Derfor findes YTAK - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Derfor findes YTAK - Elbo

› DEBAT

Derfor findes YTAK

I Psykolog Nyt 12, 2012, har Torben Nielsen

skrevet et debatindlæg med titlen

YTAK – ja tak?”, som vores formand

svarer på. I indlægget fremstilles YTAK

som en udemokratisk forening, der ved

magtdemonstration, trusler og gangsteragtige

metoder (!) forsøger at trumfe sin

vilje igennem for enhver pris. Det kan vi

ikke lade stå uimodsagt.

Ikke alle Psykologforeningens medlemmer

kan vide, hvad foreningen YTAK

står for. YTAK, Ydernummer til alle kvalificerede

psykologer, blev dannet som forening

april 2012 for psykologer med interesse

for dette emne. Det skete i protest. I

en tid, hvor presset på psykologhjælp er

stigende, har Psykologforeningen hidtil

accepteret, at den halvdel af de privatpraktiserende

psykologer, som allerede

har ydernummer, får stadig flere opgaver

tildelt på bekostning af den anden lige så

kvalificerede halvdel. De må på samme

tid afvise klienter, da de er uden ydernummer

og derfor ikke kan tilbyde hjælp

med tilskud.

Psykologforeningens seneste overenskomst

med regionerne har gjort denne

ulighed endnu større, med flere opgaver

under praksisordningen uden tilsvarende

udvidelse af ydernumre. For borgerne

betyder det længere ventetid hos ydernummerpsykologerne

og for psykologer

uden ydernummer, færre klienter. Ydermere

har foreningen nedsat et moderniseringsudvalg,

som skal komme med forslag

til forbedring af praksisordningen, men

uden en eneste repræsentant – og dermed

uden formel indflydelse – fra den store

gruppe på ca. 800 privatpraktiserende

psykologer uden ydernummer. Og uden at

det i kommissoriet er nævnt, at man skal

forholde sig til den nævnte problematik.

Konsekvensen af forhandlingsstrate-

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

gien med Danske Regioner er, at borgernes

mulighed for behandling forringes,

og at et stort antal privatpraktiserende

psykologer bliver ramt på deres levebrød.

Vi kan, som betalende medlemmer af

Dansk Psykolog Forening, derfor føle os

illoyalt behandlet af vores egen forening.

YTAK ønsker, at der sker en liberalisering

af ydernummerordningen på

grundlag af kvalifikationer, og at borgerne

får mulighed for frit psykologvalg. I

den eksisterende ordning tildeles ydernummeret

efter et fuldstændig uigennemsigtigt

princip. Kravet til geografisk

placering, kvalifikationer og kvalitet undermineres

af, at det på den ene side ikke

nødvendigvis sikrer klienten hurtig behandling

og på den anden side heller ikke

sikrer borgeren samtaler med den psykolog,

der har opnået ydernummeret men

en praksiskandidat med langt færre kvalifikationer.

Vi må også minde om demokratiets

væsen: den enkeltes ret til at ytre sig, med

lovlige midler at kæmpe for sine interesser

og synspunkter, og retten til at organisere

sig. Blandt de privatpraktiserende

eksisterer et betydeligt mindretal, hvis

interesser i årevis er blevet negligeret. Det

har ikke været muligt at få ørenlyd i hverken

Psykologforeningens ledelse eller på

sektionens generalforsamling. Derfor har

vi benyttet os af vores demokratiske ret til

at organisere os. Som udgangspunkt ikke

som et alternativ til Psykologforeningen,

men for at tydeliggøre, at foreningen er

ude på et alvorligt vildspor. Til skade for

borgerne, en stor gruppe privatpraktiserende

psykologer og psykologstandens

anseelse udadtil.

Vi er samtidig forundrede over, at

Psykologforeningen 1) igen accepterer

aldersdiskrimination i forhold til psyko-

logbehandling af borgere med angst, 2)

undlader at stille andre kvalifikationskrav

end autorisation, som ikke indbefatter

nogen form for psykoterapeutisk uddannelse,

og 3) accepterer Sundhedsstyrelsens

indskrænkning i psykologers metodevalg,

uden evidens for, at nogle psykoterapeutiske

metoder gives ”bona fida” i

forhold til andre.

Vi er glade for, at vores formand valgte

at mødes med os i juni og gå i den

ønskede dialog, da det vil være dybt ulykkeligt

og en svækkelse af psykologers

anseelse udadtil, hvis Psykologforeningen

blev splittet. Vi vil naturligvis lægge pres

på foreningen med henblik på, at den

ændrer politik på praksisområdet. Sagen

er vigtig, både for borgerne og for os

fagligt og fagpolitisk. Derfor kan vi ikke

blot makke ret, heller ikke selv om nogle

af Psykologforeningens bestyrelsesmedlemmer

har været ude med eksklusionstrusler.

Vi er hverken truende konkurrenter

til ydernummerpsykologer eller illoyale,

som det er blevet hævdet. Vi gør os heller

ingen forestillinger om, at YTAK skal

have forhandlingsretten med Danske

Regioner; men vi forbeholder os ret til at

dEBaTIndLÆG

– må højst fylde en a4-side

med enkelt linjeafstand. Indlæg,

der forholder sig til navngivne

personer eller grupper, vil blive

forelagt den/de pågældende til

eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid

optages i det førstkommende

nummer.


undersøge, hvor de praktiske og politiske

muligheder ligger for, at alle praktiserende

psykologer kan udøve deres hverv med

lige og fair muligheder – en opgave, som

Dansk Psykolog Forening hidtil har svigtet.

Vi ønsker en fagforening, som er alle

psykologers fagforening, og som påtager

sig ansvaret for at varetage alle medlemmernes

interesser.

Ulrik Jørgensen og Susanne Ohrt, medlemmer

af Dansk Psykolog Forening

Kommentar

Debatten om Praksisoverenskomsten er

vanskelig. Ikke mindst fordi de reelle

politiske udfordringer og synspunkter

drukner i fagligt relevante politiske mål,

der opstilles som fronter, men som vi i

virkeligheden er fælles om. Jeg tillader

mig at citere:

”Vi (i dette tilfælde YTAK) ønsker en

rimelig fordeling af ydernumrene. Vi

ønsker, at borgerne skal have adgang til

højt kvalificeret psykologhjælp. Vi mener,

at der er vanskeligt at finde fagligt belæg

for, at nogle psykiske lidelser skal give

mulighed for en henvisning, mens andre,

lige så pinefulde problemstillinger, ikke

gør det.”

Javel, men ovenstående er jo allerede

Dansk Psykolog Forenings politik! Psykologforeningens

holdning og langsigtede

mål er, at alle personer skal have mulighed

for at få psykologbehandling under

den offentlige sygesikring, når de har

behov for det. Uanset hvilken ydre hæn-

delse de har været udsat for, og uanset

hvilken diagnose de måtte have.

Vores politiske standpunkt er i direkte

forlængelse af dette, at alle, kvalificerede

selvstændigt praktiserende psykologer

skal have ydernummer. Og hver gang vi

går til forhandlinger med regionerne eller

er i dialog med sundhedsordførere, gør vi

det klart, at den nuværende ordning er

under pres, og at flere ydernumre er nødvendige.

Blandt andet gør vi opmærksom

på, at der findes mange dygtige og højt

specialiserede psykologer, som ikke har

muligheden for at tilbyde borgerne hjælp

inden for ordningen, og at deres kompetencer

derfor ikke kommer det offentlige

sundhedsvæsen til gode. Et tab for alle

parter.

Som det fremgår af artiklen om praksisoverenskomsten

(side 18-20), er vi ikke

ene om at foretage de sundhedspolitiske

prioriteringer. Derfor må vi også samarbejde

om beslutningerne med de politikere,

som beslutter, hvad pengene skal gå til.

Det er den politiske realitet, og konsekvensen

er, at vi ikke altid kommer hjem

med aftaler, der er til at juble over. Til

gengæld kommer vi altid hjem med aftaler,

som er kommet et stykke længere ad

den vej, som vi ønsker de sundhedspolitiske

prioriteringer skal bevæge sig i.

Debatindlægget omtaler demokratiets

væsen. Også medlemsdemokratiet er helt

centralt, når foreningen går i byen efter

nye resultater på vegne af medlemmerne.

Det gør vi altid med afsæt i den dialog og

de flertalsbeslutninger, der er i de fora,

der eksisterer inden for Dansk Psykolog

Forening. Således har alle privatpraktiserende

medlemmer mulighed for at påvir-

› DEBAT

ke strategi og politik gennem Selvstændige

Psykologers Sektion eller ved fx at

samle opbakning til at etablere et netværk.

Når der er flertal i baglandet for fx

justeringer eller ændringer af strategien,

er det selvfølgelig noget, vi medtager i de

forhandlinger, vi fører.

Men YTAK er etableret uden for foreningens

regi og ikke som et netværk

eller en sektion. Ydermere er der flere

bestyrelsesmedlemmer i YTAK, som ikke

er medlemmer af Dansk Psykolog Forening.

Vi vil gerne give plads for alle medlemmer

med noget på hjertet, men det er

nødt til at ske inden for murene – og

hvordan det bedst lader sig gøre, rådgiver

vi gerne om, når interesserede medlemmer

kontakter os om det. Det har alt for

længe været en udfordring at få medlemsdemokratiet

i Selvstændige Psykologers

Sektion til at fungere. Og det er et

strukturelt problem, at vi har organiseret

os på en måde, som giver så hyppig anledning

til konflikt på grund af åbenlyse

interessemodsætninger. Jeg synes, vi skal

gøre noget ved det i stedet for at trække

fronter op – for langt de fleste politiske

mål er vi enige om.

Til alle medlemmer med interesse i

praksisoverenskomstens udformning og

den førte politik på området: Kom til

møderne om Moderniseringsudvalgets

fremtidige arbejde – det er blandt andet

der, indflydelsen fås. Møderne afholdes i

september og oktober 2012. Se tid og sted

på www.dp.dk > Løn og arbejde > Selvstændig.

Eva Secher Mathiasen, formand

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 25

More magazines by this user
Similar magazines