Meeqqeriviit - Institutioner - Inerisaavik

inerisaavik.gl

Meeqqeriviit - Institutioner - Inerisaavik

Atuarusussuseqartitsiniaaneq 2007

Læselystkampagne 2007

Atuarnermut isumassarsiorfi k

Idekatalog om læsning

Meeqqeriviit

Institutioner


2

Siulequt

Isumassarsiorfi ssat uku atorlugit meeqqat atuarusussusaat

samminiarparput

Atuarneq pillugu atuarnermullu kaammattuerpalaartunik

meeqqerivinni sulisunut paasissutissanik katiterivugut.

Taamatuttaaq oqaatsinik ineriartortitsinissamut

siunnersuutit assigiinngitsut nassaassaapput ukununnga

ukiulinnut: Ukioqanngitsuniit 3-nik ukiulinnut, 3-niit

6-inut ukiulinnut, atualingajalersunut kiisalu meeqqanut

inuusuttuaqqanullu fritidshjemminiittunut klubbiniittartunullu.

Isumassarsiorfi k atuarusulersitsiniarnermut,

Atua´allak 2007-imut, tunngatillugu saqqummersitaavoq,

suliniullu meeqqanut inuusuttunullu 0-iniit

16-inut ukiulinnut eqqarsaatigineqarpoq.

Suliniutip siunertaraa inersimasut meeqqanik inuusuttunillu

sullitaqartut atuarneq pineqartunut malunnartinniaqqullugu

kaammattorusullugit. Suliniut upernaaq

2007 malunnartinneqarnerussaaq.

Isumassarsiorfi up matuma saniatigut angerlarsimaffi

mmut atuarfi mmullu aamma saqqummersoqarpoq.

Isumassarsiorfi it atuakkanik atorniartarfi nni atorneqarsinnaapput

imaluunniit Inerisaavimmit piniarneqarsinnaapput.

Nittartagarput takuuk:

www.inerisaavik.gl/atua-allak.

Neriuutigaarput siunnersuutit meeqqerivinni meeqqanut

inersimasunullu nuannisaqatigiiffi ulluarumaartut

atuarnermullu tapertaalluarumaartut.

Forord

Med dette idekatalog ønsker vi at sætte fokus på

børns lyst til at læse.

Vi har samlet information til pædagoger og

med arbejdere i institutionerne om læsning og

læsestimulerende miljø. Desuden fi nder I forslag

til sprogstimulerende aktiviteter inddelt til aldersgrupperne:

0-3 år, 3-6 år, førskolebarnet samt til

børn og unge i fritidshjem og klubber.

Idekataloget udkommer i forbindelse med

læselystkampagnen, Atua’allak 2007. Kampagnen

er målrettet børn og unge fra 0 til 16 år.

Det er hensigten med kampagnen at inspirere

alle voksne, der har med børn og unge at gøre,

til at sætte fokus på læsning. Læselystkampagnen

vil især være synlig i foråret 2007.

Ud over nærværende idekatalog om læselyst

til institutionerne udkommer ligeledes et idekatalog

til hjemmet og et til skolen. Idekatalogerne

kan lånes på biblioteker eller rekvireres fra Inerisaavik.

Besøg vores hjemmeside:

www.inerisaavik/atua-allak.

Vi håber, at forslagene til aktiviteter vil bidrage

til mange fornøjelige og hyggelige stunder for

børn og voksne i institutionerne.

Biggi Nielsen & Sidsel Løhndorf Morving

Inerisaavik 2007


Ullormut nipi siulleq

Meeqqap/meeqqat

siunnersuutigissavaat

nipi ulloq naallugu sungiusaatissaq

suussanersoq, ass: nipi L.

Atit tamarmik L-imik

aallartissapput:

Pipaluk = Lipaluk

Peter = Leter

Sebastian = Lebastian

Uiloq = Luiloq

Dagens forlyd

Barnet / børnene foreslår en lyd,

som gælder hele dagen: F.eks. L – lyd.

Alle navne bliver til L– navne:

Pipaluk = Lipaluk

Peter = Leter

Sebastian = Lebastian

Uiloq = Luiloq

Imai

Siulequt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Imai . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Aallaqqaasiut . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Perorsaasunut suleqataasunullu . . . . . . . . 5

- Marluinnik oqaaseqarneq pillugu . . . . . . 5

- Atuarneq aamma allanneq . . . . . . . . . . 7

- Allattuusaarneq aamma

utertartuusaarneq ajunngilaq . . . . . . . . 8

- Angajoqqaanik suleqateqarneq

aamma angajoqqaatut inissisimaneq . . . . 9

Meeqqerivinni atuarnissamut

soqutiginnilersitsisinnaasut . . . . . . . . . . . 10

0-3-nik ukiulinnut sammititassat . . . . . . . . 12

3-6-nik ukiulinnut sammititassat . . . . . . . . 13

Atualertussanut sammititassat . . . . . . . . . 16

Fritidshjemmit klubbillu . . . . . . . . . . . . 20

Atuakkat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Til pædagoger og medarbejdere . . . . . . . . 5

- Tosprogethed . . . . . . . . . . . . . . . . 5

- Læsning og skrivning . . . . . . . . . . . . . 7

- Det er OK at legeskrive og barnestave . . . . 8

- Samarbejde med forældrene

og forældrerollen . . . . . . . . . . . . . . 9

Læsestimulerende miljø i institutionerne . . . 10

Aktiviteter til de 0 – 3 årige . . . . . . . . . . 12

Aktiviteter til de 3 – 6 årige . . . . . . . . . . 13

Aktiviteter til førskolebarnet . . . . . . . . . . 16

Fritidshjem og klubber . . . . . . . . . . . . . 20

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

3


4

Aallaqqaasiut

Atuarnermik ilinniarneq inuuneq naallugu aallutassaavoq.

Meeqqat sapinngisamik siusissukkut atuakkanik

aamma atuarnermik soqutigisaqalersikkit!

Meeqqerivinni aaqqissuussamik oqaatsinik pinnguaatinik

(oqaatsit ilitsoqqussat pillugit) aamma allannermik

pinnguartoqartarpoq kiisalu atuffassisoqartarpoq.

Meeqqat oqaatsitigut malussarissartarpaat oqaatsillu

assigiinngiiaarneri pillugit paasisaqartittarlugit. Taamatut

meeqqat atuarniarnissaat siuarsarneqarpoq! Atuarnermut

kaamattuutaasunik – naggaqateqatigiiaanik taalluartaagassianillu

– sammisaqalaarnerit tamarmik suliniutip

kinguneqarnissaanut sunniuteqartarput – qaqugukkulluunniit

takkuttussamik!

Meeqqat ulikariaqatigineri tamaasa eqqaamajuk naggateqatigiimmik

taasinissarsi, erinarsornissarsi, rytmilersuinissarsi

imaluunniit oqaluttualiornissarsi! Tamakku

tamarmik immikkut atuarnermut atatillugu periarfi ssani

pussuinnaapput, tamarmillu ataatsimut meeqqat atuarsinnaalernissaannut

piginnaanilissavaat.

Atuarnerup atuakkallu inuunermut pissassartarpaatigut.

Atuakkat imaat aqqutigalugit inuuneq angerlarsimaffi

up meeqqeriviillu avataaniittoq ilinniartarparput.

Silarsuaq ilinniarparput ineriartorlutalu.

Atuagaq atuarnerlu inuunerup isumaanik paasinninnissamut

aqqutissiuussisuupput: Atuagaq ilisimasaqalersitsisarpoq,

aliikkusersuisarpoq eqqarsaqqitsitsisarlunilu.

Atuarusulluarisi! Atua’allak!

Indledning

At lære at læse er en livslang

proces.

Put børnene i gryden med

læsetrylledrik

så tidligt som muligt!

I børneinstitutionerne leger

man ofte organise ret med ordlege,

sprog lege, leg med skrift og højtlæsning.

Det stimulerer børns sproglige opmærksomhed

og skærper deres forståelse for sprogets

mange facetter. Hver mundfuld af læsetrylledrikken

– hver rim og remse – har betydning

for, om virkningen indtræffer – før eller siden!

For hver gang I slår en kolbøtte med børnene,

så husk at lav et rim, syng en sang, klap en

rytme eller digt en historie! Alle disse aktiviteter

er små mundfulde af læsetrylledrikken – og

tilsammen vil disse give børnene redskaber til at

knække læsekoden.

Læsning og litteratur klæder os på til at møde

livet. Gennem litteraturen bliver vi introduceret

til livet uden for hjemmet og institutionerne. Vi

lærer verden at kende og udvikler os.

Bogen og læsning er vejviser til livets mening:

Bogen formidler viden, giver underholdning og

skaber refl eksion.

God læselyst! Atua’allak!


Perorsaasunut suleqataasunullu

Meeqqerivinni piaartumik oqaatsinik soqutiginnilersitsinissamut

avatangiisiliornissaq ulluinnarni perorsaanermi

qitiuvoq. Tassani meeraq allat peqatigalugit paasinninnissaminut

paasineqarnissaminullu periarfi ssaqarpoq.

Meeq qap annertunerpaamik meeqqerivinni atuarfi mmilu

peqataanissaanut ilikkarnissaanullu periarfi ssiinissaq

siunertaavoq.

Marlunnik oqaaseqarneq

Oqaatsit nutaat ilinnialerutsigit periutsit mikigallaratta

– ilitsoqqussaralugit oqaatsit ilikkariartornerini – pigiliussagut

iluaqutigisinnaavagut; soorlu periutsit oqaatsinik

ilinniarneq maluginiutit atorlugit, timi tamaat atorlugu

minnerunngitsumillu pinnguarneq aqqutigalugu.

Pissusilersornikkut ilikkakkagut iluaqutigalugit timip

oqaatsit ilikkakkatta eqqaamanissaannut ikiortarpaatigut.

Eqqissisimalluta, nuannaarluta soqutiginnillutalu oqaatsinik

oqariaatsinillu nutaanik tusaraangatta ilikkakkagut

nutaat eqqaamasinnaanerusarpagut.

Til pædagoger og medarbejder

I en tidlig pædagogisk indsats er tilrettelæggelsen

af et sprogstimulerende miljø i dagtilbuddet

central. Her får barnet mulighed for at forstå og

blive forstået i samspillet med andre. Målet er, at

barnet opnår optimale muligheder for deltagelse

og læring i dagtilbud og senere i skolen.

Tosprogethed

Når vi skal lære et nyt sprog, kan vi bruge nogle

af de metoder, vi erfarede os til som ganske

små, hvor vi lærte vores modersmål – nemlig

sprogindlæring via sanserne, via hele kroppen og

ikke mindst gennem leg.

Kroppen hjælper os med at „huske“ de ord, vi

lærer, og når vi får kendskab til ord og begreber

på en afslappende, sjov og engagerende måde,

giver vi plads til hukommelsen af nye ord og

begreber.

5


6

Meeqqat atuarnialernerannut oqaasertuneq oqaatsinillu

amerlasuunik atuineq tunngaviliisuusarput. Meeqqat

allanngorartunik nikerartunillu oqaaseqartillutik oqaatsit

allataniittut paasiuminarnerutittarpaat. Meeqqat

oqaat sinik pinnguarneq ilikkartussaavaat, oqaatsillu

atuuffi ssaminut eqqortup atornissaanut misileraanissaminnut

sapiissuseqarnerussapput. Oqaatsit ataasiakkaat,

oqaatsit tamakkiisut takorluuisinnaanerullu allatanik

atuakkanillu atuarnermi paasisat annertusartarpai.

Meeqqat oqaatsitigut inerisartuartariaqarput, atuarfi mmi

atualerunik sapernannginnerusumik atuarnermik ilinniarneq

nukissaqarfi gilluaqqullugu.

Meeqqat mikisunnguuneriniilli pinnguaqatigikkit, erinarsoqatigikkit,

rappeqatigikkit, isiginnaartitseqatigikkit,

naggateqatigiiaanik taalluartaagassianillu oqaatsinut

sungiusaaterpassuarnik sammisaqaqatigikkit. Timi maluginiutillu

atukkit. Sungiusaatit uteqattaartuakkit! Naggasiullugu

kisiannili minnerunngitsumik: illit nammineq

piumassuseqarluarlutit nuannaarlutillu pinnguaqa taagit.

Tamanna meeqqanut tuniluuttumik sunniuteqartarpoq.

Et stort og aktivt ordforråd er afgørende for børns

tilgang til at lære at læse. Jo større variation og

nuancer det enkelte barn har i sit sprog, des

lettere bliver tilgangen til skriftsproget. Børn skal

lære at lege med sproget. De skal lære at turde

eksperimentere sig frem til præcis det rette ord

i den rette sammenhæng. Ord, sprog og fantasi

øger forståelsen af tekst og litteratur. Børn skal

stimuleres til at have et sprogligt overskud, så de

har mod på i skolealderen at gå i gang med det

store mysterium: At lære at læse!

Leg, syng, rap, dramatiser, brug rim og remser og

lav en masse sprogøvelser med børn – fra de er

helt små. Inddrag kroppen og sanserne. Gentag

de forskellige øvelser mange gange! Og sidst,

men ikke mindst: Deltag selv med entusiasme

og begejstring. Det har en afsmittende virkning

på børnene.


Atuarneq aamma allanneq

Isumassarsiorfi it uku aqqutigalugit isummersuerusuppugut

oqaatsinik ineriartortitsineq oqalunnermi taamatullu

allannermi ilaatinneqassasoq. Siunertaanngilaq

naqinnerit sungiusaatillu aaqqissuussat meeqqerivinnut

eqqutiaarnerisigut meeqqatut inuunerup peernissaa,

akerlianilli oqalunnermi aamma allattarissatigut oqaatsit

meeqqanut atuartunik/allattunik avatangiisilinnut

amerlanernut soqutiginaateqarnerata inerisartuarneqarnissaanut

ilisimaarinninnerulernissaq aallussinissarlu

pilersissallugu. Allanneq qarasaasiap, mobiltelefonip,

pinnguaatit, atuakkat, atuagassiat, aviisit fjernsynilu

ulluinnarsiutaaffi at.

Allanneq aqqutigalugu

atuffarissunngorit!

Atuarnerup allannerullu malunnartinnerini meeqqat

al lattarissatigut oqaatsit aamma atuakkat suunerinik paasitinneqarsinnaapput,

taakkulu attaveqaqatigiinnermi,

ilikkariartornermi, ilisimasanikkiartornermilu sakkussarilissavaat.

Læsning og skrivning

Med dette idekatalog ønsker vi at inspirere til

at inddrage sprogstimulering i såvel tale som

skrift i bl.a. førskolealderen. Hensigten er ikke at

tage barndommen fra børnene ved at indføre

bogstaver og formaliserede øvelser allerede fra

vuggestuen og børnehaven, men det modsatte:

At skabe bevidsthed og initiativ til at videreudvikle

den interesse for tale- og skriftsprog, som

de fl este børn, der vokser op i en skriftkultur,

udviser. En skriftkultur, hvor computer, mobiltelefon,

spil, bøger, blade, aviser og fjernsyn er en

del af hverdagen.

Bliv sikker læser gennem

skrivning!

Gennem fokus på læsning og skriftlige aktivite ter

får børnene en chance for at opdage skriftsprog

og litteratur og gøre det til deres værktøj for kommunikation,

videnstilegnelse og vidensudvikling.

7


8

Atuarneq allannerlu ataqatigiilluinnarput. Atuarnerup

allannerullu nikittaanneri pissarsianut annertusaataapput.

Allanneq – sutigut tamatigut – atuarnermut iluaqu -

taasarpoq. Allannermik sammineqarsinnaasunut siunner

suuteqarnerni tamannarpiaq tunuliaqutaasarpoq.

Meeqqqat atuartunik/allattunik avatangiiseqarlutik pero -

riartortut, allattarissatigut oqaatsinik piginnaaneqalereersarput

atualernissartik, atuarnermik naqinnernil lu al lannis

saq ukiunik arlallinnik sioqqullugu. Taa maat tumik

titartaaneq allannerlu oqaatsinik malussarissaartitsiner mi

ilaatittaruk.

Allanneq

aqqutigalugu atuffarissigit!

aamma

Atuarneq aqqutigalugu

allallaqqissigit!

Fritidshjemminut klubbinullu immikkoortumi ulluin narni

sammisassat annikitsut qanoq atuarnermut allassinnaanermullu

ineriartortitsisinnaasunik siunnersuuteqarpugut.

Allattuusaarneq aamma

utertartuusaarneq ajunngilaq

Meeqqat naqinnerit ilusaat assiliniarsaralugit allanniarsarigaangamik

tassa atuarnerup silarsuaanut iseriartuaarneq

aallartittarpaat. Allattuusaarneq atuarusussutsimut

ineriartuutaasarpoq, taamalu meeqqat oqalulluni

allallunilu oqaatiginninnissaannut piumassuseqalersillugit.

Meeqqat namminneq suliaqarnertik ilikkariartor

fi gilluarnerusarpaat – taamaattarpullu allattuusaaraangamik

meeraaqqatullu utertaagaangamik

(utertaasuusaaraangamik).

Læsning og skrivning støtter gensidigt hinan den.

En vekselvirkning mellem læsning og skrivning

giver øget udbytte. Skrivning – på alle planer

– har positiv virkning på læsning. Når vi giver

forslag til skriveaktiviteter, er det netop på denne

baggrund. Børn, som vokser op i en skriftkultur,

udvikler en form for skriftsproglig kompetence

fl ere år før, de begynder i skole og lærer at læse

og skrive alfabetisk. SÅ – tænk tegning og skrivning

ind i den sproglige opmærksomhed.

Bliv bedre til at læse

ved at skrive!

og

Bedre til at skrive

ved at læse!

I afsnittet til fritidshjem og klubber giver vi idéer

til, hvorledes enkle aktiviteter i hverdagen kan

underbygge læse- og skriveudviklingen.

Det er OK at legeskrive og barnestave

Når børn skribler og laver kruseduller i deres

første forsøg på at efterligne de alfabetiske tegn,

er de i gang med at tage de første skridt ind

i læsningens univers. At legeskrive stimulerer

læselysten og giver børn lyst til at formulere sig

såvel mundtligt som skriftligt. Børn lærer bedst,

når de selv er aktive – det er de, når de legeskriver

og børnestaver.


Angajoqqaanik suleqateqarneq

angajoqqaatullu inissisimaneq

Angajoqqaat allanit tamanit meeqqaminnik soqutiginninnerpaajupput,

taakkuuppullu meeqqeriviit pingaarnertut

isumalluutissaat suleqatissaallu.

Oqaatsinik soqutiginnilersitsinissamut suleqatigiinneq

meeqqat atuarnikkut ineriartornerannut pingaartuuvoq.

Angajoqqaat atorfi ssaqartittutut misigitillugit suleqatigiumasigit.

Sammisassinnik oqaluttuussigit angajoqqaallu

atuarneq pillugu isumassorsigit:

Angajoqqaanut siunnersuutit

• Qitornat atuakkanik pitsaasunik nipituumik atuffattaruk.

Atuarneq malillugu tikkuartuuguk, meeqqap atuarneq

oqaatsillu ataasiakkaat malinnaaffi giniassammagit.

• Qitornat atuakkanik atorniartarfi liaqatigiuk.

• Atuakkat, atuagassiat aviisillu saqqumisumiitikkit.

• Qitornat allanniartillugu imaluunniit atuarniartillugu soquti-

ginninnerit takutiguk.

• Qitornavit taquaasivianut allagaarannguanik ikisisarit.

• Allannermut imaluunniit atuarnermut qitornat sapinngisaq

tamaat peqataatittaruk: eqqaamassutissanik, nalunaarutinik,

allakkanik aamma pisiassanik allattuinermi.

• Qitornavit allanniarsarinera pingaartiguk nersualaarlugulu.

• Atuarneq allannerlu nuannaralugit takutittakkit.

• Qitornat quiasaarutinik oqalualaanillu oqaluttuaqatigiuk.

• Atuarnissamut allannissamullu periarfi ssaqartitsigit!

Samarbejde med forældrene og

forældrerollen

Ingen personer er normalt lige så optagede af

børnene som deres forældre. Forældrene er

institutionernes vigtigste ressource og medspillere.

Samarbejde om sprogstimulering har betydning

for børnenes læseudvikling.

Inviter til samarbejde og brug forældrene som

ressource. Fortæl om jeres aktiviteter, og giv forældrene

gode råd og vejledning om læsning:

Forældreråd

• Læs højt for barnet i gode bøger. Peg undervejs,

så barnet ser læseretning og de enkelte ord.

• Gå på biblioteket.

• Lad bøger, blade og aviser ligge fremme.

• Vis interesse og vejled, når barnet vil skrive eller

læse.

• Læg små breve i barnets madkasse.

• Inddrag barnet så meget som muligt i læse- og

skrivesituationer: Huskesedler, beskeder, breve og

indkøbssedler.

• Værdsæt og ros barnets skriveforsøg.

• Vis glæde ved læsning og skrivning.

• Fortæl vittigheder og historier for og med barnet.

• Skab rum for læsning og skrivning!

9


10

Meeqqerivinni atuarnissamut

soqutiginnilersitsisinnaasut

Meeqqap mappersagaa meeqqap suliaanik assigiinngitsunik

imalik. Meeqqap mappersagaq meeqqerivimmiinnini

tamaat atussavaa, taamaatippallu tunniunneqassaaq.

Atuakkanik atorniartarfi liartaritsi qaammammut

ullormi aalajangersimasumi imaluunniit atuakkanik

atorniartarfi k isumaqatigisiuk ilaanneeriarlutik atuakkanik

pissanga nartorpassuarnik pajuttassasut.

Atuakkanik atorniartarfi mmi uumasut pillugit

atortaritsi (aamma atuakkanik aalajangersimasunik

sammisalinnik). Meeqqat tamaasa atuakkamik ataatsimik

atortissigit. Atuakkat isiginnaarsigit, atuaritsi, uumasut

titartartissigit imaluunniit trylledejimik assilitissigit.

Uumasut sammisaat meeraqataannut angajoqqaavinulluunniit

oqaluttuaritissigit.

Atuakkanik saqqummersitsigitsi. Atuakkat meeqqat

nuannarinerpaasaasa saqqai kopeerlugit, ilaatigut

meeqqat oqaaseqaataat allattugaat atorlugit, plakateeraliaralugit

iikkamut nivinngaassorsigit.

Atuakkiortunik aalajangersimasunik sammisaqaritsi.

Ass. Astrid Lindgrenip oqaluttualiaanik, soorlu

Pippi, isiginnaagassiaaraliaralugu: atisalersuutissat assilissallu

nivinngaassorlugit, pannakaaliorlusi, Pippifestimut

pinnersaallusi aamma soorlu Manerassuarmi qeqertamiittuusaarlusi.

Piffi k aalajangersimasoq atuakkerivik pilersissiuk.

Ullut tamaasa nipituumik atuaritsi. Attuullusi

issaagitsi – meeqqat inissisimaqatigisigit. Nipituumik

atuarneq allannerlu ataqatigiisissigit. Assersuutigalugu

Læsestimulerende miljø

i institutionerne

Barnets mappe indeholdende barnets produkter

af forskellig slags. Mappen følger barnet

gennem institutionstiden. Barnet får mappen i

afskedsgave.

Gå på biblioteket på en fast månedsdag eller

lav aftale med biblioteket om, at de skal komme

forbi en gang i mellem med masser af spændende

bøger.

Lån bøger på biblioteket om dyr og fagbøger

generelt. Lad børnene vælge en bog hver.

Kig i bøgerne, læs, lad dem tegne eller male fx

dyrene og måske lave dem i trylledej. Lad dem

fortælle om deres eget dyr for hinanden og for

forældrene.

Lav en udstilling med bøger. Lav evt. små

plakater. Fotokopier forsiderne og hæng dem

op på væggen. Lad børnene tegne og strible til

bøgerne og pynt også med disse!

Lav forfatterskabslæsning. Fx Astrid Lindgren

– og lav små dramatiseringer af historierne

fx med Pippi: Hæng udklædningstøj og billeder

op, bag pandekager, pynt op til Pippifest og lad

som om, I er på en stillehavsø.

Skab litterære ammestunder. Læs højt hver

dag. Sæt jer tæt – vær i øjenhøjde med børnene.

Knyt højtlæsning og skrivning sammen. Lad

børnene legeskrive små historier ud fra egne

erfaringer og meninger med udgangspunkt i fx

den læste historie. Lav foldebøger!


meeqqat oqaluttuaq atuagaq aallaavigalugu namminneq

misigisimasaminnik isummersuutiminnillu oqaluttuaaqqanik

allattuusaartissigit. Siaartakkanik atuakkioritsi

– assitalersukkanik!

Allattuusaartitsineq. Meeqqat allaqataasissigit allak -

kanik nalunaarutinillu, assit oqaasertarlersorlugit, titartakkat

allagartalersorlugit, siaartakkanik atuakkiorlusi. Allanneq

ulluinnarni atorsiuk!

Assilissanik eqqumiitsuliat. Assilissat isiginnaarsigit,

allagartalersorsigit oqaloqatigiissutigalugillu.

Nipilersuutinik tusarnaaritsi. Nipilersuut isiginnaartitsissutigisiuk,

nipilersuut tusarnaarlugu titartaagitsi,

nipilersuut tusarnaarlugu pinnguaritsi, nipilersuut tusarnaarlugu

allagitsi.

Isiginnaagassioritsi takutitassiamik aalanermillu.

Assersuutigalugu nipituumik atuarneq aallaavigineqarsinnaavoq.

Sulliveeqqat ilinniarfi usut

• Aalajangersimasumik inuttaaffeqarluni pinnguarneq

• Pinnguartarfi k, titartaasarfi k, allakkiortarfi k

• Nipituumik atuartarfi k aamma oqaloqatigiittarfi k akisaasarpassualik!

• Aalajangersimasumik sammisaqarfi it – soorlu ukiup

qanorilinera naapertorlugu

Assilissat allagartallit imaluunniit allagartaannaat

– tii torfi nni, atisaasivinni, nivinngaavinni, pinngussat

puuini il.il. Assilissat oqaasertallit oqaasertai sungiu sarsigit.

Erinarsuutinik nammineq assitalersukkanik mappilioritsi.

Mappi qeratasuumik qallersiuk meeqqanullu ullut

tamaasa atortillugu.

Legeskrivning med børnene. Lad dem være

med til at skrive breve og sedler, skrive til billeder,

skrive ord til tegninger, lav foldebøger. Brug

skrift i hverdagen!

Billedkunst. Se på billeder, skriv til billeder og

samtal om billeder.

Lyt til musik. Dramatiser musik, tegn til musik,

leg til musik og skriv til musik.

Lav drama og bevægelse. Brug fx højtlæsning

som udgangspunkt for drama.

Pædagogiske værksteder

• Rolleleg

• Spille-/tegne-/ skriveværksted

• Højtlæsning og samtaleværksted – med

mange puder!

• Temabestemte værksteder – fx årstidsbestemt

Billedkort med tilhørende tekst eller tekst

alene – på alt fra krus, tøjplads, knage, kasser

til legetøj, fx LEGO på legokassen. At se og blive

fortrolig med tekstsiden til ord og billeder.

Lav jeres egen sangmappe med selvproducerede

billeder/illustrationer. Laminer sangene og

lad den være en del af børnenes dagligdag.

11


12

0-niit 3-inik ukiulinnut sammititassat

• • Ullut tamaasa iloqqasunngorluni sammisassat:

- erinarsorneq

- pinnguaammik erinarsorneq

- naggateqatigiiaat taalluartaagassiallu

- erinarsuutit ussersuutitallit

- akuttoqatigiissaarineq

• Nipituumik atuarneq

• Tikkuartarissanik atuarneq

• Meeqqat titartaaqatigisigit oqaloqatigalugillu

Aktiviteter for de 0-3 årige

• Daglig rundkreds med:

- Sang

- Sanglege

- Rim og remser

- Sange med fagter

- Rytmik

• Højtlæsning

• Pegebøger

• Tegn og tal med børnene


3-niit 6-inik ukiulinnut sammititassat

Naqinnerit iikkami kusassaatitut. Naqinnerit

meeqqanut qalipatseriarlugit isigiuarsinnaasaannut

nivinngaassorsigit.

Atinik pinnguarneq aamma atinik

sammisaqarneq:

• Meeqqat atii kusassaatit ilaattut atorsigit

• Kina eqqarsaatigaara?

• Trylledejimik imaluunniit marraliamik atit allallugit

• Atermi nipit/naqinnerit qassit

• Pattaannerit/taanerit qassit

Ullut tamaasa iloqqasunngornerni:

• Erinarsorneq

• Pinnguaatinik erinarsorneq

• Naggateqatigiiaat taalluartaagassiallu

• Erinarsuutit ussersuutitallit

• Akuttoqatigiissaarineq

Naggateqatigiinnik pinnguarneq:

• Oqaaseqatigiinni naggateqatigiit nassaarisigit: Uagutsinni

naamavara igaarsunni. Uagutsinni qanoq

naaneqarpa – suna naaneqatigaa? Oqaaseqatigiit

uteqqikkit. Aamma: Qaammat naammat kikiak

kaappat.

• Uumasut naggateqataat: qimmeq, terianniaq, puisi,

arfeq, sava, nanoq, tuttu, nattoralik il.il.

• Naggateqatigiiaat taalluartaagassiallu ataatsimut allanngorartumik

taagorsigit: nipituumik, nipikitsumik,

isussuttumik, nuannaartumik, aliasuppaluttumik,

kamattumik il.il.

Aktiviteter for de 3-6 årige

Alfabetet som vægdekoration. Lad børnene

give alfabetet farve og hæng dem op i børnenes

synsfelt.

Navnelege og aktiviteter med navne:

• Brug børnenes navne som en del af udsmykningen

• Hvem tænker jeg på?

• Bag navn i trylledej / modellervoks

• Antal bogstaver i navn

• Antal klap/stavelser

Daglig rundkreds med:

• Sang

• Sanglege

• Rim og remser

• Sange med fagter

• Rytmik

Leg med rim:

• Find rim i sætninger: En lille gris spiser en

stor is. Hvad rimer på gris? Gentag sætningen.

Og: Hjemme i min søsters hus, bor en

lille bitte mus.

• Rim på dyr: Rotte, mus, ko, slange, ræv, tiger,

sæl, kat, hest, løve.

• Sig rim og remser i kor på forskellig måde:

Højt, lavt, hviskende, med glæde, ked-af-detstemme,

sur osv.

13


14

Oqaluttuarit

• Nammineq oqaluttuaatitit misigisimasatillu pillugit

• Oqaluttuareqqiillutit

Erinarsuutit qitittallit

Rapperta

Orfaasa (Boogie woogie)

Si, si, sisorarfi mmi (Risch rasch)

Maniitsuliarluta aallaratta

Ittuaraq avalassaaraangami

Uneqattaarluni qitinneq

Pinnguaatit erinarsuutitallit

Putoqqutariarluta

Immakkullu nunakkullu

Bamsi sinippoq

Paaviaasoq aggerpoq

Pissi pissi pissitta

Haluu ikinngutit

Taavami

Tinge linge later sakkutuuaqqat

Ulussakka pattalaarlugit

Kaavittat kaavitta

Pisuttuarpunga

Aanavinnguaangaa

Pinnguaatigineqarsinnaasut

Sattanneq

Piikkanik eqqoriaaneq

Isussuttaanneq

Umiarsuaq useqarpoq

Ilattaanneq

Fortæl

• Egne historier og oplevelser

• Genfortæl

Sange med danse

Fingerpolka

Skomagerpolka

Risch rasch

Boogie woogie

Åh, Susanne

Med hænderne si´r vi

Stopdans

Sanglege

Tornerose

Tre små soldater

Tinge linge later

Så går vi rundt om en enebærbusk

Jeg gik mig over sø og land

Tag den ring

Bro, bro, brille

Mand fra det røde hav

Bjørnen sover

Skorstensfejeren gik en tur

En elefant kom marcherende

Per Syvspring


Terianniaq pamiulerlugu

Puiaasap tikkuagaa

Kropsdelsleg (Simon says)

Uulerputit

Allakkat nassiutikkit

Pannakaat marmeladillit

Aalaneq aallartiguk

Naatitanik salati/nikittaanneq

Erinarsuutit ussersuutitallit

Pelliuvunga

Qimusserumatooq

Uumasut pissusilersortut

Kamaleruit imannak pigina

Inuup pisatai

Uumasut ileqqulersortut

Bussit assakaasui

Tulugaq nakkariatorpoq

Piitaq aasiannguaq

Siut aalatillugu

Utoqqaq ajaraara

Negeriarannguaq

Aramsasa

Aallarpugut ipulluta

Kakkammaakasik

Paarluni qajartorluni

Ammassaajaajaa

Qa qa qa qa qaqqap

Aallaaniarlunga aallarama

Inussama atikasii

Naqinnerit nalunngiligit?

Sapaatip-akunnerata ullui

Legeforslag

Blindebuk

Kimsleg

Hviskekæde

Skibet er ladet med

Kluddermutter

Tegn en hale på ræven

Den som fl askehalsen peger på

Kropsdelsleg (Simon says)

Tampen brænder

Send et brev

Pandekager med syltetøj

Start bevægelsen

Frugtsalat / Bytte plads

Sange med fagter

Fingersang

To skridt til højre

Er du sur og trist

Hoved, skulder, knæ og tå

Hjulene på bussen

Højt på en gren en krage

Lille Peter edderkop

Mon du bemærket har

Undulaten

I en skov en hytte lå

Aramsasa

En lille and

Send grimassen videre

Spejling

15


16

Atualertussanut sammititassat

Meeqqap suli atualinngitsup oqaatsinik paasinninnini

nalunaarutiginninnermit aaqqissuussatut atuuffi limmut

nikisittarpaa. Oqaaseqatigiit oqaatsinik katitigaapput,

oqaaseq taanernik naqinnernillu, naqinnerillu tamarmik

immikkut assigiinngitsunik nipeqarlutik. Oqaaseq nanoq

uumasumut taaguutaaginnanngilaq, kisiannili oqaasiuvoq

marlunnik taanilik, nipit tallimat naqinnernillu tallimanik.

Meeqqat naggateqatigiissaarisinnaasut oqaatsip iluani

nipinik malussartalereersarput. Meeqqap oqaatsit isumaat

pinnagit nipit maluginiarsinnaasarpaat: soorlu inuusaq

aamma inuusap-qamutaa naggateqatigiinngit sut,

oqaatsilli inuusaq aamma qimmiaraq naggateqatigiittut.

Meeqqat aqqisa pappialanut qeratasuunut

allannerisa atorneri – sunut tamanut atorneqarsinnaapput:

• Qaleriinnit ataatsimik makitsigit, ”atuaruk” inuttaalu

oqaluttuaralugu

• Qaleriinnit ataatsimik makitsigit, ateq makitat naqinnerit

tunngavigalugit oqaluttuariuk: qassit, aallaqqaataata

nipaa

• Ateq inuttaata inigisartagaanut iliuk.

Aktiviteter til førskolebarnet

Førskolebarnet skifter perspektiv fra sproget som

et middel til at meddele sig til at se sproget som

system. En sætning består således af ord, et ord

af stavelser og bogstaver, og bogstaverne har

hver især deres egen lyd. Ordet isbjørn er ikke

kun et dyr, men et ord bestående af to stavelser

og af 6 lyde og 7 bogstaver.

Børn som kan rime, har opnået en vis bevidsthed

om lyde i ord. Barnet kan se bort fra sprogets

indhold og fokusere på udtalen (formen):

Fx at dukke ikke rimer på dukkevogn, men at

dukke rimer på plukke.

Brug af navnekort med børnenes navne

– bruges til alt muligt:

• Træk et navn fra bunken, „læs“ og beskriv

personen.

• Træk et navn fra bunken, fortæl om navnet ud

fra bogstaverne: Antal, begyndelsesbogstav

eller lyd.

• Læg navnekort ved børnenes pladser.


Naggateqatigiiaanik taalluartaagassianillu

pinnguarneq:

• Allatami naggateqatigiit ujarlugit

• Naqinnerni assigiiaat: Suusaat sukkunngi sisamanngornermiit

sapaammut sioraasartorpoq.

• Naqinnerit malillugit taalliat: Naggateqatigiiaat.

• Atit atorlugit taalliorneq:

• Umiarsuaq useqarpoq … nersussuaq, naggateqataanik

taasineq

• Oqaatsit isumaqanngitsut naggateqatigiiaat

Ilaquttat sammillugit. Uanga ilaquttakkalu: Aqqi

titartagartaalu.

Suluk – Sara – Salik – Sofi e

Mathias – Malik – Manu

Pipaluk – Piitaq – Pilu

Nipit atorlugit ordbogiliaq. Meeqqat S-imik aallaqqaatilinnik

nassaartillugit, soorlu: suluk, skooq il.il. Nassatat

saqqummersissigit imaluunniit naqinneq pineqartoq

tunngavigalugu aviisinit atuagassianillu qiortaallusi

assilialioritsi.

Oqaluttuarit

• Nammineq oqaluttuaatit misigisalluunniit titar taajutaa

allaatigalunilu

• Oqaluttuareqqiineq, nammineq oqaluttuaatinik imaluunniit

nipituumik atuffassissutaareersunik

• Ataatsimut misigisanik aamma angalaqatigiinnernik

oqaloqatigiinneq

Leg med rim og remser:

• Find rim-par i tekst

• Bogstavrim: Søde Suusaat spiser sortebær

sent søndag

• Digte til bogstaver: Halfdans ABC o.lign.

• Lav navnedigte:

• Skibet er ladet med…KO. Rim på KO.

• Vrøvlerim

Familie-emne. Mig og min familie: Navne og

tegninger.

Lydordbøger. Medbring ting, der begynder

med S: Sok, sut, sko osv. Lav en udstilling af

de medbragte ting eller lav en collage af udklip

fra aviser og ugeblade med det pågældende

bogstav.

Fortæl

• Egne historier og oplevelser, tegn og skriv til

• Genfortæl historier, egne eller oplæste historie

• Tal om fælles oplevelser og udfl ugter

17


18

Meeqqallu oqaluttualioritsi isiginnaagassiaralugulu.

Tusarnersaarluni atuffassineq. Inersimasup allataq

nalunngeriigaq atuassavaa atuartussallu inuttaaffeqarlutik

takutissavaat. Eqqaamallugu inuttaaffi ssat siumut agguaanneqariissammata,

soorlu: kunngip-pania, ilisiitsoq,

qimmeq, anori il.il.

Oqaluttuaq aallartiguk

• Kingorna oqaluttuat allassigik imaluunniit oqaluttuat

assi talersorsigik.

• Terianniap oqaluttuaa: Ilaannigooq nanorsuaqarpoq,

qaarusummi najugalik. Kaattorujussuuvoq …

• Suffi ap oqaluttuaa: Ilaannigooq niviarsiaraqarpoq Suffi

amik atilimmik, illumi najugaqarpoq sissap qulaani


• Juaap oqaluttuaa: Ilaannigooq nukappiarannguaqarpoq

Juaamik atilimmik. Ullut ilaanni Juaat naarlulerpoq


Anngaanani naaggaarnaniluunniit akisarneq

Mamakujuit mamaraagit? Fjernsynertarpit? Arsaq ammalortuua?

Meeqqat oqaaseqatigiiliorsinnaanerat inerisarneqartarpoq

aalajangersimasumillu aallussisinnaanermik

piumasaqaateqarluni.

Digt og dramatiser en historie / et eventyr

sammen med børnene.

Læseteater. Den voksne læser en kendt tekst

højt og eleverne spiller rollespil til. Husk at fordele

rollerne inden: Prinsesse, heks, hund, vind

osv.

Start en fortælling

• Skriv efterfølgende fortællingerne ned eller lav

illustrationer til en given tekst.

• Rævens historie: Der var engang en stor

isbjørn, som levede i en hule. Den var meget

sulten…

• Sofi es historie: Der var engang en lille pige,

der hed Sofi e. Hun boede i et hus ved

havet…

• Johans historie: Der var engang en lille dreng,

som hed Johan. En dag fi k Johan ondt i

maven…

Ikke svare ja og nej

Kan du lide slik? Ser du fjernsyn? Er bolden rund?

Det stimulerer børnenes evne til at formulere sig

i hele sætninger og kræver koncentration.


Naqinnernik pinnguarneq

• Ersiut-bum (bumbcdbumfghbum…)

• Timi atorlugu naqinniliorneq

• Umiarsuaq useqarpoq … A. Meeqqat tamarmik

oqaatsimik nassassapput A-mik allartittumik.

• Naqinnernik piikkanik eqqoriaasitsineq.

• Naqinnernik mumittagaliaq. Naqinnerit qeratasunngortillugit.

• Naqinnerit tunussigut allassigit eqqoriartarlugillu!

• Uulerputit, naqinnerit atorlugit. Naqinneq toqqorsiuk,

qanillineqarpat nippassaasi!

Allalluni alliaq (laminerigaq) naqinnernik allalik.

Avisiliorneq. Sapaatip-akunnerani pisut!

Assiliineq, oqaluttuatut nutaarsiassatullu

allanneq angalaarnerit aallaavigalugit. Ulluinnarni pisut

sammisigit oqaloqatigiissutigalugillu!

Ulluinnarni periutsit: Ullorsiutit takutillugit ulloq

suna (qaammat, ulloq ukiorlu), qassinngorneq silallu

pissusaa. Naqinnernik kisitsisinik silallu ilisarnaataanik

titartakkanik.

Bogstavlege

• Vokalbum (bumbcdbumfghbum…).

• Form bogstaver med kroppen.

• Skibet er ladet med… A. Hvert barn fi nder ord

med begyndelsesbogstavet A.

• Kims leg med bogstaver.

• Memory med bogstaver. Laminer bogstaverne.

• Skriv bogstaver på ryggen og gæt!

• Tampen brænder med et bogstav. Gem et

bogstav, og når man nærmer sig bogstavet,

siges lyden højere!

Skriveunderlag (lamineret) med alfabetet.

Lav en avis. Sket i ugen!

Tag billeder, lav fortællinger og reportager

fra udfl ugter. Brug hverdagen, og tal om

den!

Daglige rutiner: Datotavle med dato, ugedag

og vejr. Både med bogstaver og tal samt piktogram

for vejret.

19


20

Fritidshjemmit klubbillu

Sunngiffi nni ornittakkani sammineqarsinnaapput:

Atuarluni allallunilu sulliveeqqat. Meeqqat eqqissillutik

issiavigisinnaasaannik pilersitsigit. Issiaffi mmut

nassarneqarsinnaassapput: atuagaq, titartakkat, pappiala

aqerluusaq tuschillu. Atuartarfi ssaq allaffi ssarlu orniginartoq

atorluarneqarumaassaaq!

Ilinniagassanik ikiuineq. Piumasunut neqeroorutitut

aaqqissuussaq. Imarisaanut ilaasinnaapput

oqaatsinik pinnguaatit soorluttaarlu oqaaseqatigiinnik

ilaannakunik iluarsaassineq assigisaallu.

Fritidshjem og klubber

I fritidstilbudene kan tilbydes:

Læse- og skriveværksteder. Sørg for, at der

er mulighed for at sætte sig med en bog, et tegneseriehæfte,

papir og blyant og tuscher. Skab

rammerne for et inspirerende læse- og skrivemiljø.

Det vil blive brugt!

Lektiehjælp. Organiseret som frivilligt tilbud. En

del af indholdet kunne være sjove sproglege så

som lykkehjulet, galge o.lign.


Atuakkanik atorniartarfi liartarneq qaammammut

ulluni aalajangersimasuni imaluunniit atuakkanik

atorniartarfi k isumaqatigisiuk atuagarpassuarnik soqutiginartunik

aggiussisassasut.

Atuakkanik isiginnaagassaliarinninneq. Meeqqat

isiginnaagassiaq aalajangerlissuk. Takutitsinermi qitinneq

nipilersuullu atorsigit. Takutitserusunneranni siunnersorsigit

ikiorlugillu. Takutitseqqaarnissamut angajoqqaanullu

ataatsimoortitsinermut qaaqqusissutilioritsi.

Nipituumik atuffassineq atuakkanik nuannarisanik,

atuakkiortunik nuannarisanik il.il. Meeqqat nipituumik

atuffassigit meeqqallu imminnut atuffallik.

Atuakkiornermik imaluunniit allannermik

unammisitsineq. Unammineq aallartissiuk. Peqataasut

tamarmik nuannaarutigineqassapput, allatallu

immikkut qinikkat nipituumik atuarneqassapput.

Nipilersuutitalimmik isiginnaartitsineq. Atuakkat

imaata ilaat nipilersuutitalimmik isiginnaagassiarisiuk

takutillugulu. Angajoqqaanut takutinneqarsinnaavoq.

MGP. Melodi Grand Prix pilersaarusiorsiuk meeqqallu

piminnik imaluunniit nuannarisaminnik tusarnaartitsisissigit.

„Qitornat atuarusussuseqalersiguk!

Tamanna qamannga pisumik

kissaatigaara.“

(Astrid Lindgreen)

Gå på biblioteket på en fast månedsdag, eller

lav aftale med biblioteket om, at de skal komme

forbi en gang i mellem med masser af spændende

bøger.

Dramatisering af litteratur. Lad børnene vælge

et skuespil. Brug dans og musik til dramatiseringen.

Vejled og hjælp dem i deres iver efter at

fremvise. Lav invitationer til premiere og forældreaftener,

hvor skuespillet vises.

Oplæsning af yndlingsbøger, yndlingsforfattere.

Læs højt for børnene og lad børnene selv læse

højt for hinanden.

Forfatter- / skrivekonkurrence. Udskriv en

konkurrence. Alle deltagere fejres og udvalgte

tekster læses højt.

Musicalopførelse. Omskriv et stykke litteratur

til musical og opfør musicalen for hinanden.

Afhold evt. forældreaften.

MGP. Afhold Melodi Grand Prix og lad børnene

optræde med egne eller kendte sange.

„Giv dit barn læsehunger,

det beder jeg om

med brændende hjerte.“

(Astrid Lindgren)

21


22

Atuakkat · Litteratur

Allaasakkat, Abia Abelsen, Ilinniusiorfi k, 2004.

Den bredmundede frø, Else Steffi n,

Special-pædagogisk forlag, 2005.

Erinarsuutit pinnguaatit – ilinniartitsisup atuagaa,

Naja Grønvold, Ilinniusiorfi k

Undervisningsmiddelforlag, 2005.

Kom! Skal vi lege? – leg med sproget for at styrke

barnets sprogudvikling, Helen Nielsen,

Special-pædagogisk forlag, 1995.

Leg med sproget! Bente Eriksen Hagtvet og Herdis Pals-

dottir, Gyldendal Uddannelse, 1999.

Læg krop til sproget. Lette lege, sange, danse,

rytmik, drama og sprogøvelser for tosprogede børn og

unge, Birgit Bach, Forlaget Lea, 2001.

Løvejagen, Else Steffi n, Special-pædagogisk forlag, 2006.

Naggateqatigiiaat, Hans Anthon Lynge, Ilinniusiorfi k,

1995.

Nalu- Atuartalerpunga 1, Hans Anthon Lynge, Ilinniusior-

fi k, 1997.

Sinif- Atuartalerpunga 2, Hans Anthon Lynge, Ilinniusior-

fi k, 1997.

Ryk ud med sproget – ideer til sprogudviklende aktivi-

teter i børnehaven, Jytte Fleischmann,

Special-pædagogisk forlag, 1999.

Sneglerier – om at tale, læse, tegne, synge og lege

sammen, Helen Nielsen, Special-pædagogisk

forlag, 1993.

Sproglege – til styrkelse af sproglig bevidsthed. Teori-

del og Praktisk del, Jørgen Frost og Annette Lønnegaard,

Dansk Psykologisk Forlag, 2004.

Sproglege for børn, Margit Alstermark – Märta Westberg,

Åløkke, 1985.

Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen,

Bente Eriksen Hagtvet, Alinea, 2004.

Tea Tunge, Else Steffi n, Special-pædagogisk forlag, 2004.


Atua’allak – Meeqqeriviit / Institutioner

Atuarususseqartitsiniaaneq / Læselystkampagne

Atuarnermut isumassarsiorfik / Idekatalog om læsning

Atuakkiortut / Forfattere: Sidsel Morving & Biggi Nielsen

Assit / Foto: Leiff Josefsen

Ilioqqaasoq naqiterisorlu / Grafisk opsætning og trykning: Nunatta Naqiterivia A/S, 2007

© Inerisaavik 2007

Ilusaa siulleq, siullermik naqinneqarnera 600-nngorlugu

1. udgave, 1. oplag, 600 eksemplarer

ISBN: 978-87-585-1136-9

Inniminn.nr./Bestillingsnr.: 6139-02

Tamatigut innimigisassaq

Atuakkamik matuminnga immikoortuinilluunniit nuutiterilluni allatulluunniit assiliilluni, aamma radiukkut tv-kulluunniit

aallakaatitsilluni, saqqummiussisoqassanngilaq Inerisaavik allakkatigut akuersisimatinnagu. Matumani pineqanngilaq

tigulaarilluni issuaasinnaaneq atuakkap eqqartorneqarnerani allaaserineqarneranilu.

Alle rettigheder forbeholdes

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse, herunder ved radio- eller fjernsynsudsendelse, af denne bog eller afsnit af

den uden Inerisaaviks skriftlig samtykke er forbudt. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i omtale og anmeldelser.

More magazines by this user
Similar magazines