Nordisk skønlitteratur og livsspørgsmål - TPC

Nordisk skønlitteratur og livsspørgsmål
Ved leder af Nordisk Informationskontor Anette Jensen & Lektor på Teologisk
Pædagogisk Center Marie K. Monrad
Forord:
Nordisk Kirkeligt Studieråd er et forum, hvor der arbejdes med at udbrede
kendskabet til kirkelig voksenundervisning i de nordiske lande. Det sker gennem
inspiration og erfaringsudveksling, på møder og konferencer og gennem fælles
projekter.
Kompendiet Nordisk skønlitteratur og livsspørgsmål er et resultat af dette
samarbejde. Gennem århundreder har litterært interesserede gennem skønlitteraturen
fået vidnesbyrd om menneskers tanker, tro og liv med hinanden. Litteraturen sætter
ord på det, at vi altid er en del af et større skæbnefællesskab, og at vi gennem vores
liv med hinanden påvirkes og påvirker hinanden på godt og ondt. Når man læser en
bog, kan man vælge at lade udvekslingen om de eksistentielle spørgsmål foregå alene
mellem læseren og forfatteren, idet man læser. I arbejdet med kirkelig
voksenundervisning er vi derimod optaget af skønlitteraturen som adgang til en
samtale mellem mennesker om det at være menneske. Det er netop, hvad
kristendommen også beskæftiger sig med:
”Når jeg ser din himmel, dine fingres væk,
månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?”
(Uddrag af Salmernes Bog, kapitel 8)
Ligesom Bibelen giver sine svar på spørgsmålet, prøver skønlitteraturen at svare
gennem skildringer af, hvordan det kan gå den enkelte uden de begrænsninger, som
det virkelige liv sætter. Omkostningsfrit kan vi få indblik i, hvordan livet kunne
leves. Derfor er det naturligt, at skønlitteraturen og kristendommen må i samtale. En
af måderne er at oprette kirkelige læsekredse omkring skønlitterære bøger. Det vil vi
med dette kompendium hjælpe til.
Kompendiet består af en kort introduktion til, hvordan man kan arbejde i en kirkelig
læsekreds. Dernæst to kapitler med korte anbefalinger af bøger fra henholdsvis Norge
og Danmark, som er tænkt til at lade sig inspirere af. Det er meningen, at disse
kapitler med tiden opdateres, eftersom der hvert år dukker både nye og ældre bøger
op, som fortjener en omtale. Vi arbejder ligeledes på, at kompendiet med tiden må
blive udvidet med litteraturanmeldelser fra alle de nordiske lande. Afslutningsvis har
1

vi sat en række korte bibelcitater og udpluk af kendte teologers værker, som man kan
lade sig inspirere af i diskussionen omkring værkerne.
GOD LÆSELYST!
Formål:
Med dette nordiske litteraturkompendium ønsker vi at inspirere til, at litterært
interesserede i de nordiske lande får bedre kendskab til hinandens skønlitteratur. Vi
ønsker også at inspirere til oprettelsen af læsekredse, hvor man særligt fokuserer på
spørgsmål af eksistentiel, etisk karakter.
I Danmark er der tradition for, at sådanne læsekredse har haft hjemme i præstegårde
og sognegårde. Og med den udbredte interesse, der er for litteratur i disse år, ser vi en
spændende mulighed i, at denne idé kan brede sig ud over Norden.
Den nordiske litteratur er imponerende i disse år. Den er også i høj kurs uden for
Norden, men i hvert fald er der en gang om året fælles fokus på nordiske forfattere i
alle nordiske lande. Det sker i februar, hvor vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris
udpeges og yderligere i november, hvor prisen tildeles forfatteren på Nordisk Råds
Session, som afholdes årligt på skift i de nordiske lande.
For ca. 100 år siden - ved 1900-tallets begyndelse var der et betydeligt fokus på
nordisk litteratur ude i Europa. Store forfattere som Strindberg, Ibsen og Selma
Lagerlöf blev læst og spillet på de europæiske scener. Disse forfattere er stadig meget
læseværdige. I en lang periode var der mere stille omkring den nordiske litteratur,
men i dag er der igen en tendens til, at nordiske forfattere er i høj kurs og oversættes
til mange sprog.
Vi har med andre ord en litterær arv, som vi med rette kan være stolte af. Og vi har
adgang til en litteratur, som er meget velegnet til at fordybe sig i gennem læsekredse,
fordi en række af vore bedste forfattere netop berører temaer af eksistentiel, etisk art.
Vi er i Norden tilsammen 23.000 indbyggere. Det er faktisk flere, end der bor i
Australien og New Zealand tilsammen. Vi bebor et område, som er større end
Europa. Vi har fælles historie og religion, og vi har et fællesskab i sproget, som gør at
vi forholdsvis uhindret kan forstå hinanden på skandinavisk.
Netop i disse globale tider har man måske særligt behov for at kende sine rødder, sin
historie og sin religion. Her er læsningen af litteratur og arbejdet i en læsekreds fine
redskaber.
2

Formålet med læsekredsene og dette kompendium er:
At man får læst værker fra hele Norden og dermed kendskab til den nordiske
kulturarv og samfundsliv (gerne med vægt på nyere litteratur).
At man gennem læsningen konfronteres med de eksistentielle spørgsmål, vi dagligt
lever med.
At man får mulighed for at sætte en kristen/teologisk vinkel eller tydning på disse
eksistentielle spørgsmål
Det praktiske:
I en læsekreds er der naturligvis frihed til at arbejde på den måde, man finder bedst.
Den første gang man mødes, kan det imidlertid være en god idé at blive enige om,
hvor mange gange man vil mødes, hvor længe og hvilke bøger, man vil læse.
Det kan anbefales, at man mødes omkring et enkelt værk hver gang, og at man
afsætter ca. 1 ½ - 2 timer til samtalen. Alle deltagerne bør på forhånd have læst
værket og møde forberedte op.
På skift vælges til hver gang en ordstyrer, som har ansvaret for at rammerne omkring
den gode samtale er tilstede. Det vil sige, at ordstyreren skal sørge for, at alle
kommer til orde og får lov at tale færdigt, at man lytter respektfuldt til hinanden uden
at afbryde, at vigtige tematikker berøres, og at tidsplanen for mødet overholdes.
Litterære og eksistentielle tilgange til samtalen:
I det følgende gives tre/fire forskellige modeller for, hvordan man kan arbejde med
værkerne. Modellerne er til inspiration og der kan med fordel veksles mellem dem:
Metode et:
Metode et lægger vægten på en personlig tilgang til teksten.
Samtalen foregår i tre runder med vægt på, at struktur på samtalen er forudsætningen
for en løs og personlig samtale.
1. runde drejer sig om den umiddelbare læseoplevelse: Hvilke oplevelser,
følelser, minder eller associationer sætte bogen i gang hos mig? Blev jeg vred,
forarget, opmuntret eller kom jeg til at tænke på en bestemt episode i mit eget
liv? I denne runde får hver deltager to minutter til at fortælle, mens de andre
lytter uden at spørge.
2. runde tager udgangspunkt i en samtale omkring personbeskrivelserne i bogen:
Hvordan bliver de beskrevet, hvordan kan vi se det og hvilke tanker vækker det
hos mig? Denne runde kan foregå mere frit, men dog så ordstyreren sørger for,
at alle deltagere kommer til orde og bliver hørt.
3

3. runde tager udgangspunkt i et bestemt kapitel eller en scene i bogen, som
deltagerne finder afgørende: Hvad sker der i scenen, og hvilken betydning har
den for det videre handlingsforløb? Hvad siger scenen om personernes liv eller
de livssituationer, vi alle kan komme i? Denne runde foregår frit, men igen
således, at alle personer kommer til orde og bliver hørt. Samtalen er springbræt
for en mere overordnet samtale omkring de eksistentielle spørgsmål, bogen
stiller eller svarer på i vort eget liv. Bibelcitaterne bagerst i kompendiet kan her
med fordel inddrages.
Metode to:
Metoden tager udgangspunkt i moderne litteraturteori, som siger, at læseoplevelsen
skabes mellem værket og læseren.
Hver deltager har læst bogen og møder op med tre spørgsmål til bogen, som de gerne
vil drøfte med gruppen. Det kan være spørgsmål til en af personernes opførsel, et
tema eller en samtale eller bestemt scene, som man har oplevet som betydningsfuld
for handlingen.
Samtalen foregår frit á tre runder, hvor hver deltager får lov til at stille et af sine
spørgsmål til gruppen, som så diskuterer dette, inden næste deltager får tur.
Ordstyreren sørger for, at alle deltagere får tid til at få drøftet sine spørgsmål.
Metode tre:
Metode tre tager udgangspunkt i en tekstanalytisk tilgang til værket, som gennem
samtalen kan udvides til at omfatte de eksistentielle temaer, man måtte have fundet
frem til undervejs.
I forbindelse med denne metode kan det være en god idé, at man i forvejen har bedt
en af deltagerne forberede et kort oplæg, som kan danne udgangspunkt for samtalen.
Følgende spørgsmål bør berøres:
Forfatteren – social baggrund, andre bøger af samme forfatter
Genre – hvilken genre udtrykker forfatteren sig i?
Titel – siger værket noget bestemt, ligger der et budskab i titlen?
Handlingsforløb – findes der bare én handling eller forekommer også bihandlinger/
parallelhandlinger? Kronologi, tidsrækkefølge?
Fortælleren – hvilken rolle spiller fortælleren i bogen?
Miljø – hvordan skildres miljøet, de faktiske forhold?
Tid – hvornår udspiller bogens handling sig – over hvor lang tid udspiller den sig?
Person og karakter – hovedperson(er), bipersoner, karaktertegning af de enkelte
personer, talerør for forfatteren?
Budskab – har bogen i sig et budskab, i så fald hvilket?
4

Alternative forslag:
I læsekredse er det naturligt, at hver deltager på forhånd har læst bogen. Er man
imidlertid en kreds af mennesker, som jævnligt mødes omkring et stillesiddende
praktisk arbejde fx en syklub, kunne man overveje at genoptage traditionen med
højtlæsning. I så tilfælde vil samtalen omkring bogen kunne strække sig over flere
gange, således at man hver gang efter endt læsning af et antal sider/kapitler standser
op og samtaler dels omkring det læste; hvad gør indtryk; hvorfor handler personerne,
som de gør? Dels omkring de forestillinger, deltagerne måtte gøre over for den videre
handling i bogen; hvad vil mon videre ske? På den måde kan man opnå en grad af
fælles undren, som vil være mere spontan end en læsekreds, som først mødes, når
bogen er læst.
En fremtidsmulighed vil være, hvis man på fælles nordisk basis kunne oprette et
fælles interaktivt samtaleforum mellem læsekredsene i de respektive lande. Man
kunne aftale at have læst og diskuteret det samme værk til en bestemt dato og derefter
udveksle erfaringer over nettet. Formålet ville være at få accentueret, udvekslet og sat
ord på de små ligheder og forskelligheder af værdimæssig, historisk og kulturel art,
som befolkningen i de forskellige nordiske lande måtte sidde med.
Norsk skjønnlitteratur
Klassiske verk
Knut Hamsun
Knut Hamsun levde fra 1859 til 1952. Han skapte fornyelse innenfor norsk litteratur.
Han gikk til angrep på sine forgjengere, Ibsen, Bjørnsson og Kielland fordi han mente
de skapte typer og karakterer, helter og skurker. Selv fremhevet Hamsun at dikteren
burde være psykolog og bringe underbevisstheten fram i rampelyset. Han stiller de
irrasjonelle lag i mennesket i sentrum. Dette kommer sterkt fram i romanen Sult fra
1890. Dette blir hans gjennombruddsroman.
Markens grøde (1917)
Romanen er et uttrykk for at Hamsun har fått nok av den moderne sivilasjon.
Han skaper den legendariske skikkelsen Isak Sellanraa, som gjennom uttrolig slit og
med egne hender driver gården sin fram fra ingenting til et storbruk. Verdenskrigen
forsterker Hamsuns avsky for mekaniseringen av samfunnslivet. Romanen er en
hyllest til det enkle, primitive arbeidslivet.
Budskapet er enkelt, og det slo igjennom: Romanen ble Hamsuns største
internasjonale suksess og brakte ham Nobelprisen i 1920.
5

Henrik Ibsen
Henrik Ibsen levde fra 1828 til 1906. Han er først og fremst kjent som dramatiker.
Hans verker ble på mange måter banebrytende med dristige utfall mot det
tradisjonelle borgerlige livs familiemønstre og dobbeltmoral.
Her anbefales enkelte av de mest kjente dramaene fra teaterverdenen som skapte
fornyelse og debatt og til og med vakte skadale.
Et dukkehjem ( 1879)
Nora Helmer er hovedpersonen – hun er en tilsynelatende idealkvinne etter tidens
borgerlige målestokk; dvs en ”lerkefugl” for sin mann og en god mor for sine barn.
Under overflaten ser vaerden annerledes ut. Nora har i hemmelighet brukt falsk
underskrift for å redde mannen sin. Men denne hendelsen skal bli katastrofal når den
kommer for dagens lys. Mannen viser seg å være en trangbrystet samfunnsborger
som er helt avhengig av andres dom og sosial posisjon. Nora må gjøre opprør mot
mannen fordi han har behandlet henne som et leketøy, en dukke, og dermed også mot
det samfunn som holder kvinnen nede i umyndighet. Nora forlater mann og barn.
Dramaet ble en verdenssensasjon, oversatt til tysk, finsk,dansk, engelsk, polsk,
russisk og italiensk og spilles på utallige scener.
Gengangere (1881)
Gengangere skal sees i forlengelsen av ”Et dukkehjem”. Fru Alving i Gengangere er
på mange måter en eldre og modnere Nora, friere og mere bundet på samme tid. Hun
har villet bryte ut av ekteskapet, men valgte allikevel å bli. I det indre er hun allikevel
ikke fri. Hun kaller seg selv og en rekke andre personer for gengangere, fordi
fortidens meninger og normer stadig holder dem fast. I privatlivet fører familien
Alving selv et dobbeltspill. Dramaet behandler en rekke temaer som var dristige og
provoserende i samtiden – og som stadig er det; kjønnssykdom, incest og eutanase.
Dramaet var svært omdiskutert. Det ble voldsomt kritisert for sin dristighet, men også
forsvart av bl a Georg Brandes, Bjørnstjerne Bjørnson, Amalie Skram og Hans Jæger.
Brand (1866)
Samfunnskritisk drama
Her møter vi den unge opprørske presten Brand. Han mener at kristendommen er blitt
utvannet og de kristne slappe og fylte av kompromisser. Brand krever at tro og liv må
henge sammen, og at viljen må være det bærende i menneskenes liv. Dette skal da
også bli hans bane i møte med sin egen sårbarhet. Noen hevder at Henrik Ibsens
Brand er den største tragedie i europeisk litteratur siden Shakespeares dager.
6

Gabriel Scott
Gabriel Scott (1874-1958) skrev ca. 60 bøker, mest romaner og fortellinger for
voksne og barn.
Kilden Oslo Aschehoug 1958
Dette er å regne som Scotts mesterverk. Her uttrykker dikteren sitt mystisk-religiøse
livssyn, kjærlighet til folkelig visdom, sans for det enkle og fromme liv i naturen og
munter spott over alt forkavet hastverk. Fiskeren Markus er tilfreds med sitt tarvlige
utkomme. Han er en stillfarende vismann, lykkelig og enfoldig.
Sigrid Undset
Sigrid Undset ble født i Kalundborg i Danmark i 1882. Familien flyttet til Norge i
1884 og bosatte seg i Kristiania. Den siste tiden faren levde, leste hun høyt for ham,
og ble gjennom dette kjent med norrøn litteratur, vikingtiden og middelalderen.
Denne kjennskapen skulle prege mye av hennes egen litteratur.
Sigrid Undset fikk Nobelprisen i litteratur for Kristin Lavransdatter i 1928.
Hun døde i 1949.
Kristin Lavransdatter (Triologi)
Handlingen er lagt til første halvdel av 1300-tallet.
Kransen (Bind 1) Oslo Aschehoug 1969
"Kransen" forteller om Kristins oppvekst og ungdom og hennes nære forhold til faren
- storbonden Lavrans. Hun er trolovet med Simon, sønnen på nabogården, men
Kristin forelsker seg i den staslige adelsmannen Erlend av Husaby. Hun setter seg
opp mot familie, slekt og kirke og trasser seg til ekteskap med Erlend. Da bærer hun
allerede hans barn.
Husfrue (Bind 2) Oslo Aschehoug 1964 (Bind 2)
"Husfrue" skildrer Kristin og Erlends liv på storgården Husaby. Kristin føder syv
sønner, og forholdet til hennes elskede Erlend - som hun egenrådig og mot familiens
og kirkens vilje giftet seg med - blir satt på sterke prøver.
Korset Oslo Aschehoug 1964 (Bind 3)
"Korset" avslutter historien om Kristin og Erlend og deres konfliktfylte
kjærlighetssamliv. Som gammel ser Kristin endelig sammenhengene mellom sitt
jordiske liv og forholdet til Gud. Hun vandrer pilegrimsveien til Nidaros, der hun
avslutter sin livsgjerning som nonne i et kloster.
7

Nyere skjønnlitteratur
Lars Saabye Christensen
Lars Saabye Christensen er født i 1953. Han er en av norsk litteraturs store forfattere.
Han har skrevet både lyrikk og novellesamlinger, film og teatermanuskripter. Men
det er særlig romanene hans som har hatt stor gennomslagskraft. Flere av dem er
oversatt til mange språk.
Herman (1988)
Norsk Litteraturkritikerlag kåret Herman til beste norske roman i 1988. Den handler
om Herman som bor i Oslo og er ca 10 år. Vi er tilbake på 60-tallet. Herman har sitt å
sloss med. Han mister bl a håret pga sykdom og må gå med parykk. Men med sitt
lune stå-på-humør og ettertenksomme livsfilosofi, klarer han likevel å ta de
hindringene han møter. Forfatteren mestrer den fine ballanse mellom komedie og
tragedie. Romanen er filmatisert.
Halvbroren (2001)
Lars Saabye Christensen mottok i 2002 Nordisk Råds Litteraturpris for denne
storanlagte romanen om fire generasjoner. Handlingen finner hovedsaklig sted i Oslo
i 2.halvdel av det 20. århundrede. Romanen er på vel 700 sider, og den er en av de
mest omtalte nordiske romaner de senere år. Den er allerede oversatt til 20 språk.
Halvbroren er stor fortellerkunst. Den handler om menneskelig oppløsning, splittelse
og lengselen etter å bli hel. Hovedpersonen er Barnum og dennes formodentlige
halvbror Fred, som er resultat av en voldtekt. Sammen med tre generasjoner kvinner
utgjør de romanens viktigste persongalleri.
Ingvar Ambjørnsen
Ingvar Ambjørnsen (født 1956) debuterte i 1981, og har utgitt bøker i flere sjangre -
romaner, kriminalromaner, novellesamlinger, barne- og ungdomsbøker og
essaysamlinger. Hans store gjennombrudd kom med romanen Hvite niggere i 1986.
Med de fire romanene om Elling ble han en av våre mest leste samtidsforfattere. Flere
av bøkene hans er filmatisert med stor suksess, og filmen "Elling" ble nominert til
Oscar i 2001.
Ingvar Ambjørnsen er oversatt til en rekke språk, deriblant albansk, tyrkisk og
engelsk. Av litterære priser kan nevnes Rivertonprisen, Brageprisen,
Bokhandlerforeningens pris for "80-årenes beste barnebok", Riksmålsprisen og
Bokhandlerprisen.
19
4 romaner om Elling
Utsikt til paradiset Cappelen 1993
8

Bokens jeg-person, Elling, er et lite gråskrubbet menneske som bor alene i en
blokkleilighet utenfor Oslo. Mor er død. Mors rom er tomt. Dette tomrommet fyller
Elling med sine egne fiktive skikkelser. Med et rådyrt teleskop rettet inn mot
naboblokken, tar han del i livene som utspiller seg bak lukkede vinduer. Han
observerer små avslørende detaljer, gir personene navn, historier og livsløp, dikter
handlinger og samtaler. Han lever dessuten i et forunderlig følelsesforhold til
statsministeren Gro Harlem Brundtland. Han er ensom. Etter hvert som virkeligheten
bryter seg inn i Ellings diktede tilværelse fortoner hans skjebne seg ganske svart.
Likevel ler vi. Noen scener i romanen kan virke støtende.
Fugledansen Cappelen 1995
Igjen er hovedpersonen den ensomme Elling - men denne gang i nye omgivelser.
Etter sammenbruddet i blokkleiligheten våkner han opp på en psykiatrisk institusjon,
på rom sammen med den like ensomme Kjell-Bjarne. To underlige mennesker
nærmer seg hverandre og et skjørt vennskap oppstår. I et tilbakeblikk møter vi også
Elling og moren i et fortvilet forsøk på normal ferietilværelse i den spanske badebyen
Benidorm - en ferietur skildret med mye komikk.
Brødre i blodet Cappelen 1996
I "Brødre i blodet" møter vi igjen Elling fra "Utsikt til paradiset" og "Fugledansen".
Denne gangen travelt opptatt med å tilnærme seg virkeligheten fra sin nye base, en
trygdeleilighet i Kirkeveien. Og han er ikke alene. Ved sin side har han Kjell Bjarne,
en av hverdagens enkle apostler. Tilværelsen er skremmende, men likevel til å holde
ut i små porsjoner. Og når Reidun Nordsletten trer inn på scenen, ferdig besvangret,
og med et hjerte av gull, gir livets redde gutter alt de har og litt ekstra. "Brødre i
blodet" er en sorgmunter bok om vaklende vennskap, flesk og duppe, hytte-sex og
surkålpoesi. Men først og fremst er den en bok om det å våge seg ut på gaten.
Elsk meg i morgen Cappelen 1999
Elsk meg i morgen" er en fjerde, frittstående roman om Elling. Denne gangen er det
kjærligheten Elling søker, og hans utkårede heter - skal vi tro ham - Elise. Hun jobber
i en pølsebod og liker å fordype seg i bøker om UFO-fenomenet og selvutvikling.
Stort mer vet ikke Elling. Virkeligheten har nemlig vært på vikende front i det siste.
Det blir Kjell Bjarne som får Elling på rett spor igjen. "Elsk meg i morgen" er en dypt
humoristisk roman om å ta steget ut av pølsekøens anonyme masser, og inn i en
kvinnes hjerte.
Anne Karin Elstad
Anne Karin Elstad er født i 1938 i Valsøyfjord i Nordmøre. Hun er lærer med spesialpedagogikk,
musikk og forming. Fra 1963 til 1979 arbeidet hun som lærer, deretter
9

le hun forfatter på heltid. I 1976 debuterte Anne Karin Elstad med romanen ”Folket
på Innhaug”, som umiddelbart plasserte henne blant våre mest folkekjære forfattere,
en plass hennes senere bøker bare har styrket. I tillegg til romaner har hun utgitt ”Eg
helsar deg, Nordmør”, hvor hun hyller sine hjemtrakter ved å ta leseren med på en
reise gjennom fortiden og nåtiden i sitt barndomsland.
- for dagene er onde Oslo Aschehoug 1985
Denne romanen har en mer dramatisk og sammensatt handling enn de tidligere
romanene til Elstad. Den handler om hvordan fordømmende og ødeleggende krefter
kan herske i et innestengt miljø og hvordan kollektivet straffer dem som bryter med
et samfunns normer og rammer.
Erik Fosnes Hansen
Erik Fosnes Hansen er født i 1965. Han har studert i Italia og Tyskland og har i
lengre perioder dessuten bodd i Wien og London. Denne kosmopolitiske tilværelsen
avspeiles i hans romaner, der handlingen ofte utspilles i flere land. Fosnes Hansen er
oversatt til 30 språk.
Salme ved reisens slutt Oslo Cappelen 1990
Titanic forliste på sin jomfrutur i 1912 på vei fra Southampton til New York.
Forfatteren skriver her livshistoriene til de syv medlemmene av skipsorkesteret, som
kom fra syv forskjellige europeiske byer. Disse menneskene er å betrakte som
representanter for menneskeslekten. I følge overleveringen spilte orkesteret salmen
”Nærmere deg min Gud” ved Titanics undergang. Vi får presentert musikernes
livsskjebner og blir gjennom det også konfrontert med et Europa omkring århundres
begynnelse. Det århundre som begynte med en optimistisk tro på fremtiden, men som
kort tid etter våknet opp til 1. verdenskrigs redsler. Musikerne går da også
undergangen i møte og romanen skrives nettopp på bakgrunn av bevisstheten om to
verdenskriger.
Boka vil kort og godt prøve å finne ut hva det betyr å være menneske, hva det betyr å
leve.
Beretninger om beskyttelse (1998)
Erik Fosnes Hansen setter her sammen fire dramatiske beretninger. Handlingene
foregår i flere land og i ulike tidsaldre. De fire fortellingene veves allikevel sammen
både i tema og handling.Romanens første kapittel foregår i dagens Norge, mens i
andre kapittel forflyttes vi til Gotland på slutten av 1800-tallet. Tredje kapittel
utspiller seg i rennesansens Roma og Firenze før vi i siste kapitte vender tilbake til
utgangspunktet i Norge. Et felles motiv i alle fire beretningene er familier i
oppløsning og den dermed påfølgende ensomhet og rotløshet. Romanen er dermed
10

også et tidstypisk, postmoderne bud på verden av i dag. Romanen er første bind i et
bebudet dobbeltverk.
Edvard Hoem
Edvard Hoem er født i 1949 i Romsdal. Han har filosofi og litteraturvitenskap
mellomfag. Tilknyttet Det Norske Teater i 1976 og 1980-86 som husdikter og
dramaturg. Teatersjef ved Teatret Vårt i Molde fra 1997. Har gjendiktet en rekke
skuespill. Debuterte i 1969, og har utgitt rundt 20 bøker: Lyrikk, skuespill og
romaner. Har mottatt mange stipendier og utmerkelser. Har hatt diverse tillitsverv i
forfatterorganisasjonene og vært aktivt deltaker i samfunnsdebatten, bl.a. med sitt
engasjement i kampen mot norsk EU-medlemskap. Kritikerprisen 1975,
Aschehougprisen 1985, Melsomprisen 1988, Doblougprisen 1988
Mors og fars historie Oslo Oktober forlag 2005
”Mors og fars historie”, er både en biografisk og en selvbiografisk roman. Han
skriver sine egne foreldres livshistorie, samtidig som han som ”Edvard Hoem” trer
fram i en jeg-fortelling. ”Mors og fars historie” ligner i så måte på romanen
”Heimlandet Barndom” som handler om Hoems barndom og de viktige personene i
miljøet rundt han. Også i ”Heimlandet Barndom” kan en møte konflikter og
spenninger. Men i ”Mors og fars historie”, tar han et skritt videre, tilbake i tid, men
også inn i det vanskelige, ja, det betente. I boka får vi nemlig fortalt historien om et
kjærlighetsforhold mellom en lavkirkelig, pietistisk legpredikant og ei ung jente som
har fått barn med en tysk okkupasjonssoldat. Bare den som har opplevd den tiden i
norsk historie kan forstå det konfliktfyllte og pinlige, ja, tabubelagte i en slik allianse.
Ikke desto mindre blir dette også en vakker fortelling.
Kristusfigurasjoner Verbum 2003
ISBN 8254309485
Edvard Hoem skriver korte lesestykker til bruk i tida fra første desember til
trettendedag jul. I ”Kristusfigurasjonar” trer Kristus fram for oss med ulike og kan
hende overraskende ansikt. Forfatteren fabulerer ut fra tekstene i kirkeåret rundt det
Bibelen forteller, og det den ikke forteller, om Jesus. Teksten er personlig og nær, og
meditasjonene er skrevet i et skjønnlitterært språk.
Vinner av Emmausprisen 2004 Juryens begrunnelse for prisen: I
”Kristusfigurasjonar” tar Hoem oss med inn til Jesus fra Nasaret slik forfatteren ser
han i dag. Gjennom interessante og ofte overraskende perspektiv makter Hoem å vise
oss Jesus som sann Gud og sant menneske, der særlig mennesket Jesus trer klart
fram. Mellom annet er boka nytenkende i skildringa av Jesu egen selvforståelse.
Boka er av høy litterær kvalitet.
11

Jan Kjærstad
Jan Kjærstad (født 1953) er regnet som en av Nordens fremste forfattere, først og
fremst på grunn av sine nyskapende romaner. Kjærstad har embetseksamen i teologi
og debuterte i 1980 med novellesamlingen Kloden dreier stille rundt. I tillegg til sine
romaner har han gitt ut billedbøker og essays og redigert tidsskriftet Vinduet. I 1984
mottok han Kritikerprisen, i 1993 Aschehougprisen, i 1998 den høythengende
Henrich Steffens-prisen og i 2000 Doblougprisen.
Trilogien om Jonas Wergeland (Forføreren, Erobreren, Oppdageren) ble fullført i
1999, og den siste innbrakte ham Nordisk Råds store litteraturpris.
Forføreren Oslo Aschehoug
Romanen er en biografi om den fiktive berømtheten Jonas Hansen Wergeland og
samtidig en bok om Norge i 60-90-årene. I begynnelsen av boken finner
hovedpersonen, TV-kjendisen Jonas Wergeland, sin kone Margrete myrdet av ukjente
drapsmenn. 531 tettskrevne sider seinere griper han telefonen for å ringe til politiet. I
mellomtiden får leseren detaljerte foredrag om alt fra orientalsk sex til brødbaking,
fra guttetidens sykkel-mysterier til de politiske forhold på Comorene. All den innsikt
og kunnskap er formidlet av bokens forteller, en utlending som kommenterer og
ironiserer over norske hendelser, tenkemåter og holdninger. Romanen er en rik
historiesamling. Den er morsom, trist, underfundig, ikke minst lærd folkeopplysning
og sterkt erotisk.
Erobreren Oslo Aschehoug
Alt er ikke sagt om Jonas Wergeland, TV-trollmannen som ga en hel nasjon ny
selvtillit. En biograf får i oppdrag å skrive "den definitive Wergeland-biografien".
Underveis møter han en kvinne som kan fortelle ukjente historier. Hull fylles ut, nye
sammenhenger trer frem. Hvordan blir man en erobrer? Vi følger Jonas fra han som
barn svelger en knapp av dragehorn til han som voksen inntar byer som Istanbul og
Tokyo. Mens historien fortelles, sitter hovedpersonen selv i fengsel, dømt for en grov
forbrytelse.
Oppdageren Oslo Aschehoug
Med romanen "Oppdageren" avslutter Jan Kjærstad historien om Jonas Wergelands
fantastiske liv. "Oppdageren" er en bok full av fortellinger - om mirakuløs kyssing og
Beatles-albumet Rubber souls betydning for behandling av kjærlighetssorg, om de
berømte tvillingene fra Grorud hvis nedkomst overskygget erobringen av Mount
Everest. Men mest av alt handler det om landskapet og rommene bak virkelighetens
umiddelbare overflate, enten det er majestetiske metrostasjoner i Moskva, kinesiske
gravkamre eller fantasiens eventyrlige skattkamre.
12

Anne Birkefeldt Ragde
Anne B. Ragde er født i 1957 i Hardanger. Hun debuterte med barneboken ”Hallo,
her er Jo” i 1986. Hun har vunnet flere priser og fikk i 2001 Brageprisen for sin
biografi om Sigrid Undset. Hun har skrevet bøker både for voksne og barn/unge.
Berlinerpoplene Oktober forlag 2004
Boka er en roman om å forøke å rive over sine røtter, bare så for å oppdage at de
stikker dypere enn man trodde. Og man oppdager røtter man trodde ikke fantes.
Gjennom et elegant vekslende perspektiv får vi innblikk i de ulike skjebnene, der
proffe Ragde tar utvungne sveip innom griserøkt og begravelsesritualer,
homseestetikk og hundepsykologi. Men aller helst i den bondske tausheten. Og det er
nettopp kretsingen rundt det som ikke sies, som gjør denne krimaktige boka svært
oppslukende.
Linn Ulmann
Linn Ullmann er født i 1966. Hun er forfatter, litteraturviter og journalist. Hun
debuterte i 1998 med romanen "Før du sovner".
Nåde
"Nåde" er en liten og konsentrert roman, uten de mange burleske historiene Linn
Ullmann tidligere har hatt med i bøkene sine. Den er varsomt fortalt, men holder
heller ikke noe tilbake. Med innsikt og sympati skildrer Ullmann ekteparet og deres
ubehag i møte med døden. Men er det en menneskerett å regissere sin egen død?
Ligger det i vår makt å beholde kontrollen til "the bitter end"? Og hva slags samfunn
er det vi lever i, når vi ikke engang ved livets slutt skal kunne gi oss livets realiteter i
vold? Linn Ullmanns roman etterlater seg mange spørsmål, uten at den av den grunn
blir noe bastant, polemisk innlegg i debatten om aktiv dødshjelp. Like mye som en
roman om dødshjelp er dette en bok om kjærlighet og nærhet, en historie om rommet
mellom mennesker, og den skjøre strengen som dirrer mellom oss. "Nåde" er en
vakker, velskrevet og viktig roman.
Herbjørg Wassmo
Herbjørg Wassmo, født i 1942, er oppvokst i Nord-Norge. Det er dette landskap og
miljø som danner rammen om hennes romaner. Trebindsverket om Tora, som moren
har fått under krigen med en tysk soldat, og som bl a omhandler incest-spørsmålet, ga
Herbjørg Wassmo Nordisk Råds Litteraturpris i 1987.
Huset med den blinde glassveranda Oslo Gyldendal 1982 (Bind 1)
13

Dette er Herbjørg Wassmos første roman. Fisker- og småbrukermiljøet i Nordland er
stillferdig skildret, ekte til minste detalj. Og i Tora selv - datter av en som bærer
stempelet tyskertøs - har hun skapt en skikkelse leseren sent vil glemme. Hennes
overgang fra pike til kvinne blir en kamp på liv og død.
Det stumme rommet Oslo Gyldendal 1983 (Bind 2)
Dette er bind 2 i historien om Tora fra Tusenhjemmet. Også i denne boken slåss hun
mot kreftene, både i seg selv og hos andre, som vil hindre hennes utvikling mot ung
kvinne.
Hudløs himmel Oslo Gyldendal 1986
Tora bærer på erfaringer hun ikke har ord for: overgrepene fra stefaren Henrik som
har resultert i graviditet og et dødfødt barn. I Hudløs himmel beveger Tora seg i et
farlig spenningsfelt mellom fantasier og hverdagsliv. Dette er tredje og siste romanen
om Tora
Jan Wiese
Jan Wiese ble født i Bærum i 1928, og vokste opp på Romerike. Han er opprinnelig
utdannet siviløkonom. Han arbeidet mange år i forlagsbransjen, hvor han også var
administrerende direktør i J.W. Cappelens Forlag A/S, fra 1973 til 1988.
Han har gitt ut en samling fortellinger, før han skrev romanen ”Kvinnen som kledte
seg naken for sin elskede”. Forfatteren ble belønnet med Nota Bene – Hå kommunes
kulturpris – i 1991. Han ble også innstilt til Litteraturkritikerprisen samme år.
Kvinnen som kledte seg naken for sin elskede Oslo Gyldendal 1990
På et middelaldertorv i Italia kler en kvinne seg naken for sin elskede. Og den elskede
vet å gjengjelde denne kjærlighetserklæring. Men hvordan kan denne historien blitt
glemt i Vatikanets enorme bibliotek? I flere hundre år har hemmeligheten ligget der
som kan avsløre hvorfor paven drikker så god vin, og hvordan det en gang var mulig
å kjøpe seg kardinalembede for en altertavle. På nåtidsplanet handler romanen om en
bibliotekar ved Vatikanet som får kunnskap om den bortglemte altertavlen. Da han
gir seg i kast med papirene fra Vatikanet, blir resultatet skjebnesvangert. Vi øyner
mysteriet om svik og hovmod, kunst, katastrofe, tro og tvil.
Hanne Ørstadvik
Hanne Ørstadvik er født i 1969 i Finnmark. Hun har utgitt flere romaner «Hakk»,
«Entropi»,«Kjærlighet»,” Like sant som jeg er virkelig”, ” Uke 43”
Romanene hennes bærer preg av en evne til å ville utforske noe viktig.
14

Presten Oslo Oktober forlag 2004
Presten er en lysende klar og musikalsk komponert roman, hvor det er den 35 år
gamle presten Livs refleksjoner, erindringer og erkjennelsestrang som driver
fortellingen. Romanens spørsmål er eksistensielle: Hvordan leve? Med seg selv, og
med de andre?
Danske bøger
Klassiske værker
Steen Steensen Blicher (1782 – 1848)
Blicher var af præsteslægt, og fra 1825 var han selv præst i det østjyske sogn
Spentrup. Han ernærede sig samtidig som forfatter. Det er som novelle-digter,
Blicher har slået sit navn fast for eftertiden. Hans forfatterskab er ujævnt, men de ca.
10 noveller, som udgives igen og igen, er af meget høj klasse og betegner tilblivelsen
af realismen i dansk litteratur. Som tema har novellerne oftest tilværelsens
uigennemskuelighed. Blicher var af den opfattelse, at menneskenes virkelighed er af
en sådan art, at den hverken kan forklares eller fortolkes, derfor må den fortælles.
Ofte er der i novellerne et oprør mod samfundets snævre normer og konventioner. I
sine bedste noveller behandlede han disse temaer med stor overbevisning.
Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824)
Denne novelle er Blichers første. I sin særlige fortælleteknik gør han brug af ”en
personaliseret jeg-fortæller”, dvs. at fortælleren er et ”jeg”, som er så dybt involveret
i de begivenheder, der berettes, at han samtidig kommer til at afsløre sig selv. Han
fortæller så at sige også sin egen historie. Det er Morten Vinge, som betror sig til sin
dagbog. Den forsigtige Morten og den noget mere vilde barndomsven Jens mister
næsten samtidigt deres fædre. Begge bliver de knyttet til godset Tjele som
henholdsvis tjener og kusk, og begge forelsker de sig i herremandens underskønne
datter frøken Sophie. Hun er imidlertid allerede bortlovet til en adelsmand, men
Sophie er en oprører, hun trodser alle normer og stikker af med Jens. Alle disse
begivenheder ser vi gennem den chokerede Morten Vinges øjne. Morten som i sine
yngre år er en svagere karakter end de to bortløbne, kommer i sit videre liv alligevel
viden om i verden, men aldrig er han i stand til at glemme sin stormende
ungdomsforelskelse i Sophie. Novellen slutter med at han på sine ældre dage igen
konfronteres med Jens og Sophie, som nu har nået samfundets bund.
Hosekræmmeren (1829)
15

I denne novelle er fortæller-jeget en udefra kommende iagttager, der beretter den
tragiske kærlighedshistorie. Også hans fortælling bliver meget nærværende pga. hans
betagelse af den kvindelige hovedperson, Cecilie. Cecilie er datter af en rig
hosekræmmer. Hun elsker den fattige daglejersøn Esben, men faderen har andre
planer med Cecilie, som han ønsker standsmæssig gift. Esben griber udfordringen,
rejser udenlands og vender tilbage som en rig hosekræmmer. Men han kommer for
sent. Da han efter 6 år i udlandet igen opsøger Cecilie og hendes familie, har hun
mistet sin forstand. Men ikke engang her slutter novellen, det overlades til læseren
selv at læse den tragiske afslutning.
Præsten i Vejlby (1829)
I dagbogsform fortælles om den retskafne præst Hr. Søren, der dømmes og henrettes
for et mord, som det viser sig, han ikke har begået. Novellen, som må betragtes som
en af de første danske kriminalfortællinger, er gådefuld. Hvorfor tilstår præsten en
forbrydelse, han ikke har begået?
Den oprivende historie fortælles af ingen ringere end Hr. Sørens kommende
svigersøn. Han er herredsfoged og den, som skal udsige dommen over Hr. Søren. Og
denne dom bevirker, at han aldrig vil kunne få sit hjertes udkårne, Hr. Sørens datter
Mette. Herredsfogden fortæller historien som gammel mand, og mens han sidder og
nedskriver fortællingen dukker efter de mange år en af fortidens personer op…
Karen Blixen (1885 – 1962)
Karen Blixen var adeligt gift, og sammen med sin svenske ægtemand slog hun sig
ned i Afrika og byggede en kaffefarm i Kenya. Hun opholdt sig 17 år i Afrika, og
disse år blev afgørende for hendes liv og forfatterskab. Mest kendt er hun for
erindringsromanen ”Den afrikanske farm” (1937), men hun skrev også en række
fortællinger og noveller, og det var i denne genre, hun debuterede med ”Seven Gothic
Tales” (1934), oversat til ”Syv fantastiske fortællinger ” 1935.
Karen Blixens noveller bliver ved at fascinere også nye generationer. De foregår ofte
i en svunden tid med excentriske fyrster, herremænd, kardinaler, eventyrere og
kræmmere. I dem alle tegner der sig et gennemgående tema. Mange af hendes
fortællinger behandler eksistentielle spørgsmål som ”Hvem er jeg”, ”Hvad er
tilværelsens mening?”
Sorgagre (1942)
Sorgagre er fra samlingen ”Vintereventyr”. Vi befinder os med denne fortælling i en
svunden tid. Den unge mand Adam er efter adskillige år i udlandet vendt tilbage til
Danmark og til den herregård, han er arving til. Dagen efter hans ankomst udspiller
der sig på gården et drama, som han bliver vidne til. Nogle dage forinden er drengen
Godske Pil blevet anklaget for ildspåsættelse af en af herregårdens lader. Drengen
kan ikke bevise sin uskyld, men hans mor, den fattige enke Ane Marie, bønfalder
16

herremanden om at vise barmhjertighed. Herremanden, Adams onkel, sætter Ane
Marie på en umenneskelig prøve: kan hun fra solopgang til solnedgang alene meje
(høste) en rugmark, skal sønnen gå fri. Ane Marie påtager sig en opgave, som
normalt ville kræve tre fuldvoksne mænds dagsarbejde. Novellen, som har bibelske
referencer, er også inspireret af et gammel sønderjysk sagn. Centralt i historien er
samtalerne mellem den gamle herremand og hans nevø Adam, som er af eksistentiel
karakter.
Babettes gæstebud (1952)
Også i denne fortælling henlægger Karen Blixen handlingen til en fjern fortid og en
helt speciel egn. I Berlevåg i det allernordligste Norge lever to søstre en afsondret,
spartansk og isoleret tilværelse omgivet af en lille menighed, som er grundlagt af
deres far, provsten. Til denne ejendommelige verden kommer en kvindelig fransk
flygtning, Babette. Hun bliver de to søstres fortrinlige kokkepige. En skønne dag
vinder Babette i lotteriet, og hun ofrer hele sin formue den dag, der holdes en
mindehøjtid for provsten. Babette tilbereder et overdådigt festmåltid, som for
gæsterne – den lille menighed - bringer himlen ned på jorden. Der bliver tale om et
kærlighedsmåltid, som leder tanken hen på Ny Testamentes beskrivelse af
Skærtorsdag Aftens nadvermåltid.
Skygger på græsset (1960)
Skygger på græsset er fire erindringsfortællinger, som egentlig knytter sig til ”Den
afrikanske farm”, men som også kan læses selvstændigt. Fortællingerne er skrevet
kort før Karen Blixens død og er den aldrende fortællers tilbageblik på den svundne
tid i Afrika. Det er minder om mennesker , som for længst er døde og stærke
begivenheder, som har præget forfatteren og hendes forfatterskab, men som blegner i
erindringen og bliver til skygger. Den lille bog er en smuk afslutning på
forfatterskabet og giver et interessant indblik i samlivet med den afrikanske
befolkning. Hendes beskrivelse af den muslimske verden, som hendes afrikanske
hjælpere lever i, er interessant og kan sammenholdes med synet på den muslimske
verden i dag.
Martin A. Hansen (1909-55)
Martin A. Hansen var aktiv som modstandsmand under krigen, og efter 2.
verdenskrig var han en af landets mest læste forfattere og nærmest den mest
betydningsfulde kulturpersonlighed. I sit forfatterskab skildrede han splittelsen
mellem den gamle tid og modernitetens tvivl. Han formåede at udtrykke tidens
modsætninger mellem gammelt og nyt i et tænksomt og seriøst forfatterskab. Selv
repræsenterede han en landlig og religiøs forankring, som igennem bl.a. 70’rne blev
afvist som forældet og patetisk.
17

Martin A. Hansen er gradvist ved at genvinde sin position som en af det 20.
århundredes litterære hovedskikkelser. For nylig vakte udgivelsen af hans dagbøger
opsigt. Hans sidste og mest udbredte roman ”Løgneren” er solgt i over 200.000
eksemplarer. Den blev læst op som radioroman i 1950 og lagde gaderne øde. Hans
tidlige død som kun 46-årig udløste noget nær landesorg.
Løgneren, 1950
Fortælleren i Løgneren Johannes Vig (sig ikke navnet for hurtigt) er lærer på den lille
ø Sandø. Han er betragteren, æstetikeren, som aldrig rigtig får taget fat på det at leve.
Ikke desto mindre er han del af et kærlighedsdrama, som omfatter Annemari, Oluf og
ingeniøren Harry på den ene side og på den anden side Rigmor. Fortælleren i
Løgneren har meget til fælles med fortælleren i Blichers ”En landsbydegns dagbog”.
Heller ikke han har held i kærlighed, og begge røbes de på den måde, de fortæller
deres historier. De er det, man inden for litteraturvidenskaben kalder ”upålidelige”
fortællere. I Løgneren er der mange referencer til Gammel- og Ny Testamente, og
også Søren Kierkegaard er en tydelig inspirator for Martin A. Hansen, særligt
”Forførerens Dagbog” (del af værket ”Enten – Eller”). Johannes Vig er en tilsvarende
æstet, som nyder forførerrollen uden at være i stand til at realisere kærligheden.
Agerhønen, 1947
Martin A. Hansen skrev en lang række noveller, som alle er refleksioner over
nytestamentlige temaer. I den lille mesterfortælling Agerhønen befinder vi os i
hjemmet hos en familie, der til det yderste prøver at holde modet oppe, selvom
fattigdommen truer. Faderen er arbejdsløs, moderen holder det fattige hjem så pænt
som overhovedet muligt. Og børnene er ”sagtmodige”, prægede af den alvor og
undergangsstemning, der hersker i hverdagen. En aften indtræffer en begivenhed,
som på sin vis er ubetydelig, men måske alligevel bliver et vendepunkt for familien.
En agerhøne flyver mod hoveddøren og falder død ned. Af den døde fugl tilberedes et
festmåltid. Et uanseligt dyr bliver i stand til at tænde et håb, for som novellen slutter:
De vaskede sig, redte håret, pyntede sig. Så satte de sig til højtidsbordet. Agerhønen
blev delt, og der blev kun lidt til hver, men det er sandhed, at den lille fugl mættede
dem alle.
Høstgildet, 1947
Novellen begynder med flg. linier: ”En Mikkelsaften for mange år siden skete der på
en sjællandsk gård et dødsfald, som brat og uhyggeligt forstyrrede høstgildet og
standsede den travle larm i det store hus.” Begivenheden er, at der er høstfest på
gården, inde i stuerne festes der, men samtidig finder en forbrydelse sted: rygteren –
selv mishandlet som barn – tvinger daglejerdrengen Jens Otto til at drikke så meget
brændevin, at han dør af det. Tilbage er hans fattige forældre, og central i novellen
står sognets præst, som er den, der skal forsøge at hjælpe drengens forældre. Præsten
18

kastes ud i en eksistentiel krise. Han indser, at hans arbejde har været et levebrød og
først gennem store anfægtelser og hård selvkritik arbejder han sig frem mod en
dybere tro. Stillet over for drengens forældre må han erkende, at det ikke er de store
ord, der tæller, men alene det, at han ved sin menneskelige tilstedeværelse er i stand
til at hjælpe forældrene igennem den første vanskelige tid.
Nyere skønlitteratur
Ida Jessen (1964-)
Ida Jessen debuterede som forfatter i 1989 med novellesamlingen Under sten og har
foruden novellesamlinger skrevet romaner og børnebøger. For forfatterskab har hun
flere gange modtaget Statens Kunstfonds arbejdslegater, men derforuden er hun kendt
for sine oversættelser af bl.a. Lars Saabye Christensen og Karin Fossum fra norsk.
Ida Jessen er præstedatter og uddannet cand. mag. Hendes bøger rummer ofte
psykologiske skildringer af livet i den mindre by, hvor skæbner væves ind i hinanden
i et sindrigt spind. Bøgerne behandler eksistentielle og teologiske temaer som
kærlighed, tilgivelse, skyld, straf, forsoning og nåde. Stilen er præget af intens
sanselighed og inderlighed, så læseren sidder beriget tilbage efter endt læsning.
Med hendes seneste bog Det første jeg tænker på (2006) er hun af litteraturkritikere
blevet sammenlignet med store danske forfattere som Martin A. Hansen, Henrik
Pontoppidan og Tage Skou Hansen.
Det første jeg tænker på (Forlaget Gyldendal, 2006)
Romanen er en selvstændig fortsættelse af ”Den der lyver” (2001) om livet i en lille
provinsby og de dramaer, som kan udspille sig her.
Birgitte er forfatter, bosat i storbyen, men har taget sommerophold hos
barndomsveninden Lisa for at slikke sårene efter et brudt kærlighedsforhold. Lisa er
mor til to små børn, gift med Frederik og præst i den lille by Hvium. Under opholdet
indtræffer katastrofen: Lisa og Frederiks søn Gustav på syv bliver kørt ned af en
flugtbilist og dør kort tid efter på sygehuset. Spekulationer om, hvorvidt Lisa kan
tackle sorgen, når den pludselig rammer hende selv, og hvem der er skyld i
dødsulykken præger stemningen i den lille by. Er Lisa i stand til at tilgive? Med
Birgitte som fortæller får vi gennem brudstykker af kvindernes fælles barndom og
ungdom indtryk af de ting, som har ført de to kvinders livsindstilling og værdier i
forskellige retning. Samtidig får vi indtryk af landsbylivet på godt og ondt; omsorgen
men også sladderen og de mange fortielser. Romanen giver gennem fortættede
naturskildringer, sikre miljøkarakteristikker og et levende sprog et indblik i den
menneskelige psyke, præsterollen og balancen mellem at tage sig af andre og selv at
skulle hente sit overskud et sted fra.
19

Christian Jungersen (1962-)
Christian Jungersen blev i 1988 uddannet cand. comm. i fagene Retorik,
Kommunikation og Samfundsfag. I 1999 udgav han sin første roman Krat, som
indbragte ham BogForums debutantpris og et Statens Kunstfonds treårig
arbejdsstipendiat. Herefter var der stille om ham, indtil han i 2004 udgav romanen
Undtagelsen efter studier i kontormiljøet og folkedrab. Romanen modtog i 2004 både
radiogrogrammet P2s Romanpris og boghandlernes pris De gyldne Laurbær som
årets bedste bog. Undtagelsen er allerede oversat til flere sprog. Karakteristisk for
Christian Jungersens stil er hans blændende indlevelsesevne og en uhyggelig
psykologisk indsigt i den menneskelige natur.
Undtagelsen (Forlaget Gyldendal, 2004)
Undtagelsen er på en gang en psykologisk thriller, en stærk beskrivelse af mobning
på arbejdspladsen, en forskningsrapport om folkedrab og en kærlighedshistorie.
Handlingen udspiller sin omkring kontoret på Dansk Center for Information om
Folkedrab, hvor de fire kvinder Malene, Iben, Camilla og Annelise udadtil danner
rammen for et godt forskningscenter med dygtige, kompetente og vellidte
medarbejdere. Indadtil er scenen sat for et gruopvækkende drama om mobning af
ansatte, venskaber, magtkampe og behovet for at finde en syndebuk, da to af
medarbejderne pludselig trues på livet. For er det nu også en trussel udefra, eller
findes den ondskab, som de to af kvinderne skriver videnskabelige artikler om i
virkeligheden rykket ind på livet af dem selv?
Gennem brugen af skiftende synsvinkler gør Jungersen bogen til en rystende
læseoplevelse; bedst som man på godt og ondt kan identificere sig med en af
hovedpersonerne, skiftes der fortæller og en helt anden vinkel på begivenhederne
kommer til syne. Man kastes uvilkårligt ud i kampen for at finde frem til sandheden;
hvem er den gode og hvem er den onde? Er mit billede af mig selv svarende til det,
andre ser? Hvor henter man sin styrke fra, når andres ondskab rammer én? Bogen
giver en intens beskrivelse af den hårfine balance mellem at være offer og bøddel og
sender spørgsmålet videre til sine læsere: Findes det gode menneske – og hvor
kommer ondskaben fra?
Ti yngre forfattere:
De ti bud (Gyldendal, 2001)
Forlaget Gyldendal bad i 1968 for første gang ti danske forfattere til opgave at skrive
en novelle med udgangspunkt i hvert af de ti bud. I 2001 blev succesen gentaget, idet
man bad ti yngre forfattere skrive igen. Det kom der meget forskellige spændende
tolkninger ud af. Fælles for dem er, at de er moderne bud på en forståelse af forholdet
mellem skyld og tilgivelse – skrevet med sans for at behandle aktuelle
samfundsproblemer fra misbrug, fattigdom og livet i storbyen i det moderne
20

Velfærdsdanmark til mere eksistentielle temaer som sandhed og løgn, ensomhed,
kravet om frihed og længselen efter at blive set og være en del af fællesskabet.
Novellerne er skrevet af bl.a. Jan Sonnergaard, Kim Fupz Aakeson, Pia Juul og Naja
Marie Aidt.
Morten Ramsland (1971- )
1993 debuterede Morten Ramsland med digtsamlingen ”Når fuglene driver bort” og
har udover en del børnebøger siden udgivet romanen ”Akaciedrømme” (1998). Det er
dog først med ”Hundehoved”(2005), at forfatterskabet bliver kendt i Danmark.
Romanen er pt. blevet trykt i 89.500 eksemplarer og bliver oversat til 12 sprog. Kun
seks uger efter udgivelsen var romanen den højest betalte danske roman i udlandet,
idet de udenlandske forlag har stået i kø for at overbyde hinanden i kampen om at
sikre sig rettighederne til bogen. Boghandlernes Gyldne Laurbær 2005 gik til
”Hundehoved”.
Hundehoved (2005)
Hundehoved er en slægstroman om en dansk – norsk familie fra 1930’rne til i dag.
Romanen er dramatisk, humoristisk, grotesk og meget mere. Først og fremmest er
den en god fortælling, der tager stilling til en række eksistentielle spørgsmål som
skyld, angst, mobning og kærlighed – imellem hinanden. Det kan lyde tungt, men den
behandler dybe livsspørgsmål med en grotesk og skæv form for humor.
Hundehoved skildrer tre generationer. Der er dramatiske og eventyrlige begivenheder
og et stort persongalleri at holde styr på: smugleren og skibsingeniøren Askild og
hans kone Bjørk, familiens egentlige storyteller. Så er der Flapøre (med de
pæmpestore flyvører), og der er bogens fortæller Asger, som er kunstmaler. Og en
lang række andre personligheder. Alle har de deres fobier, problemer og traumer at
kæmpe med, men de gør det med energi og livskraft, og en stående replik i bogen er:
Lad ikke mørket gå igennem dig, det er bedre at gå igennem mørket selv.
Brug bibliotekerne!
Vi har tilstræbt at anbefale bøger, som er oversat til flere nordiske sprog. En del af
litteraturen kan stadig købes i handelen som billigbøger, men brug ellers flittigt
bibliotekerne.
På bibliotekerne kan enhver få hjælp til at finde ovennævnte litteratur. Enhver
læsekreds kan bede det nærmeste bibliotek om at skaffe det antal bøger, der er brug
for. Blot skal man henvende sig et par uger før bøgerne skal bruges. Selv den ældre
litteratur i oversættelse kan bibliotekerne skaffe.
Bibelcitater og andet til inspiration
(Alle bibelvers er citeret fra Det danske Bibelselskabs udgave 1993)
21

Om mennesket:
”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?”
(Salmernes bog, kapitel 8, vers 4-5)
Om synd:
”Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. For jeg
forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, gør jeg.
Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det
ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.”
(Romerbrevet, kapitel 7, vers 14-17)
Om tilgivelse:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.”
(Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 9-13)
Om kærlighed:
”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden
praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget,
hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder
sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt”.
(1. Korinterbrev 13, vers 4-7)
Om håb:
”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets
lys.”
(Johannesevangeliet 8,12)
Om måltidsfællesskab:
22

”Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og
sagde: ”Tag det og spis det; dette er mit legeme.” Og han tog et bæger, takkede, gav
dem det og sagde: ”Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for
mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af
vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders
rige.””
(Matthæusevangeliet, kapitel 26, 26-29)
Om venskab:
”Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større
kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I
gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke,
hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader,
har jeg gjort kendt for jer. Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har
udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så
Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I
skal elske hinanden.”
(Johannesevangeliet kapitel 15, 12-17)
Om forholdet mellem mennesker:
”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af
dets liv i sin hånd. Det kan være lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får
tid til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan
være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv
lykkes eller ej.”
(K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, s. 25, Gyldendal, 1991)
23