. Metalindustri

9.97 11.35

III. Tilvirkning av verktoi, instru-

menter, transportmidler

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer

m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer in. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og

Arbeidere.

Personel.

Bedrifter.

nydelsesmidler

5.04 8.15 5.99 11.57

IX. Beklædnings- og toiletindustri • 35.33 80.69 33.94 33.72

X. Bygningsindustri

'22.79 26.43 23.85 16.03

0.47 XI. P .olygrafisk industri

0.20 1.11

1.30

5.04

0.44

2.10

19.04

Tilsammen 100.00

7.58

0.66

2.64

11.12

100.00

0.11

10.39

5.81

0.01

0.50

2.26

16.67

0.19

9.03

6.95

0.02

1.37

5.21

14.61

100.00 100.00

Arbeidere.

Personel.

0.15

9.61

7.57

0.02

1.28

5.80

13.52

1_5.92

25.79

18.16

2.18

100.00

0.16

9.42

7.37

0.02

1.32

5.65

13.86

14.56

28.27

17.45

1.92

100.00

Det er grupperne IX, X og VII som spiller den dominerende rolle i landshaandverket.

Disse har tilsammen ea. 75 pet. av personellet, 68 pet. av arbeiderantallet

og 77 pct. av bedrifterne. A v de øvrige er det bare gruppe II som

naar op til 10 pet. I byerne spiller ogsaa de samme tre grupper en stor rolle,

men dog mindre end i bygderne. I byerne har disse tilsammen 60 pct. av personellet,

58 pet. av arbeiderne og 64 pet. av bedriftene. Ved siden av disse

rykker her gruppe VIII op som en av de vigtigste, likesom gruppe VI og III

er forholdsvis mere fremtrædende end i bygderne. Mest paafaldende er forskjellen

mellem den rolle gruppe VIII spiller i bygd og by. I bygderne omfatter

VIII bare 5.99 pet. av personellet, i byerne 14.56 pet. Det skal dog

bemerkes at en hel del bakerier som i bygderne er aksessorisk knyttet til landhandlerier

er regnet med under bibedrifter.

Den samme forskjel paa bedriftenes gjennemsnitsstørrelse i bygd og by

som tidligere er paapekt for det samlede haandverk gjør sig ogsaa gjældende for

de enkelte faggrupper, soin efterfølgende tabel viser :


Faggrupper.

12*

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi. instrumenter, transportmidler

m.

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. ni

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer rtl. ni

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Gjenneinsnitlig antal arbeidere

pr. bedrift:

Bygder. Byer.

3.56 1.71

0.49 2.34

0.63 2.39

1.00 2.00

0.64 2.07

0.54 2.42

0.25 2.03

0.69 3.02

0.37 1.69

0.49 2.49

2.55 3.69

Inden samtlige grupper undtagen den ganske ubetydelige gruppe I ligger

altsaa bedriftenes gjennemsnitsstorrelse i byerne over gjennemsnitsstorrelsen i

bygderne.

Med hensyn til haandverkets gruppefordeling inden de enkelte landsdele

meddeles følgende beregning for bygderne

10.1111,11.1111•11.1111.11 ,111.11,

Faggrupper.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instru-

"neuter, transportmidler m. m..

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer

iii. in.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær-, og gummiindustri

Forarbeidelse av trævarer

VIII. Tilvirkning av na-rings- og

nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Ostlandet.

Oplandene.

Relative tal.

Antal personer:

Sørlandet.

Vestlandet.Trøndelagen.

0.22 0.02 0.06 0.27

12.34 10.85 10.36 10.35 8.06

3.98 2.89 7.64 7.52 4.31

0.18

2.25

12.42

0.22 0.32 1.00 0.67

3.73 2.14 2.31 1.52

15.04 16.87 21.34 18.92

5.24 4.06 8.29 8.70 5.14

27.85 37.49 28.82 31.93 45.90

34.89 25.35 25.38 16.29 14.81

0.63 0.35 0.12 0.29 0.67

Nord-

Norge.

8.83

13.85

0.08

0.90

1.30

18.53

5.53

30.22

20.21

0.55

Tilsammen 100.00 100.00 1.00.00 100.00 100.00 100.00


13*

Haandverket fordeler sig altsaa inden de enkelte landsdele paa en noget

forskjellig maate. Som man ser spiller gruppe III en forholdsvis stor rolle i

Nord-Norge (baatbyggeriet) og liten rolle paa Oplandene, gruppe VII forholdsvis

stor rolle paa Vestlandet, Trøndelagen og Nord-Norge, gruppe VIII paa Sørlandet

og Vestlandet, gruppe IX i Trøndelagen og gruppe X paa Østlandet. Denne

ulike sammensætning kan for en stor del føres tilbake til de enkelte fag som paa

grund av forholdene eller ifolge tradition er bundet til enkelte bygder. Man tænker

her nærmest paa fag som baatbyggeriet, bodkeriet og anden træindustri. For

gruppen IX's vedkommende er det et par herreder i Romsdals amt som med sin

eiendommelige beklædningsindustri gjør at denne indehar saa stor plads i Trøndelagen.

Som tidligere omtalt var bedriftenes gjennemsnitsstorrelse inden de enkelte

amter temmelig forskjellig. Utregnet for landsdele viste det sig at Ostlandet

med 0.57 arbeidere pr. bedrift kom foran alle de andre landsdele. Ser man hen

til de enkelte faggrupper viser disse en lignende forskjel, idet bedrifternes gjennemsnitsstorrelse

er hoiest paa Ostlandet for grupperne II, VII, VIII, X og XI.

Derimot falder det høieste gjennemsnitstal i grupperne III og VI paa Vestlandet

og i gruppe IX i Trondelagen. De andre grupper tæller saa faa bedrifter at

gjennemsnitstallet for dem ingen interesse har i denne forbindelse. Det synes som

om Østlandet soin regel, uanset bedriftsgrupper, har betingelser for at haandverket

der kan drives i storre bedrifter end i de øvrige landsdele. For de

3 storre faggrupper hvor dette ikke synes at være tilfældet, kan der paavises særlige

aarsaker som gjør at forholdet er avvikende. For gruppe III er det særlig

baatbyggeriets, for gruppe VI garveriets sterke repræsentation i forhold til de

andre fag i samme gruppe paa Vestlandet som bringer gjennemsnitstallet limit op.

Begge disse fag har bedrifter med gjennemsnitlig høit arbeiderantal. For gruppe IX

er det den tidligere omtalte husindustri (sko- og skrædderhaandverk) i Romsdals

amt som bevirker det hoie tal for Trøndelagen.

For byernes vedkommende har man folgende tabel :

(Se tabellen næste side.)

Der er nogen men ingen væsentlig forskjel paa haandverkets gruppefordeling.

Man ser f. eks. at faggruppe IX spiller nogen større rolle i Kristiania end i de

øvrige byer, at gruppe X indtar større plads i byer med mellem 100 000-20 000

indbyggere end i de andre, at gruppe VIII spiller forholdsvis størst rolle i de

smaa byer. Forøvrig fremgaar forholdet av omstaaende beregning.

Som nævnt i forrigo avsnit var bedrifterne gjennemsnitlig storre o : der

faldt flere arbeidere pr. bedrift i de større byer end i de mindre

Undersøker man forholdet for faggrupperne i denne henseende finder man at

de mindre byer med under 10 000 indbyggere for alle faggrupper har færre

arbeidere pr. bedrift end de større byer. Likeledes at byer med mellem 100 000

og 20 000 indbyggere for alle grupper undtagen III, V og VIII har gjennemsnitlig

større bedrifter end byer med mellem 20 000 og 10 000 indbyggere.


Faggrupper.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

14*

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer

RI.

v. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri...

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

-VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelses-

midler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Kristiania.

0.27

8.56

7.29

0.05

1.17

7.29

14.46

11.06

31.02

16.74

'2.09

Relative tal.

Antal personer :

Byer med

100 000-

20000

indbyggere.

0.21

9.74

6.90

1.26

5.21

14.04

12.90

27.11

21.34

1.29

Byer med

,20000-

10000

indbyggere.

0.20

9.49

7.19

0.02

1.43

5.83

14.34

12.84

28.76

18.13

1.77

Byer med

under

10 000

indbyggere.

0.06

9.26

7.89

0.01

0.98

5.00

12.54

19.35

26.90

15.72

2.29

Tilsammen 100.00 100.00 100.00 100.00

Med hensyn til Kristiania skal bemerkes at den har storre bedrifter end alle de

andre byer i gruppe I, III, IV, V, VI og VIII. I gruppe II og IX er bedrifterne

ubetydelig mindre end i byer med 100 000 -20 000 indbyggere, i de

øvrige grupper ogsaa mindre end i byer med 20 000-10 000 indbyggere.

Som tidligere omtalt har haandverket maalt efter bedrifter sit tyngdepunkt

i bygderne, maalt efter arbeidere og personel i byerne.

Folgende tabel vil vise hvorledes forholdet stiller sig for de enkelte faggrupper

:


1 5*

Relative tal.

Faggrupper. Bedrifter.

Arbeidere.

Personel.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi,

instrumenter,

transportmidler m.m.

IV. Tilvirkning av belysnings-

og fettstoffer

in. m

V. Tekstilindustri . . .

VI. Papir-, lær- og

gummiindustri . . . .

VII. Forarbeidelse av •

trævarer m. . . . .

VIII. Tilvirkning av nærings-

og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og

toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Bygder. Byer. Ialt. Bygder. Byer. Ialt. Bygder. Byer. Ialt.

34.62

70.40

60.9 7

33.33

40.89

46.55

73.74

48.45

69.31

75.40

24.50

65.38

'29.60

39.03

66.67

59.11

53.45

26.26

51.55

100

100

100

100

100

100

100

100

30.69 100

24.60 100

75.50 100

43.14 56.86

33.18 66.82

29.60

20.00

17.6i

16.07

70.40

80.00

82.39

83. 93

25.68 74.32

17.69 82.31

33.33 66.67

37.95 62.05

17.61 1 82.39

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

40.26 59.74

51.47 48.53

43.09

25.00

26.98

27.98

53.65

28.32

53.62

56.80

19.15

56.91

75.00

73.02

72.02

46.35

71.68

100

100

100

100

100

100

100

100

46.38 100

43.20 100

80.85 100

Maalt efter personellet falder som man ser bare for 4 gruppers vedkommende

(II, VII, IX og X) tyngdepunktet paa bygderne, og det bare med en

temmelig liten overvægt. Da disse 4 grupper imidlertid tæller omkring 42 000

av de ca. 55 000 personer som utgjør rikets samlede haandverkspersonel, naar

allikevel bygdernes personel op til næsten samme høide soin byernes (bygderne

49.06 pet., byerne 50.94 pet.). Maalt efter bedriftene falder ogsaa tyngdepunktet

for de ovennævnte grupper samt for gruppe III paa bygderne, maalt efter arbeidere

ligger hovedvegten i byerne for samtlige grupper.

For bygderne i de enkelte landsdele meddeles folgende tabel soin viser

personellets fordeling inden de forskjellige grupper



1 Cl. I ILL1/1/,1.

I. Jord- og sten-

1

16*

Personellets procentvise fordeling efter landsdele.

Ostlandet.' ()P.

landene. Sørlandet.

Vestlandet.

Trondelagen.

Nord-

Norge.

Tilsammen.

industri 51.61 3.23 6.45 38.71 - - 100

II. Metalindustri 31.65 17.43 11.40 16.57 14.93 8.02 100

III. Tilvirkning av

verktoi, instru-

menter, transport- .

midler m. m. 18.25 8.29 15.06 21.58 14.29 22.53 100

IV. Tilvirkning av

belysnings- og

fettstoffer ni. ni - - - - - 100.00 100

V. Tekstilindustri 9.56 7.35 7.35 33.09 25.74 16.91 100

VI. Papir-, lær- og

gummiindustri 26.47 27.45 10.78 17.00 12.91 5.39 100

VII. Forarbeidelse av

trævarer m. m 19.85 15.03 11.55 21.29 21.80 10.48 100

VIII. Tilvirkning av

'mixings- og nydel-

sesmidler 23 • 35 11.33 15.85 24.21 16.53 8.73 100

XI. Beklædnings - og

toiletindustri . 21.85 18.41 9.70 15.65 26.00 8.39 100

X. Bygningsindustri • 38. 91 17.69 12.15 11.34 11.93 7.98 100

XI. Polygrafisk indu-

stri 35.43 12.60 3.15 10.24 27.56 11.02 100

Samtlige grupper 26.63 16.67 11.42 16.63 19.22 9.43 100

Man ser av denne tabel at ingen av faggrupperne har nogen utpræget sterk

koncentration paa nogen enkelt landsdel. (Man sætter ut av betragtning gruppe I

og IV som omfatter yderst faa, henholdsvis 77 og 8 personer). Nogen koncentration

inden landsdelene viser der sig imidlertid, saaledes horer f. eks. ca.

32 pct. av personellet i gruppe Il hjemme paa Ostlandet, 22 pct. og 23 pct. av

gruppe III (baatbyggeriet) paa Vestlandet og i Nord-Norge, osv. Forholdet fremgaar

forovrig av beregningen.

For byernes vedkommende kan der naar man fordeler dem efter landsdele

ikke paapekes nogen anden koncentration end den som følger av deres størrelse.

For at kunne bedømme de enkelte gruppers betydning for bygd og by har

man beregnet hvor mange personer der falder pr. 10 000 indbyggere :


17*

Faggrupper. Riket.Bygier.Byer.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. m.

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer in. ni

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, leer- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer ni. m.

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

23 17 39

1

9 30

2 1 5

9 4 23

35 25 55

24 10 59

72 54 115

48 38 71

3 il. 8

Tilsammen 231 159 406

Det er saaledes gruppe IX, beklædningsindustri, og gruppe X, bygningsindustri,

som har størst betydning saavel for riket som for bygder og byer.

Efter disse kommer for riket og for byerne gruppe VII, VIII, II og III som de

vigtigste, for byggderne VII, If, VIII og III. I alle grupper er forholdstallet

storre for byerne end for bygderne, men forskjellen er meget ujevn for de enkelte

grupper. Størst er den i gruppe VI, VIII og XI, lær- og gummiindustri,

nærings- og nydelsesmiddelindustri og polygrafisk industri.

b. De enkelte fag.

Behandlingen efter faggrupper gir et indblik i hvorledes haandverket er bygget

op, men et noiagtig billede herav faar man først, naar man gaar over til de enkelte fag.

I tabel 2 er der git en oversigt over de enkelte haandverksfag for riket

og i tabel 3 en fremstilling av disses fordeling paa by og bygd og de enkelte

landsdele. I denne sidste tabel har man fort den stedlige fordeling saa langt ned

som til de herreder hvor vedkommende fag har vist sig særlig fremtrædende og

til de storre byer. Under utarbeidelsen av tabel 3 har man bl. a. lagt vegt

paa at faa fremhævet de herreder, hvor haandverket foruten at forsyne det lokale

marked ogsaa producerer til avsætning utenfor dette. Ved siden herav har man

ogsaa fremhævet de herreder, hvor haandverket har vist sig særlig talrik

reprmsentert, uten at nogen saadan avsætning kunde paapek es Som støtte under

utarbeidelsen er tat hensyn til det samlede antal bedrifter og arbeidere i faget

i herredet, og til dettes folkemængde.

For byernes vedkommende har man i tabel 3 for alle fag fremhævet de 5 største

byer og desuten de byer hvor hvert enkelt fag har vist sig sterkt repræsentert.

I omstaaende tabel meddeles en oversigt over antallet av bedrifter og

arbeidere i alle fag, soin i riket var repræsentert med mindst 200 bedrifter :


• t■ Ln t•-■ TLI

C)

• • • • • • • •

Cl Cl ,t r. rr r,

c.0 c.0 c/0 0 0

c4) t- tr.., cf) •--4

(5 c5 c5 ci

G, CD cl,

G, 0 CA c) co co

c3 ,; ,4 6 e7S cs

G\1 Cr, Ce, C`, C•1 0 CA CY,

G, 0 GO Cl Cl CO

• • • • • •

c5 x C -I CC

C, .f 00 r. r. Itf Vf

r.r.0 G,1 ,14

Cq ,4 ,4 ,4

-44CC CC a:, cn

t. t- co oo oo r-

. • • • • • •

C5 r. 1-• rr C


18*

■.r.' C t 0 0 G 'C 0

d", 'M ,0 C J CC) ,t4 c, cr,

t-1 c5 cr: ,4 cr.7 c5 4 c5

r-. rr 00 r. ,

co co co cg ,f t.. C C .f

• co co co r. 00 aq r. IV K",

ìc1 X6 c:5 .r5 5 L.:

(C GO CA G', G, 0 c.0 C 4ul

G, 0

• •

• ,t7Cl (::)

Gm C•0

• • •

1-1 ,t

5,1

• •

C:5,

• •

71.1 E7

1-1

• •

Cl

G4 GO 00 0 0 0 b-C, CA 0

CA G, cl 0 CO G', 1 C,1 LLl CSJ

• • • •

,4 sy5 ,4 c5 cl ,t

cl

CD,H

cm

16 Cri

•-■

.•11 • •

Gq

r-.

GO C?

CO ,14 CO

r-;

•-q

GNI 0 00 a, c-C, G•1 CO kLf C n

• ..., ,. vt vt ,t4 Gq t■

71, 3 kr.i F-4 c:5 Ci ,4 • c: cri r--1

r-q Cl

r. Cr,

• C,

▪ Cl

00 ,,

t.-

▪ ul

• cO

,b1D

cd

C)

83

pl

pl

C:

00

C;

C

(Zi CrS C;

CO .4. 0

00

Ihr Cl(5 0r-.

IC in o

cr, o

CC C:5

• C::

r-.

I, OC Cl ,-, ,--! Cf: :4: I--

,-4 !:':, ,, Cl %.": Cl Cr:, CC

,t ,(7.: ID ci Cl F. ,-.4 T,T

CD .`".: ì Tc, Cl Cr: Cl ,-, .C.n '...1.7 ,t CC Crz

)r: ,.",'D c, “•c Cl - f4. x csr, 1:-.. .,-..s: m

,..., ,,,- .., ,, ,t ,43- -il ,, oc ,f )r., m c.)

Cr., CT:.

Cl c)

,-, Cl Cl ,-4,..-■ ,, ! .= CC

Cf: --f Cf: I-- CD -11 C:) OC -1, Sr: CY: .1, 1, C7:, CI 17.- Z) 0":, CM Cl Cl

, ..0 ,.0 7: :.C . t-- , 1, I:- X, -11 c'.., ,-, Cl CD C CC !,2C ,t OC I, Cl :.i:

Cl 7: Cl ,-, ,t Cm m ,-f 1,-- m 1_,.. L..- m Cl Cl ,...c

,-...!

JO CC C ,t Cl t- CC OC Cl C7:, OC ,t Cl V- 1r:

,f X cn OC ,t CC in. in cl: Clr:D

Cl Cf: rr, Cl Clr-. Cl Cl

r-i r-1

1-- !.'•t: Cr. !:I:' t- 0%.,v- OC Cl ,f Cl CY: ,-, XI, OC ,-, OC oc

, f C C v-., ,f CC ,t :I: ,t Cr& v7: Z) Cl V: ! ,-, Cl 7: Cl r- ,-, Cl

Cl ,'-s ,, Cl ,N ,-, ,,..P.,,c, zm cm Cl r- Cl Cl ,t .7: ,..!C V: Cr:

Cl rt CI

ct I CI 1-1 Cr:

c)• c c) c)

(LC I Cr: VZ

I-- C X.!, cf: C r-, cr, C C:, ,.DD '7N

r-. 1C: C:7 Cl CC C C C, CCCl

C:: 30 Cf: r-. ,X7.) CC r-. C:7 OC CY: Cl

CC M Cr: Cl

'71'1 (:) (:) 7: c7'. c:) r.. L.... ,, ,-, ,-, 3C C%. Cl 77 /C: 1-- 1-- CC C, CD

CD t,- ',fi Cl r., X , -, eZ , C5., LC:, 12,- Cl Cl .14 ,1, Cn, 1-- ,-, ,,f -7f, CT:

Cl ,A, C:': Cl ,C ,f CA V: V- Cl Cl V: ".., IC: C5: ,-, Cf: CC, C7:: cf: IC

•-. r-. C:1 7--1 Cl ',© C:1 r-.

. . , . .


• •

. . . .

• a.., • • • .



. .. . . E • •

. .

• a) •

• • •

• 1,) g • • ,,l, p',4 •


;., •

;.. • • • ,.,

. . .

a) • a.) . .

". c .

.

.

rcid • . ,t4 • • a., ,2'-d" ;;, .r' ,'


'(> E : • • .

w cd : • • -.D .

;.. ,t4 75 .

4.!

w --,,,, • •

• • • . a.)

a'

.

. E : CL, Cl) r-• ,-, •. rt

. • • • ;..

. a..) -14 g r'' 50 . " M •

a)

;.-.- ;..• Pz •

,t,4 . ô ,c-, i •

• Fole • ;--,

a) • • „_, • ,,,, • • .

a) ,?.?„ a) : ,L4 •


m bk • -g • ;.. • .

g :..2,' ;., le . ex• •

DQ ct . • • CL) • a.,) •• 7, . CL) bIDO CL) 83 : E

(1'..) -. • CX 2 CX ' ;-, c.) r-, .r, ”,,

• C: ;.. '. 1) E •• oc

blID . • 0 a-, WO ;•-, c'' ,., w a) a) le ;-4 I. g

IL, a) ,_, ',or r2,2-5 a) CL) a) a.,

a., ci.) , rbo ,s,t:, ,, ,2,0 1..., ,...2 ,

pZ m ," a) m ,L,4 ,. cp c) r., 1) rcio ÇQ i.3 g ;-.4 „,

ca) ,t

• ,1,4 a) tdo ..„,' k: E ,- ','; P4 cC E - tû 93 E .= g „

_ ,.._, _ rt

7.. 735E, L o r. ,, C Cg CZ cd cd

;4 ('..t 7: 7 '-c■i', .i -,-,3 p4 4; (7) 71, 7 4; EHi . 0.--,

VD

• r-.

• r.

i•CD

00- Cl

OD 1C:

00 n

CC

,f OC

CC Cl

C7 VD

• CC

Cl

1-- I C.,

Cl C-

C)

Cl

30

OC

Cl

f-q

1-

CC

Cl

C7

OC

f-i

Cl

CC

t-

Cl

r-

Cl

7al


19*

Av samtlige 52 fag, snekkerne regnet underett, talte 19 over 200 bedrifter.

Disse hadde tilsammen 93.05 pet. av samtlige bedrifter og 87.86 pct. av arbeiderantallet.

Av de øvrige fag beskjæftiget 7 over 200 personer (bedrifter --}- arbeidere),

nemlig rørleggere 99 bedrifter med 477 arbeidere, mekanikere 161 bedrifter med

279 arbeidere, bokbindere 131 bedrifter med 413 arbeidere, buntmakere 76

bedrifter med 322 arbeidere og boktrykkere 122 bedrifter med 454 arbeidere.

De fag som er sterkest repræsentert er skomakeriet, skrædderiet og snekkeriet.

Hver av disse beskjæftiger over 5 000 personer. Skomakeriet er endnu trods

konkurransen med fabrikdriften det sterkeste fag og kommer langt foran de andre.

Det hadde ea. 22 pct. av samtlige bedrifter og 11 pct. av samtlige arbeidere.

Nærmest op til dette kommer snekkeriet. For dettes vedkommende har man

skjelnet mellem møbel- og bygningssnekkere, fordi disse i flere henseender (f. eks.

med hensyn til bedrifternes størrelse og driftstid) avviker sterkt fra hverandre.

Desuten har man ogsaa været nødt til at danne en egen gruppe for de snekkere,

som ikke nærmere har angit hvad slags snekkerhaandværk, de utover, eller som

ikke lar sig fore hen til nogen av de to grupper. Mellem 5 000 og 1 000

personer er beskjæftiget i tømmermands-, baker-, smede-, maler-, murer-, slagter-,

blikkenslager og baatbyggerhaandverket. Alle de øvrige fag beskjaaftiger under

1 000 personer.

Tidligere er omtalt den forskjellige rolle som de enkelte faggrupper spiller

i bygd og by. For de enkelte fag er dette forhold endnu mere fremtrædende.

De 19 fag som er specifisert i foranstaaende tabel hadde tilsammen 97.16 pct. av

bygdernes samtlige bedrifter og 96.43 pct. av arbeiderantallet, og henholdsvis

87.01 pet. og 84.04 pct. av byernes bedrifter og arbeiderantal. Herav fremgaar

at de uspecifiserte fag maa spille en betydelig større rolle for byerne end for

bygderne. Flere av disse fag findes omtrent udelukkende i byerne — en naturlig

følge av byarbeidets større specialisering — og maa karakteriseres som typiske byfag

som f. eks. rørlæggere, instrumentmakere, bokbindere, tapetserere, buntmakere,

banskemakere, paraplymakere, gravører, litografer etc. Det fremgaar av tabellen

hvor ulike ogsaa de 19 specifiserte fag er repræsentert i bygd og by.

Bedriftenes gjennemsnitsstørrels for de enkelte fag er ogsaa meget forskjellig.

Den varierer fra 0.02 arbeidere for feldberedere, som altsaa næsten alle

arbeider uten medhjælp, til 6.11 for possementmakere. De fag som har gjennemsnitlig

det største antal arbeidere pr. bedrift er rørlæggere, repslagere, bokbindere,

buntmakere, hanske- og paraplymakere og boktrykkere, alle med mellem 3 —5 arbeidere

pr. bedrift Gjennemsnitlig smaa er navnlig i bygderne bedrifterne for

følgende fag : smeder, filhuggere, urmakere, fiolinmakere, farvere, bygningssnekkere,

snekkere uten nærmere betegnelse, dreiere, blokmakere, børstebindere, hattemakere,

skomakere, tømmermænd, graastensmurere, malere og feiere, alle med mindre end

1 arbeider gjennemsnitlig pr. bedrift.

Som tidligere nævnt er der en væsentlig forskjel paa bedriftenes gjennemsnitsstorrelse

i bygd og by bande for det samlede haandverk og for de enkelte


20*

faggrupper. Denne forskjel kan ogsaa forfolges til de enkelte fag. For dette

forhold hitsættes følgende beregning for samtlige fag som beskjæftiger over 200

personer :

Guld- og solvsmeder

Blikkenslagere

Smeder

Vogn- og hjulmakere

Rorlæggere

Urmakere

Baatbyggere

Bokbindere

Fag.

Tapetserere

Garvere

Salmakere

Mobelsnekkere•

Bygningssnekkere

Snekkere uten nærmere betegnelse

Bodkere

Bakere

Slagtere

Skræddere

Buntmakere

Skomakere

Barberere

Tømmermænd

Murere

Graastensmurere

Malere

Feiere

Boktrykkere

Gjennemsnitlig antal arbeidere

pr. bedrift.

Bygder. Byer.

0.44 2.55

0.42 2.09

0.50 2.40

0.54 3.30

0.30 5.33

0.16 0.97

0.99 2.91

0.14 3.73

0.75 1.97

1.03 2.80

0.33 1.79

0.77 3.04

0.33 2.09

0.10 0.33

0.34 3.65

0.70 3.71

0.65 1.45

0.55 2.98

0.67 4.54

0.28 1.05

0.44 1.41

0.50 3.00

0.72 4.90

0.87 1.95

0.23 1.58

0.07 1.22

2.67 4.11

Samtlige fag har altsaa gjennemsnitlig større bedrifter i byerne end i bygderne.

Ovenfor er omtalt den forskjellige rolle de enkelte fag spiller i bygd og by.

For de tidligere nævnte 19 fag, som omfatter niere end '200 bedrifter, hitsættes

en opgave over deres procentvise fordeling paa bygd og by :


Fag.

21*

Relative tal.

Bygder. Byer. Ialt.

Byer. Ialt.

4.14 Guld- og solvsmeder 20.10 79.90 100

95.86 100

Blikkenslagere 43.83 56.17 100 13.46 86.54 100

49.60 Smeder 82.84 17.t6 100

50.40 100

Vogn- og hjulmakere ... . . 69.96 30.04 400 27.54 72.46 100

13.58 Urmakere 47.98 52.02 100

86.42 100

Baatbyggere 90.83 9.17 100 77.01 '22.99 100

43.52 Garvere 67.74 32.26 100

56.48 100

14.25 Salmakere 47.34 52.66 100

• 85.75 • 100

16.51 Mobelsnekkere 43.87 56.13 100

83.49 100

38.30 Bygningssnekkere 79.78 20.22 100

61.70

Snekkere uten nærmere be-

100

.

65.69 tegnelse 85.95 14.05 100

34.31 100

Snekkere overhodet 76.44 23.56 100 31.1268 88100

13.38 Bødkere 62.20 37.80 100

86.62 100

Bakere 50.52 49.48 100 16.23 83.77 100

Slagtere 42.99 57.01 100 25.29 74.71 100

Skræddere 75.13 24.87 100 35.65 64.35 100

40.33 Skomakere 71.48 28.52 100

59.67 100

Barberere 9.81 90.19 100 3.23 96.77 100

57.34 Tømmermænd 88.96 11.04 100

42.66 100

Murere 71.i 6 28.84 100 26.54 73.46 100

Graastensmurere 93.53 .6.47 100 86.56 13.44 100

Malere 58.36

Bedrifter.

41.64 100

Arbeidere.

17.01 82.99 100

Av denne oversigt fremgaar at der er enkelte fag som omtrent udelukkende

knytter sig til byerne, andre til bygderne. Av de forste kan nævnes barberere

og guldsmeder, hvor byerne ikke alene har det langt overveiende antal av arbeiderne

men ogsaa av bedrifterne. Baatbyggere, graastensmurere og snekkere

uten nærmere betegnelse er derimot omtrent udelukkende knyttet til bygderne.

Av andre fag som liar sit tyngdepunkt baade for bedrifter og arbeidere i bygderne

fremhæves tømmermænd og for byerne: blikkenslagere, urmakere, salmakere,

møbelsnekkere og slagtere.

For de gjenstaaende fag er forholdet forskjellig eftersom man bedømmer

dem efter bedrifter eller efter arbeidere. For en del opveies overvegten i bedriftantal

paa bygdernes side av bedrifternes størrelse i byerne.

For bedømmelsen av de enkelte fags betydning hitsættes en beregning over

antal personer beskjæftiget i de tidligere nævnte fag i forhold til 10 000 indbyggere

:


Guld- og solvsmeder

Blikkenslagere

Smeder

Vogn- og hjulmakere

Urmakere

Baatbyggere

Garvere

Salmakere

Mobelsnekkere

Bygningssnekkere

Snekkere uten nærmere betegnelse

Bødkere

Bakere

Slagtere

Skræddere

Skomakere

Barberere

Tømmermænd

Murere

Graastensmurere

Malere

22*

Fag.. Riket. Bygder.

Byer.

3 - 8

5 2 12

15 14 17

2 1 4

4 2 8

4 5 3

o 2 4

3 1 8

10 4 26

9 8 11.

11 13 6

4 2 8

19 7 48

5 2 11

27 20 42

39 33 53

4 12

19 21 17

12 7 23

3 4 1

12 7 25

Denne oversigt viser endnu bedre end ovenfor den ulike betydning de

enkelte fag har i bygd og by. Maalt efter personellet er det bare baatbyggere,

snekkere uten nærmere betegnelse, graastensmurere og tømmermænd som tæller

flere personer i forhold til indbyggere i bygderne end i byerne. Soin man ser

fremtræder ogsaa efter denne maaling barberere og guldsmeder som typiske byfag.

Som allerede omtalt viste de enkelte faggrupper en stedlig koncentration.

Denne var ikke sterk men dog merkbar særlig for landdistrikterne, for byerne

delt efter landsdele derimot næsten umerkelig. For de enkelte fag er fordelingen

langt ujevnere især for bygdernes vedkommende ; for byhaandverket kan en stedlig

koncentration soin ikke netop følger av byernes størrelse bare paapekes i liten

utstrækning.

Idet man for hvert enkelt fag i det store og hele henviser til tabel 3, skal

man her bare omtale de fag som fremhæver sig sterkest med hensyn til koncentration.

I gruppe II hefter man sig særlig ved guldsmedene, gjørtlerne, blikkenslagerne

og smedene.

For guldsmedenes vedkommende viser det sig at ca. 50 pct. av landshaandverket

er knyttet til fjeldbygderne langs langfjeldene. Flest har Valle herred


23*

i Seetersdalen, hvor ca. 1/3 av de samlede haandverkere var guldsmeder, beskjeeftiget

med at lage søljer 1 .

Av gjortleriet, som er et haa,ndverk i tilbakegang, var ca. 1/3 knyttet til

bygderne og byerne i Kristians amt, hvor denne industri tidligere har spillet en

ikke ubetydelig rolle 2 •

Herrederne Biri, Vardal og Vestre Toten med deres blikvareindustri 3 har

tilsammen ca. 16 pct. av samtlige blikkenslagerbedrifter i bygderne. Likeledes har

byerne Aalesund og Tromso mange blikkenslagerbedrifter i forhold til sin størrelse.

Smedene som i bygderne i det hele er temmelig jevnt fordelt, tat efter landsdele,

viser en sterk koncentration i enkelte herreder. Denne skyldes specielle

smedindustrier (knivsmeder og ljaasmeder) som efter sin art strengt tat egentlig

ikke holier hjemme i haandverket men under husflid. Knivindustrien er i sit

slags meget eiendommelig og knytter sig især til Vestre Toten. Den omtales

allerede av Eilert Sundt 4 .

Fra ordføreren i Vestre Toten har byraaet mottat folgende uttalelse om denne

' industri: «Knivindustrien drives med en ganske vidtgaaende arbeidsdeling.

Bladene kjøpes for en stor del hos smeder, — kun en 2 A, 3 av de egentlige knivmakere

smier bladene selv. Andre er væsentlig beskjæftiget med at slipe blader

i dertil særskilt indrettede sliperier, hvor stenene drives med mekanisk kraft.

Somme syr sammen slirer. Til samme slags kniver kjopes beslag hos metalstopere.

Enkelte som kan were flinke gravører er væsentlig beskjeeftiget hermed,

idet de ikke alene utfører det nødvendige gravorarbeide paa sine egne kniver,

men ogsaa hjælper sine kollegar. Somme er beskjæftiget med at sætte sammen

de enkelte dele som horer med til kniv og slir, og i dette arbeide deltar gjerne

hele familien, mand, kone og barn. De voksne utfører det vanskeligste, barnene

pudser med fil, smergel og polerstaal. I enkelte familier kan der gjøres færdig

paa den maate 10-12 dusin i uken».

Ljaasmedene spiller særlig rolle i herrederne Bo, Tinn og Hornindalen. Paa

sidstnævnte sted var 50 av herredets 77 haandverkere beskjæftiget med denne

industri 5 .

I gruppe III hefter Man sig særlig ved hjulmakerne i bygderne, av hvilke

ca. 1/3 er knyttet til amterne Akershus og Buskerud, samt ved baatbyggerne.

Dette sidste er det av alle haandverksfag som er sterkest bundet til visse distrikter.

Av bygdernes 436 baatbyggerier med 432 arbeidere hadde de 4 amter,

Nedenes, Sondre Bergenhus, Romsdal og Nordland tilsammen 329 bedrifter med

336 arbeidere og av disse hadde Sondre Bergenhus henholdsvis 98 og 105 og

Nordland 133 og 111. Inden amterne samler baatbyggeriet sig igjen om enkelte

distrikter som Øiestad, Fjære, Landvik i Nedenes, Strandebarm, Kvinnherred, Os,

Jfr. amtmændenes femaarsberetninger 1901-1905, Nedenes amt, side 27.

Jfr. Eilert Sundt : Om husfliden i Norge, side 187. 195 ff.

Jfr. Eilert Sundt: sammesteds side 186.

4 Jfr. Eilert Sundt: sammesteds side 186

Jfr. amtmændenes femaarsberetninger 1901-1905, Sondre Bergenbus side 61, Nordre

Bergenhus side 49.

3


24*

Jondal i Søndre Bergenhus, Volden, Vestnes i Romsdal, Bindalen, Vefsen,

Hemnes, Mo og Saltdalen i Nordland. Særlig er baatbyggeriet stort i Hemnes

og Saltdalen med tilsammen ea. 100 bedrifter eller ea. 1/4 av bygdernes samtlige

baatbyggerier. Av byerne har Tromso ca 1/5 av samtlige bybedrifter i dette

fag og over 1/3 av arbeiderne.

I gruppe V merkes farveriet paa landsbygden hvor Søndre og Nordre

Bergenhus og Romsdal har over 50 pct. av bygdernes bedrifter og næsten 60 pct.

av arbeiderne. Faget er sterkest repræsentert i Nordre Bergenhus med ca. 1/4

av bedriftene og over 1/3 av arbeiderne.

I gruppe VI findes garveriet sterkt reprcesentert i herrederne Hans, Hammer

og Alversund med over 1/7 av fagets landsbedrifter og over 1/s av arbeiderne.

I gruppe VII merkes snekkere og bødkere.

For snekkerne har man som tidligere nævnt sondret mellem møbel- og bygningssnekkere

og snekkere uten nærmere betegnelse.

Møbelsnekkerne er sterkt repræsentert i Smaalenene og Romsdals amter, som

tilsammen har omtrent 1/3 av fagets landsbedrifter og arbeidere. Inden Smaalenene

er det herrederne Trøgstad og Askim med tilsammen ea. 6 pct. av bedriftene

og over 10 pet. av arbeiderne som er særlig fremtrædende. Av byerne har

Fredrikstad og Kristiansund i forhold til sin størrelse mange møbelsnekkere.

bygningssnekkeriet falder omtrent 1/2 av bygdernes bedrifter og arbeidere

paa Hedemarken, Romsdals, Nordre Bergenhns, Bratsberg og Nordlands amter.

Ingen av herrederne fremhæver sig særlig sterkt, flest bedrifter, ea 1 pet. har

Bø (Telemarken), Voss og Sande. Blandt byerne merkes Mosjøen, Bodø og

Troms. ø med forholdsvis mange bygningssnekkere.

Snekkere uten nærmere betegnelse findes sterkest repræsentert paa Vestlandet

og i Trøndelagen, og her væsentlig i Søndre og Nordre Bergenhus og Romsdals

amter. Tilsammen har disse to landsdele ca. 40 pet av fagets samtlige landsbedrifter,

flere av herrederne tæller et temmelig stort antal snekkere, særlig stort

er antallet i herrederne Ullensvang, Kvam (Vikør) og Voss.

Bødkeriet er et av de haandverk som er sterkest stedlig bundet og i motsætning

til de andre ogsaa for byernes vedkommende. Det er særlig repræsentert

paa Vestlandet og i Trøndelagen. Disse to landsdele hadde ca. 81 pct. av

bedriftene og 66 pct. av arbeiderne inden bygderne, 72 pet. av bedrifterne og

85 pet. av arbeiderne inden byerne. Blandt amterne er særlig Søndre Bergenhus

og Romsdal fremtrædende med over 50 pet. av landsbedriftene, 38 pet. av arbeiderne,

og av byerne Stavanger, Haugesund, Bergen og Kristiansund med tilsammen over

GO pct. av bybedriftene og 78 pet. av arbeiderne. Av herrederne fremtræder særlig

Fuse i Søndre Bergenhus amt, Nesset, Tingvold og Bolso i Romsdals amt.

I gruppe VIII merkes at bakeriet er sterkt repræsentert i Sondre Bergenhus

med over 10 pct. av landsbedrifterne og over 14 pet. av arbeiderne.

I gruppe IX fremhæves skræddere og skomakere. Mest fremtrædende er

her Romsdals amt som har over 10 pct. av bygdernes saavel skrædder- som

skomakerbedrifter og henholdsvis 25 pet. og 20 pct. av arbeiderne. Særlig sterkt

finder man disse to haandverk repræsentert i de 3 smaa Romsdalsherreder, Grytten,


Rikets bygder

Rikets byer

Riket

25*

Plen og Veo. De har tilsammen 2 pct. av bedriftene og over 10 pet. av

arbeiderne i bygdernes skrædderhaandverk, over 2 pct. av bedriftene og over

10 pct. av arbeiderne i bygdernes skomakerhaandverk. Tilsammen tæller disse 3

smaa herreder 225 haandverksbedrifter med 292 arbeidere, hvorav 43 skrædderier

med 130 arbeidere og 129 skomakerier med 141 arbeidere. Pr. 1 000 indbyggere

i disse herreder er 84 beskjæftiget med skrædder- og skomakerhaandverket 1 .

3. Bedriftene fordelt efter arbeiderantal og driftstid.

a. Bedriftene fordelt efter arbeiderantal.

En undersøkelse av hvorledes haandverket er fordelt paa store og smaa

bedrifter er av vigtighet for at kunne bedømme dets økonomiske betydning, men

fornemmelig for at kunne faa et indblik i dets sociale sammensætning. I de

tidligere kapitler har man ved hjælp av det gjennemsnitlige arbeiderantal kunnet

paavise, at bedriftenes gjennemsnitsstørrelse, i fag, i bygd og by etc. var forskjellig,

men paa grundlag herav har man ikke kunnet gi noget nøiagtig billede

av hvorledes haandverket fordeler sig paa store og smaa bedrifter.

Til bedømmelse herav horer en inddeling av bedriftene efter arbeiderantallet,

slik som den er foretat i tabel 4 for hovederhvervet og tabel 5 for

bierhvervet. I dette kapitel holder man sig udelukkende til hovederhvervet,

bierhvervet vil bli behandlet senere.

En væsentlig betydning har her sondringen mellem de bedrifter hvor der

arbeides uten leiet arbeidshjælp paa den ene side og alle som anvender saadan

paa den anden. Indehaverne av de førstnævnte bedrifter staar baade økonomisk

og socialt i en særstilling og danner som selvstændig arbeidende en slags mellemklasse

mellem arbeidere og driftsherrer.

Nedenstaaende tabel gir en oversigt over hvordan forholdet mellem disse to

klasser stiller sig i riket, dets bygder og byer:

Bedrifter

uten

arbeidshjeelp.

Absolute tal. Relative tal.

15 189

3 905

19 094

Bedrifter

med

arbeidsbjælp.

3 734

4 874

8 608

Bedrifter

uten

arbeidshjelp.

Bedrifter

med

arbeidsbjælp.

80.27 19.73

44.48 55.52

68.93 31.07

Som man ser spiller de bedrifter hvor der arbeides alene en meget stor

rolle idet ca. 69 pct. av samtlige bedrifter i riket, ca. 45 pct. i byerne og 80

pct. i bygderne tilhørte denne klasse. Der er i denne benseende en væsentlig

forskjel paa bygd og by, og heri ligger en av aarsakerne til den tidligere

I Jfr. amtmændenes femaarsberetninger 1896-1900, Romsdals amt side 25 og Norges

land og folk, Romsdals amt side 847.

3*


2 6 *

omtalte ulikhet i bedriftenes gjennemsnitsstorrelse. For bedrifter med arbeidshjælp

faldt der i bygderne 2.17 arbeidere pr. bedrift, i byerne 3.88. Der er

altsaa ogsaa mellem disse adskillig forskjel i størrelsen, men dog mindre end naar

samtlige bedrifter behandles underett (0.43 for bygder, 2.19 for byer).

Sammenligner man disse to klasser efter antallet av beskjæftigede personer

istedenfor efter bedrifter viser saavel riket som byerne betydelig overvægt for

bedrifter med arbeidshjælp, mens de som arbeider alene fremdeles er den talrikste

gruppe i bygderne. Man kan altsaa sige at for haandverket i riket og byerne

ligger det produktive tygdepunkt hos bedrifter med arbeidshjælp, mens den anden

klasse ogsaa produktivt set spiller størst rolle i bygderne, forsaavidt produktionsevnen

kan bedømmes efter antallet av beskjæftigede personer. De absolute talforhold

maalt efter personellet var:

Personel

i bedrifter

uten

arbeidshjælp.

Personel

i bedrifter

med

arbeidshjælp.

Bygder 15 189 11 838

Byer 3 905 416 2

Riket 19 094 36 000

Hvordan forholdet stiller sig for de enkelte faggrupper viser nedenstaaende

tabel :

Faggrupper.

Riket.

I. Jord- og stenindustri

Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler m. m.

IV. Tilvirkning av belysnings- og

fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, her- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m.m.

VIII. Tilvirkning av nærings- og

nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Tilsammen Riket

Bedrifter

uten

arbeidshjælp.

Absolute tal. Relative tal.

Bedrifter

m e d

arbeidshjaelp.

Bedrifter

uten

arbeidsbjælp.

Bedrifter

med

arbeidshjælp.

12 14 46.15 53.85

1 589 1 090 59.31 40,69

972 591 62.19 37.81

1 2 33.33 66.67

113 90 55.67 44.33

433 422 50.64 49.36

3 891 995 79.64 20.36

872 1 099 44.24 55.76

6 906 2 740 71.59 28.41

4 271 1 448 74.68 25.32

34 117 22.52 77.48

19 094 8 608 68.93 31.07


27*

Forholdet er saaledes meget forskjellig inden de enkelte grupper Det er

inden gruppe VII, forarbeidelse av trævarer, X, bygningsindustri og IX beklædningsindustri

at bedrifter uten arbeidshjælp indtar den største plads. De

har her henholdsvis 79.6 pet , 74.7 pct. og 71.6 pct. av samtlige bedrifter. Disse

tre grupper talte tilsammen 15 068 av rikets 19 094 bedrifter uten arbeidshjeelp.

Forholdsvis liten rolle spiller denne klasse i gruppe XI polygrafisk industri og i

VIII, nærings- og nydelsesmidler med henholdsvis 22.6 pct. og 44.2 pct.

Forholdet set underett for riket skjuler imidlertid den store forskjel som der

er paa gruppernes stilling i bygd og by i denne henseende:

Faggrupper.

Bedrifter

uten

arbeidshjaelp.

Bygder. Byer.

Bedrifter

med

arbeidshjælp.

Bedrifter

uten

arbeidskjeelp.

Bedrifter

med

arbeidshjælp.

I. Jord- og stenindustri

44.45 55.55 47.07 52.93

II. Metalindustri

71.10 28. 9 0 31.27 68.73

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler m. m. 76.50 23.50 39.84 60.16

IV. Tilvirkning av belysnings- og

50.00 fettstoffer in. m

50.00

66.27 V. Tekstilindustri

33.73 48.34 51.66

VI. Papir-, lær- og gummiindustri 69.60 30.40 34.14 65.86

VII. Forarbeidelse av trævarer m.m. 88.81 11.19 53.86 46.14

VIII. Tilvirkning av nærings- og

64.19 nydelsesmidler

35.81 25.49 74.51

IX. Beklædnings- og toiletindustri 80.43 19.57 51.65 48.34

X. Bygningsindustri

83.06 16.94 48.96 51.04

XI. Polygrafisk industri

29.73 70.27 20.18 79.82

pct.

Samtlige grupper 80.27 19.73 44.48 55.52

For bygderne spiller bedrifter uten arbeidshjælp den største rolle i alle

grupper undtagen i XI og den ganske ubetydelige gruppe I. Gruppe VII, IX

og X - som tilsammen omfatter ca. 75 pct. av bygdernes samtlige bedrifter -

tæller de fleste bedrifter av denne klasse, hver over 80 pct. Av andre faggrupper

har II og III et stort antal bedrifter uten arbeidshjælp.

I byerne er det bare 2 faggrupper (VII og IX) som tæller over 50 pct. av

bedrifter (gruppe IV sat ut av betragtning) uten arbeidshjælp, mot 8 grupper i

bygderne. Disse 2 grupper er de samme som ogsaa i bygderne kommer blandt

de forste i denne henseende. Mindst rolle spiller i byerne bedrifter av denne

klasse inden gruppe XI og VIII med henholdsvis 20.18 pct. og 25.49 pct. av

bedriftene.

pct.

pet.

pct.


Faggrupper.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler in. m.

IV. Tilvirkning av belysnings- og

fettstoffer m. m

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VIL Forarbeidelse av trævarer m.m.

VIII. Tilvirkning av nærings- og

nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Tilsammen

28*

Den store ulikhet som man tidligere har paavist mellem bedriftenes gjennemsnitsstmelse

i bygd og by inden de forskjellige fa. ggrupper, beror for en del paa

den her paapekte ujevne fordeling av bedrifter uten arbeidshjælp. Ser man bort

fra disse og utregnes gjennemsnitsstorrelsen alene for bedrifter med arbeidshjælp

faar man :

Faggrupper.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler m. m.

IV. Tilvirkning; av belysnings- og

fettstoffer ni. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, her- og. gummiindustri

Forarbeidelse av trævarer m.m.

VIII. Tilvirkning av na-rings- og.

nydelsesmidler

IX. Beklædning-s, og. toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Po. lygrafisk industri

Bedrifter med arbeidshjeelp:

Gjennemsnitlig antal

arbeidere

pr. bedrift.

Bygder. Byer.

4.40 3.22

1.69 3.40

2.74 3.98

1.00 4.00

1.89 4.00

1.77 3.71

2.44 4.41

1.93 4.06

1.90 3.51

2.93 4.88

3.46 4.63

Anmerkning.

Forskjellen mellem bygd og

by gaar imidlertid ogsaa igjen

her. Inden samtlige faggrupper

har byerne storre bedrifter, men

differensen er betydelig mindre

end for det samlede haandverk.

Bemerkelsesværdig er stigningen

i gjennemsnitstallet for grupperne

VII, X og III efter demie beregning.

For at kunne faa et rigtig billede av disse to klassers betydning inden de

enkelte faggrupper maa man ogsaa ta i betragtning det samlede personel. Herom

hitseettes folgende tabel:

Riket. Bygder. Byer.

Personel for bedrifter Personel for bedrifter. Personel for bedrifter.

Uten

arbeidshjælp.

Med

arbeidshjælp

Uten

arbeidshjælp.

Med

arbeidshjælp.

Uten

arbeidshjælp.

Med

arbeidshjælp.

12 65 4 27 8 38

1 589 3 863 1 341 1 465 248 2 398

972 2 665 729 838 243 1 827

1 7 - 2 1 5

1] 3 391 55 81 58 310

433 1 754 277 335 156 1 419

3 891 4 504 3 200 1 304 691 3 200

872 4 830 613 1 002 259 3 828

6 906 10 201 5 377 3 796 1 529 6 405

4 271 7 092 3 582 2 872 689 4 220

34 628 11 116 23 512

19 094 36 000 15 189 11 838 3 905 24 162


29*

Man ser at tyngdepunktet maalt efter personellet ligger hos bedrifter med

arbeidshjælp saavel for rikets soin for byernes vedkommende. Mellem bygd og

by er der ogsaa i denne henseende en væsentlig forskjel. Man gjor opmerksom

paa at tyngdepunktet i grupperne VII, IX og X i landshaandverket ligger hos

bedrifter uten arbeidshjælp.

Til bedømmelse av den rolle bedrifter ti t e n arbeidshjælp spiller for de enkelte

fag hitsættes en beregning for de numerisk vigtigste :

Bedrifter uten arbeidshjælp i pet. av det samlede

antal bedrifter:

Fag.

Riket Bygder, Byer.

37.25 Guld- og solvsmeder

80.49 25.77

Blikkenslagere

57.45 82.57 37.50

Smeder

62.06 69.13 27.57

og ,11julmakere

56.95 68.58 29.73

Rørlæggere

35.55 80.00 30.34

Urmakere

Baatbyggere

Bokbindere

Tapetserere

Garvere

Salmakere

Mobelsnekkere

Bygningssnekkere

Snekkere uten nærmere betegnelse

Bodkere

Bakere

Slagtere

Skræddere

Skomakere

Barberere

Tømmermænd

Murere

Malere

Boktrykkere

65.70 86.76 46.30

69.37 72.71 36.36

38.92 90.48 29.09

37.85 50.00 37.08

36.41 45.58 20.00

59.10 73.38 40.96

49.30 70.29 32.88

79.54 85.57 55.73

93.00 94.05 86.52

67.07 91.17 27.42

40.01 62.03 15.84

53.87 70.82 41.10

64.76 74.80 38.66

77.21 83.33 61.91

34.75 70.84 30.88

78.95 82.43 50.87

72.72 81.82 49.32

71.36 87.74 49.40

16.39 24.24 13.49

Man faar av disse tal et indblik i hvorledes forholdet stiller sig inden de

enkelte, vigtigere fag, og hvor stor pet. det er av de selvstændige haandverkere

som arbeider alene Som man ser er dette i særlig grad tilfældet blandt bygningssnekkere,

snekkere uten nærmere betegnelse, skomakere, tømmermænd, murere og


30*

malere. Forholdet er imidlertid ogsaa efter denne beregning forskjellig for bygd

og by, og procenten er for hvert av de her specifiserte fag adskillig højere for

bygdernes vedkommende. Bedrifter uten arbeidshjælp omfattet i bygderne over

50 pct. av samtlige bedrifter i alle ovennævnte fag undtagen garver- og boktrykkerhaandverket.

For byernes vedkommende var det bare i 4 fag, nemlig

bygningssnekkeriet, snekkeri uten nærmere betegnelse, skomakeriet og tommermandshaandverket

at denne slags bedrifter naadde op til over 56 pct. Særlig

hefter man sig ved skomakeriet, hvor bedrifter uten arbeidshjælp utgjør over

61 pct., i Kristiania endog 70 pct. Lavest var procenten i byerne for bakere

og boktrykkere.

Den gjennenigaaende forskjel som ifølge ovenstaaende tal er tilstede mellem

by- og landshaandverk, deres faggrupper og vigtigere fag, viser hvilket andet

utviklingstrin haandverket indtar i bygderne end i byerne.

Hvorledes de bedrifter som har anvendt arbeidshjælp i 1910 fordeler sig

paa størrelsesgrupper fremgaar av folgende tabel :

Bedrifter med:

Riket.

Absolute Relative Absolute Relative

tal. tal. tal.

Bygder. Byer.

Absolute

tal.

Relative

tal.

1 arbeider 3 373 39.t8 2 051 54.93 1 322 27.12

2 1 935 22.48 864 23.11 1 071 21.97

3— 4 1 747 20.30 516 13.85 1 231 25.26

5— 9 — 1 090 12.66 226 6.05 864 17.73

10 — 19 — 375 4.36 62 1.66 313 6.42

20 og flere arbeidere 88 1.02 15 0.40 73 1.50

8 608 100,00 3 734 100.00 4 874 100.00

Blandt disse bedrifter er det de ganske soma som utgjør størsteparten.

Bedrifter med under 5 arbeidere utgjør 81.96 pct. i riket, 91.89 pct. i bygderne

og 74.25 pct. i byerne, og av disse igjen tæller bedrifter med 1 arbeider flest.

Av bedrifter med 10 arbeidere og over findes bare 463 eller 5.38 pct. (2.06 i

bygder og 7.92 i byer). Bedrifter med over 20 arbeidere er meget faatallige

(88) og bare 11 av disse hadde mere end 50 arbeidere.

Som man ser er overvegten av de ganske smaa bedrifter langt stone i

bygderne end i byerne. Særlige talrike er i bygderne bedrifter med 1 arbeider,

mens derimot bedrifter med over 5 arbeidere er forholdsvis meget svakt repreesentert

der. Den forskjel mellem bedriftenes størrelse i bygd og by, som man hele

veien har kunnet forfølge, gaar altsaa ogsaa igjen her.


31*

Ovenfor har man malt de forskjellige størrelsesgrupper efter antallet av

bedrifter. 1VIaales deres betydning efter det samlede personel blir forholdet noget

forandret. Herom meddeles følgende tabel :

Bedrifter nied:

Absolute

tal.

Riket.

Relative

tal.

Absolute

tal.

Bygder. Byer.

Relative

tal.

Absolute

tal.

Relative

tal.

1 arbeider 6 746 18.74 4 102 34.66 2 644 10.94

2 5 805 16.14 2 592 21.89 3 213 13.30

3— 4 — 7 662 21.28 2 233 18.86 5 429 22.47

5— 9 — 7 882 21.89 1 602 13.53 6 280 25.99

10-19 — 5 063 14.06 837 7.07 4 226 17.49

20 og flere arbeidere 2 842 7.89 472 3.99 2 370 9.81

36 000 100.00 11 838 100.00 24 162 100.00

Forandringen er ganske betydelig, og man ser at tyngdepunktet for rikets

haandverk efter denne maaling ligger i bedrifter med under 6 arbeidere. I

dise var 56.16 av det samlede personel beskjæftiget. I bygderne beskjeeftiger

disse bedrifter 75.41 pct. av det samlede personel, i byerne 46.71 pct.

Forholdet stiller sig naturligvis forskjellig for de enkelte faggrupper som

følgende tabel viser :

(Se tabellen næste side.)

Inden faggrupperne finder man, naar man betragter tallene for riket at det

er de ganske smaa bedrifter med under 3 arbeidere som er i flertal i alle grupper

undtagen i gruppe XI (polygrafisk industri). Bedrifter med mindre end 5 arbeidere

utgjør over 75 pet. i alle grupper med undtagelse av XI og den ubetydelige

gruppe I. De ganske smaa bedrifter er sterkest repreesentert i gruppe II og IX,

som begge tæller over 40 pet. av bedrifter med bare 1 arbeider. De større

bedrifter er forholdsvis sterkest repræsentert i gruppe I og XI. For bedrifter

med over 10 arbeidere veier absolut set grupperne III, VII, VIII, IX og X

tungest. For disse hitsættes de absolute tal med mere detaljerte størrelsesgrupper:

Bedrifter, med 10-19 arbeidere

—«— 20 og flere —

Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe Andre Til-

III. VII. VIII. IX. X. grupper. sammen

34 59 73 76 77 56 375

9 10 7 20 36 6 88

For bygderne ser man at bedrifter med mindre end 3 arbeidere inden alle

grupper, undtagen gruppe XI, utgjør over 60 pet. Bybedrifter av denne størrelse

naar ikke i nogen faggruppe op til 60 pet., og alene i de 4 grupper I, III, IX


fr-- )-r-

.

.

)-.1 1--i --,i

• ..-. - 1 }_h •-1 k .k Ik-i

)-i

■7:-' '7-1 )-I

4 H'4 H P-P 4.i E-1 rt Pq Pq P-1

..41 k0 0 • 0 CD (L) cd • , rt,.:1

a) ;••■ g g 7,7,

Er4 ai

•r.

CI, "-I ,..sZ

PC) t,, '•

.

• .

-4., -,-,

bk cd tlID '-' CID ;,',5 W.) g ,1,4

. .

,7-. .E1 .g ,.., P-t cL) g ,...

-it 93 P-t .

bf-73 g ,w g .. . "4..,54 . "▪ ' bf ,.g

• • 4-. '—' . • "-' ,. . W.' ;..

a) ;4, 0 4: f-, .. -4-,- 1 . ;-, ,,,

ci,

E

+., g bp

• ,-1 -4- . , Pt 73 •. -4•• .4 ,.1.4

';.. .., -. -


tkiD

7-1 -4., . . , - - a) • 4 "c t '' c t . , .. , — — a) ' , '" --,q, .

"eg▪ E CY' 1 g

A•I 6

4.0•CI

(Z, (X) ":14

G•1 C•••CCV

• • • •

CrZ

)

..et1 C,

t C IC-•

• • • •

GN1 X

•• bo • o15

o

ci ,-- ',1ci ,-1 ci ci 4. Cl co ,-..

to'

h h C O CO 00 7-1 CO r-1 CO 0 "01

kL, in 1-1 al 1, CD C, QD h C, 0

. . . • • •

00 GNI 6 . GNI 1:•••• GV d cri i )n.od

Tog

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

CC 0 0 0 C) 0 0 0 0 0 0

1.—i 7—i 7-17-1

:.c xz C oo oc L- 0C 00 ,-C CO

,-•

0 cr, cc 0 . cm 0 CD kt• ....1 6,

0 kr, GO 0 h CO al 7-1 CO CA CD

• • • •

d --t: I-- d )6 .-1 --t: (-N co 1---

CO 12... CD

CO kn 00 •e/1 I,. r,

• • • • • •

' ' Z C

•-•-• r..-1 7-1 7-1 7-4

0 t-- G, t-- Lc: co .4.1 GC cf5 c0

0 kn c0 LI, ap CS, •ei< CA C,

. . a)

6 cci)c.S.

' c o .-; oci

',... ) 4•:,

•7t 4.-4 7—. /—I

0 C C) 0 0 0

C c> c) c)

r—I r—i T-1

)Pr: od

CD 7-1 00 kC C ö CD CD

kf, CO al kn

• • • •

-t,-t, F2

6 )r.; od (Le ad che )n

ci

c.1

C,1 CO Ct c cz

c.,1 0 CA LCD r1 C C, CD N

• CD kn N h CO 0 CD kn

• kn CO CD C, ,14 CD in CD CD

ci GN1 GNi C5 -4d d 6 kr:

C c ci c ci Cl

• C, C CC© (= 0 Cs,

CC 0 0 0 0 0 (0 0 C.,` 0

/-1 v-1 7-1 7-1

3 2 *








33*

og X, op til over 50 pet. Man gjenfinder altsaa her hos de enkelte faggrupper

den samme forskjel mellem lands- og byhaandverk med hensyn til bedriftenes

størrelse soin tidligere er omtalt. En undtagelse herfra danner gruppe XI, soin

forovrig hele tiden har indtat en særstilling i denne henseende.

Tyngdepunktet for de forskjellige grupper vil naturligvis forskyves noget

naar man ogsaa maaler deres betydning efter personellet. Maalt saaledes ligger

tyngdepunktet for samtlige faggrupper hos bedrifter med under 5 arbeidere.

I bygderne ligger det for alle grupper undtagen I, X og XI hos bedrifter med

under 3 arbeidere, mens det i byerne i 6 grupper, nemlig III, V, VII, VIII,

X og XI ligger hos bedrifter med over 5 arbeidere, for de øvrige hos bedrifter

med under 5 arbeidere.

Betragter man samtlige bedrifter underett — altsaa ogsaa de uten arbeidshjælp

— viser det sig at haandverkets tyngdepunkt maalt efter personellet ligger

hos bedrifter med under 3 arbeidere. For bygderne ligger det — som tidligere

nævnt — hos bedrifter uten arbeidshjoelp og i byerne hos bedrifter med under

5 arbeidere.

b. Bedriftene fordelt efter driftstid.

Til en nærmere undersøkelse av haandverkets karak ter borer opgaverne over

driftstid. I tabel 4 er bedriftene fordelt efter antal arbeidsuker likesom man i

denne tabel har opgaver over giennemsnitlig antal arbeidsuker.

Bedriftene fordelte sig saaledes efter driftstid:

Bedriftene fordelt efter arbeidsuker.

Relative tal.

Under 12 uker 12-24.9 uker. 25-39.9 uker. 40 uker

og mere.

Riket 0.25 10.49 24.64 64.62 100

Bygder 0.09 13.85 31.04 55.02 100

Byer 0.57 3.23 10.86 85.34 100

Det bemerkes at samtlige bedrifter med driftstid under 12 uker samt 18

bedrifter med 12-24.9 og 4 bedrifter med 25-39.9 arbeidsuker har opgit at ha

begyndt sin virksomhet i 1910.

Den største del av bedriftene har en driftstid paa over 40 uker, nemlig

64.62 pet. av rikets samtlige bedrifter, 85.34 pet. av byernes og 55.02 av bygdernes.

Det er en meget liten procent som har kortere driftstid end 12 uker.

Som man ser er forholdet temmelig forskjellig i bygd og by. Koncentrationen

om en driftstid paa over 40 uker er langt sterkere i by- end i landshaandverket.

Derimot er en driftstid paa 25-39.9 uker betydelig hyppigere i bygd end i by

(ca. 31 pet. av landsbedrifterne mot omkring 11 pet. av bybedrifter). Det samme

er tilfældet for bedrifter med under 25 arbeidsuker.

Denne forskjel hænger, som senere skal paavises, for en del sammen med at

bygdernes haandverk i langt højere grad end byernes drives i forbindelse med

andet erhverv og da væsentlig med jordbruk.

Ialt.


1

. .

. . .

• be . . . . o .

E

.. . .

. . ;••• . .•.

• . •-■ • .

-4.- „..,

. ,-, .

r-,

. . g 7, . • . 'OP .• .

. . • --, ,,..: . . F; ,-, co Fat- -4 .

. .

,-4 --, — * . ,,-,

.

g a) .

. . • ,-, .

. . • "...‘ ,,,,, ,.. : . g

• --,

;-,

ca FzE : • " .

. . M, a.) 7 . . •,--, -4-, .

,--

,,,.., .

a.)

,-4 '- r= E

:

ig) • g


.1

• •

•--1

Sr . ,

i.-+ • .

,.,., 5.-i • !--i • .

4--,. • co z "7:r.) . 5-4 E'd . o•. . s•-■

.

,..= . • -4-, 4•:,

. . 7-,,, g


• .

✓ci . ;.. 4) ;.-,

g . ° .,- - E

• .

al : o ,-, P-C:i

•,-, ct cd • ,, . 4) .

g • . .

ct . ,-- g

. . • o a.) ;•., . 4, r•ol , • ,-,

i7.14

,

bk '.'

- 1r•••i

— . .4

. c e . ct z i ,, t, g g ,.

,.., ,. „„ 0.) g ma. • .

,,,, r. _1_, . , f-, .

", ,- t .

•. ,=.1 • 1.1

bk 7:i • . '- .1 CD ,-.1 • ,-I

g • ,-4 Cl.) g • P. g bi) "g

C g ,.. ,- ,i.-.4 ,--4 ,.. E rt g

•" P. 4, ;••1

; -i CL) •"

;-4

-4-,

c, • -4-, : 5-4 ;.-, 7, E .- g

tx

rd r.e.' • " -4" . • ,--, g • '-' a)

r-i r. P. ;..1 ''' 7/, :TW't4)

Cl.)

.• • . -. ri CL)

CD ce

•r. ,L) Ci) r'.. , C)

)Z 17,■.1 H E HICal) H P-i r-T-i El rzt pp PP P-i

. .

..,t,-, C-. . C•1 C..• CT, CO 0

..tt,CI x co c..) cr, c) . co

36 ' 36 ce c6 7t; L---: a: icS

rz4

cr,

GO x )to CO 6,1 IC G.C) CZ .44

0 .44Lc,

c6 a: Ci C L w ktS ,t7

Cl Cl c0

-rt.■

I:- I-- 1:-. 0 cc oo trz GO N. 71.1 GO cs:,

,-1

a,

E

Cl CO ,t4 0 41 C... G.,1 t- t- Lo -44 cv

C c:, ..,1., o cs, ,p-4 (7, -4, w co t- c.0

,-C G\i 6 d o-:: ,-4 ,...6 1-. ,-.■ c,i (x5 4

1--4

0 0 C 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0 0 C 0 0 0 0 C C (0

H H r-i

CC

C, a, 41•J ,'•`. 00 4,

CI kk-, ,.., ko .

d ci i t,,,i d „-_i 1-: ci

r. I. •-i r-i 1. "\-1

C.6

tr,

CI

cfz crD N crz N 71'1

a„

CI 4:1, CI C D C C4

Cf: C11 M .tt. TO .1

• • . .

6 icS

•7:1

two

o

GO G•1

t--

• •

).0

II, CC

0 0 ctt a, e.0 GO CO X'z 0

..,4+ o ,o 0 c3, ,r. G,, cc co

L-- C5 ce GCS ,C.,Ci cri c.6 4

, cr. 0 '4r.) c•C ..,I,L- c.C) orD c:5•

r-i

CC C C0 0 0 0 0 0

CC C 0 0) 0 0 C0) 0) 0>

r.

C,1 ,t, w C.,1 4. ,,n ,12. ■,/, tr,

Cr, CA CO .1 M 00 C.-. G,1

4 Ci k6 ,'- i ,-..fi c\i ,-4 o6 ).6

crD 4_6 )6 4 cc;

7-4

M

.1 00CI 0 CO CC 0 00 CO

• •

t--• 1--4 0 .14

C:0 • 0 .1 00c CI •o, co co

06 C3C I '4 4 o6

C 0 L.- Cr,C (7, cr.") GO 00

c.!

0 0 0 0 0 0 occclo

0 0 C 0 0) C C 0 0 0 (:::)

1-1 /-1 r.

34*


• .


351'.

Det er gruppe X, bygningsindustri og VII, trævareindustri som har færrest

bedrifter med over 40 arbeidsuker. Sterkest koncentration om den lange driftstid

har gruppe XI og VIII. (Gruppe IV soin bare tæller 3 bedrifter sættes ut av

betragtning.)

Forholdet for faggrupperne stiller sig ogsaa temmelig forskjellig for bygd

og by. Gjennemgaaende er koncentrationen om den lange driftstid ogsaa inden

faggrupperne sterkere i by end i bygd. En undtagelse herfra danner gruppe I

og XI, soin imidlertid begge tæller meget faa bedrifter.

For de enkelte fag inden grupperne er forholdet ogsaa meget ulike. Et

mere oversigtlig uttryk herfor har man i det gjennemsnitlige antal arbeidsuker.

Opgaverne herover gir samme indtryk av driftstiden som ovenfor nævnt.

Man hitsætter en tabel for faggrupperne ordnet efter driftstid:

Faggrupper.

Gjennemsnitlig antal arbeidsuker.

Riket. Bygder. Byer.

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer

52.0 m. in

52.0 52.0

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler 46.5 44.2 48.7

46.3 XL Polygrafisk industri

42.4 47.6

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

44.5 40.7 48.4

I. Jord- og stenindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, trans-

43.4 43.2 43.6

42.2 portmidler m. in

38.1 47.3

V. Tekstilindustri

IX. Beklædnings- og toiletindustri

II. Metalindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. in

X. Bygningsindustri

42.0 36.7 44.3

41.5 39.0 47.1

40.5 38.6 46.6

37.8 35.3 45.1

34.2 32.7 39.1

Samtlige grupper 39.7 37.0 45.6

Ogsaa efter denne beregning kommer - bortset fra den betydningsløse

gruppe IV - grupperne VIII og XI først med hensyn til driftstidens længde

baade for riket og bygderne. For byernes vedkommende har imidlertid her

gruppe VI rykket op foran gruppe VIII. Gruppe X viser den gjennemsnitlig

korteste driftstid baade for bygd og by, mens gruppe VII, som i bygderne ligger

nærmest gruppe X, viser en længere driftstid end baade gruppe I og V for

byernes vedkommende. Ulikheten mellem bygd og by er ogsaa gjennemgaaende i

denne maaling, idet bygderne overalt viser en betydelig kortere driftstid.

undersøker man forholdet ved de enkelte fag viser ogsaa disse stor forskjel

deune linseende. Man meddeler her endel oplysninger om de vigtigste fag:


Fag.

3 6*

Gjennemsnitlig antal arbeidsuker.

Riket. Bygder. Byer.

47.1 G-uld- og solvsmeder

• 42.2 48.4

Blikkenslagere

43.4 41.2 45.o

Smeder

39.6 38.2 46.6

Vogn- og. hjulmakere

42.2 39.2 47.8

Rørlæggere

Urmakere

Baatbyggere

Bokbindere

Garvere

Salmakere

Mobelsnekkere

Bygningssnekkere

Snekkere uten nærmére betegnelse

Bodkere

Bakere

Slagtere

Skræddere

Skomakere

Barberere

Tømmermænd

Murere

Malere

Boktrykkere

44.4 37. 045.2

47. 043.9 49.5

34.3 33.4 43.3

47.4 34.7 48.9

46.1 45.o 48.5

43.7 39.5 47.8

43.1 38.6 46.6

36.4 34.5 43. 8

36.8 34.8 42.8

37.3 32.1 45.8

47.5 45.o 48.6

45.6 41.1 49.2

41.3 39.6 46.6

40.9 38.6 46.9

49.7 49. 050.4

33.6 33.1 37.5

33.031.5 36.6

34.3 31.9 39.1

46.8 43.2 48.1

Den korteste. driftstid har de utprægede sæsonfag som f. eks. tømmermænds-,

maler- og murerhaandverket. Det største antal arbeidsuker finder man hos

guldsmedene, urmakerne, bokbindere, barberere, bakere og boktrykkere med deres

temmelig jevne produktion og avsætning.

Forskjellen mellem driftstiden i bygd og by er gjennemgaaende for alle her

nævnte fag, det vil sige, byerne har for alle fag en længere driftstid. Imidlertid

er det ikke overalt at forskjellen gjor sig gjældende med samme styrke. For

fag som -Forst forholdsvis nylig har faat indpas paa landsbygden, f. eks. bakere,

barberere, boktrykkere, er forskjellen meget liten, mens den blir adskillig storre

hvor det gjælder de ældre landshaandverk, som delvis utoves i forbindelse med

andet erhverv, f. eks. bodkere.

Man har ogsaa undersøkt forholdet forholdet for driftstiden inden de enkelte

landsdele. For bygdernes vedkommende viser det sig her, at driftstiden paa

Østlandet gjennemsnitlig er længere end i de andre landsdele, nemlig 42 uker


37*

mot Oplandene 38, Sørlandet 37, Vestlandet 37, Trøndelagen og Nord-Norge hver

35 uker. Denne forskjel er tilstede i alle faggrupper undtagen i gruppe III

tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler m. in., hvor Oplandene har

det høieste tiketal og i gruppe VIII tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler,

hvor Oplandene, Sørlandet, Vestlandet og Trondelagen kommer noget foran

Ostlandet.

For byernes vedkommende har man ikke kunnet paavise nogen lignende

forsk jel.

Driftstiden har hittil været behandlet underett uten hensyn til bedriftenes

størrelse. For at bringe paa det rene om der i denne henseende er nogen ulikhet

mellem de forskjellige størrelsesgrupper bar man foretat en undersøkelse av dette

forbold, særskilt for bygder og byer, hvorav nedenstaaende tabel viser hovedresultaterne:

Faggrupper.

I. Jord- og stenindustri

Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler m. m.

IV. Tilvirkning av belysningsfettstoffer

m. in

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer

m. In

VIII. Tilvirkning av nærings- og

nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Gjennemsnitlig antal arbeidsuker.

* Bygder. Byer.

Bedrifter Bedrifter Bedrifter Bedrifter

uten med Samtlige uten med

arbeids- arbeids- bedrifter. arbeids- arbeidshjælp.

hjælp. hjælp. hjælp.

Samtlige

bedrifter.

36.8 48.4 43.2 39.6 47.2 43.6

36.2 44.7 38.6 42.6 48.4 46.6

37.4 40.4 38.i 45.8 48.3 47.3

52.0 52.o 52. 052. 052.o

33.9 42.2 36.7 41.047.4 44.3

38.3 46.2 40.7 47.2 -49.o 48.4

34.5 41.5 35.3 42.9 47.7 45.i

42.4 47.4 44.2 46.5 49.5 48.7

37.8 43.9 39.045.4 49.o 47.i

31.4 39.2 32.7 34. 044.1 39.1

29. 048.i 42.4 43.5 48.6 47.6

Samtlige grupper 35.6 42.9 37.042.6 48.i 45.6

Som man ser stiller det gjennemsnitlige uketal for samtlige faggrupper

baade i bygder og byer sig Mere for bedrifter med arbeidshjælp end for bedrifter

uten arbeidshjælp.

For de forskjellige storrelsesgrupper av bedrifter med arbeidshjælp er forholdet

ogsaa blit undersøkt og det viser sig at ogsaa hver enkelt av disse har

et højere gjennemsnitlig uketal end bedrifter uten arbeidshjælp.


1 arbeider

2 --

3— 4 —

5— 9 —

10-1_9 —

20 og fiere arbeidere

Bedrifter med

38 4'

Inden de forskjellige faggrupper kan der imidlertid ikke paavises nogen jevn

stigning av uketallet i forhold til bedriftenes størrelse. For samtlige haandverksbedrifter

derimot viser der sig at være en temmelig jevn vekst i denne

henseende:

Gjennemsnitlig antal

arbeidsuker.

Bygder. Byer.

42.2 47.5

43.2 47.9

44.2 48.2

44.5 48.4

44.9 49.4

43.2 49.2

Denne jevne vekst skyldes imidlertid at de numerisk sterkeste grupper, X

og IX i bygderne og X, IX og VIII i byerne, alle har et adskillig højere

gjennemsnitlig uketal for de storre bedrifter.

Som man ser gjenfindes paany i disse gjennemsnitstal den tidligere paapekte

forskjel mellem bygd og by.

4. Arbeiderantallets og arbeidets vekslen i aarets lop.

I alle tidligere kapitler er der regnet med arbeiderantallet paa tællingsdagen,

1 december 1910, likesom de opgaver man har meddelt over driftstid bare

angaar det gjennemsnitlige uketal i aaret. Man gaar her over til at undersøke,

hvorledes arbeiderantallet forandrer sig i aarets lop, samt hvorledes arbeidet fordeler

sig paa de forskjellige aarstider.

Til bedømmelse av disse sporsmaal har man 3 tabeller, nemlig tabel 6,

7 og 8.

I tabel 6 findes opgaver over de bedrifter som har forandret arbeiderantal

og de som har hat et konstant arbeiderantal i løpet av aaret 1910.

Tar man underett samtlige bedrifter, ogsaa de som ikke har anvendt arbeidshjælp

i aaret, var det bare 16.18 pct. av rikets haandverksbedrifter som hadde

ændret arbeiderantal, eller 9.8 pct. av bygdernes og 29.95 pct. av byernes

bedrifter.

For imidlertid at faa et rigtig indtryk av forholdet maa man se hen til

hvorledes dette stillet sig for de forskjellige størrelsesgrupper. Herom meddeles

folgende tabel:


Bedrifter med

Bedrifter

med

uforandret

arbeiderantal.

39*

Absolute tal.

Bedrifter

med

foranderlig

arbeiderantal.

0 arbeidere 18 834 259

1-4 3 982 3 074

5-9-- 302 787

10 og flere arbeidere .. 101 363

Tilsammen 23 219 4 483

Bedrifter

med

uforandret

arbeiderantal.

pet.

98.64

56.43

27.73

21.77

83.82

Relative tal.

Bedrifter

med

foranderlig

arbeiderantal.

pet.

Til-

sammen.

1.36 100

43.57 100

72.27 100

78.23 100

16.18 100

'Antallet av bedrifter med foranderlig arbeiderantal vokser altsaa forholdsmæssig

med bedriftenes størrelse. Av bedrifter som 1 december 1910 ingen

arbeidshjeelp hadde er det yderst faa som overhodet har hat arbeidshjælp i aaret,

nemlig 259 av 19 093 bedrifter, og der kan derfor saagodtsom ikke bli spewsmaal

om vekslende arbeiderantal. For de største bedrifter derimot viser det sig

at den alt overveiende del vekslet arbeiderantal i aaret. Av de bedrifter som

anvendte arbeidshjælp 1 december 1910 var der ialt 4 385 som ikke forandret

arbeiderantal i aaret og 4 224 bedrifter som forandret. Disse første bedrifter

beskjoeftiget 9 660 arbeidere I december 1910, de øvrige 17 732 arbeidere.

Den ovennævnte forskjel inden bedriftenes størrelsesgrupper er ogsaa gjennemgaaende

for de enkelte faggrupper som folgende tabel viser :

Faggrupper.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler in. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og

fettstoffer m. m

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri .

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m.

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri .

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Samtlige grupper

Bedrifter med foranderlig arboiderantal i pet. av det samlede

antal bedrifter.

Bedrifter

uten

arbeidshjælp

Bedrifter

med

1-4

arbeidere.

Bedrifter

med

5-9

arbeidere.

Bedrifter

med

10 og flere

arbeidere.

Samtlige

bedrifter.

pet.. pet pet. pet. pet.

8.33 60.00 33.33 100.00 34.62

0.69 37. 88 69.03 79.17 17.51

2.06 39.83 71.05 90.70 19.26

_ - - -

6.19 45.71 78.57 50.00 26.11

0.92 50.72 64.81 80.95 27.13

0.75 47.92 81.41 84.06 11.93

0.69 29.23 45.33 45.00 18.47

0.19 38.13 67.87 76.04 12.20

3.93 67.50 94.42 97.35 21.63

38.67 70.97 63.64 38.41

1.36 43.57 72.27 78.23 16.18


40*

Herav fremgaar at der er en ganske stor forskjel paa antallet av bedrifter

med foranderlig arbeiderantal i de enkelte faggrupper. Gjennemgaaende størst er

antallet i gruppe X som for den alt overveiende del er sammensat av utprægede

sæsonfag, mens gruppe VIII fremtræder med faa bedrifter med arbeiderveksling.

For alle grupper undtagen de smaa grupper I, V og X tiltar som regel forholdsmæssig

antallet av bedrifter med foranderlig arbeiderantal med bedriftenes

størrelse.

For de enkelte fag er forholdet naturligvis meget forskjellig. Herom benvises

til tabel 6.

Hvorledes forholdet stiller sig for bygd og by viser folgende tabel :

0 arbeidere

1-4 —

5-9 —

10 og flere arbeidere

Bedrifter med

Bedrifter med foranderlig

arbeiderantal i pet. av samtlige

bedrifter.

Bygder. Byer.

pet.

1.13

42.o9

76.00

85.90

pet.

2.23

44.97

71.30

76.68

Da imidlertid haandverkets sammensætning inden størrelsesgrupperne er meget

ulike for bygd og by maa man for at faa et rigtigere billede av forholdet end

disse summariske opgaver gir se hen til de enkelte faggrupper.

Det viser sig da at de smaa bedrifter med 1-4 arbeidere har forholdsinfessig

flere bedrifter med foranderlig arbeiderantal i bygderne end i byerne

inden alle faggrupper undtagen gruppe III, tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler m. in. Inden de øvrige størrelsesgrupper er forholdet forskjellig

for de enkelte faggrupper. I gruppe II, VII, X og XI er forholdet det samme

for de storre bedrifter som for de smaa ; i gruppe III, VIII og IX derimot er der

forholdsvis flere av de store bedrifter som har foranderlig arbeiderantal i bygderne

end i byerne. For endel kan dette forhold bero paa gruppernes sammensætning

i fag, hvilket f. eks. lar sig paavise for gruppe III, hvor baatbyggeriet med

variabelt arbeiderantal i omtrent alle bedrifter spiller en langt større rolle i

bygderne end i byerne.

Foruten opgaver over antallet av bedrifter med konstant og vekslende

arbeiderantal indeholder tabel 6 oplysninger om det højeste og laveste arbeiderantal

for sidstnævnte bedrifter. Disse tal refererer sig ikke til noget bestemt

tidspunkt i aaret, men angiver summen av det høieste, respektive laveste arbeiderantal

for de enkelte bedrifter. For samtlige bedrifter angir disse summer

altsaa det højeste og laveste arbeiderantal i aarets lop, forutsat at alle bedrifter


41*

hadde beskjæftiget flest eller færrest arbeidere paa samme tid, hvilket imidlertid

ofte ikke er tilfældet.

De 4 483 bedrifter som arbeidet med vekslende arbeidsstyrke, hadde, naar

tallene for de enkelte fag lægges sammen, et højeste arbeiderantal av 26 072,

et laveste av 11 442. 1 december 1910 var arbeiderantallet i disse bedrifter

17 732 Medregnes arbeiderne i bedrifter med uforandret arbeiderantal faar man

som høieste arbeiderantal 35 732, som laveste 21 102. Pr. 1 december 1910

var antallet 27 392.

Sættes det mindste arbeiderantal lik 100 og uttrykkes det højeste arbeiderantal

i forhold dertil faar man for de enkelte faggrupper

Faggrupper.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler m. m.

Iv. Tilvirkning av belysnings- og

fettstoffer m. m

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

-VII. Forarbeidelse av trævarer

m. in.

VIII. Tilvirkning av nærings- og

nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Tilsammen

Mindste

arbeiderantal

Riket.

Største

arbeiderantal.

100 225

100 174

100 218

100 -

100 263

100 174

100 206

100 150

100 179

100 378

100 144

100 228

Mindste

arbeiderantal.

Bygder. Byer.

Største

arbeiderantal.

Mindste

arbeiderantal.

Største

arbeiderantal.

100 210 100 240

100 195 100 167

100 283 100 193

100 100

100 i 693 100 207

100 230 100 167

100 292 100 183

100 217 100 141

100 213 100 168

100 345 100 399

100 159 100 143

100 274 100 212

Det sees at det er i gruppe X den sterk este arbeidsveksling findes, idet det

højeste arbAderantal her var næsten 4 ganger storre end det laveste. Svingningerne

i gruppe VIII og XI er derimot forholdsvis smaa. Det viser sig ogsaa

at der forholdsvis er en noget sterkere svingning i arbeiderantallet i bygderne

end i byerne for alle grupper undtagen X.

Undersøker man forholdet efter bedriftenes størrelse viser det sig gjennemgaaende

for alle faggrupper saavel for bygd som by, at svingningen i arbeiderantallet

er størst hos de ganske smaa bedrifter med 1-4 arbeidere. Forholdet

Et repslageri med højest 72, lavest 4 arbeidere foraarsaket eu tilfældig stor svingning.

4*


42*

mellem bedrifter paa 5-9 arbeidere og paa 10 og flere arbeidere er i denne

henseende forskjellig inden de enkelte faggrupper og viser ingen gjennemgaaende

tendens. Man gjør i den anledning opmerksom paa at bedrifter med over 10

arbeidere er saa faatallige at tilfældige aarsaker let vil spille ind.

Med hensyn til forholdet mellem svingninger i bygd og by viser det sig at

der i de fleste tilfælde ogsaa naar man betragter forholdet for de enkelte

størrelsesgrupper — er en noget sterkere svingning i bygderne end i byerne.

En undtagelse herfra danner gruppe X, bygningsindustrien, likesom byerne ogsaa

i enkelte andre tilfælde har en større svingning end bygderne.

Gjennemgaaende synes der altsaa at være en sterkere svingning i arbeiderantallet

i bygderne end i byerne.

Som tidligere omtalt har det for endel bidraget til at forrykke forholdet

mellem faggrupperne at man har anvendt arbeiderantallet pr 1 december. Man

skal i den anledning peke paa, at mens gruppe X og IX pr. 1 december 1910

hadde henholdsvis 5 644 og 7 461 arbeidere, var de højeste, respektive laveste

arbeiderantal for disse to grupper henholdsvis 10 623 og 8 505 samt 3 297 og

6 122. Arbeiderantallet pr. 1 december gir saaledes for bygningsindustriens

vedkommende indtrykket av en i forhold til beklædningsindustrien ringere betydning

end det hoieste arbeiderantal i aaret.

For forholdet ved de enkelte fag henviser man til tabellen.

Til en viss grad kan man paa grundlag av de opgaver som er meddelt i

tabel 6 slutte sig til hvor arbeidets vekslen er størst i haandverket, nemlig forsaavidt

som denne gir sig utslag i et forandret arbeiderantal. Hvor dette ikke

er tilfældet kan man imidlertid ikke slutte noget i denne retning. Heller ikke

gir tabellen nogen oplysning om hvorledes arbeiderantallet eller arbeidet fordeler

sig paa de forskjellige aarstider. Disse forhold har man derimot søkt at

belyse i tabel 7 og 8.

Tabel 7 er utarbeidet paa grundlag av svarene paa spørsmaal 15 i skema A.

Der er her først skjelnet mellem bedrifter som har hat jevnt og ujevnt arbeide

i aaret, og de sidste er derpaa fordelt paa de forskjellige maaneder hvor de har

hat mest og mindst arbeide. Med hensyn til den sidste fordeling skal bemerkes:

Hver bedrift er (uten hensyn til størrelse) opfort paa de maaneder hvor den bar

hat mest og hvor den har hat mindst arbeide med en enhet paa hver av disse

maaneder. Under de øvrige maaneder er denne bedrift ikke medtat. Derfor vil

summen av bedrifter med mest og mindst arbeide i de forskjellige maaneder ikke

svare til det samlede antal bedrifter med vekslende arbeide. Eks : Paa januar

maaned er opført 15 417 bedrifter, mens det samlede antal bedrifter med ujevnt

arbeide var 18 977. 3 560 bedrifter har saaledes ikke fremhævet januar som en

særlig travel eller særlig stille maned. Disse 3 560 bedrifter maa da antages at

ha hat normal beskjæftigelse i januar. Under tabellens læsning maa man hele

tiden ha dette forhold for oie og likeledes maa man ta i betragtning bedrifter

med jevnt arbeide.


43*

Gjøres dette vil tabellen gi et ganske godt billede av travle og stille tider

for de enkelte fag.

Betragter man først forholdet mellem bedrifter med jevnt og vekslende

arbeide stiller dette sig saaledes:

Faggrupper. Bedrifter

med

vekslende

arbeide.

Absolute tal. Relative tal

Bedrifter

med

jevnt

arbeide.

Bedrifter

med

vekslende

arbeide.

Bedrifter

med

jevnt

arbeide

18 I. Jord- og stenindustri

8 69.23 30.77 100

II. Metalindustri

Tilvirkning av verktoi, instru-

1 605 1 074 59.91 40.09 100

menter, transportmidler in. m 907 656 58.03 41.97 100

IV. Tilvirkning av belysnings- og

fettstoffer m. m

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m.

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri. •

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Ialt.

2 1 66.67 33.33 100

182 21 89.66 10.34 100

488 367 57.os 42.92 100

2 889 1 997 59.13 40.87 100

1 020 951 51.75 48.25 100

6 766 2 880 70.14 29.86 100

5 015 704 87.69 12.31 100

85 66 56.29 43.71 100

Tilsammen 18 977 8 725 68.5031.50 100

31.6 pet. av samtlige haandverksbedrifter hadde altsaa jevnt arbeide i aaret.

Det sees imidlertid at være en temmelig stor forskjel paa dette forhold for de

enkelte haandverksgrupper. Man finder bedrifter med jevnt arbeide svakest

repræsentert i gruppe V og i de to utprægede sæsongindustrier X og IX, bygningsog

beklædningsindustri, sterkest i gruppe VIII og XI, næringsmidler og polygrafisk

industri.

Man har her behandlet samtlige bedrifter underett uten hensyn til størrelse.

For at bringe paa det rene om bedriftenes størrelse spiller nogen rolle i denne

forbindelse har man undersøkt forholdet mellem bedrifter med jevnt og vekslende

arbeide hos bedrifter med og uten arbeidshjælp.


Faggrupper.

I. Jord- og. stenindustri

IL Metalindustri

HI. Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler m. in

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer

111.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

Samtlige grupper

Relative tal.

Bedrifter uten arbeidshjælp.

Vekslende

arbeide.

Jevnt

arbeide.

75.0 25.o

58.3 41.7

56.4 43. 6

86.7 13.3

53.1 46.9

58.2 VII. Forarbeidelse av trævarer ni. m

41. 8

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler 50.6 49.4

IX. Beklædnings- og toiletindustri

68.4 31.6

X. Bygningsindustri

87.5 12.5

XI. Polygrafisk industri

61.8 38.2

68.1 31.9

Bedrifter med arbeidshjælp.

Vekslende

arbeide.

Bygder. Byer.

Jevnt

arbeide.

64.3 35.7

62.3 37.7

60.7 39.3

93.3 6.7

61.i38.9

62.9 37.1

52.7 47.3

74.6 25.4

88.3 11.7

54.7 45.3

69.5 30.5

Soin man ser er det gjennemgaaende en noget storre procent med jevnt

arbeide hos bedrifter uten arbeidshjælp ; undtagen i gruppe I og XI. For at

bringe dette forbold helt paa det rene maa man imidlertid undersøke hvorledes

det stiller sig særskilt for bygd og by. Man skal senere komme tilbake hertil,

men gaar først over til at undersøke forholdet mellem bygd og by for samtlige

bedrifter:

Faggrupper.

Relative tal.

Bedrifter med Bedrifter med

vekslende

arbeide.

jevnt

arbeide.

vekslende

arbeide.

jevnt

arbeide.

55.56 I. Jord- og stenindustri

44.44 76.47 23.53

II. Metalindustri

56.31 43.69 68.47 31.53

Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

transportmidler in. m

55.61 44.39 61. 8038.2 0

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer

m

- 100.00100.00

V. Tekstilindustri

90.36 9.64 89.17 10.83

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

41.71 58.29 70.46 29.54

VII. Forarbeidelse av trævarer m. in

58.31 41.69 61.42 38.58

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler 53.93 46.07 49.70 50.30

IX. Beklædnings- og toiletindustri

66.23 33.77 78.99 21.01

X. Bygningsindustri

85.95 14.05 93.03 6.97

XI. Polygrafisk industri

43.24 56.76 60.53 39.47

44*

Folgende tabel gir hovedresultaterne av denne undersokelse

Samtlige grupper 66.61 33.39 72.59 27.41


45*

Byerne har som man ser gjennemgaaende, undtagen i gruppe VIII og V, en

større procent end bygderne av bedrifter med ujevnt arbeide i aaret, for enkelte

grupper er denne forskjel endog meget stor. For en del kan forskjellen fores

tilbake til den ulike plads de enkelte fag indtar i grupperne i bygd og by.

Eksempelvis kan nævnes gruppe VI, hvor garvere og feldberedere med deres høie

procent av jevnt arbeidende bedrifter spiller en avgjørende rolle for bygdernes

vedkommende mens de bare indtar en meget liten plads i byhaandverket. I størsteparten

av de vigtigste fag — som f. eks. blikkenslageriet, smedhaandverket, vognog

hjulmakeriet, urmakeriet, salmakeriet, samtlige snekkergrupper, skrædderiet,

skomakeriet, murer- og malerhaandverket — gjenfinder man dog den samme forskjel

mellem bygd og by, som er kommet til uttryk i foranstaaende tabel. En

bestemt undtagelse herfra danner slagterne. For disse er arbeidet mere ujevnt

paa landet, hvilket hænger sammen med at dette haandverk der meget utøves i

forbindelse med kreaturhandel og at slagtningen i bygderne i sterkere grad end

i byerne koncentrerer sig om hostmaanederne. I flertallet av de fag som her

ikke er nævnt fremtræder ingen utprveget forskjel mellem bygd og by. Endel av

disse fag er ogsaa saa smaa, at de danner et usikkert grundlag for bestemte

slutninger.

For forholdet mellem bedrifter med og uten arbeidshjælp i bygd og by hitsættes

folgende beregning :

(Se tabellen næste side.)

Ogsaa her fremtræder (undtagen for bedrifter med arbeidshjælp i gruppe V

og bedrifter uten i gruppe XI) samme forskjel mellem bygd og by som viser sig

ovenfor for samtlige bedrifter.

Angaaende forholdet mellem bedrifter med og uten arbeidshjælp saa viser

undersøkelsen for de enkelte faggrupper gjennemgaaende samme tendens som

ovenfor paapekt for riket, nemlig at der er størst procent av bedrifter med jevnt

arbeide blandt dem soin arbeider alene. En undtagelse herfra danner for bygdernes

vedkommende gruppe II, V, VI og X, for byerne gruppe I og XI.

Blandt de enkelte fag er der stor ulikhet i procent av bedrifter med jevnt

arbeide. Idet man som helhet herom henviser til tabellen skal man nævne at

den laveste procent av bedrifter med vekslende arbeide hadde urmakere, garvere,

feldberedere, møbelsnekkere, bakere og barberere. Den højeste procent findes hos

rørlæggere, murere, malere, tømmermænd, farvere.


H H 1--f

. . . .

. . e..

e-i

. . . . .

. . Ct

. e.

. ... . .

. ;,..

• • -4-e

. .

. El . ;a., .

.

. Ft.

. a) . • ,-, .

. -4-, : . .

E

.

.g o • . .

. a) -4-,

.

E • -4-

. • •r a) .

. r-I

1r -4.. •. • .

. . .a.., • . Q., .

;..• •4-

.-.1

. . .

.

.

. . ....,

. g bp : • . g • .

;. ,_., ;.

. • . C •

. . . .

4,

F=LID ,..0

• .

-. . e-,

. • ,-,- be•r-Z CD

. , g ..4 4, g

.

•. . •,...i ca ,_ • ,--,

• . glki) -4-,

• . rl

;-, .

a)

E ..., g

;-, •••••4 .

a.)

..,

E

-4-,



';-4 •. .

.

E p. cc

•c

g

. ,__ : r= '1:) ,.. rg

• ,-,

,--c

,,-- tic ;.-■

g ca ,, • ,-. Q

•.

g • .

ca p.

..,..., c ca g

;-, .

a)

,,, 4, Ft

bc E: tx ,-, ...,

, P.4 br W:' . - .

. r, ri .

ri l'''

CD

g ,74 • .

• t--, • . E 7,.- • . • -, .

!-.:,․

) -cs

,-. g g g•.

• ,.. g g bp

r.

a) Ft t

• ri

--, ;-, ;-, -4-,;::

,-= ,_

;-, ;-,

ca • ,-, CL) • . •-, E ',.-71 ,-,

.cd p. ..

,I4 r,

r. ;..., r. br

0 i■..1 • rl • r•-I •. Cl.) • Ct C) • . CL)

HE E-I E-+ P-i 4.1 H Pq P4

bD

•_

. . 5.,

. .

. . P, : ......

4 2'

rt

c)•cr, cr,

co cc;

C:n i hC ìO ,-C) 00 CO

co

cd

cr)

cti id cti cr3

ko •• t4 .47r, co cc

cd

co

0 -4. cc) • c0 . ci hcD . . . . . cq.

C:n CO CC C.- CO c.0

".C)lo kO 00 CO iC cD 00

c7,

id

co c c . 11, c x

c...6 cri crS

,s7:, co ,d1 co

cr, cs) C.)

ci:; 6 cr; d km: (-A c6

GOc 00 CC CC,

co

,CD•ckr co

C; C.6 t:

1..1 CO CO Ti co co k.CD NN

he'z c CO

C.C5 c kN rel CO t'c.SD

c.0 CC, C:n L.- CO to 00 CT, tC.

co

t-

x

cc', 6

co co

cr'Z C,."J

• • • • • • •

Z.) N. CZ GO N

CO N CO di

46*


47*

Til bedømmelse av arbeidets fordeling paa aarstider for bedrifter med

vekslende arbeide hitsættes

illaaneder.

Relative tal.

Bedrifter med vekslende arbeide fordelt paa maaneder med:

Mest

arbeide

Mindst

arbeide.

Normalt

arbeide.

18.76 Januar

10.22 71.02

100

Februar

9.80 70.84 19.36 100

Mars

15.08 54.06 30.86 100

April

43.81 21.06 35.13 100

.Mai

59.68 12.31 28.01 100

Juni

61.97 17.86 20.17 100

Juli

53.10 26.04 20.86 100

25.70 August

49.78 '24.52

100

September

50.71 15.99 33.30 100

Oktober

37.97 24.28 37.75 100

November

38.82 30.87 30.31 100

December

37.68 39.97 22.35 100

Av denne beregning fremgaar at beskjæftigelsen i haandverket er mindst i

januar og februar for saa at stige utover vaaren indtil den i mai-juni er paa

det højeste. Den synker derefter svakt i juli--august, stiger litt i september og

avtar saa utover hosten. De mest utprægede sæsongmaaneder er paa det laveste

trin januar og februar og paa det høieste juni og juli. Det .er bare omkring

20 pet av bedrifter med vekslende arbeide soin ikke har fremhævet disse maaneder

som særlig travle eller stille.

Naturligvis er forholdet meget forskjellig for de enkelte faggrupper og

endnu mere for de enkelte fag. Mest utpræget er svingningen i gruppe X,

bygningsindustrien, som er den gruppe der tæller forholdsvis flest bedrifter med

vekslende arbeide, nemlig ca. 88 pet 3.03 pet. av disse bedrifter angav januar

som sin travleste, 90.57 pet. som sin stilleste tid. Bare 6.40 pet. hadde ikke

fremhævet januar som særegen i nogen henseende. Sin travleste tid hadde bygningsindustrien

i juni, i hvilken maned 91.19 pet. av bedriftene angav at ha det

travlest, 4.11 pet. mindst travelt, mens 4.70 pet. ikke fremhævet denne maned.

Ved at sammenholde tallene paa lignende maate i de øvrige faggrupper vil

man faa et ganske godt indblik i arbeidets vekslen. Tar man f. eks. i motsætning

til gruppe X gruppe VIII, tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler, hvor

bare 51.75 pet. av bedriftene hadde vekslende ardeide, faar man for januar og

august - de to mest utprægede sæsongmaaneder for denne industri folgende

tal: januar betegnet som travlest av 14.51 pet. av bedriftene, som stillest av

54.51 pet., ikke fremhævet av 30.98 pet., og for august henholdsvis 47.75 pct.,

Ialt.


48*

24.90 pct. og 27.35 pct. Som man ser gir disse tal et ganske godt indtryk av

gruppernes forskjelligartethet.

For de nærmere forhold inden grupperne og de enkelte fag henvises til

tabellen.

For forholdet mellem bygd og by hitsættes folgende summariske beregning

som i det store og hele viser temmelig ensartede resultater for bygd og by :

Bygder.

Maaneder. Bedrifter med vekslende arbeide

fordelt paa maaneder med:

Mest

arbeide.

Mindst

arbeide.

Normalt

arbeide.

Relative tal.

Byer.

Bedrifter med vekslende arbeide

fordelt paa maaneder med :

Mest Mindst Normalt

Ialt. Ialt.

arbeide. arbeide. arbeide.

11.35 Januar

69.97 18.68 100 7.99 73.09 18.92 100

Februar

10.72 69.73 19.55 100 7.97 73.03 19.00 100

Mars

15.05 5'2.32 32.63 100 15.ii 57.51 27.38 100

42.20 April

21.0036.80 100 47.00 21.16 31.84 100

Mai

59.70 12.31 27.99 100 59.64 12.32 '28.04 100

Juni

62.29 17.71 20.00 100 61.34 18.17 20.49 100

Juli

54.54 24.61 20.85 100 50.24 28.86 20.90 100

August

50.75 23.18 26.07 100 47.84 27.19 24.97 100

50.63 September

15.18 34.19 100 50.86 17.48 31.66 100

Oktober

34.05 24.09 41.86 100 45.71 24.67 29.62 100

38.82 November

30.89 30.29 100 38.82 30.83 30.35 100

December

38.43 41.30 20.27 100 36.18 37.33 26.49 100

For faggrupperne og de enkelte fag maa man i denne henseende nøie sig

med at henvise til tabellen.

Hverken tabel 6 eller 7 gir nogen oplysning om hvorledes arbeiderantallet

stillet sig i de forskjellige maaneder. Skemaerne indeholdt heller intet spørsmaal

om dette forhold og det var saaledes umulig at opstille nogen tabel herom direkte

fra skemaerne. imidlertid har man paa grundlag av de sporsmaal som er bearbeidet

i tabel 6 og 7 foretat en approksimativ fordeling av arbeiderantallet paa

de forskjellige maaneder. Resultatet av denne beregning indeholdes i tabel 8.

Som utgangspunkt for beregningen er benyttet de indkomne opgaver over

mest og mindst arbeide i de forskjellige maaneder. Disse er saa sammenholdt

med opgaverne over høieste og laveste arbeiderantal i aaret samt arbeiderantallet

1 december 1 91 0 og antal arbeidsuker. Fordelingen av arbeiderantallet paa de

forskjellige maaneder er foretat paa folgende maate: Det høieste arbeiderantal er

opført paa de maaneder soin hver bedrift har angit soin travlest, det laveste

arbeiderantal paa de maaneder hvor bedriften har angit at ha mindst arbeide.

Paa de maaneder, soin bedriften ikke har nævnt, er opfort gjennemsnitstallet av


Maaneder. Bygder. Byer.

Januar 1 000 1 000

Februar 1 003 997

Mars 1 039 1 042

April 1 381 13l

Mai 1 503 1 386

Juni 1 531 1 411

49*

højeste og laveste arbeiderantal. For bedrifter med jevnt arbeiderantal aaret

rundt er dette antal opfort paa samtlige maaneder. I de tilfælde hvor en bedrift

har opgit jevnt arbeide men vekslende arbeiderantal i aaret, har man som regel

opfort det højeste arbeiderantal paa de maaneder som har vist sig at were de

travleste for de øvrige bedrifter i samme fag inden vedkommende landsdel.

Beregningen er utfort ved gjennemgaaelse av hver enkelt bedrift.

Den gav folgende resultat for det samlede haandverk : Ardeiderantallet er

lavest i februar, stiger utover vaaren til det naar sit hoidepunkt i juni, synker

saa noget i juli—august, stiger litt i september for saa at avta utover hosten og

vinteren.

Sætter man arbeiderantallet i januar til 1 000 og uttrykker arbeiderantallet

for de øvrige maaneder i forhold hertil faar man følgende tabel :

(Se tabellen næste side.)

Som man ser er svingningerne i arbeiderantallet temmelig store, sammenlignet

med Fabriktællingen 1 endog meget store. Beregningsmaaten bidrager muligens

i nogen grad til at forøke svingningen, men man maa paa den anden side ta i

betragtning at sæsongfagene spiller en ganske anderledes avgjørende rolle her end

i fabrikindustrien, likeledes at der her er tale om smaabedrifter, hvor enhver forandring

i arbeiderantallet vil gi et sterkere utslag end ved de store bedrifter som

danner tyngdepunktet i Fabriktællingen.

For de enkelte faggrupper stiller forholdet sig meget forskjellig. Størst er

svingningerne i gruppe X, bygningsindustrien, som har et utpræget Twit arbeiderantal

i maanederne april—september. Jevnest er arbeiderantallet i gruppe VIII.

Gruppe IX har to utprægede maksimumspunkter, vaar og host. Forovrig ser man

at januar og februar gjennemgaaende viser et minimum av arbeidere i alle faggrupper

undtagen V, VI og XI, som har sit højeste arbeiderantal host og vinter.

For de enkelte fag henviser man i det store og hele til tabellen. Gjennemgaaende

er maanederne januar, februar og mars en stille tid. Av de storre fag

som avviker herfra merkes bokbinderiet for hvilket november — mars betegner et

utpræget maksimum og boktrykkeriet med flest arbeidere i september—mai.

For forholdet mellem bygd og by hitsættes folgende beregning :

Juli

August

September

Oktober .

November

December

Maaneder.

Arbeiderantallet svinger her i forholdet 1 000-1 080.

Bygder. Byer.

1 471 1 400

1 454 1 404

1 466146

1 329 l97

l86 1 253

1 224 1 218


4-, -i-Qr.,. .

bL E

g E g

br rr,

,-, -4-,

,7-1 E

• = -2 4.4

,- ,..a.,

• r-I • •••., •

0 0 0 0 C) 0 0 0 0 0 0

0 0 0 0 0 0 C, 0 0 C CD

C) 0 C) 0 CD 0 0 0 0 G 0

.-I 4-1 t-, r•-1 r-I v. r•-4 r-I r-i r•••4 HI

.

;•••,-

. •

--i- .

: -4-,

a)

.

-1-.

. C) •

g

0)•

gl . bID .

.

.

. . ,

.

. g

• ,t .

.

1:21D i

.

•'4'

• 7-4'


. .

•,1 -, • ,.-4 ,.. ....,

;•,

A-D ■:-17-1,1

. •-

. • ;•-i

4:

,-0

, 't

.

g . ■••••- ,-.

r).. ,

•r, ..

.....,.

cd CO Cd .

CL) 7.

.

4.1

0 t-- to O 4:) CO CZ 0 CD N 00

0 CZ 0 0 C-- 0 0 0 CM CM CM

0 CI C) 0 CM C 0 C) CA CM CZ

r-i v-1 .....■ r-i 7-, 9-,

N GC Cz C ct:) N 1.0 ,..o cn -rt.' c:::,

N N ,t 0 00 cO N •-•■ cC In CO

••••4 © 0 C CA 0 0 0 0 0 0

r-1 r-I r-i ?-4 r..I i...i r... /..1 V..1 1..i

•••••4

CO Cz 0 0 C 0 CC C-- CO CA N

CC ,-1,to 0 cr, c.C) GO C-- CO C.- N

,o ,0 r-I 0 C.-, 0 'N 0 N ,--.4 0

,-1 ,.-i r. .-0 ,, ,-I ,....1 r-4 r-, N ..

N 00 0 9. 10 CC 0 H,

N 10 C.0 G r-1 cM CO 0 CC N

CO r-4 0 00 C) 0ì 0 CO CC cM

r, ,0 r. N

CC NI N 0 N 00 r-4 C.0 TO 0

C) 10, C, 0 C7Z CSJ C,C.0 Cn Cll 0

CO T. N C) 00 0".: ,70 0 N CC CA

/-4 r-4 r-1 r-4 r-i 4-, r--I N

CO 00 00 0 N IC 00 00 ,-.1 CO 00

C-- 0 IN. a, ... c..0 IC-- C CZ

,-.1 ,-■ ....0 0 GO CZ CO 0 ,--, CA 00

,-I v--I 7-4 1. ,, v. /-r4 N

•---, 10 to C VD GO cC N cC Cn zC

cs:, ,c œ 0 t.-• ,--( co t--- -7t , cin Cr,

0 ,--i ,... 0 00 0 :0 0 ,-I CO 00

r-. r-i .--1 7-1 .-4 r. r-4 7-1 0\1

0 '70 ,t,

0 L-- 00

0 ,. ..

,-. v. ...

0 0 t".

N

0 CO N •--,

0 0 0 -I+ N C.r-.1

r. r-i r, r., r. GI

Ch,

c..0

CC

CC

0

N

CO

Cz d. N

tO IC •-1

1....1 :.•N

/--1

..-4

0

0 di

.--4

N ,t1 ,-I CC N

G\1 N c.D (X) t-•

0 C H CO C) CCC

,..-1 ,. ,..., .... r. ••••• r,

CI

N c t

r•-1 /-4

C) N CY) 00

I

kr) 00

c,

CO C, N

r-I r-4

r-4

CO

CC

r•-,

0 00 00 CC 00 L-- di

0 ,--i c.0 CC CO 7, 0

0 00 0 N 0 1-1 CZ

r--1 1.. r..-1 r-i .....1

N N

50*


-

-

•▪


51*

Det sees at der er en temmelig stor overensstemmelse mellem de to talrækker.

Bygderne viser noget stone svingninger (1 000-1 531) end byerne

(1 000 – 1 426), hvilket væsentlig kommer av at sæsongfagene spiller en mere

fremtrædende rolle for bygdernes vedkommende Ser man hen til de enkelte

faggrupper, er det nemlig bare gruppe III, V, VII og VIII at bygderne har

storre svingninger end byerne. For de øvrige er det motsatte tilfældet. Angaaende

det nærmere forhold mellem faggrupper og fag i bygd og by henvises til

tabellen.

5. Erhvervskombinationer.

Haandverk drevet som hovederhverv i forbindelse

med andet erhverv.

I samtlige tabeller er erhvervskombinationer hvor haandverket blev drevet

som bierhverv behandlet for sig ; men man har ikke tat noget særlig hensyn til

de erhvervskombinationer hvor haandverket som hovederhverv er drevet i forbindelse

med andet erhverv.

Om dette sidste forhold meddeles endel opgaver i tabel 9.

Ialt fandtes der 9 788 slike erhvervskombinationer -- 35 33 pct. av det

samlede antal haandverksbedrifter i riket. I disse bedrifter var paa tællingsdagen

beskjæftiget 6 012 arbeidere eller 21 95 pct. av rikets samtlige haandverksarbeidere.

Denne klasse haandverk omfatter saaledes gjennemsnitlig mindre

bedrifter end haandverket drevet som eueerhverv. Disse sidste bedrifter tæller

gjennemsnitlig 1.19 arbeider pr. bedrift, de kombinerte haandverksbedrifter 0.69.

Den alt overveiende del av disse kombinerte erhverv horer hjemme i bygderne,

nemlig 8 877 bedrifter med 3 496 arbeidere. Paa byerne faldt der 911

av disse bedrifter med 2 516 arbeidere. I forhold til det samlede haandverk

utgjorde de kombinerte erhverv i bygderne 46.91 pet av bedriftene, 43.14 pet.

av arbeiderne og i byerne henholdsvis 10.38 pct og 13 04 pct.

Av ovennævnte tal fremgaar videre at der er en væsentlig forskjel paa,

disse erhvervskombinationer i bygd og by, hvilket her gir sig et utslag i bedriftenes

gjennemsnitsstorrelse. Gjennemsnitlig faldt der i bygderne pr. kombinert

bedrift 0.38 arbeidere, pr. eneerhverv 0.46 arbeidere, i byerne henholdsvis 2.76 og

2.13 arbeidere. Man skal senere komme nærmere tilbake til dette forhold.

Undersøker man fordelingen av de kombinerte erhverv paa de forskjellige

landsdele for landshaandverkets vedkommende, viser det sig at Trøndelagen og

Østlandet absolut set har de fleste av disse bedrifter. For imidlertid at kunne

faa et rigtig billede av deres betydning bor man se dein i forhold til det samlede

haandverk inden vedkommende landsdel. Uttrykt soin procent av det samlede

haandverk faar man folgende tal for de kombinerte erhverv i bygderne


Ostlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Landsdele. Arbeidere.

Bedrifter.

39,40 pet.

49.98

43.92 •••

48.76 •••

50.33

53.91

35.47 pct.

48.79

42.58

46.07

48.38

45.78 ••••

5 24'

Som man ser spiller erhvervskombinationerne størst rolle i de to nordlige

landsdele — hvor de omfatter over halvparten av samtlige haandverksbedrifter —

samt dernæst paa Oplandene og Vestlandet. Mindst berørt er Ostlandet og Sorlandet,

skjønt disse bedrifter ogsaa her utgjør omkring 40 pct. Ser man hen til

de enkelte amter finder man at de kombinerte erhverv utgjør mellem 35-40 pct.

av samtlige haandverksbedrifter i Bratsberg, Jarlsberg og Larvik, Smaalenenes

og Akershus amter, 40 —45 pct. i Buskerud og Nedenes, 45 —50 pct. i Kristians,

Søndre Bergenhus, Romsdal, Sondre Trondhjem, Tromso og Finmarken, 50-55

pct. i Hedemarken, Stavanger, Nordre Bergenhus, Nordre Trondhjem og 56 pct.

i Lister og Mandal og Nordlands amter.

Blandt de amter som har over 45 pct. av kombinerte erhverv findes altsaa

begge oplandsamter, og samtlige amter nordover fra og med Lister og Mandal

amt. Disse forholdstal gir uttryk for de forskjellige haandverks utviklingstrin

i de enkelte amter.

For byernes vedkommende hitseettes folgende procenttal for de kombinerte

erhverv :

Ostlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Landsdele.

Bedrifter. Arbeidere.

7.28 pct.

21.88 -

12.96

10.30

11.05

22.12

9.14 pct.

30.47

18.31

14.30

12.33

29.53

De kombinerte erhverv utgjør saaledes en langt større procent i Oplandenes

og Nord-Norges end i de andre landsdeles byer ; hvilket imidlertid ikke berettiger

til at uttale nogen dom i samme retning som for bygdernes vedkommende med

hensyn til haandverkets utviklingstrin.

•••



g Pg

br

CIr ct)

g in; XI

;-■



• •

ClCO =.,

ClCC 00

,..0 10

CO CO

CD 0, C..

e.C. kr"D t...

N. Cti

CO N.

Cl

Cl

CO

CC

1-1

Cl

CNI IC. N.

tOClCq

a.4

CC k_C

0 X

7,g -4.1;

CI . F4

7,

cG

72

PI

.--, r-1

Q Zs., - VIL's

'Z i

.4-D X `Tti

r—i r-..i

crS CC

t-

cq

kr:) c\I csr.,

ko c- .-■

o 1-- co

CO cti

!--i ,--i cc

CC ot)

cri

-j

d

X N.

X C.- 1—!

No X

53*


54*

Man ser at det inden riket er kombinationen- med jordbruket som utgjør

størsteparten av bedriftene, men tallene for riket har imidlertid mindre interesse

end tallene for bygd og by hver for sig. Disse viser at der er en væsentlig

forskjel paa erhvervskombinationernes sammensætning i bygd og by. I bygderne

er den alt overveiende del jordbrukskombinationer (73.69 pct.) mens handelskombinationerne

indtar meget liten plads (4.47 pct.). I byerne er forholdet omvendt:

handelskombinationerne utgjør 48.96 pet, jordbrukskombinationen bare 9.77

pct. Kombinationen med unævnte erhverv utgjør i bygderne 13 77 pet., i byerne

38.31 pet. av bedriftene.

Denne erhvervskombinationernes ulikhet i bygd og by er et uttryk for to

yderst forskjellige tendenser inden haandverket. Mens kombinationerne med jordbruk

og fiske væsentlig maa ansees som et tegn paa en litet fremskreden arbeidsdeling

og et litet utviklet haandverk, er kombinationerne med handel delvis et

uttryk for et moderne, kapitalistisk utviklingstrin. Herom vidner ogsaa den ting,

at handelskombinationerne baade i • bygd og by kan opvise gjennemsnitlig storre

bedrifter end de andre kombinationer. De mindste bedrifter findes hos haandverk

drevet i forbindelse med fiske, likeledes er bedrifter kombinert med jordbruk

meget smaa i bygderne. Tabellen viser forovrig at for samtlige kombinationer er

bedriftene større i byerne end i bygderne For fiskets og særlig for jordbrukets

vedkommende avviker de kombinerte bedrifter i byerne saa sterkt fra de tilsvarende

i bygderne med hensyn størrelse at man maa være tilbøjelig til at

tro at de ikke helt er av samme beskaffenhet.

Med hensyn til kombinationer med de ubmævnte erhverv skal bemerkes, at

bierhvervet i bygderne for den alt overveiende del er dagarbeide, skogsarbeide

O. lign., mens det i byerne er langt mere forskjelligartet. Under disse «andre

erhverv» indtar i byerne, foruten dagarbeide, bestillinger som f. eks. portnere,

postbud ete. en stor plads.

Angaaende forholdet i bygderne inden de større landsdele skal man nævne

at fiskerikombinationer spiller en forholdsvis stor rolle paa Vestlandet og i de

to nordlige landsdele, mens jordbrukskombinationer disse steder indtar en tilsvarende

liten plads. Det store antal handelskombinationer paa Vestlandet er

væsentlig at tilskrive de forholdsvis mange bakerier i denne landsdel.

For forholdet i de enkelte amter og for byerne henvises til tabellen.

Folgende procenttal hitsættes for de enkelte faggrupper inden erhvervskombinationerne

:


Faggrupper.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

554'

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. in

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

Erhvervskombinationer i procent av det

samlede antal haandverk :

Bygder.

Byer.

Bedrifter. Arbeidere. Bedrifter. Arbeidere.

55.42 V. Tekstilindustri

71.70 25.0021.37

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

43.97 50.93 12.91 24.24

VII. Forarbeidelse av trævarer in. m

50.18 47.28 10.52 13.77

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler . . 32.98 40.76 11.42 12.86

Ix. Beklædnings- og toiletindustri

44.42 40.49 8.34 11.24

X. Bygningsindustri

51.97 42.67 10.16 11.94

XI. Polygrafisk industri

33.33

43.96 43.80 8.32 10.04

50.79 50.81 14.43 12.60

16.22 20.00 23.68 21.62

I bygderne utgjør saaledes erhvervskombinationerne mellem 40-55 pet. i

alle faggrupper undtagen I, VIII og XI, for hvilke de synker under 40 pct.

I byerne svinger procenttallene mellem 25 for gruppe V til ca. 8 for gruppe IX.

De forskjellige slags erhvervskombinationer spiller naturligvis ikke samme

rolle i de enkelte faggrupper. Herom hitsættes folgende tabel:

(Se tabellen næste side.)

For bygderne merker man sig at jordbrukskombinationerne utgjør over

65 pct. av bedriftene i alle grupper undtagen VIII og XI, hvor imidlertid procenten

av handelskombinationer er meget hoi nemlig 38 og 33 pet I byerne

utgjør handelskombinationerne den største procent i alle grupper undtagen V, VII,

X og XI hvor andet erhverv» spiller størst rolle. Inden jordbrukskombinationerne

i byerne bar gruppe II og VIII den største procent.

For de enkelte fag henviser man i det store og hele til tabellen idet man

dog gjor opmerksom paa at opgaverne over erhvervskombinationer særlig for

byerne sandsynligvis ikke er helt fuldstændige. Man tænker her særlig paa

handelskombinationer for slike fag (f. eks. urmakere, guldsmeder), hvor virkelig

handel saagodtsom altid drives i forbindelse med haandverket. Formodentlig er

i adskillige av disse tilfælde handelen opfattet som en del av haandverket og

ikke nævnt som bierhverv selv om det virkelig er handel med indkjøpte varer.


• P-4.......

.....

;.-4 g

• 0

: -

.

. . . ;••1

. ,'t, -, .

. . CD

• Ct ,.., r•-,

• . • ;•-I , • • F=

• -, ,j.., --•

. •

.

.

• CL) ri, . CL)

• • --i- ..,..-, •• • • • cc . -

• .

• •

• • g -.' .

C1) Cl.) • CL) .

. . g

.

. . ,..., • . •.,.

. • ',:=4 br • '"' g ;-4 •

. .;4-4 .0 . ;4., •

4...4

• * ,1) - . E bE 4 •

.

.

• 74 ., . _ 72, , g.t. .

• • • ”-t Qu, r..

,....,

. •

CL) i r.

t•-•4 • ,..,1 „,...., ,,,, . p•41,


• ..,-4',11

. • pi t,

• t? ,,


. . .4

•P.

r.

,, C.)

r. r, •

,.,

.• _.4.., .

T.1

. . ;._, .. -8 • --

r. . co cL) • 4- 5 oe ,-, : -f:/'

.-.,

r-•-j • 4" • bn . g:1 be $721 r4j

;"I. r> •■•••,. •

•,..

C'

_., ..... ;,..,

1C) trt a cd,-,

r"

g

g

•g.., c. - --4-, o c.) ,;) ,..,, ,- ••-,

--,,, ,,) Fat) OUJ 7.1 ,. 4 , 4-4 .u.i4., _, g

M ._, ••••■ g pt, ,,,, 7 a.) g . i.L..1 •;,-;.■ r„,

elf . '";-■ ,..., ,.. g .,t_I; ,—, --1 g ,•-' bE ,d

4:: rL4 '1.1 :7,1 ., ,92, ,--4 ':= :4 ,,

7,t4 . ;'44 -1-4" ,t1& E:Pf

t a, .7. 4_, .7.1 (L., ct Cl 7-4 cu c

E-I El Fi PH r-T• E`i Pq P:1 P-i

4:13 --t ND bp g 4., ,--■ bir..»., g ,__

__H-' •,...

-,,-,r-, g g ,-• •,-, •,..., ,,

. „g., 4-4 ,,,,,..g

• I, g r•-, uk ,

`:-5' ;p5, ,'4 r- •,--, ;-, c.-,

F-.'.1?, ,b4 r5;, 1 ;.4

-_,L1 ,,;:' 7, ;-, tt • , bp

,..L, cd •'..7' • ,7-■ . •,-, ct •,' ,--, r■

0 6, • r. •,--, a) cs c .,-, (t) c

1"-D r? E--1 E- E- Pl-i P=.1 EH Pc; P; PLi

bip

.

.,

. • . a) -+-' :

. . -1- . • ' a)


- •

,..., ...,..,

,,,

. . a) cu ._, a)

, • E e•H

• 72, ibk

''''4—',

• . • s...4 ,, '''..1 • PI _4t.,

• -.4-,

• . . :-4-'E •rn ND ,..0 .

. • 74 4, 'Pz-,c ,...-, "'


..„, tkr . ,.t.....,

C.,


. • , . z c.) i g

A-, . • -, •

• •

-,

• c-+ : ,-..! r1' , : ..5, :,=-1 .., •

. ;.-, r-, ;; c..., ;-, 0 ;.,

r. • CU a) . := -4- oe -4- . —


,-,

: ,.. . bi, , g !,,,,T.:

.,5_,

+,

. •,. t,f),4 g

.

• 1-. al

• o

• g-, .


. : . c.,

. a)

• • ca

. . r=


• .

• :,•""4

• • c., c)


o

G\1 :0 •N t- CO co ••:t. tco

C, N t-- GO kC) CO

:.6 ci

C`• C■• 71.1 C`■

e...; ai cri d •-•i

• kt1 r-i

c0 C•0 in GO t-4.

• • •

lO C C... Cl .0 r-g

aleCO , G,1MMoCO.

.0 x0.1.,N=ON

. . . . . .

g=1:72,

cS C:'00 10XX

•r..;

• r•cs

•,1, 0 • CO •41, co :0 t--

.4414 C, kt, IL', C.0 • • •

• 00C)

coco GM GO ,C)

o cy5 t.: kri .4

co

• t- • co co C,

coCO CO G\1

•Z.6 (5,

6

7,1

•E3

7-q

4

2

• c0 0 CC 0 • co co

N

• co • C, 0

O t-- co

• I,- .4 • G\I t-- 0 00 C, N Co

• C, 00 0, coCts', 4,1 et)

00 Co ,N :0 V ,,t4 ul 0 t-- CO

0 .44 CD 00 t--44 .

1-4

• • • • • • • • •

d :45 .--e

C),--t01O.,,ti

c:5 16 ,15 tc vS 1,5

IL"... 10 ka,

Tri Cr.,,

Z.0 Cl

75

bc

cocooc.c. ce) IL,. CO GO co I-- 0 CO

t- ••:t4

) co ••,14 co0 .44 :0 C- 0, N :0

• • • • •

C, .:0 kr, co •t-• • • •

-,t1 r-4 7-q co

c:5 c•6 .4 r:4: , t..

7-4 co

t-.co c.. co icz 10 co

t

'gr'2

-a-)I

r7.1 6

ti

CO 0,1 t- t-- 0 0 0

0 N CO C. ..,t4 C)

Cid Ci -co o O

,••-f rri rq Ir! 7-1 7-4 ka

co0, O co

GO .4 CO co co co ••,t, •t!I

• • • • • • •

C`. 5, C) C'l CT,

CN '14 r-q r-4 "14 10 10


CO 0, 0, C, N 00 0

,

C.00 t- kr) CC GO

. . . . .

LCD 0

- i c

.

• CO (X) co co C-• co Cq ••41

. r4GO .4 C, CO N CA

, CZ .14ri GN

GYi Ci 16 CY5 k6 c.: .4

priCnr-irrila

Cll

E

4 .)

*E5

7-q r-4 7-4 Tr4 Ir( 7-q r-q r-4

c5 c5 c:5 c:5 c:5 c:5 c:5 c:5 c:5

(=>

Occ:) c:) c:) c:)

r-4 r-4 7.4 7-1 1-4

000.00000

000 OC:)0000

• 0 C) C)CC 0 0 0 0

C) 0 0 C) C)

d d 4:S c:5 d d c5

c"

r-q rri 7-q /ri TT 1-i 1-4

0000000c:)

TT rq 7-q TT TT

O • 00000C C,

0 0000qo c)

CO 000000 c:5 c:5 c:5 c; 0

•coicoccocc

co occ0000

O c:5 c:5 c:5 c:5 c:5 c:5 c:5 c:5

56*


57*

Tabel 9 indeholder til nærmere karakteristik av disse erhvervskombinationer

ogsaa opgaver over driftstid. Bedriftenes fordeling efter arbeidsuker viser folgende

tabel :

Bygder

Byer

Riket

Under 25 25-39.9

arbeidsuker. arbeidsuker.

Under 25

arbeidsuker.

25-39.9

arbeidsuker.

Relative tal.

40 og flere

arbeidsuker.

40 og flere

arbeidsuker.

Tilsammen.

20.09 40.44 39.47 100.00

4.06 9.99 85.95 100.00

18.59 37.61 43.80 100.00

Forskjellen mellein bygd og by med hensyn til driftstid er som man ser

meget stor. I byerne har den alt overveiende del av erhvervskombinationerne en

driftstid paa over 40 uker, I bygderne har ca. 40 pet. mellem 25-40 uker og

20 pet. under 25 arbeidsuker.

I denne erhvervskombinationernes forskjellige fordeling efter driftstid i bygd

og by maa man for en del søke forklaringen til den tidligere omtalte lignende

forskjel for det samlede erhverv.

Bygder

Byer

Beregner man forholdet for eneerhvervene i bygd og by faar man

9.00

3.77

Relative tal.

22.61

10.96

68.39

85.25

Tilsammen.

100.00

100.00

Der er altsaa ogsaa for eneerhvervene adskillig forskjel, men den er dog

langt mindre end for erhvervskombinationerne og for det samlede haandverk.

5*


For de enkelte faggrupper hitsættes folgende tabel for driftstiden :

Faggrupper.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi,

instrumenter, transportmidler

in. m

IV. Tilvirkning av belysningsog

fettstoffer m. m

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer

m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og

nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Under 25

arbeidsuker.

13.75

19.01

19.57

14.29

22.95

10.48

14.07

30.21

58*

Bygder.

25-399

arbeidsuker

66.67

33.29

39.46

32.61

30.28

44.25

17.78

39.70

45.43

40 og flere

arbeidsu

ker.

Relative tal :

33.33

52.96

41.53

47.82

55.43

32.80

71.74

46.23

24.36

100.00

Under 25

arbeidsuker.

• 4.54

1.14

10.00

7.41

0.86

2.03

9.79

Byer.

25-39.9 40 og flere

arbeids- arbeidsu

ker. uker.

7.58

4.54

10.00

1.69

2.59

6.07

28.67

14.81

87.88

94.32

80.00

98.31

81.48

96.55

91.90

61.54

85.19

Denne tabel gir for de enkelte faggrupper samme indtryk av driftstiden

som de summariske tabeller for riket. Man lægger merke til at forskjellen mellem

bygdernes gruppe VIII i denne tabel og i den tilsvarende tabel for det samlede

baandverk er betydelig mindre end for de andre faggrupper. Dette hænger som

nedenfor skal omtales sammen med erhvervskombinationernes art.

Omtrent det samme billede av driftstiden for de kombinerte erhverv faar

man ved at betragte opgaverne over det gjennemsnitlige antal arbeidsuker. Gjennemsnitstallet

for riket var 34.4 arbeidsuker, for bygderne 33.3 og for byerne 45.4.

Som allerede nævnt var gjennemsnitstallet for det samlede haandverk 37.0 arbeidsuker

i bygderne, 45.6 i byerne. Regner man ut den gjennemsnitlige driftstid for

eneerhvervene viser denne sig at være 44.7 arbeidsuker . i bygderne, 45.8 uker

i byerne. Den tidligere omtalte forskjel paa driftstiden i bygd og by for det

samlede haandverk beror altsaa for den allervæsentligste del paa den store plads

som erhvervskombinationerne indtar i bygderne. For byernes vedkommende gir

gjennemsnitstallet et litt andet indtryk end fordelingen efter arbeidsuker. Gjennemsnitstallet

ligger litt lavere for de kombinerte erhverv end for eneerhvervene mens

fordelingen efter arbeidsuker viste noget sterkere koncentration om en driftstid paa

over 40 uker end for det samlede haandverk. Dette skriver sig væsentlig fra at der


59*

i byerne findes forholdsvis mange kombinerte erhverv med den korte driftstid under

25 uker.

Hvorledes det gjennemsnitlige uketal stillet sig for de enkelte faggrupper

i bygd og by viser nedenstaaende tabel

Faggrupper.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.


V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri ..............

VII. Forarbeidelse av trævarer ni. m.

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Gjennemsnitlig antal arbeidsuker

i kombinerte

haandverk:

Bygder. Byer.

35.0

33.3

Ved at sammenligne denne tabel med den tilsvarende • for det samlede haandverk

ser man at driftstiden i de kombinerte erhverv paa landsbygden i alle

grupper ligger lavere end for det samlede haandverk, mens forholdet i byerne

stiller sig noget forskjellig for de enkelte faggrupper. Avvikelsen fra driftstiden

for det samlede haandverk er imidlertid i byerne ikke for nogen av grupperne

særlig betydelig.

Den store ulikhet mellem erhvervskombinationerne i bygd og by soin ovenfor

er paapekt har for en væsentlig del sin grund i disse bedrifters forskjelligartede

karakter i bygd og by. For bygdernes vedkommende er nemlig soin regel utøvelsen

av haandverket og det erhverv som er forbundet med dette ikke mulig

samtidig. De horer, som f. eks. hvor bierhvervet er jordbruk eller fiske, ikke

organisk sammen og begge er helt avhængige av indehaverens personlige deltagelse.

For byernes vedkommende derimot er forholdet saaledes at haandverk og

bibedrift for en stor del utøves i sammenhæng og samtidig. Dette er særlig tilfælde

for kombinationer med handel. Heri maa man ogsaa søke grunden til at

gruppe VIII i bygderne som for omtalt skiller sig ut fra det øvrige haandverk,

idet bakerierne, som indtar en stor plads i denne gruppe som regel drives i forbindelse

med handel.

34.8

34.5

37.3

31.8

42.4

35.3

29.8

50.o

45.8

48.3

44.o

49.0

43.2

49.2

46.4

38.8

47.6

For forholdet inden de enkelte landsdele og for fagene henviser man til

tabellen,


60*

Blandt de kombinerte erhverv som overdo' er behandlet er ikke medtat de

tilfælde hvor et haandverksfag drives i forbindelse med et andet. Av den slags

erhvervskombinationer forekom ialt 563 bedrifter, derav 429 med 83 arbeidere

i bygderne og 134 med 272 arbeidere i byerne. Disse kombinationer forekom

talrikest i gruppe X og VII med henholdsvis 224 og 150 tilfælde mens gruppe IX

hadde 56, gruppe III 46, gruppe II 43, gruppe VI 35, gruppe VIII 7 og

gruppe I 2 tilfælde.

De hyppigst forekommende kombinationer av denne art var:

Tømmermænd

Snekkere

Snekkere

Malere

Salmakere

Bokbindere

Kobberslagere

vederhverv (kombinert med) bierhverv.

Snekkere

Tømmermænd

Malere

Snekkere

Tapetserere

Boktrykkere

Blikkenslagere

A ntal

bedrifter.

Ingen av de øvrige kombinationer tilsammen 324 bedrifter -- talte over

7 tilfælde

h. Haandverk drevet som bierhverv til andet erhverv.

Bierhvervet er i tabellerne 1-3 behandlet i forbindelse med hovederhvervet,

og det er tidligere delvis omtalt i kapitel 1 hvortil henvises. I tabel 5 og 10

indeholdes endel yderligere oplysninger for bierhvervets vedkommende.

Man skal i denne forbindelse minde om at der i tællingen bare er tat med

haandverk som har været drevet som bierhverv mindst 3 maaneder i 1910.

Der forekom ialt 4 064 slike bedrifter med 1 547 arbeidere, hvorav 3 882

bedrifter med 1 002 arbeidere horte hjemme i bygderne og 182 bedrifter med

545 arbeidere i byerne.

Hvorledes disse fordeler sig for bygdernes vedkommende paa landsdele og

amter er tidligere omtalt, likesdin man da ogsaa henledet opmerksomheten paa

forskjellen mellem bygdernes og byernes bierhverv. For imidlertid at kunne faa

en rigtig maalestok for bierhvervets betydning er det mest hensigtsmæssig at se

det i forhold til hovederhvervene. Uttrykker nian bierhvervet i procent av antallet

av haandverksbedrifter drevet som hovederhverv faar man folgende tal :

109

63

22

17

12

8

8

239


61*

Bierhverv i procent av

hovederhverv

Bedrifter. Arbeidere.

14.67 Riket

5.65

Bygder

20.51 12.36

2.07 Byer

'2.83

Bygder inden de enkelte landsdele:

Ostlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

13.56 6.80

18.97 10.71

16.94 9.11

24.80 20.47

26.58 19.94

'25.41 8.86

Man ser herav hvilken ganske anden betydelig rolle bierhvervet spiller

bygd end i by. Det viser sig ogsaa at det er paa Vestlandet og i de to nordlige

landsdele bierhvervet indtar den største plads for bygdernes vedkommende.

Undersøker man forholdet for bygderne inden de enkelte amter finder man at

alle amter fra og med Lister og Mandal amt og nordover samt Kristians amt har

over 20 pet. av bierhverv. Det høieste forholdstal av disse amter viser Finmarken

med 46.8 pet , Lister og Mandal med 30 9 pet., Sondre Trondhjem med 28.4 pet.,

Nordre Bergenhus med 27.3 pet. Av de øvrige amter kommer Hedemarken først

med 16.4 pet. bierhverv, alle de andre har under 15 pet. Man ser at der er

stor overeusstemmelse mellem fordelingen paa landsdele av bierhvervene og av de

for omtalte kombinerte erhverv. Der er ogsaa i andre retninger temmelig stor

likhet mellem disse to arter av erhvervskombinationer nemlig med hensyn til

bedriftenes fordeling paa bygd og by og likeledes med hensyn til bedriftenes

forskjellige størrelse i bygd og by.

Et nøjere indblik i bierhvervenes betydning faar man ved at betragte deres

fordeling paa de enkelte faggrupper:

(Se tabellen næste side.)

Likesom ved hovederhvervene er det ogsaa her gruppe IX, X og VII som

er de vigtigste baade i bygd og by. For de øvrige gruppers vedkommende fæster

man sig særlig ved den store rolle gruppe III og VI spiller i byerne i forhold

til bygderne.


• ,-, . -4.

.

. . E t,f)

. .. r-• i.-4 . .

• •-■"" ,-,:t ;-+ . .

. c

a)

g ;-4 ,--1 g . .

. -4-,.

p••I

• . st •

U • +D

P••• • .


• ••. i. ,-) = a) -4-4

.

-,-

..


-.4-

.

g


4.., .

E

• .

--4

. .

cz • ,-, • .--,

4-,

E ;.-t ;.•o . • ,-,

i•-,-4-,£: -4-,

,-, . -4-,,

tr., , ,-1 •,•-, . rn

,-. .

P. ti) ;. r<

,-,.

r.

0 -1-. ,.,5

Cd

• ,-,

Cd

•.. P.. 7/,

;•.1 tit

g • p-i

.

S.

C) ad

CL)

Z

4, • v-I

CL) -i-, , ,., E -.1-,/,

'CI

7.5

; 1- i

. g g • a) g g • ,-, ,-

PI bE-cs •,-+ E R ,-t

• ,...., . 7.

gl • -, • . ,--, • g . bn ,..g

c) g

,---, a)

•,-, ,- - • i•-,

rt g cd

r

, ,-,z S•••■

• .-i 7.

- ,..,

4••D

Cd . ,..., a).

Or: $••4 • r...1 R ,.,

•-,.. -,

• r. bf

-.4-

Cd

,- =-,

t4)

c) • r••I • r, CL) Cd c: • p-i CL) .-,

0

in E'4 E E-I P-I E-I Pc1 PP p,.

.

.

.

.

.

.. -4-, .

. .

g .

• ,--,

;--,

1.••• 00 v.. C


63*

Til belysning av bierhvervets betydning i forhold til hovederhvervet inden

de enkelte faggrupper hitsættes folgende beregning :

Faggrupper.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. in

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri . . .

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

I gjennemsnit

Bierhverv i procent av

hovederhverv:

Bygder. Byer.

Set i forhold til hovederhvervet er det for bygdernes vedkommende i

gruppe VIII, VII, III og X at bierhvervet indtar den største plads, for byerne

derimot i gruppe XI, V og VI. I alle grupper spiller imidlertid bierhvervene

større rolle i bygderne end i byerne.

Det fremgaar av ovenstaaende tabeller sammenholdt med de tidligere for

hovederhvervene at bierhvervenes opbygning i faggrupper er forskjellig fra hovederhvervenes

baade for bygd og by.

For nærmere at kunne paavise den forskjel mellem bibedrifters og hovedbedrifters

størrelse som er omtalt i avsnit 1 maa man se hen til de enkelte faggrupper.

Til belysning av dette sporsmaal saavelsom til belysning av bierhvervets

opbygning i store og smaa bedrifter indeholder tabel 5 opgaver. Bibedriftene er

der fordelt i klasser efter arbeiderantallet paa samme maate som hovedbedriftene

tabel 4.

11.11

18.93 1.39

22.88 2.79

13.25 5.00

17.34 5.25

25.65 2.10

30.05 2.07

16.36 1.32

21.24 1.99

13.51 7.89

20.51 2.07

Omstaaende tabel gir en oversigt over forholdet mellem bibedrifter med og

uten arbeidshjælp:


Faggrupper.

1. Jord- og stenindustri

11. Metalindustri

64*

Bedrifter

uten

arbeids

hjælp.

Relative tal.

Bygder. Byer.

Bedrifter Bedrifter

med uten

arbeids- arbeidshjælp.

hjælp.

Bedrifter

IIi e d

arbeids

hjælp.

111. Tilvirkning av verktoi, instrumenter,

79.82 transportmidler in. m

20.18 35.30 64.70

V. Tekstilindustri

90.91 9.09 16.67 83.33

VI . Papir-, lær- og gummiindustri

ii. Forarbeidelse av trævarer

Vill. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

X I. Polygrafisk industri

100.00

83.47 16.53 45.46 54.54

71.01 28.99 20.83 79.17

90.48 9.52 29.64 70.36

42.86 57.14 23.81 76.19

91.85 8.15 rl 6.41 43.59

93.12 6.88 60.72 39.28

- 100.00 - 100.00

Tilsammen 86.27 13.73 37.91 62.09

Man vil lægge merke til den forskjel mellem bygd og by som ogsaa

bierhvervene viser i alle faggrupper undtagen XI. Likeledes vil man se at

gruppe VIII indtar en særstilling blandt landsbedriftene, idet den er den eneste

gruppe som har flere bedrifter med end uten arbeidshjælp. Sammenlignes

forholdet her med forholdet ved hovedbedriftene viser det sig at bierhvervene

har forholdsvis flere bedrifter uten arbeidshjeelp i alle faggrupper undtagen

og XI for bygdernes vedkommende. For byerne er det samme tilfælde i II, X

og IX, mens det i gruppe III-VIII er hovederhvervene som forholdsvis har

de fleste bedrifter uten arbeidshjeelp.

Man ser ogsaa at forskjellen mellem bygd og by i denne henseende for de

fleste gruppers vedkommende er stme end den var for hovederhvervene. Heri

maa søkes en av aarsakerne til at ulikheten mellem bygd og by med hensyn til

bedriftenes gjennemsnitsstorrelse var sterkere for bibedriftenes vedkommende end

for hovedbedriftenes.

Tar man hensyn til personellet ligger tyngdepunktet for bygdernes bierhverv

hos bedrifter uten arbeidshjælp for gruppe II, III, VII, IX og X. I byerne

derimot ligger tyngdepunktet for alle faggrupper hos bedrifter med arbeidshjælp.

Den overveiende del av bedrifter med arbeidshjælp er her likesom ved hovederhvervene

ganske smaa. Der er imidlertid den forskjel, at bedrifter med 1 - 2 arbeidere

spiller en forholdsvis storre rolle i bierhvervene end i hovederhvervene

for bygderne, mens det motsatte er tilfældet for byerne. For det nærmere forhold

henvises til tabellen.


65*

Til nærmere belysning. av bierhvervenes karakter har man oplysningerne om

driftstiden og om arten av erhvervskombinationerne.

Med hensyn til de sidste meddeles folgende tabel

Relative tal.

Bierhverv drevet i forbindelse med :

Jordbruk. Fiske. Handel. Andet erhverv.

Bedrifter.

Arbeidere.

Bedrifter.

Arbeidere.

5.78 Riket

77.78 37.23

0.84

Bygder

Byer

81.32

2.20

56.19

2.39

5.98 0.70

.65 1.10

Bedrifter.

9.18

6.67

62.64

Arbeidere.

52.94

36.72

82.75

Be- Ar- Bedrifter.

beidere. drifter.

Tilsammen.

Arbeidere.

7.26 8.99 100. 0o 100. 0 0

6.03 6.39 100.00 1 00.00

33.51 13.76 100.00 100.00

Man gjentinder her i bierhvervene den samme tendens i kombinationerne

som er paavist i foregaaende avsnit om erhvervskombinationer inden hovedbedrifterne.

Man vil dog se at jordbrukskombinationen i bygderne og handelskombinationen

i byerne er forholdsvis sterkere reproesentert blandt bierhvervene end

blandt hovederhvervene.

For de enkelte faggrupper er forholdet i det store og hele tilsvarende

til de kombinerte hovederhverv. Jordbrukskombinationerne i bygderne utgjør

dog en endnu Mere procent i bierhvervene end i hovederhvervene undtagen for

gruppe VIII og XI. Med hensyn til disse to grupper, som bande i bygdernes

hoved- og bierhverv har en sterk koncentration om handelskombinationerne, bemerkes

at koncentrationen er meget sterkere for bierhvervene end for hovederhvervene.

(Gruppe VIII 62.2 pct., gruppe XI 66.7 pct. i bierhvervene.) For

byernes vedkommende indtar hamtelskombinationerne en storre plads i bierhvervene

end i de kombinerte hovederhverv undtagen i gruppe IX (43.6 pet mot 51 4 pct.).

Bygder

Byer

Bibedriftene fordeler sig saaledes efter antal arbeidsuker :

Under 25

arbeidsuker.

69.19

14.84

Relative tal.

25-39.9 40 og flere

arbeidsuker. arbeidsuker.

21.59

9.89

9.22

75.27

Tilsammen.

Ogsaa i dette forhold er der en ganske betydelig forskjel paa bierhvervet

i bygd og by og likeledes paa dette og hovederhvervet. For bygderne ser man

100

100


66*

at koncentrationen er sterkest om en driftstid paa under 25 uker og at bedrifter

med over 40 arbeidsuker er forholdsvis faa. I byerne findes derimot de fleste

bedrifter med en driftstid paa over 40 uker, dog er koncentrationen ikke saa

sterk om denne klasse som for hovederhvervene. Paa den anden side er koncentrationen

om en driftstid paa under 25 uker forholdsvis storre for bierhvervene.

Undersøker man forholdet for de enkelte faggrupper ser man at alle grupper

i bygderne har meget faa bedrifter med over 40 arbeidsuker undtagen gruppe VIII

og XI, som henholdsvis har 56.44 pct. og 100 pct. bedrifter av denne klasse.

Forovrig stiller forholdet sig noget ulike for de forskjellige grupper. I gruppe V

og VI er det henholdsvis 18.18 pct. og 22.74 pct. av bedriftene som har over

40 arbeidsuker og 46.45 pct. og 55.00 pct. som har under 25 arbeidsuker. Hver

av de andre faggrupper har mindre end 9 pct. bedrifter med en driftstid paa over

40 uker og over 60 pct. bedrifter med under 25 arbeidsuker.

- For byernes vedkommende merkes at over 50 pct. av bedriftene i alle faggrupper,

undtagen X, har en driftstid paa over 40 uker.

Det samme forhold som ovenfor viser ogsaa opgaverne over det gjennemsnitlige

antal arbeidsuker for bygd og by, • hvorover nedenstaaende tabel gir

oversigt :

Faggrupper.

1. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. ni

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklednings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

I gj ennemsnit

Gjennemsnitlig antal

arbeidsuker:

Bygder. Byer.

12.o

21.o 37.9

22.6 47.8

26.0 31.7

25.5 43.9

20.1 43.4

34.7 50.3

20.7 43.6

19.3 33.9

50.8 50.2

21.5 42.9

Driftstiden er for bygderne meget kort baade i forhold til byerne og i forhold

til hovederhvervene. En undtagelse i denne henseende danner gruppe XI.

For gruppe VIII er forskjellen ikke nær saa paafaldende som for de andre

grupper.

I byerne skiller ikke bierhvervet sig væsentlig fra hovederhvervet i denne

henseende. Driftstiden ligger for gruppe III, VIII og XI noget over, for de


67'1'

øvrige grupper noget men ikke i samme grad soin for landsbedriftene under

driftstiden for hovederhvervene.

For de enkelte fag henvises til tabellerne.

Av de forskjellige ting som her er nævnt kan man se hvorledes bierhvervet

i bygd og by gjennemgaaende er forskjellig : I bygderne overveiende bedrifter

uten arbeidshjælp, knyttet til jordbruk og fiske, med meget kort arbeidstid.

I byerne væsentlig knyttet til handel og med hensyn til størrelse og driftstid ikke

væsentlig forskjellig fra hovedbedriftene.

Det overveiende antal av bibedriftene i bygderne er likesom de tidligere

omtalte kombinerte hovedbedrifter et utslag av en litet gjennemfort arbeidsdeling.

Haandverket drives bare i den tid som jordbruket eller anden næring ikke lægger

beslag paa. En undtagelse herfra danner bl. a. den største del av bakerierne,

som er aksessorisk knyttet til landhandlerier, og som i flere henseender skiller sig

ut fra de vrige bierhverv i bygderne.

Byernes bierhverv knytter sig for en væsentlig del til en helt moderne

utvikling, nemlig den som gir sig utslag i at handelen lægger haandverket under

sig og knytter det til sig, som f. eks. ved magasinernes skrædderverksteder.

Endel av byernes bierhverv er forøvrig av samme natur som bygdernes men disse

spiller her en underordnet rolle.

Der er en mulighet for at det ikke er lykkedes at gjøre tællingen helt

fuldstændig for bierhvervet i byerne, da dette i enkelte tilfælder kan ha undgaat

tællernes opmerksomhet. Byraaet har ikke hat opgaver til at kunne kontrollere

dette der hvor bierhvervet ikke liar været opgit i folketællingslisterne.

6. Bedriftenes eiendomsforhold.

Som nævnt blev der ved tællingen indsamlet opgaver for alle haandverksbedrifter,

altsaa ogsaa for haandverk drevet av selskaper.

I tabel 11 er der meddelt endel oplysninger om disse.

Riket

Bygder

Byer

Der fandtes ialt :

Aktieselskaper. Ansvarlige selskaper. Tilsammen.

Bedrifter. Arbeidere. Bedrifter. Arbeidere. Bedrifter Arbeidere.

93 708 79 748 172 1 456

25 72 13 51 38 123

68 636 66 697 134 1 333

Som man ser er selskapsformen meget litet utbredt i haandverket. Av

rikets 31 766 haandverksbedrifter (hoved- og bierhverv underett) var der bare 172

som indehaddes av selskaper, og av de 27 702 hovedbedrifter var der 157 selskaper.

idet 25 av ovennævnte selskapsbedrifter blev drevet som bierhverv.


68*

Man vil se at den gjennemsnitlige størrelse for selskaperne ligger noget

over de andre bedrifter, men ved gjennemlæsning av tabel 11 vil man ogsaa finde

en hel del ganske ubetydelige bedrifter som har angit at være drevet av selskaper.

Med hensyn til selskapernes fordeling paa de enkelte faggrupper og fag henviser

man til tabellen. Man skal her bare fæste opmerksomheten paa at saavel

for bygder som byer er det i bakerierne at selskapsformen er mest benyttet.

7. Haandverksbedrifter drevet paa borgerskap.

I rikets kjøpstFeder og endel ladesteder er utøvelsen av haandverk for de

fleste fags vedkommen de aviriengig av haandverksborgerskap. Dog kan enhver

utøve haa,ndverksnæring uten borgerskap selv, ved hjælp av hustru, barn og

haandlangere, de sidste bare til saa,dant arbeide hvortil ingen haandverkskundskap

fordres.

For de fag som der her er tale oml har man for rikets kjøpstæder og de

ladesteder hvor haandverkslovgivningen gjælder 2 opgaver i tabellerne 15 og 16

Der var ialt 44 fag undergit haandverkslovgivningen. Disse talte tilsammen

7 764 bedrifter og 17 457 arbeidere.

Av disse blev 5 182 bedrifter (66.8 pet.) med 16 283 arbeidere (93.3 pet.)

drevet paa borgerskap.

For de enkelte faggruppers vedkommende skal man bemerke at det særlig

er inden gruppe VII (trævareindustri) og IX (beklædningsindustri) at mange

arbeider uten at ha lost haandverksborgerskap, nemlig henholdsvis 46.39 pet. og

43.7 pet. av det samlede antal bedrifter i grupperne.

Absolut høiest er antallet av haandverkere uten borgerskap i skomakerfaget

hvor der fandtes 852 saadanne. Over 50 pet. utgjør disse haandverkere blandt

dreierne, blokmakerne og skomakerne.

Av de 5 192 haandverk som blev drevet paa borgerskap, var de 5 033

drevet paa indehaverens borgerskap, 69 paa borgerskap lost av bestyrer og 80

drevet av enker paa mandens borgerskap.

Med hensyn til antallet av bedrifter drevet paa borgerskap lost av bestyrer

saaledes som det fremgaar av tællingen, skal bemerkes at man har grund til at

anta, at dette er meget lavere end det virkelige forhold.

Man finder i Ot. prp. nr. 9, 1911 anført efter magistraternes opgaver, at

der mellem 1895 og 1902 var lost borgerskap ved bestyrer 3 av 61 bedrifter i

Kristiania, av 26 i Bergen og 8 i Trondhjem, tilsammen i disse 3 byer 95 be-

Jfr. svendeplakaten av 11 september 1901 og kgl. resolution av 10 oktober 1906.

2 Jfr. tabelverket side 236 nederst.

Jfr. lov av 29 juni 1894 § 3.

Overst paa side 241 er der kommet ind en trykfeil. Der staar barberere,

frisører og parykmakere. Det skal bare være p ar y km ak er e, de to andre

fag er ikke underkastet haandverkslovgivningen.


69*

drifter. Selv ow man antar at endel av ovennævnte bedrifter ikke mere eksisterer

eller endel overhodet ikke er kommet i virksomhet er det dog sandsynlig at avgangen

er mere end opveiet ved tilgangen.

Delvis kan' dette forklares ved at bibedriftene ikke er tat med her, men

da der av disse bare findes 10 med bestyrere maa man allikevel anta at tællingen

paa dette punkt ikke kan være helt fuldstændig. Grunden hertil er at haandverksbedrifter

drevet av bestyrer som regel er knyttet aksessorisk til handel og

at tællerne derfor har hat let for at overse disse bedrifter. ITfuldstcendigheterne

ved disse opgaver har ikke kunnet paapekes av byraaet som bare har hat folketællingslisterne

til kontrol. Det er ogsaa mulig at endel av disse bedrifter, som

of te er temmelig store, er tat med under Fabriktællingen.

Opgave over i hvilket aar de selvstændig arbeidende haandverkere har lost

borgerskap findes i tabel 16.

For de 4 965 haandverkere som har opgit aarstallet for sit borgerskap stiller

forholdet sig saaledes

Antal bedrifter som har lost borgerskap

for 1870 224,

1870-1879 521,

1880-1889 916,

1890-1894 960,

1895-1899 753,

1900-1904 732,

1905-1909 707,

1910 152.

Som man ser stiger antallet meget sterkt i femaaret 1890-1894, hvilket

antagelig har sin grund i loven av 29 juli 1894, som gjorde svendeprøve til

betingelse for opnaaelse av haandverksborgerskap. Mange haandverkere har benyttet

anledningen til at lose borgerskap umiddelbart for denne bestemmelse

traadte i kraft. Som bekræftelse herpaa kan anføres at bare 242 av de som

loste borgenskap i 1890 -1894 hadde avlagt svendeprøve, mens der i 1895--

1899 var 670 som hadde avlagt svendeprove.

Efter 1894 har tilgangen været litt avtagende for hvert femaar.

Ser man paa de enkelte aar fra 1902 av og fremover finder man at tilgangen

pr. aar har variert fra 126 til 162, uten at man for det samlede haandverk

kan paavise nogen regelmæssighet med hensyn til disse tal.

For faggrupper og fag henviser man til tabellen.

8. Mekanisk drivkraft i haandverket.

Opgaverne over mekanisk drivkraft i haandverket agtes bearbeidet i forbindelse

med opgaver over arbeidsmaskiner i 2det hefte av Haandverkstoellingen.

Man skal her bare meddele nogen summariske opgaver som imidlertid maa

betragtes som belt foreløbige.


Bygder

Byer .

Nedenstaaende tabel gir en oversigt over forholdet i bygd og by :

Tilsammen

Antal

bedrifter,

70 *

Haandverk med mekanisk drivkraft

Antal

arbeidere.

Drivkraftens størrelse er opgit av :

antal

bedrifter.

med effektive

hestekræfter.

366 784 331 2 050

610 3 235 585 1 912

976 4 019 916 3 962

Det er som man ser meget faa haandverksbedrifter som anvender mekanisk

drivkraft. Man skal dog tilføje at naar forholdet stiller sig saaledes er det

fordi den allervæsentligste del av det haandverk som anvender mekanisk drivkraft

er regnet med i Fabriktællingen.

II. Opgaver angaaende de selvstændig arbeidende haandverkere.

Mens de tidligere avsnit har omhandlet haandverket som erhvervsform, gaar

man i de folgende over til at behandle en del personlige opgaver vedkommende

de selvstændig arbeidende haandverkere Disse opgaver vil, set i forbindelse med

opgaverne over haandverket selv og med den indtægtsstatistik som blir behandlet

i hefte 2, gi et væsentlig bidrag til belysningen av haandverkernes sociale

forhold.

1. Haandverkernes alder da de begyndte at arbeide

a) i faget, b) som selvstændige.

a) Tabel 12 indeholder opgaver over den alder da haandverkerne begyndte

at arbeide i faget.

Ialt fandtes der 27 537 selvstændige haandverkere, derav 18 909 lands- og

8 628 byhaandverkere. Henholdsvis 532 og 249 av disse har ikke opgit alderen

for arbeidets begyndelse.

Det er et faatal haandverkere som begyndte i faget for det fyldte 14de

aar, nemlig ca 4 pct. av det samlede antal I løpet av det 15de aar stiger

tilgangen noget, og derefter meget sterkt i løpet av det 16de aar, da det absolut

største antal begynder. I løpet av det 17de aar holder tallet sig paa nogenlunde

samme høide og inden det fyldte 18de aar har halvparten av haandverkerne

begyndt at arbeide i sit fag. Tilgangen paa haandverkere avtar utigjennem det

18de og 19de aar for i det 20de at være omtrent like stor som i det 15de aal.

Fra det 20de til 25de er tilgangen sterkere avtagende og efter det 25de avtar


71*

den i stadig sterkere progression. Efter det fyldte 19de aar begynder ca. 30 pet.,

efter det fyldte 24de aar ca 11 -pct., efter 29 aar ca. 5 pet. og efter 34 aar

• ea. 2 pet.

For at faa oversigt over hvorledes forholdet stiller sig baade for lands- og

byhaandverkerne i denne henseende har man fordelt de 26 757 selvstændige haandværkere

i 10 like store grupper og undersøkt ved hvilket aldersaar en tiendedel

var begyndt at arbeide i faget, ved hvilket aar to tiendedele var begyndt, tre

tiendedele, fire tiendedele osv. Resultaterne av denne undersøkelse for riket,

bygder og byer meddeles her : 1

Riket. Bygder. Byer.

1/10 var begyndt i faget ved alderen 14.4 aar 14.6 aar 13.9 sar

2/1.0 _„___. 15.1 q 15.4 q 14.6 q

3/lo _,_ 15.8 « 16.2 « 15.1 q

4/io _____,_ 16.5


ID

6-4

CO

Cd

ID

r.

ID

ID

r1=1

ID

ID

rt:$

bD

bA

cl

ca

LOke: 10 co ko

bA

IN. CO CC 00 CC CA CC

r-i

bA

ca

Cd

cl

cl

7:3

Cn CA GI CA CA CO 00

Oc!N C1 v-I 0■1 r-I 01

cl cl

Cd Cd

cd

co

cl

CO co IC t".. in it, IN. kC

r-I

co

Cd

a.)

00 t". N. CA tt C) co

r-I 0,1 r,

;-1

Cd

cl

•,

GI 0 7-1 N C) 711 00

G\1 G\I Cl Cl GVCl . C\ -1

ca

ca

ìCD '14 10 1CD kCD C 1CD !CD

v—I 1-. 1-1 T—I

ce

ca

st.;

ca

ce

c. c1LZ co t CC CC CC

7-4

00 CA CO CO CX) 0 C..

Cq

Cq

Cd

7 2*


73*

Det fremgaar av tabellen at begyndelsesalderen for gruppe X og VII

gjennemgaaende var Mere end for de andre grupper og for gruppe XI adskillig

lavere. Denne samme forskjel i begyndelsesalderen for bygd og by som ovenfor

er paapekt for det samlede haandverk gjenfindes ogsaa i de enkelte faggrupper ;

landshaandverket rekrutteres gjennemgaaende av litt ældre aarsklasser end byhaandverket.

Mindst er forskjellen i denne henseende i gruppe XI. Forøvrig

gjor de enkelte gruppers karakter sig gjældende baade i bygd og by. Begge

steder ligger f. eks. begyndelsesalderen højest for gruppe VII og X.

Forskjellen med hensyn til begyndelsesalderen i bygd og by gjenfindes i

samtlige fag undtagen hos bakere, barberere, graastensmurere og boktrykkere, for

hvem forholdet stiller sig omtrent likt i bygd og by, og hos baatbyggere og skimakere

som hadde en noget høiere begyndelsesalder i byerne. Inden de enkelte

fag begynder arbeidet ved temmelig forskjellige alderstrin. Man henviser herom

til tabellen og skal bare gjøre opmerksom paa at arbeidet gjenn.emgaaende begynder

tidlig i samtlige beklædningsfag, mens det motsatte er tilfældet for samtlige bygningsfag

undtagen malere. Det fremgaar forovrig av tabellen at det i byerne er fag

staaende utenfor det egentlige haandverk f. eks. graastensmureriet, skimakerhaandverket,

baatbyggeriet — som har den højeste begyndelsesalder.

Grunden til den gjennemgaaende forskjel mellem lands- og byhaandverket

med hensyn til begyndelsesalderen ligger vistnok hovedsagelig deri at landshaandverkerne

i langt større utstmekning end byhaandverkerne arbeider hjemme

hos sine forældre eller har anden beskjeeftigelse inden de begynder med haandverket.

En støtte for den forste antagelse er den omstændighet — som siden

nærmere skal omtales — at en meget stor procent (ca. 40) av landshaandverkerne

stammer fra gaardbrukere, forpagtere og fiskere. Et andet forhold som virker i

samme retning er at der i byerne som regel kræves en længere læretid end i

bygderne.

b) I tabel 13 meddeles opgaver over haandverkernes alder ved overgangen

til selvstændig stilling.

Angaaende dette forhold har man opgaver for 26 693 haandverkere, derav

18 303 i bygderne og 8 390 i byerne.

Tat underett for hele riket var det 3.5 pct. av disse haandverkere som gik

over i selvstændig stilling for det fyldte 18de aar. Antallet stiger i aldersaarene

18-19 og kulminerer i det 20de, i hvilket aar absolut flest gaar over i selvstændig

stilling. Ved alderstrinnet 24.3 aar var halvparten blit selvstændige,

inden fyldte 30 aar 77 pct. og inden fyldte 35 aar ca. 88 pct.

For at faa oversigt over forholdet i bygd og by har man gaat frem paa

samme maate som ovenfor og beregnet ved hvilket alderstrin en tiendedel, to tiendedele,

tre tiendedele osv. var i selvstændig

Resultatet av beregningen stiller sig saaledes:

6*


Bygder.rByer.

Riket. 1B8.7

a

'/io var i selvstændig stilling ved alderen 19.0 aar 20.7 aar


••••I

1-4 H Hi

Ç2P

P••i

• rI

. •

• r-i'

.

5

M, •.

-4-z .

o

: ,-

5-I


. (1)

.

. .

. r.

.

E

.

;••4

. Cd ■•••4 • .

rg

• ri CD $•-i

or. ...,...

-I-.

. bilD • rl r-.'

•-)

a)

g g 'CI

•rl E

-,i• =


76*

Man sei at den ovenfor paapekte forskjel mellem bygd og by for det

samlede haandverk gaar igjennem alle faggrupper undtagen gruppe XI. Gjennemgaaende

er landshaandverkerne selvstændige 3-4 aar tidligere end byliaandverkerne,

men forholdet stiller sig dog noget forskjellig for de enkelte faggrupper. Tidligst

blir landsliaandverkerne selvstændige i gruppe VII og IX, forholdsvis sent i

gruppe VI, VIII og X og i gruppe XI som nævnt endog senere end i byerne.

I byhaandverket skedde overgangen til selvstændig stilling paafaldende sent i

gruppe V, i de øvrige faggrupper findes ingen nævneværdig forskjel naar undtages

at overgangen sker noget senere i gruppe VI, VII og X end i de andre.

For de haandverkere soin blev selvstændige for 18 og efter 35 aar er

tidligere meddelt de summariske tal for bygd og by.

Av haandverkere som var i selvstændig stilling for det fyldte 18 aar tilhørte

baade i bygder og byer de fleste beklædningsindustrien (gruppe IX), nemlig

i bygderne 442 av de 851 landshaandverkere under nævnte alder, som hadde

begyndt at arbeide selvstændig (eller 6.6 pct. av gruppens landshaandverkere), i

byerne 34 av 84 (eller 1.2 pet. av gruppens byhaandverkere). For de øvrige

grupper henvises til tabellen.

Med hensyn til haandverkere som først var kommet i selvstændig stilling

efter det fyldte 35 aar bemerkes, at de utgjorde mellem 24 pct. og 6 pet. inden

de enkelte faggrupper i bygderne, mellem 42 pct. og 17 pct. i byerne. I bygderne

var antallet forholdsvis hoiest i gruppe XI (24 pet.), VI og X (15 pet.)

og lavest i gruppe IX (9 pet.), VII og II (7 pet.). I byerne er antallet højest

i gruppe V (42 pct.), X og XI (24 pet.) og lavest i gruppe IX (20 pct.),

II (18 pet.) og gruppe VIII (17 pet.).

Ovenfor er behandlet hver for sig naar haandverkerne begyndte at arbeide

i faget og naar de blev selvstændige. For at faa en oversigt over hvor mange

haandverkere der ved de forskjellige aldersaar var i selvstændig stilling og hvor

mange endnu arbeidet som lærlinger eller svender har man sammenstillet en tabel

herover for bygder og byer:

(Se tabellen næste side.)

Man faar av disse opgaver over de forskjellige alderstrin et endnu noiagtigere

indtryk end tidligere av forskjellen mellem lands- og byhaandværkere.

Man vil f. eks se at ved 22 aarsalderen var endnu 78.02 av byhaandverkerne

uselvstændige, av landshaandverkerne bare 38 96 pet Forskjellen kan i

tabellen følges op til de hoieste aldersklasser.


Av de selvstændige haandverkere

1 december 1910

var:

Bygder.

5 I 17 aars alderen 331 7 591 913 89.26 10.74

97 98.21 1.79

- 22 -«- 6 032 9 449 38.96 61.04 5 752 1 620 78.02 21.98

- 27-


Samlet

antal selvstændige

haand

verkere.

Riket 27 537

Bygder 18 909

Byer 8 628

3 047

1 767

1 280

78*

Absolute tal. Relative tal.

Antal haandverkere som hadde Antal haandverkere som hadde

gjennemgaat

fagskole.

utstaat

læretid.

arbeidet

utenlands

i faget.

20 959 3 278

13 730 1 337

7 229 1 941

giennemgaat

fagskole.

11.07

9.34

14.83

utstaat

læretid.

76.11

72.61

83.79

arbeidet

utenlands

i faget.

11.90

7.07

22.49

Av samtlige selvstændige haandverkere hadde 11.07 pet. gjennemgaat fagskole,

76.11 pet. utstaat læretid og 11.90 pet. arbeidet utenlands i faget Betragter

man forholdstallene for lands- og bybaandverkere vil man se at nogen flere byhaandverkere

hadde gjennemgaat fagskole og utstaat læretid og mange flere hadde

arbeidet i sit fag utenlands. Der synes imidlertid efter disse tal ikke at være

den wesensforskjel mellem utdannelsen i bygd og by soin man kunde vente.

Over fagutdannelsen med hensyn til fagskole og læretid inden de enkelte

faggrupper gir nedenstaaende tabel en oversigt :

Faggrupper.

I. Jord- og- stenindustri

Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi,

instrumenter,

transportmidler m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer

m. m

VIII. Tilvirkning av nærings-

og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og

toiletindustri

X. Bygningsindustri . .

XI. Polygrafisk industri .

Gjeunemgaat

fagskole.

Utstaat

læretid.

Relative tal.

Riket Bygder. Byer.

Gjennemgaat

fagskole.

Utstaat

læretid.

Gjennemgaat

fagskole.

Utstaat

læretid.

13.3 54.2 44.4 13.3 60.0

12.3 80.1 10.2 76.5 17.2 88.5

13.3 65.9 12.4 55.9 14.8 82.0

9.5 86.0 13.3 89.2 6.8 83.8

9.4 83.3 9.1 75.4 9. 6 90.2

15.1 66.0 14.2 62.8 17.8 76.1

12.4 79.4 16.0 78.6 8.8 80.1

5.3 90.0 4.2 90.0 7.8 89.9

16.0 59.4 10.7 54.0 32.4 76.0

11.0 79.4 8.3 66.7 12.0 84.0


79*

Forholdet med hensyn til læretid varierer, som man ser, temmelig meget

inden faggrupperne. Forholdsvis mindst er antallet av haandverkere som har

utstaat læretid i gruppe I, III, VII og X (mellem 54.2 pet og 66.0 pct.) I de

øvrige grupper varierer antallet mellem 79.4 pct. og 90 pet. Sammenligner man

forholdet i bygder og byer vil det først falde i einene at i alle faggrupper undtagen

V og IX er der forholdsvis flere byhaandverkere end landshaaudverkere,

som har utstaat læretid Dernæst vil man lægge merke til at forskjellen mellem

by- og landshaandverkere i denne henseende er meget liten i gruppe V, VIII og

IX, meget stor i gruppe III, VII og X.

Denne forskjel skyldes for endel faggruppernes ulike opbygning i bygd og

by. Dette er f. eks. tilfældet for gruppe III (baatbyggere). Undersøker man

forholdet for de enkelte fag viser det sig for de fleste at den procent soin har

utstaat læretid, er større i byerne end i bygderne. Likeledes ser man at fagenes

karakter i de allerfleste tilfælde gjor sig gjeeldende baade i bygd og by. Saaledes

er der I. eks. baade i bygd og by forholdsvis mange guldsmeder, urmakere, bakere,

skræddere, skomakere soin har utstaat læretid og forholdsvis faa baatbyggere,

bygningssnekkere, slagtere, tømmermænd osv.

Fagskoleutdannelsen forekom efter tabellen almindeligst blandt haandverkerne

i gruppe X og VII, mindst almindelig i gruppe IX Man ser herav at det ikke

er i de samme grupper hvor mange hadde utstaat læretid, at fagskoleutdannelsen

er almindelig.

I alle faggrupper undtagen V og VIII var der forholdsvis flere byhaandverkere

m ed fagskoleutdannelse end landshaandverkere

Idet man forøvrig henviser til tabellen gjør man opmerksom paa at den

meget store procent med fagskoleutdannelse i gruppe X i byerne væsentlig er

et uttryk for forholdet blandt malerne. I forbindelse hermed skal man ogsaa

nævne at tallene for gruppe V og VIII i bygderne, nærmest betegner forholdet

blandt farverne og bakerne.

For haandverkere soin hadde arbeidet i faget utenlands hitsættes følgende

opgaver over de land hvori de hadde arbeidet :

Land.

Antal haandverkere som hadde

arbeidet utenlands i faget

Bygder. Byer.

460 Sverige

548

Danmark

186 768

Tyskland

118 616

Storbritannien

33 127

Frankrike

19 94

Europa forovrig

71 152

Nordamerikas Forenede Stater

563 344

Andre land

31 47

Tilsammen

1 481 2 696


80*

Det viser sig at det er i Sverige, Danmark, Tyskland og Nordamerikas

Forenede Stater den overveiende del av haandverkerne hadde arbeidet, men mens

Danmark, Tyskland og Sverige spiller størst rolle for byhaandverkerne er det

særlig de Forenede Stater og Sverige som uthæver sig for landshaandverkerne.

Heri ligger delvis en karakteristik av den forskjellige natur arbeidet i utlandet

har for haandverkere i bygd og by. Arbeidet i Amerika maa nemlig nærmest

antages at staa i forbindelse med emigrationen og kan ikke i samme grad som

f. eks. arbeidet i Tyskland tænkes at ha tat sigte paa utdannelse. For forholdet

i de enkelte faggrupper henviser man til tabellen.

For at faa et nærmere indblik i fagutdannelsens karakter maa man betragte

opgaverne over læretidens længde og svendeprøven.

Fordeler man haandverkerne efter læretidens længde faar man folgende

tabel :

Læretidens længde.

Absolute tal.

Riket. Bygder. Byer.

Relative tal.

Riket. Bygder. Byer.

Under 2 1 23821.06 aar

132 10.93 15.7i 1.87

1-2

2-3 «

9 095 3-5 «

4 222 4 873 44.41 31.5 068.88

5 aar og over

3 249 2 936 313 15.86 21.90 4.42

5 105 3 619 1 486 24.93 27.00 21.00

792 521 271 3.87 3.89 3.83

Tilsammen O 47913 401 7 075 100.00 100.0 0100.00

Av de 20 959 haandverkere som hadde utstaat læretid har 20 479 opgit

dennes længde.

Den største del av disse har en læretid paa 2-5 aar, nemlig 69 24 pet.

i riket, 58.56 pet. i byerne og 89.88 pet. i bygderne. Læretiden er for de

fleste landshaandverkere kortere end for byhaandverkerne, og heri maa for en

del søkes grunden til at de forstnævnte gaar over i selvstændig stilling i en

yngre alder end byhaandverkerne.

For de enkelte faggrupper hitsættes o'mstaaende tabel :


. _,•• . F,

.

. ,g 2 . • r•-■ Ct • . -4.

;•-, .

•,•••4

;••4

C.)

;••I

. C.) 4 •

.

,--, .

.

.

g

• .

. . tkE

. r-,

tir,;••4 ,-.±

g . Ct ;-, • . .

•,-.1

r or .

C.) ..4 . ,--,

a) .

a)

4, g .,.-,

,-,

....

-6.

. • f-1 f. f

.

i.. bf) . br 7:4 ,.W

f.

r.... ••••I

e. . 715

'-C:

PI . ••••1

t•-, • r-4

r, bi) n-0 • •-I ..i • ,..4 • r•••4 .

-1-.

= ;. g•

• . g

r•4 . g bE '."1

i•-. 1 •••-I a) . ca

•. ,.. c • . ,- ,c, p•w rcl ,-4

;-,-6. ;•• ;••• ;•.4 ;-,

EE --' rof

ca • •-, ,,, . •,-.4 a)

-4•D

ca • 'y , z74 :1 g

;-, Cl.) r-4 g L,

Ce cv ct Ol • ,-, • •-, i•W bi)

0 4:1,) ,-, 0

'"' E-1 P-i ;T-I E-i E Pq Pq P-1

. • • . .

. .

;••,""

• • . .

. a) • . a) .

. . -4. . . of, .

v---1

..

.

C., • • •

.

.7:l

. . • • .

. E • • • e. .

. . re

r. • • • r. .

. s. . . . ,...; .

. . -4-,

rn • • • .

.

• •

PI

• ,-4 tIL . • ••-,

0 .

. . • -4-,

'-1

. -4-

;-,

• • • p-, . . ;••4

• • . .-

.

.

• • . . r.9,

.

. • ,-,'

;-4 rn

. . rt

0,

ci..) bp, .

. . PI

-.I

. . ••-+ F-i

g. • r.

t•-• t.•.•cc a, IL`•• C-• 0 00 C7,

. .

C.0 oc5 6 a3 -Tti

cci 1-4co cci

o0

c.C.)

cci

CX) krD 0

CrS N c6

Ncc to V G\1

N

Cl

co cc© I- c, co tcfS

ai cs; cc; lei 6

op it.acc o c- co co -14

co

CX5

C ,t4 I-- t•-•• cc cc cc

od ci 6 ceS "Zti

10 Nco r-4 k .71.1 CO

cZ)01 co 01Cl c C•••

LC; ai cx5 ccci (xi ci

N N Cl ti": Cl N

c..0 VD cc cc cO GO 00

C; 16 od crS

icc ,1.4 io o N N C CO c:r.

arD01 t••• t".• C•1

cci CPI CO CO CO

taåê

CO CID

CC; 16 06

r•-1

ccl

GO GrZ)

• •

,0 N ■-•4

o

Ccl

Gv GO C) C c.0

• • • •

co 6 t-Z

N t--;

co GC CIO CD

Cs,

1-1

8 1 *


82*

Ifølge tabellen fremhæver gruppe VII, IX og X sig med kort læretid,

gruppe XI med lang læretid. I gruppe VIII samler den største del av haandverkerne

sig om en læretid paa 2-3 nar. Forøvrig gjentindes den samme forskjel

mellem læretidens længde i bygd og by, som blev paapekt for det samlede

haandverk, gjennemgaaende ogsaa for de enkelte faggrupper. Samtidig merkes

at faggruppernes karakter gjør sig gjældende bande i bygd og by. Særlig er

dette tilfældet for gruppe VIII og IX, mens gruppe III paa grund av baatbyggeriets

stærke repræsentation i bygderne der antar en anden karakter end i

byerne.

Med hensyn til haandverkere som hadde avlagt svendeprove skal bemerkes,

at disse utgjorde 4 806 eller ea. 23 pet. av dem som hadde utstaat læretid.

Blandt landshaandverkerne var svendeprove avlagt av 1 439 eller ea. 11 pet av

dem som hadde utstaat læretid, blandt byliaandverkerne 3 367 eller ea. 46 pet.

Ovenfor er behandlet de vigtigste forhold vedkommende fagutdannelsen, men

det staar endnu igjen at undersøke hvordan den stiller sig for de forskjellige

aldersklasser. Herigjennem kan man faa et indblik i hvilken utvikling haandverkernes

fagutdannelse har været gjenstand for.

Nedenstaaende tabel gir en oversigt over antallet av haandverkere som har

utstaat læretid og gjennemgaat fagskole i aldersklasserne: Ender 30 aar, 30--49

aal, 50 aar og over :

Selvstændig arbeidende

haandverkere.

Riket:

Samtlige selvstændige

haandverkere

Herav: med fagskoleutdannelse

. . . .

med utstaat

læretid . . . .

Bygder:

Samtlige selvstændige

haandverkere

Herav : med fagskoleutdannelse

. . .

med utstaat

læretid

Byer:

Samtlige selvstændige

haandverkere

Herav: med fagskoleutdannelse

. . .

med utstaat

læretid

Absolute tal. Relative tal.

flaandværkere som 1 december var : Haandverkere som 1 december var:

Under 30-49

30 aar.' aar.

50 aar

og over.

Tilsammen.

Under

30 aar.

30-49

aar.

50 aar

og over.

Tilsammen.

3 873 13 395 10 269 27 537 14.1 48.6 37.3 100.0

529 1 672 846 3 047 13.7 12.4 8.2 11.1

3 178 10 438 7 343 20 959 82.1 78.2 61.8 76.1

3 163 9 136 6 610 18 909 16.7 48.3 35.o 100.o

377 932 458 1 767 11.9 10.2 6.9 9.3

2 565 6 773 4 392 13 730 81.1 74.1 66.4 72.6

710 4 259 3 659 8 628 8.2 49.4 42.4 100. 0

152 740 388 1 280 21.4 17.4 10.6 14.8

613 3 665 2 951 7 229 86.3 86.1 80.7 83.8


83*

Man vil av denne tabel, som omfatter alle selvstændig arbeidende haandverkere

i 1910, forst se at haandverkernes aldersopbygning i bygd og by er

meget forskjellig, hvilket forøvrig ogsaa fremgik av opgaverne over det aar

hvori de begyndte at arbeide som selvstændige.

Betragter man antallet av haandverkere som hadde utstaat læretid og gjennemgaat

fagskole vil man se at der g en forholdsmæssig stigning i antallet fra

den ældste til de yngre aldersklasser, likeledes at der er en storre vekst i forholdstallet

for læretiden i bygderne end i byerne.

Ovenstaaende tal synes at antyde at der er foregaat en utvikling i retning

av mere almindelig fagutdannelse, og likesaa at denne utvikling for læretidens

vedkommende er gaat raskere i bygderne end i byerne.

For man uttaler noget bestemt herom maa man imidlertid se hen til forholdet

ved de enkelte faggrupper over hvilket omstaaende tabel gir en oversigt :

(Se tabellen næste side.)

Betragter man her først forholdet vedkommende læretiden vil man, ved at

sammenligne den yngste og ældste aarsklasse, finde at det gjennemgaaende bande

for bygd og by er en storre procent av den yngste klasse som har gjennemgaat

læretid. En undtagelse herfra danner gruppe XI i bygderne og gruppe III, V

og VII i byerne. (Man ser her bort fra den ubetydelige gruppe I). Sammenstiller

man isteden de to ældste aarsklasser, vil man kunne iagtta en forholdsmæssig

stigning i antallet av haandverkere med utstaat læretid fra den ældste til

den yngre aarsklasse for alle grupper undtagen V og XI i bygderne og V i

byerne. Sammenligner man endelig de to yngste aarsklasser finder man en storre

procent med utstaat læretid i den yngste klasse for alle grupper i bygderne

undtagen VI og XI For byerne er derimot forholdet mellem disse to aldersklasser

mere uregelmæssig, idet 4 grupper, nemlig III, VII, IX og XI har en

lavere procent med utstaat læretid i den yngste klasse end i klassen 30-49 nar.

I bygderne er der altsaa en stigning fra aldersklasse til aldersklasse i gruppe

II, III og VII—X, i byerne i gruppe II, VI, VIII og X.

I dette forhold vil det imidlertid være rigtigst at sætte den yngste aarsklasse

ut av betragtniug, da der er forholdsvis mange haandverkere under 30 aar

som endnu ikke er gnat over i selvstændig stilling og saaledes ikke er tat med

her. Holder man sig alene til de to ældste aarsklasser indskrænker avvikelsen i

stigningen sig som ovenfor nævnt til gruppe V og XI. Da begge disse grupper

imidlertid er meget faatallige og da avvikelsen heller ikke er særlig stor synes

det som man er fulgt berettiget til at slutte at der er foregaat en utvikling mot

en mere almindelig fagutdannelse.

For fagskoleutdannelsens vedkommende ser man at der er stigning i forholdstallene

fra ældste til næstældste aldersklasse for alle grupper undtagen V, VIII

og XI i bygderne og XI i byerne. Forholdet stiller sig altsaa for fagskoleutdannelsen

omtrent likedan som for læretiden.


1 )i

...1 1...i

• 1... 1 )....1

k

'Z 'Ell At' E i Pi Ei E 4 PP

.

• •

. • •

. 4.' . . . . 4, • • •

ci) . • • •

. • .


• •

g

,-I

• •

a) . a., • • • •

. Ei • • •

. .

.• .„.,

• .

,--, ,-

. . .

. ;., . g : ;--,

-4-,

-4-, . .

-4-,


. . .

. bn : ,-,

g . .. r.

g

,--,

;-, 0 . rt • .

•-,

•,.., ▪ u., • • ,„ . .

. p-r . . ,-, cd

tlE • -4•,, .

.-, . a)

, g • ---, .

;-, . , m • ,-, . •

--1•• . P F-1 ;.•4

.

;••1

7J, . :

-I-,-.1.•

.

CL) g

. g E • • --i-,

. .

• .1

WO g •

.

.

;••+ • ...,

a)

. ;.--1,

;••4 ÖJD Cd •

,e), • ,r..cd ”•-i -4-, 0 a) at • ,---,

i-g . .

buIT - 1r-d ;:-, F:JD • 60 rg ,._

. . gr,: n, 75 g • g . . .

•,-., ..., . ,..., • PL-,4

. . bf) r.':

ts) '-

• . -, • ,..., , -sz r'..'

, ;-,

• '7g

pw .,-, ;--,

,-ct

••-:, . ▪ . . E., •,-, a.) g

-4-,g

at

,- '---1 "

;•-■ ,--;1(1:11)

(1.) —, ct a.,at ct '''' • r-I ..z

C

• 1-4 "-8

• cm co c5,l01 tstr.5O1

00 o6 cA 4

f■.1 C\1

e 01 CO 00 C, kr,01 ,t, kO. CO

6 -1; s--+ o-: ui 4 -4 ci ei

—4 ,-, 1.-.1 7--1 r•-i

oo • -* • •

t- ceS c6 cr;

-71.7 ot)

•!,14 0 1 ■:1•1

. c) co co oo • • •

4 s-r, cI

sc.:,

1 O c.! ,1 ko CO 0 CO

C; 7-• ■ Ci 06

• r-{ GN1 Ct0

r?"

0\1 cm

o CO t.••• t- CO co

o6 ,t;

7-1 N 7-4

W CO CO t-- t- co cm CO

r-1

ca GO G 00 = t- or)

06 --: C; 1--: VS vi ceS sci ci

C't0 krD

(=>

CO 00

ct co -I. to

oo oo

kr, G\I

« N

IN• CI IC C•••

I,. CO • ••••4 C

• •

C 0

cri C•••

te 4

O • (m co t-- ool t-

o c7., t-- coo Cn C.- c= 00 00 00

■-i

0 co 0 CO 0, . CT, I-, 0 CO

• •

C3 06 C6 C.- --, c:5 3-; s--■ 4

t,- ts. COCO 00 C\1 •et, 0 CO C,

• • • •

c.6

r-:

CC GO 00 00 GO C.- 00 OGO 00

cn oo

c:5 4 06 scSO ci

x oo œ oo t t'-

8 4 4'


-








Læretidens

hengde.

17.1 Tinder 1 aar..

10.3 9.2

21.7 1--2 nar

16.1 12.9

2--3 -

3--5 -

5 nar og over

Haandverkere

under

30 a,ar.

Riket.

Haandverkere

30-49

aar.

flaandverkere

50 aar

og over.

28.9 26.3 21.2

30.1 44.4 50.7

2.2 2.9 6.0

100.0100.o 100.o

85*

Hvorledes haandverkerne i de tre aldersklasser fordeler sig efter læretidens

længde viser nedenstaaende tabel:

Ha andverkere

under

30 aar.

Relative tal.

Bygder. Byer.

Haandverk

ere

30-49

aar.

Haandverkere

50 aar

og over.

Haandverkere

under

30 aar.

Haandverkere

30-49

aer.

Haan dverkere

50 aar

og over.

21.014.9 13.9 1.1 1.7 2.2

26.4 22.3 18.7 '2.3 4.8 4.4

29.4 27.8 24.4 26.7 23.7 16.5

20.9 31.7 37.3 67.9 67.8 70.4

2.3 3.3 5.7 2. 0 2.0 6.5

100. 0100. 0 100. 0 100.0 100.o 100.o

Koncentrationen om en kortere læretid viser sig at være større i de to

yngste aldersklasser end i den ældste. For landshaandverkerne er forskyvningen

fra en læretid paa over 3 aar til en kortere læretid temmelig stor, for byhaandverkerne

meget mindre. For de sidste foregaar forskyvningen væsentlig fra en

læretid paa 3 nar og over til en læretid paa 2-3 nar. For landshaandverkerne

fortsætter derimot forskyvningen helt ned til den laveste læretid under 1 nar. Ved

en læretid under 1 any er den forøvrig meget liten mellem aldersklasserne 50 nar

og over og 30 - 49 nar.

Av samme grund soin ovenfor ved sammenligningen mellem antallet av

haandverkere som hadde utstaat læretid i de forskjellige aarsklasser blir det

ogsaa her rigtigst at se bort fra aarsklassen under 30 nar for at bringe paa det

rene, om der er foregaat nogen forandring med hensyn til læretidens længde.

Sammenligner man alene de to ældste aarsklasser viser der sig som ovenfor

paapekt ogsaa for disse at koncentrationen om den korte læretid er sterkere i den

yngre aarsklasse end i den ældre.

Undersøker man derpaa læretidens længde for de enkelte faggrupper inden

de to ældste aarsklasser gjenfinder man ogsaa her samme tendens bande i bygd

og by. En undtagelse danner forsaavidt gruppe III (bande i bygd og by) som

forskyvningen fra den ældste til den yngre aarsklasse her hovedsagelig foregaar

henimot en læretid paa 3-5 nar.

Det synes saaledes som man er berettiget til at anta at der er foregaat en

utvikling i retning av en kortere læretid. Man skal i denne forbindelse minde

om, at antallet av haandverkere som overhodet har utstaat læretid er steget.

Forholdet vil altsaa være det, at den forholdsvis kortere utdannelse kommer flere

tilgode end den tidligere langvarigere utdannelse.


Farens livsstilling.

Private selvstændige nærings-

drivende :

Haandverkere i samme fag

i andre fag

Gaardbrukere, forpaktere og fiskere

Selvstændige ved handel og omsætning

Andre selvstændig næringsdrivende

Embeds- og bestillingsmænd .. ..

Privatbetjenter

Arbeidere :

Haandverksarbeidere i samme fag. .

i andre fag

Husmænd

Sjommnd

Andre arbeidere

Andre livsstillinger

Livsstilling uopgit

Tilsammen

86*

Angaaende arbeide utenlands og avlæggelse av svendeprove inden de forskjellige

aldersklassn- henviser man i det store og hele til tabellen. Antallet av

haandverkere med svendeprøve er større blandt de yngre end blandt de ældre.

For byernes vedkommende er stigningen i denne henseende betydelig, for bygderne

ganske svak og bare gjældende fra ældste til næstældste aldersklasse.

3. Selvstændig arbeidende haandverkere, fordelt efter

farens livsstilling.

De opgaver som findes i tabel 17 tjener til at belyse fra hvilke befolkningsklasser

haandverksstanden rekrutteres. Disse opgaver angir farens

for dem som 1 december 1910 var selvstændig arbeidende.

En oversigt over dette forhold gir nedenstaaende tabel :

Haandverkere fordelt efter farens livsstilling.

Absolute tal.

Relative tal.

Riket. Bygder. Byer. Riket. Bygder. Byer.

5 340 3 081 2 259 19.4 16.3 26.2

3 357 1 982 1 375 12.2 10.5 15.9

9 944 7 723 2 221 36.1 40.8 25.7

413 167 246 1.5 0.9 2.9

415 301 114 1.5 1.6 1.3

491 280 211 1.8 1.5 2.5

377 205 172 1.4 1.1 2.0

87 11 76 0.3 0.1 0.9

149 61 88 0.5 0.3 1.0

3 108 ‚2727 381 11.3 14.4 4.4

693 307 386 2.5 1.6 4.5

2 472 1 685 787 9.0 8.9 9.1

319 137 182 1.2 0.7 2.1

372 242 130 1.3 1.3 1.5

27 537 18 909 8 628 100.0 100.0 100.0

De fleste haandverkere stammer fra gaardbrukerstanden, nemlig 33.3 pct.

Fra haandverksstanden stammer 31.6 pct. og fra arbeidsklassen 23 6 pct. (herav

er husmandsklassen repræsentert med 11.3 pct., sjomandsstanden med 2.5 pct.,


87*

haandverksarbeiderne med 0.8 pct. og andre arbeidere med 9 pct.) Alle de øvrige

klasser var svakt repreesentert. Det er bare fiskerne som naar op over 2 pct.

(2.4 pct.)

Blandt landshaandverkerne er der langt flere hvis fædre var gaardbrukere

og husmænd (henholdsvis 37.5 pct. og 14.4 pct.) end blandt byhaandverkerne

(henholdsviF' 24.2 og 4.4 pct.) I motscetning hertil er der flere av byhaandverkerne

hvis fædre var haandverkere og sjømænd (42 i pct. og 4.5 pct.) end av

landshaandverkerne (26.8 pct. og 1 G pct.)

For dem som stammer fra haandverksstanden lægger man merke til, at mens

26.2 pct. av byhaandverkerne arbeidet i samme fag som sin far, var dette bare

tilfældet med 16.3 av landshaandverkerne.

At der blandt byhaandverkerne er saa mange, soin stammer fra gaardbrukerklassen

staar selvfølgelig i forbindelse med den betydelige indflytning fra landdistrikterne.

For forholdet inden de enkelte faggrupper og fag henvises til tabellen, idet

man gjor opmerksom paa at: gaardbrukerstanden er forholdsvis sterkest repreesentert

i gruppe VII baade i bygder og byer (henholdsvis med 45 pct. og 33 pet.),

svakest i gruppe XI (ca. 19 pct. og 9 pct.), haandverksstanden er forholdsvis

sterkt repræsentert i gruppe II og VI for bygderne (35 pct. og 34 pct.), handelsstanden

i gruppe VIII og XI for bygderne (14 pct.) Forholdet forovrig utviser

temmelig stor jevnhet.

Opgaverne over farens livsstilling er i tabel 17 fremstillet for de tre tidligere

anvendte aarsklasser. Man faar herigjennem en antydning av utviklingen

i dette forhold.

Nedenstaaende tabel gir en oversigt herover for de hyppigst forekommende

livsstillinger:

Farens livsstilling.

Haandverkere i samme fag. .

i andet fag . .

Gaardbrukere

Andre livsstillinger

Livsstilling uopgit

Haandverkere

under

30 aar.

14.3

9.5

45.1

29.9

1.2

100.o

Relative tal.

Bygder. Byer.

Haandverkere

30-49 aar.

Haandverkere

50 aar

og over.

Haandverkere

under

30 aar.

Haandverkere

80-49 aar.

Haandverkere

50 ear

og over.

16.1 17.1 23.5 28. 0 24.5

10.0 11.7 15.5 16.6 15.3

39.1 37.5 14.9 20.5 30.3

33.7 32.2 45.1 33.5 28.1

1.1 1.5 1.0 1.4 1.8

100.o 100. 0 100.o 100. 0 100.o

7


Antal haandverkere født i:

Rikets bygder

Rikets byer

Utlandet

Fødested uopgit

Tilsammen

88*

Betragter man forholdet for landshaandverkerne, vil man se, at der er færre

i alderen under 50 aar som stammer fra haandverksstanden og fiere som stammer

fra gaardbrukerstanden end i aldersklassen over 50 aar. De som stammer fra

andre befolkningsklasser er forholdsvis talrikst i aldersgruppen 30-49 aar, mindst

talrike blandt haandverkere under 30 aar.

For byhaandverkerne ser man at der er færre som stammer fra gaardbruksstanden

og flere fra «andre» klasser i de to yngste aldersgrupper end i den

ældste. De som stammer fra haandverksklassen er forholdsvis talrikst i aldersgruppen

30-49 aar. Av haandverkere, som stammer fra andre livsstillinger

findes paafaldende mange i alderen under 30 aar.

I de enkelte faggrupper finder man at haandverkere som stammer fra guardbrukerstanden

er forholdsvis sterkere repræsentert i de yngre end i den ældste

aarsklasse i bygderne, mens det motsatte er tilfældet for byerne. Haandverkere

som arbeider i samme fag som sin far viser sig i byerne at være sterkere

repreesentert i aldersklassen 30-49 aar end blandt haandverkere over 50 aar.

For landshaandverkerne og yngste aldersklasse i byerné er der ujevnhet i de

forskjellige faggrupper.

For de øvrige haandverkere som stammer fra haandverkerstanden kan der

hverken i bygd eller by paavises nogen gjennemgaaende tendens for de forskjellige

aarsklasser.

4. Haandverkernes fødested.

Om dette forhold indeholdes opgaver i tabel 18 og 19.

Av de 27 357 selvstændige haandverkere i riket var 21 789 født paa landet,

4 059 i byerne i Norge, 1 523 i utlandet. 166 hadde ikke opgit fødested. Som

man ser er den alt overveiende del, ca 80 pct. tacit paa landsbygden i Norge.

Forholdet stiller sig saaledes for de haandverkere som paa tællingsdagen

arbeidet i bygderne, respektive byerne:

Absolute tal,

Relative tal.

Haandverkere som 1 december 1910 arbeidet i:

Bygder. Byer. Bygder. Byer.

17 292 4 497 91.5 52.i

831 3 228 4.4 37.4

637 886 3.3 10.3

149 17 0.8 0.2

18 909 8 628 100.0 100.0


89*

Man ser at over halvparten av byhaandverkerne var fodt paa landet, mens

bare vel 4 pet. av landshaandverkerne var fodt i byerne. Antallet av haandverkere

fodt utenfor riket var ogsaa betydelig storre i byer end i bygder. Av

disse sidste var den alt overveiende del fodt i Sverige og Danmark, av landshaandverkerne

505 i Sverige, 101 i Danmark og 31 i andre land, av byhaandverkerne

608 i Sverige, 146 i Danmark og 132 i andre land.

Der er adskillig ulikhet mellem de enkelte faggrupper i denne benseende.

Man hitsætter følgende opgaver for bygder og byer med uteladelse av de ubetydelige

grupper I og IV:

(Se tabellen næste side.)

Man skal særlig henlede opmerksomheten paa det store antal baade av landsog

byhaandverkere i gruppe VII og IX, som er født i rikets bygder, og paa det

motsatte forhold i gruppe XI. For byhaandverkerne merker man sig desuten i

gruppe V det store antal som er født i byerne og i gruppe IX det store antal

født i utlandet. Ikke langt fra halvparten av samtlige byhaandverkere som var

fodt utenfor riket tilhørte denne gruppe, nemlig 412 av 886. Av disse 412 var

de 318 fodt i Sverige.

Ovenfor har man udelukkende holdt sig til forholdet mellem haandverkere

født i rikets bygder og byer samt i utlandet, set i forhold til arbeidsstedet paa

tællingsdagen. Tabel 18 og 19 indeholder imidlertid noiere opgaver i denne

retning og man hitsætter efter disse:

Av landshaandverkerne var 56.6 pet. født i det herred hvor de hadde sit

arbeidssted 1 december 1910, 28.0 pct. var født i andre herreder i samme landsdel,

2.9 pct. i byer i samme landsdel, 6.9 pct. i andre herreder i Norge, 1.4 pct. i

andre byer i Norge og 3.3 i utlandet. Av byhaandverkerne var 25.2 pct. født i

den by hvor de hadde sit arbeidssted 1 december 1910, 7.2 pct. i andre byer

i samme landsdel, 37.4 pct. i herreder i samme landsdel, 5.0 pct. i andre

byer i Norge, 14.7 pct. i andre herreder i Norge og 10 3 pct. i utlandet. Man

ser i hvor langt storre utstrækning byhaandverkerne rekrutteres utenfra end

landshaandverkerne

Hvorledes forholdet stiller sig i de 3 største byer viser nedenstaaende tabel:

Haandverkerne

som 1 december

1910 arbeidet i:

Kristiania

Bergen

Trondhjem

Andre byer

Samme

by.

18.2

45.6

24.3

25.7

Andre

byer

i samme

landsdel.

6.4

1.8

4.4

8.6

Herreder

i samme

landsdel.

Relative tal.

Haandverkere fodt i:

33.5

38.0

49.0

38.5

Andre

byer

i Norge.

5.3

2.9

4.6

5.4

Andre

herreder

i Norge.

20.6

9.2

12.5

12.6

Utlandet. Fødested

uopgit.

15.8

2.5

5.2

8.9

0.2

0.3

Tilsammen.

100

100

100

100


a)


• 5-4

ca

Z-.4)

;ci)4. •

• E ;.-,

P8

--1- . • •

. . . .

. . ...

;..7' • . .

a) . . .

-4-,. . . •

g . . .

a) . • • .

.


E •. .

.

g . . . .

;..4 .

-4-,E

7) .

g

. : • ;.. ''' .

. ,,,, •

.

7)

. g

.4' • ... rg at'

g . g ;..,

-4-,• .. ca

... •

. ..

. . E EE

b1)

bip

a)

a.)

Przl

pr.z7:5

Ca • • •

;...

7)

... ,-.

• Cq cç cr, cf:) c5, cs,

• • • • • • • •

= GO IC G\1 r•-4

o C'Z GO 00 Cr. C..• Cf0 00 CO

cci o6

Gm 00 .0 00

00 C n 1-1 C.SD

C5 6 6

C) u0 00 -4+ 0

c; t•-•:

• t•-• CID 711 G\1 t•-•

0 . GO ." V .41 V 0

;14.)

o6 ci cc; o6 o6 o6 ci

•-•4

GO 0 kt0 •—■

p

V 0, V ",t.I Ct..Z

C-7 6 6 6

90*


91*

Som man ser skiller Bergen sig sterkt ut fra de øvrige byer, idet 45.6

pet. av dens haandverkere var fodt paa stedet, mens dette i Kristiania bare

var tilfældet for 18.2 pct., i Trondhjem for 24.3 pet. I alle byer var tilgangen

utenfra størst fra de nærmestliggende herreder. Av de fremhævede byers haandverkerstand

er det Kristianias som rekrutteres sterkest baade fra fjernere liggende

distrikter i Norge og fra utlandet, henholdsvis med 25.9 pet. og 15.8 pet. mot

Bergen med 12.1 pet. og 2.5 pet. og Trondhjem med 17.1 pet. og 5.2 pct.

Forøvrig vil forholdet fremgaa av tabellerne.

5. Kvindelige haandverkere.

Ifølge den ramme som er trukket for Haandverksteellingen er det indlysende

at den alt overveiende del av den kvindelige smaaindustri falder utenfor denne

I Haandverkstællingen var det bare 330 selvstændig arbeidende haandverkere,

som var kvinder 1. Av disse tilhørte den overveiende del eller 300 skrædderhaandverket,

var bakere, 4 buntmakere, 4 barberere og frisører og 1 gravør.

301 av disse var landshaandverkere, nemlig 286 skræddere og 15 bakere.

Ifølge tabel 14, hadde 267 av de kvindelige skræddere i bygderne utstaat

læretid, 17 gjennemgaat fagskole og 13 avlagt svendeprove. Læretidens længde

var for de fleste, 214, under 1 aar, bare 12 hadde utstaat en længere læretid end

2 aar. Av de 14 kvindelige skræddere i byerne hadde 11 utstaat læretid, 1

avlagt svendeprøve og 1 arbeidet utenlands i faget.

For de øvrige fag og forhold henvises til tabellerne 12, 13 og 14.

Det bemerkes at der ialt var 18 av de kvindelige haandverkere som hadde

avlagt svendeprove, derav 14 skræddere, 1 baker, 1 bundtmaker og 2 gravorer.

Slutning.

1. Sammenstilling av Fabriktællingens og Haandverks-

tællingens opgaver.

Som nævnt i første avsnit av indledningen var det byraaets forutsætning at

Fabriktællingen og Haandverkstællingen tilsammen skulde gi et billede av Norges

Fabrik- og Haandverksindustri. Idet man gaar over til at sammenstille enkelte

av hovedresultaterne for de to tællinger skal man gjøre opmerksom paa at der

herved ikke er git en fuldstændig oversigt over Norges industri. Som tidligere

omtalt omfatter Fabriktællingen bare den del av Norges storindustri som i

aaret 1909 var underkastet fabriktilsyn og Haandverkstællingen omfatter bare

den del av den lille industri som her er regnet som haandverk. Utenfor begge

tællinger falder saaledes en ikke ubetydelig del av de erhverv som henregnes til

industrien.

Enker som fortsætter sin mands haandverk ikke medregnet.


92*

En sammenstilling av disse to tællingers resultater frembyr paa enkelte

punkter vanskeligheter. For det første derved at der ligger et aar mellem

dem, hvad der dog ikke er av væsentlig betydning, dernæst derved at tællingstiden

for den ene, Fabriktællingen, var 31 december, mens den for

Haandverkstællingen var 1 december, endelig derved at man i Fabriktodlingen

har hat materiale til at kunne beregne det samlede personel i driftstiden,

i Haandverkstællingen bare anslagsvis har kunnet angi det samlede personel paa

tællingstiden.

Paa grund av disse forhold maa man ved en sammenligning gaa ut fra

bedrifter, arbeiderantal og personel i december maned.

Om staaende tabel gir en oversigt over hovedresultaterne for

tællinger.

(Se tabellen næste side.)

Ialt omfattet de to tællinger 35 588 bedrifter med 114 070 arbeidere og ialt

159 018 personer. Herav tilhørte 3 821 bedrifter med 85 131 arbeidere og

98 313 personer Fabriktællingen, 31 766 bedrifter, 28 939 arbeidere og 60 705

personer Haandverkstællingen. Som nian ser ligger industriens tyngdepunkt maalt

efter bedrifter hos haandverket, malt efter arbeidere og personel hos fabrikindustrien.

Med hensyn til forholdet inden de enkelte industrigrupper vil man se at

haandverket ikke er repræsentert i gruppe I—II (Grubedrift og hyttedrift),

VI (Kemisk industri) og XV (Forskjelligartede bedrifter) og at fabrikindustrien

ikke er repræsentert i gruppe XIV (Bygningsindustri). For de øvrige gruppers

vedkommende sees, at haandverket har overvegten i bedriftsantallet i alle grupper

undtagen gruppe VII (Fremstilling av varme- og belysningsstoffer) og gruppe VIII

(Polygrafisk industri), mens fabrikindustrien paa grund av at dens bedrifter

gjennemgaaende er større, har flest arbeidere i alle grupper undtagen gruppe XII

(Beklædningsindustri) og de fleste personer i alle undtagen gruppe IV (Metalindustri)

og gruppe XII. Forholdet mellem haandverks- og fabrikindustri varierer

forøvrig inden de enkelte grupper. Størst er fabrikindustriens overvegt i gruppe V

(Forarbeidelse av maskiner etc ) gruppe VIII (Tekstilindustri), IX (Papir-, lærog

gummiindustri) og XIII (Polygrafisk industri).

Som tabellen viser er der en meget stor forskjel paa haandverkets og

fabrikdriftens opbygning i industrigrupper. Mens f. eks. bygningsindustrien og

beklædningsindustrien tilsammen hadde over 50 pct. av personalet i haandverket,

var den forste overhodet ikke reprmsentert i fabrikindustrien den anden ganske

ubetydelig.

Forholdene vil forovrig fremgaaa av tabellen.

Som nævnt har man ovenfor holdt sig til personalet paa tællingstiden. Da

december maaned imidlertid for begge industrier er en stille tid er antallet av

personer paa denne tid noget for lavt. For fabrikindustrien foreligger opgave

over det gjennemsnitlige antal personer i driftstiden, hvilket beløp sig til 105 042;


-4


'


• g • • a)



• • 4, g

• • • ct • : : . • . a' """ a)

-4.

. . . gs . . . .

. .

. . . ci, . „ 4. . . . .

rCi

CI)

.....

.....

.

Cd

. . . . . CI) . . . . g

. ....

....

o■I

. 7__L'

_.: : bp . ., . . . H

• • •

• • . •

• • g •.

;•-t

+. CL)

e4-1 •-■

17:7S

--, C.- 00 H4 DC Cl

. gQ CC

0 •-•4

N C..

L-- . HI N 00 C:t c.C) 0

d, CCO

CO GO

V:

C)

CC

t...

0

cr.,

CZ

,..C) CO

Cn

Hi CO

0 IC

•-•4 0

Ci CO 00

0

-4-O 5',

0

Hi

'• ''

i C d, .-I 0 Cl 0,1 CO CO ri CC r-i

r-i

Cl

CA

ri

ri

N di Nri ri

IC

CS'J

cl, r-I

OQ

Fl Tt

?.

.

.4 N

CC

CO

C....

-,

C... ri

=

N

7t■ CO

00 H

00

0.-

.70 N

CO

N

CO t.-

CO H4

01 N•

.7ti CO

N

t•-•

0

cd E -. rt.7.4, N C.- Cl CO .7? kr.', r-i 1 0 CO C7', N r-i op co c:,

l'i'2 •' O ,. .. C

CO N 00 ,..._, CO N ,.4 C .d., CO 7ti ,--1 0 CO 10

.711

.--, .--, „--, "--4

E-I c'd

ti 071 CO C•J 00 CO

,c) .rti ,--,

)0

CO

C7,

Co

VS)

7, 00

',

,-

..7t4 CO cS ,

..st .

T.)

734 i:-_, .., N a, ao 00

i 00 t-

', Cl N\I 00 ,. f

N .1, •... CA CO 00 CO

+0' .L.'

d 8

CO Cl r-i CZ CO 0 r—i CC k0

co

,.., pi

T. ,..Q .

. GO CO

,4


Fabrikindlistri 2

Haandverlisindustri 22 512

Tilsammen 22 512

o

94*

for liaandverkstællingen hvor ingen lignende opgaver haves, kan man, idet man

ser hen til arbeiderantallets svingninger i aaret, antagelig sætte det gjennemsnitlige

antal personer til ca. 65 000. Alt i alt skulde der saaledes ifølge disse

to tællinger være beskjæftiget ea. 170 000 personer i de industrigrener der her

er tale om.

Av opgaverne i omstaaende tabel vil man ha set at haandverksindustrien

har langt mindre bedrifter end fabrikindustrien. For at faa et billede av hvorledes

haandverket og fabrikindustrien fordeler sig pin store og smaa bedrifter har man

utarbeidet nedenstaaende tabel:

Fabrikindustri

Haamlverksindustri i 22 512

Tilsammen 22 512

o

Bedrifter med nedenstaaende antal arbeidere :

1-5 6-10 11-20 21-50 Over 50. Tilsammen,

1 457 735 630 542 435 3 799

8 045 826 301 75 7 31 766

9 502 1 561 931 617 442 35 565

Samlet personel i bedrifter med nedenstaaende arbeiderantal

1-5 6-10 11-20 21-50 Over 50. Tilsammen.

4 294 6 230 9 421 I17 469 67 628 105 042

24 173 6 860 4 414 '2282 464 60 705

28 467 13 090 13 835 19 751 68 092 165 747

Som det sees er det de smaa bedrifter som er de talrikste baade i haandverk

og fabrik For haandverket ligger, som for omtalt, industriens tyngdepunkt hos

bedrifter uten arbeidere, naar man udelukkende tar hensyn til bedriftsantallet, for

fabrikindustrien hos bedrifter med under 10 arbeidere. Tar man personellet i

betragtning vil man se, at tyngdepunktet for fabrikindustrien ligger hos bedrifter

med over 50 arbeidere, for haandverket hos bedrifter med under 6 arbeidere

(noiagtigere hos bedrifter med under 3 arbeidere). For begge industrier underett

ligger tyngdepunktet maalt efter personellet hos bedrifter med over 20 arbeidere.

I Hoved- og bibedrifter. 2 Gjellnemsnitlig antal personer i driftstiden. 3 Arbeidere

bedrifter.


95*

Av de øvrige forhold som er behandlet i de to tællinger indskrænker man

sig her til at nævne arbeiderantallets fordeling paa de enkelte maaneder. Sættes

arbeiderantallet i januar maaned lik 1 000 og utregnes antallet i de øvrige i forhold

hertil faar man :

Januar

Februar

Mars

April

Mai

Juni

Fabrikt.

1909.

Haandvt.

1910.

1 000 1 000

999 999

984 1 041

1 010 1 339

1 053 1 421

1 080 1 446

Juli

August

September

Oktober

November

December

Fabrikt.

1909.

Haandvt.

1910.

1 068 1 421

1 070 1 419

1 070 1 438

1 063 1 306

1 058 1 262

1 021 1 220

Svingningerne i arbeiderantallet er altsaa langt storre for haandverket end i

fabrikindustrien, mens bevægelsen ellers er temmelig lik Den mindst travle tid

falder for begge i januar mars, den travleste i sommermaanederne. Juni betegner

for begge et maksimum. Om forskjellen i svingningernes størrelse er

tidligere talt (side 49-50), man skal kun bemerke at seesongindustriens storre betydning

for haandverket ikke synes at fremgaa av opgaverne over den gjennemsnitlige

driftstid.

Denne var for fabrikindustrien 38.3 uker, for haandverket 39.7. Under

sammenligning her maa man imidlertid ta i betragtning at der ikke i fabrikindustrien

er skjelnet mellem hoved- og bibedrifter saaledes som i Haandverkstællingen.

Bibedriftene spiller imidlertid en ikke ubetydelig rolle i enkelte

grupper i fabrikindustrien, særlig i trævareindustrien (beekkesagene). Man vil

se at det for en væsentlig del er denne gruppe med sin overordentlig lave

driftstid (24.8 uker) som gjør at driftstiden for fabrikindustrien ligger saa lavt.

Beregner man driftstiden for haandverket underett, bibedrifter og hovedbedrifter,

faar man 37.5 uker, altsaa en lavere driftstid end for fabrikindustrien.

Haandverksbedrifter som i 1909 stod under fabriktilsyn er som nævnt tat

med i Fabriktællingen, ikke under Haandverkstællingen Det har selvfølgelig sin

interesse at sammenstille disse med Haandverkstællingens opgaver. En saadan

sammenstilling har imidlertid vist sig forbundet med fiere vanskeligheter. Fagbetegnelsen

paa Fabriktællingens skemaer gir nemlig ikke altid veiledning og det

er ikke let paa grundlag av de øvrige momenter at bedømme om en bedrift er at

regne som haandverk eller fabrik. For endel bedrifter, soin ogsaa har besvart

Haandverksteellingens skemaer, har man dog undgaat at gaa tilbake til Fabriktællingen,

for de øvrige har dette været nødvendig

Man har gjennemgaat originalskemaerne for denne tælling og ved hjælp av

momenter som bedriftenes art, arbeidsmaskinernes antal og art, drivkraftens storrelse,

arbeidernes fagstilling og lign. har man utsortert de som synes at maatte

regnes med under haandverk.

Jfr. Norges Off. Statistik V 147, side 36.


14 11 .g1'':i g, 4,-, O-

.g7 1 414 4' 4

. ;•-, . . .....

. . a) .... .

. . . ....

.

. . .. . ...

.

. E .

. . . . . . .

. . . . . .

. E . . . . . .

.

s.4

.

g .

• • .

. . ri, E

• • A

a)

.

cd

. .

.

a)

. .

S•4

. . .

-I. :

• •

E

. .

.

. . 0 • • • • •

. A's . -I. • • • cp . .

. G). u, zn . . .

. .

. + .., , : -,1

• •

. .

. . W • • • 7-3

. .

. . W . ,4-1. .

0

E br . ., .„ .

.

o

;44. g

.,..

;-., .

. E . .

. • ;..4

a) . .,

.

cl. g o

.

.

7:1

g bp . rT:

;-1 '

W

.

P.1

.

.,-, . g

. g ;-4 c%, • ,-.,

g .

. .,.., •.,..,

ad bk -1-D

.

".4' g•• ••-t

. g a) .

tkiD

•. ts) . . -....,

E .. .. .

tE

s. .. +,

93 --,- .

s.

;••■ 0

. ..

,•

. E

.., • . -.,. E .•,-D .

. a)


44,

4.,a) ...,

. 't

bp g bi) s•-, • g

gd 0 -,.

., • , c

,-ol

I>

blD .

;•• g • ,-, cd -4 ■

0 w cd

;..,

g .,.., g

a) --,., . rn cc

. går

bP -, , A

tlID tip g r.z

-,, . g g g rd•.1 88 a) g g .. .

• • r-4 ,', •,-, • ,-, .

bf rg g . g .,-4

g •

a)

4., g g bi) ''

0 g

.,.., .24 .

..—■ .,

;.4 • ;-.

.0 •.

., . . 4-,.4.‘

• at x • ,•••■

;•-, g

-4•D cd ..

,•7• 1,...) ,,,,,)

;-■ cl.) ,-- P•4 ;•4

;-, c, tf

;•4

CO 0 Ut C itt kOr-I

.14 Et-4'

Trt CO at Cq C■ Ct

o •g

4.


97*

Ifølge disse opgaver var der, soin man ser, 733 haandverksbedrifter med

6 703 arbeidere som i 1909 stod under fabriktilsyn. Alt ialt var der saaledes

i 1909— T910 ca. 33 000 haandverksbedrifter med ea. 36 000 arbeidere eller et

samlet personel paa ea. 70 000. Nærmere kan man ifølge disse opgaver ikke

komme det virkelige forhold.

Ca. 2 pet. av samtlige bedrifter stod under fabriktilsyn og disse beskjæftiget

ca. 19 pet. av det samlede antal arbeidere. Det største antal av di sse tilhørte

den polygrafiske industri (boktrykkerne). De spiller en ganske ubetydelig rolle i

gruppe X og IX, mens deres betydning i gruppe I, V og særlig i gruppe XI

er meget stor.

Forholdet vil forovrig fremgaa av tabellen.

2. Haandverkets utvikling.

Naar man søker at sammenstille de ved nærværende haandverkstælling tilveiebragte

resultater med statistiske opgaver over haandverket i tidligere aar,

moter man betydelige vanskeligheter, dels paa grund av manglende opgaver, dels

paa grand av opgavernes forskjellige art.

Uagtet man derfor, bl. a. ogsaa for ikke at forsinke utgivelsen av nærværende

statistik over haandverkets stilling i 1910, for tiden ser sig nødt til at

avstaa fra en undersøkelse angaaende utviklingen, finder man det dog nyttigt at

nævne forskjellige kilder, der eventuelt vil kunne brukes i dette øjemed.

Man nævner saaledes de detailjerte opgaver, som de tre folketællinger av

1876, 1891 og 1900 indeholder angaaende antallet av haandverkere i de forskjellige

fag med oplysning om deres fordeling efter alder og egteskabelig stilling.

Tilsvarende opgaver vil om nogen tid foreligge ogsaa i folketællingstabellerne

for 1910.

Fremdeles de opgaver, der er meddelt i folketmllingstabellerne for tidligere

aar, av hvilke de der angaar aarene 1825-1865 vistnok er ganske summariske,

mens dog de i 1874 utgivne tabeller for 1801 angir haandverkernes fordeling

efter alder og egteskabelig stilling.

Ogsaa statistikken over folkemængdens bevægelse indeholder adskillige data,

der kan brukes til at belyse haandverksdriftens utvikling.


98*

Fremdeles er at merke de statistiske opgaver og andre oplysninger, som

femaarsberetningerne angaaende rikets og amternes økonomiske tilstand indeholder

vedkommende haandverkets stilling i ældre og nyere tider I femaarsberetningerne

for 1861-1865 og tidligere femaar findes saaledes for forskjellige fags vedkommende

temmelig fuldstændige opgaver over antallet av haandverkere med borgerskap.

Riksforsikringsanstaltens Industristatistik vil kunne belyse utviklingen forsaavidt

angaar de av samme omfattede haa,ndverk i aarene efter 1895.

Endelig fortjener at nævnes den av den parlamentariske Arbeiderkommission

av 1894 utgivne socialstatistik samt forskjellige i indstillingerne fra den kgl.

Toldkommission av 1879 og tildels ogsaa den Departementale Toldtarifkomité av

1903 meddelte oplysninger.


Tabeller.


Haandverkstælling 2

1910.

\NNIMM•11•1■111111=1•1.,111MOINIMIVIIIMINIMINIIMM,

Landsdele.

IV. Byerne i de storre

landsdele.

Ostlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen:

Nord-Norge

V. Bygderne amtsvis.

Smaalenene

Akershus

Hedemarken

Kristians

Buskerud

Jarlsberg og Larvik

Bratsberg

Nedenes

Lister og Mandal . .

Stavanger

Søndre Bergenhus .

Nordre Bergenhus .

Tabel I. Summarisk oversigt over haandverkSbedrifter

Antal Samlet antal

bedrifter arbeidere

drevet som : dec. 1910 i:

a.

hovederhverv.

b. a.

bi- hoveder-behverv.

drifter.

b.

bibedrifter.

Landsdele.

Antal Samlet antal

bedrifter arbeidere

drevet som: dec. 1910 i:

a.

hovederhverv.

b.

bi- hoveder-behverv.

drifter.

b.

bibedrifter.

2 3 4

(V. Bygderne amtsvis,

forts.)

2 3

4

1 I. Riket635

27 702 4 064 27 392 1 547 Romsdal

432 887

Sondre Trondhjem . 1 100 312 353

Nordre Rikets bygderTrondhjem

18 923 3 882 8 104 1 002 . 1 012 252 209

Rikets byer

8 779 182 19 288

Nordland

1 281 332

545

455

Tromso

454 92 210

Finmarken

79 37 69

II. De storre lands-

VI.

dele.

Byerne amtsvis

Østlandet

8 800 698 12 344 394

Oplandene

3 551 625 1 895

Smaalenene

605 16 1 146

145

Sørlandet

3 423 420 2 505

Akershus

51 2 63

112

Vestlandet

4 797 817 5 400

Kristiania

2 578 37 6 671

375

Trøndelagen

4 779 1 028 3 664

Hedemarken

153 3 361

411

Nord-Norge

2 352 476 1 584

Kristians

135 3 292

110

Buskerud

438 11 1 055

Jarlsberg og Larvik 534 9 807

IH. Bygderne i de

Bratsberg

369 12 602

storre landsdele.

Nedenes

335 8 467

Lister og Mandal . • • 399 7 668

Ostlandet 4 594 623 2 602

Stavanger

800 22 1 836

177

Oplandene 3 263 619 1 242

Bergen

776

133

4 2 221

Sørlandet

2 320 393 768

Nordre Bergenhus • • 36 1 34

70

Vestlandet 3 185 790 1 309

Romsdal

483 13

268

880

Trøndelagen 3 747 996 1 449

Søndre Trondhjem 376

289

8 1 121

Nord-Norge 1 814 461 734

Nordre Trondhjem • • 173 11 214

65

Nordland

225 6 267

Tromso

215 3 444

Finmarken

98 6 139

156

74

59

52

8

5

28

1

145

4

8

32

11

26

1

15

101

6

61

44

17

2

4 206 75 9 742

'288 6 653

1 103 27 1 737

1 612 27 4 091

1 032 32 2 215

538 15 850

1 026 151 599

1 463 169 1 137

1 667 273 704

1 596 346 538

1 283 186 581

822 117 285

1 046 143 406

769 94 223

505 156 139

625 163 287

1 451 324 756

1 109 303 266

217

12

42

107

122

45

50

66

57

76

20

41

29

20

21

34

151

83

VIl. Bygderne

fogderivis.

Rakkestad

Idde og Marker . . • •

Moss

Aker og Follo

Nedre Romerike . . • •

Øvre Romerike

Hedemarken

Vinger og Odalen

Solør

Søndre Østerdalen

Nordre Østerdalen

Nordre Gudbrandsd.

Søndre Gudbrandsd.

Toten

Hadeland og Land .

Valdres

393 86 239 3,

291 27 147 r

342 38 213 1

523 23 606 1'

424 71 314 37

516 75 217 17

551 85 249 31

257 62 87

335 51 120

340 30 214

184 45 34 11

241 66 52

260 80 87 2'

448 69 166 1

451 71 178 21

196 60 55


Antal

bedrifter

drevet soin :

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

Landsdele.

a.

hovederhverv.

b.

bierhverv.

a. b.

hoved-bi

be- bedrifter.

drifter.

Landsdele.

VII Bygderne fogderivis,

forts.)

lingerike

Elallingdal

Buskerud

gumedal og Sandsvær

Tarlsberg

LAarvik

3amle

gedre Telemarken .

vre Telemarken . .

gedenes

4ætersdalen

Viandai

Lister

Tæderen og Dalene

Ryfylke

iøndhordland

gordhordland

ardanger og Voss .

iogn

Slønd- og Nordfjord.

Sønclmør

Romsdal

■Tordmor

osen

rkedalen

uldalen

grinden og Selbu . .

Litjør- og Værdalen.

nderefen

amdalen . .

øndre Helgeland . .

ordre Helgeland . .

alten

ofoten o.Vesteraaleiì

enjen og Tromso

lten

ammerfest

anen

aranger

ardø

223

236

659

165

561

261

334

408

304

628

141

343

162

312

313

368

514

569

535

574

534

524

577

303

219

309

269

398

353

261

239

253

360

429

454

21

20

16

14 8

2

24

67

55

40

87

30

30

65

48

74

20

87

69

79

84

79

140

105

111

192

107

124

201

79

102

83

48

97

93

62

71

50

125

86

92

15 45

11 2

3

98

43

421

19

181

104

128

204

74

200

23

105

34

162

125

214

280

262

98

168

251

524

112

73

78

99

103

109

78

22

66

97

119

173

210

5

52

11

4

6

13

1

35 6

7

8

14

20

11

10

26 8

32

83

36

15

68

43

89

24

9

30

25

10

17

15

27

14 59

24

8

5

VIII. Bygderne

herredsvis.

Smaalenene

Trøgstad . . . .....

Askim

Spydeberg

Skiptvet

Rakkestad

Eidsberg

Rødenes

Romskogen

Aremark

Omark

Id

Berg

Skjeberg

Hvaler

Borge

Torsnes

Varteig

Tune

Glemminge

Kraakerøy

Onsø

Raade

Rygge

Moss

Vaaler

Hobøl

Akershus

Vestby (landdistriktet) .

Kraakstad

Aas

Frogn

Nesodden

Aker

Bærum

Asker

Urskog

Roland

Setskogen

Enebak

Fet

Serum

Skedsmo

Antal

bedrifter

drevet soin :

a.

hovederhverv.

76

58

41

27

61

93

28

9

38

25

36

48

52

28

46

126

73

47 8

59

32

40

19

26

38

24

62

43

28

50

135

107

74

82

86 8

37

42

35

34

b.

bierhverv.

2

29 28

11

22 482

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b.

hovedbibebedrifter.drifter. 3

30

50

29

15

34

7533

7 10

3 14

1 17

46

2 23

1 1

2 34 2

11 1

8

2

2

7

3 1

6

9

o

3

2 61321

46 5

45 1

1

2'2

40

14

15

27 2-

18

46

12

14

14

340

121

41

'2

1

5

3

11 47

24 38 18

7

11

5

5

1*

14

36

28

52

4

15 2

7

4 5

2

6

4 4


Haandverkstælling

1910.

Landsdele.

(VIII. Bygderne herredsvis,

forts.)

Lillestrom

Lørenskogen

Nittedalen

Gjerdrum

Ullensaker

Nes

Eidsvold

Nannestad

Hurdalen

Feiring

Hedemarken

Ringsaker

Nes

Vang

Furnes

Løiten

Romedal

Stange

Sondre Odalen .

Nordre ()dalen

Vinger

Eidskogen

Brandval

Grue

Hof

Aasnes

Vaaler

El verum

Trysil

Aamot

Stor-Elvedalen

Sollien

Ytre Rendalen

Øvre Rendalen

Lille-Elvedalen

Tonset

Togen

Kvi kne

1)ovre

Lesje

Sjaak

Kristians :

Tabel 1 (forts.). Summarisk oversigt over haandverksbedrifter

Antal

bedrifter

drevet som :

a.

hovederhverv.

40

14

46

31

121

91

138

74

33

'28

156

52

65

51

89

59

79

102

63

40

52

57

89

54

85

50

176

58

43

58 5

27

23

32

46

44

12

20

30

36

b.

bierhverv.

2

1

3

4

18

14

14

10

5

10

33

7

10

11

8

13

3

13

12

23

14

2

21

5

12

11

17 4

5

4

1

3

7

11

22

1

8

21

7

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

73

12

14

15

84

56

39

14

8

1

44

25

38

33

45

29

35

28

26

8

25

10

29

25

29

27

148

27

30

9

■••

b.

bibedrifter.

3 4

7

1

8

13

3

'2

2

8

3

2

4

8

2

14

9

5

2

3

2

4

2

1

3

1

2

Landsdele.

(VIII. Bygderne herredsvis,

forts.)

Lom

Vaage

Hedalen

Sel

Nordre Fron

Søndre Fron. ...

Ringebu

Øier

Ostre Gausdal

Vestre Gausdal

Faaberg

Biri

Snertingdalen

Vardal

Østre Toten

Vestre Toten

Eina

Kolbu

Lunner

Jevnaker

Brandbu

Gran

Sondre Land

Nordre Land

Sondre Aurdal

Etnedalen

Nordre Aurdal

Vestre Slidre

Ostre Slidre

Vang

Buskerud:

Hole

Norderhov

Aadalen

3

Flua

5 Nes

3 Gol

Hemsedal

Aal

Hol

Sigdal

Krodsherred

Modum

..

Antal Samlet antal

bedrifter arbeidere

drevet som : dec. 1910 i:

a.

hovederhverv.

36

45

3

30

41

35

58

41

41

31

54

47

39

61

163

76

11

51

81

73

100

90

54

53

46

19

59

16

30

26

45

133

45

15

44

39

16

72

50

68

50

187

b. a

bi- hoveder-behverv.

drifter

2

9

4

1

16

12

7

17

14

6

24

4

5

8

21

12

5

14

19 3

12

19

2

16

16 6

21

6

5

7

14

3

6

15

9

9

18

10

10

2

16

3

7

15

1

10 9

8

18

12

26

3

20

9

3

Si

66

23

14

22

33

28

26

56

13

16

1

21

4

10

15

66

17

3

8 6

4

7

15

7

15

103

b.

bibedrifter.

4

1

4

2

4

12

2

2

10

4

1

5

10

4

4

1

1

1

1

:3

c1


iket, de storre landsdele, amter, fogderier, herreder og byer.

Landsdele.

Antal

bedrifter

drevet som:

a.

hovederhverv.

b.

bierhverv.

Samlet antal

arbeidere

dec 1910 i:

.

a.

hovedhedrifter.

b.

hibedrifter.

5

Landsdele.

Antal

bedrifter

drevet som:

a.

hovederhverv.

Haandverksteelling

1910.

'....•■•■•■•••■■,,wwwwwww■NINV

b.

bierhverv.

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

b.

bibedrifter.

(VIII. Bygderne herredsvis,

forts.)

i 2 3 4

(VIM Bygderne herredsvis,

forts.)

1 2 3 4

Ovre Eker

Nedre Eker

Lier

Roken

Hurum

Ytre Sandsvær

Øvre Sandsvær

Flesberg

Rollag

Opdal

Nore

129

26

109

55

35

60

24

17

22

27

15

10

-

9

8

-

7

12

9

6

6

64

16

78

34

104

13

-

3

2

1

-

8

-

-

1

-

-

-

1

-

-

-

Tinn

Hovin

Gransherred

Hjartdal

Seljord

Kviteseid

Nissedal

Fyresdal

Mo

Laard al

Vinje

Rauland

48

9

12

30

23

43

30

45

15

21

19

9

13

1

1

7

4

3

6

7

3

3

-

22

2

4

8

16

3

7

1

2

6

3

5

-

1

-

7

-

1

-

-

-

Jarlsberg og Larvik : Nedenes :

Strømmen

11 2 1 -

Skoger

46 3 13 -

Veuaarsheien

31 3 3 -

Gjerstad

"'

33 6 1 -

Sande 52 6 27 8

Søndeled 32 6 36 -

Hof

39 6 11 3

Botne

47 1 14 -

Flosta

19 1

Vaale

48 4

Dybvaag

37

17 1

Borre

28 11 11

Holt

64 10

4

4

1

9 4

11 7

Ramnes 51 10 7 4 Lille-Topdal

5 - -

Gj evedal

9 - 1 -

Andebu

35 11 7 3

Stokke

48 19 13 3

Aamli

45 4 25 -

Mykland

1 2 - 2 -

Sem 63 8 29 7

Herefoss 8 2

Nattero 60 3 20 1

Froland 50 7 24 2

Tj me 33 3 11 1

Østre Moland 21 1 9 -

Sandelierred

65 8 47 2

Tromø

9 3 5 -

Tjølling

28 2 12 -

Risø

22 - 8 -

Øiestad

70 7 18 -

Fredriks v ærn 15 - 12 -

Fjære 61 3 32 '2

Brunlanes 55 7 6 1

Landvik 33 4 9 4

Hedrum

56 7 23 3

Lardal

42 6 4 -

Eide

2 5 -

Vestre Moland

13 - 1

_

Høvaag 23 4 2 -

Bratsberg:

Birkenes 29 4 3 1

Drangedal 98 5 25 -

Sannikedal 30 3 8 - Vegusdal 17 - 1 -

Skaato 20 1 18 - Iveland 22■ 1 6 -

Bamle 60 6 10 - Hornnes 16 3 1

Eidanger 36 8 5 5 Evje 15 2 7 -

Slemdbal 3 1 - - Bygland 41 6 5 -

Gj erpen 87 6 62 2 Bykle 3 3

Valle 27 5 3 -

Solum 78 4 19 6

Hollen

51 10 27 2

Lunde

52 9 19 -

Lister og Mandal :

Be 61 22 11 - Tveit 24 1 5 -

Saude 64 15 10 - Oddernes 40 5 22 3

Hitterdal 102 5 118 - Randosund 8 2 3 -


Haandverkstælling 6

1910.

,MIIIII■111,,■■■•••■

Landsdele.

Vanse

Herred

Spind

Austad

Lyngdal

Kvaas

Hægebostad

Fjotland

Fede

Li knes

Hittere

Nes

Bakke

Gyland

Øvre Siredalen

Tonstad

Stavanger:

Sogndal

Lund

Heskestad

Bjerkreim

}Telleland

Egersund

Ogne

Nærbo

Varhaug

Klepp

Ti m.

jesdal

_Holland

Haaland

Hetland

Tabel 1 (forts.). Summarisk oversigt over haandverksbedrifter

Ant al

bedrifter

drevet som :

a. b.

hoved- bier-erhverv.

hverv.

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b.

hoved- bibe-bedrifter.

drifter.

11 2 8

5 2

16 13 3 1

3 7 1

19 4

25 14

9 5

11 7 5

6 2

1 1 1

1

4 1

8 3 2

7 3 11

4 1

5 4

5 3 2

4 1

11 2

33 5 22 3

22 8 9 4

37 6 3 1

46 11 26 13

21 3 17 1

41 15 27 2

23 3 8

45 11 37

Landsdele.

Antal 1 Samlet anta]

bedrifter arbeidere

drevet soin : dec. 1910 i:

— — -a.

b. a. b.

h -wed- bi- hoved- bier-

er- be-be

hverv. hverv. drifter. drifter,

(VIII. Bygderne herredsvis,

forts.)

2 3 4

(VIII. Bygderne herredsvis,

forts.)

2 3

34 11 Vennesla

1

Øvrebo

8 3

Megeland

15 1

Segue

52 13

Halsaa og Hartmark 7

Holme

15 6

Lauda!

7 11

Øislebo

18 3

Finsland

15 6

Grindum

9 6

5Bjelland 18 4

17 A aseral

7

Nordre Undal

17 10

Sondre Tindal

39 15

Spangereid

10

39 10

3 1

9

10

9

8

18

7

'2

5

2

1

1

11

1

16

3

1

3

1

9

Hole

Fossan

Strand

Finne

Rennese

Mostero

Vikedal

Nerstrand

Sj ernero

Fister

A ardal

Hj elmeland

Jelsa

Sand

Saude

Suldal

A akre

Skudenes

Kopervik

Avaldsnes

Torvestad

Skaare

Tysvær

Bokn

Skjold

Vats

41 2

156 18

10 2 5

10 2

6 3 2

10 5 2

11 13 5

7 '2

7

2

1 12

14 11 6

34 2 21

9 2 2

21 3 1

19 3 9

15 2 1

3 2

10 2 4

15 1

24 2 24

8 4

3 1

13 7 5

14 8

SOndre Bergenhus

Varaldso

Strandebarm

Kvinnherred

Skaanevik

Etne

Fjelberg

Vikebygd

Sveen

Valestrand

Finnaas

Stord

Fitjar

Tysnes

Fuse

Haalandsdalen

Strandvik

Os

Samnanger

Fane

Austevold

Sund

9 3

51 12 14

50 10 59

31 6 15

19 6 7

34 5 8

8 8 5

14 1

6 1 2

41 11 15

32 76

20 8 12

53 8 1

26 30 6

4 2

29 11 5

77 24 14

36 1 10

56 8 49

12 1 1

3 6 1

4

2

4

•■•

1 1

3

7

1

2

8

3

3

4

5

7

E


i riket, de større landsdele, amter, fogderier, herreder og byer.

Antal

bedrifter

drevet som :

Samlet ant al

arbeidere

dec. 1910 i:

Landsdele. Landsdele.

(VIII. Bygderne herredsvis,

forts )

Fjeld

A skoen

Aarstad

Haus

Bruvik

Hosanger

Modalen

Hammer

Aasene

Alversund

Herl

Hjelme

Manger .

Lindaas

Austrheim

Masfj orden

Røldal

Ullensvang

Eidfjord

Ulvik

Granvin

Vikor

Jondal

Evanger

Voss

Vossestranden

Nordre Bergenhus

Jostedalen

Lyster

Hafslo

Aard al

Lærdal

Borgund

Sogndal

Aurland

Leikanger

Balestrand

Vik

Kirkebo

Lavik

Brekke

Gulen

Sulen

Hyllestad

Askvold

Ytre Holmedal

Indre Holmedal

a . b.

hoved- bier-erhverv.

hverv.

14

32

24

49

35

157

25 9

16 51

14

10 3

12

9

135

15

34

38

105

58

29

117

29

11

37

61

23

45

10

58

42

60

44

73

22

125

14 1

17

19

41

41

a. b.

hoved- ' bibe-bedrifter.

drifter.

7

Antal

bedrifter

drevet som:

a.

hovederhverv.

2 3 4

(VIII. Bygderne herredsvis,

forts.)

9

2

7

6

2

5

2

2

••■

6

9

2

5

39

37

38

557

31

1

221

1

4

23

11

1

9

5

2

4

11

Jølster

Førde

Naustdal

Vevring

Kinn

Bremanger

Selje

Søndre Vaagso

Nordre Vaagso

Daviken

Eid

Hornindalen

Gloppen

Breim

Indviken

Stryn

39

17

148

27

20

12

23

4

25

45

47

68

27

50

47

4

17

7

8

4

17

125

21

10

6

12

6

4

3

16 46

11

15 32

14

10

11 44

62

4

2

48

29

28

863

2

10

19 39

4 95

2

14

72

9

2

2

13

4

7

7

4 3

Romsdal-

Vannelven

Sande

Rovde

Hero

Ulstein

Vartdalstranden . . • •

7 Volden

Orsten

Hjørundfjord

Sunnelven

Norddalen

Stranden

Stordalen

Sokkelven

Ørskog

1

2

3

3

2

Skodje

Vatne

Borgund

Giske

Roald

Haram

Sylte

Vestnes

Vold

Eid

Grytten

Hen

Veo

Eresfjord ogVistdalen

Nesset

Bolso

17

16 5

38

36

11

57

31

14

33

30

23

14

28

46

199

63 47

33

42

45

22

15

66

116

43

22

39

48

FIaandverkstelling

1910.

b.

bierhverv.

2

6

3

8

9 6

14 3

19

16

30

229

16

11

8 7

9

4

2

6

7

6

4

2

5

8 77

i 17 223

14

14268

24 39

24

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b.

hoved- bibe-bedrifter.

drifter.

3

10

4 25

24

7

33

4

23 1

13

29

2

4

14

53

125

10

14 6

12

27 4

5

58

5

12

20

88

50 7

86

154

5283

33

4

4

4 4

6

17 5

10 2

5

11.

3

10

6

3

2

'2

15

14

3 7

47 3

8


Haandverksteelling 8

1910.

Landsdele.

(VIII. Bygderne herredsvis,

forts.)

Frænen

Akero

Sandø

Bad

Kvernes

Grip

Bremsnes

Kornstad

Eide

Frei

Gjemnes

Øre

Strømsneset

Tingvold

Øksendalen

Ulvundeidet

Sundalen

Stangvik

Aasgaard

Surendalen

Rindalen

Aure

Valsofjorden

Halse

Tusteren

Ede

Sondre Trondhjem

Osen

Roan

Stoksund

Aa

Jossund

Nes

Bjugn

Skjørn

Agdenes

Orlandet

Sørfrøya

Nordfroya

Hitteren

Fillan

Hevne

Rissen

Lensviken

Stadsbygden

Orkedalen

Mel dalen

Tabel 1 (forts.). Summarisk oversigt over haandverksbedrifter

Antal

bedrifter

drevet som:

a. b.

hoved- bier-erhverv.

hverv,

21

22 3

20

7

2

20

13

27

14

10

28

21

67

119

46

609

82

44

35

22

22 8

20

4

10

39

17 3

11

29 6

30

13

19

25

14

50

30 4

26

93

39

2

7

2

10

14

7

6

11 2

10

10 5

14 22

13

14 1

23

225

104

19

1

3

2

4 41

2

6 95

18 8

11

22

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b.

hoved- bibe-bedrifter.

drifter.

3

13 235

5 1

8

15

4 58

5

12

1

23 6431

10

6

■•••

4 1

18 1962

22 31

60 6

4

Landsdele.

Antal

bedrifter

drevet som :

a. b.

hoved- bier-erhverv.

hverv.

(VIII. Bygderne herredsvis,

forts.)

6 Rennebu

29

Opdal 58

11

4

3

1

1

4

2

14

Røros

Aalen

Holtaalen

Singsaas

Budalen

Støren

Soknedalen

Horg

Hølandet

Flaa

Melhus

Borseskognen

Borsen

Gjeitestranden

Buviken

Byneset

Leinstranden

Strinden

Malvik

Klæbu

Tilder

Selbu

Tydalen

Nordre Trondhjem:

Meraker

Hegre

Skatval

Stjørdalen

Laanke

Leksviken

Frosta

Aasen

Skogn

Levanger

Værdalen

Ytterøen

Mosviken

Verran

Inderøen

Røra

Hustad

Sparbu

Ogndalen

Egge

80

154

16 6

34

28

62

10

16

38

15

25

13

22

18

33

50

24 77

487

3

28

26

95

16

41

51

22

26

24

66

14 9

15

49

13

10

34

12

21

2

15

64

10 543

5

4

23 42

22

3 6

2

6

5

3 7

11 4

5

8

14 7

11

13 164

28

2

4 5813921

- -

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

hoved- bibe-bedrifter.

dni fter.

3 4

7

5

29 3

2

10

10 12

20

22

2

8

6

3 8

54 8

6

8

4 1

44 36

12 256

25

4

2

12

12

6

2

16

12 2

2

■■■

■••■

2

8

4 14

6 1

1 ■


iket, de større landsdele, amter, fogderier, herreder og byer.

Landsdele.

VIII. Bygderne herredsvis,

forts.)

3eitstaden

amdalseidet

;Lvam

Itod

Inaasen

Aerne

4ong

blandet

)verhallen

Temundvik

aingen

osnes

latanger

æro

Tikten

Jeka

;-ravik

7oldereid

Nordland.

indalen

Tik

iionnoy

Tega

Telfjord

`jøtta

Tefsen

Iatfjelldalen

Llstahaug

Itamnes

Ierøy

)(mines

Iesna

Iemnes

lo

Juroy

7ræna

todoy

Jeløy

Mdeskaal

leiarn

;odin

,kjerstad

'auske

,altdalen

cyrfold

Ant al

bedrifter

drevet som:

a. b.

hoved- bier-erhverv.

hverv.

49

16

25

16

70

1

31

18

38

21

35

107

19

33 99

22 8

26

24

34

13

15

27

42

12

29

17

14

21

109

59

125

14

19

25 5

15

15

46

84

14

2

24

124

17

7

2

5

4

8

3

8

4 2

11 1

10 45547

20

3

13

6 3

14

114345

6

4 3

8

32

1

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b.

hoved- bibe-bedrifter.

drifter.

3

9 1

4 •

26

2

2

5 1

2

3 •

5 •

2

3

15 1

2

93

18 2

3

8

66

1232

5


3

36

442

4

1

6

6

17

1

2


2

3

4 5

3 1

1 •

6

9

Landsdele.

(VIII. Bygderne herredsvis,

forts )

Nordfold

Kjerringøy

Leiranger

Steigen

Hamarøy

Tysfjord

Ankenes

Evenes

Lødingen

Tjeldsund

Vaagan

Gimsoy

Borge

Buksnes

Flakstad

Værøy

Hadsel

Bo

Øksnes

Sortland

Dverberg

Tromso

Kvæfjord

Trondenes

Bjarkøy

Ibbestad

Lavangen

Salangen

Dyrøy

Sørreisa

Tranøy

Berg

Torsken

Hillesøy

Lenvik

Maalselven

Bardu

Malangen

Balsfjord

Tromsøysund

Lyngen

Sørfjord

Karlsøy

Helgøy

Skjervøy

Nordreisa

Kvænangen

Antal

bedrifter

drevet som :

a. b.

hoved- bier-erhverv.

hverv.

9 7

6

4

28

18

16

37

22 9

76 5

17

54

18

13

60

35

22

52

77

38

80

14

44

11

28

18

15 65

11

13

53

36

16

11 59

13

7 1

10 46

Haandverkstælling

1910.

\NIMINIMIMMPI■11.1..1,,/••••■•■•••=1.11111111,

2

9

2

6

4

7 8

14

164

6

7

4 43

20

10

14 99

12 6

17

2 7

5

2

11 954

3


Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

3



10

6 48•

65

2

28

44

16

172

21

14

26

455

16

29 3

39 572

23 4•


5

b.

bibedrifter.

4

2








11

1

2

3

1

2

4

2

3



1



1








Haandverkstælling 10

1910.

Tabel l (forts.). Summarisk oversigt over haandverksbedrifter i rike

de storre landsdele, amter, fogderier, herreder og byer.

Landsdele.

Antal

bedrifter

drevet som :

a. , b.

hoved- bier-erhverv.

hverv.

Finmarken:

Kautokeino

Alten

Talvik

Loppen og Øksfjord

Hasvik

Hammerfest

Kvalsund

Maaso

Kjelvik

Kistrand

Karasjok

Lebesby

Tanen

Næsseby

Polmak

Nordvaranger

Sydvaranger

Vardø

IX. De enkelte byer

Fredrikshald

Sarpsborg

Fredrikstad

Moss

Son

Hølen

Hvitsten

Drobak

Kristiania

Hamar

Kongsvinger

Lillehammer

Gjøvik

Hønefoss

Drammen

Holmsbu

Kongsberg

Svelviken

Holmestrand

Horten

Aasgaardstrand

Tønsberg

Sandefjord

Larvik

20 1

4

5

4

7

3

8

5

2

12

8

157

122

216

110

14 92

26

2 578

101

52

78

57

62

294 7

75

25

53

90

12

130

74

150

2

14 1

■•■

'2

2

4

1

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b.

hoved-bi.

bebedrifter.

drifter.

3 4

7

4 52 5

1

3

;2.

11

6, 319

3 196

31 453

4 178

9

2

1 52

37 6 671

1 295

2 66

3 158

134

3 118

5 819 2

3 116

2 9

56

153 1

1 939

3 141

3 208

■••

15 544

145

4111■111111•11M

Landsdele.

(IX. De enkelte byer,

forts.)

Kragerø

Langesund

Stathelle

Brevik

P orsgr and

Skien

Risør

- Tvedestrand

Arendal

Grimstad

Lillesand

4

8

10

18

4

4

3

4

Kristiansand

Mandal

Farsund

Flekkefjord

Sogndal

Egersund

Sandnes

Stavanger

Skudeneshavn

Kopervik

Haugesund

Bergen

Florø

Aalesund

Molde

Kristiansund

Trondhj em

Levanger

Ste nkj ær

Namsos

Mosjøen

Bodo

Narvik

Harstad

Tromso

Hammerfest

Varde

Vadsø

Antal

bedrifter

drevet som :

a. b.

hoved- bier-erhverv.

hverv.

95

27 7

29

74

137

53

48

147

49

38

232

85

37

45

9

67

66

449

23

39

147

776

36

196

64

223

376

44

77

52

88

83

54

38

177

42

28

28

2

4

2 6

3 1

1

2

1

3

6

2 6

2 15

4

1

4

3 6

8

8

2 1

1

2

3

3

5

1

Samlet ant

arbeidere

dec. 1910

a. b.

hoved- bibe-bedrifter.

drift

3

91

111

31

139

329

65

59

266

57

20

392

137

48

91

1

94

127

1 138 5

38

48

390 3

2 221

34

288 1

119

473 4

1 121 4

47 1

98

69

47

138

82 2

81

363

77

38

24


11

8

18

204

40

25

470

1 940

5

223

99

36

519

33

161 7

480

3

19

77

98 9

1

4 1

2

25

336

37 54

34 1

17 1

136

2

4

11

Haandverkstaelling

1910.

...■■■■■■•,11..1.1.1.1•••■•■•,

label 2. Haandverksbedrifter i riket, de større landsdele og de storre byer

ordnet efter faggrupper, samt for riket ogsaa efter de enkelte fag.

Landsdele,

faggrupper og fag.

Antal bedrifter

drevet Som:

a.

hovederhverv.

b.

bierhverv.

Samlet antal arbeidere

december 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

15

36

435

62

26

639

1 611

1

305

477

53

302

92

279 4

561

61

113

72

55

b.

bibedrifter.

2 3

4

A. Riket.

Faggrupper.

26 I. Jord- og stenindustri

1

II. Metalindustri

2 679 368

Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

m. m

1 563 235

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m. 3

V. Tekstilindustri

203 17

VI. Papir-, leer- og gummiindustri

855 93

VIL Forarbeidelse av trævarer m. ni

4 886 951

7111. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler 1 971 308

IX. Beklædnings- og toiletindustri

9 646 1 133

X. Bygningsindustri

5 719 944

XI. Polygrafisk industri

151 14

51

2 773

2 074

5

301

1 332

3 509

3 731

7 461

5 644

511

106

169

24

99

319

291

275

203

61

De enkelte fag.

I. Jord og stenindustri :

1. Pottemakere

2. Stenhuggere

II. Metalindustri :

1. Guld- og sølvsmeder

2. Kobberslagere

3. Gjørtlere

4. Blikkenslagere

5. Smeder

Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

im m.:

1. Filhuggere

2. Vognmakere, hjulmakere

3. Rørlæggere

4. Bossemakere

5. Urmakere

6. Instrnmentmakere

7. Mekanikere

8. Fiolinmakere

9. Baatbyggere

IV. Tilvirkving av belysnings- og fettstoffer

m. m. :

1. Saapekokere

V. Tekstilindustri:

1. Repslagere

2. Seilinakere

3. Farvere

4. Possementmakere

2

2

4

16

82

65 8

16 8

20

52

15

9


Haandverkstælling 12

1910.

Tabel 2 (forts.). Haandverksbedrifter i riket, de større landsdele og de storr

(De enkelte fag, forts.)

Landsdele,

faggrupper og fag. a.

hovederhverv.

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

1. Bokbindere

2. Tapetserere

3. Garvere

4. Feldberedere

5. Salmakere

VII. Tilvirkning av trævarer so. iii.:

1. Snekkere:

a) Møbelsuekkere

b) Bygningssnekkere

c) Snekkere uten nærmere betegnelse

2. Dreiere

3. Blokmakere

4. Kurvmakere

5. Bødkere

6. Børstebindere

7. Lakerere, forgyldere

8. Skimakere

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler:

1. Bakere, konditorer

2. Slagtere, pølsemakere

ix. Beklædnings- og toiletindustri:

1. Skræddere

2. Bantu] akere

3. Hattemakere

4. Hanskemakere

5. Skomakere

6. Para pip') akere

7. Barberere, frisører

X. Bygningsindustri:

1. Tømmermænd

2. Murmestere

3. Graastensmurere

4. Malere

5. Glasmestere

6. Feiermestere

7. Gipsmakere

XI. Polygrafisk industri :

1. Gravorer, litografer

2. Boktrykkere

Antal bedrifter

drevet som:

131

93

217

57

357

791

1 251

2 271

99

23

61

328

11

21

30

1 429

542

2 943

76

19

11

6 195

25

377

2 617

943

340

1 590

79

139

11

29

122

b.

bierhverv.

2

20 4

96

25

18

96

184

528

27 19

99

4

3

214

94

261 11

866

4

645

136

54

96 94

14

Samlet antal arbeide]

december 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

3

413

178

347 1

393

1 617

859

306

30

7

83

523 5

35

44

3 130

601

3 391

322

14

42

3 119

78

495

2 030

1 816

320

1 264

82

103

29

57

454

b.

bibedrifter

4

36 O

44 19

71

68

765

93

4

2

270

21

142

1

131

135

10

12

27

18

61


18 HaandverkstAing

1910.

,INIMEN.•■•••••••••=,

byer ordnet efter faggrupper, samt for riket ogsaa efter de enkelte fag.

Landsdele,

faggrupper og fag.

B. Rikets bygder.

Antal bedrifter

drevet som :

a.

hovederhverv.

501

203

9

100

645

196

1 518

1 406

10

1

350

90

8

121

538

122

1 302

726 5

1

246

147

t";

b.

bierhverv.

52

29

2

9

137

64

165

165

51

13

17

117

34

229

158

30

3

Samlet antal arbeidere

december 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

2 3

4

10

387

83

4

62

249

181

486

1 105

35

139

40

2

47

139

61

387

416

11

74

89

b.

bibedrifter.

9I. Jord- og stenindustri

1 22

Metalindustri

1 886 357 920 86

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. in

953 218 614 93

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m

1 - 1

V. Tekstilindustri

83 11 53 15

VI. Papir, lær- og gummiindustri

398 69 214 45

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

3 603 924 901 208

-III. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler. 955 287 660 245

IX. Beklædnings- og toiletindustri

6 686 1 094 2 487 157

X. Bygningsindustri

4 312 916 2 142 141

XI. Polygrafisk industri

37 5 90 12

Bygderne i de større landsdele.

Østlandet.

I. Jord- og stenindustri

IL Metalindustri

III. Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

m.

TV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir, lær- og gummiindustri . . . . .

VII. Forarbeidelse av trævarer m. ni

Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

TX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Oplandene.

I. Jord- og stenindustri

Metalindustri

III. Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer ni. m

Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Sørlandet (fortsættes).

I. Jord- og stenindustri

Metalindustri

IIL Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

m. in

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

-V. Tekstilindustri

22

11

7

47

36

15

39

11-

8

7

22

23

29

33

9


Raandverkstælling 14

1910.

Tabel 2 (forts.). Haandverksbedrifter i riket, de storre landsdele og de stems(

Landsdele,

Antal bedrifter

drevet som:

faggrupper og fag. a.

hovederhverv.

b.

bierhverv.

(Bygderne i de storre landsdele, forts.)

Sørlandet (fortsat).

-VI. Papir-, lær- og gummiindustri . .

VII. Forarbeidelse av trævarer m. v

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Vestlandet.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler . .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Trondelagen.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. in.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

N o r d-N o r g e.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

in. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, her- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. v

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

43

434

153

674

616 1

1

328

185

32

53

752

217

1 032

581 4

31

126

21

60

846

170

1 566

633

10

14(i

202 18

21

388

97

594

350 7

2

5

105

23

85

101

1

110

52

3

11

215

85

142

169 2

67

27

3

21

259

59

362

197 1

36

67

6

91

22

111

126

Samlet antal arbeider

december 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

3

23

86

103

216

168 3

11

137

153

13

51

207

174

403

151 9

104

98

14

19

136

97

819

137

25

79

151 1

15

12

84

44

176

165 7

b.

bibedrifter.

4

7

10

18 3

15

28

27

17

60

89

13

28 6

14

25

15 5

64

57

86

203

3

13

2

5

22

1163


15 Raand.verkstailling

1910.

'......IMINE■•••=1■,,A1.1■1.11111■/

yer ordnet efter faggrupper, samt for riket ogsaa efter de enkelte fag.

Landsdele,

faggrupper og fag.

C. Rikets byer.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

[II. Tilvirkning av verktei, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

rjj Forarbeidelse av trævarer m. m

[II. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Byer paa Østlandet.

Fredrikshald.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

[TI. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. in.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

'IL Forarbeidelse av trævarer m. m

[IL Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Fredriksta d.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

EIL Tilvirkning av verktei, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer in. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir- lær- og gummiindustri

'II. Forarbeidelse av trævarer m. in.

Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler. .

Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Kristiania (fortsættes).

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

[II. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

ni. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

Antal bedrifter

drevet som :

a.

hovederhverv.

17

793

610 2

120

457

1 283

1 016

2 960

1 407

114

18

9

1

6

18

28

53

24

22

13

2 7

25

31

82

31 3

8

209

158 1

23

b.

bierhverv.

2

Samlet antal arbeidere

december 1910 i:

a. b.

hoved- bibedrifter.

bedrifter.

3 4

29

11 1 853 20

17 1 460 76

- 4

6 248 9

24 1 118 54

27 2 608 111

21 3 071 46

39 5 024 118

28 3 502 62

9 421 49

1

3 1

11.

2

4

51

17

2 7

46

70

65

61

44

33

11

15

43

78

110

105

14

17

583

516 4

85

7

8

3

1

56


Raandverkstælling le

1910.

Tabel 2 (forts.). Haandverksbedrifter i riket, de større landsdele og de størri

Landsdele,

faggrupper og fag. a.

hovederhverv.

(Byer paa Ostlandet, forts.)

Kristiania (fortsat).

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler.

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

D r a in in e n.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. ra

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer in. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m.

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Larvik.

I. Jord- og stenindustri

Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

in. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Andre byer paa Ostlandet.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m.

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

Y. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. in

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler . .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Antal bedrifter

drevet soin :

165

432

155

999

384

44

26

23

'2

19

31

41

102

47 3

19

10

2 6

19

21

59

192

2

78

60

8

30

86

128

245

168 6

Samlet antal arbeider

december 1910 i:

b. a. b.

bi- hoved- bierhverv.

bedrifter. bedrifter.

2 3

3 509

13 905

2 868

7 1 920

4 1 165

2 149

1

2

1

1

■•••■

1

3

2 6

1

2

4 2

1.•

68

77

(1)

70

144

106

157

183 8

25

16

3 5

27

23

42

55

12

102

74

6

62

107

293

350

256

22

4

9

44

1

20

14

11

4


17

llaandverkstæiling

1910.

3yer ordnet efter faggrupper, samt for riket ogsaa efter de enkelte fag.

Landsdele,

faggrupper og fag.

Byer paa Oplandene.

L Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer im m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler.

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Byer paa Sørlandet.

Skien.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

A rendal.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

ni. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Kristiansand (fortsættes).

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

HI. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

rn ni.

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m

V. Tekstilindustri

Antal bedrifter

drevet som:

a.

hovederhverv.

■•••

28

24

1

27

28

41

91

435

8

13

3

11

21

21

36

23 1

17

12

3 9

16

24

53

13

••■

18

13

7

b.

bierhverv.

2

2

4

•■•

1

■■•

1

Samlet antal arbeidere

december 1910 i

a.

hovedbedrifter.

3

56

53

4

53

57

106

189

114

21

24

32

21

54

44

67

87

38

38

14

10

70

77

19

40

31

21

b.

bibedrifter.

2

4

5 7

1


14 aandverkstAing

1910.

Tabel 2 (forts.). Haandverksbedrifter i riket, de storre landsdele og de star-re

Landsdele,

faggrupper og fag. a.

hovederhverv.

(Byer paa Sørlandet, forts.)

Kristiansand (fortsat).

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m.. . . .

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Andre byer paa Sørlandet.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

m. in

IV. Tilvirkning av belysnings og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

-VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

IX. _Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Byer paa Vestlandet.

Stavanger.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer ni. in

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Bergen.

I. Jord- og stenindustri

Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. m

TV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler.

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

Xl. Polygrafisk industri

Antal bedrifter

drevet som :

16

20

23

88

434

■••

50

51

12

28

86

104

152

97 7

38

27

10

20

65

76

138

723

3

72

54

11

38

114

69

290

117 8

b.

bierhverv.

2

•••■■

3

1

2 41

8

4

2 1

■■••

1

2 1

Samlet antal arbeidere

december 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

3 4

18

39

35

121

76

11

53

5

39

103

194

213

50

27

85

68 •••

13

44

163

173

365

226 1

8

226

119

30

134

351

303

549

458

43

b.

bibedrifter.

■••••

9

10 3

10 26

3

15

10

20 2

3

3


2

2

6 513

2

■•■•

2

2 1

1

ilaandverkstællin

1910.

n.,....1•111•11111114•11■1.1.1111•01.011..,

byer ordnet efter faggrupper, samt for riket ogsaa efter de enkelte fag.

Landsdele,

faggrupper og fag.

Andre byer paa Vestlandet.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktei, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

I VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Byer i Trøndelagen.

Aalesund.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. ni

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Kristiansund.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

m. ni

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer ni. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler .

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygning sindustri

XI. Polygrafisk industri

Trondhjem (fortsættes).

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktoi, instrumenter, transportmidler

Da. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

Antal bedrifter

drevet sonn:

a.

hovederhverv.

42

25

9

12

72

60

104

59 3

27

13

4 8

23

40

60

183

17

12

6

6

57

36

60

253

1

38

26

b.

bierhverv.

Samlet antal arbeidere

december 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

3

59

29

7

34

162

161

193

807

55

15

2 1

39

76

79

10

11

48

36

29 4

154

77

62

47

15

3

148

102

16

b.

bibedrifter.

4

41 91

2

1

40

3

4


thandverkstælling

1910.

Tabel 2 (forts.). Haandverksbedrifter i riket, de større landsdele og de større

byer ordnet efter faggrupper, samt for riket ogsaa efter de enkelte fag.

(Byer i Trøndelagen, forts.)

Landsdele,

faggrupper og fag. a.

hovederhverv.

Trondhjem (fortsat).

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VIT. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler.

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Andre byer i Trøndelagen.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m.

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummiindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer m. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler.

IX. Beklædnings- og toiletindustri ....... . . .

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Byer i Nord-Norge.

I. Jord- og stenindustri

II. Metalindustri

III. Tilvirkning av verktøi, instrumenter, transportmidler

m. m

IV. Tilvirkning av belysnings- og fettstoffer m. m

V. Tekstilindustri

VI. Papir-, lær- og gummindustri

VII. Forarbeidelse av trævarer in. m

VIII. Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler.

IX. Beklædnings- og toiletindustri

X. Bygningsindustri

XI. Polygrafisk industri

Antal bedrifter Samlet antal arbeidere

drevet som: december 1910 i:

14

41

31

142

78 2

21

16

2

14

40

30

72

34 8

52

51 1

11

21

89

57

134

112 9

b. a.

bi- bovederhverv.

bedrifter.

2

2 13

1

5 1

2 13

3

36

101

129

207

354

25

60

16

12

'25

84

76

35

25

75

3 135

1 8

2 40

78

2 181

4 182

121

1 30

b.

bibedrifter.

4

7

2

2

29

3

2

5

2

5

12

17

2


21 Haandverkstælling

1910.

Tabel 3. De enkelte fags fordeling paa de forskjellige landsdele og

tildels paa de enkelte amter, herreder og byer.

Ilaandverksfag

og

landsdele.

I. Jord- og stenindustri.

1. Pottemakere.

A. Bygder.

De større landsdele:

Østlandet

B. Byer.

De større landsdele:

Østlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Tils. Rikets byer

Fremhævede byer:

Kristiania

Bergen

Trondhjem

2. Stenhuggere

A. Bygder.

De større landsdele:

Østlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Tils. Rikets bygder

B. Byer.

De større landsdele:

Østlandet

Vestlandet

Trøndelagen....

Nord-Norge

Tils. Rikets byer 11

Fremhævede byer:

Kristiania

Bergen

II. Metalindustri.

1. Guldsmeder.

A. Bygder.

De større landsdele:

Østlandet 8

Oplandene 5

Sørlandet 18

1) Fordeler sig paa

Antal

bedrifter

drevet som:

a. b.

hoved- bier-erhverv.

hverv.

2

4 11

6

4 11

4 1

7

6

3

4 2

1

1












1

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

3

2

8

2

3

13

8

2

3

8

1

11

20

9

6

16

9

6

6

4

b.

bibedrifter.

Haandverksfag

og

landsdele.

Antal

bedrifter

drevet som:

7

2

41

1) 4

2) 5

3) 10

4) 8

6

68

9

22

27

27

10

163

40'

6

10,

101

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b. a. b.

hoved- bi- hoved- bier-

er- be- behverv.

hverv. drifter. drifter.

4 2 3 4








••■■

Vestlandet

Trondelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets bygder

Fremhævede amter:

Kristians

Buskerud

Bratsberg

Nedenes

Fremhævede herreder:

Valle

B. Byer.

De større landsdele:

Østlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets byer

Fremhævede byer :

Kristiania

Drammen

Stavanger

Bergen

Trondhjem

2. Kobberslagere.

A. Bygder.

De større landsdele:

Østlandet

Oplandene

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets bygder

Fremhævede amter:

Hedemarken

Kristians

Sondre Trondhjem

Nordre Trondhjem

B. Byer.

De større landsdele:

Østlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets byer

Vaage, Sel, Nordre og Søndre Aurdal.

Sigdal, Krodsherred, Aal og Nes (Hallingdal).

Vinje, Bo, Hjartdal, Hitterdal, Seljord, Laardal, Rauland,

Valle og Bygland.

1

7

9

1

18

4 34

4

9

9

2 2

22

3


1

1





■•■■








1

1

6

18

2 3


154

21

45

97

92 8

417

95

23

14

77

66

8 1

2 •

11

1

2

39 7

5

52 2






2

2







Haandverkstælling

1910.

Haandverksfag

og

landsdele.

22

Tabel 3 (forts.). De enkelte fags fordeling paa de forskjellige

Antal

bedrifter

drevet som:

a. b.

hoved- bier-erhverv.

hverv.

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

b.

bibedrifter.

Haandverksfag

og

landsdele.

Antal

bedrifter

drevet som:

a. b.

hoved bier-erhverv.

hverv.

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b.

hoved- bibe-bedrifter.

drifter,

2. Kobberslagere

(forts.).

4

2 3 4

Fremhævede byer:

5Kristiania Bergen

Trondhjem

8

7

1

39

4

Fremhævede herreder:

Biri

Vardal

Vestre Toten . . .

11

17

4

3

6

16

4

2

3. Gjørtlere.

B. Byer.

A. Bygder.

De større landsdele :

Østlandet 5

56 0.plandene 5

Vestlandet 1

Trøndelagen 3

De storre landsdele:

Ostlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestland et

Trøndelagen

Nord-Norge

126

8

22

34

18

'286

16

32

104

90

25

9

•••

Tils. Rikets byg der 14

6 Tils. Rikets byer 264 553

Fremhævede amter:

Kristians

12B. Byer.

De storre landsdele:

14

Østlandet 3

Oplandene 4

Vestlandet 2

Trøndelagen 2

Tils. Rikets byer 11

13

322

20

Fremhævede byer :

Kristiania

Drammen

Stavanger

Bergen

A alesund

Trondhjem

Tromso

5. Smeder:

A. Bygder.

72

10

33

8

7

1

1

203

18

34

52

25

25

12

1

8


Fremhævede byer :

Kristiania 2

11

Lillehammer 3

Gjøvik 1

3

Stavanger 2

2

Trondhj em 2

2

123

4. Blikkenslagere.

De sterre landsdele:

Østlandet

Oplandene

Sørland et

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets bygder

447 49

287 42

194 38

293 105

263 63

34

1 607 331

346

108

67

129

91

58

799

17

5

8

28

14

3

75

A. Bygder.

Fremhævede amter:

De storre landsdele :

Akershus

Østlandet 40 2 22 1 Hedemarken

Oplandene 46 9 26 6 Kristians

Sørlandet 34 2 66 Buskerud

Vestlandet 33 5

Bratsberg

Tron delagen 33 2 11 Søndre Bergenhus

Nord-Norge 20 1 15 Nordre Bergenhus

Tils. Rikets bygder 206 21 86 7

Romsdal

Fremhævede herreder:

Fremhævede amter:

Id

Kristians 37 9 24 6 Brandbu

Vestre 2 Nedenes

1) 16 1 3

Toten. . .

149

155

132

118

100

122

114

103

9

10

) 17

17

15

27

14

17

41

51

'28

4

168

59

49

69

32

79

16

39

3

3

10

3

2

2

5

19

5

8

1) Derav 4 i Holt, 2 i Øiestad, 3 i Landvik, 3 i Beivaag. 2) Knivsmeder. Ljaasmeder. 4) Væsentlig


landsdele og tildels paa de enkelte amter, herreder og byer.

Haandverksfag

og

landsdele.

Østre Toten

Tinn

Be

Ullensvang

Haus

Voss

Hornindalen

Leikanger

B. Byer.

De større landsdele:

Østlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets byer

Fremhævede byer:

Kristiania

Drammen

Stavanger

Bergen

Trondhjem

III. Tilvirkning av

verktoi, instrumenter,

transportmidler m. m

1. Filhuggere.

A. Bygder.

De større landsdele :

Østlandet

Sørlandet

Tils. Rikets bygder

B. Byer.

De større landsdele :

Østlandet

Sørlandet

Vestlandet

Tils. Rikets byer

Antal

bedrifter

drevet som :

a.

hovederhverv.

13

8) 14

10

4) 9

4) 8

5) 5

3) 28

3) 11

159

7

49

58

38

22

333

87

9

12

22

14

1

1

1

3

ljaa- og knivsmeder. 5) 2 liaasmeder,

'A

b bierhverv.

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b,

hoved- bibe-bedrifter.

drifter.

4 2

7 3 5

1 '2

5

2

2

22

22

3

11

3


3-

1

1

3 382 3

16

91

160

2 126 4

37

5 812 7

1 236

25

32

93

1 55 4

23

Haandverksfag

og

landsdele.

Antal

bedrifter

drevet som :

a.

hovederhverv.

Haandverkstælling

1910.

,1111.1.11.1■1111111,,IMM11.1....••■•11,,/

b.

bierhverv.

2 3 4 3







■••





2. Hjulmakere,

vognmakere.

A. Bygder.

De større landsdele:

Østlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets bygder

Fremhævede amter:

Smaalenene

Akershus

Buskerud

Bratsberg

Fremhævede herreder:

Kraakstad

Ullensaker

Lier

Øvre Eker

B. Byer.

De storre landsdele:

Østlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trondelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets byer

Fremhævede byer:

Kristiania

Drammen

Stavanger

Bergen

Trondhjem

3. Rørlæggere

A. Bygder.

De større landsdele:

Østlandet

Oplandene

Vestlandet

Nord-Norge

Tils. Rikets bygder

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b.

hoved- bibe-bedrifter.

drifter.

85 15 25

14 9

26 5 28

22 9 20

7 6 1

2 1

156 35 84

15 3 1

38 6 9

20 2 10

13 1 15

5 3

5 3

4 4

4 4

39 2 93

4 26

14 67

7 18

2 15

1 2

672 221

16 2 33

7 27

4 10

1 8

15

7

2

10

2

3


9

26

6


39





9

39 •




■••


Haandverkstælling2 4

1910.

Haandverksfag

og

landsdele.

3. Rorlæggere

(forts.).

Fremhævede amter :

Akershus

Fremhævede herreder:

Aker

B. Byer.

De større landsdele :

Østlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets byer

Fremhævede byer:

Kristiania

Drammen

Stavanger

Bergen

Trondhjem

4. Bossemakere.

A. Bygder.

De større landsdele :

Ostlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets bygder

Fremhævede amter:

Hedemarken

B. Byer.

De større landsdele:

Østlandet

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets byer

Tabel 3 (forts.). De enkelte fags fordeling paa de forskjellige

Antal

bedrifter

drevet som :

a.

hovederhverv.

6

3

47 3

11

1882

89

34 44

123

3

4 1222

14

4

b.

bierhverv.

2

3

2 1

3

1

9

2

3

2 1

6

22 1

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b.

hoved- bibe-bedrifter.

drifter.

3

3

317

10

19

69

55 4

474

269

266

57

52

6

3

■11. ,

9

6

26 535

5

44

4

8


Haandverksfag

og

landsdele.

Fremhævede byer:

Kristiania

Drammen

Stavanger

Bergen

Trondhjem

5. Urmakere.

A. Bygder.

De storre landsdele:

Østlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets bygder

Fremhævede amter:

Hedemarken •

Kristians

Bratsberg

Søndre Trondhjem

Nordland

B. Byer.

De større landsdele:

Ostlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets byer

Fremhævede byer:

Kristiania

Drammen

Stavanger

Bergen

Trondhjem

6. Instrumentmaker

e.

A. Bygder.

De storre landsdele

Østlandet

Oplandene

N ord-Norge

Tils. Rikets bygder

Antal

bedrifter

drevet som :

a.

hovederhverv.

3 21

53

46

30

34

47

39

249

25

21

18

19

28

111

13

41

48

36

21

270

57 69

25

12

b

bierhverv.

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a. b.

hoved- bibe-

, bedrifter.

i drifter.

2 3 4

7

3 5

4 54

28

2

3 1

4

3

1

10 22.11

3

8

12

14 5

1

41

7

4

3 1

107

16

34

51

40

13

261

53

138

32

19

1

1

2

13

1

14

9

.11


25

ndsdele og tildels paa de enkelte amter, herreder og byer.

Haandv rks'fag

o ,

lands leie.

Antal

bedrifter

drevet som:

v.

hovederhverv.

b.

bierhverv.

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a.

hovedbedrifter.

b.

bibedrifter.

Haandverksfag

og

landsdele.

Antal

bedrifter

drevet som:

a.

hovederhverv.

Haandverkstælling

1910.

b.

bierhverv.

Samlet antal

arbeidere

dec. 1910 i:

a

hovedbedrifter.

b.

bibedrifter.

B. yer.

1 2 3 4

1 2 3 4

storre 1 an dsdele :

Ostland A

Oplande ne

Sørland A

Vestlan let

Trondel tgen

Nord-Norge

Tils. R ikets byer

■'reinhoeved e byer:

Kristia ia

Stavanger

Bergen.

Trondhj em

7. Meka nik ere.

12

1

9

6

2

30

12

1

7

3

1

-

-

-

-

I

1

-

-

62

-

18

11

1

92

62

16

11

8

-

-

-

-

8

-

Stavanger

Bergen

Troudhj em

.

8. Fioliumakere.

A. Bygder.

De større landsdele :

Ostlandet

Sørlandet

- Tils. Rikets bygder

B. Byer.

De storm landsdele:

Østlandet

Sørlandet

8

5

3

1

3

4

2

1 • ._

-

-

-

-

-

42

6

4

-

-

-

-

-

-

A. B rgder.

Tils. Rikets byer 3 4 -

)e større 1andsdele

:

Ostland 3t

Oplande ne

Sørland I

Vestlan let

Trondel igen

Nord-N ■rge

Tils. Rik ts bygder

fremhævede

amter :

Hedemarken

Busker d

B. 3yer.

Je større 1andsdele

:

27

18

8

9

10

7

79

10

11

5

5

2

2

14

-

4

14

13

2

9

7

45

3

12

2

7

-

2

2

13

-

7

(-. Baatbyggere.

A. Bygder.

De støri e landsdele:

Østlandet

Oplandene

Sørlandet

Vestlandet

Trøndelagen

Nord-Norge

Tils. Rikets bygder

Fremhævede amter:

Nedenes

Søndre Bergenhus

Romsdal

Nordland

25

5

78

118

60

150

436

58

98

40

133

-

3

19

36

14

63

135

14

26

10

57

33


55

110

85

149

432

48

105

72

111

-

-

7

23

fl

18

--- -

o‘J,

.,

7

15

13

Østland 3t

Oplande ne

Sørland A

Vestlan let

Trendel wen

Nord-N )rge

Tils. R ikets byer

?rembævede

byer :

Kristi artia

Drat=

hn

44

3

10

17

5

3

82

32

2

.

-

1

1

1

3

-

104

1

10

56

' ,3')

234

74

2

-

-

-

3

4

7

-

-

Fremhævede herreder:

Søndeled

Øiestad

Fjære

Landvik

Strandebarm

Kvinnherred

Os

Jondal

Volden

Vestnes

Bindalen

7

23

16

5

20

5

19

28

9

8

7

1

4

3

3

7

2

5

8

3

3

14

5

11

4

28

1

10

3

37

2

-

2

4

2

6

4

7


Haandverkstælling 26

1910.

Haandv rksfag

Ç

lands leie.

Tabel 3 (forts.). De enkelte fags fordeling paa de forskjelli

Antal

bedrifter

drevet som :

a.

hovederhverv.

b.