Atuarfik - Skolen - Inerisaavik

inerisaavik.gl

Atuarfik - Skolen - Inerisaavik

Atuarusussuseqartitsiniaaneq 2007

Læselystkampagne 2007

Atuarneq pillugu isumassarsiorfi k

Idekatalog om læsning

Atuarfi k

Skolen


2

Siulequt

Atuarneq pillugu isumassarsiorfi k manna suliniut atuarusussuseqartitsiniaaneq,

Atua’allak 2007, tunngavigalugu

saqqummersinneqarpoq.

Atuarneq pillugu paasissutissanik kiisalu atuarnermut

ammaassisut sammisassatut siunnersuutit katiterneqar

put. Isumassarsiorfi k atuarnermut, allannermut

atuakkialerinermullu ataqatigiisitsinermut ilinniartitsisutut

pilersaarusiornermi isumassarsiorfi uvoq, atuartut

atuarnerminni atuarneq atuakkialerinerlu ataatsikkut

ilinniartussanngorlugit.

Isumassarsiorfi up massuma saniatigut angerlarsimaffi

nnut meeqqerivimmullu aamma saqqummersoqarpoq.

Isumassarsiorfi it atuakkanik atorniartarfi nni

atorneqarsinnaapput ima luunniit Inerisaavimmit piniarneqarsinnaallutik.

Kikkut tamarmik suliniutip nittartagaata ammarnisaanut

tikilluaqqunarput, uunga:

www.inerisaavik.gl/atua-allak.

Neriuutigaarput amerlasuut atuakkat atuarnerlu sammilluassagaat

kiisalu sammisassatut siunnersuutit pissarsiffi

ullutik Kalaallit Nunatsinni meeqqat inuusuttuaqqallu

atuarnerannik annertusaanermut tapertaalluarumaartut.

Forord

Biggi Nielsen & Sidsel Løhndorf Morving

Inerisaavik 2007

Dette idekatalog om læsning udkommer i forbindelse

med Læselystkampagnen, Atua’allak 2007.

Kampagnen er rettet mod børn og unge fra 0 til

16 år.

Vi har samlet baggrundsviden om læsning og

sammensat ideer til læsestimulerende aktiviteter.

Idekataloget giver ideer til, hvordan lærere

kan tilrettelægge en kombineret skriftsprogs- og

litteraturundervisning, så eleverne lærer at læse

litteratur samtidig med, at de lærer at læse.

Ud over nærværende idekatalog om læselyst

til hjemmet udkommer ligeledes et idekatalog til

hjemmet og et til institutionerne. Idekatalogerne

kan lånes på bibliotekerne eller rekvireres fra

Inerisaavik.

Alle er velkomne til at besøge kampagnens

hjemmeside www.inerisaavik.gl/atua-allak.

Vi håber, at rigtig mange vil beskæftige sig

med bøger og læsning, og at forslagene til aktiviteter

vil bidrage til mange fornøjelige og hyggelige

stunder med henblik på at styrke og højne

alle elevers læseniveau i Grønland.


Imai

Siulequt . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Imai . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Aallaqqaasiut. . . . . . . . . . . . . . 4

Atua’allak pillugu paasissutissat . . . . 5

Taaguut ilisarnaallu . . . . . . . . . 5

Atuallammak . . . . . . . . . . . . 7

Atuarneq . . . . . . . . . . . . . . 8

Atuarnermut uppernarsaat

aamma saqqarmioq. . . . . . . . . 8

Atuartitsissutissat . . . . . . . . . . 8

Atuarneq . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Sooq atuarneq? . . . . . . . . . . . 13

Atuakkap atorunassusaa. . . . . . . 13

Atuarnermik naliliineq . . . . . . . . 15

Atuakkanik allattuiffi k . . . . . . . . 15

Atuarneq – tamat akisussaaffi at . . . 16

Atuakkanik atorniartarfi k. . . . . . . . 18

Alloriarfi it . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Nukarliit atuarfi at . . . . . . . . . . 27

Akulliit atuarfi at . . . . . . . . . . . 31

Angajulliit atuarfi at. . . . . . . . . . 33

Atuarneq pillugu isumassarsiat . . . . 37

Atuarneq oqaluttuarnerlu . . . . . . 37

Sammisanik aalajangersimasunik

atuffassineq . . . . . . . . . . . . . 38

Saqqummersitsinerit . . . . . . . . 40

Sannaviit sulliviillu . . . . . . . . . . 41

Aasaanerani aaqqissuussineq . . . . 42

Assilissat. . . . . . . . . . . . . . . 42

Isiginnaagassiat . . . . . . . . . . . 43

Nipilersorneq . . . . . . . . . . . . 44

Atuakkanik allattuiffi k . . . . . . . . . 45

Atuakkat . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Indhold. . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . 4

Information om Atua’allak. . . . . . . 5

Titel og logo . . . . . . . . . . . . . 5

Læsesælen – Atuallammak . . . . . 7

Læsetid . . . . . . . . . . . . . . . 8

Diplom og badge . . . . . . . . . . 8

Undervisningsmaterialer . . . . . . 8

Læsning . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Hvorfor læsning? . . . . . . . . . . 13

Bogens anvendelighed . . . . . . . 13

Evaluering af læsning . . . . . . . . 15

Læselog . . . . . . . . . . . . . . . 15

Læsning – et fælles ansvar . . . . . 16

Skolebiblioteket . . . . . . . . . . . . 18

Trin . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Yngstetrinnet . . . . . . . . . . . . 27

Mellemtrinnet . . . . . . . . . . . . 31

Ældstetrinnet . . . . . . . . . . . . 33

Ideer til arbejde med læsning . . . . . 37

At læse og fortælle . . . . . . . . . 37

Tema oplæsning . . . . . . . . . . 38

Udstillinger . . . . . . . . . . . . . 40

Værksteder og projekter. . . . . . . 41

Sommerarrangementer . . . . . . . 42

Billeder . . . . . . . . . . . . . . . 42

Drama. . . . . . . . . . . . . . . . 43

Musik . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Læselog . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . 46

3


4

Aallaqqaasiut

Atuarnermik ilinniarneq meeraanermiilli tunngavilerneqariissaaq,

taamaasilluni atuarfi mmi atuarnermik ilinniartitaaneq

annertusarneqassammat. Atuartut tamarmik

aallaqqaammulli misigissavaat atuarneq misigisaqarfi usartoq

aamma paasissutissiisartoq.

Atuarfi mmut peqqussutip pingaartippaa atuartut

atuarnermik soqutigisaqarnerat atuarusussuseqarnerallu

annertusartuarneqassasoq ilutigalugu atuarnermut

sungiusartuarneq.

Atuarneq imaannaanngilaq inuuneq tamaat ineriar

tuaartitassaammat. Oqaatsit atuarnermut tunngaviliisuupput.

Taamaattumik atuarfi up, meeqqeriviit

angerlarsimaffi ullu atuarneq pillugu suleqatigiinnissaat

pingaaruteqarluinnarpoq

Atuarfi up ilinniartitsinermini suliassaata pingaarnerit

ilagaat atuartut paasiniagaannut ilitsersuussineq,

aqqutissiuussineq aamma atuartut nammineerlutik

paasissutissanik ujarlersinnaanissaannut ikiuineq.

Atuarsinnaanissamut sungiusaatit aamma atuarnermut

kaammattuutit amerlasuut Oqaatsinik Pinnguaatini

aamma Takussini qallunaatuuinilu nassaassaapput,

taamattaaq atuagaaqqap uuma naggataani siunnersuutit

arlalissuit atuagassaapput.

Atuarusulluarisi!

Atua’allak!

Atuarsinnaaneq

pissatsinnaq…!

Indledning

Den tidlige læseindlæring grundlægges allerede

fra småbørnsalderen. På den måde styrkes den

første læseundervisning på skolen. Alle elever

skal fra starten erfare, at læsning kan give gode

oplevelser og nyttig viden.

Forordningen vedrørende folkeskolen lægger

vægt på, at elevernes læseinteresse og læselyst

til stadighed stimuleres, samtidig med at en

nødvendig træning af læsefærdigheden gennemføres.

Læsning er en kompliceret og livslang proces.

Sproget er fundamentet for læsning. Samarbejde

om læsning mellem skole, hjem og institutioner

har derfor stor betydning for elevers læseudvikling.

En af skolens fornemmeste pædagogiske opgaver

er at guide, dirigere og hjælpe eleverne til

selv at læse sig frem til de ønskede oplysninger.

Mange af øvelserne til førlæsning og læsestimulerende

aktiviteter kan fi ndes i Sproglege og

Sglaj på dansk og Oqaatsinik Pinnguaatit og Takuss

på grønlandsk. Endvidere fi ndes en masse

gode ideer sidst i dette hæfte.

Lykken er

at læse…!

God læselyst!

Atua’allak!


Atua’allak pillugu paasissutissat

Nittartagaq

Nittartagaq www.inerisaavik.gl/atua-allak tamanit

– inersimasunit atuartunillu – isumassassarsiorfi usinnaavoq

minnerunngitsumillu atuarneq pillugu oqalliseqataaffi

ulluni.

Taaguut ilisarnaallu

Atuarusutsitsiniaanermut suliniutip taaguutigaa Atua’allak

oqaatsinik marlunnit katitigaaq:

Atuarneq (atua-) + allanneq (allak)

= atua’allak

Oqaaseq Atua’allak suliniummik aqutsisuusugut isumarput

malillugu tusaajuminartuuvoq taajuminarlunilu.

Atuarneq aamma allanneq pingaaruteqarluinnarput

atuffarissuseq annertusassagaanni. Meeqqat tamarmik

atuallammanngornissaat siunertaavoq.

Information om Atua’allak

Hjemmesiden

Se hjemmesiden www.inerisaavik.gl/atua-allak.

Alle – såvel voksne som elever – kan fi nde

inspiration på hjemmesiden og ikke mindst selv

deltage i dialogen om læsning.

Titel og logo

Titlen på læselystkampagnen er Atua’allak. Den

er sammensat af:

Atuarneq (atua- (læsning)) +

allanneq (allak (skrivning))

= atua’allak

Atua’allak er et sammensat ord, der lyder godt

og er let at udtale. Såvel læsning som skrivning

er af afgørende betydning for styrkelsen af læsekompetencen.

Endemålet er, at hvert eneste

barn bliver atuallammak dvs. superlæser.

5


6

Atuarusussuseqartitsiniaanermut suliniut immikkut

ilisarnaateqarpoq.

Ilisarnaat meeqqanuttaaq piuminartuuvoq. Nerpissooq

qalipaatigissoq millugumminik misigisanik paasisassanillu

milluaasoq, atuarnerup sammivia malillugu

meeqqanik atuakkat silarsuaannut aggersaavoq. Nerpissooq

uani ulloriaasamik taaneqarsinnaavoq.

Ilisarnaat pingasunik assigiinngitsunik saqqalik nittartakkamit

aaneqarsinnaasoq klassini, alloriarfi nni imaluunniit

atuarfi mmi ataatsimut atuarneq sammissatillugu

atorneqarsinnaavoq. Ilisarnaat assigiinngitsunik angissusilerlugu

qiortariarlugu inimi atuarfi usumi pinnersaatitut

nivinngarneqassaaq.

Periarfi ssaqaraanni ilisarnaat tujuuluaqqanut, pooqattanut

assigisaannullu manissaallugu ikkunneqarsinnaavoq.

Ilisarnaat nittartakkamit atuartunut aateriarlugu

atuakkap-meqqiinik saqqaa mumingalu pinnersartillugit

oqaasertalersortillugillu sanatikkit.

Isumassarsiat takorluuisinnaanerup kisimik killilertarpai…

Nittartammi suut pilersinneqarnersut oqaluttuaralugit

allaatigineqarsinnaapput.

Læselystkampagnen, Atua’allak, har sit eget

logo.

Logoet er en børnevenlig og farverig søstjerne,

der med den ene arm kalder børnene til sig i læseretningen

og fører dem med sig ind i bøgernes

verden, hvor den med sine sugekopper suger

oplevelser og viden til sig.

Logoet fi ndes i tre udgaver og kan hentes

på hjemmesiden og anvendes frit ved fokus på

læsning i klasser, trin eller på hele skolen. Logoet

klippes ud i forskellige størrelser og hænges op

som udsmykning i klassen, på skolen eller på

biblioteket.

Har man mulighed for det, kan logoet stryges

på egnede trøjer, muleposer og deslige.

Lad eleverne hente logoet fra hjemmesiden.

Lav bogmærke og pynt for og bagside evt. med

passende tekst.

Kun fantasien sætter grænsen for ideerne…

Skriv og fortæl på hjemmesiden, hvilke produkter

I har kreeret.


Atuallammak

Atuallammak Puisi taallugu Atuallammak atuarnermut

suliniuteqarnermut maskotiuvoq.

Atuartut ilinniartitsisortik peqatigalugu atuallammammik

ikinngutaannillu assigiinngitsunik angissusilinnik

sanasinnaapput. Puisit annersaat, Atuallammak, atuarneq

sammitillugu atuarfi k tamaat, atuakkanik atorniartarfi

mmi, alloriarfi mmi, klassini, eqimattani aamma

atuarfi ttut sullivinni takussaassaaq.

Atuallammak puisip amianik, annoraaminernik, qilattagassianik,

gipsimik, papmachimik allanillu ilusilerlugu

sananeqarsinnaavoq. Atuarfi usuni puisit, Atullammaat,

ineqarfi i atuarfi i imaluunniit atuartarfi i ukiup ingerlangisa

allanngorarneri malillugit suliat ilisarnaataasinnaapput.

Atuallammak, ilaqutai ikinngutaalu angajoqqaanik

ataatsimiisitsinerni, kulturisiornerni, nuna tamakkerlugu

imaluunniit piffi nni assigiinngitsuni atuarnermik sammisaqarnerni

aallarniutaasinnaavoq.

Atuallammak ilanilu meeqqerivinnut sullivinnullu allanut

pulaarsinnaavoq allaallu illoqarfi nnut allanut atuartut

suliaat nassarlugit tikeraartinneqarsinnaalluni.

Læsesælen – Atuallammak

Atuallammak: Læsesælen med navnet Atuallammak

(superlæser) er maskot for hele det

gode læsetiltag.

Elever kan med deres lærer producere en

større og fl ere mindre læsesæler. Den store sæl,

Atuallammak, skal være til stede, når skolen, biblioteket,

trin, klasser, grupper og læseværksteder

sætter fokus på læsning.

Elever kan fremstille læsesælen i skind, stof,

garn, ler, gips, papmache m.m. som skulptur,

tøjdyr eller stangfi gur/-dukke. Læsesælboliger,

klasser eller læsemiljø på forskellige årstider, kan

danne ramme om læsemiljø.

Figuren og sælsamfundet kan være oplæg til

forældremøder, kulturnat, lokale og landsdækkende

læsedage.

Læsesælen kan endda, med sin familie,

venner eller andre, besøge andre institutioner,

offentlige instanser og endda komme på besøg i

andre byer med elevers produkter i en kuffert.

7


8

Atuarneq

Atuarneq aalajangersimasumik piffi ssalerlugu – atuallammaaffi

k – assigiinngitsutigut pilersaarusiorneqarsinnaavoq:

ullormut minutsit 15-it imaluunniit 30-t,

qaammatit pingasut ingerlanerini, ukiumut ataasiarluni,

marloriarluni imaluunniit ukioq atuarfi usoq tamaat

pimoorussilluni atuarnermik sammisaqarnermi!

Atuartut nammineq pissaamissut nerpissooq/ulloriaasaq

sanasinnaavaat – Atua’allaap ilisarnaataa atorneqarsinnaavoq.

Ulloriaasaq piumasamik pinnersarlugu laminererneqarsinnaavoq.

Ulloriaasaq atuartut pigissavaat

atuagaasivimminni malitsigiuarlugu. Angerlarsimaffi mmi

atuartoqartillugu – atuarneq sammitillugu – ulloriaasaq

saqqumitinneqassaaq.

Atuartut inaanni/klassip silataani matumut ulloriaasaq

nivinngarneqarsinnaavoq allallugu ima:

Atuallammak imaluunniit Atua’allak

Holdi x imaluunniit X klassi atuarpoq.

Akornusersornata!

Atuarnermut uppernarsaat aamma saqqarmioq

Uppernarsaat: Atuarfi mmi tamarmi, alloriarfi mmi klassimiluunnit

ataatsimut imaluunniit atuartut ataasiakkaat

atuarneq immikkut sammisimagunikku atuarnermut

uppernarsaatitaassapput.

Atuarnermut uppernarsaat ukiut aamma ukiut atuarfi

usut naapertorlugit nittartakkamit aaneqarsinnaavoq.

Tamakku pillugit nittartakkami paasiniaagit.

Saqqarmiut inuiaqatigiinnut Atua’allak 2007 malunnartinniarlugu

Atuakkat Ulluat apriilip 23-at 2007 iluatsillugu

agguaanneqarput.

Saqqarmiut Atua’allaap ilisarnaataanik assiliartallit kingorna

meeqqerivinni atuarfi mmiluunniit inini atuarnermik

sammisaqarnermut atatillugu sananeqarsinnaapput.

Læsetid

Læsning med fokus på læsestund – Atuallammakstund

– kan indføres i mange varianter:

15 min. dagligt, 30 min dagligt, over en intensiv

periode på 3 måneder – én eller to gange om

året eller hele året!

Lad eleverne lave deres egen stjerne – brug

evt. Atua’allaks logo. Laminer stjernen, lad eleverne

gøre deres stjerne personlig, pynt den evt.

med lidt glimmer. Stjernen bliver elevernes, og

den kan følge dem i tasken. Hjemme kan der så

også indføres Atuallammakstunder. Når stjernen

er fremme, så læses der.

I klassen sættes klassens stjerne på døren, og

der står måske i midten af stjerne:

Atuallammak eller Atua’allak

Hold x eller X. klasse læser nu.

Vi vil ikke forstyrres!

Diplom og badge

Diplom: Har skolen, trinnet, klassen eller enkelte

elever beskæftiget sig med læsning og inddraget

områder fra ovenstående, skal de have diplom.

Diplom til bestemte alders- og klassetrin kan

hentes fra hjemmesiden. Se hjemmesiden for

yderligere information.

Badges er delt ud i hele landet for at synliggøre

Atua’allak 2007 i forbindelse med Bogens

Dag den 23. april.

Badge med samme logo kan senere laves

selv og anvendes, når stuen i vuggestuer eller

i børnehaver og klasser i skolen har fokus på

læsning.


Kommuni, meeqqerivik imaluunniit atuarfi k saqqarmiuliuteqanngippat

saqqarmiuliut Inerisaavimmit

atorneqarsinnaavoq.

Atorniartut namminneq atortussatik, makku: savimerngit

saqqassaanut naqqassaanullu kiisalu plastikkit

qaassat, pissarsiarissavaat, assiliartat kiisalu ilitsersuut

nittartakkamit aallugit. Atortussaat pisiarineqarsinnaapput

uannga: www.badges.dk.

Atuartitsissutissat

Atuartitsissutissatut atortut, atuakkiat ilanngullugit, Ilinniusiorfi

mmit saqqummersitat atuarfi nnut akeqanngitsumik

nassiussuunneqartarput. Tamakku Inerisaavimmut

piniarneqarsinnaapput, takuuk www.ilinniusiorfi k.gl.

Ilinniusiorfi mmit saqqummersitat saniatigut inerisaaviup

atorniartarfi anit klassesætikkaartut atuarfeqarfi nnit

atorneqarsinnaapput. Ilinniartitsisut misissuisinnaapput

namminnerlu atorniarlutik uannga:

http://booking.p-center.gl/bookingweb.

Atuarfi it ukiut ingerlanerini atuakkanik atuagaasivimminnut

inissittakkaminnik katerserujoortuarput. Atuakkat

atuuffi ssartik naapertorlugu ass. sammisaq tunngavigalugu

alloriarfi nnut imaluunniit klassikkaarlugit oqaatsinik

ilinniartitsisut allat atorniartitsisartullu ikiorsiullugit

inissitsiterneqarsinnaapput. Taamaaliornerup ilinniartitsisoq

atuartitsiniarneranut atuakkanik aalajangiussinissaanut

oqilisaatissavaa.

Aammattaaq atuakkanik atorniartarfi mmit atuakkanik

atugassaqarpoq. Uani eqqarsaatigineqarportaaq atuartut

allat allataat saqqummersitaallu.

Atuagaq nuannersisiinnarlugu

piffi ssaq puiortooraanni

aamm’ ajunng…!

Har kommunen, institutionen eller skolen ikke

egen badgemaskine, kan en maskine lånes fra

Inerisaavik.

Institutionen skaffer selv materialet, som består

af metal til forside og bagside samt transparente

plastik, henter logoet og vejledning på

Atua’allak-hjemmesiden. Materialet kan skaffes

fra www.badges.dk.

Undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer, inklusive litterære

værker, udgivet fra Ilinniusiorfi k, sendes gratis til

skolerne. Disse kan rekvireres fra Inerisaavik, se

www.ilinniusiorfi k.gl.

Ud over udgivelser fra Ilinniusiorfi k kan

skolerne låne bøger i klassesæt fra Inerisaaviks

udlånsafdeling, fællessamlingen. Lærerne har

mulighed for selv at undersøge og låne fra

http://booking.p-center.gl/bookingweb.

Skolerne har gennem tidens løb samlet mange

klassesæt på eget bogdepot. Bøgerne kan

inddeles eller gradueres i fx emner og opsættes

trin- eller klassevis i samarbejde med andre

sprogfaglærere og skolebibliotekarer. Dette giver

læreren et godt overblik over hvilke læsebøger,

der er til rådighed i forbindelse med læsning.

Endvidere kan der lånes bøger fra skolebibliotekerne.

Her tænkes også på elevers egne

værker og produkter.

Lykken er, at glemme

tiden – fordi man lige skal

have læst næste kapitel…!

9


10

Atuarneq

Ataani immikkoortiterinerup takutippaa atuarnerup killiffi

i tallimat, atuarnermut piareersalerfi mmiit atuffarisumut

piginnaanerit. Killiffi t tallimat ataqatigiipput imminnut

tapertariillutik qaleriillutillu.

Takuneqarsinnaasutut atuarnerup ineritikkiartoqqaarnera

inoorlaajunermit pilersarpoq. Tamatumani atuarnivik

pineqanngilaq, kisiannili atuarnermut piareersarfi k

meeqqap avatangiisiminit atuarnerup suuneranik atuuffi

anillu ilisimasaqariartorneratigut.

Læsning

Nedenstående illusterer fem læseudviklingsfaser,

der angiver læseudviklingen fra den begyndende

læsefærdighed til den øvede læsers læsekompetence.

De fem faser hænger sammen, idet de

supplerer og overlapper hinanden.

0 5 10 15 20 ukiut/alder

Atuarnermut piareersarfi k (0-5)

Læseforberedende

Ilisarnaatinik ilisarinninneq (3-6)

Symbollæser/Logografi sk læsning

Naqinnernik inissititserineq (6-9)

Rebuslæser/Afkodning

Atuarnermik sungiusarneq (8-11)

Overgangslæser/Automatisering

Imaanik paasinninneq (10 – ~)

Indholdslæser

Malitaq/Illustreret efter: Psykologisk pædagogisk leksikon

Som det fremgår af fi guren, starter læseudviklingen

allerede ved fødslen. Herved forstås naturligvis

ikke en egentlig læsning, men en forberedende

fase, hvor barnet via dets omgivelser får

kendskab til, hvad læsning er, og hvorledes man

anvender læsning i dagligdagen.


Atuarnermik sungiusarneq nukarliit aamma akulliit atuarfi

anni atuarluarsinnaanerup aamma sukkasuumik atuarsinnaanerup

nikerarfi gai. Tassani pisariaqarpoq atuartut

tamarmik atuagassanik atuartuartinnissaat atuarnermik

sungiussinissaat angutserlugu.

Atuartut atuarnermik sungiussisarput taamalu imaanik

paasinnillutik atuartunngortarput qulit miss. ukioqarnerminni.

Tamanna isumaqanngilaq atuarnermik

ilinniarneq tassunga killeqassasoq. Atuarneq inuuneq

tamaat ineriartuaartussaavoq suliniutigineqartuassallunilu.

Atuartut akulliit aamma angajulliit atuarfi anniittut

sapinngisamik ullut tamaasa atuakkialerinermik suliaqartinneqartassapput.

Taamaasinerani atuarneq atuartut ilisimasaninnissaannut

pimoorullugu sakkugineqassaaq. Atuarneq nikerartinneqassaaq

atuartut genrit assigiinngiiaarnerinik

ili simasaqalersillugit. Atuarnerup allanngorarsinnaanera

an nertusisarneqassaaq. Atuartut atuaqqinnerminni genrit

assigiinngitsut siumortuartassammatigit pisariaqarpoq

„atuartartuussappata“ genrinik ilisimaarinninnissaat.

Læsetræningen på yngste- og mellemtrinnet

hviler på en vekselvirkning mellem øget læsesikkerhed

og hurtigere læseteknik. Det drejer sig

om at få alle elever til at læse så meget, at de

derved opnår en automatisering.

Når den nødvendige læring har fundet sted,

er børn allerede omkring 10-års alderen indholdslæsere.

Dette betyder dog ikke, at læselæring

kan sluttes. Læseprocessen er livslang og

skal til stadighed udvikles. Elever på mellem- og

ældstetrinnet skal helst dagligt trænes i at arbejde

med litteratur.

På dette tidspunkt skal læsningen for alvor

bruges som et redskab til at øge elevernes viden.

Læsningen skal varieres, så eleverne får kendskab

til forskellige genrer. Det er en nuancering

af læsefærdigheden, der skal udvikles. Eleverne

møder de forskellige genrer ved deres videre

læsning, og det er derfor vigtigt, at de på forhånd

er bekendt med mange forskellige genrer, så de

kan være „læsere“, når de læser.

11


12

Atuartup atualeqqaarnerminiilli atuakkanik sammisaqartinneqartassaaq

ilisimassallugulu pilersitseqataasinnaanini.

Atuartut ilinniartinneqassapput atuakkialerinerni

atuakkat imaannik ilaartuisinnaallutik suliareqqiisinnaallutillu.

Atuakkiat assiliaannarnik imallit atuakkialerinermut

siullermut aallarniutaalluarsinnaapput.

Ilinniartitsisoq atuartoq peqatigalugu allatat imaat arriitsumik

nalunarsiartuaartillugit atuakkanik nassaarta

runi, atuartoq atuagassat sapernarsiartuaarnerinik

su ngiussitikkiartuaassavaa. Taamaasilluni atuartoq

ilik kariartornermi nammineq peqataassaaq atuarnermik

sungiusaannarani allatanik imaanillu aalajangeeqataasarluni.

Allatap aaqqissuunnera/sannaa nalunassusaannut

pingaaruteqartuuvoq. Atuartut allatanik assigiinngitsunik

sannalinnik kisiannili paasinnitaasiannut tulluartunik

sammisaqartitaasassapput. Atuarnermik sungiussisimasut

paasiniagassartalinnik imallit, soorlu kingumut

qiviartotaqangaatsiartut atuassallugit sapertanngilaat.

Kingumut qiviartarnerit atuartunut allanut paasiuminaallisaataasinnaasarput.

Atuartunut tamakkununnga pisariaqarpoq

soorlu aallaqqaasiutitut inuttaanik ilisarisitsinertallit

aamma imaata siumuinnaq ingerlaannarnissaat.

Eleverne skal beskæftige sig med litteratur

fra skolestarten og blive bevidste om at være

medskabende. Eleverne skal oplæres i at meddigte

og føre dialog med bøgers indhold, når

de beskæftiger sig med litteratur. Billedbogen er

velegnet som første litteraturkategori.

Hvis lærer og elev i fællesskab fi nder tekster

med langsom stigning i sværhedsgrad, tilvænnes

eleven langsomt til mødet med de udfordringer,

en sværere tekst repræsenterer. Således kan

eleven indtage en aktiv rolle i egen læseproces,

da eleven ikke blot skal beskæftige sig med

selve læsningen (afkodningen), men også med

tekstudvalget og indholdssiden.

Opbygningen er en væsentlig faktor i en

teksts sværhedsgrad. Eleverne skal arbejde med

tekster, der er bygget forskelligt op, men stadig

tilpasset elevernes forståelsespotentiale. Stærke

læsere har ikke de store problemer med at læse

tekster, der har en kompliceret struktur. Det kan

være tekster, der rummer mange fl ash backs.

Flash back kan for andre elever være medvirkende

til forståelsesvanskeligheder. Disse elever har

ofte brug for tekster, der indledningsvis fastlægger

persongalleriet, og hvor handlingsforløbet er

kronologisk opbygget.


Sooq atuarneq?

Atuartup atuakkap imaanik paasinnilluni atuarsinnaanissani

ilikkassavaa pissutigivillugu atuarnerup makku

ineriartortittarmagit:

• ilisimasat

• paasissutissanik ujarlerneq

• oqaasertusarneq

– oqaatsitigut

– oqariartaatsitigut

• genrit ilisimalerneri

• kulturikkut ilisimanninneq

• nammineq, inoqatigiit nunarsuarmioqatigiillu inuunerannut

sanilliussisinnaaneq

• misilittagaqarneq aamma misikkarinneq

• isummersorneq.

Atuarneq oqaatsinillu atuartitaaneq atuartup fagini allani

iluatsittumik pissarsinissaanut pingaaruteqarput. Piginnaaneqarfi

it (atuarsinnaaneq oqaatsinillu pikkorinneq)

atuartitaanermi avaqqunneqarsinnaanngillat.

Oqalunnermut siuarsaanerup nalinginnaasumik imarai

oqaluinnarneq allannerlu taamaattumillu oqalunnerup

allannerullu ataqatigiisinneqarnissaat pisariaqarput.

Atuartunut ilinniartitsissutigineqassapput: kisimiilluni

peqateqarluniluunniit allatanik oqaloqatigiissutiginninneq,

isumasiuineq, eqikkaaneq, sanilliussineq misissueqqissaarnerlu.

Hvorfor læsning?

Eleverne skal netop lære at læse med indholdsforståelse,

da læsning af bøger medvirker til

udvikling af:

• viden

• informationsindhentning

• sproglig opbygning

– ordforråd

– vendinger

• genrekendskab

• kulturindsigt

• relatering til eget liv både lokalt og globalt

• erfaring og empati

• stillingtagen.

Både læsning og sprogundervisning er af afgørende

betydning for elevernes succes i de øvrige

fag, hvor disse kompetencer er et nødvendigt

redskab.

Generel sproglig stimulering indeholder aktiviteter

med talesprog og skriftsprog og bør især

arbejde med brobygning mellem talt og skrevet

sprog.

Eleverne skal undervises i at samtale om, fortolke,

sammendrage, perspektivere og analysere

tekst alene og i samarbejde med andre.

13


14

Atuartut oqaatsinik atuartitsiffi usuni – kalaallisut qallunaatullu

– kisimi ilisimasatigut ineriartortitsissanngillat.

Fagini allani ilinniartitsisut tamarmik piumasaqaatit

naapertorlugit qanoq atuarnermik nikerartumik atuartunik

kaammattuisinnaanerlutik eqqumaffi gisussaavaat.

Assersuutigalugu allaatiginninnerni, tabellilerinerni,

takussutissialerinerni, nittartakkanik sammisaqarnerni

aamma ujarlerfi nni qimerluuinerni atuarneq taakkunani

assigiinngitsuni pisarmat.

Atuakkap atoruminassusaa

Meeqqat sukkassusertik naapertorlugu atuarsinnaapput.

Arriitsumik imaluunniit sukkasuumik namminneq piginnaanerminnut

tulluartumik atuarsinnaapput. Meeqqat

nukanganerit nammineq atuarsinnaanngitsut assiliartat

qimerloorluarlugit sivittajaamik isiginnaarsinnaavaat quppeqqillutillu

piumasartik pissarsiarereerunikku.

Eleverne skal ikke kun øge deres viden i sprogfagene

grønlandsk og dansk. Alle faglærere

skal være opmærksomme på, hvordan de kan

inspirere og aktivere eleverne til at nuancere

deres måde at læse på i forhold til de krav, som

fagtekster og arbejdsmåder stiller. Eksempelvis

kræver det en anden slags læsning, når man beskæftiger

sig med opgaveformuleringer, tabeller,

kurver, grafer, læsning af hjemmesider, opslagsbøger

m.m.

Bogens anvendelighed

Børn kan læse bøger i deres eget tempo. De

kan læse så langsomt eller hurtigt, som det nu

passer til deres læse- og forståelsesfærdighed.

Mindre børn, der ikke selv læser, kan se på billedbogsopslag

så længe, som de nu har brug for

og lyst til, og bladre videre når de har tilegnet sig

det, de nu ville.


Atuarnermik naliliineq

Atuarfi mmut peqqussutip nutaap siunertaraa atuartitsinerit

tamakkiisumik naliliiffi gineqartassasut – aamma

atuarneq. Atuarnermik naliliinermut atuakkanik allattuiffi

it atortinneqarsinnaapput. Taakkunani allassinnaavaat

atuarneq qanoq iginerlugu. Ilinniartitsisoq angajoqqaallu

peqatigalugit atuarnermut siunniussat, qanoq piviusunngortinneqarsinnaaneri,

anguniarneri, sapaatip-akunneranut

pilersaarusiorneq, ullormut atuarneq, aqagumut

pitsan ngorsaatissatut qanoriliuusissat il.il. allatsinneqarsinnaapput.

Taamaasiornikkut ilinniarneq pilersarpoq atuartut

namminneq ilinniarnertik maluginiartussanngoramikku

taamatuttaarlu ilikkariartornermut akisussaaqataaneq

pilersarluni. Soqutiginninnermut annertusaaqataasarpoq

atuartut aalajangeeqataasinnaatillugit, takutissallugulu

atuartut isumaat eqqarsaatigineqartut tusarnaarneqaartullu.

Atuakkanik allattuiffi k

Immikkoortup siuliani naliliineq pillugu siunnersuutit

saniatigut atuartup atuakkanik allattuiffi mmini allassinnaavai:

• atuarsimasani (atuarkkiortut, allatat)

• nammineq pissarsiani

• atuarnerminut atatillugu eqqarsaatersuutini

• allatamit issuaanerit pingaarutillit atuarnermi maluginiakkat

• atuakkiortuata allatai allat

• atuakkat allat taamatut sammisallit.

Evaluering af læsning

Den nye skoleforordning lægger op til, at al

under visning i skolen evalueres – således også

læseundervisningen. Til evaluering kan eleverne

benytte en læselogbog. Her kan de skrive, hvordan

de har det med læsning. De kan beskrive

de mål, de i fællesskab med læreren og deres

forældre har stillet, hvordan det, i følge dem selv,

går med at opnå målene, hvad deres ugentlige

læseaftale med læreren går ud på, hvordan de

har arbejdet med læsning den pågældende

dag, og hvad de gerne vil gøre næste dag for at

forbedre deres læsning.

Det er her, læringen fi nder sted, da eleverne

på denne måde refl ekterer over deres egen

læringssituation, hvilket kan fremme ansvarsfølelsen

for egen læring. Det er også en høj motivationsfaktor,

når elever har medbestemmelse, så

det er vigtigt at vise eleverne, at man tager højde

for deres meninger og lytter til deres ønsker.

Læselog

Ud over ovenstående ideer fra foregående

side under evaluering kan eleven i sin læselog

registrere:

• hvad hun/han har læst (forfatter, tekst)

• personlige læseindtryk

• tanker, som dukker op i forbindelse med

læsningen

• centrale citater fra teksten, som gør indtryk

• andre bøger af samme forfatter

• andre bøger om samme emne/tema.

15


16

Atuarneq – tamat akisussaaffi at

Atuarnermik ilinniarneq atuarfi mmi ingerlanneqartarpoq.

Ilinniartitsisut taakkuupput ilinniartitsinermik piginnaasallit

ilikkariartortitsinermillu ilisimasallit. Taamaakkaluartoq

atuarnermik sungiusarneq atuarfi mmit, angajoqqaanit,

atuakkanik atorniartarfi mmit atuartunillu qanimut suleqatigiissutiginissaa

pisariaqarpoq.

Angajoqqaat allanit tamanit qitornaminnik soqutiginninnerpaajupput,

taakkuullutillu atuarfi up pingaarnertut

isumalluutissaat suleqatissaallu.

Oqaatsitigut inerikkiartornerup suleqatigiissutiginissaa

atuartut – meeqqat inuusuttuaqqallu – atuarnikkut siuariartornerannut

ineriartornerminnilu atuartuarnissaannut

assut pingaaruteqarpoq.

Atuartut tamaasa atuarluartunngornissaannut periarfi

ssikkumallugit atuarfi k atuarneq pillugu oqallinnertalinnik

unnussiuaartitsisarsinnaavoq.

Atuarneq pillugu atuarfi k soorlu quppersagaaraliorsimaguni

imaluunniit allaatigisaateqaruni taanna ataatsimiinnernut

aallaavigineqarsinnaavoq.

Læsning – et fælles ansvar

Det er i skolen, at den egentlige læseundervisning

foregår, idet man her har den faglige

og pædagogiske viden, der er nødvendig på

området. Alligevel kræver læsetræning et tæt

samarbejde mellem lærere og forældre, bibliotek

og med eleverne selv.

Ingen personer er normalt lige så optagede

af børnene som deres forældre. Forældrene er

skolens vigtigste ressource og medspillere.

Samarbejde om sprogstimulering har stor betydning

for elevernes – børnenes og de unges

– læseudvikling og fortsatte læsning.

For at give alle elever de bedste muligheder

for at blive gode læsere kan skolen holde diskussionsaftener

med læsning som emne.

Har skolen udarbejdet fx en folder eller anden

skrivelse om læsning, kan dette være et godt

udgangspunkt for møder.


Angajoqqaat peqataanerat atuartunut

kinguneqartitsilluartarpoq

Angajoqqaat pilersitsisinnaapput, attavigineqarsinnaapput

suleqatiserineqarsinnaallutillu.

Angajoqqaat peqataatinnissaanut siunnersuutit:

• Atuarfi mmi aamma angerlarsimaffi mmi init atuarfi it

• Atuarfi mmi atuarneq pillugu pikkorissaararnerit

• Atuartut ataasiakkaat atuarsinnaanerat pillugu atuarfi

up angajoqqaallu oqaloqatigiittarneri

• Atuarnermut ilinniagassat pillugit oqaloqatigiittuarnerit

• Ataatsimiinnerit; atuakkanik atorniartitsisartut atorniartarneq

pillugu, atuarfi mmi atuarnermut suliniutit

pillugit, atuarfi up angajoqqaanit naatsorsuutigisaat

killormullu pilugit

• Atuarfi up atuagassiaataanut atuarneq pillugu ilanngussineq

• Atuarnermik ilinniartitsinermi angajoqqaanik ikiorteqarneq

• Atuarneq tunngavigalugu angajoqqaanik klassimi

pulaartoqarneq

• Angajoqqaat atuakkanik atorniartarfi mmik atuisutut

• Angajoqqaat klassi peqatigalugu isiginnaartarfi mmi/

fi lmertarfi mmi/katersugaasivimmi assigisaannilu

• Angajoqqaat ullormut 15 minutsit qitornaminnik

Atuaqateqartut (atuakkanik allattuiffi k ilanngullugu)

• Angajoqqaat atuarnermut qitornarsiartaartut

• Sapaatip-akunneranut atuagaq atuffassissut

• Sapaatip-akunnerisa naanerini pulaarti – Atuallammak.

Atuallammaap misigisai allattaavianut allallugit.

Forældres involvering har god indvirkning

Forældre kan selv etablere, de kan kontaktes og

de kan indgå i samarbejde.

Eksempler på forældreinvolvering:

• Læsemiljø i skolen og i hjemmet

• Minikurser om læsning på skolen

• Skole-hjem-samtaler om elevers individuelle

læsning

• Løbende dialog om læselektier

• Temamøder med skolebibliotekar om brug

af biblioteket, om læseinitiativer på skolen,

om skolens forventninger til forældrene og

omvendt

• Indlæg om læsning i skolebladet

• Forældre som hjælpere i læseundervisningen

• Spontane forældrebesøg i klassen vedrørende

læsning

• Forældre som brugere af biblioteket

• Forældre med klassen i teater/biograf/på

museer og lignende

• Forældre læser et kvarter om dagen (inkl.

læselogbog)

• Forældre adopterer et barn til læsning

• Ugens oplæsningsbog

• Weekendtøjdyr – Atuallammak – skriv Atuallammaks

oplevelser i dens medbragte bog.

17


18

Atuakkanik atorniartarfi k

Atuarfi up atorniartarfi k peqatigalugu atuartut ulluinnarni

atuarusussuseqarnissaat suliniutigisinnaavaa.

Atuakkanik atorniartarfi up ukiumut pilersaarummini

(ukiumiit ukiumut uteqqiasumik) tullinnguuttut aaqqissuuttarsinnaavai:

Atorniartarfi k ammasoq

• Ilaqutariinnut tamanut atuffassineq kiisalu angajoqqaanut

aataakkunnullu atuffassissutit tulluartut pillugit

oqalugiarneq

• Oqaluttuartarfi k

– ataatsimut

– eqimattani

– allatap-suussusai malillugit (qivittulersaarutinik,

oqaluttualianik)

– alloriarfi nnut aalajangersimasunut

• Atuakkiortunik allannermik atuarnermillu aallarniisussanik

pulaartoqarneq

• Atuarnermut siunnersortimik suliniutit pillugit suleqateqarneq.

Atuarneq

Piffi ssani atuarfi usuni atuartut eqimattaaqqani kisimiillutilluunniit

atuarsinnaapput. Pingaartinneqassaaq atuartut

pisariaqartittuassagaat:

• nammineq allatamik atuarnissaat

• atuaqatit allataasa atuarnissaat

• ilinniartitsisut allataasa atuarnissaat

• atuakkat aalajangersimasunik sammisallit atuarnissaat

• qarasaasiamiittut atuarnissaat

• pinnguaatiliaminnut atatillugu atuarnissaq.

Skolebiblioteket

Skolen kan i samarbejde med biblioteket arbejde

for at give eleverne lyst til at læse i dagligdagen.

Biblioteket kan gennem en årsplan (faste

traditioner) løbende stå for nedenstående arrangementer:

Åbent bibliotek

• Højtlæsningsarrangement for hele familien

samt et arrangement for forældre og bedsteforældre

med foredrag om gode højtlæsningsbøger

• Fortællercafé

– fælles

– i grupper

– i genre (spøgelse, eventyr)

– til bestemte trin

• Besøg af forfattere som inspiration til at igangsætte

skrivning og læsning

• Samarbejde med læsekonsulent om initiativer.

Læsning

I læsestunder kan eleverne arbejde i smågrupper

og individuelt, og der kan lægges vægt på hele

tiden at sætte eleverne i situationer, hvor de får

brug for at:

• læse egne tekster

• læse kammeraternes tekster

• læse lærernes tekster

• læse i fagbøger

• læse skærmtekster

• læse i forbindelse med alle de selvproducerede

spil.


Atuarfi mmi tamanut

• Atuarfi up atorniartarfi ullu ataatsimut atuarneq pillugu

pilersaarutaat nittartagaanni linkilerlugit ukununnga:

– katak.gl

– inerisavik.gl/atua-allak

– atuarfi it allat

• Ullaakkut atuarfi k aalajangersimasoq 20-30 minutsinik

sivisussusilik

• Sapaatip-akunneranut atuffassiffi k

• Atuarnermik sammisaqarneq ass. qaammatini pingasuni

sivisussusilillu

• Atuffarissarnerit klassimiit klassimut nalunarsiartuaartut

• Atorniartarfi mmit kufferti oqallorissaatinik imalik

• Atuakkat ulluannut, Læserakettenimut, tunngatillugit

aaqqissuinerit

• Atuarneq pillugu atuartut namminneq suliniutaat

(takuuk angajulliit atuarfi anni immikkoortoq).

Atuakkat sammillugit

• Atuakkanik naliliinerit klassimi atuartut allat atuarnissaannik

kajumilersissinnaavaat. Ass. atuartut tamaasa

qaammammut oqaluinnarlutik imaluunniit allaatiginnillutik

atuakkamik saqqummiussitikkit

• Nalunaaquttap-akunnera affaq oqalugiarneq oqallinnertalik,

atuartut atuarsimasatik imaluunniit suliatik

klassimi, ukioqatiminnut imaluunniit alloriarfi mmi

ataatsimut oqalugiaatigigaat.

• Atuakkanik takusassiarinninneq. Atuakkat saqqaat

kopeerlugit plakatiliaralugit nivinngarlugillu. Atuartut

atuagannaavi oqaaseqaatitalerlugit, allattupallatanik

allanillu ilallugit

• Qulit pitsaanerit allattorsimaffi at, atuartut imaluunniit

klassip ukiumut atuagaat

• Qulit pitsaanerit allattorsimaffi at, alloriarfi nni tamani

• Atua’allaap nittartagaani ukiumut atuakkamik pitsaanerpaamik

qinersineq.

Læsning for hele skolen

• Fælles kalender på skolens og bibliotekets

hjemmeside om læsning med link til

– katak.gl

Inerisaavik.gl/atua-allak

– andre skoler

• Fast morgenlæsestund på 20-30 minutter

• Ugentlig oplæsningstime

• Fokus på læsning i en periode på fx 3 mdr.

• Læsekursus-arrangementer med stigende

sværhedsgrad fra klasse til klasse

• Sprogkuffert til klasserne fra biblioteket

• Arrangementer vedrørende Bogens dag, Læseraketten

• Arrangement vedrørende elevernes egen læsekampagne

(se afsnit under ældstetrinnet).

Fokus på bøger

• Boganmeldelser lavet af elever kan inspirere

klassens øvrige elever til at læse bøger, som

de ellers ikke ville have læst. Lad fx hver elev

en gang hver måned anmelde en bog enten

skriftligt eller mundtligt

• ½ times foredrag og debat, hvor elever selv

holder foredrag om læst emne eller projektemne

for klassen, årgangen eller hele trinnet

• Lav en udstilling med bøger. Lav evt. små plakater

ved fx at fotokopiere forsiderne og hæng

op på væggen. Elevernes yndlingsbøger med

påtegnet kommentarer, egne skriblerier o.a.

• Top 10 lister af elevernes eller klassernes

læsebøger hele året rundt

• Top 10 for hvert trin

• Afstemning om årets bedste bog på Atua’allaks

hjemmeside, som holdes ajour fra centralt

sted.

19


20

Atuakkamik poortugarsititsineq

• atualeqqaarnermi imaluunniit allatsinnermi

• alloriarfi it nutaap aallartinnerani

• atuarfi up naggataarnerani

• atuarfi up assigiinngitsuni sammisaqartitsinerani

akissarsiatut.

Fagit akimorlugit sammisaqartitsinerit

• Filmertitsineq

• Naatsukullalianik unammisitsineq

• Pinnguaatit (atuakkat imaannik, inuttaannik)

– internetikkut

– pinnguaatit tigussaasut (atuartut sanaavi)

· Ludo

· Domino

· Makittakkat

• Assilianik kusanartuliat. Assilialiat qimerloorlugit,

allaaseralugit oqaloqatigiissutigalugillu

• Isiginnaagassiorneq

• Ilikkarsarfi usunik sulliveeraqarneq

– inuttaaffeqarfi k

– pinnguarfi k, titartaaffi k, allaffi k

– atuffatsiffi k oqaloqatigiiffi llu

– aalajangersimasunik sammisallit – assersuutigalugu

ukiup ingerlarnga.

Naatsumik oqaatigalugu:

Atuarfi k atorniartarfi k peqatigalugu atuarusussuseqalersitsisinnaavoq

atuartut periarfi ssinnerisugut:

• atuffanneqarsinnaanermut atuakkanillu atorniartarfi

mmi atorniartitsisartumit allamilluunniit oqaluttuunneqarsinnaanermut

• nammineq oqaluttuarlunilu oqaluttuanik allassinnaanermut

– aamma atuaqatit allat ilinniartitsisullu

peqatigalugit oqaloqatigalugillu, soorlu allalluni sulliveqarnermi

Boggave

• til skolestart eller til indskrivning

• ved hver påbegyndt trin

• til skoleafslutning

• som præmie til skolens forskellige aktiviteter

Tværfaglige aktiviteter

• Filmforevisning

• Novellekonkurrence

• Spil (af bøgernes handling/indhold, pers.)

– via internet

– konkrete spil (elevernes egne)

· Ludo

· Domino

· Vendekort

• Billedkunst. Se på billeder, skriv til billeder og

samtal om billeder

• Lav drama og bevægelse

• Pædagogiske værksteder

– rolleleg

– spille-/tegne-/skriveværksted

– højtlæsning og samtaleværksted

– temabestemte værksteder – fx årstids -

bestemt.

Kort sagt:

Skolen kan i samarbejde med biblioteket skabe

læselyst ved at give eleverne mulighed for:

• at få læst højt og få fortalt på skolebiblioteket

af bibliotekaren eller af en anden

• selv at fortælle og skrive historier – også i

fællesskab og dialog med andre elever og

voksne, i forbindelse med fx skriveværksted

• at deltage i novellekonkurrencer og andre

skriveaktiviteter som selvstændig aktivitet eller


• naatsukullaliorluni unamminermut allaffi usunullu allanut

immikkut imaluunniit atuartitaanermut ilaasunut

peqataatinneqarnermut

• atuakkanik atorniartarfi mmi saqqummersitsisinnaanermut

• qarasaasiami allat oqaluttualiaannik atuarsinnaanermut

aamma oqaluttualiamik allassinnaanermut

• atuarsinnaanermut atuagassianik, soorlu qarasaasiat,

asanninneq allallu soqutigisat pillugit.

Atuakkanik atorniartarfi up peqatiserineranut kisimiilluniluunniit

atuarneq pillugu aaqqissuisinnaanermut

isumassarsiat killeqanngillat.

Najukkat

atuagaateqalersiguk,

taava timit

tarnilissavat.

Latinerisut oqariartaaseq

integreret i undervisningen

• at lave udstilling på biblioteket

• at få mulighed for at læse andres historier og

skrive historier på computere

• at få adgang til at læse aviser og blade – også

om fx computere, kærlighed og andre fritidsinteresser.

Der er ingen grænser for ideer eller hvorvidt biblioteket

kan inddrages eller alene stå for forskellige

arrangementer vedrørende fokus på læsning.

Skaf dit hus en

bogsamling, og du

skaff er din krop en

sjæl.

Latinsk ordsprog

21


22

Alloriarfi it

Atuartarfi it

Inerisimasut atuagaq nuannarisartik issiavimmi manngersumi

atuarunnanngilaat! Taamaapportaaq alloriarfi nni

tamani atuartunut – ilinniartinneqartariaqarput ilorrisimaarlutik

atuarsinnaanermik naninissaanut atorluarsinnaanissaanullu.

Atuarratilinnginnermi najoqqutassat ass. piffi ssaq

sumiiffi ssallu atuartullu isumaqatigiissutigineqassapput.

Klassip atuarfi usup ilaa atuarfi ssanngorlugu ilaatigut

aalajangersimasunik pequsersorlugu aaqqissuunneqarsinnaavoq.

Atuarfi mmi ammaannartumik atorniartarfeqanngikkaanni/servicecentereqanngikkaanni

torsuusami atuartarfi

liortoqarsinnaavoq

• qaammaqquserluarlugu

• akisaasanik atuarfi ssanik issiavilerlugu

• atuakkanik ilioqqaavinnut illikartikkuminartunut

atuakkat ilioqqarlugit.

Atuakkat ilioqqaavinniittut sapaatip-akunneranut atuartunit,

ilinniartitsisunit atorniartitsisartunilluunniit taarserneqartassapput.

Atuariarnermut periutsit assigiinngitsut ilinniartitsissutigineqassapput:

atuapallanneq, qinaasineq, imasiuineq,

atuaqqiineq:

Qarsupittumik atuarneq:

· qinnaasineq

· atuapallanneq

· imaanik ataatsimut paasinninneq

· sukkasuumik atuarneq.

Trin

Læsemiljø

Voksne ville aldrig drømme om at sætte sig til at

læse en god bog på en hård stol! Det samme

gælder for eleverne fra alle trin – de skal oplæres

i at fi nde, nyde og have deres læsetid som

en god stund.

Aftal inden læsningen med eleverne, hvilke

retningslinier klassen skal følge fx tid og sted.

Indret evt. noget af klasselokalet specielt til læsested

med specielle ’møbler’.

Har skolen ikke åbent bibliotek/servicecenter,

kan der etableres læseareal på gangen med:

• god belysning

• læsepuder

• bøger i små fl ytbare biblioteksreoler på hjul.

Indholdet på reolerne skiftes ud hver uge enten

af elever, lærere eller bibliotekarer.

Læsemetode, så som skanning, punktlæsning,

skimming, indholdslæsning og nærlæsning introduceres:

Ekstensiv læsning:

· punktlæsning

· skimming

· overblikslæsning

· hurtig læsning.


Atuarluarneq:

· ilikkarniarluni atuarneq

· atuaqqissaarneq

· isummersorluni atuarneq.

Misigisaqarniarluni atuarneq:

· ilaartuilluni atuarneq

· sukisaarsaatitut atuarneq.

Atuffanneq

Ilinniartitsisup tamatigut qulakkeertassavaa atuarneq

kisimi, eqimattani klassimiluunniit ataatsimut eqqissisimasumik

torersumillu ingerlanneqartassasoq.

Allatap suussusaanik, genrinik,

ilisimasaqarneq

Atuakkialerinerup iluani taaguutit ilisimaarineqassapput:

· takorluukkiat – fi ktion

· aalajangersimasunik sammisallit – fakta

· piviusulikkersaarutit – faktion.

Intensiv læsning:

· indlæringslæsning

· nærlæsning

· kritisk læsning.

Oplevelseslæsning:

· kreativ læsning (konstruktiv læsning)

· rekreativ læsning (i hvile).

Oplæsning

Læreren skal altid sikre, at al læsning både alene,

i grupper eller fælles i klassen foregår i fred og

ro.

Kendskab til genrer

Disse overordnede begreber inden for litteratur

skal kendes:

· skønlitteratur – fi ktion

· faglitteratur – non-fi ktion

· blandning – faktion.

23


24

Atuakkianik atuarneq

Atuakkianik atuarnermi atuarsinnaanerinnaq

naammanngilaq!

Atuartut atuarluarsinnaasunngortinniaraanni allatat

assigiinngissusaat malugalugu paasitinneqartariaqarpoq.

Suup allataq takorluukkianngortittar paa? Meeqqat

inuusuttuaqqallu atuarsinnaaneq aamma atuakkianik

atuarsinnaaneq ilinniassavaat. Atuartut aqqutissiuunneqassapput

genrip oqaluttuarpalaartup suut immikkuul -

laarissutigineraat:

• allatap suna pivaa?

• allatami suna pineqarpa?

Meeqqat inuusuttuaqqallu atuarsinnaaneq aamma

atuakkianik atuarsinnaaneq ilinniassavaat. Atuakkiani

allatat takorluugaapput imaluunniit aaqqissuussaapput.

piviusoq pineqarsinnaavoq, piviusorpalaartuusinnaapput

taamaattorli suli imaqarnerullutik. Atuakkiat imaat takorluukkat

silarsuaanniittarput suut takorloorneqarsinnaa sut

naatsorsuutigineqarsinnaanngitsullu pisinnaaffi anni.

Allataq oqaloqatigalugu

Atuakkialerinermik ilinniartitsinermi aamma atuarnermik

ineriartortitsinermi ilinniartitsisup isumassarsiat tullinnguuttut

ilangussorsinnaavai:

• Allatap pissusaa allanngortinnagu nangillugu

• Allataq aallaqqaaserlugu

• Allatami pisut ilaat sioqqullugu susoqarnersoq

allallugu

• Allatap ilaani maluginiutit ilanngussuullugit

• Allatap suussusaanut allamut nuullugu

• Allataq allagaanngitsutut pilersitsiffi usumik

saqqummiullugu

• Allataq pillugu apeqqusiorluni suleqatigiinnullu

akitillugit

• Nutaamik qulequtserlugu

• Allataq oqaluttuarpaluinnarpat inuttai

At læse litteratur

At læse litteratur kræver mere end at kunne

læse!

Hvis det skal lykkes at gøre eleverne til gode

litteraturlæsere, skal de gøres opmærksomme på

det, der adskiller den ene tekst fra den anden.

Hvad gør en tekst til skønlitterær? Børn og unge

skal lære at læse, og de skal lære at læse skønlitteratur.

Eleverne skal spores ind på, hvad der er

det særlige ved netop den episke genre:

• hvad handler teksten om?

• hvad drejer teksten sig om?

Børn og unge skal lære at læse, og de skal lære

at læse skønlitteratur. Her er teksterne opdigtede

eller arrangerede. De kan godt handle om

virkeligheden, være realistiske og dog indeholde

mere end det, teksten handler om. I litteratur

foregår handlingen i et fi ktivt univers, hvor alt

tænkeligt og utænkeligt kan ske.

I dialog med litteraturen

I det pædagogiske arbejde med skønlitteratur og

procesorienteret læsning kan underviseren inddrage

følgende ideer:

• Skriv videre på handlingen uden at ændre

tekstens form og genre

• Tilføj indledning

• Skriv om hændelserne før bogen

• Skriv sansningen ind i korte afsnit

• Omskriv tekst til en anden genre

• Fremlæg tekst i ikke-skreven udtryksform

• Formuler spørgsmål vedrørende teksten til

andre grupper i klassen

• Giv teksten en ny overskrift

• Er teksten udelukkende fortællende, skriv

dialog


oqalunnilersorlugit

• Inuttaasa ilaasa ullorsiutai allallugit

• Inuttaasut ilaat apeqqarissaarfi galugu

• Inuttaasa ilaat allatap naareernerani misigisani

oqaluttuartillugu

• Inuttaasut ilaminnut allakkanik allaqatigiittut

• Inuttaasoq ilisaritillugu

• Imaa aallaavigalugu atuartut aqutaannik angajoqqaat

atuartullu ataatsimut eqimattakkaartuniluunniit

oqallitsillugit.

Taallat samminissaannut siunnersuutit

• Nipituumik taallarpalaartumik atuarlugit

• Taallat saqqummiullugit, ilaatigut alanngaarlugit

• Nipilersornermik ilinniartitsisoq suleqatigalugu

erinarsuutigalugu

• Taalliat oqaluttuarpalaartut assigiinngitsunik

inuttaler sorlugit atuffassissutigalugit

• Isiginnaagassiaralugit

• Tusarnaagassiaralugit

• Inuttaat allaffi galugit

• Sammisasaq aalajangersimatillugu isumaqatigalugu

imaluunniit akerlilerlugu allaasserinnilluni

• Allatap suussusaanut allamut nuullugu

• Taallap isumaanut aalajangiisut oqaatsit allattarfi ssuarmut

allattoriarlugit piumamik tulleriinnilersoriarlugit;

tulleriinnilersorneri malillugit taalliareqqillugu isumaalu

allanngornagu.

• Skriv en af hovedpersoners dagbog

• Stil spørgsmål til en af hovedpersonerne

(Den varme stol)

• Skriv en af personernes oplevelser efter

bogens slutning

• Personerne i teksten skriver sammen

• Lav personkarakteristik

• Elevstyret forældreaften og diskussion i små

grupper.

I dialog med digte

• Læs digt op ‘dramatisk’ – højt, lavt, skrigende,

glad m.m.

• Fremlæg ved evt. udenadslære

• Sæt musik til i samarbejde med musiklærere

• Sæt forskellige personer til at læse højt af et

episk digt

• Dramatiser

• Hørespil

• Skriv til hovedpersonen

• Har digtet et fast emne, skriv din mening for

eller imod

• Skriv digtet i en anden genre

• Skriv nøgleordene fra digtet på tavlen i en

anden og uvilkårlig rækkefølge. Følg den uvilkårlige

rækkefølge til at gendigte digtet uden

at ændre dets indhold/mening.

25


26

Allatamut tupigusuutit aperiniutit tallimat

Apeqqutit (aperiniutit) tallimat allatap pingaarnersaanut

ammaa taapput. Apeqqutit allatap ilusaanut imaa nullu

tunngassapput.

Allatami suut tupigusuutigaagit? Apeqqutit allariarlugit

ataasiaakkaarluni imaluunniit ataatsimoorluni akineqassapput!

Periuseq allatap atuannginerani, atuarnerani naareerneranilu

atorneqarsinnaavoq.

Atuartup atuarnermut porfoliua atuakkanik allattuiffi

mmut assingusoq alloriarfi k tamaat klassimi atorniartarfi

mmilu atuarnermini atuartup malitsigiuassavaa. Klassimut

allamut nuunnermi mappi angerlaanneqassaaq.

Allattariarsorneq

Atuarnermut atatillugu allattariarsornermut isumassarsiat

ilinniusiani qallunaatut oqaasilinni amerlaqisuni nassaassaapput.

Kalaallisut allannilinnik allattariarsorneq

atuartitsissutiginiaraanni ilinniartitsisumit ilinniartitsisumut

kopimappit soorlu Kalaallisut I aamma II isumassarsiorfi

gineqarsinnaapput. Allaattariarsornermut suliassiissutit

10.-12. klassini allattariarsorneq akulliit aamma

angajulliit atuarfi anni atorneqarsinnaapput.

Fem undre-spørgsmål til teksten

Fem spørgsmål (hv-spørgsmål) er tekst-åbnere,

der kan lukke op for det væsentlige i en tekst.

De fem spørgsmål stilles til tekstens form og

indhold.

Hvad undrer dig i teksten? Stil spørgsmål og

fi nd svar individuelt eller i fællesskab!

Øvelsen kan bruges, inden teksten er læst,

under læsning og efter endt læsning.

Elevens læse-portfolio, som ligner læselog,

følger eleven gennem trinnet i klassen og i biblioteksbesøgene.

Eleven får mappen med hjem

efter klasseskift.

Skriftligt arbejde

Ideer til skriftligt arbejde i forbindelse med

læsning fi ndes i alskens danske undervisningsmaterialer.

Vil man anvende deciderede grønlandsksprogede

forløb, kan ideer hentes fra

lærer-lærer-mapper i mappen Kalaallisut I og II.

Ideer til decideret skriftlige opgaver fi ndes i 10.-

12. klassini allattariarsorneq, som kan bruges i

mellem- og ældstetrinnet.


Nukarliit atuarfi anni

Naqinnernik pinnguarneq

Naqinnernik nipititigaq. Atuagassianit, ussassaarutinit

nutaarsiassanillu qiortaalluni ass. oqaatsit S-mik aallaqqaatillit

pillugit ataatsimullu nipiterilluni.

Umiarsuup usigai… naqinnermik aalajangersimasu mik

allaqqaatillit. Arsaaraq ilinniartitsisup atuartumut miloriuppagu

atuartoq akissaaq naqinnermik allaqqaa tilimmik

taasilluni.

Naqinnermik saqqummersitsineq. Nerrivik naqinnermik

ataatsimik ilisiffi gineqassaaq. Atuartut taamatut

aallaq qaatilinnik nassassapput nerrivimmullu ilillugit.

Nassatat taaguutaat allallugit ikkussuunneqassapput.

Oqaatsinik eqqoriaaneq. Oqaaseq atuartut ilisimalluagaat

naqinnikkaarlugu allanneqassaaq, soorlu i-s-i.

Atuartut pingasut naqinnernik immikkut tigummiallit

naqinneq mumisillugu ilatik sammissavaat. Atuaqataasut

naqinnerit eqqoriartarlugit, eqqortoq saattarlugu,

naggataatigut oqaaseq atuarniassavaat.

Naqinnermik eqqoriaaneq. Atuartut ilisimatinneqassapput

nipi oqaatsip aallaqqaataanissanersoq, iluaniissanersoq

imaluunniit naanerissaneraa. Ilinniartitsisoq

oqarpoq assersuutigalugu: Paalu biilerluni pavunnarpoq.

Naqinnerit allallugit sioqqani, svampeeqqanik masattunik

allattarfi ssuarmut, atuartut tunuinut, silaannarmi,

marraasanik ilusilersorlugit il.il.

Naqinnerit tulleriit. Naqinnerit aamma kalaallisut nipit

tamakkerlugit immikkut laminererlugit atuartunut tul-

Yngstetrinnet

Bogstavlege

Bogstavcollage. Klip i blade, reklamer og aviser

og lav collager med ord, der alle starter med fx S.

Skibet er ladet med… et bestemt bogstav.

En bold kastes fra lærer til elev, og eleven svarer

en ting, som begynder med det pågældende

bogstav. Varier selv!

Bogstavudstilling. Vælg et bord og giv bordet

et bogstav. Eleverne medbringer en ting, der har

det pågældende bogstav som begyndelsesbogstav.

Læg ordkort ved de medbragte ting.

Lykkehjulet. Et kendt ord laves som bogstavkort,

fx ’nøgle’. Fem elever får et kort hver og

vender bagsiden ud mod klassen. Nu skal klassen

gætte ordet ved at gætte enkeltbogstaver.

Gæt et bogstav. Aftal, om bogstavlyden skal

være forlyd, indlyd eller udlyd. Læreren siger fx:

Peter plukker pæne pærer.

Skriv bogstaver i sand, på tavlen med små,

stykker våd svamp, på ryggen af hinanden, i

luften, med modellervoks m.m.

Læg alfabetet. Laminer samtlige bogstaver

og de grønlandske lyde i alfabetet hver for sig

og lad eleverne lægge alfabetet. Bed eleverne

vende ryggen til, fjern et par og bed dem gætte

hvilke bogstaver, der er fjernet.

27


28

leriiaarlugit inissitsertinneqassapput. Atuartut tunuppata

marlussuit peeriarlugit saappatalu eqqoriartillugit.

Inimi taaguutit/atit. Atuartunut pigisat taaguutaat allattorteriarlugit

ikkussortillugit: issiavik, nerrivik, allattarfi ssuaq,

matu il.il.

Atip allatap inuttaa eqqoriarlugu

• Ateq pusitanit makinneqassaaq, atuarlugu inuttaa

oqaluttuaralugu

• Ateq pusitanit makinneqassaaq, naqinnerit malillugit

eqqoriartinneqassaaq, soorlu naqinnerit amerlassusaat,

aallaqqaat, taanerit il.il.

• Naqinnerit malillugit atit klassimi tulleriiaarsigit.

Oqaatsinik Pinnguaatiniittut pinnguaatit arlalissuit immikkut

sungiusarlugit piviusunngortinneqarsinnaapput.

Naggateqatigiiaat taalluartaagassiallu ilinniarlugit anitsiarfi

nni pinnguaatigineqarsinnaapput.

Navne på ting i rummet. Eleverne skriver navn

på tingene og sætter navnekortene ved dem. Fx

stol, bord, tavle, dør, m.m.

Navnekort

• Træk et navn fra bunken, læs og beskriv

personen.

• Træk et navn fra bunken, fortæl om navnet

ud fra bogstaverne: antal, begyndelsesbogstav

m.m.

• Alfabetiser navnene i klassen.

En masse genkendelige lege fra Sproglege kan

øves særskilt og konkretiseres.

Rim og remser samt sanglege øves og leges i

frikvarterer.


Ataatsimut sammisat

Qinikkatut sammisaq pillugu atuakkanik atorniartitsigit

atuartunullu ataasiakkaanut sammisap ilaa

aalaja ngiutsillugu. Atuakkat isiginnaarsigit, atuaritsi atuartunullu

sammisaat titartartikkit qalipatsillugillu aamma

ilusilersortissinnaavatit.

Suliaat atuaqataannut, klassinut allanut ilaatigullu

angajoqqaavinut oqaluttuaritikkit.

Atuarnerit pissarsiffi usut pilersikkit – ullut tamaasa

atuffassineq, pingaartumik atuartunut angerlarsimaffi mminni

atuartorsuunngitsunut. Atuffassineq allannerlu

ataqatigiisikkit. Atuartut oqaluttuaaqqanik atuakkap imaa

tunngavigalugu misilittakkatik aamma isummatik aallaavigalugit

allatsikkit. Peqittakkanik atuakkioritsi!

Oqaluttualiorlutik oqaluttuussigit allattarfi ssuarmut

titartaajutaa. Oqaluttuaq aqagukkut piffi ssap taamaalinerani

nangeqqinneqarsinnaavoq …

Atuffassineq

• Atuakkami pisut pillugit klassi oqaloqatigiuk

• Atuartut – kisimik marlukkaarlutilluunniit – oqaluttuami

pisoq aalajangersimasoq titartassaaat. Oqaluttuartaa

allanneqassaaq

• Titartakkat tamarmik kopeerneqassapput oqaluttuarlu

malillugu tulleriiaarlugit

• Oqaluttuaq taaguuserneqassaaq imaluunniit nutaamik

qulequtserneqassaaq. Atuartut allariarlugu

allatartik pinnersassavaat ataasiinnarmillu kopeerlugu.

Eqqaamallugit: atuakkiortut/allattut, sumiiffi k ullorlu

• Titartakkat katiterlugit qalipallugillu nivinngarneqassapput

• Kopiit atuaqatigiinnut pigisassanngorlugit namminerlu

qalipatassanngorlugit kopeeqqinneqassapput.

Fælles aktiviteter

Lån bøger på biblioteket om valgt emne og

lad eleverne udvælge hver sin del af emnet. Kig

i bøgerne, læs, lad dem tegne og male/farve tegningerne

og lad dem kreere 3-dimensionelt.

Lad dem fortælle om deres produkt for hinanden,

for andre klasser og evt. for forældrene.

Skab litterære ammestunder – højtlæsning

hver dag, specielt for de elever, som ikke er helt

så vant til at få højtlæsning hjemmefra. Knyt

højtlæsning og skrivning sammen. Lad eleverne

skrive små historier ud fra egne erfaringer og

meninger med udgangspunkt i fx den læste

historie. Lav foldebøger!

Fortæl en opdigtet historie, mens du tegner

med streger på tavlen. Historien kan fortsættes i

morgen samme tid …

Oplæsning

• Snak i klassen om begivenheder i bogen

• Eleverne – alene eller i par – tegner en valgt

begivenhed i historien

• Samtlige tegninger kopieres og sættes i rette

rækkefølge

• Historien gives titel eller ny overskrift, som eleverne

skriver, udsmykker og tager enkelt kopi

af. Husk at tilføje: forfattere, sted og dato

• Originalerne samles, farves/males og hænges

op

• Kopierne (sort/hvid) kopieres til klassen, som

selv farvelægger dem.

29


30

Atuagaq atuareeraanni

Atuakkiat aalajangersimaqqissaartumi ataasiinnarmillu

inerneqanngisaannarmat ataani allaqqasut oqallinnermut

sungiusaatigissallugit tulluartuupput.

• Atuakkami pineqartut oqaloqatigiissutigisigit

• Oqariartaatsit aamma oqaatsit nuannersut

eqqumiit sullu oqaloqatigiissutigisigit

• Ilissi nammineq – atuartut ilinniartitsisullu

– assigi saannik misigisasi oqaloqatigiissutigisigik

• Aperiniutinik (kina, suna, qanga, qanoq, sumi)

apersuigit

• Atuartuutitit aperiniutit atorlugit apersuinissaannik

ilinniartikkit, eqimattani apersuitikkit.

Klassip ukiumut atugaa

• Eqimattat atuaqammik atiinik arlalialunnik pissapput.

• Suleqatigiiaat atit immikkut – nuannersunik – inuttaanillu

oqaluttuarinnittumik naggateqatigiiaaliarissavaat

taalluartaagassiaralugillu. Taalliornissamut sungiusaatitut

ass. ‘Aallaqqaaratta’ atorneqartarsinnaavoq

• Atuartoq titartarnianngikkaanni assilillugu pappialami

inissiamut ikkunneqassaaq

• Ateq pillugu taalliaq kusanartumik allanneqassaaq,

suleqatigiillu atsiorlutik ulluliissapput.

Gode råd når bogen er læst

Litteratur har ikke et direkte facit og netop derfor

er nedenstående oplagte til øvelse i debat og

diskussion.

• Snak sammen om handlingen i bogen.

• Snak sammen om sjove og mærkelige udtryk

og ord

• Snak sammen om I selv – både elever og

lærer – har oplevet noget lignende

• Du kan spørge i hv-spørgsmål (hvem, hvad,

hvor, hvorfor, hvorledes, hvornår)

• Lær dine elever at stille samme hv-spørgsmål

i grupper

Klassens årsbog

• En gruppe får antal elevnavne

• Grupperne laver rim og remse af navnet

– med positivt indhold – og gerne med

karakteristiske træk. Syng og digt på evt. fx

’Aallaqqaaratta’ som øvelse til digtningen

• Eleven tegnes, eller der tages digitalbillede,

som sættes på indrammede felt på papiret

• Navneremsen skrives, og gruppen underskriver

og påfører dato.


Akulliit atuarfi anni

Atuagaq klassimi atuareeraanni

• Atuakkami pineqartut oqaloqatigiissutigisigit

• Oqariartaatsit aamma oqaatsit nuannersut

eqqumiit sullu oqaloqatigiissutigisigit

• Ilissi nammineq – atuartut ilinniartitsisullu

– assigi saannik misigisasi oqaloqatigiissutigisigik

• Aperiniutinik (kina, suna, sumi, qanga, qanoq) apersuigit.

• Atuartuutitit aperiniutit atorlugit apersuinissaannik

ilinniartikkit, eqimattani apersuitikkit.

Atuakkap atuareerneranut siunnersuutit

• Allataq genritut allatut allaqqitsiguk

• Allataq pissanganarsaarlugu.

– Assigiinngitsunik nipilersorlugu aamma inunnut

assigiinngitsunut atuffassissutigisassanngorlugu

suliaralugu

• Najukkami atuagassianut allaaseritillugu

• Kassini allani atuartut akisassaannik allataq pillugu

apeqqusiortikkit, ajugaasussarsiortoqarsinnaavoq

• Allatat naatsut atuffassissutigineri immiullugit

klassinut nukarlernut tusarnaartitassatut

• Allataq klassinut allanut oqaluttuareqqitsillugu.

• Atuakkat nalilertikkit.

Mellemtrinnet

Gode råd når bogen er læst i klassen

• Snak sammen om handlingen i bogen

• Snak sammen om sjove og mærkelige udtryk

og ord

• Snak sammen om I selv – både elever og

lærer – har oplevet noget lignende

• Du kan spørge med hv-spørgsmål (hvem,

hvad, hvor, hvorfor, hvorledes, hvornår)

• lad dine elever stille hv-spørgsmål i grupper.

Gode råd når bogen er læst

• Omskriv teksten til en anden genre

• Dramatiser teksten

– Læseteater i forskellige nuancer og til

forskellige målgrupper

• Anmeld i lokale aviser

• Lav opgaver til teksten, som andre klasser kan

svare på og evt. fi nde vindere

• Indspil oplæsning af kortere tekst til mindre

klasser

• Genfortæl teksten til andre klasser.

• Skriv boganmeldelser.

31


32

Atuaqatigiit takorluukkianik

atuareernerinut siunnersuutit

• Oqaluttuaq sunaana? (genria)

• Oqaluttuaq qanoq aaqqissugaava? (sannaa)

• Oqaluttuaq qanoq oqaluttuarineqarpa, aamma

kikkut oqaluttuami ilaatinneqarpat? (oqaluttuartoq

iliuuseqartorlu)

• Oqaatsit qanoq atorneqarpat? (oqaatsit sunniiniutillu)

• Allatap suna imaraa? (imaqarniliorneq)

• Allatami suna pineqarpa? (sammisaq)

Apeqqutit uku atuartut oqaluttuamik allannerini ilua qutaasinnaapput.

Oqaluttualiuutaa oqaluttuarit

Alloriarfi mmi klassini nukarlernut oqaluttuarit allattarfi ssuarmi

titartaajutigalutit.

• Oqaluttuarninni atuartunut titartartiguk

• Atuartut titartakkaminni nammineq oqaluttualiartik

imaluunniit oqaluttuap nanginnera allassavaat

• Atuaqatinut imaluunniit klassinut nukarlernut suliat

atuffassissutigineqarlik saqqummiunneqarlutillu.

Haiku – Japanimiusut taallioriaaseq

Taallioriaatsit assigiinngitsut ilinniartitsisumit ilinniartitsisumut

kalaallisut kopimappini nassaassaapput.

Klassip ukiumut atuagaa

Takukkit alloriarfi nnut allanut siunnersuutit.

• Atuartunik allaatiginninneq, atuaqatit pillugit

taalliorneq

• Atuartut aqqi atorlugit qaammatikkaartumik

allaqqittarneq

• Ingerlaavartumik atuaqatit siuariartornerinik

naliliineq…

Gode spørgsmål når klassen har læst fi ktion

• Hvad er det for en slags historie? (genre)

• Hvordan er historien sat sammen?

(komposition)

• Hvordan bliver historien fortalt, og hvem er

med i historien? (fortæller og aktører)

• Hvordan bliver sproget brugt? (sprog og virkemidler)

• Hvad handler teksten om? (handlingsreferat)

• Hvad drejer historien sig om? (tema)

Disse kan også stilles, når elever skriver fi ktion.

Fortæl en opdigtet historie

Fortæl en historie, mens du tegner med streger

på tavlen hos de yngste på trinnet.

• Lad eleverne tegne til fortællingen samtidig

med, at du fortæller

• Eleverne skriver deres egen historie på papir

eller digter videre på historien

• Oplæsning og fremlæggelse for klassen eller

mindre klasser.

Haiku – Japansk digtning

Ideer til digtning i forskellige undergenrer fi ndes i

lærer-lærer-mappe til grønlandsk.

Klassens årsbog

Se forslag i andre trin.

• Elevkarakteristik, skriftlig digtning om eleverne

• Månedlig videredigtning med elevernes navne

• Løbende evaluering af den enkelte elev, som

klassen ser i udvikling…


Angajulliit atuarfi anni

Atuaqatigiit takorluukkianik atuareernerinut

siunnersuutit

Apeqqutit uku atuartut oqaluttuamik allannerini iluaqutaasinnaapput.

• Oqaluttuaq sunaana? (genria)

• Oqaluttuaq qanoq aaqqissugaava? (sannaa)

• Oqaluttuaq qanoq oqaluttuarineqarpa, aamma kikkut

oqaluttuami ilaatinneqarpat? (oqaluttuartoq aamma

iliuuseqartoq)

• Oqaatsit qanoq atorneqarpat? (oqaatsit aamma

sunniiniutit)

• Allatap suna imaraa? (imaqarniliorneq)

• Allatami suna pineqarpa? (sammisaq)

Atuagaq klassimi atuareeraanni

• Allataq genritut allatut allallugu

• Atuagassiani nuna tamakkerlugu saqqummersartuni

allaatigalugu

• Allatamut apeqqusiorfi galugu allanit akisassanik

• Klassimi apeqqarissaarfi liorluni.

Misissueqqissaarneq soorlu atuakkamik naliliinermut

• Allatamik paasinninneq

– genre

– eqikkaaneq

– sammisaq, ilusaa aqqalu

– avatangiisit

– inuttat

– allattoq, oqariartuutaa, aqqut/sakkoq, saaffi gisat

– atuakkiortoq

• Allatap aaqqissuunnera

– aannaa

– oqaluttuartut inissisimaneri

– oqaatsit

Ældstetrinnet

Gode spørgsmål når klassen har læst eller

skrevet fi ktion

Nedenstående spørgsmål kan bruges, når eleverne

skriver fi ktion.

• Hvad er det for en slags historie? (genre)

• Hvordan er historien sat sammen?

(komposition)

• Hvordan bliver historien fortalt, og hvem er

med i historien? (fortæller og aktører)

• Hvordan bliver sproget brugt?

(sprog og virkemidler)

• Hvad handler teksten om? (handlingsreferat)

• Hvad drejer historien sig om? (tema)

Gode råd når bogen er læst i klassen

• Omskriv teksten til en anden genre

• Anmeld i landsdækkende aviser

• Lav opgaver til teksten, som andre grupper

skal svare på

• Lav diskussionspanel i klassen.

Analyse til evt. boganmeldelse

• Tekstforståelse

– genre

– resume

– tema, form og titel

– miljø

– personer

– afsender, budskab, medie, målgruppe

– forfatteren

• Tekstens teknik

– komposition

– fortæller/synsvinkel

– sprog

33


34

– oqaatsit ataasiakkaat

– assingutitsinerit

– allatap planii

• Sanilliussineq/assersuussineq

– misigisat (takusat, tusakkat, atuakkat)

– oqaluttuarisaaneq, piffi sat

– atuakkiat, sammisat, tusagassiuutinit allanit

– atuakkiortoq, atuakkiortut

• Siuliini taaneqartut qanoq allatamut

attuumassuteqarpat – itisiliineq?

• Allataq pillugu isummersorneq.

Taakkartukkanut nassuiaatit atuarneq pillugu qallunaa tut

atuakkani nassaassaapput aamma kalaallisut najoqqutarineqarsinnaasut

ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut

kopimappini. Malugisariaqarporli misissueqqissaarnermut

najoqqutassiaq eqqarsaqqaarluni atuartunut

atortinneqassammat. Allatap kisimi aalajangersinnaavaa

najoqqutassiami qulequtaaqqat sorliit sammineqarsinnaasut.

Najoqqutassiami qulequttat taakkunanilu immikkoortut

sammisamut tulluartut atukkit, eqqaamallugulu

allatamit tigusanik tunngavilersuineq.

Klassip ukiumut atuagaa

• Ukiup atuarfi usup aallartilaarnerani, qeqqani naalerneranilu

atuartut assilineqassapput

• Qaammatit pingasukkaarlugit klassip qulequttat siunniussaat

tunngavigalugit atuartut tamarmik immikkut

allaatigitinneqartarsinnaapput

• Piffi ssap ingerlanerani pisut aamma atuartut ataasiakkaat

pillugit allattuillattaartoqarsinnaavoq qarasaasiamullu

toqqorterlugit

• Pissarsiat katiterlugit suliareqqillugillu ukiup atuarfi usup

naanerani saqqummiunneqarsinnaapput.

– ordvalg

– sproglige billeder

– tekstens planer

• Sammenligning

– oplevede (sete, hørte, læste)

– historiske, perioder

– litterære, emner, fra andre medier

– forfatter, forfattere

• Hvilke forbindelser har teksten med relevante

nævnte punkter?

• Egen mening om teksten.

Forklaringer til opstillede punkter kan fi ndes i

diverse bøger om læsning og i lærer-til-lærerkopimappe

på grønlandsk. Det skal dog huskes,

at en analysemodel skal bruges med omtanke.

Teksten alene bestemmer, hvilke punkter, der er

egnede til at sætte fokus på. Brug de punkter,

som virker fornuftige i forhold til dit emne – brug

ikke modellen slavisk fra a-z og husk at angive

teksteksempler.

Klassens årsbog

• Godt digitalbillede i begyndelsen, i midten og

i slutningen af skoleåret

• For hvert kvartal skrives der efter klassens

overskrifter eller emner om hver elev i klassen

• Der tages løbende positive notater, historier,

begivenheder m.m. og gemmes på computeren

• Alt samles sammen, redigeres og udgives i

slutningen af skoleåret.


Atuarfi up aviisia

Alloriarfi mmi klassit angajulliit atuarfi up aviisianut isumaginnittussanngortinneqarsinnaapput.

Saqqummersitat

immikkut aalajangersimasumik sammisaqarsinnaapput

genrinik assigiinngitsunik allaatigisat, soorlu: ilanngussaq,

apeqqarisaarneq, atuartartutut allagaq, meeqqanut

unammisitsinerit (saminut/ammut, naqinnernik

pinnguarneq, allanneq il.il.), najoqqutassiat, atuakkianit

tigulaakkat, atuakkanik, nipilersukkanik allanillu naliliinerit

allarpassuillu.

Atuartut atuartitsinermut suliniutaat

Atuarfi it – atuakkanik atorniartarfi k inuiaqatigiillu avatangiisit

peqatigalugit – klassit angajulliit akulerutsissinnaavaat

kommuniminni imaluunniit atuarfi mminni

atuarneq pillugu suliniuteqarnermut.

Suliniutip siunertarisinnaavaa atuartut atuarnermik misigisaqarluarsinnaanissaat

taamalu atuakkianik atuartuunnginneq

pakkersimaarsinnaallugu.

Skolens avis

De ældste klasser på trinnet skiftes til at stå for

skolens avis med fast indhold i forskellige genrer

fx artikel, interview, læserbrev, børneside med

konkurrence (kryds- og tværs, bogstavlege, digtning/fabulering

m.m.), opskrifter, udklip af fi k -

tions tekster, anmeldelser af bog, musik, m.m.

Elevarrangeret læsekampagne

Skoler kan – i samarbejde med biblioteket og

det omgivende samfund – inddrage de ældste

klasser i at starte kommunens eller skolens egen

læsekampagne.

Kampagnen kan have det formål at give eleverne

mulighed for gode læseoplevelser og samtidig

forebygge, at eleverne bliver „bogdroppere“.

35


36

Suliniummut piareersarneq januaarimi aallartinneqarsinnaavoq

ingerlanneqarneralu upernaakkut sapaatip-akunnerini

pingasunik sivisunerpaamillu sisamanik sivisussuseqarsinnaalluni.

Saaffi gisat: klassit tamarmik imaluunniit alloriarffi it aalajangersimasut.

Suliniummik aallarniisinnaapput atuarfi k, atuarnermut

siunnersorti aamma/imaluunniit atuakkanik atorniartarfi

k. Pilersaarusiulernermiit atuartut ilanngutsinnissaat

innersuutiginarpoq.

Pilersaarummut siunnersuut:

• Suliniummi inuttassat niviarsiaqqat nukappiaqqallu

10 (sapernanngippat klassit tamarmik aallartitaqarsinnaapput)

qinerneqassapput. Suliniutip killilersornissaanut

immernissaanullu siunnersueqataassapput,

ikiuutissallutillu

• Suliniutip atuutinnginnerani oqaasertassanik unammisitsineq

• Suliniutip erinarsuutaa atuartut suliaat CD-nngorlugu

• Atuarnermut isumassarsiorfi ssat atuagaaqqat

saqqummersillugit

• Atuakkianik pissarsiorneq (atorniarneq imaluunniit

pisiniarneq) qulequttani ass. makkunani: ersinartut,

takor luukkiat, siunissami pisussat, asanninnilersaarutit

allalluunniit atuartut soqutigisaat atuarusussinnaasaallu

• Aaqqissuinerit allat: ataavartumik atuffanneq, sukkasuumik

atuffanneq, taallianik atuffassineq, atuarnermut

nalunaarsuineq/kisitsineq, qaatilluni atuarneq

il.il.

Forberedelsen af kampagnen kan startes i januar

og selve kampagnen kan vare 3 og max. 4 uger

om foråret.

Målgruppen kan være samtlige klasser eller

udvalgte trin på skolen.

Initiativet kan tages af skolen, læsekonsulent og/

eller biblioteket. Her er ideen at inddrage elever

allerede i planlægningsfasen.

Forslag til planen:

• I januar nedsættes en fokusgruppe bestående

af 10 drenge og piger fra hele trinnet (gerne

et par fra hvert klassetrin), som inspirerer og

hjælper med at sætte rammer og indhold for

kampagnen

• Slogankonkurrence iværksættes før kampagnen

• Plakat udsendes

• Kampagnesang, elevforfattet, udsendes på CD

• Inspirationshæfte “Læse-ideer” udsendes

• Anskaffelse (lån eller indkøb) af bøger inden

for temaerne: gys og gru, science fi ction, kærlighed

og fantastiske fortællinger eller andet,

som eleverne gider og har interesse i at læse

• Andre arrangementer: maratonlæsning,

speedlæsning, lyrikcafé, læsebarometer, læs

hele natten m.m.


Atuarneq pillugu isumassarsiat

Atuarneq oqaluttuarnerlu

Atuffassilluni sivisuneqqusaanneq

Atuaqatigiinni paarlakaajaalluni atuffassineq. Atuartup atuffassinini

unitsikkaangagu saniliata nangittassavaa. Isumaqatigiissutigisiuk

atuartup kapitali ataaseq (takivallaanngitsoq) atuassagaa

imaluunniit atuartup atuarnini maangaannaq kipitissagaa,

taamaalilluni nangitsisussaa piareersimajuaannartillugu.

Oqaluttuarnermik/atuffassinerrnik sungiusaavik

Inoqarpoq atuffarilluinnartunik oqaluttuallaqqivissunillu. Taamatut

piginnaaneqarneq inuup pigereersinnaavaa aammali

sungiusarneqarsinnaavoq. Tusarnaartut tiguarniarlugit periaatsit

assigiinngitsut sungiusarneqarsinnaapput, soorlu: Qaqugukkut

isussunnissaq aamma pissanganarsaarilluni atuarneq.

Sungiusaavimmi inuit arlallit sungiusaasorineqarsinnaapput.

Tamakku atuffassinermik sungiusaasut annikitsunnguamik,

soorlu min. 5 siunnersuutinik assersuutitalinnik saqqummiussitinneqarsinnaapput.

Naalaarfi k

Båndoptagerinik hovedtelefoninillu peqassaaq. Tusarnaagassat

båndit/cd-it assigiinngitsut nalunaarsorneqarfi at. Tusarnaarluni

atuagaq atuarneqassaaq.

Angajoqqaat/aanaakkut aataakkut

oqaluttuaataat nuannernerpaat

Angajoqqaat piumasut periarfi ssaqartullu atuarfi mmut qaaqquneqarsinnaapput

meeraanerminit tusartagaannik – oqaluttuarsiarisaminnik

nuannarinerpaasaminnik – oqaluttuartillugit.

Ideer til arbejde med læsning

At læse og fortælle

Maratonoplæsning/Højtlæsningsstafet

I en fast gruppe, for eksempel en klasse, arran geres

stafet ud fra en egnet bog. Når en elev slutter, tager

sidemanden over. Aftal at hver elev læser et kapitel

(ikke alt for langt), eller lad oplæseren standse midt i

det hele, så kammeraten skal holde sig parat til hver

en tid. Maratonlæsning kan have mange ansigter.

Planlæg selv.

Fortælleværksted

Der er nogle, der er fantastisk gode til at læse og

fortælle historier. Som ved så mange andre „kunstarter“

fi ndes der ud over selve talentet nogle håndværksmæssige

kneb, det kan være godt at kende

til. Hvornår er det godt at hviske, hvordan kan man

trække spændingen i langdrag ved at læse langsomt

og så pludselig slå til med det dramatiske højdepunkt.

Lad forskellige folk være lærere i værkstedet, og giv

eventuelt blot fem minutter til hver til at fortælle om

deres bedste kneb. Meget gerne med afprøvning

bagefter af udvalgte tekster.

Lyttehjørnet

Udstyres med båndoptagere og hovedtelefoner. Liste

over de bånd/cd, biblioteket råder over. Læs eventuelt

bogen samtidig. Det giver gode træning i ordbilleder.

Forældres/bedsteforældres yndlingshistorier

Forældre, der har tid og lyst, kan inviteres til skolen og

genfortælle om deres barndoms favorithistorie.

37


38

Atuakkanik naliliinerit

Atuartut paarlakaajaatillugit atuakkanik atuarsimasaannik

oqa luttuartillugit. Taamaalillutik atuartut tamarmik ukiup

atuarfi usup ingerlanerani ikinnerpaamik pingasut naliliiffi gisinnaassavaat.

Aamma takuuk siuliani qaammammut ataasiarluni

nalileeqqusisarneq.

Sammisanik aalajangersimasunik

atuffassineq

Periarfi ssaqartillugu maluginiutit … (taku, mama, attu, tusaa

…) atortussanngorlugit init piareersarneqarsinnaa voq.

Oqaluttuarfi k

Teqeqqumut issiavik anngajaarsuaq inissinneqarsinnaavoq.

Atuffassisoq/oqaluttuartoq ilisarnaataasinnaasumik nasalerneqassaaq,

taamalu aliikkusersuineq aallartiinnariaavoq.

Pissanganarsarniarlugu atuagaq angisoorsuarmik ungalulerneqarsinnaavoq.

Angajulliit nukarlernik atuffassinissaannut

piukkunnarluarpoq.

Issiavik-kissartoq

Atuakkami inuttaasoq paasisaqarfi giniarlugu atuaqatigiit ilaat

issiavik-kissartumut ingilluni taannaasuusaassaaq. Atuaqatit

apeqqutigiumaagaat atuakkami pisut tunngavigeqqissaarlugit

akiniartassaaq.

Aliortukkersaarneq

„Aliortugaq“ (arsaq tungermik ulillugu) qilaamut nivinngarneqarsinnaavoq.

„Timmissat“ soorlu imangertat qilaamut

nivinngarlugit. Aliortukkersaarutit atuffassissutigineqarsinnaapput

imaluunniit oqaluttuarineqarlutik. Ini tarrajussinnaavoq.

Boganmeldelser

Lad eleverne skiftes til at anmelde en bog. På denne

måde kan alle elever nå at anmelde mindst 3 bøger

i løbet af et skoleår. Læg i øvrigt mærke til tidligere

afsnit om anbefaling af en bog hver måned.

Tema oplæsning

Er der rum for det, kan der skabes sanse …

(se, lytte, lugte …) stemning i lokalet.

Fortællehjørnet

Der placeres en stol (gerne overdimensioneret) i

et hjørne. Oplæseren/fortælleren udstyres med en

„fortællehat“, og underholdningen starter. Det er en

virkningsfuld ide at lægge oplæsningsbogen i et kæmpeomslag.

Det er oplagt at lade ældre elever fortælle

for de mindste.

Den varme stol

Den varme stol bruges til at søge fælles forståelse

for en person, man har læst om. En person i klassen

sætter sig i den varme stol og skal spille den person,

man har læst om. De andre stiller spørgsmål til ham,

og han må så forsøge at udrede sammenhænge, baggrunde,

følelser, årsager til, at det gik, som det gjorde.

Spøgelseshjørnet

Hjørnet dekoreres med et „spøgelse“ (bold ophængt

i loftet, lagen draperes ved hjælp af snore i loftet).

Papfugle (fl agermus?) ophænges. Spøgelseshistorier

fortælles/læses. Der må gerne være dunkelt.


Atuffassineq

Inunnik nuimasunik (tusaamasanik) atuffassititsineq. Soorlu

borgmesteri imaluunniit meeqqat nuannaartunartitaasa ilaat,

soorlu „timersullammak“.

Isersimaartarfi k/atuffassivik

Atuakkanik atorniartarfi up ilaa imaluunniit atuarfi up initaasa

arlaat alianaarsarlugu isersimaartarfi nngortinneqarsinnaavoq.

Inuit assigiinngitsut oqaluttuartinneqarlik/atuffassitinneqarlik.

Angajulliit nukarlernut atuffassitillugit

Atuartut angajulliit – „perlequjaat“ eqqaamallugit – nukarlernut

1.-3. kl. atuffassitillugit nuannisaarnertalimmik. Imaluunniit

spejderit, timersornermik peqatigiiffi it inuusuttortaat allalluunniit

meeqqerivinni atuffassitinneqarsinnaapput.

Arlalinnik atuffassisoqarneq

Atuakkat arlalissuit pissanganarsarlugit arlalinnit atuffassissutigineqarsinnaapput.

Ataatsip atuakkap imarisaa nik atuartoq

allat atuakkami inuttaasut oqaasii eqqarsaa taaluunniit atuaraat.

Taamaaliornermi iluassaaq inuttaasussat ukiumikkut assigiinnginnissaat

atuakkami pineqartumi inuttaasunut naleqqunnissaat

anguniarlugu.

Assilissat seqersittakkat atorlugit atuffassineq

Atuakkat assiliartaat akimmut ersittumut imaluunniit seqersittakkamut

kopeerlugit inimi taarsitinneqarsinnaasumi seqersittarlugit

tigulaakkat aaqqissuunneqassapput. Assiliartat allat

katiterlugit seqersittarnerini oqaluttualiarineqarsinnaapput.

Oplæsning

Lad „utraditionelle“ oplæsere læse op. Det kan fx

være idoler, borgmestre eller idrætsstjerner.

Oplæsningscafé

Lav en del af biblioteket, skolens aula eller et andet

sted om til en café med borde, stole, puder eller hvad

man nu har, gerne lidt intimt. Lad forskellige kendte og

ukendte læse højt eller fortælle eventyr eller røverhistorier.

De store læser for de små

Bed de store elever – endelig også nogle af rødderne

– læse højt for de mindste fra 1. – 3. klasse. Gerne

med hyggesamvær samtidig. Eller lad spejdere, ungdomsafdelinger

i sportsforeningen eller andre grupper

læse højt for byens børnehaver i timen før afhentning.

Højtlæsning i fl ertal – læseteater

Mange bøger egner sig godt til at blive „dramatiseret“,

ved at fl ere personer læser. Én læser de beskrivende

passager, andre tager sig af hver sin persons direkte

tale eller tanker. Det vil være fi nt at lave et sådant

projekt i en blandet gruppe, så personerne passer

aldersmæssigt til deres roller.

Projektorer og oplæsning

Anvend nogle illustrerede bøger, både egentlige børnebøger

og småbørnsbøger. Kopier sider på transparent

eller til computer og arranger ’spot’-oplæsninger

på utraditionelle steder, hvor der kan mørklægges.

Andre illustrationer kan sammensættes, som man

digter en fortælling til.

39


40

Megafoni atorlugu atuffassineq

Igalaamit ammasumiit, tummeqqaniit megafonikkut imaluunniit

højtalerikkut atuffassineq.

Nipituumik atuffassineq

Gruppi ataaseq inuit aqqutigilluartagaanni inisseriarluni (akuersissummik

pissarsereersimallutik) paarlaattaarlutik atuakkamit

atuffassissapput. Megafoni iluaqutigineqarsinnaavoq.

Utoqqarnik atuffassititsineq

Illoqarfi mmi utoqqaat aggersarneqarsinnaapput, nuannarisaannillu

oqaluttuartillugit/atuffassitillugit.

Saqqummersitsinerit

Atuakkanik naliliineq

Nivinngaavik angisooq atuartut naliligaannik ikkussuiffi gineqassaaq.

Atuagapiluunersuaq

Qisuit saattukujuut imaluunniit pappiliarsuit atorlugit atuagapiluunersuarmik

sanagitsi atuakkat aalajangersimasut imarisaasa

ilaanik oqaasertalerlugit imaluunniit oqaluttuamik. Atuagaq

„pattagiaasatut“ isikkulerneqarsinnaavortaaq. Ullormut nutaamik

quppernilertarlugu. Ullumi sumimmita oqaluttuaqassava?

Atuagarsuaq

Atuagaq atugaq ass. A3-tut allisillugu kopeerneqassaaq eqimattamilu

nalinginnarnik angissusilinnik atuagalinnut atuffassissutigalugu.

Atuagaq ilusilik

Atuakkap ilusissaanik sanagit oqaluttualiamillu allallutit. Atuakkap

saqqassaa pappialarsuarmut (kartonimut) titartaruk qiortarlugulu.

Saqqassaata ilusaa malillugu atuakkap quppernissai

Megafon højtlæsning

Brug et åbent vindue, lån en trappe eller en stige og

læs højt gennem en megafon eller en højttaler.

Hjørnelæsning

En gruppe stiller sig op i et befærdet hjørne (har

indhentet accept fra politiet) og skiftevis læser op af

aktuel bog. Megafon kan bruges.

Pensionister læser højt

Indbyd byens pensionister til at komme og læse højt

for elever og voksne af, hvad de synes er gode fortællinger.

Udstillinger

Boganmeldelser

Stor opslagstavle forsynes med elevernes boganmeldelser.

Gigantbog

Lav en kæmpestor bog af tynde træplader eller store

papstykker beklædt med tekster fra udvalg te bøger

eller hele fortællinger. Bogen kan også laves som en

Leporellobog („harmonika-bog“), så den fungerer som

skulptur i sig selv. Hver dag slås op på en tilfældig

„side“. Hvad fortæller bogen i dag?

Storbogen

Kopier anvendte bøger op til fx A3 og læs den op for

en gruppe elever, som har deres egne bog i normal

størrelse.

Formbog

Lav en formbog til et eventyr og skriv et eventyr i bogen.

Vælg den form, din bog skal have. Tegn forsiden

på karton og klip ud. Klip nogle stykker papir efter


suliarikkit. Atuakkiavit ilusaa imarisaanut naleqqussaruk immaqalu

aamma naleqquttunik titartagartalersorlugu. Atuakkiat

klassimi atuarfi usumi imaluunniit atuakkanik atorniartarfi mmi

saqqummersinneqarsinnaapput allanit atuarneqarsinnaanngorlugit.

Saqqummersitsinerit

Illoqarfi ssinni periarfi ssaasuni assigiinngitsuni atuakka nik

saqqummersitsigitsi. Saqqummersitsivissatut „ilimanan ngitsut“

ilanngullugit. Saqqummersitsinerit annikitsun nguusinnaapput

immikkoortitaarlutik. Saqqummersitsinerit atuffassinertalerneqarsinnaapput.

Soorlu piffi ssani aalajangersimasuni.

Sannaviit sulliviillu

Taalliorfi k/allaffi k

Atuarfi mmi atuakkanik atorniartarfi mmi inimiluunniit allami

periarfi ssaasumi allannermik sullivilioritsi. Meeq qanut annerumaanut

iluassaaq skrivemaskinanik qarasaasianillu peqarnissaa.

Suliarisimasat allanut atuffassissutigineqassapput. Kopimaskiinakkoortillugit

suliat saqqummersinneqarsinnaapput.

Sulliviit atuakkiortunik ilitsersuisullit

Suliaqarnermi atuakkiortut siunnersortitut ilitsersuisutullu

atorsigit.

Atuarsimasanut nalunaarsuiffi k (uuttortaat)

Inigisami qitiusumi nalunaarsuiffi mik inissiigitsi (kissarnersiutitut

isikkoqarsinnaavoq). Ullormut quppernerit atuarsimasat

nalunaarsorneqassapput. Assersuutigalugu atuarfi up ataatsimut

atuarnerani ingerlanneqarsinnaavoq.

Atuarnerup qullugiaa

Ullut tamaasa „qullugiaq“ talliartuaartinneqassaaq atuartup

aqqanik atuarsimasaatalu atianik. Klassikkaartuusinnaavoq,

atuarfi k tamakkerlugu imaluunniit atuakkanik atorniartarfi mmi.

formen og klips det sammen til en bog. Skriv et eventyr

til bogen, og lad handlingen passe til bogens form.

Lav evt. tegninger til eventyret. De færdige formbøger

kan hænges op i klassen eller på biblioteket, så andre

også kan læse dem.

Udstillinger

Lav en udstilling af børnebøger alle de steder rundt

om i byen, hvor man kan få lov, også de mere

uventede steder. Udstillingerne kan godt være små

og udvalgte. Suppler eventuelt med oplæsning på

bestemte tidspunkter.

Værksteder og projekter

Digte/skriveværksted

Arrangér et skriveværksted i skolen, på biblioteket eller

hvor det kan lade sig gøre. For lidt større elever er det

en god idé at stille skrivemaskiner eller computere til

rådighed. Resultatet skal læses højt for andre. Måske

kan de udkomme via kopimaskinen, i skolebladet.

Skriveværksted med forfattere

Bed en forfatter om at give gode tips og gode råd før,

under og efter skrivningen.

Sidebarometer

Centralt på stedet monteres et barometer, der dagligt

ajourføres. Fx i forbindelse med en læsekampagne.

Læseormen

For hver bog, der i ugens løb læses, monteres et led

på „ormen“ med elevens navn og bogens titel. Kan

foregå klasse-, skole-, eller biblioteksvis.

41


42

Atuakkanik atorniartarfi k atoruk

Suliassiissutit assigiinngitsut, soorlu erlinnartuutinik ujarlernertut

ilusillit allallu atortussanik qinaasinermi suliassiissutit.

Atuakkat inuttaanik takutitsinerit

Atuakkami inuttarititaasutut atisalersortitsineq.

Sammisalerluni takutitsineq

Atuartut atuakkap sammisaa tunngavigalugu atisalersortinneqassapput.

Sallaatsumik imaluunniit nipaatsumik nipilersuuserluni

takutitsinermi atuakkamit atuffassisoqarsinnaavoq.

Aasaanerani aaqqissuussineq

Aasakkut atuakkanik atorniartarfi up silataani aamma Inuiattut

ullorsiorfi tsinni imalunniit sila kiatsillugu silaannarmi aaqqissuussisoqarsinnaavoq.

Atuakkiortunik pulaartoqarneq

Najugarisami atuakkiortumik qaaqqusigitsi atuakkiaanillu aalajangersimasumik

oqaluttuartillugu.

Assilissat

Atuagaq atuarsimasaq titartaganngorlugu (tegneserialiaralugu)

atua ganngortiguk. Assilissat angisuut atuakkap imarisaa nik

inuttaanik imallit nivinngarneqarsinnaapput.

Oqaluttuatoqqat ilisarnaataat

Nuna, illut, sissaq imarlu titartarneqassapput titartagarlu

iikkamut nivinngarneqassaaq. Oqaluttuatoqqaat malillugit

inuttassaanik allanillu titartaagitsi qalipaallugit, qiortaallusi

najugaqarfi liamullu ikkussuullugit.

Brug biblioteket

Opgavesæt med skattejagtlignende opgaver i materialesøgning.

Modeopvisning

Klæd dig ud som personen i en bog.

Tematisk modeopvisning

Eleverne klæder sig på efter tema i en bog, som en

læser op af mens opvisningen står på med ’blød’ eller

stille baggrundsmusik.

Sommerarrangementer

Arrangement foran biblioteket på en varm sommerdag

eller på nationaldagen eller en anden god dag kan der

laves et arrangement ude i det fri.

Forfatterbesøg

Inviter en lokal forfatter og lad vedkommende fortælle

om en bestemt bog eller en del af forfatterskabet.

Billeder

Lav en tegneserie over en bog. Stort vægbillede som

fortæller om en bog/personer fra bøger.

Figurer fra gamle grønlandske fortællinger

Tegn et stort landskab med boligbygninger, strand og

hav og hæng det op på væggen. Lad eleverne tegne

fi gurerne, farve dem, klippe dem ud og lime dem op

på ’billedet’.


Oqaluttualiat

Oqaluttualiarpalaartumik illoqarfi liorlusi titartaagitsi iikkamullu

nivinngarlugu. Inuttassaanik titartaagitsi qalipaallusi qiortaallusi

ikkussuullugillu illoqarfi liassinnut. Soorlu torulliit, ilisiitsut,

qungussutariat, kunngissat assigisaallu.

Atuffassineq titartagartalersorlugu

Ilinniartitsisup allalluunniit atuffassinerani tusarnaartut tusarnaakkatik

malillugit titartaassapput, kingorna saqqummersitassanik.

Atuakkap saqqaanik titartaaneq

Atuagaq atuarsimasat tusarsimasalluunniit aallaavigalugu atuakkamut

saqqaritikkusussinnaasannik titartaagit. Eqqaamallugu

atuakkap atuakkiortullu aqqi inissaqassammata.

Isiginnaagassiat

Isiginnaartitsineq

Atuakkanik atorniartarfi k isiginnaartitsiffi usinnaavoq. Soorlu

inuusiat atorlugit isiginnaartitsineq atuakkalluunniit pissanganarsaarlugit

atuffassissutigalugit.

Isiginnaartitsissummik allanneq

Atuartut isiginnaartitsissummik naatsunnguamik allaa tiginnitsillugit.

Isiginnaagassiaq atuakkanut tunngatinneqarsinnaavoq.

Isiginnaagassiorneq

Suleqatigiinnik (ukiumikkut assigiinngissinnaapput) atuakkamit

oqaluttuamik isiginnaagassanngorlugu su ngiusaaneq. Eqqaamallugu

isiginnaartitsinermi aamma atuffassineq pingaartinneqarnerusinnaammat.

Atuffassinerup ilaani atuffassinerup

ilaani piukkunnarnerpaat inuttalerlugit takutitsissutigineqarsinnaapput.

Eventyrfi gurer

Tegn et stort eventyrland med landskab og bygninger

og hæng det op på væggen. Lad eleverne tegne eventyrfi

gurerne, farve dem, klippe dem ud og lime dem

op på eventyrvæggen. Eks. på eventyrfi gurer: hekse,

trolde havfruer, prinser, prinsesser, feer, drager, konger,

dronninger, frøer m.m.

Illustreret højtlæsning

Mens læreren eller en anden læser højt, tegner og

maler tilhørerne deres indtryk, og senere udstilles

resultatet.

Tegn en forside

Tænk på en bog, du har læst/hørt, og lav en tegning,

der kunne være bogens forside. Husk at forsiden skal

indeholde bogens titel og forfatter.

Drama

Teater

Skolebiblioteket kan evt. danne ramme for teaterforestillinger,

dukketeater eller dramatiseret højtlæsning.

Skriv et skuespil

Lad eleverne forfatte et kort skuespil. Skuespillet kan

evt. have noget med bøger at gøre.

Dramatiseringer

Lad en gruppe (gerne aldersblandet) dramatisere en

fortælling fra en bog og bagefter vise resultatet for et

publikum. Husk, at en dramatisering også kan være

en „rammefortælling“, hvor det først og fremmest

drejer sig om højtlæsning med blot de mest egnede

episoder visualiseret af fl ere personer.

43


44

Pissanganarsaarineq

Oqaluttuat/oqaluttualiat/oqaluttuatoqqat pissanganarsarlugit

inuusanik inuttalerlugit isiginnaagassiarineqarsinnaapput.

Tusarnaagassiorneq aamma periarfi ssaavoq.

Nipilersorneq

Rapperneq

Atuagaq tusaamasaq aallaavigalugu rapperutissamik taalliorit.

Imaluunniit atuarneq pillugu rapperutaasinnaasumik taalliorit.

Erinarsuutit

Atuakkap imarisaanut tunngasinnaasunik erinarsuusioritsi.

Dramatik

Fortællinger/eventyr/sagn dramatiseres, evt. som

dukke eller stangdukketeater. Hørespil er også en

mulighed.

Musik

Rap

Lav en rap-tekst med udgangspunkt i en episode fra

en kendt (børne)-bog. Eller lad rap-teksten handle om

„at læse“.

Musik

Lav sange, der kan indgå i handlingen fra en bog.


Atuakkanik allattuiffi k

Ilinniartitsisumut atuakkanik

allattuiffi k

Atuakkanik allattuiffi mmi ilinniartitsisutut allanneqarsinnaapput:

• klassip atuagai (atuakkiortut, allatat)

• atuartut atuarnerminni misilittagaat

• atuarnermi eqqarsaatersuutigisat

• allatani issuakkat sulinermi atoqqitassat.

Læselog

Læselog til læreren

I læseloggen kan du som lærer registrere bl.a.:

• hvad klassen læser (forfatter, tekst)

• personlige og faglige oplevelser af elevers læseindtryk

• tanker som dukker op i forbindelse med læsningen

noteres

• centrale citater fra teksten, som gør indtryk, understreges

eller skrives/noteres til videre arbejde.

45


46

Atuakkat

Kan lånes fra Udlånssamlingen i Inerisaavik:

37.1489 Kalaallisut sulliviit

Kan rekvireres fra Inerisaavik – lagervare:

Abelsen, Abia:

2004: Allaasakkat, Ilinniusiorfi k

Blytmann, Augusta & Ruth:

2000: Takuss Utiss – Oqaatsinik malussarissaaneq, Atuakkiorfi

k Ilinniusiorfi k

Grønvold, Naja:

2005: Erinarsuutit pinnguaatit – ilinniartitsisup atua gaa. Ilinniusiorfi

k Undervisningsmiddelforlag

Lynge, Hans Anthon:

1995: Naggateqatigiiaat, Ilinniusiorfi k

Lynge, Hans Anthon:

1997: Nal- Atuartalerpunga 1, Ilinniusiorfi k

Lynge, Hans Anthon:

1997: Sinif- Atuartalerpunga 2, Ilinniusiorfi k

Scheuer, Carsten:

1998: Aviisiliorta. Atuakkiorfi k Iliniusiorfi k

Findes på skoler:

Frost, Jørgen & Lønnegaard, Annette:

2002: Oqaatsinik Pinnguaatit, Ilinniusiorfi k

Lærer-lærer-kopimapper, hvor undervisningsforløb om læsning er

beskrevet.

Mere inspirations læsning til voksne:

Bogen om læsning – set i et udviklingsperspektiv II, Munksgaard

og Danmarks Pædagogiske Institut 1989

Læsning i folkeskolen – Styrk indsatsen for at fremme elevernes

læsefærdigheder, Danmarks Evalueringsinstitut, eva@eva.dk,

www.eva.dk

Læsning i folkeskolen – Indsatsen for at fremme elevernes

læsefærdigheder, Danmarks Evalueringsinstitut, eva@eva.dk,

www.eva.dk ISBN 87-7958-248-6

Litteratur

Brandt-Pedersen, Finn & Rønn-Poulsen, Anni

2001: Metode bogen – Analysemetoder til litterære tekster,

Forlaget Bindestreg (1982)

Brudholm, Merete:

2002: Læseforståelse – hvorfor og hvordan. Alinea

Christensen, Nina m.fl ./allallu:

2004: Mod forventning. Analyser af nyere børne- og ungdomslitteratur.

L&R Uddannelse

Frost, Jørgen & Lønnegaard, Annette:

Sproglege, Psykologisk Forlag

Hansen, Thomas Illum:

2004: Procesorienteret litteraturpædagogik. Dansklærerforeningen

Jakobsen, Birgitte m.fl ./allallu:

2004: Grønlænder og Global – grønlandsk sprog, litteratur og

medier i 25-året for Hjemmestyrets indførelse. Ilisimatusarfi k

Juhl-Petersen, Margrethe:

1987: Sglaj? Skal vi lege, om udvikling og opmærksomhed,

Special-pædagogsik Forlag

Kaspersen, Peter:

1998: Tekstens stemmer – Antologi. Dansklærerforeningen

Skardhamar, Anne-Kari:

2003: Litteraturundervisning – teori og praksis. Oversat og

bearbejdet af Birte Eskelund. Gyldendalske Boghandel, Nordisk

For-lag A/S Copenhagen

Steffensen, Bo

2005: Når børn læser fi ktion. Grundlaget for den nye litteraturpædagogik.

3. udgave 1. oplæg Akademisk Forlag, København

Sørensen, Birte

2001: Litteratur og fortolkning – forståelse og fortolkning.

Alinea A/S København

Uhrenholdt, Gorm

1993: Læsning – kvalifi cerende praksis på forskellige alderstrin.

1. oplæg i 1992, Kroghs Forlag A/S og Jørn Offset A/S

Kolding


Atuarneq pillugu

isumassarsiorfi k

manna aallarniutaavoq.

Piviusunngortitsineq

aamma illit

akisussaaffi gaat.

Atua’allak – Atuarfi k/Skolen

Atuarususseqartitsiniaaneq/Læselystkampagne

Atuarnermut isumassarsiorfi k/Idekatalog om læsning

Atuakkiortut/Forfattere: Biggi Nielsen & Sidsel Løhndorf Morving

Assit/Foto: Leiff Josefsen

Ilioqqaasoq naqiterisorlu/Grafi sk opsætning og trykning: Nunatta Naqiterivia A/S, 2007

© Inerisaavik 2007

Ilusaa siulleq, siullermik naqinneqarnera 600-nngorlugu

1. udgave, 1. oplag, 600 eksemplarer

ISBN: 978-87-585-1137-7

Inniminn.nr./Bestillingsnr.: 6139-03

Dette idekatalog

om læsning er en

start. Eff ektuering

og virkeliggørelse er

også dit ansvar.

Tamatigut innimigisassaq

Atuakkamik matuminnga immikoortuinilluunniit nuutiterilluni allatulluunniit assiliilluni, aamma radiukkut tv-kulluunniit

aallakaatitsilluni, saqqummiussisoqassanngilaq Inerisaavik allakkatigut akuersisimatinnagu.

Matumani pineqanngilaq tigulaarilluni issuaasinnaaneq atuakkap eqqartorneqarnerani allaaserineqarneranilu.

Alle rettigheder forbeholdes

Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse, herunder ved radio- eller fjernsynsudsendelse, af denne bog eller afsnit af

den uden Inerisaaviks skriftlig samtykke er forbudt. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i omtale og anmeldelser.

47

More magazines by this user
Similar magazines