akuthåndbogen 2010 - DSAM

AKUTHÅNDBOGEN 2010 

Håndtering af akutte symptomer i almen praksis 

– visitation og behandling i dag- og vagttid

Akuthåndbogen 2010 

Håndtering af akutte symptomer i almen praksis – visitation og behandling i dag- og vagttid 

© Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2010 

1. udgave, 1. oplag, 2010 

Manuskript: 

Flemming Skovsgaard 

Johan Ludvig Reventlow 

Karsten Rejkjær Svendsen 

Lars Gehlert Johansen 

Mogens Zarling 

Peter Torsten Sørensen 

Rasmus Køster-Rasmussen 

Ynse de Boer 

Desuden har Ole Risby Mortensen deltaget i enkelte møder. 

Sekretariatsbistand: 

Tina Malene Pedersen og DSAM's konsulent for kliniske vejledninger, Janus Laust Thomsen. 

Fagredaktion: 


Rasmus Køster-Rasmussen 

Forlagsredaktion: 

Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning 

Kommentarer til vejledningen kan sendes til dsam@dsam.dk 

Vejledningen kan downloades fra www.dsam.dk

INDHOLD 

VURDERING OG BEHANDLING AF HYPERAKUTTE TILSTANDE 2 

ABC 3 

Avanceret genoplivning 4 

Anafylaktisk shockbehandling 5 

Glasgow Coma Scale (GCS) 6 

Brandsår 7 

Tetanusprofylakse 8 

Meningitisbehandling 9 

Forord 10 

Brugervejledning 12 

Visitationskategorier 12 

INFEKTIONER 14 

Feber 15 

BEVÆGEAPPARATET 16 

Nakken 17 

Ryg og thorax 18 

Ekstremiteter (traumatisk) 19 

Ekstremiteter (atraumatisk) 20 

KRANIE-HJERNE-NERVESYSTEM 21 

Hovedpine 22 

Hovedtraume 23 

Kramper 24 

Lammelser 25 

Besvimelse 26 

Svimmelhed 27 

HJERTE-LUNGER 28 

Brystsmerter 29 

Åndenød 1 − AKS, allergiske reaktioner, traume og fremmedlegeme 30 

Åndenød 2 − kronisk hjertesygdom, KOL, astma og hyperventilation 31 

MAVE-TARM-URINVEJE-MANDLIGE GENITALIA 32 

Mavesmerter 33 

Diaré og opkastning 1 − akut påvirkede patienter, børn og gravide 34 

Diaré og opkastning 2 − langvarig diaré, turistdiaré, immunsupprimerede 35 

Gastrointestinal blødning 36 

Analsymptomer − smerter og kløe 37 

Fremmedlegemer − gastrointestinalt 38 

Dysuri 39 

Urinveje − retention, smerter, hæmaturi og flour 40 

Mandlige genitalier 41 

GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK 42 

Vaginal blødning hos ikke-gravide 43 

Underlivssmerter og udflåd hos ikke-gravide 44 

Graviditet og underlivssmerter 45 

Graviditet og vaginal blødning 46 

ØRE-NÆSE-HALS 47 

Hals 48 

Ører 49 

Næse, bihuler og tandskader 50 

ØJNE 51 

Skader mod øje og øjenomgivelser 52 

Synsforstyrrelser - atraumatisk 53 

Rødt øje, smerter og kløe i øje og øjenomgivelser - atraumatisk 54 

HUD 55 

Petekkier, urticaria, erysipelas, flegmone og DVT 56 

Herpes, impetigo, erythema migrans og diverse infektioner 57 

Absces og paronychion 58 

Vaskulitter, eksem og forfrysninger 59 

Sår 1 − almindelige traumatiske sår 60 

Sår 2 − inficerede, kroniske og ætssår, fremmedlegemer i hud 61 

Sår 3 − brandsår 62 

Stik og bid 1 − bi, hveps, myg, myrer, hugorm, fjæsing, brandmand mv. 63 

Stik og bid 2 − skovflåt, lus, lopper m.m., dyre- og menneskebid 64 

PSYKIATRI 65 

Psykoser, tvangsindlæggelse, krise, angst 66 

FORGIFTNINGER, HYPOTERMI OG EL-ULYKKER 67 

Medicin, røg mv. 68 

Alkoholintoksikation og abstinenser 69 

Hypotermi og el-ulykker 70 

71

VURDERING OG BEHANDLING 

AF HYPERAKUTTE TILSTANDE 

ABC 3 

Avanceret genoplivning 4 


Glasgow Coma Scale (GCS) 6 

Brandsår 7 


Meningitisbehandling 9 

2

ABC 

Vitale funktioner er de basale fysiologiske forudsætninger for at 

leve: At trække vejret, at optage ilt, at kunne pumpe blod rundt i 

kroppen og dermed være bevidst og vågen. 

Både præhospitalt og på skadestuen er det udbredt accepteret at 

bedømme akut syge patienter ud fra en ABC-tankegang. Samme 

betragtninger kan anvendes ved akutte henvendelser i almen 

praksis og lægevagt. Det kan lette kommunikation og samarbejde 

på tværs af specialer og faggrupper. Se skemaet til højre. 

Ved problemer i ABC-delene skal man hurtigt tilkalde hjælp. Som 

hovedregel: 112 med lægeambulance. Samtidig skal man sikre 

sig flere hænder blandt de nærmeste fagfæller eller tilskuere. 

Det er ikke altid nødvendigt at spørge til alle disse kriterier. Det 

kan være åbenlyst, at ABC-kriterier er opfyldt − og man går da 

hurtigt videre. 

ABC-skema 

Vitale funktioner Vurdering Akutte tiltag 

A. Airway/Luftvej Hvis pt. kan tale normalt, Luftvejene kan ofte 

OBS! Columna cervicalis er luftvejene fri. 

åbnes med kæbeløft. 

B. 

Breathing/Vejrtrækning 

Hvis pt. er bevidstløs, 

kan luftvejene lukke sig. 

• Trækker pt. vejret? 

• Respirationsfrekvens 

• Subkutant emfysem? 

• Trakeal deviation? 

C. Circulation/Cirkulation • Er der puls? 

• BT? 

• Synlig blødning? 

• Hypovolæmisk 

shock? 

D. Disability/Hjernen GCS eller: 

• Er pt. vågen? 

• Reagerer pt. på 

tiltale evt. smerte? 

• Er pt. konfus eller 

somnolent? 

E. Exposure/Inspektion Inspicér pt. (afklæd om 

nødvendigt): 

• Hudfarve 

• Ekstremiteter med 

fejlstilling 

• Blødning. 

Hvis luftvejene er 

blokeret af blod, opkast 

eller et fremmedlegeme, 

fjernes dette manuelt. 

Hjerte-lunge-redning. 

Trykpneumothorax: 

Grov kanyle i punkteret 

side. 

Hjerte-lunge-redning. 

Al (ydre) blødning kan 

stoppes med 

kompression. 

Shockbehandling 

(Trendelenburg 

/eleverede UE). 

Optimér blod- 

/ilttilførslen til hjernen. 

Hypoglykæmi: 

10-20 ml 50 % glukose 

i.v. 

Morfikaintoksikation: 

naloxon 0,4 mg i.m.+ 

i.v. 

Skærm pt. mod 

kulde/varme/regn/røg. 

Fjern vådt tøj. 

Pak ind i varme tæpper 

eller tørt tøj. 

Beskyt pt.'s intimitet. 

3

Avanceret genoplivning 

HJERTE-LUNGE-REDNING = HLR 

Ved konstateret hjertestop alarmeres først, og derefter gives cykler 

af hjertemassage og ventilationer i forholdet 30:2. 

Start med hjertemassage. Tryk 5-6 cm ned, 100-120 tryk/min. Skift 

person til hjertemassage hvert 2. min. 

STØDBAR RYTME – VF/PULSLØS VT 

Der afgives ét stød (bifasisk 150-360 J), og der fortsættes straks 

med HLR 30:2 i 2 min. Først herefter vurderes rytmen, og der 

tages stilling til, om rytmen fortsat er stødbar. 

Ved tvivl om, hvorvidt rytmen er fin ventrikelflimren eller asystoli, 

skal der ikke gives stød, men der fortsættes med HLR i 2 min. 

Hver cyklus består af Stød-HLR-(Medicin)-Vurdér; de to første 

cykler er dog uden medicintilførsel. Medicin gives under HLR. 

Giv adrenalin 1 mg første gang i 3. cyklus, dvs. efter 3. stød, 

herefter hvert 3.-5. min. 

Giv amiodaron 300 mg i 3. cyklus, dvs. efter 3. stød, evt. gentaget 

150 mg efter 5. stød. 

IKKE-STØDBAR RYTME 

- ASYSTOLI OG PULSLØS ELEKTRISK AKTIVITET (PEA) 

Giv adrenalin hurtigst muligt, herefter hvert 3.-5. min. 

Overvej pacing ved bradykardi og asystoli. 

BØRN (INDTIL PUBRTETEN, DOG IKKE NYFØDTE) 

Brug samme algoritme, dog med følgende tilpasninger: 

Start med 5 ventilationer før hjertemassage. Forholdet mellem 

hjertemassage og ventilationer er herefter 15:2 og 

energimængden ved defibrillering er 4 J/kg. 

Vær opmærksom på hypoglykæmi efter genoplivning. 

HUSK 

Tilstræb så få og korte afbrydelser i HLR som muligt. Ved håndfri 

defibrillering gives HLR under opladning. 

Skab overblik, identificér og behandl reversible årsager – også de 

sjældne, som ikke dækkes her. 

Terapeutisk hypotermi til genoplivede, bevidstløse patienter. 

Kilde: Dansk Råd for Genoplivning 

4

Anafylaktisk shockbehandling 

På mistanke om anafylaktisk shock eller allergisk udløst 

respirationsbesvær startes behandlingen øjeblikkelig. 

1. Ring 112 eller følg de regionale retningslinjer. 

2. Bevidstløs pt. lejres i Trendelenburg eller på ryggen med 

eleverede ben. 

3. Adrenalin gives straks i.m. Massér injektionsstedet. 

– Voksne + børn > 12 år: 0,5 mg dybt i.m. (evt. EpiPen 

®). 

– Børn 6-12 år: 0,3 mg dybt i.m. (evt. EpiPen Jr. ®). 

– Børn < 6 år: 0,15 mg i.m. 

Kan gentages efter 5 minutter. 

CAVE: Kun adrenalin i.v. ved mulighed for tæt monitorering og 

erfaring! 

Hvis ressourcerne er til stede fortsættes med: 

4. Ilt 10-15 l/minut. 

5. I.v. væske – ved lavt BT: hurtig infusion af isotonisk saltvand 

eller Ringervæske. 

– Voksne: 1 l væske 

– Børn: 20 ml/kg legemsvægt. 

Respons vurderes på BT − i.v. væskebehandlingen kan evt. 

gentages. 

6. Antihistamin – fx inj. clemastin (Tavegyl ®) 1 mg/ml i.v. eller 

i.m. 

– Voksne + børn > 12 år: 1 mg 

– Børn 6-12 år: 0,5 mg 

– Børn 6 mdr.-6 år: 0,1-0,2 mg 

– Børn < 6 mdr.: 0,01 mg/kg. 

7. Steroid − hydrocortisonsuccinat (Solu-Cortef ®) i.m. eller i.v 

(langsomt over > 30 sek.). 

– Voksne + børn > 12 år: 200 mg 

– Børn 6-12 år: 100 mg 

– Børn ½-6 år: 50 mg 

– Børn < ½ år: 25 mg. 

8. Komplikationer: 

Hjertestop, se side 4. 

Luftvejsobstruktion, se side 30-31. 

Krampe, se side 24. 

9. Patienten ledsages til sygehus. 

5

Glasgow Coma Scale (GCS) 

Skalaen er bygget op af tre delskalaer 

Point 

Øjenåbning 

Spontan 4 

På tiltale 3 

På smertestimulation 2 

Ingen 1 

Motorisk reaktion 

Følger opfordringer 6 

Målrettet reaktion 5 

Afværger 4 

Abnorm fleksion 3 

Ekstension 2 

Intet respons 1 

Verbal reaktion 

Orienteret 5 

Konfus 4 

Usammenhængede ord 3 

Forståelige lyde 2 

Ingen 1 

Tolkning af sumscore 

15 = Fuld bevidsthed 

13-14 = Lettere bevidsthedssvækkelse 

9-12 = Middelsvær bevidsthedssvækkelse 

3-8 = Svær bevidsthedssvækkelse (coma). 

Kilde: 

http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1323 

6

Brandsår 

Vurdering af forbrændingens udbredning 

• Menneskets håndflade udgør ca. 1 % af legemsoverfladen. 

• En overekstremitets samlede overflade udgør i alt 9 % af 

legemsoverfladen, svarende til 4½ % på forsiden og 4½ % 

på bagsiden. 

• En underekstremitet udgør i alt 18 %, svarende til 9 % på 

forsiden og 9 % på bagsiden. 

• Truncus forside udgør 18 %, ligesom bagsiden udgør 18 %. 

• Hoved og hals 4½ % på forsiden og 4½ % på bagsiden. 

• Anogenitalområdet udgør 1 %. 

7

Tetanusprofylakse 

Vaccine (VAT) skal som hovedregel gives uden unødig forsinkelse 

pga. kort inkubationstid. Ved revaccination kan den ansvarlige 

læge i enkelte tilfælde vurdere om enkle, ikke inficerede eller 

forurenede sår kan afvente et mere praktisk tidspunkt. 

Patientens dokumenterede vaccinationsstatus og lægens skøn 

over tetanusrisikoen er afgørende for valget, om der skal gives 

både VAT (tetanusvacine) og TIG (tetanusimmunglobulin). SSI har 

udarbejdet følgende anbefalinger, se skema til højre. 

Startes eller færdiggøres primærvaccinationsserien i forbindelse 

med en læsion gives samtidig TIG. Dette indebærer, at der skal 

gives ekstra VAT en måned senere. 

Se mere på www.medicin.dk → tetanusimmunglobulin 

Tetanusprofylakseskema 

Immunglobulin 

Vaccinationsstatus Vaccine Mindre Stor 

(VAT) risiko risiko 

A.* Fuldt vaccineret 

1. Tidspunktet er 

inden for 

beskyttende interval 

0 0 0 

2. Interval for 

beskyttelsens 

varighed 

overskredet 

+ 0 + 

B. 2 vaccinationer + +** + 

C. 1 eller ingen 

vaccination eller 

manglende 

oplysninger 

+ + + 

D. Uafhængig af Ved ekstremt store 

vaccinationsstatus blodtab gives både 

vaccine og tetanus 

immunglobulin 

* Se Tetanusvaccine, Statens Serum Institut, 

www.ssi.dk 

** Er de to vaccinationer givet inden for 1 år, 

gives kun vaccine. 

8

Meningitisbehandling 

Antibiotika skal gives så hurtigt som overhovedet muligt! 

Voksne − meningitbehandling (præhospital) 

Penicillin G 3 g (5 MIE) i.v. eller i.m. 

• Ved penicillinallergi: ceftriaxon 4 g i.v. eller i.m. (opblandet i 

10 ml sterilt vand til i.v. injektion og opblandet i 3,5 ml sterilt 

vand til i.m. injektion). 

Børn − meningitbehandling (præhospital) 

Penicillin G 60 mg (0,1 MIE/kg) i.v. eller i.m. 

• Ved penicillinallergi børn > 3 uger: ceftriaxon 80 mg/kg i.v. 

eller i.m. 

• Ved penicillinallergi børn < 3 uger: ceftriaxon 50 mg/kg i.v. 

9

Forord 

DSAM udsender hermed for første gang en vejledning for 

arbejdet med akutte symptomer i almen praksis og lægevagten. 

Vejledningen er skrevet for læger i almen praksis. Til 

klinikpersonalet har DSAM oversat en hollandsk 

telefonvisitationsguide, som vil blive udsendt i en elektronisk 

udgave i 2011. Telefonvisitation af potentielt dårlige patienter er 

en lægelig opgave! 

Vi kan alle komme i tvivl. Hvad er nu den rette dosis steroid ved 

anafylaktisk shock? Hvad skal jeg sige til patienten, der ringer 

om smerter efter mødet med en fjæsing? Vi håber, at denne 

vejledning vil blive brugt af læger på alle niveauer, fra lægen i 

basisuddannelse (KBU) til den færdige speciallæge i dagtid, og 

af både rutinerede vagtlæger og af lægen på den første vagt. 

Baggrund for vejledningen 

Der har igennem de seneste år været megen debat om den 

fremtidige organisering af akutberedskabet i det danske 

sundhedsvæsen. Begreber som visiterede skadestuer, fælles 

akut modtageafdelinger og en ny uddannelse som akutlæge har 

været centrale. 

Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 rapporten Styrket 

akutberedskab 

– planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen, som 

kom med en række anbefalinger på området. 

Den mest relevante anbefaling for almen praksis var, at al 

henvendelse til sygehusvæsenet bør være visiteret, så patienten 

tilbydes den rette behandling på det rette niveau med laveste, 

effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Den akutte 

patients adgang til sundhedsvæsenet skal derfor gå enten via 

visitationsordninger i almen praksis/lægevagt eller via 

alarmcentralen ved akutte traumer/livstruende sygdomme. 

Lægeforeningen, herunder også PLO’s akutudvalg, modtog 

Sundhedsstyrelsens tanker positivt og indledte et arbejde med at 

konkretisere anbefalingerne. Herved opstod bl.a. FAME – fælles 

akut modtageenhed. Dansk Medicinsk Selskab (DMS) blev 

inddraget i arbejdet med at implementere Sundhedsstyrelsens 

anbefalinger. Som en del af DMS’s arbejde blev der i foråret 

2009 nedsat en arbejdsgruppe, der skulle beskrive snitfladerne i 

akutarbejdet mellem praksis og den akutte modtageenhed. 

Gruppen fik følgende to centrale opgaver: 

• At fastlægge ud fra faglige præmisser, hvilke akutte 

patienttyper og sygdomme, der bedst behandles af 

akutmodtagelserne eller almen praksis/lægevagten. 

• At diskutere om det på baggrund af logistik og apparatur 

er relevant med regionale/lokale forskelle. 

Gruppen fremlagde et forslag til en snitfladebeskrivelse, som 

imidlertid ikke fik fuld opbakning i alle de deltagende 

specialeselskaber. Gruppen nåede derfor til den konklusion, at 

almen medicin parallelt med arbejdet i snitfladegruppen skulle 

definere sin rolle i akutarbejdet, så snitfladegruppen kunne 

integrere denne rolle i det videre arbejde. På et møde i april 2010 

med repræsentanter fra DMS, DSAM, PLO og arbejdsgruppen 

blev det besluttet at bede DSAM om at udarbejde en vejledning 

om visitation og behandling af patienter med akutte symptomer i 

almen praksis i både dag- og vagttid. Af hensyn til det videre 

10

arbejde med akutområdet i de øvrige specialeselskaber skulle 

det færdige manuskript foreligge i løbet af august 2010. 

DSAM fik derfor hurtigt etableret en arbejdsgruppe med kolleger 

med erfaring inden for akutarbejdet. Der foreligger sparsom 

evidens for, hvordan akutarbejdet bedst organiseres i 

primærsektoren, så dette er ikke en vanlig klinisk vejledning fra 

DSAM, men en vejledning/håndbog baseret på viden fra 

sekundærsektoren, udenlandske erfaringer og best practice. Vi 

studerede flere udenlandske vejledninger på området og fandt, 

at den skånske Triagehandbok fra 2010 havde en 

symptomtilgang og opbygning, som vi kunne benytte i en dansk 

sammenhæng. Teksten er nyskrevet, vi har blot benyttet 

strukturen fra den skånske triage. 

Der kommer ofte nye anbefalinger på akutområdet, og almen 

praksis arbejder både i dag- og vagttid med elektronisk 

patientjournal. Det er derfor skrivegruppens ønske, at der 

snarest findes midler til at udarbejde en elektronisk udgave af 

vejledningen, som løbende kan opdateres. 

Almen praksis har forskellige arbejdsbetingelser ud over landet – 

det skyldes blandt andet forskel på responstider for ambulancer, 

tilgang til præhospital service og afstand til nærmeste skadestue 

og akut modtageafdeling. Sundhedsstyrelsen har taget forbehold 

for dette i deres anbefalinger. De skriver: "I forhold til 

samarbejdet med almen praksis skal det særligt fremhæves, at 

der vil være lokale forskelle i visitationsmønsteret til 

akutmodtagelsen, jf. dels forskelle i almen praksis’ 

spidskompetencer, faciliteter, geografisk/historisk betingede 

forskelle samt naturligvis forskelle i befolkningens sygdoms- og 

henvendelsesmønster." 

Anbefalingerne i denne vejledning om håndtering af akutte 

symptomer i almen praksis skal også tilpasses lokale forhold 

som fx samarbejdsaftaler, lægens kompetencer og klinikkens 

udstyr. 

Ris, ros og kommentarer er velkomne på dsam@dsam.dk, så vi 

løbende kan forbedre vejledningen og dermed bidrage til at 

optimere sikkerheden og sikre kvaliteten af akutarbejdet i almen 

praksis. 


Formand for arbejdsgruppen 

11

Brugervejledning 

Håndbogens opbygning 

Håndbogen skal give hurtigt overblik over akutte symptomer i 

almen praksis, hjælp til relevant visitation og anvisning i akut 

behandling i dag- og vagttid. For at indfri dette formål er 

beskrivelserne korte og stramt opbyggede: 

• Organsystemet eller symptomet er nævnt øverst på hvert 

opslag. 

• Hvert opslag har 4 kolonner (lodret) og op til 4 rækker 

(vandret) fordelt på to sider. 

• 1. kolonne: Telefonvisitation baseret på 

anamnestiske oplysninger. 

• 2. kolonne: Visitation ved konsultation eller 

besøg baseret på uddybende anamnese, 

objektiv undersøgelse og evt. parakliniske 

undersøgelser. 

• 3. kolonne: 'Bemærk'. Her anføres sjældne 

tilstande, differentialdiagnoser og nyttige 

oplysninger. 

• 4. kolonne: 'Akut udredning eller akut 

behandling'. Her anføres behandlinger til hyper 

akutte tilstande, forslag til videre udredning og 

forslag til egenbehandling. Rutinebehandling er 

ikke medtaget. 

• Nederst på siden anføres en sti til relevant generel 

behandlingsvejledning i Lægehåndbogen. 

I nogle opslag er der inde i skemaet anført en sti til yderligere 

oplysninger om den specifikke tilstand eller behandling i 

Lægehåndbogen. 

Visitationskategorier 

Denne vejledning har 5 visitationskategorier, 2 røde, 1 gul og 

2 grønne. 

112 + AKUT 

Patienter, der vurderes til at være i en af de røde grupper, 

visiteres direkte til hospitalssektoren efter telefonkonsultation 

eller efter konsultation/besøg. Pt. kan indlægges direkte med 

ambulance med udrykning, evt. med lægeledsagelse 112. 

Eller pt. kan indlægges snarest muligt uden udrykning efter 

regionale retningslinjer, evt. med egen transport AKUT. 

Ses nu 

Patienter, der visiteres til at skulle undersøges hurtigt, men 

ikke akut, får en aftale om konsultation eller besøg snarest 

muligt Ses nu. 

Ses 24T + Ses an 

Viser visitationen, at der ikke er behov for akut eller hurtig 

undersøgelse, kan pt. enten ses i fred og ro inden for 24 timer, 

fx i dagtid Ses 24T, eller afvente udviklingen af symptomerne 

efter instruktion om sikkerhedsnet Ses an. 

Visitationskategorierne har således samme betydning, uanset 

om de anvendes ved telefonvisitation (kolonne 1) eller ved 

den kliniske visitation (kolonne 2). 

Ved tvivl om visitation til akut indlæggelse eller ses nu kan der 

konfereres med modtagende afdeling. 

12

Opgradering 

Visitationen opgraderes til trinet over i følgende tilfælde: 

• Ved telefonvisitation med dårlig kommunikation (sprog- 

eller formuleringsproblemer) 

• Ved gentagne henvendelser. 

Kategori Visitation 

112 Pt. indlægges med ambulance, kørsel 1(A). 

Lægeledsagelse ved behov. 

AKUT Pt. indlægges umiddelbart. Transport efter 

regionale retningslinjer. 

Ses nu Pt. skal vurderes af læge snarest muligt ved 

konsultation eller besøg i dag- eller vagttid. 

Ses 24T Pt. bør vurderes af læge inden for 24 timer. 

Ses an Tilstanden ses an i hjemmet med sikkerhedsnet. 

Forkortelser 

AT Almentilstand 

Pt. Patient 

< Mindre end / under 

> Større end / over 

TIA Transient Ischemic Attach 

GCS Glasgow Coma Scale 

AKS Akut Koronart Syndrom 

13

INFEKTIONER 

Feber 15 

14

Feber (≥ 38 grader rektalt. OBS! Temperaturen skal være målt) 

Åndenød, se side 30-31. Mavesmerter, se side 33. Diaré, se side 34-35. Feber ved dysuri, se side 39. Underlivssmerter, se side 44-45. 

Hududslæt, se side 59. 

Symptomer − telefonvisitation Visitation efter objektiv vurdering Bemærk Akut udredning/behandling 

112: 

• Feber og bevidsthedspåvirkning 

• Feber og svær hovedpine og 

nakkestivhed/nakkesmerter. 

Ses nu: 

• Feber og svær hovedpine 

• Feber og nakkestivhed/nakkesmerter 

• Feber hos medtaget pt. 

AKUT: Feber hos barn < 3 mdr. 

Ses nu: Feber hos påvirket barn < 6 mdr. 

Ses nu: Feber > 3 døgn og komorbiditet. 

112: Sandsynlig meningit, 

meningokokæmi eller encefalit. 

AKUT: 

• Påvirket AT 

• Dehydreret barn (kapilærrespons − 

tryk 3 sek. − fyldning < 3 sek.) 

AKUT: Påvirket AT. 

Petekkier: Blå/rød/lilla hudblødning. 

Blegner ikke ved tryk eller træk i 

huden. 

OBS! Lægeledsagelse i ambulance. 

I ambulancen opstartes shock- og 

sepsisbehandling. 

Børn > 3 mdr. med feber og 

upåvirket AT, som spiser, drikker og 

tisser, kan ses an hjemme i 2-3 

døgn. 

OBS! Feber efter vaccine er 

forventelig. 

Ses 24T: Feber > 5 døgn. AKUT: Påvirket AT. OBS!: Efter rejse til muligt 

malariaområde de seneste måneder 

og feber af ukendt årsag: Akut 

kontakt til infektionsafdeling. 

www.laegehaandbogen.dk → Generelt → Symptomer og tegn → Feber 

Meningitbehandling 

(præhospital) − voksne: 

Penicillin G 3 g (5 MIE) i.v. eller 

i.m. 

Ved penicillinallergi ceftriaxon 

4 g i.v. eller i.m. (opblandet i 10 ml 

sterilt vand til i.v. injektion og 

opblandet i 3,5 ml sterilt vand til 

i.m. injektion). 

Meningitbehandling 

(præhospital) − børn: 

Penicillin G 60 mg (0,1 MIE/kg) 

i.v. eller i.m. 

Ved penicillinallergi børn > 3 

uger: ceftriaxon 80 mg/kg i.v. 

eller i.m. 

Ved penicillinallergi børn < 3 

uger: ceftriaxon 50 mg/kg i.v. 

15

BEVÆGEAPPARATET 

Nakken 17 


Ekstremiteter 19-20 

16

Symptomer fra nakken (traumatisk og atraumatisk) 


Højenergitraume: 

112: Svært medtaget pt. 

AKUT: Upåvirket pt. 

Lavenergitraume: 

112: 

• Stærke nakkesmerter 

• Føleforstyrrelse eller kraftnedsættelse 

i ekstremitet. 

Ses 24T: Lette nakkesmerter. 

Intet traume: 

112: Nakkesmerter/nakkestivhed og 

feber hos akut medtaget pt. 

Ses nu: 

• Nakkesmerter/nakkestivhed og feber. 

• Stærke nakkesmerter 

• Lette nakkesmerter med svaghed i 

ekstremitet. 

Ses 24T: Lette nakkesmerter med 

føleforstyrrelser. 

Ses an: Lette nakkesmerter/ 

nakkestivhed eller hold i nakken 

(monosymptomatisk). 

AKUT: 

• Ossøs ømhed i columna 

• Fokal neurologi 

• Påvirket AT. 

112: Sandsynlig meningitis. 

AKUT: Fokal neurologi. 

Patienter involveret i 

højenergitraumer kan uden videre 

indlægges til observation. 


Brug skøn og fornuft ved vurdering 

af traume, men én definition er: 

Fald > 3 m, trafikuheld med 

hastighed > 70 km/t og påkørt blød 

trafikant. 

OBS! Ældre har en øget 

frakturrisiko. 

www.laegehaandbogen.dk → Akut 

→ Symptomer og tegn → 

Spinaltraume 

Håndtering af meningitis, se feber 

side 15. 

OBS! Subaraknoidalblødning ved 

momentant opstået svære 

nakkesmerter. 

www.laegehaandbogen.dk → 

Reumatologi → Symptomer og tegn 

→ Nakkesmerter 

17

Symptomer fra ryg og thorax (traumatisk og atraumatisk) 

Kardielle brystsmerter og håndtering af Akut Koronart Syndrom, se side 29-30. 



112: Svært medtaget pt. 

AKUT: Upåvirket pt. 


Ses nu: 

• Åndenød 

• Stærke smerter 

• Føleforstyrrelse eller svaghed i UE. 

Ses an: Lette smerter. 

Intet traume: 

Ses nu: 

• Rygsmerter med samtidig feber, 

miktionsbesvær, føleforstyrrelser i 

underkroppen eller svaghed i UE 

• Uforklarede nye stærke torakale 

rygsmerter. 

Ses 24T: Nyopståede stærke ryg- eller 

lændesmerter eller stærke ikke-kardielle 

smerter i thorax. 

Ses an: Lette ryg/lænde/torakale smerter 

eller forværring af kroniske rygsmerter. 

AKUT: 

• Unormal stetoskopi 

• Ossøs ømhed i columna 

• Fokal neurologi 


AKUT: 

• Exploratio rectalis med reduceret 

sphinctertonus 

• Føleforstyrrelser i 

ridebukseområdet 

• Nytilkommen fokal neurologi i UE 


Patienter involveret i højenergitraumer 

kan uden videre indlægges til 

observation. 


Brug skøn og fornuft ved vurdering af 

traume, men én definition er: Fald > 3 

m, trafikuheld med hastighed > 70 km/t 

og påkørt blød trafikant. 

Trykkede og evt. brækkede ribben 

udredes ikke hos den upåvirkede pt. 

Vær opmærksom på adækvat 

smertedækning af respirationssynkrone 

smerter. 

www.laegehaandbogen.dk → Akut → 

Symptomer og tegn → Spinaltraume 

og → Thoraxtraume 

OBS! 

• Cauda equina 

• Tidligere malignitet − metastaser? 

• Herpes zoster, lungeemboli, spontan 

pneumothorax 

• AKS/aortadissektion hos pt. 

disponeret for hjertekarsygdom. 

Kroniske rygsmerter udredes og 

behandles ved almindelig konsultation. 

Brug aldrig morfika til kroniske smerter i 

en akut/vagtsituation ved ukendt pt. 

18

Symptomer fra ekstremiteter (traumatisk) 

Atraumatiske symptomer fra ekstremiteter, se side 20. 

Ved mistanke om fokale neurologiske symptomer eller rodpåvirkning, se side 17-18. Symptomer fra ryg og thorax, se side 18. 

Lammelser, se side 25. 



112: Akut medtaget pt. 

Akut: Upåvirket pt. 

AKUT: Skader fra højtryksstråle 

(luft/væsker). 


AKUT: 

• Smerter og fejlstilling af ekstremitet 

• Svær hævelse 

• Svært reduceret funktionsniveau. 

Ses nu: Stærke smerter. 

Ses an: Lette smerter. 

AKUT: 

• Indirekte ossøs ømhed 

• Påvirkning af perifere 

neurovaskulære forhold 

• Sandsynlig behandlingskrævende 

fraktur, luksation eller ruptur. 

Pt., som ses an hjemme eller sendes 

hjem uden røntgen, bør have et 

sikkerhedsnet. Hvis ikke tilstanden 

bedres i løbet af 2-3 dage, bør pt. 

vurderes af læge. 





Brug skøn og fornuft ved vurdering 

af traume, men én definition er: Fald 

> 3 m, trafikuheld med hastighed > 

70 km/t og påkørt blød trafikant. 

OBS! Fraktur hos pt. med 

osteoporose. 

OBS! Læsion af collaterale ulnare 

ligament på 1. finger. 

OBS! Os scaphoideumfraktur. 

RICEM: Ro, Is, Kompression, 

Elevation, Mobilisering. 

19

Symptomer fra ekstremiteter (atraumatisk) 

Symptomer fra ekstremiteter (traumatiske), se side 19. 

Ved mistanke om fokale neurologiske symptomer eller rodpåvirkning, se side 17-18. Symptomer fra ryg og thorax, se side 18. 

Lammelser, se side 25. 


Intet traume: 

AKUT: 

• Pludseligt opstået svære smerter i 

OE/UE 

• Pludselige smerter i kold og bleg 

ekstremitet. 

Ses nu: 

• Smerter og feber 

• Hævet, rød, varm ekstremitet eller led 

• Knæ med ekstentionsdefekt. 

Ses 24T: 

• Børn < 15 år med smerter og reduceret 

funktion af ekstremitet 

• Nyopståede uforklarede 

ekstremitetssmerter. 

Ses an: Voksne med lette smerter eller 

kronisk svære ekstremitetssmerter. 

AKUT: 

• Sandsynlig DVT 

• Sandsynlig arteriel emboli 

• Barn med ledinfektion 

• Barn med uforklarlig udtalt halten 


OBS! Kardiel iskæmi med 

udstråling. 

OBS! Fraktur hos diabetikere og 

reumatikere med hævede fodled. 

OBS! Hofteepifysiolyse/coxitis hos 

børn < 15 år ved diffuse symptomer 

fra hofte/lår/knæ. 

Ekstremitetssmerter udredes ved 

almindelig konsultation. 

20

KRANIE-HJERNE-NERVESYSTEM 

Hovedpine 22 


Kramper 24 

Lammelser 25 

Besvimelse 26 

Svimmelhed 27 

21

Hovedpine 

Dette opslag omhandler akut opstået, atraumatisk hovedpine. Traumer mod hovedet, se side 23. 


112: 

Hovedpine og bevidsthedspåvirkning 

Meget stærk hovedpine, begyndt 

over sekunder til få minutter 

Hovedpine og nyopstået fokal 

neurologi. 

Ses nu: Hovedpine og feber uden oplagt 

benign årsag. 

Ses 24T: 

Kendt hovedpine, hvor vanlig 

behandling ikke hjælper 

Nyopstået hovedpine, især > 65 år 

Langsomt progredierende hovedpine. 

Ses an: 

Ukompliceret hovedpine 

Kronisk hovedpine. 

Ses 24T: 

Bihulesmerter og feber 

Ukomplicerede bihulesmerter > 7 

dage. 

AKUT: Fokal neurologi, petekkier, 

bevidsthedspåvirkning, nakke-ryg- 

stivhed, påvirket AT. 

AKUT: Fokal neurologi, petekkier, 

nakke-ryg-stivhed, påvirket AT. 

Ukompliceret og kronisk hovedpine 

udredes ved alm. konsultation hos e.l. 

Husk kræftpakkeforløb ved subakut 

progredierende hovedpine, og hvor 

anden forklaring ikke kan påvises. 

Ses an: Ukomplicerede bihulesmerter < 7 

dage. 

www.laegehaandbogen.dk → Neurologi → Symptomer og tegn → Hovedpine 

OBS! < 1 % af akutte 

hovedpineepisoder i almen praksis 

skyldes alvorlig sygdom. 

Ved kendt migræne med aura i 

form af neurologisk udfald er tilsyn 

ikke påkrævet. 

OBS! Ændringer i hovedpinens 

karakter hos pt. med kendt 

hovedpine. 

OBS! Arteritis temporalis (hos 

ældre). 

OBS! Akut glaukom. 

Akut behandling af meningit, se 

side 9. 

Migræne: Triptaner og evt. 

antiemetika. 

Pt. med symptomer på 

ukompliceret sinuit rådgives i 

telefonen om saltvandsskyl/ 

detumescerende næsedråber/ 

håndkøbsanalgetika. 

22

Hovedtraume 

Akut opstået, atraumatisk hovedpine, se side 22. 


112: Bevidstløshed > 5 min. 

AKUT: 

Højenergitraume 

Lavenergitraume med sikker 

bevidstløshed 

Konfusion 

Nyt fokalt neurologisk udfald 

Stærk hovedpine 

Alkohol-, medicin- eller 

narkotikapåvirket pt. 

Amnesi 

Vedvarende opkastninger 

AK-behandling (Warfarin). 

Ses nu: Lavenergitraume uden sikker 

bevidstløshed. 

Ses an: Lavenergitraume hos upåvirket 

patient (se instruks for observation). 

AKUT: Glasgow Coma Scale < 15. 

Glasgow Coma Scale (GCS) 15 kan 

hjemsendes med instruks i 

observation. 

GCS, se side 6. 

www.laegehaandbogen → Førstehjælp → Råd til sundhedspersonale → Hovedskader 






traume, men én definition er: Fald > 

3 m, trafikuheld med hastighed > 70 

km/t og påkørt blød trafikant. 

Instruks i observation: 

Pt. vækkes hver halve time de 

første 4 timer, herefter hver time de 

efterfølgende 4 timer. 

Efterfølgende vækkes pt. hver 

anden time indtil et døgn efter 

traumet. 

Hvis pt. ikke kan vækkes eller ikke 

kan svare relevant på spørgsmål, 

kontaktes læge. 

23

Kramper (generaliseret anfald inkl. feberkramper) 


112: Krampeanfald > 5 minutter. Forsøg at forhindre, at pt. pga. 

konvulsive bevægelser kommer til 

skade. 

AKUT: 

• Førstegangs uforklaret krampeanfald 

• Alle feberkramper hos børn < 12 mdr. 

• 2 anfald < 24 timer 

• Abstinenskramper 

• Kramper hos voksne med feber 

• Kramper og ny fokal neurologi 

• Kramper og hovedtraume < 4 uger 

siden. 

Ses nu: 

• Førstegangs feberkramper hos børn 

> 12 mdr. 

• Konfusion > 10 min. postiktalt 

• Krampeanfald hos diabetikere. 

Ses an: 

• Kendt epilepsi 

• Barn kendt med feberkramper, som 

ikke fremstår akut medtaget 

• Barn med affektkramper. 

112: 

• Nakke-rygstiv 


• Voksne med feber 

• Svært dysreguleret diabetes. 

AKUT: Ved behov for omfattende 

regulering af antiepileptisk behandling. 

www.laegehaandbogen.dk → Neurologi → Symptomer og tegn → Kramper 


Neurologi → Tilstande og 

sygdomme → Status epilepticus 

Voksne med uforklaret førstegangs 

epileptisk krampeanfald kan 

henvises i henhold til aftale om 

kræftpakkeforløb. 

OBS! Abstinenskramper. 


Neurologi → Symptomer og tegn 

→ Kramper hos barn 


Neurologi → Tilstande og 

sygdomme → Epilepsi 

Ved krampeanfald kan gives 

diazepam rektalt i refrakte 

doser: 

< 10 kg gives 5 mg 

> 10 kg gives 10 mg. 

Meningitbehandling, se side 9. 

Patienter med diabetes skal 

have kontrolleret blodsukker 

akut. Evt. med eget måleudstyr 

i hjemmet. 

Kontrol af kompliance og 

kontrol af serumkoncentration 

af antiepileptika. 

24

Lammelser 

Symptomer fra ryg og thorax, se side 18. 


112: Nyopstået parese og/eller afasi 

Nyopstået hemiparese defineres Trombolyseinklusion: 

< 4½ time. 

som: 

Sikker debut < 4½ time inden 

• 

• 

Pludseligt opstået halvsidig 

lammelse (ekstremitet, truncus 

og/eller ansigt) med eller uden 

sprogforstyrrelse 

Kombination af pludseligt 

opstået svimmelhed, dobbeltsyn 

og grødet tale. 

forventet indlæggelse og 

tidligere selvhjulpen. 

Trombolyseeksklusion: 

INR > 1,4, 

< 3 mdr. tidligere apopleksi, 

< 3 mdr. traumer eller operation, 

< 3 mdr. bevidstløshed, 

nylig GI eller okkult blødning. 

AKUT: 

• Nyopstået hemiparese > 4½ time 

• Nyopstået hemiparese < 4½ time 

hos i forvejen svært svækket patient 

• Anden nyopstået fokal neurologi og 

hovedtraume < 4 uger siden 

• Overstået hemiparese. 

Ses nu: Anden nyopstået fokal 

AKUT: 

Uforklarede progredierende pareser Ved TIA gives tabl. ASA 150 

neurologi. 

• Feber 

kan henvises i henhold til aftale om mg før transport til hospital. 

• 

• 

• 

• 

• 

Nakke-rygstiv 

Central facialisparese 

Tværsnitssyndrom 

Discusprolaps med motorisk udfald 

Cauda equina-syndrom 


OBS! Perifær facialisparese (hvor 

panden ikke kan rynkes) udredes 

ved almindelig konsultation. 

Perifer facialis parese: Evt. 

steroid i henhold til regionale 

retningslinjer. 

Diabetikere: Blodsukkerkontrol. 

• TIA. 

Ses 24T: Langsomt progredierende 

Uforklarede progredierende pareser 

lammelse. 

kan henvises i henhold til aftale om 

Ses an: Overstået parese der 

efterfølges af migrænoid hovedpine. 


www.laegehaandbogen.dk → Neurologi → Symptomer og tegn → Akut opståede lammelser 

25

Besvimelse (overstået) 

Ved persisterende bevidstløshed, se ABC, side 3. 


112: Besvimelse ledsaget af nyopstået 

talebesvær, nyopståede pareser eller 

brystsmerter. 

AKUT: 

• Besvimelse og udtalt åndenød 

• Gentagne besvimelser af ikke 

ortostatisk karakter. 

Ses nu: 

• Førstegangs besvimelsestilfælde 

• Besvimelse og efterfølgende 

konfusion eller bevidsthedspåvirkning 

> 10 min. 

• Besvimelse og hovedtraume < 4 uger 

siden 

• Besvimelse og efterfølgende stærk 

hovedpine 

• Gentagne besvimelser af ortostatisk 

karakter. 

112: 

• Akutte rytmeforstyrrelser og 

påvirket AT 

• Bradykardi 

• Ny fokal neurologi 

• Mistanke om intrakraniel 

blødning 


AKUT: 

• Andre rytmeforstyrrelser 

• Svær dysreguleret diabetes 

• Svær dysreguleret 

hjertesygdom. 

Ved mistanke om klapfejl eller 

anfaldsvise rytmeforstyrrelser 

henvises elektivt. 

Ses an: Ukompliceret besvimelse hos 

udredt pt. kendt med besvimelser. 

www.laegehaandbogen.dk → Generelt → Symptomer og tegn → Synkope 

Ved sandsynlig apopleksi overvej 

trombolyse efter regionale 

retningslinjer. 

OBS! Lungeemboli. 

OBS! Ekg hos alle, der har været 

besvimet. 

Ved kendt diabetes skal 

blodsukkeret kontrolleres. 

Generelt bør medicinstatus 

kontrolleres. 

Spørg til stofpåvirkning/forgiftning/ 

arbejdsmiljø. 

Trombolyseinklusion: 





INR > 1,4, 





26

Svimmelhed 


112: Kombination af pludseligt opstået 

svimmelhed, dobbeltsyn og grødet tale. 

Ses nu: Nyopstået svimmelhed og: 

• Dyspnø 

• Stærk hovedpine 

• Hovedtraume < 4 uger siden. 

Ses 24T: 

• Nyopstået svær svimmelhed 

• Recidiverende ortostatisk 

hypotension. 

Ses an: 

• Svimmelhed hos udredt pt. kendt 

med dette 

• Langsomt progredierende 

svimmelhed 

• Enkeltstående tilfælde af ortostatisk 

hypotension. 

112: 

• Akut rytmeforstyrrelse/bradykardi 

• Ny fokal neurologi 

• Sandsynlig intrakraniel blødning 


AKUT: 

• Svær dysreguleret diabetes 

• Svær dysreguleret hjertesygdom. 

Ved mistanke om klapfejl, vestibulær 

sygdom eller anfaldsvise rytmeforstyrrelser 

henvises elektivt. 

www.laegehaandbogen.dk → Neurologi → Tilstande og sygdomme → Svimmelhed 

OBS! Kombination af pludseligt 

opstået svimmelhed, dobbeltsyn og 

grødet tale håndteres som nyopstået 

hemiparese. 

OBS! Pludselig svimmelhed hos 

ældre med cerebro-vaskulær 

risikoprofil kan være første tegn på 

apopleksi. 

OBS! Medicinbivirkninger. 

Ved kendt diabetes skal blodsukkeret 

og medicinen kontrolleres. 

Ved benign positionel vertigo se 


Neurologi → Tilstande og sygdomme 

→ Benign positionel vertigo 

Svimmelhed er hyppig hos ældre, 

men forværring af svimmelhed kan 

dække over andre sygdomme. 

Svimmelhed, som ikke ses inden for 

24 timer, udredes ved almindelig 

konsultation. 

Trombolyseinklusion: 





INR > 1,4, 





Kvalme: Antiemetika. 

Svimmelhed: Antihistamin kan 

forsøges. 

27

HJERTE-LUNGER 


Åndenød 1 − AKS, allergiske reaktioner, traume og fremmedlegeme 30 

Åndenød 2 − kronisk hjertesygdom, KOL, astma og hyperventilation 31 

28

Brystsmerter 

For hjertestop, se side 4. 


112: 

• Pludseligt opståede vedvarende 

brystsmerter 

• Pludseligt opståede brystsmerter med 

udstråling 

• Atypiske symptomer ved kendt 

hjertesygdom 

• Kortvarige brystsmerter hos 

disponerede > 35 år. 

Ses nu: 

• Kortvarige brystsmerter hos ikkedisponerede 

> 35 år 

• Kortvarige brystsmerter hos 

disponerede < 35 år. 

Ses 24T: Kortvarige brystsmerter hos 

ikke-disponerede < 35 år. 

112: 

• Sandsynligt AKS 

• Arytmi. 

Overvej yderligere udredning ved 

negative fund, specielt ved familiær 

disposition. 

112: 

• Sandsynligt AKS 

• Arytmi. 

Overvej yderligere udredning ved 

negative fund, specielt ved familiær 

disposition. 

www.laegehaandbogen.dk → Akut →Symptomer og tegn → Brystsmerter 

og → Hjerte/kar → Tilstande og sygdomme → Myokardieinfarkt 

Dispositioner til AKS: Alder, køn, 

familiær disposition, dyslipidæmi, 

hypertension, rygning, overvægt, 

komorbiditet. 

OBS! Udstråling til hage, hals, 

arme og evt. øvre abdomen og ryg. 

OBS! Ofte ses atypiske symptomer 

hos kvinder, diabetikere og ældre 

med AKS. 

OBS! Aortadissektion. 

Dispositioner til AKS: Se 

ovenstående. 

OBS! Udstråling til hage, hals, 

arme og evt. øvre abdomen og ryg. 

OBS! Ofte ses atypiske symptomer 

hos kvinder, diabetikere og ældre 

med AKS. 

Statistisk er der ikke mange 

alvorlige ukendte hjertelidelser i 

denne alder. 

Lette brystsmerter kan forårsages 

af myoser, gastrit, stress, 

facetledssyndrom m.m. Overvej 

hjertesygdom ved manglende 

effekt af behandling af disse 

tilstande. 

Lette brystsmerter kan 

forårsages af myoser, gastrit, 

stress, facetledssyndrom m.m. 

Overvej hjertesygdom ved 

manglende effekt af behandling 

af disse tilstande. 

Ekg, BT, puls. 

AKS-behandling: Opstart om 

muligt MONAC. 

M − morfin (5-10 mg i.v.) 

O − oxygen (10-15 l/min) 

N − nitrolingual 0,4 mg 

A − ASA 300 mg tygges 

C − clopidogrel 600 mg pr. os. 

29

Åndenød 1 − AKS, allergiske reaktioner, traume og fremmedlegeme 


112: Åndenød og svære brystsmerter. OBS! Atypiske symptomer ved 

AKS er hyppigere hos kvinder, 

diabetikere og ældre. 


Hjerte/kar → Tilstande og 

sygdomme → Akut 

koronarsyndrom 

112: Åndenød ved allergiske reaktioner. OBS! Kendt allergiker med epipen 

bør tage denne, mens man venter 

på ambulancen. 


→ Tilstande og sygdomme → 

Anafylaksi 

112: Åndenød efter traume. Patienter involveret i 



112: Fremmedlegeme i luftvejene og 

svær åndenød, spytsekretion eller 

cyanose. 



traume, men én definition er: Fald > 

3 m, trafikuheld med hastighed > 70 

km/t og påkørt blød trafikant. 

AKS-behandling: Opstart om 

muligt MONAC. 

M − morfin (5-10 mg i.v.) 

O − oxygen (10-15 l/min) 

N − nitrolingual 0,4 mg 

A − ASA 300 mg tygges 

C − clopidogrel 600 mg pr. os. 

Anafylaksi-behandling: 

se side 5. 

Skab frie luftveje ved at fjerne fremmedlegemet eller foretag om nødvendigt nødtrakeotomi 

Spædbarn: Stabiliser barnets hals og hoved med 

venstre hånd 

− læg barnet på dit lår og giv kraftige stød i ryggen. 

Barn 1-5 år: Hold barnet i fødderne med hovedet ned. 

Ryst. 

Barn 5-12 år: Hæng barnet over din skulder med 

barnets ansigt og bryst mod dit bryst. Giv kraftige tryk 

på ryggen. 

Voksen og barn > 12 år: Dunk mellem skulderbladene 

evt. Heimlichs manøvre (foldede arme, tryk mod 

diaphragma). 

(Fortsættes ...) 

30

Åndenød 2 − kronisk hjertesygdom, KOL, astma og hyperventilation 


AKUT: 

Kronisk hjertesygdom og svær 

åndenød 

Medtaget pt. med svær åndenød 

Nyopstået åndenød ved let 

anstrengelse. 

AKUT: Kendt astma/KOL og svær 

åndenød. 

Ses nu: Kendt astma/KOL og tiltagende 

åndenød. 

Ses nu: 

Nyopstået åndenød ved anstrengelse 

Stridor. 

Ses an: 

Angst og hyperventilation 

Åndenød hos upåvirket pt. 

AKUT: Påvirket AT. OBS! Nogle kroniske KOLpatienter 

har O2-drevet 

respiration! 

Stil efter O2-saturation på 90 % 

eller derover. 


Lunger → Tilstande og 

sygdomme → Akut astma - ung 

→ Akut astma − Unge og voksne 

AKUT: Påvirket AT. OBS! Åndenød: AKS, astma/KOL, 

lungeemboli, lungeødem, 

metabolisk acidose, pneumoni, 

panik, pneumothorax, torakalt 

facetledssyndrom. 

OBS! Stridor: Epiglotit, 

fremmedlegeme, hysteri, 

www.laegehaandbogen.dk → Lunger → Symptomer og tegn → Åndenød 

pseudokroup, se side 48. 

OBS! Husk at opgradere ved 

gentagne hændelser. 

Astma-/KOL-behandling − 

voksne: 

O2 10 l på maske, stil efter 

O2-saturation > 90 % 

Betaagonist 5 mg i 

nebulisator 

Steroid p.o. eller i.v. steroid 

30-60 mg. 

Astma-/KOL-behandling − børn 

> 2 år: 

Betaagonist 0,1-0,15 mg/kg 

(max. 5 mg) som inhalator 

eller nebulisator. 

31

MAVE-TARM-URINVEJE-MANDLIGE GENITALIA 


Diaré og opkastninger 1 − akut påvirkede patienter, børn og gravide 34 

Diaré og opkastninger 2 − langvarig diaré, turistdiaré og immunsupprimerende 35 


Analsymptomer − smerter og kløe 37 

Fremmedlegemer − gastrointestinalt 38 

Dysuri 39 

Urinveje − retention, smerter, hæmaturi og fluor 40 

Mandlinge genitalier − smerter og hævelse i scrotum, paraphimosis, priapismus og smerter i inguen og 

perineum 41 

32

Mavesmerter 

Diaré og opkastninger, se side 34-35. Dysuri, se side 39. Gynækologi og obstetrik, se side 42-46. 


112: Pludseligt opståede, stærke 

OBS! Alvorlige ikke- 

mavesmerter hos svært medtaget pt. 

gastrointestinale lidelser som AMI, 

dissekerende aortaaneurisme, 

AKUT: 

lungebetændelse og testistorsion 

• Pludseligt opståede, stærke 

kan debutere med stærke 

mavesmerter og symptomer fra andre 

organsystemer 

mavesmerter. 

• Mavesmerter efter traume. 

Ses nu: 

• Pludseligt opståede, konstante 

mavesmerter 

• Mavesmerter hos ældre eller børn 

• Progredierende mavesmerter 

• Mavesmerter og usikker anamnese 

• Mave- og flankesmerter 

• Mavesmerter og urinretention 

• Mavesmerter og gynækologiske 

symptomer. 

Ses an: 

• Lette mavesmerter og ukompliceret 

gastroenterit 

• Mavesmerter i toppen af maven med 

karakter af sure opstød eller 

halsbrand. 

AKUT: 

• Påvirket AT eller forpint pt. 

• Peritoneal, GI blødning eller gulsot 

• Sandsynlig ileus 

• Sandsynlig underlivssygdom 

• Sandsynlig alvorlig ikke-GI lidelse 

• Sandsynlig ekstrauterin graviditet 

• Sandsynlig aortaaneurisme. 

Aftal evt. kontrol ved upåfaldende 

undersøgelse af smertepåvirket 

patient. 

www.laegehaandbogen.dk → Mave/tarm → Mavesmerter 

Overvej indlæggelse ved 

uændrede mavesmerter efter 

gentaget vurdering. 

OBS! Spørg til kendt 

gastrointestinal lidelse. 

OBS! Diabetes type 1 kan debutere 

med mavesmerter. 

OBS! Forgiftning. 

Ukompliceret gastroenterit og 

epigastrielle smerter udredes ved 


Kontakt igen ved symptomer > 14 

dage eller ved forværring. 

Urinstix, temperatur. Evt. 

graviditetstest, CRP og 

gynækologisk undersøgelse. 

Mavesmertebehandling: 

• Evt. paracetamol 

• Evt. antiemetika 

• Evt. antacida/PPI ved 

dyspepsi. 

33

Diaré og opkastninger 1 − akut påvirkede patienter, børn og gravide 


112: Bevidsthedspåvirket eller svært 

medtaget pt. med diaré eller opkastninger. 

AKUT: 

• Voldsomme opkastninger eller diaréer 

hos medtaget patient med komorbiditet 

• Opkastninger efter indtagelse af 

kemikalier eller fremmedlegemer. 

AKUT: Feber og opkastninger eller diaréer 

hos et barn < 3 måneder. 

Ses nu: 

• Diaré eller opkast hos nyfødt (ikke gylp) 

eller barn på 3-6 måneder med feber 

• Urinproduktion (< 2-3 våde bleer/dag). 

Ses nu: Diaré eller opkast hos: 

• Barn < 5 år med komorbiditet 

• Barn med eksplosive opkastninger 

• Barn < 2 år med tegn på dehydrering 

• Barn med beskrevet gulsot 

• Barn med blodige diareer. 

AKUT: 


• Dehydrering 

• Nyfødt med sandsynlig 

pylerusstenose. 

Barn med opkast og diaré bør 

indlægges på vide indikationer. 

AKUT: 


• Dehydrering 

• Barn med sandsynlig ileus 

• Barn med gulsot 

• Barn, der kan have anden lidelse 

end almindelig gastroenterit. 

AKUT: Dehydrering. 

Se barnet drikke/die. 

OBS! Gylp hos nyfødte er harmløst. 

OBS! Debut af diabetes type 1. 

OBS! UVI, otitis media, pneumoni, 

meningitis m.m. 

www.laegehaandbogen.dk: 

Skema/kalkulatorer → Skema → 

Dehydrering hos børn, vurdering 

Børn med opkast og diaré skal 

indlægges på vide indikationer. 

OBS! Debut af diabetes type 1. 

OBS! UVI, otitis media, pneumoni, 

meningitis m.m. 

Sepsis eller hypovolæmi: 

Ved lang transporttid opstart om 

muligt behandling: 

• To store venflon 

• 2 l NaCl (20 ml/kg hos børn). 

Dehydrering hos børn: 

Kapilærrespons (tryk 3 sek. - 

fyldning < 3 sek.) 

• Påvirket bevidsthed 

(irritabel/sløv) 

• Hurtig respiration og 

takykardi 

• Tørre slimhinder og 

halonerede øjne. 

Dehydrering hos børn: Se 

ovenfor. 

Ses 24T: Opkastninger hos gravid i 1. 

Sjældent nødvendigt med 

trimester. 

godkendte antiemetika. 

Pt. kan evt. henvises til lokalt 

hospitalstilbud (fx ambulant i.v. væske) 

www.laegehaandbogen.dk → Mave/tarm → Symptomer og tegn → Diaré, akut og → Kvalme og opkastninger 

(Fortsættes ...) 

34

Diaré og opkastninger 2 − langvarig diaré, turistdiaré og immunsupprimerede 

Symptomer − telefonvisitation Visitation efter objektiv vurdering Bemærk Akut 

udredning/behandling 

Ses nu: Diaré eller opkast hos voksne AKUT: 

OBS! Diaré og opkastninger ses typisk Rehydreringsvæske fra apotek 

kompliceret af: 

• Sepsis 

ved intoksikation med digoxin, lithium, eller i mangel heraf evt. 

• Svært medtaget patient 


antiepileptika m.m. 

kulhydratfattig væske tilsat 1 

• Temp. > 39 grader 

• Sandsynlig ileus 

Spørg om: 

tsk. salt/l. 

• 

• 

• 

Svære mavesmerter 

Medicin, der kan fremkalde 

opkastninger 

Stort indtag af alkohol eller stoffer. 

• 

• 

Sandsynlig intoksikation med 

medicin 

Intoksikation med alkohol eller 

stoffer hos pt. med svært påvirket 

• 

• 

• 

Afføring/luftafgang 

Medicinanamnese 

Evt. hvilke stoffer pt. har indtaget. 

Evt. stoppende medicin (aldrig 

ved feber eller pustilblandede 

diareer). 

AT (se forgiftning). 

OBS! Sikkerhedsnet til svært 

Ses an: Simpel alkoholintoksikation. 

berusede, som ikke indlægges. 

Ses 24T: Ukompliceret diaré > 5-7 dage. AKUT: Påvirket AT og dehydrering − OBS! Blodige diareer er et 

Rehydreringsvæske fra 

især > 70 år. 

advarselstegn. 

apoteket eller evt. 

Ses an: Ukompliceret diaré < 5-7 dage. 

kulhydratfattig væske tilsat 1 

OBS! Overvej AKS hos ældre. tsk. salt/l. 

Ses an: Monosymptomatiske opkastninger 

< 1 døgn hos 5-70-årige. 

Ses 24T: Rejserelateret diaré efter ophold i 

relevant område. 

Ses 24T: Diaré hos immunsuprimeret eller 

stråleskadet. 

Genhenvendelse ved forværring eller 

mavesmerter, der tiltager. 

AKUT: Påvirket AT og dehydrering. OBS! Adviser hospitalet om, at det kan 

dreje sig om en smitsom diarésygdom. 

Efter indlæggelse i udlandet: isolation. 

AKUT: Påvirket AT og dehydrering. 

Kontakt evt. onkologisk afdeling ved 

stråleskader. 

Hvis pt. er udtrættet og har 

sygdomsfornemmelse, og hvis 

salmonellainfektion er sandsynlig, kan 

der overvejes antibiotikabehandling. 

www.laegehaandbogen.dk → Mave/tarm → Symptomer og tegn → Diaré, akut og → Kvalme og opkastninger 

Evt. stoppende medicin (aldrig 

ved feber eller pustilblandede 

diareer). 

Fæces til D+R før evt. opstart 

af behandling (bakteriel 

infektion, hos børn også viral). 

Fæces til D+R samt evt. 

undersøgelse for parasitter før 

evt. opstart af behandling. 

Salmonellainfektion (voksne): 

Tabl. ciprofloxacin 500 mg x 2. 

Altid fæces D+R. 

35

Gastrointestinal blødning 

Symptomer – telefonvisitation Visitation efter objektiv vurdering Bemærk Akut udredning/behandling 

112: Svært medtaget, 

bevidsthedspåvirket eller bevidstløs pt. 

med: 

• Blodige opkastninger 

• Stor blødning per rectum. 

AKUT: 

• > 60 år 

• Relevant komorbiditet, se bemærk 

• AK-behandling 

• Gentagne blodige opkastninger 

• Gentaget frisk blødning per rectum 

• Hæmatemese ('kaffegrums') 

• Melaena. 

Ses nu: 

• Blod-tilblandet opkast 

• Blod-tilblandet afføring 

• Usikkerhed om blodig opkast eller 

blødning per rectum 

• Usikkerhed om betydende 

komorbiditet. 

Ses an: 

Rask pt. med: 

• Opkastning med blodstriber 

• Blod i/på afføringen 

• Kummesprøjt. 

AKUT: 

• Shock eller hypovolæmi 

• Svære mavesmerter 

• Vedvarende blødning. 

Stoppet (mindre) blødning hos 

upåvirket patient kan ses an hjemme. 

Aftal evt. kontrol og udredningsforløb. 

Ved fornyet blødning: Indlæggelse. 

OBS! Transporttid til relevant 

hospital. Tidlig behandling kan 

være afgørende. 

Evt. lægeledsagelse. 

Relevant komorbiditet: Kendt 

gastrointestinal lidelse, der kan 

medføre blødning, leversygdom, 

alkoholisme, svær hjerte-kar- eller 

nyrelidelse, alvorlig blodsygdom 

eller hæmofili samt patienter, der er 

opereret i aorta. 

Hæmorideblødning skal bekræftes. 

Hvis det ikke kan bekræftes eller pt. 

> 40 år, henvises jf. kolorektalcancerpakke. 

Anden årsag til sort afføring kan fx 

være jerntilskud. 

Kummesprøjt og blodstriber i 

opkast eller på afføring følges op 


OBS! Analfissur er sjælden årsag til 

blødning. 

OBS! Hos børn kan der være tale 

om seksuelt misbrug. 

www.laegehaandbogen.dk → Mave/tarm → Symptomer og tegn → Hæmatemese og malæna og → Blod i afføringen 

Sepsis eller hypovolæmi: Ved 

lang transporttid opstart om 

muligt behandling: 


• 2 l NaCl (20 ml/kg hos 

børn). 

Sepsis eller hypovolæmi: Ved 

lang transporttid opstart, om 

muligt, behandling: 


• 2 l NaCl (20 ml/kg hos 

børn). 

Seponer evt. NSAID/ASA. 

Start evt. PPI og antiemetika. 

36

Analsymptomer – smerter og kløe 

Lammelse i ridebukseområdet, se side 18. Blødning per rectum, se side 36. Gynækologi, se side 42-46. 


Ses nu: Nyopståede, stærke 

analsmerter. 

Ses an: Lette smerter eller kløe i 

analregionen. 

AKUT: 

• Store perianale abscesser 

• Inficerede pilonidalcyster. 

Mindre abscesser og fistler kan 

henvises til elektiv behandling. 

HUSK: Spørg til inflammatorisk 

tarmsygdom og evt. gynækologiske 

lidelser. 

OBS! Perianale abscesser kan i 

sjældne tilfælde føre til sepsis. 

OBS! Intermitterende stærke 

smerter i anus uden forklarlig 

årsag: Proctalgia fugax. 

Ses ved almindelig konsultation 

snarest belejligt. 


Mave/tarm → Symptomer og tegn 

→ Anal kløe 

www.laegehaandbogen.dk → Mave/tarm → Symptomer og tegn → Anorektale gener 

• Små abscesser i huden kan 

ofte klares på stedet 

• Tromboseret hæmoride 

incideres og koaglet 

udtømmes 

• Fastsiddende fækalklumper 

kan fjernes digitalt 

• Spasmer i anus kan 

behandles med 

lokalanæstetika eller 

henvises subakut. 

37

Fremmedlegemer − gastrointestinalt 

Fremmedlegemer i huden, se side 61. Fremmedlegemer i luftvejene, se ABC side 3. 


112: Begrundet mistanke om slugt 

fremmedlegeme og mavesmerter, 

opkastninger eller vejrtrækningsbesvær. 

AKUT: Fremmedlegeme i endetarm og 

mavesmerter eller rektalblødning. 

AKUT: 

• Slugt fremmedlegeme, der er skarpt, 

eller stumpe genstande > 2,5 cm i 

diameter eller > 6 cm i længde 

• Slugt to eller flere stk. magnetlegetøj 

• Hvis det drejer sig om giftige 

genstande eller knapbatterier 

indlægges altid til fjernelse uanset 

størrelse. 

Ses 24T: Begrundet mistanke om slugt 

genstand, der ikke er skarp og mindre end 

oven for beskrevne mål. 

Ses 24T: Fastsiddende genstand i 

endetarm uden andre symptomer. 

AKUT: Ved opkastninger, 

synkebesvær eller ømhed i maven. 

Henvises til røntgenoversigt på vide 

indikationer. 

AKUT: Hvis genstanden ikke kan 

fjernes umiddelbart. 

Henvises til røntgenoversigt på vide 

indikationer. 

OBS! Akut uforklarlig, besværet 

vejrtrækning hos barn kan skyldes 

fastsiddende fremmedlegeme. 

Små børn kan ikke fortælle, om de 

har slugt noget, eller hvad det er. 

Særlige grupper: Mentalt 

retarderede, psykiatriske patienter, 

alkoholafhængige og fx fængslede. 

Pt. informeres om at komme igen 

ved mavesmerter, eller hvis der 

tilstøder opkastninger, 

synkebesvær m.m. 

Ofte led i autoerotiske procedurer, 

patienterne henvender sig derfor 

sent. Kræver pli og 

professionalisme. 

OBS! Genstandene kan være 

skarpe. 

OBS! Blødning per rectum kan 

være henvendelsesårsagen. 

38

Dysuri 

Urinretention, se side 40. 


Voksne 

Ses nu: Voksne med dysuri og: 

• Feber 

• Flankesmerter 

• Opkastninger 

• Mavesmerter 

• Pollakisuri. 

Børn 

Ses nu: Børn med 

vandladningssymptomer. 

Voksne 

Ses 24T: Voksne med ukompliceret 

dysuri. 

Voksne 

112: Sepsis. 

AKUT: 


• Betydende komorbiditet 

• Urinretention 

• Uafklarede smerter i penis. 

Børn 

AKUT: 


• Sandsynlig pyelonefrit 

Voksne 

AKUT: 

• Urinretention (ischuria paradoxa) 

• Stærke smerter uden tegn på UVI. 

www.laegehaandbogen.dk → Nyrer og urinveje → Symptomer og tegn 

Voksne 

OBS! Nyresten. 

OBS! Hos mænd kan dysuri ses 

ved torsio testes og karcereret 

hernie. 

Børn 

OBS! Glukose i urin. 

OBS! Overvej henvisning efter 

lokale retningslinjer ved problemer 

med at få midtstråleurin. 

Voksne 

OBS! Glukose i urin. 

Voksne 

• Urinstix/fasekontrastmik 

• Urin til D+R (om muligt). 

Undtaget er yngre kvinder 

med ukompliceret cystit 

(recidivfri > 1 år) 

• Evt. klamydia- og 

gonokoktest 

• Ved ukompliceret cystit: 

Opstart relevant behandling 

og aftal evt. urinkontrol og 

opfølgning (alle mænd). 

Børn 


• Urin til D+R hos alle børn 

• Ved ukompliceret cystit: 

Opstart relevant behandling 

og aftal urinkontrol og 

opfølgning på alle børn. 

Voksne 


• Urin til D+R (om muligt) 

Undtaget er yngre kvinder 

med ukompliceret cystit 

• Evt. klamydia- og 

gonokoktest. 

39

Urinveje – retention, smerter, hæmaturi og fluor 

Dysuri, se side 39. 

Symptomer - telefonvisitation Visitation efter objektiv vurdering Bemærk Akut udredning/behandling 

Ses nu: Akut urinretention. AKUT: 

OBS! Sivende urin eller pollakisuri Urinretention: 


kan være tegn på retention (ischuria • KAD, fjernes efter 2-4 dage 

• Hvis kateter ikke kan anlægges. paradoxa). 

OBS! Sjældne årsager: 

Tværsnitssyndrom, intoksikation, 

uterusprolaps eller psykogen. 

• Evt. opstart med alfablokker. 

Ses nu: 

• Svære flankesmerter 

• Udstrålende smerter i lysken 

• Vegetative symptomer (kvalme, 

koldsved). 

Ses nu: Førstegangs makroskopisk 

hæmaturi (med andre symptomer). 

Ses 24T: 

• Førstegangs makroskopisk hæmaturi 

(monosymptomatisk) 

• Udflåd fra urethra hos mænd. 

AKUT: 

• Påvirket AT eller forpint patient uden 

effekt af smertelindring 

• Feber 

• Sandsynlig ekstrauterin graviditet, 

akut pankreatit, ileus eller 

pyonefrose. 

Nyresten: Udredes ved alm. konsultation 

og henvisning til billeddiagnostik. 

AKUT: 


• Blæretamponade 

• Hæmoragisk diatese (hæmofili, AKbehandling) 

− posttraumatisk. 

Andre årsager til hæmaturi (fraset 

simpel cystit hos yngre kvinder) udredes 



Mandlige kønsorganer → 

Symptomer og tegn → Urinretention, 

akut 

Urinvejssten passerer normalt inden 

for et par uger. Henvis ved 

vedvarende symptomer. Uretersten 

kompliceres i sjældne tilfælde af 

pyonefrose. 

www.laegehaandbogen.dk → Nyrer 

og urinveje → Tilstande og 

sygdomme → Sten i urinvejene 

Husk kræftpakkeforløb ved 

hæmaturi, hvor ingen anden 

forklaring er oplagt. 

www.laegehaandbogen.dk → Nyrer 

og urinveje → Symptomer og tegn → 

Hæmaturi 

Hæmaturi: Se ovenfor. www.laegehaandbogen.dk → 

Mandlige kønsorganer → 

Symptomer og tegn → Udflåd fra 

urinrøret 

Urinstix. 

Smertelindring ved nyresten: 

NSAID evt. i.m./ 

morfika hos kendt pt. 

Urin D+R. 

Undersøgelse for klamydia og 

GK. 

40

Mandlige genitalier – smerter og hævelse i scrotum, paraphimosis, priapismus og smerter i inguen og perineum 

Urinvejsinfektion, urinretention og dysuri, se side 39-40. 


AKUT: 

OBS! Testistorsion skal behandles Epidydimit-behandling: 

• Pludseligt opståede stærke smerter i 

inden for få timer. 

• Urin D+R/PCR 

scrotum 

• Yngre mænd: Overvej 

• Priapismus, vedvarende og 

klamydia 

smertefuld rejsning. 

• Mænd > 35/40 år: Overvej 

Ses nu: 

AKUT: 

Sjældne årsager til skrotalsmerter UVI. 

• Smerter i scrotum 

• Sandsynlig testistorsion 

som Fourniers gangræn, orkit, 

• Smerter i perineum og feber 


pyocele mm. kræver som regel 

• Pludseligt opstået skrotalhævelse. • Feber og stærke smerter. 

akut indlæggelse på urologisk 

afdeling. 

Ses nu: Paraphimosis. AKUT: Hvis reponering ikke er mulig. Reponering kan forsøges med 

lokalanæstetisk creme/gel og 

tryk på glans. 

Ses nu: Smerter og bule i lysken. AKUT: Inkarcereret hernie. Ukomplicerede hernier følges op 

Ses 24T: 

• Langsomt tilkommet skrotalhævelse 

• Tyngdefornemmelse 

• Voksende testikel 

• Smerter i perineum. 

Sandsynlig cancer kan henvises i 

henhold til aftale om kræftpakkeforløb. 

Spermato-, varico- og hydrocele og 

hernie kan henvises elektivt. 

med almindelig konsultation. 

OBS! Mistanke om prostatit kræver 

forsigtig rektaleksploration pga. 

smerter og risiko for at fremkalde 

bakteriæmi. Ukomplicerede hernier 

følges op med almindelig 

konsultation. 

OBS! Prostatit kan hos yngre 

mænd forårsages af 

klamydiainfektion. 


Mandlige kønsorganer → Tilstande 

og sygdomme → Prostatit, akut 

www.laegehaandbogen.dk → Mandlige kønsorganer → Symptomer og tegn → Smerter, hævelse og buler i pungen 

41

GYNÆKOLOGISKE OG OBSTETRISKE 

SYMPTOMER 

Vaginalblødning hos ikke-gravide 43 

Underlivssmerter og udflåd hos ikke-gravide 44 

Graviditet og underlivssmerter 45 

Graviditet og vaginalblødning 46 

42

Vaginalblødning hos ikke-gravide 

Vaginalblødning under graviditet, se side 46. Fluor vaginalis, se side 44. Underlivssmerter, se side 44-45. 


112: Pludseligt opstået kraftig blødning 

og stærke smerter hos akut medtaget pt. 

AKUT: Gradvis forværret kraftig blødning 

og stærke smerter hos akut medtaget pt. 

Ses nu: Kraftig blødning hos ikke-akut 

medtaget pt. 

Ses an: Kraftig menstruationsblødning 

eller pletblødning. 

AKUT: 

• Blødning igennem 2-3 

bind/time 

• Moderat blødning og smerter 

• Graviditet kan ikke udelukkes. 

Positiv graviditetstest: Se om blødning 

i graviditeten, side 46. 

www.laegehaandbogen.dk → Gynækologi → Symptomer og tegn 

Udredes ved almindelig 

konsultation. 

OBS! Vaginal blødning kan skyldes 

infektion. 

Shock: 

Ved lang transporttid, opstart 

om muligt basal 

shockbehandling: 


• 2 l NaCl. 

Udeluk graviditet hos fertile. 


43

Underlivssmerter og udflåd hos ikke-gravide 

Underlivssmerter ved graviditet, se side 45. Vaginalblødning, se side 43 og 46. 


AKUT: Svært medtaget pt. med: 

• Kraftige underlivssmerter 

• Udflåd, smerter og feber. 

Ses nu: Pt. med kraftige 

underlivssmerter. 

Ses 24T: Pt. med udflåd, smerter, evt. 

feber. 

Ses an: 

• Lette til moderate 

underlivssmerter 

• Udflåd og irritation, svie eller kløe. 

AKUT: 


• Graviditet kan ikke udelukkes. 

OBS! Ekstrauterin graviditet, 

rumperet eller torkveret 

ovariecyste. 

OBS! Salpingit eller endometrit. Udeluk graviditet hos fertile. 

Spørg til karakter af udflåd og 

spiral. 

OBS! Salpingit eller endometrit. 


Gynækologi → Tilstande og 

sygdomme → 

Underlivsbetændelse 

Udredes ved alm. konsultation. 

www.laegehaandbogen.dk → Gynækologi → Symptomer og tegn → Underlivssmerter, akutte 


Opstart evt. 

antibiotikabehandling. 

Overvej GU og 

fasekontrastmikroskopi. 

44

Graviditet og underlivssmerter 

Underlivssmerter og udflåd hos ikke-gravide, se side 44. Graviditet og blødning, se side 46. 


112: Svære mavesmerter/ 

underlivssmerter hos akut medtaget pt. 

AKUT: Svære mavesmerter/ 

underlivssmerter hos ikke-akut medtaget 

pt. 

AKUT: Sandsynlig igangværende fødsel 

(regelmæssige, turvise smerter, 

kontraktioner, evt. vandafgang). 

Ses nu: Moderate mavesmerter/ 

underlivssmerter, ikke akut medtaget pt. 

Ses an: Lette mavesmerter/ 

underlivssmerter. 

AKUT: 

• Sandsynlig ekstrauterin graviditet 

• Sandsynlig abruptio placenta 

• Sandsynlig igangværende fødsel 

(regelmæssige, turvise smerter, 

kontraktioner, evt. vandafgang). 

OBS! HELLP-syndrom 

(Haemolysis, Elevated Liver 

Enzymes and Low Platelet count) 

er en sjælden komplikation til 

præeklampsi og er kendetegnet 

ved intermitterende smerter i 

epigastriet eller under højre 

kurvatur ledsaget af kvalme og 

opkastninger. 

Pt. skal kontakte fødestedet. 

OBS! Ved mistanke om 

igangværende fødsel < 36. uge 

henvises til fødested med neonatal 

afdeling. 

Smerter: 

• Spontan abort 

• Placenta praevia: Ofte uden 

smerter 

• Abruptio placenta: Smerter, øm 

og irritabel uterus, ikke altid 

blødning 

• Ekstrauterin graviditet: Smerter, 

evt. sparsom blødning. 

Det mest almindelige er 

ligamentsmerter, plukveer, 

bækkenløsning. 

Opfølgning ved alm. konsultation. 

OBS! Herpes genitalis. 

Shock: Ved lang transporttid 

opstart, om muligt behandling: 


• 2 l NaCl. 

Herpes genitalis: 

> 34. uge henvises til 

fødestedet. 

< 34. uge aciclovir 200 x 6 i 5 

dage. 

Lokalbehandling har ingen 

effekt. 

45

Graviditet og vaginal blødning 

Vaginal blødning hos ikke-gravide, se side 43. 


112: Pludselig opstået blødning hos akut 

medtaget gravid. 

AKUT: 

• Blødning > 12. uge 

• Svær blødning og smerter < 12. uge. 

Ses nu: Let blødning og smerter < 12. 

uge. 

Ses an: Let blødning uden smerter < 12. 

uge. 

AKUT: 

• Pågående abort 

• Tiltagende blødning og smerter. 

Pludselig opstået blødning: 

• Spontan abort 

• Placenta praevia: Ofte uden 

smerter 

• Abruptio placenta: Smerter, øm 

og irritabel uterus, ikke altid 

blødning. 

• Ekstrauterin graviditet: Smerter, 

evt. sparsom blødning. 

CAVE Ikke vaginal undersøgelse i 

2. og 3. trimester. 

OBS! Placenta praevia: Ofte uden 

smerter. Uøm og blød uterus. 

OBS! Abruptio placenta: Smerter, 

øm og irritabel uterus, ikke altid 

blødning. 

Opfølgning ved alm. konsultation. 

Ny kontakt ved tiltagende blødning 

eller debut med smerter. 

Shock: Ved lang transporttid 

opstart om muligt behandling: 


• 2 l NaCl. 

Aftal evt. ambulant tid til UL. 

46

Øre-næse-hals 

Hals 48 

Ører 49 

Næse og bihuler 50 

Tandskader 50 

47

Hals 

Facialisparese, se lammelser side 25. 


112: Sandsynlig epiglottit med 

inspiratorisk stridor, savlen, hæshed og 

feber hos medtaget pt. 

AKUT: Larynxtraumer med hæshed og 

hæmoptyse. 

Ses nu: 

• Stridor og sandsynlig svær 

pseudokroup 

• Stridor og sandsynligt 

fremmedlegeme. 

Ses an: Gøende hoste, upåvirket pt. 

Ses nu: Synkesmerter/ 

svære halssmerter. 

Ses nu: Flere dage med 

halssmerter/synkesmerter/eksantem. 

AKUT: Indtrækninger, savlen, 

hæshed, feber, påvirket AT. 

AKUT: Sandsynlig peritonsillær 

absces med trismus og 

uvulaovertrækning. 

Øvrige behandles som viral eller 

bakteriel tonsillit/faryngit, 

Podes ved temp. > 38,5. 

OBS! Mononukleose. 

OBS! Scarlatina (konfluerende 

erytem, periorbital bleghed, 

hindbærtunge). 

. 

Svære tilfælde siddende 

transport og O2. 

Laryngit/pseudokroup: Råd til 

hjemmebehandling − 

siddende stilling og kølig luft. 

48

Ører 


Ses nu: 

• Pludseligt høretab. 

• Hævelse i ydre øre. 

• Øreflåd hos medtaget pt. 

AKUT: Ingen tegn på konduktivt 

høretab. 

AKUT: Sandsynlig othæmatom med 

blodig ansamling. 

Sandsynlig mastoidit med påvirket AT 

og hævelse bag ydre øre. 

Konduktivt høretab ses ved otit, 

ruptur, cerumen. Rinne negativ, dvs. 

benledning er bedre end luftledning. 

Med henblik på hurtig incision. 

CAVE: Øreskyl ved flåd med mulig 

trommehinderuptur. 

Trommehinderuptur følges op 

hos otolog. 

Ekstern otit lokalbehandles med 

steroid og antiinfektiva, evt. på 

meche. 

Ses an: Øresmerter. Håndkøbsanalgetika. 

49

Næse og bihuler 


Ses nu: 

AKUT: Vedvarende bagerste 

OBS! AK–behandling. 

Egenbehandling: Siddende 

Vedvarende epistaxis. 

blødning eller behandlingsresistent 

stilling, puds næsen, klem 

Smerter i kæbehuler hos påvirket pt. forreste blødning. 

næsefløje sammen, 

med feber 

ispose/isklump i munden. 

Skæv næse efter traume. 

AKUT: Sandsynlig septumhæmatom. Fraktur skal afhæve og henvises til 

otolog elektivt. 

Evt.: Detumescerende 

dråber/saltvandsskyl. 

Ses an: Smerter i kæbe/bihuler. 

Purulent fluor og evt. CRP > 50: 

V-penicillin. 

Tandskader 


AKUT til tandlæge: 

Tabt tand (exarticulatio). 

Konferer evt. med vagthavende 

tandlæge. 

Ses af tandlæge 24-48 timer, især ved 

smerter/følsomhed: 

Kroneskade 

Rodbrud 

Skæv tand. 

Egen tandlæge: 

Løs tand, men på plads 

Ind/nedtrykket tand 

Revner i emalje. 

www.laegehaandbogen.dk → Øre-næse-hals 

Hurtig behandling = bedste 

behandlingsresultat. 

Indtil behandling opstartes, skal 

tanden opbevares fugtigt, enten 

ved at sætte den på plads i 

kæben, eller mellem læbe og 

underkæbe, eller i fysiologisk 

saltvand. 

50

ØJNE 

Skader mod øje og øjenomgivelser 52 

Synsforstyrrelser − atraumatiske 53 

Rødt øje, smerter og kløe i øje og øjenomgivelser − atraumatisk 54 

51

Skader mod øje og øjenomgivelser 

Synsfortyrrelser, se side 53. Atraumatisk rødt øje, smerter, se side 54. 


112: Sikker forurening med stærke syrer, AKUT: 

Lettere færdigbehandlede 

Instruér i skylning straks og 

saltsyre, svovlsyre, tåregas (på nært hold), • Nedsat synsstyrke 

ætsningsskader bør kontrolleres hos fortsat skylning under transport. 

ammoniak, kautisk soda, kalkpulver, • Epiteldefekt > 1/5 af corneas areal øjenlæge næste dag. 

cement, ovnrens eller pulver fra airbags. 

AKUT: Andre kemiske midler i øjet. 

Ses nu: Mistanke om kemisk middel i øjet. 

• Skyet cornea 

• Limbal iskæmi 

• Udtalt chemosis. 

Behov for fortsat skylning. 

Skylning til pH er ca. 7 (efter 10 

min. pause i skylningen). 

Antibiotikaprofylakse opstartes 

efter endt skylning. 

Ses nu: 

AKUT: 

• Fremmedlegeme i øjet 

• Sandsynlig perforation/bulbusruptur 

• Traume mod øjet. 

• Irislæsion eller hyphaema 

• 

• 

Synsnedsættelse eller dobbeltsyn 

Store konjunktivale rifter. 

Abrasio cornea > 15 mm 2 OBS! 

Abrasiobehandling: Voltaren®- 

• Ciliær injektion er et almindeligt dråber eller som svejseøjne, se 

fund efter traume mod øjet. nederst. 

• Antibiotikaprofylakse med 

tobramycin eller ciprofloxacin hos 

kontaktlinsebrugere. 

Fremmedlegemer i cornea 

forsøges forsigtigt fjernet I.a., før 

der henvises til øjenlæge. 

, dybtsiddende 

fremmedlegeme eller glødeskal i cornea 

henvises subakut til øjenlæge. 

• Udeluk perforation ved 

traumatisk subkonjunktival 

blødning. 

CAVE ingen dråber og salve ved 

perforation! Anlæg steril klap og 

øjenskjold (undgå tryk på øjet!). 

Ses nu: Skader i øjenomgivelserne. AKUT: 

OBS! Udeluk skade på bulbus. Tetanusbooster og evt 

• Sandsynlig blow-out fraktur 

antibiotikaprofylakse. 

• Orbitafraktur 

• Brillehæmatom 

• Sår i øjenlågskanten. 

Ses nu: 

Svejseøjne opstår typisk 6-12 timer Svejseøjne behandles som 

• Svejseøjne med svære smerter 

efter UV-eksposition. 

abrasio cornea: 

• Øvrige stråleskader. 

Stråleterapi, solarie og termisk • Antibiotisk salve 

påvirkning kan også give øjenskader. • Evt. pupildilatation 

Ses an: Svejseøjne med lette smerter. 

www.laegehaandbogen.dk → Øje → Symptomer og tegn → Øjentraume 

OBS! Antibiotikaprofylakse med 

tobramycin eller ciprofloxacin hos 

kontaktlinsebrugere (dækker 

pseudomonas). 

• Blinkhindrende klap. 

Cinchocain øjensalve er kun 

indiceret ved smerter fra 

svejseøjne − varighed 4 timer. 

Må ikke udleveres til pt. 

52

Synsforstyrrelser − atraumatiske 

Traumatisk betinget synsforstyrrelse, se side 52. Synsforstyrrelser i øje med rødme eller smerter, se side 54. 


AKUT: Pludseligt opstået (evt. 

AKUT: Pludseligt opstået: 

OBS! Gradvist synstab kan ofte 

forbigående) blindhed − også ensidig. • Anden fokal neurologi 

opfattes som akut, hvis patienten 

• Nedsat synsstyrke 

tilfældigvis kommer til at dække for 

Ses nu: Alle pludseligt opståede 

• Udfald i synsfeltet 

sit 'gode' øje. 

synsforstyrrelser > 30 min. 

• Ciliær injektion 

• Binokulært dobbeltsyn. 

Binokulært dobbeltsyn er 

dobbeltsyn, som forsvinder ved 

tildækning af det ene øje. 

Ses an: 

• Flimmer, blink eller zigzag-linjer på 

begge øjne < 30 min. med 

efterfølgende migrænoid hovedpine 

• Langsomt opståede synsforstyrrelser. 

Konferér med øjenlæge ved lysglimt, 

prikker, skygge, gardin, regnbuesyn, 

uklart syn, lyn eller formforvrængning 

på ét øje. 

www.laegehaandbogen.dk → Øje → Symptomer og tegn 

Migræne og langsomt opståede 

synsforstyrrelser udredes ved 


53

Rødt øje, smerter og kløe i øje og øjenomgivelser − atraumatisk 

Øjenskader, se side 52. Synsforstyrrelser, se side 53. 


Ses nu: Nyopstået atraumatisk unilateralt AKUT: 

Keratit, akut glaukom og iridocyklit 

rødt øje med smerter eller lysskyhed. • Nedsat syn 

ses næsten altid unilateralt, og visus 

• Hårdt øje 

er næsten altid reduceret. 

• 

• 

• 

Uklar cornea 

Ciliær injektion 

Stærke smerter, hovedpine eller 

OBS! Traumeanamnese. Spørg til 

brug af vinkelsliber og lign. 

udtalt lysskyhed (med smerter). 

OBS! Atraumatisk 

Konferér med øjenlæge i tvivlstilfælde. subkonjunktivalblødning som 

hovedregel harmløs − husk dog INR 

ved AK-behandling. 

Ses nu: Kontaktlinsebruger med lette AKUT: 

Kontaktlinsebærere må ikke bære 

smerter eller rødt øje. 

• Sandsynlig keratit 

linser igen, før de er symptomfri. 

• Ciliær injektion. 

OBS! Keratit ved uklar cornea, plet 

eller unormal fluoresceinfarvning. 

Ses nu: Røde og hævede øjenomgivelser AKUT: 

OBS! Erysipelas eller dyre/insektbid. 

(atraumatisk). 

• Nedsat syn 

OBS! Postseptal cellulit ved 

• Reduceret bevægelighed 

reduceret bevægelighed. 

Ses an: Bygkorn og øjentørhed. 

• Børn med påvirket AT eller feber og 

unilateralt hævede, røde 

øjenomgivelser. 

OBS! Etmoidit hos børn. 

Tørre øjne og bygkorn udredes ved 


Ses 24T: Spædbørn med sandsynlig 

Konjunktivit: 

øjenbetændelse. 

• Starter oftest unilateralt og bliver 

bilateral i løbet af nogle dage 

• Der er milde smerter/irritation 

• Visus er normal 

• Udredes ved alm. konsultation. 

Ses an: Bilateralt røde og kløende øjne 

uden nedsat syn. 

www. laegehaandbogen.dk → Øje → Symptomer og tegn 

Allergisk konjunktivit og 

irritationstilstande er oftest bilaterale. 

54

HUD 

Petekkier, urticaria, erysipelas, flegmone og DVT 56 

Herpes, impetigo, erythema migrans og diverse infektioner 57 

Absces og paronychion 58 

Vaskulitter, eksem og forfrysninger 59 

Sår 1 – almindelige traumatiske sår 60 

Sår 2 – inficerede kroniske og ætssår, fremmedlegemer i hud 61 

Sår 3 − brandsår 62 

Stik og bid 1 – bi, hveps, myg, myrer, hugorm, fjæsing, brandmand, samt eksotiske insekter og slanger 63 

Stik og bid 2 − skovflåt, lus, lopper m.m., dyre- og menneskebid 64 

55

Petekkier, urticaria, erysipelas, flegmone og DVT 

Herpes, impetigo, erythema migrans og div. infektioner, se side 57. Absces og paronychion, se side 58. Vaskulitter, eksem, se side 59. 


112: Petekkier og: 

AKUT: 

Søg altid forklaring på petekkier og Meningitbehandling 

• Feber 

• Sandsynlig meningitis 

andre spontane blødninger i huden: (præhospital). 

• Sløret bevidsthed 


• Hæmoragisk diatese − kræver Voksne: Penicillin G 3 g (5 MIE) 

• Hovedpine 

udredning 

i.v. eller i.m. 

• Nakkestivhed. 

SES NU: Øvrige petekkier. 

• 

• 

• 

Opkastning/anv. af bugpresse 

Kvælning - evt. anmeldelsespligt 

Teenagere − 'sugemærke'. 

Børn: Penicillin G 60 mg (0,1 

MIE/kg) i.v. eller i.m. 

112: 

• Urticaria og åndenød 

• Sandsynlig anafylaksi. 

Ses nu: Urticaria og mulighed for truede 

luftveje (hævede læber m.m.). 

Ses an: Urticaria, ukompliceret. 

Ses nu: 

• Progredierende betændelse i huden 

• Nyopstået betændelse i ansigtet 

• Sandsynlig lymfangit. 

Ses nu: Rødme og hævelse af underben 

(evt. arm). 

OBS! 'Mongolplet' kan fejltolkes som 

blødning i hud. 

AKUT: Truede luftveje. Som hovedregel bør der ikke 

allergiudredes ved urticaria. 

AKUT: Flegmone eller erysipelas og: 


• Med sandsynlig gasdannelse. 

AKUT: 

• Sandsynlig DVT 

• Erysipelas og påvirket AT. 

Kontrol anbefales 1-2 dage efter 

behandlingsstart ved flegmone og 

erysipelas, især hvis der er en 

bagvedliggende lidelse. 

www.laegehaandbogen.dk → Hud → 

Tilstande og sygdomme → Erysipelas 

OBS! Differentialdiagnostiske 

vanskeligheder mellem erysipelas og 

DVT. I tvivlstilfælde skal det opfattes 

som DVT. 

OBS! Koagulopati ved DVT hos yngre. 

Ved penicillinallergi, se side 9. 

Anafylaksi-behandling, se side 5. 

Primær behandling er 

antihistaminer. Sjældent steroid 

per os. 

Pt. med ukompliceret urticaria 

kan opfordres til at købe 

antihistaminer. 

Både flegmone og erysipelas 

behandles straks med 

antibiotika. 

56

Herpes, impetigo, erythema migrans og diverse infektioner 

Petekkier, urticaria, erysipelas, flegmone og DVT, se side 56. Absces og paronychion, se side 58. Vaskulitter, eksem, se side 59. 


Ses nu: 

AKUT: 

OBS! Prodromale smerter før synlige Hurtig opstart (inden for et par 

• Zoster i ansigt (ophtalmicus, oticus) • Zoster ophtalmicus 

hudelementer. 

dage fra debut) med systemisk 

• Zoster hos medtaget eller forpint pt. • Zoster oticus. 

antiviral behandling. 

• Zoster hos svækket/ældre pt. 


Tilstande og sygdomme → Herpes 

Smertebehandling se 


Ses 24T: Øvrig sandsynlig zoster. 

zoster 

Hud → Tilstande og sygdomme 

→ Herpes zoster 

Ses nu: 

AKUT: 

OBS! SST-anbefalinger for 

Varicellaeksponerede 

• Gravide eksponerede for varicella • Gravid med varicella 

svangreomsorg ved varicella og seronegative gravide skal have 

• Gravide med genital herpes. 

• Herpes genitalis hos gravid > 34. graviditet. 

VZIG. 

uge henvises til fødestedet. 

Voksne > 20 år med varicella og 

www.laegehaandbogen.dk → gravide < 34. uge med herpes 

Ses 24T: Voksne med sandsynlig varicella. 

Gynækologi → Tilstande og 

genitalis behandles systemisk 

sygdomme → Herpes genitalis med: Tabl. aciclovir 200 x 6 i 5 

og → Pædiatri → Tilstande og dage. Lokalbehandling er uden 

sygdomme → Skoldkopper 

effekt. 

Ses nu: 

AKUT: Staphylococcal scalded skin OBS! Smitterisiko og 

Impetigobehandling: 

• Spædbørn med rødme og 

syndrome. 

fremmøderegler i institutioner ved Små enkeltstående læsioner: 

skældannelse eller blærer 

impetigo. 

• Lokal hygiejne 

• Impetigo med andre symptomer 

• Lokal antibiotika. 

• Impetigo og problemer med fremmøde i 

Institution. 


Tilstande og sygdomme → Impetigo Større og spredte læsioner: 

• Systemisk dicloxacillin. 

Ses 24T: Impetigo uden andre symptomer. 

Ses nu: Andre sandsynlige virale eller 

Borreliainfektion: Erythema migrans Erythema migrans: 

bakterielle hudinfektioner hos medtaget pt. 

kan ses dage til uger efter flåtbid. Penicillin V 1,5 MIE x 3 i 10 

Ses 24T: Sandsynlig erythema migrans. 

Se desuden flåtbid side 64. 

dage. 

Ses an: Sandsynlig hudinfektion uden 

andre symptomer. 

Banale hudinfektioner som ringorm 

m.m. udredes ved alm. konsultation. 

57

Absces og paronychion 

Petekkier, urticaria, erysipelas, flegmone og DVT, se side 56. Herpes, impetigo, erythema migrans og diverse 

infektioner, se side 57. Eksem m.m., se side 59. 


Ses nu: Absces: 

• Meget smertefuld 

• Absces > 5-krone 

• Nær følsomme strukturer (øjne, ører, 

intranasalt, led, nerver eller sener 

m.m.). 

Ses 24T: Mindre abscesser/furunkler i 

hudområder uden følsomme strukturer. 

Ses nu: Paronychion: 

• Med mange smerter 

• Hos diabetiker. 

Ses 24T: Øvrige paronychion 

Ses an: 

• Ukompliceret hidrosadenit 

• Nedgroet negl. 

AKUT: 


• Risiko for lokale komplikationer 

• Behov for universel anæstesi pga. 

beliggenhed eller størrelse. 

Alle andre abscesser kan behandles 

elektivt eller på stedet ved incision. 

Incision er den eneste behandling af 

en absces. Antibiotikabehandling kan 

kun komme på tale som evt. 

supplement. 

OBS! Pas på underliggende 

strukturer ved incision af absces. 

OBS! Tetanus 

OBS! Underliggende osteomyelit. 

Nedgroede negle kan henvises til 

fodterapeut mhp. forebyggende 

behandling. 


Tilstande og sygdomme → 

Paronychion 

Begge sygdomme ses ved alm. 

konsultation snarest belejligt. 

OBS! Hidrosadenit forekommer 

primært i aksillerne, men kan også 

ses i skridtet. 

Incision af absces: 

• Anlæg lokalanalgesi 

• Incidér abscessen på det 

tyndeste sted 

• Pres pusset ud 

• Skyl med sterilt vand 

• Jelonet eller våd gaze ind i 

hulrummet. 

Kontrol og skylning efter 24 

timer. 

Paronychion uden abscedering: 

Antibiotika og sæbebade. 

Kontrol. 

Paronychion med abscedering: 

• Anlæg evt. fingerblok 

• Incidér 

• Drænage (subungvalt: 

Recesser evt. negl) 

• Sæbebade. 

Hidrosadenitbehandling 

• Lette tilfælde: 

Lokalbehandling, hygiejne og 

antiinfektiva 

• Middelsvære tilfælde: 

Langtidsbehandling med 

antibiotika 

• Svære tilfælde med 

abscesdannelse: Incision og 

drænage. 

58

Vaskulitter, eksem og forfrysninger 


Ses nu: 

• Udslæt og smerter i huden 

• Udslæt og feber 

• Denuderet eller væskende hud og 

smerter uden forudgående traume. 

AKUT: 

• Vaskulit med symptomer fra 

andre organsystemer 

• Sandsynlig toksisk epidermal 

nekrolyse. 

OBS! Vaskulitter fx Henoch- 

Schönleins purpura hos børn. 

OBS! Toksisk epidermal 

nekrolyse, sjælden lidelse, 

potentielt livstruende: 

• Afstødning af hele 

epidermis/mucosa 

• Feber og symptomer fra andre 

organer 

• Er ofte lægemiddelinduceret. 

Ses 24T: Eksem. Eksemer kendetegnes ved at 

være en superficiel inflammation i 

huden med rødme, hævelse og 

kløe. 

Kan være skællende, med blærer, 

væskende og licheniseret. 

Eksempler: Atopisk, seboroisk, 

Ses nu: Forfrysninger. AKUT: 2., 3., 4. grads forfrysninger. 

Beskyt det skadede område mod 

slag, stød og tryk under transporten. 

Undlad at massere. 

Giv rigeligt med varme drikke med. 

kontakt, nummulat- og bleeksem. 

Gradering af forfrysninger: 

1. grad: Epidermal skade, uden 

bullae. 

2. grad: Dermal skade, bullae med 

klart eller hvidt mælkelignende 

indhold. 

3. grad: Subdermal skade, 

blodfyldte bullae. 

4. grad: Muskel, sene, 

knogleskade. 

Primær behandling er steroidcreme. 

Muligt inficeret eksem kontrolleres 

efter nogle dage. 

Behandling af 1. og 2. grads 

forfrysninger: 

• Hud mod hud (ikke gnide) 

• Stop nedkøling (vådt tøj m.m.) 

• Hurtig opvarmning i 40-42° C 

vand 

• Smertestillende: Morfin 

• Varme drikke evt. varme i.v. 

væsker. 

OBS! Et skadet område må ikke 

masseres! 

59

Sår 1 − almindelige traumatiske sår 

Inficerede, kroniske og ætssår, fremmedlegemer i hud, se side 61. 


AKUT: Komplicerede sår med sandsynlig 

læsion af underliggende strukturer som 

sener, nerver, større kar, knogle eller 

indre organer. 

Ses nu: 

• Gabende regelmæssige sår > 1-2 cm 

• Uregelmæssige sår 

• Multiple sår 

• Forurenede sår 

• Vedvarende blødning fra sår. 

Ses an: 

• Små, ikke gabende sår 

• Hudafskrabninger på fx knæ og albue. 

AKUT: 

• Behov for anæstesi 

• Stærkt forurenede sår, der ikke 

kan renses umiddelbart pga. 

omfang eller smerter 

• Blødning, der ikke stoppes 

• Gabende sår, hvor forholdene gør, 

at de ikke kan sutureres her og nu. 

OBS! Komplicerede sår ved: 

• Nedsat funktion 

• Altid ved stik- og skudsår 

• Sår efter højenergitraume 

• Sår efter højtryksspuling. 

Om et simpelt sår kan sutureres i 

almen praksis/lægevagten 

afhænger af de tilgængelige 

resurser. 


Kirurgi → Tilstande og sygdomme 

→ Sårlukning 

Sår renses primært med vand 

og mild sæbe. Et stærkt 

forurenet sår kan sutureres på 

4.-5.-dagen med 

antibiotikadække. Alternativt 

lades såret gro sammen fra 

bunden. Ved uregelmæssige 

sår saneres nekrotisk og ikkevitalt 

væv, hvorefter suturering 

overvejes. 

Tetanusvaccine ved behov. 

Vask med vand og mild sæbe. 

Tør forbinding. 

Informer patienten om tegn på 

infektion. 


60

Sår 2 − inficerede, kroniske og ætssår, fremmedlegemer i hud 

Almindelig traumatiske sår, se side 60. 


AKUT: Større ætssår (syrer og baser). Ætssår, især med baser fx lud, kan Skylles med vand under 

give alvorlige skader i dybden. transport. 

Bredspektret antibiotika, fx 

dicloxacillin. 

Ses nu: 

• Kroniske sår med tegn på akut 

infektion 

• Nye sår/cikatricer med tegn på 

infektion 

• Sår i antibiotikabehandling > 48 timer 

uden bedring. 

Ses nu: Sandsynligt fremmedlegeme i 

hud. 

Ses 24T: 

• Spontant opståede sår 

• Nye diabetiske fodsår 

• Nye venøse/iskæmiske bensår 

• Nye tryksår. 

AKUT: 


• Sandsynlig større absces 

• Behov for større revision. 

AKUT: Hvis ikke fremmedlegemet 

umiddelbart kan fjernes, eller der er 

risiko for læsion af nerver, kar, sener 

m.m. 

AKUT: 


• Feber. 


Kirurgi → Tilstande og sygdomme 

→ Sårinfektioner 


Førstehjælp → Råd til 

sundhedspersonale → 

Fremmedlegemer i huden 

OBS! Underliggende osteomyelit. 

www.laegehaandbogen.dk → Hud 

→ Tilstande og sygdomme 

→ Liggesår, kronisk 

og → Diabetisk fodsår 

og → Tryksår 


Altid D+R. 


De fleste sårinfektioner kan 

behandles med god sårhygeine 

og evt. åbning af såret, hvis der 

er en puslomme. 

Sårinfektioner samtidig med 

systemisk sygdom, dyb 

invasion eller cellulit kræver 

empirisk systemisk 

antibiotikabehandling, mens 

man venter på dyrkningssvaret. 


61

Sår 3 − brandsår 

El-ulykker, se side 70. Arealberegning af brandsår, se side 7. 


112: 

Arealberegning, se side 7. • Skyl store brandsår med 

• Omfattende brandulykke 

lunkent vand 20-30 min. 

• Børn: Vabler og løs/hævet hud > 5 % 

Lungeskade er sandsynlig ved: • Morfin i.v. 

• Voksne: Vabler og løs/hævet hud > 10 

• Besværet respiration, • I.v. saltvand eller 

% 

hæshed, stridor 

Ringervæske (hurtig 

• Enhver forbrænding ved el-uheld 

• Brandsår eller sod i ansigtet, infusion). 

• Sandsynlig lungeskade (se bemærk). 

mundhule, næse eller svælg • Ved truede luftveje skal pt. 

• Svedet hår eller skæg 

om muligt intuberes. 

• Langvarigt ophold i røg. 

AKUT: 

• Skyl middelstore brandsår 

• Børn med vabler og løs/hævet hud < 5 

med lunkent vand 20-30 min. 

% 

• Evt. morfin i.v. 

• Voksne: Vabler og løs/hævet hud > en 

• Evt. i.v. saltvand eller 

håndflade, men < 10 %. 

Ringervæske. 

Ses nu: 

112: Alle 3. grads forbrændinger og 2. 2. grad < en håndflade, som • Skyl små brandsår med 

• Voksne: Vabler og løs/hævet hud < en grads forbrænding > 10 % (børn > 5 %). ikke involverer ansigt, underliv, lunkent vand 20-30 min. 

håndflade. 

hænder eller led følges op med • Steril forbinding 

AKUT: 

• 2. grad > en håndflade (1 %) 

• 2. grad hos børn 

• 2. grad hos voksne, hvis skader 

involverer ansigt, underliv, hænder 

eller led 

• 2. grad med betydende infektion. 


OBS! Pneumothorax ved 

eksplosionsagtig brand. 

• 

• 

Tetanus-booster ved behov 

Kontrol ved almindelig 

konsultation. 

Ses an: 

Ved mindre brandsår: 

• Skyl små brandsår med 

• Ingen vabler og løs/hævet hud 

Egenomsorg evt. opfølgning lunkent vand 20-30 min. 

• Voksne med vabler og løs/hævet hud 

ved almindelig konsultation. • Steril forbinding 

< en håndflade og som ikke involverer 

• Tetanus-booster ved behov 

ansigt, underliv, hænder eller led. 

• Kontrol ved almindelig 

konsultation. 

www.laegehaandbogen.dk → Hud → Akutte brandsår 

62

Stik og bid 1 − bi, hveps, myg, myrer, hugorm, fjæsing, brandmand, samt eksotiske insekter og slanger 

Allergiske reaktioner og anafylaksi, se side 5 og 30. 


Bi- og hvepsestik 

AKUT: 

Meget, meget sjældent ses en Systemisk behandling: 

112: 

direkte forgiftning med symptomer i • Tabl. antihistamin 

• Med åndenød 

• Hævelse, der kan medføre form af feber og ildebefindende • Evt. tabl. steroid 50 mg. 

• I svælg eller trachea 

aflukning af luftveje 

pga. ekstremt stort antal stik. 

• Hypotoni. 

Ses nu: 

• Stik i øje eller mund 

• Symptomer ud over lokal reaktion 

• Stik i selve øjeæblet 


• Feber og ildebefindende. 

Ved tvivl altid indlæggelse. 

Meget, meget sjældent ses en 

forsinket hypersentivitetsreaktion 

(op til uger efter) med 

organpåvirkning fra fx CNS. 

Lokalbehandling: 

• Kulde 

• Steroidcreme 

• Lidokaincreme. 

• Flere stik med stor lokal reaktion (> 2 

Alle: 

håndflader). 

• Tetanusvaccine ved behov 

• Informer om 

Ses an: Ukomplicerede bi- og hvepsestik. 

infektionsrisiko. 

Myg, myrer og eksotiske dyr 

Visitation afhænger af AT og lokal IgE-medieret allergi over for myg er Behandling: Som ovenfor 

Ses nu: Stik og bid fra eksotiske insekter, reaktion. 

ekstremt sjældent, hvis det beskrevet, se Bi- og 

edderkopper, eksotiske slanger m.m. Ring evt. til Giftlinjen: 82 12 12 12. overhovedet findes. Meget, meget hvepsestik. 

Vigtigt at have den præcise 

sjældent ses en forsinket hyper- 

Ses an: Mygge- og myrestik. 

artsbetegnelse. 

sensitivitetsreaktion på myggestik. 

Hugorm, fjæsing og brandmand 

OBS! (hugorm/fjæsing) 

Fjæsingstik ses som regel i 

AKUT: 

• Pt. skal forholde sig i ro!!!! foden eller på hånden. Sættes i 

• Hugormebid < 6 timer 

• Alle, der er bidt af en hugorm så varmt vand som muligt 

• Fjæsingstik med vedvarende reaktion 

for mindre end 6 timer siden, (optimalt 40-45 grader) i ½-1 

eller almene symptomer. 

indlægges til observation. time. Informer om sekundær 

Ses an: 

• Hugormebid > 6 timer 

• Fjæsingstik og brandmand 

(egenbehandling: Se kolonne 4). 

• Pt. med fjæsingstik er særligt 

udsatte for sekundær infektion. 

infektionsrisiko. 

Brandmand: Fjern gifttråde 

under vand. Eddikebad eller - 

omslag i 30 min. Antihistamin 

lokalt og tetanusvaccine ved 

behov. 

www.laegehaandbogen.dk → Førstehjælp → Råd til sundhedspersonale → Insektstik og → Hugormebid og → Fjæsing 

63

Stik og bid 2 − skovflåt, lus, lopper m.m., dyre- og menneskebid 

Symptomer 

− telefonvisitation 

Skovflåt 

Ses an: Skovflåt på huden 

(egenbehandling se kolonne 4). 

Ses 24T: Mulig erythema migrans eller 

hævede lymfeknuder dage til uger efter 

flåtbid. 

Andre danske insekter og indvoldsorm 

Ses 24T: 

• Bid af lus, lopper, væggelus, 

fuglemider, fnat, fladlus og lignende 

• Mistanke om indvoldsorm. 

Dyre- og menneskebid 

AKUT: Dyre- eller menneskebid, hvor det 

bløder voldsomt eller ved større skade, som 

kræver kirurgisk behandling eller suturering. 

Ses nu: Dyre- og menneskebid, hvor 

huden er gennembrudt, og der er 

sandsynlig skade på underliggende 

strukturer så som led, kar, nerver, sener 

m.m (ekstremiteter) eller i et kosmetisk 

betydende område (ansigt). 

Ses nu: Ældre bidsår med tegn på infektion 

eller generelle symptomer på infektion. 

Visitation efter objektiv vurdering Bemærk Akut udredning/behandling 

AKUT: 

• Sandsynlig læsion af underliggende 

struktur eller penetration af 

ledkapsel 

• Sår i ansigt, der kræver 

plastikkirurgisk behandling af 

hensyn til det kosmetiske resultat. 

www.laegehaandbogen.dk → Førstehjælp → Råd til sundhedspersonale → Insektstik 

Hvis flåten fjernes inden for 24 timer, 

er risikoen for smitte med borreliose 

minimal. 

Vær opmærksom på senere udslæt. 


Førstehjælp → Råd til 

sundhedspersonale → Flåt. 

Udredes ved almindelig konsultation. 

Se gode illustrationer på 


Symptomer og tegn → Stik og bid. 

OBS! Bidsår, især fra katte, er ofte 

punktformede, men kan være dybe. 

Aftal kontrol ved opstart af 

antibiotikabehandling af inficerede 

sår. 


Generelt → Tilstande og sygdomme 

→ Dyrebid. 

Skovflåter fjernes forsigtigt, uden 

at klemme unødigt på 

bagkroppen. 

• Informer pt. om tegn på 

erythema migrans 

• Tetanusvaccine ved behov. 


• Informer om infektionsrisiko. 

Grundig sårvask med 

desinficerende sæbe. 

• Evt. profylaktisk antibiotika 

ved udbredte eller dybe sår 


• Informer om infektionsrisiko. 

64

Psykiatri 

Psykoser, tvangsindlæggelse, krise og angst 66 

65

Psykoser, tvangsindlæggelse, krise og angst 

Alkoholproblemer, abstinenser, delirium tremens, se side 69. 


AKUT: Kendt psykiatrisk pt. med: 

AKUT: 

OBS! Voldelig ikke-psykotisk person: 

• Voldelig adfærd 

• Psykotisk pt. med åbenbar risiko for Kontakt politiet. 

• Suicidaltrusler 

skade på pt. selv eller andre 

OBS! Røde og gule papirer fås hos 

• Svær selvmutilation eller trusler herom. • Hvis pt. nægter indlæggelse: 

Tvangsindlæg på røde papirer. 

politiet. Inddrag vagthavende på 

psykiatrisk afd. Vejledning i udfyldelse 

Ses nu: Voldelig adfærd, suicidaltruende eller 

selvmutilerende pt., som nægter indlæggelse. 

står på papirerne. 

Ses nu: 

AKUT: 

OBS! Organiske årsager til akut 

• Svær depression 

• Psykotisk pt. med åbenbar risiko for psykose: Delir, CNS-stimulerende 

• Akutte og forbigående psykoser 

skade på pt. selv eller andre 

stoffer, meningitis, prednisonbehandling, 

• Skizofreni i forværring. 

• Evt. røde papirer hvis farekriteriet er 

opfyldt (som ovenfor beskrevet) 

stofskiftesygdomme, nyligt 

kranietraume. 

• Evt. gule papirer ved risiko for alvorlig 

forværring uden behandling eller 

mulighed for afgørende bedring ved 

behandling. 

OBS! Røde og gule papirer fås hos 

politiet. Inddrag vagthavende på 

psykiatrisk afd. Vejledning i udfyldelse 

står på papirerne. 

Ses nu: Delir, organisk betinget. AKUT: Hvis ikke årsagen findes og kan Symptomer på akut opstået organisk Relevante undersøgelser hos alle: 

behandles. 

delir: Fluktuerende symptomer, 

• Temperatur 

uopmærksomhed, uorganiseret adfærd • Stetoskopi 

og bevidsthedsændringer. 

Årsagen er somatisk, indtil andet er 

bevist. Find årsagen. Behandl eller 

indlæg akut. 

• 

• 

• 

BT 

Urinstix 

Blodprøver: CRP, Hb, 

leucocytter, ALAT, væsketal og 

glukose. 

Ses an: 

Lettere psykiatriske symptomer udredes 

• Let depression 

og behandles ved alm. konsultation. 

• Krise 

Se dog pt. inden for 24 timer ved: 

• Angst 

• Mangelfuld/usikker kommunikation 

• Søvnforstyrrelser 

• Gentagne henvendelser 

• Ikke-psykotisk suicidaltruende pt. (ofte 

• Telefonvisitation giver mistanke om 

manipulerende personlighedsforstyrret). 

svære symptomer. 

www.laegehaandbogen.dk → Psykiatri → Tilstande og sygdomme 

66

Forgiftninger, hypotermi og el-ulykker 

Forgiftninger med medicin, røg mv. 68 

Alkoholintoksikation og abstinenser 69 

Hypotermi og el-ulykker 70 

67

Forgiftninger med medicin, røg mv. 

Bevidsthedspåvirkning uden sikker årsag, se side 26. 


112: Formodet forgiftning hos svært AKUT: Påvirket AT og tvivlstilfælde. OBS! Røgforgiftning, 

Pt. tilrådes at drikke vand. 

bevidsthedspåvirket. 

Indhent oplysninger om agens og ammoniakdampe og 

mængde. Kontakt Giftlinjen tlf. 82 12 kulilteforgiftning. 

Ved forgiftning med syre eller 

AKUT: Svær forgiftning med: 

12 12. 

base gives mælk. 

• Røg 

Eller hent information på: 

OBS! Der skal ikke provokeres 

• Rottegift 

• www.giftlinjen.dk 

opkastning. Vurderes der at være Dosering af naloxone ved 

• Medicin. 

• www.medicinhaandbogen.dk → behov for ventrikeltømning, opiat: 

Sygdom → Sygdomsbeskrivelser henvises pt. til aspiration på 0,4 mg i.m., derefter 0,4 mg i.v. 

→ Medicinforgiftning 

hospital. 

Ses nu: Lettere eller usikker forgiftning 

med: 

• Medicin 

• Naturgas. 

AKUT: 

• AK-behandling (warfarin) med INR 

> 6. 

Ses an: Harmløs forgiftning. 

www.laegehaandbogen.dk → Akut → Tilstande og sygdomme → Forgiftning 

68

Alkoholintoksikation og abstinenser 

Bevidsthedspåvirkning uden sikker årsag, se side 26. 


AKUT: 

• Alkoholintoksikation med svær 

bevidsthedspåvirkning 

• Oftalmoplegi (medfører dobbeltsyn), 

bevidsthedsforstyrrelser og ataksi. 

Ses an: Ukompliceret 

alkoholintoksikation. 

AKUT: Svært påvirket pt. uden 

sikkerhedsnet i hjemmet. 

OBS! Wernickes encephalopathi. 


→ Tilstande og sygdomme → 

Forgiftning → Anden information → 

Forgiftning etanol (akut) 

AKUT: Sandsynlig delirium tremens. Abstinenssymptomer opstår typisk 

24-36 timer efter endt 

alkoholindtagelse og er præget af 

autonom hyperaktivitet og 

psykiatriske symptomer. 

Ses nu: Moderate til svære 

abstinenssymptomer. 

Ses an: Lette abstinenssymptomer. 

www.laegehaandbogen.dk 

AKUT: 

• Svære abstinenssymptomer 

• Moderate abstinenssymptomer 

hos pt. uden sikkerhedsnet i 

hjemmet. 

Ved delirium tremens ses typisk 

forvirring, kraftig uro, 

hallucinationer, aggressivitet, 

kraftig tremor, takykardi og feber. 

Svær abstinens: Betydelig uro, 

forbigående hallucinationer, kraftig 

tremor, kvalme og opkastninger. 

AT er tydeligt svækket. 

Moderat abstinens: Psykiske 

symptomer, tremor, sveden, 

kvalme, hovedpine, let takykardi, 

hypertension og hyperventilation. 

Aflåst sideleje reducerer 

risikoen for aspiration. 

Abstinensbehandling: 

Chlordiazopoxid: Initialt 50 mg, 

kan gentages hver time. Maks. 

dosis 300 mg/døgn. 

Ved utilstrækkelig effekt 

indlægges patienten. 

69

Hypotermi 


112: Hypotermi − rektaltemperatur 

< 35 °C. 

El-ulykker 

OBS! Hjerte-lunge-redning foregår, 

indtil pt. er opvarmet. Ved ekstrem 

nedkøling er det svært at finde 

livstegn. En kold pt. bør ikke 

erklæres død. 

Hypotermibehandling: 

• Stop nedkøling 

• Varmt tørt tøj og tæpper 

• ABC og hjerte-lungeredning 

• O2 12 l på maske 

• Varme sukkerholdige drikke 

• I.v. adgang og ekg. 


112: Bevidstløshed. 

AKUT: 

• Alle udsat for højspænding (> 1000 V) 

• Udsat for 220 V - 1000 V med påvirket 

AT og/eller forbigående bevidstløshed 

og/eller synlige brandskader. 

Ses nu: Udsat for 220 V - 1000 V. 

Ses an: Kontakt med svagstrøm (fx 

batterier og el-hegn). 

www.laegehaandbogen.dk 

AKUT: Uregelmæssig puls/abnormt 

ekg. 

OBS! Størst risiko ved strøm fra 

hånd til hånd. 

70

UDKAST UDKAST UDKAST UDKAST UDKAST UDKAST UDKAST UDKAST Bilag 1 

Anbefaling for organisering og udstyr ved hyperakutte tilstande 

(hjertestop, anafylaksi, meningitis o.l.) 

Administrativt 

Ansvarlig for vedligeholdelse af udstyret 

(sygeplejersken) 

Ansvarlig for afholdelse af øvelser (lægen) 

Afhold øvelse 1-2 gange årligt (hjertestopøvelse) og 

giv instruks i forbindelse med nyansættelser. 

(Øvelsen kan fx placeres når praksis modtager en ny 

reservelæge). 

Hvem gør hvad? 

1. Tilkald læge 

2. Hent genoplivningsudstyret/akutkassen 

3. Ring 112 

4. Tilkald yderligere hjælp 

5. Hvem tager sig af de pårørende 

6. Ryd evt. venteværelset 

Anbefalet udstyr 

Iltflaske – Rubens ballon – voksen og børnemaske 

AED (Automated Extern Defibrillator) 

EKG - apparat 

P ulsoxymeter 

Venflon til voksen og børn 

Dropsæt 

Isotonisk saltvand / Inf Glucose 100 mg /ml 

Blodsukk erapparat 

Evt. larynxmaske 

Evt. nålecricothyreotomi : grå eller hvid venflon, 

slange der kan sættes til iltflaske og venflon med en 

2- vejs åbning eller et klippet hul i slangen, så man 

kan tilføre ilt i 1 sekund og holde pause i 3 sekunder. 

Medicin 

Præparater i henhold til gældende retningslinjer til 

behandling af hjertestop, anafylaksi, hypoglycæmi og 

meningitis. 

Skemaer 

Letlæselige skemaer med instrukser til behandling af 

hjertestop, anafylaksi, meningitis og fremmedlegemer. (Fx 

anbefalingerne for hyperakut behandling i denne 

vejledning). 

71

REGISTER 

ABC 3 

Abrasio cornea 52 

Absces 58 

Abstinenskrampe 24 

Abstinenssymptomer 69 

AK – behandling 23, 68 

AKS 29, 30 

Alkoholintoksikation 69 

Allergisk reaktion 30 


Analsymptomer 37 

Aneurisme 29, 33 

Angst 66 

Astma 31 

Besvimelse 26 

Bevægeapparatet 16 

Bihuler 50 

Bistik 63 

Blødning, gastroinstestinal 36 

vaginal 43, 46 

Borreliainfektion 57, 64 

Brandmand 63 

Brandsår 7, 62 

Brugervejledning 12 


Cauda equina syndrom 18, 25 

Coxitis 20 

Cystitis 40 

Dehydrering 15, 34 

Delir 66 

Depression 66 

Diaré 34-35 

Diabetes 24, 25, 26, 27 

DVT 20, 56 

Dyrebid 64 

Dyspnø 26, 30, 31 

Dysuri 39 

Eksem 59 

Ekstremiteter, symptomer 19-20 

Emboli 20 

El-ulykker 70 

Epiglotit 48 

Epilepsi 24 

Erysipelas 56 

Erythema migrans 57 

Facialisparese 25 

Feber 15 

Feberkrampe 24 

Fjæsing 63 

Flegmone 56 

Forbrænding 7, 62 

Forfrysninger 59 

Forgiftning 67 

Forkortelser 13 

Fraktur 19 

Fremmedlegeme 

gastrointestnalt 38 

i hud 61 

i luftveje 30 


Genoplivning, avanceret 4 

Glasgow Coma Scale 6 

Halssymptomer 48 

Hemiparese 25 

Herpes 57 

Hjerne 21 

Hjerte 28 

Hjerte-lunge-redning 4 

Hjertestop 4 

Hovedpine 22 


Hudinfektioner 57 

Hugormebid 63 

Hvepsestik 63 

Hyperventilation 31 

Hypoglykæmi 24, 25, 26, 27 

Hypotermi 70 

Hæmaturi 40 

Højenergitraume 17, 18, 19, 23 

Høretab 49 

Ileus 33 

Immunsupprimerede 35 

Impetigo 57 

Infektioner 14, 57 

KOL 31 

Krampe 24 

Kranie 21 

72

Krise 66 

Lammelse 25 

Lavenergitraume 16, 17, 19, 23 

Lopper 64 

Lunger 31 

Lus 64 

Mandlige genitalier 41 

Mastoidit 49 

Mave 32 


Meningitbehandling 9, 15, 56 

Menneskebid 64 

Myggestik 63 

Myre-bid 63 

Nakkestivhed 15, 17, 22, 25 

Nakkesymptomer 17 

Nervesystem 21 

Næse 50 

Opgradering af visitation 13 

Opkastning 34, 35 

Paraphimosis 41 

Parese 25, 26 

Paronychion 58 

Perianal absces 37 

Perineum, smerter i 41 

Petekkier 15, 22, 56 

Pilonidalcyste 37 

Priapismus 41 

Pseudokroup 48 

Psykose 66 

Retention 40 


Rytmeforstyrrelse 26, 27, 29 

Rødt øje 54 

Scrotum, smerter i 41 

Sinuitis 22, 50 

Skovflåt 64 

Stik og bid 63-64 

Stivkrampe 8 

Subarachnoidalblødning 17 

Suicidaltrusler 66 

Svejseøjne 52 

Svimmelhed 27 

Synsforstyrrelser, atraumatiske 53 

Sår 60-62 

Tandskader 50 

Tarm 33-36 


Torsio testis 39, 41 

Trombolyse 25, 26, 27 

Turistdiaré 35 

Tvangsindlæggelse 66 

Udflåd 44-45 

Underlivssmerter 44-45 

Urinretention 39, 40 

Urinveje 40 

Urticaria 56 

Vaginalblødning 43, 46 

Vaskulitter 59 

Visitationskategorier 12 

Ætssår 61 

Øjne, atraumatiske symptomer 53-54 

skader 52 

Øresymptomer 49 

Åndenød 26, 30, 31 

Bilag I: 71 

Anbefalinger for organisering og udstyr ved 

hyperakutte tilstande 

73

akuthåndbogen 2010 - DSAM

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?