Vands specifikke fordampningsvarme - martin theill johansen
Vands specifikke fordampningsvarme - martin theill johansen
Vands specifikke fordampningsvarme - martin theill johansen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Vands</strong> <strong>specifikke</strong><br />
<strong>fordampningsvarme</strong><br />
© Martin Johansen – 1.u<br />
Teknisk Gymnasium Viby<br />
Forsøget udført d. 3. oktober 2000<br />
Rapporten afleveret d. 24. oktober 2000<br />
Øvrige gruppemedlemmer: Henrik, Michael
Formål:<br />
Formålet med dette eksperiment er at bestemme vands <strong>specifikke</strong> <strong>fordampningsvarme</strong>.<br />
Teori:<br />
Lf = den <strong>specifikke</strong> <strong>fordampningsvarme</strong> (kJ/kg)<br />
Q = varmemængde (J)<br />
m = masse (kg)<br />
kJ = kilojoule<br />
• For at beregne vands <strong>specifikke</strong> <strong>fordampningsvarme</strong> (Lf), anvendes følgende formel:<br />
L f =<br />
• For at omregne kWh til kJ:<br />
Skal kWh ganges med 3600 s for at få det i kJ.<br />
1 kJ er lig med 1 kW.<br />
• For at beregne afvigelsen, i procent, fra den rigtige <strong>fordampningsvarme</strong> bruges denne formel:<br />
Ymålt-<br />
Ytabel<br />
Ytabel<br />
×<br />
100%<br />
• Usikkerhedsberegning<br />
Q<br />
L ≅ fmaks<br />
m<br />
min<br />
min dst<br />
Anvendt udstyr, brugte materialer og risici:<br />
Udstyr… Brugte materialer… Risici…<br />
Elkedel Vand Pas på varmt vand – husk at slukke!<br />
Energimåler Pas på elektrisk stød<br />
Vægt<br />
Q<br />
m<br />
Side 2/4<br />
© Martin Johansen – 1.u<br />
HTX Viby
Fremgangsmåden:<br />
1. Der afvejes en bestemt mængde vand.<br />
2. Energimåleren tilsluttes. Og der tændes for strømmen.<br />
3. Når vandet koger nulstilles energimåleren og elkedelen holdes tændt.<br />
(PAS PÅ – MEGET VARMT!!!)<br />
4. Efter en bestemt tid slukkes elkedlen og energiforbruget kan nu aflæses!<br />
5. Elkedlen vejes og det kogende vand kan nu hældes ud.<br />
6. Så ryddes der op. Resultaterne kan beregnes.<br />
Resultater:<br />
Aflæste målinger:<br />
=<br />
144kJ<br />
0,<br />
056kg<br />
2571,<br />
43 − 2260<br />
× 100%<br />
2260<br />
Start masse Slut masse Energiforbrug<br />
Forsøg nr. 1 1,087 kg 1,031 kg 0,04 kWh<br />
Udregningseksempel for forsøg nr. 1:<br />
• 0,04 kWh skal omregnes til kJ; 0,04 kWh skal ganges med 3600 s for at få det i kJ.<br />
0,04 kWh = 144 kJ.<br />
• For at udregne den <strong>specifikke</strong> <strong>fordampningsvarme</strong> anvendes følgende formel:<br />
L f =<br />
Q<br />
m<br />
• Så for at finde afvigelsen bruges denne formel:<br />
Og da Ytabel er lig med 2260<br />
kJ<br />
kg<br />
Som bliver<br />
kan afvigelsen beregnes!<br />
Så resultatet bliver +13,78%<br />
• Usikkerhedsberegningen fortages på denne måde:<br />
Qmaks<br />
180kJ<br />
L = Som bliver<br />
f<br />
m = 0,<br />
054 kg<br />
min dst<br />
2571,43 kJ<br />
kg<br />
Side 3/4<br />
© Martin Johansen – 1.u<br />
HTX Viby<br />
Ymålt-<br />
Ytabel<br />
Ytabel<br />
-<br />
3333,3<br />
kJ<br />
kg<br />
×<br />
100%<br />
Vort resultat fratrækkes så dette tal og summen kan så ligges til vort endelige resultat.
Resultatet:<br />
Forsøg nr. 1<br />
Varmetilførsel 144 kJ<br />
?m 0,056 kg<br />
Specifikke <strong>fordampningsvarme</strong> 2571,43 kJ<br />
kg<br />
Afvigelse +/- i pct. 1 13,78 %<br />
Resultat +/- 2600 +/- 1073,3<br />
1 I forhold til vands <strong>specifikke</strong> <strong>fordampningsvarme</strong>, som er 2260<br />
Fejlkilder, diskussion og usikkerhedsberegninger:<br />
Fejlkilder:<br />
Side 4/4<br />
© Martin Johansen – 1.u<br />
HTX Viby<br />
kJ<br />
kg<br />
1. Elkedlen optager en del af varmen.<br />
2. Der sker en også en varmeafgivelse til omgivelserne, pga. at elkedlen langt fra er<br />
varmeisolerende.<br />
Diskussion:<br />
Resultatet er langt fra det oprindelige resultat; især hvis man tillægger<br />
usikkerhedsberegningerne.<br />
Usikkerhedsberegninger:<br />
Kilder:<br />
1. Der er forskellige måleusikkerheder. Der er både energimåleren og vægten.<br />
Det kan kaldes apparatusikkerhed. Se tabellen:<br />
Energimåleren Vægten<br />
+/- 0,01 kWh 2 g<br />
2. 0,01 kWh ud af 0,04 kWh udgør en måleusikkerhed på 25% Måleusikkerheden på vand<br />
udgør cirka 3,57%. I alt giver det en usikkerhedsberegning på ~28,6%<br />
Orbit 1 Systime<br />
BASIS – Emne leksikon. Høst & Søn<br />
Konklusion:<br />
Jeg mener vort formål blev opfyldt – dog med et lidt unøjagtigt resultat.<br />
Martin Johansen