28.07.2013 Views

Vands specifikke fordampningsvarme - martin theill johansen

Vands specifikke fordampningsvarme - martin theill johansen

Vands specifikke fordampningsvarme - martin theill johansen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Vands</strong> <strong>specifikke</strong><br />

<strong>fordampningsvarme</strong><br />

© Martin Johansen – 1.u<br />

Teknisk Gymnasium Viby<br />

Forsøget udført d. 3. oktober 2000<br />

Rapporten afleveret d. 24. oktober 2000<br />

Øvrige gruppemedlemmer: Henrik, Michael


Formål:<br />

Formålet med dette eksperiment er at bestemme vands <strong>specifikke</strong> <strong>fordampningsvarme</strong>.<br />

Teori:<br />

Lf = den <strong>specifikke</strong> <strong>fordampningsvarme</strong> (kJ/kg)<br />

Q = varmemængde (J)<br />

m = masse (kg)<br />

kJ = kilojoule<br />

• For at beregne vands <strong>specifikke</strong> <strong>fordampningsvarme</strong> (Lf), anvendes følgende formel:<br />

L f =<br />

• For at omregne kWh til kJ:<br />

Skal kWh ganges med 3600 s for at få det i kJ.<br />

1 kJ er lig med 1 kW.<br />

• For at beregne afvigelsen, i procent, fra den rigtige <strong>fordampningsvarme</strong> bruges denne formel:<br />

Ymålt-<br />

Ytabel<br />

Ytabel<br />

×<br />

100%<br />

• Usikkerhedsberegning<br />

Q<br />

L ≅ fmaks<br />

m<br />

min<br />

min dst<br />

Anvendt udstyr, brugte materialer og risici:<br />

Udstyr… Brugte materialer… Risici…<br />

Elkedel Vand Pas på varmt vand – husk at slukke!<br />

Energimåler Pas på elektrisk stød<br />

Vægt<br />

Q<br />

m<br />

Side 2/4<br />

© Martin Johansen – 1.u<br />

HTX Viby


Fremgangsmåden:<br />

1. Der afvejes en bestemt mængde vand.<br />

2. Energimåleren tilsluttes. Og der tændes for strømmen.<br />

3. Når vandet koger nulstilles energimåleren og elkedelen holdes tændt.<br />

(PAS PÅ – MEGET VARMT!!!)<br />

4. Efter en bestemt tid slukkes elkedlen og energiforbruget kan nu aflæses!<br />

5. Elkedlen vejes og det kogende vand kan nu hældes ud.<br />

6. Så ryddes der op. Resultaterne kan beregnes.<br />

Resultater:<br />

Aflæste målinger:<br />

=<br />

144kJ<br />

0,<br />

056kg<br />

2571,<br />

43 − 2260<br />

× 100%<br />

2260<br />

Start masse Slut masse Energiforbrug<br />

Forsøg nr. 1 1,087 kg 1,031 kg 0,04 kWh<br />

Udregningseksempel for forsøg nr. 1:<br />

• 0,04 kWh skal omregnes til kJ; 0,04 kWh skal ganges med 3600 s for at få det i kJ.<br />

0,04 kWh = 144 kJ.<br />

• For at udregne den <strong>specifikke</strong> <strong>fordampningsvarme</strong> anvendes følgende formel:<br />

L f =<br />

Q<br />

m<br />

• Så for at finde afvigelsen bruges denne formel:<br />

Og da Ytabel er lig med 2260<br />

kJ<br />

kg<br />

Som bliver<br />

kan afvigelsen beregnes!<br />

Så resultatet bliver +13,78%<br />

• Usikkerhedsberegningen fortages på denne måde:<br />

Qmaks<br />

180kJ<br />

L = Som bliver<br />

f<br />

m = 0,<br />

054 kg<br />

min dst<br />

2571,43 kJ<br />

kg<br />

Side 3/4<br />

© Martin Johansen – 1.u<br />

HTX Viby<br />

Ymålt-<br />

Ytabel<br />

Ytabel<br />

-<br />

3333,3<br />

kJ<br />

kg<br />

×<br />

100%<br />

Vort resultat fratrækkes så dette tal og summen kan så ligges til vort endelige resultat.


Resultatet:<br />

Forsøg nr. 1<br />

Varmetilførsel 144 kJ<br />

?m 0,056 kg<br />

Specifikke <strong>fordampningsvarme</strong> 2571,43 kJ<br />

kg<br />

Afvigelse +/- i pct. 1 13,78 %<br />

Resultat +/- 2600 +/- 1073,3<br />

1 I forhold til vands <strong>specifikke</strong> <strong>fordampningsvarme</strong>, som er 2260<br />

Fejlkilder, diskussion og usikkerhedsberegninger:<br />

Fejlkilder:<br />

Side 4/4<br />

© Martin Johansen – 1.u<br />

HTX Viby<br />

kJ<br />

kg<br />

1. Elkedlen optager en del af varmen.<br />

2. Der sker en også en varmeafgivelse til omgivelserne, pga. at elkedlen langt fra er<br />

varmeisolerende.<br />

Diskussion:<br />

Resultatet er langt fra det oprindelige resultat; især hvis man tillægger<br />

usikkerhedsberegningerne.<br />

Usikkerhedsberegninger:<br />

Kilder:<br />

1. Der er forskellige måleusikkerheder. Der er både energimåleren og vægten.<br />

Det kan kaldes apparatusikkerhed. Se tabellen:<br />

Energimåleren Vægten<br />

+/- 0,01 kWh 2 g<br />

2. 0,01 kWh ud af 0,04 kWh udgør en måleusikkerhed på 25% Måleusikkerheden på vand<br />

udgør cirka 3,57%. I alt giver det en usikkerhedsberegning på ~28,6%<br />

Orbit 1 Systime<br />

BASIS – Emne leksikon. Høst & Søn<br />

Konklusion:<br />

Jeg mener vort formål blev opfyldt – dog med et lidt unøjagtigt resultat.<br />

Martin Johansen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!