Social kapital

ssp.samraadet.dk

Social kapital

Præsentation af Louise og jeg + RSO

1


Her til formiddag vil vores oplæg give en grundlæggende introduktion til begrebet om

social kapital – hvad er SK egentlig og hvorfor skal vi bekymre os om det.

I workshoppen i eftermiddag kommer vi til at folde begrebet ud i forhold til to forskellige

spor, hvoraf det ene omhandler unge, uddannelsesadfærd og fastholdelse, mens det

andet omhandler unge, socialitet og gadekapital – begge dele selvfølgelig set i relation til

social kapital.

2


Hanifan tysk skolereformator: engagement i lokalsamfundet øget mellemmenneskelig

kontakt forbedring af levevilkårene i samfundet

Pierre Bourdieu fransk sociolog

James Coleman nordamerikansk sociolog

Putnam amerikansk professor i statskundskab

HUSK bog

3


Er SK så bare ny vin på gamle flasker, og hvorfor skal vi overhovedet interessere os for

det?

Social kapital kan noget andet og er noget andet end nogle af de begreber, der minder

om – og som også er meget oppe i tiden…

Netværksanalysen kan fortælle os noget om, hvem der indgår i relationer med

hinanden, men siger ikke noget om relationernes karakter

Sammenhængskraft er et meget floffy begreb, der anerkender vigtigheden af det

sociale, men som også afholder sig fra at sige særlig meget om, hvad det er for nogle

relationer, vi bør interessere os for og hvad det er samfundets lim består i…

4


HVIS DE HAR EN VIS KVALITET

Som man næsten kan høre, så er begrebet social kapital opstået som en reaktion på en

historisk skarp opdeling mellem det økonomiske (egeninteresse) og det sociale

(fordelene ved at handle sammen). Teorien om social kapital bruger ikke desto mindre

en række ideer og begreber fra økonomien og forsøger ikke at underkende teorierne fra

den økonomiske teori, men snarere at KOBLE de to retninger:

Netværket er en investering: man giver noget af sig selv når man indgår i netværket

Afkast: Man kan få noget ud af at investere i netværket – noget man godt kunne tænke

sig eller noget som man ellers ville have betalt penge for at få (fx børnepasning,

information, social støtte, osv – i modsætning til at betale for babysitter, gebyr for

jobbank eller psykologkonsultationer) – man kan også få mere ud af det end man har

investeret

Spill-over: netværket kan komme flere til gode end dem der indgår i det – det kan have

en positiv afsmitning på fx lokalsamfundet

Det menes at vi kan forklare omkring 25% af den økonomiske vækst i samfundet.

5


IKKE ALLE RELATIONER HAR DOG VÆRDI:

Uden at blive alt for teoretisk, vil jeg lige kort gøre jer bekendte med den teoretiske

definition af social kapital.

For Putnam er social kapital det, der opstår i relationerne mellem mennesker, der indgår

i netværk som er præget af tillid, normer og gensidighed. Sådanne relationer letter

simpelthen samarbejdet mellem mennesker, og der spares meget tid og bøvl ved, at

man fx kan regne med hinanden og ikke behøver at kontrollere at aftaler overholdes:

Gjorde han nu det jeg bad ham om? Samarbejdet mellem mennesker lettes hvis der er

en høj grad af tillid og en forventning om gensidighed (jeg gør det her i forventningen

om at du vil gøre noget for mig en anden gang – uden at det bliver kalkulerende eller

beregnende) og desuden er en række uformelle eller formaliserede normer i forhold til

hvad man kan og ikke kan i den sammenhæng man indgår i.

I princippet er SK også et lidt uklart begreb, som anvendes på forskellige måder (for

nogle kun tillid, for nogle kun netværk)

6


En af de grunde til at vi i RSO interesserer os meget for social kapital er, at social kapital

stiller blikket skarpt mod kvaliteten af relationerne og det potentiale der ligger i

forbindelserne mellem individerne, som vi ikke kan se. Om de ikke umiddelbart synlige

ressourcer, der ofte kun aktualiseres når mennesker indgår forbindelser med hinanden.

Det handler om det der gør, at 2+2 ikke bare er 4, men faktisk giver 5. Hvis vi bliver

bedre til at få øje på de ressourcer der rent faktisk er tilgængelige, så vil det fx have en

stor betydning i sådan noget som forebyggelsesarbejde.

7


Handler ikke kun om at have det rart med hinanden.

Undersøgelser viser, at en høj grad af social kapital er associeret med en række positive

reaktioner hos individet, og at hvis mennesker indgår i tillidsfulde relationer og deres

ressourcer udnyttes optimalt, så forbedres fx deres helbred og i sådan noget som

organisationssammenhænge skabes der grobund for en større effektivitet – det være sig

både i mindre grupper, på organisations/virksomhedsniveau og på samfundsplan.

Generelt set kan man sige, at man simpelthen bare er i stand til at opnå mere, der hvor

mennesker handler sammen.

8


Jeg vil kort skitsere for jer, hvordan SK kan opdeles i flere dimensioner: afgrænsende,

brobyggende og linking/forbindende SK.

Den afgrænsende sociale kapital koncentrerer sig om relationer mellem mennesker, der

har en fælles identitet i kraft af, at de ligner hinanden – fx samme udd.baggrund,

etnicitet, religion, eller lignende, og hvor følelsen af at have noget tilfælles kan danne

grundlag for skabelsen af stærke bånd mellem individerne i et netværk, som er præget

af loyalitet, gensidighed, mm.

10


Den brobyggende SK dækker over mere perifere relationer – svagere bånd. Her opstår

relationer på tværs af grænser mellem mennesker, og derfor er relationerne en vigtig

kilde til informationer og muligheder. Det kan fx være at man via sådanne relationer får

at vide, at der et spændende job er ledigt, eller at man får adgang til at trække på nogle

erfaringer fra nogle andre afdelinger, som man kan bruge i sit arbejde. Man kan få gode

råd, hvis man støder ind i problemer eller man kan få nys om en lejlighed, hvis man står

og mangler en bolig.

11


Den sidste form for social kapital er en slags under-inddeling af den brobyggende sociale

kapital, men omhandler relationer der er præget af en ulige magtfordeling (i

modsætning til de andre to former hvor magtfordelingen i udgangspunktet er lige). Det

handler om de forbindelser der er mellem mennesker og organisationer/systemer, der

kan give personer adgang til nogle ressourcer som de ikke i udgangspunktet har adgang

til, som kan skabe grobund for udvikling/forandring.

Det er ikke denne form for SK som jeg vil snakke mest om i dag, men det betyder ikke at

det er en mindre vigtig form for SK og sådan noget som tillid mellem personer og staten

er afgørende for samfundet som helhed, hvis befolkningen ikke stoler på regeringen vil

der fx være mindre tilbøjelighed til at betale skat, flere der udnytter systemet og freerider

der hvor der er åbninger i lovgivningen, fordi at der ikke er grundlæggende tillid til

at systemet vil borgerne det bedste….

12


Disse netværk kan dog være ekskluderende af karakter. Man taler ofte om, at SK også

har en skyggeside, fordi at netop de afgrænsede netværk tenderer at være meget

lukkede, fx ekskluderer man personer der ikke ligner gruppen eller man har i gruppen

udviklet EGNE NORMER, som er meningsfulde indenfor gruppen, men som ikke

harmonerer med det omkringliggende samfund eller der er en meget høj grad af SOCIAL

KONTROL, som gør at individet oplever de stærke sociale bånd negativt – afgrænsende

social kapital er IKKE ALTID GODT…

Hells Angels problematikken

Der er IKKE NOGEN FORMEL, men man skal helst have tilgang til begge former for SK –

have en masse relationer at trække på til forskellige formål.

At have det rigtige ‘mix’ af social kapital kan føre til empowerment, kan

hjælpe mennesker til at styre deres eget liv, gøre dem robuste overfor

forandring og være med til at skabe større sammenhængskraft i

samfundet.

13


Det er ikke sådan at når man først har opdyrket den sociale kapital, så bliver den der

Det er heller ikke sådan at fordi en enkeltperson forlader netværket, så forsvinder den

sociale kapital

Gennem målrettet arbejde kan man ændre på social kapital – på alle tænkelige måder

Med social-kapital-brillerne på, bliver det lettere at se, hvor indsatser er påkrævet

15


-DK adskiller sig fra andre lande når det handler om mennesker og relationer

-Mener du generelt at man kan stole på andre mennesker eller mener du, at man

ikke kan være for forsigtig?

-Unge har en temmelig høj grad af generel tillid

16


Man kan tale om fire primære arenaer for udvikling af social kapital, som alle er af

afgørende betydning for børnenes trivsel og hver af disse arenaer er på den måde også

mulige indsatsområder i forhold til at højne den sociale kapital blandt børnene og de

unge.

Gennem opvæksten sker der gradvist en forskydning i forhold til de forskellige arenaers

betydning.

17


Tavs viden: erfaringer og praktikker

Efterhånden som børnene bliver ældre, så sker der en forskydning af sociale arenaer:

Mindre vigtigt: Familien, boligområdet, legepladsen

Mere vigtigt: skolen, fritidsaktiviteterne, klubben, nattelivet

18


Jeg vil bruge skolebørnsundersøgelsen til at vise, hvordan social kapital spiller en

afgørende rolle for børns adfærd

Hvor familien og dennes sociale kapital og tilgang til andre kapitalformer har været

determinerende for barnets normer og praktikker ift. sundhed, åbnes der nu op for

påvirkninger udefra idet børnene og de unge kommer til at indgå i nogle andre

kontekster og opbygger relationer til andre.

Lidt hårdt sat op kan man måske sige at barnets sociale kapital er meget afgrænset i de

første mange leveår, mens der fra skolestart og frem banes vej for udviklingen af

brobyggende SK (og selvfølgelig også en udvidelse af det afgrænsede netværk).

19


Det første resultat er sikkert ikke overraskende for nogen af os, men kigger man så på

børnene klassevis, så vil man pludselig se, at der er markante variationer mellem

klasserne. Det fortæller os noget om påvirkningen af de relationer vi indgår i og de

normsæt der gør sig gældende i de netværk man indgår i.

Det undersøgelsen fx viser er, at der er nogen klasser hvor normen er at dyrke sport,

mens der i andre klasser stort set ikke er nogen der dyrker sport, da normerne her er, at

man er sej og en del af fællesskabet hvis man ryger og drikker. Eller at nogle klasser har

et enormt højt fravær fordi at der er enighed om at pjækkeri er sejt, eller fordi der er

oparbejdet en fælles forståelse af, at det er i orden at blive hjemme fordi man er

uoplagt, har snue eller andet… Normerne skabes ikke kun af eleverne, men også af

underviserne der fx kan vælge at bakke op om elevernes skranten eller give dem en

hovedpinepille og sige ’op på hesten’

Men det er bestemt ikke kun jævnaldrende relationerne, der betyder noget for

sundhedsadfærden….

Dårlige relationer til forældrene: kan ikke snakke med deres forældre om ting der

betyder noget for dem, forældrene opmuntrer dem ikke til at klare sig godt i skolen,

forældrene hjælper ikke med problemer i skolen, kommer ikke til møder i skolen, støtter

ikke børnene i skolerelaterede ting.

Dårlig relation til skolen: utryghed ved skolen, mobning osv., mistillid til lærerne,

lederen eller andet

Psykiske symptomer: ked-af-det-hed….

20


Det vi har at gøre med er altså social kapital på flere niveauer: Afgrænsende,

brobyggende og forbindende/linking. (Og i virkeligheden også flere end dem vi ser her).

Barnet kommer til skole med et afgrænset netværk og nogle bestemte praktikker i

forhold til sundhedsadfærd. I skolen udvides barnets netværk med relationer til

jævnaldrende og til andre vigtige voksne (lærerne) og barnet stifter bekendtskab med en

del af systemet (skolen). De normer og den ’tavse’ viden som barnet har med sig

udfordres altså gennem en række nye relationer og kommer til at stå i et nyt forhold til

forældrene, som de ikke længere er så afhængige af.

Afgørende for barnets trivsel og sundhed er kvaliteten af relationerne og samspillet

mellem de forskellige grupperinger, som barnet nu er en del af. Jævnaldrende har så

som vi har set en stor betydning for de psykiske symptomer, mens forhold til forældre og

til skole er af stor betydning for de psykiske symptomer.

Hvorfor er det så vigtig viden?

21


Det er vigtig viden af flere årsager:

1. I børnenes relationer ligger der et muligt potentiale til at udligne socioøkonomiske

forskelle: vi er ikke determineret af vores sociale baggrund.

1. Med en analyse af barnets relationer er det muligt at finde indsatsområder til

forbedring af barnets trivsel

Med en kortlægning af barnets relationer, kan vi derfor gå mere strategisk til værks i

arbejdet med børn og unge og det vil blive tydeligere for os, hvor vi kan sætte ind.

Det åbner også op for nye typer af tiltag, som direkte eller indirekte har effekt på

barnets tilgang til social kapital.

22


Det vil altså sige, at der med social kapital som en analytisk ramme åbnes op for nogle

anderledes indsatser, idet barnet forstås som en del af en bredere kontekst. Den

forståelse af barnet giver nogle helt andre handlemuligheder i og med at fokus blandt

andet bliver: hvordan kan vi styrke og øge kvaliteten af barnets relationer og ad den vej

påvirke barnets helbred og trivsel.

Og nogle gange er det altså virkelig lavpraktiske tiltag – som fx at skolelederen hilser på

alle i gården om morgenen, eller at skolelederen sørger for at troppe op i forskellige

sammenhænge hvor han/hun ved at børnene og deres forældre kommer.

Skabe sammenhæng mellem forskellige arenaer er også en mulighed…

23


Eksempel vores eget arbejde i boligområder: børnene og de unge er meget overraskede

og glade over at blive spurgt – det er overvældende og uvant for dem.

De unge er vant til at blive problematiseret fremfor at blive tænkt ind i maskineriet

24


Samtidig ved vi at børn og unge har enormt mange idéer og visioner til, hvordan de godt

kunne tænke sig tingene.

Vi ved fx at medinddragelse af børn og unge i fx udvikling af boligområdet,

byplanlægning, skolens og lokalsamfundets beslutningsprocesser avler både

empowerment og ejerskab. Autentiske handlingserfaringer er afgørende for børnenes og

de unges handlekompetence sidenhen.

Kan man forestille sig at skolen kan være med til at tænke i nogle bredere horisontale

netværk som fx samarbejder med frivillige organisationer, privatpersoner eller

virksomheder i lokalområdet

AT KOBLE DEM PÅ SAMFUNDET MENS DET ENDNU ER MULIGT

25


Inden jeg går videre til at fortælle om nogen af erfaringerne med vores eget arbejde

med social kapital, så vil jeg lige kort pege på noget af den kritik der er blevet rettet mod

begrebet SK.

Ekskluderende

Deficit theory syndrome: står i modsætning til rain-maker effekt teori (positiv afsmitning

på andre end dem der er en del af netværket)

Victim-blaming: hverdagslivspraksisser – mange andre problemer som fx netop sygdom,

knaphed på økonomiske midler og andet får andre problemer til at virke mindre

væsentlige – der er ikke nødvendigvis logisk tænkning ifht. sammenhænge mellem det

ene og det andet. Men det betyder også at indsatser ikke skal være for brede indsatser,

der giver konkrete anvisninger om ’den rigtige adfærd’ og formidling af middelklasse

viden og normer for ’det gode liv’ til ressourcesvage familier – det handler om at tage

udgangspunkt i de ressourcer som er til rådighed og udnytte de ressourcer der rent

faktisk er til stede: Hvad skal der til for at få de eksisterende ressourcer i spil?

26


Det sidste jeg vil sige her, det er at der i en del af social kapital debatten rejses

spørgsmålet om hønen og ægget og hvem der kom først.

Er det det at man har tillid der gør at man indgår i relationer med sine omgivelser eller

er det det at man indgår i relationer med sine omgivelser, der gør at man udvikler tillid?

I virkeligheden går det nok begge veje … (og kausalforholdet betyder mindre så længe vi

ved der er en sammenhæng)

27


For dem der vil vide mere…

Velkommen til at kontakte os….

SPØRGSMÅL ER VELKOMNE….

28

More magazines by this user
Similar magazines