Inklusion - et fælles ansvar v/Dorrit Christensen

ucc.dk

Inklusion - et fælles ansvar v/Dorrit Christensen

Inklusion nu og i fremtiden i Ballerup Kommune”

Konference d. 19.01.2012

Hvor er vi nu?

v. Dorrit Christensen

Direktør


Disposition

En status på inklusionsindsatsen i Ballerup Kommune

- En kort fortælling om en lang historie

- En ledervinkel fra evalueringen

Et fremadrettet perspektiv

- Anbefalinger og central handleplan

- Politisk aftale for 2012

Disposition

2


Politisk beslutning

”Vi er enige om, at Ballerup Kommune skal skabe mulighed for,

at børn og unge med særlige behov (0-18 år) kan blive længst

muligt i almenmiljøet: i eget hjem, i egen dagpleje,

daginstitution, fritidsordning, skole og klub under forudsætning

af, at deres generelle og specifikke behov kan blive tilgodeset

bedst muligt”

(Politisk citat fra Servicestrategien i Ballerup Kommune 2006-

2008).

3


Politisk:

Hvorfor inklusion

Alle skal have lige muligheder for udvikling og uddannelse. De

der har svært ved det skal have den rigtige hjælp, så de

fastholder troen på sig selv.

Pædagogisk:

Inklusion handler om at høre til. Om at barnet er en del af et

udviklende og forpligtende fællesskab, hvor det føler sig

anerkendt, bidragende, nødvendig og uundværlig.”

(uddrag af definition)

Erfaringen viser, at tidlig udskillelse sætter sig spor i barnets

liv fremover

Økonomisk:

Lige muligheder kræver differentierede støttemuligheder

Det er ikke et spareprojekt, men en omlægning af resurser.

Udgangspunktet er budget 2004.

4


Udviklingsprogram

• Pædagoger ind i skolen.

1. fase :

”Et godt børneliv – et fælles ansvar

• Kontinuitet og sammenhæng i barnets liv

• Omlægning af den specialpædagogiske indsats 0 – 18 år (PPR).

• En særlig vejledningsindsats for de særlige unge .

• Klar til start.

• Kvalificering af den inkluderende pædagogiske praksis i

dagtilbud 0 – 5 år.

• Faglighed og inklusion/ specialpædagogisk bistand i skolen.

Inklusionsformidlere til at understøtte inklusion (pd-niveau).

• Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger

• 30 decentrale projekter


Et fælles ansvar

Inklusionet fælles ansvar

Læreren og pædagogen kan og skal ikke stå alene

med inklusionsopgaven.

Der skal skabes generel opbakning og rammer,

støttestrukturer og støttemuligheder

• Politisk

• Forvaltningsmæssigt

• På skolen og institutionen

• Kompetenceudvikling

• Hos forældre og børn

6


Organisationsudvikling på alle niveauer

– en nødvendighed

1. Fra skolepsykologisk kontor til Børn&Unge Rådgivning

2. Fra fritidshjem til BFO

3. Fra vuggestue og børnehave til Børnehuse i

skoledistrikter

4. Strategisk kompetenceudvikling

5. Særlig inklusionsstøtte omlægning af økonomien

6. Samarbejde på tværs – en kaskademodel

7. Fælles kompetencecenter - kollegastøtte og sparring

7


Lovgivnings

og organisatoriske

aspekter

Faglige og professionelle

aspekter

Inklusionet fælles ansvar

Kultur

Brugeraspekter

Inklusion - et fælles ansvar

Økonomiske

og

politiske

aspekter

8


Et fælles ansvar

Inklusionsarbejde – overskrider grænser

– Et ideologisk idegrundlag, afstemt på tværs.

– Økonomisk styring er nødvendige for at fremme inklusion

– Organisatoriske rammer tilpasses for at fjerne barrierer for

medarbejdernes arbejde med inklusion.

– Lovgivningsmæssige muligheder og begrænsninger vedr. skøn

og regler skal være afsøgt og kendt af alle parter

– De professionelles forskellige fagligheder skal kunne tilnærmes

hinanden gennem et tæt tværfagligt samarbejde.


– De professionelles evne til at reflektere over og aktivt udvikle

sin egen praksis skal underbygges.

Inklusionsarbejde er kulturarbejde, som bygger på -

ligeværdighed, respekt, anerkendelse, dialog, ny viden, nye

praksisformer og samarbejde.

9


Nyt politisk grundlag Politisk aftale og mål

Kvalitetsrapport m.m. Centralt

Central strategi

Evaluering af praksis

og handleplan

Bedst praksis Decentralt

Lokale principper

Inddragende

samarbejdsformer

Fælles ansvar kræver kommunikation

på alle niveauer

Cirkulær kommunikation

Politisk

niveau

adm.

niveau

institutionsniveau

Bruger

niveau

Relationer til forældre og børn

og handleplaner

10


2. fase: Inklusionsstrategi

Ti bærende søjler

1. Inklusion er et fælles ansvar – fra politik til lokale handleplaner.

1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer.

2. Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab.

3. Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion.

4. Tidlig indsats opprioriteres.

5. Læringsmiljøet differentieres.

6. Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i de almene

læringsmiljøer.

7. Strukturer og organisering, der understøtter inklusionsarbejdet.

8. Ressourcerne følger barnet/den unge.

9. Personalets inklusionskompetence opkvalificeres.

11


Den samlede evaluering bygger på:

Evaluering 2011

– Analyse af lederinterview fra fokusgruppeinterview

(62 decentrale ledere og 11 centrale ledere).

– Evalueringen af SIS II – projektet Særlig

inklusionsstøtte til skolerne.

Inklusionsindsatser på børne- og Ungeområdet i

Ballerup Kommune (UCC).

– Andre statuspapirer.

12


oBLF udarbejder forslag til en kort tekst, som beskriver dette

Generel status – hvad er der opnået?

Lidt statistik

– I skolerne (2004) var 8,8% af eleverne i eksterne tilbud.

– I 2011 er det 6,5%.

– Landsgennemsnittet var 5,5% i 2009.

– Der er færre indstillinger til PPR.

– Det giver mere tid til det konsultative arbejde.

– Færre børn anbringes udenfor hjemmet/kommunen.

– Færre børn får udsat deres undervisningspligt. I 2004

var det 13% af årgangen. I 2011 er det 5,3%.

13


Generel status – hvad er der opnået?

organisationskultur

Inklusion er nu blandt mange ledere og medarbejdere

en indarbejdet tanke, holdning og praksis i både

institutioner og skoler.

Inklusion er ved at blive eller er blevet en del af

kulturen.

– Der er udviklet et mere anerkendende barnesyn hos de

professionelle.

– Der er klare indikatorer, der peger på, at den

pædagogiske praksis er blevet mere inkluderende.

14


Generelle tendenser

Ledernes udsagn:

1. Der er udviklet et fælles sprog og en fælles bevidsthed om,

hvad inklusion er, og hvordan der skal arbejdes med

inklusionsindsatsen i Ballerup Kommune samt øget

fællesskabsfølelse og et større ejerskab

Kritisk opmærksomhedsfelt :

Der har dog ikke været en tydelig inddragelse af BFO-erne i

arbejdet med de lokale handleplaner.

2. Der er generelt et stærkere fokus på børns styrkesider og

potentialer end før.

– Der er tale om en holdningsændring, som tager tid, men som

er godt på vej.

– Pædagogisk praksis tilrettelægges oftere og oftere med

udgangspunkt i det enkelte barns styrker og muligheder.

15


Generelle tendenser

Ledernes udsagn: Forældre som ressource

3.

Der arbejdes på at skabe en holdningsændring hos forældrene.

Der er i alle institutioner og skoler sat mange initiativer i gang.

Der arbejdes målrettet på mere oplysning om:

”Hvad jeg kan gøre som forældre for fællesskabet.”

Kritisk opmærksomhedsfelt :

Forældre kan have forskellige forudsætninger for at bidrage til

styrkelsen af fællesskaber både på børne- og forældreniveau.

Det kan være svært at rumme forældres vrede, bekymringer og

frustrationer.

Det kan være sårbart at gå i dialog med kritiske forældre.

16


Generel status – hvad er der opnået?

organisationsudvikling centralt

– Skoler og institutioner organiseret i distrikter for at lette

samarbejdet. Det virker – langt de fleste steder.

– Omlægning af PPR. Hjælp og støtte kan gives hurtigere, mere

målrettet og bedre koordineret. Én indgang til PPR. Stor

tilfredshed.

– Det tværfaglige samarbejde er blevet videreudviklet.

Denne model har svært ved at finde sin form

– Job & Familie og PPR er samlet i eet center: Center for Børn- og

ungdomsrådgivning. Det virker.

– Samarbejdet understøttes af den nye rådhusstruktur m. to nye

centre: Center for Børne- og Ungerådgivning samt Center for

Skoler & Institutioner – nu incl. sundhedsplejen.

Der er store forventninger

– Der er etableret et kommunalt Kompetencecenter på

Pædagogisk UdviklingsCenter. Der er store forventninger. 17


Ledernes udsag:

Samarbejdet med PPR om konsultativ bistand

6. Distrikts- og områdeinddelingen giver en hurtigere og lettere adgang

til de forskellige faggrupper på PPR. Det er ”genialt” med

nøglepersoner i områderne.

Samarbejdsstrukturerne på distrikts- og områdeniveau gør, at det er

de samme personer, man samarbejder med, og får sparring hos efter

behov.

PPR leverer mange meningsfulde ydelser, og institutioner og skoler

har vænnet sig til den konsultative bistand. Ressourcepædagogerne og

de pædagogiske vejledere er dygtige og inspirerende.

Samarbejdet fungerer både omkring enkelte børn og i

klasserne/grupperne generelt.

Kritisk opmærksomhedsfelt:

– Klubberne og PPR har endnu ikke fået etableret et bæredygtigt og

systematiseret samarbejde. Klubberne og især deres støttepædagoger

med funktion har brug for PPRs sparring og supervision.

18


Generelle tendenser

Ledernes udsagn: Overgangspædagogik

7. Der er i de fleste distrikter et rigtig godt og systematisk

samarbejde mellem institutioner og skoler.

At børnene følges ad som gruppe fra børnehave til BFO/skole

anses for at være en rigtig positiv struktur, som skaber

tryghed hos børn og forældre.

Kritisk opmærksomhedsfelt

Enkelte distrikter har en stor udfordring i at få samarbejdet

vedr. overgangene til at fungere.

Når et barn flytter fra en daginstitution i et distrikt til en skole i

et andet distrikt, er der næsten intet samarbejde om barnet.

Det gælder helt fra daginstitution til BFO/ skole og til klub.

Behov for tættere samarbejde mellem klub, BFO/skole, især

om børn i vanskeligheder.

19


Kritisk opmærksomhedsfelt

Betydning af det tværfaglige samarbejde

8. Det tværfaglige distrikts- og områdeledernetværk fungerer

ikke efter hensigten i langt de fleste distrikter og områder.

20


Generel status – hvad er der opnået?

vedr. kompetenceudvikling decentralt

– Der er sket en udvikling af skolernes specialcentre, så de nu er

ressourcecentre, som kan tilbyde lærerne den nødvendige

støtte til inklusionsopgaven.

Ressourcecentret refererer til den fra ledelsen m. særligt

ansvar for inklusion og ressourcecenter

– Der er iværksat et toårigt udviklingsprojekt, som har til formål

at videreudvikle ressourcecentrene.

- Der er uddannet inklusionsformidlere, som er tilknyttet

- Der er iværksat et 2-årigt udviklingsprogram for at finde

” Den nye tredje kompetence”

- Der er gennemført kurser for lærere og pædagoger igennem

alle årene med i alt ca. 1000 deltagere

21


Kritisk opmærksomhedsfelt

Ledernes udsagn: Kompetenceudvikling

9. Der har ikke været kompetenceudvikling i tilstrækkelig grad.

Der er fortsat behov for at uddanne inklusionsformidlere og drøfte

og udvikle deres funktion, så de når længst muligt ud i deres

organisation.

22


Ressourcerne følger barnet

Udgifter til specialundervisning og specialpædagogisk

foranstaltninger bliver omfordelt, så de understøtter inklusionen i

den almene daginstitution og skole mfl..

- Fra behovstyring til rammestyring

– Forbundne kar i økonomien. Central/decentral. Special/almen.

– Socioøkonomisk model. Pengene til forebyggende inklusion

bliver fordelt mellem skolerne ud fra en socioøkonomisk model.

– Pengene følger barnet til støtte for inklusion, hvis barnet

inkluderes i stedet for at blive ekskluderet til et eksternt tilbud

- PPR er som konsekvens heraf en selvstændig driftsenhed med

selvstændigt budget – nu sammen med det sociale område.


Generelle tendenser

Ledernes udsagn: Budgetmodellens betydning

Især på skole-området udtrykkes der hos en overvejende del af

de interviewede tilfredshed med budgetmodellen

Budgetmodellen har stor betydning i forhold til SI-støtten

(særlig inklusionsstøtte).

Budgetmodellen er med til at understøtte ledernes rolle som

strategiske ledere.

Kritisk opmærksomhedsfelt

Budgetmodellen skal fortsat videreudvikles

Budgetmodellen er ikke udviklet til institutionernes i særlig

grad

24


Generel status – hvad er der opnået?

Redskaber

– Ballerup-modellen – om tidlig og rettidig indsats

– Handlemuligheder i samarbejdet mellem PPR og

skoler/institutioner

– Guide til overgangspædagogik

– Det Pædagogiske Notat samt tilhørende redskaber (B6)

– Det Pædagogiske Beskrivelsesskema

– Hjemmesiden www:ballerup.dk/inklusion

25


Generelle tendenser

Ledernes udsagn:

Den tidlige bekymring for et barns udvikling

Ballerup-modellen er fuldstændig indarbejdet i den daglige

praksis på hele 0-18 års området.

Brobygning fra daginstitution til skole/BFO opleves meget

vigtigt.

Arbejdet med Det Pædagogiske Beskrivelsesskema sikrer, at

der er stor opmærksomhed på det enkelte barn og på

børnefællesskabet.

I skolerne arbejdes der med Det Pædagogiske Notat allerede

fra den første bekymring

Ressourcecentrene har en central rolle i hele bekymringsfasen,

og der ydes hjælp herfra.

26


Kritisk opmærksomhedsfelt :

Ledernes udsagn:

Den tidlige bekymring for et barns udvikling (fortsat)

– Mange nævner, at de konsultative team fra PPR ikke bruges af

skolerne. Teamene kan ikke tilbyde konkrete løsninger, men

vejledning og refleksion, som man også kan få i

ressourcecentret.

– Der er ikke altid overensstemmelse mellem det, som skolen

anser som en bekymring, og det billede den afgivende

daginstitution har.

– Der mangler overblik over de mange tiltag inden for den tidlige

indsats.

– Der gives – i nogle distrikter - udtryk for et ønske om et tættere

samarbejde med Sundhedsplejen.

27


Anbefalinger

– Videre udvikling af de tværfaglige ledernetværk – herunder de

konsultative team.

– Videre udvikling af budgetmodellen.

– Forældre som en ressource i inklusionsindsatsen.

– Øget samarbejde mellem skole og BFO samt skole/BFO og klub.

– Øget samarbejde mellem Center for Børne- og Ungerådgivning og

klubberne.

– Videre udvikling af distrikternes samarbejde om

overgangspædagogikken.

– Strategisk kompetenceudvikling.

– Videre udvikling af inklusionsformidlerfunktionen.

28


Hovedpunkter i den politiske aftale 2012

børn og unge 0-25 år

1. Et sammenhængende udviklingsforløb for 0-25 år

2. Forældre som partnere – principper og værdier for

forældreinddragelse i skoler og dagtilbud

3. Fremtidens skole: optimal læring, fællesskab,

skolen kan kunne mestre forandring

4. Fremtidens dagtilbud: ?

5. Helhedsorienteret ungeindsats: brændende platforme


Inklusion forudsætter

Ind til kernen i inklusion

fælles holdning, fokusering, indsigt og vedholdenhed

- i mødet mellem barnet og den voksne

- i mødet mellem børnene og deres voksne

- i mødet mellem børnene og deres netværk

Det er her inklusion kan blive virkelighed

– vi er et godt skridt på vej – i fællesskab

30

More magazines by this user
Similar magazines