Nordens apostel: - Foreningen Norden

www2.norden.no

Nordens apostel: - Foreningen Norden

PÅ KRYSS OG TVERS I NORDEN

Den lange sandstrand i Kalajoki er unik for finske forhold, og de lokale kalder den også stolt “Nordens Riviera”. Her findes både

badehotel, campingplads, vandland for børn, golfbane, naturstier og meget mere.

Vi lejede cykler, og lidt senere trillede vi afsted

til Brudhäll, øens fine hotel og restaurant

i rødmalet træ lige ved vandkanten. Her nød

vi lækker aftensmad på terrassen. Solen stod

endnu højt på himlen, og vandet klukkede

under gulvplankerne. Livet er ikke det værste

man har!

Kökar kunne nemt give stof til en hel

artikel. Her lå for eksempel i 1400-tallet et

franciskanerkloster, lige hvor den nuværende

kirke er bygget. Hvert år i begyndelsen af juli

fejrer man en økumenisk Franciskusfest, der

samler hundredvis af deltagere fra hele verden.

På øen ligger også Otterböte, en sæljægerboplads

fra bronzealderen. Forfatteren Ulla-Lena

Lundberg stammer fra Kökar. Læs hendes bog

”Leo” om den ålandske sejlskibsepoke!

VASA OG KALAJOKI

Fra Kökar fortsatte vi med færgen til Galtby på

Korpo, en af øerne i den åbolandske skærgård.

Fra Korpo går der en lille færge videre til Nagu,

hvor en gammel klassekammerat meget passende

har slået sig ned. Vi mødtes igen et par

dage senere til stort skolejubilæum i min fødeby

Vasa, i Österbotten ved den finske vestkyst.

Vasa ligger ved Kvarken, det smalleste

sted i den Botniske bugt. Kvarkens skærgård

kom i 2006 med på Unescos liste for verdens

naturarv, på grund af usædvanlige geologiske

processer i forbindelse med istiden. Da

dannedes blandt andet De Geer-morænerne,

såkaldte vaskebrætsmoræner.

Fra Vasa gik turen videre nordpå. Vores

næste mål var Kalajoki – Finlands eneste store

sandstrand med klitter, og derfor berømt og

velbesøgt. Nordens Riviera kalder de lokale i

al beskedenhed området. På ægte finsk hedder

klitterne ”hiekkasärkät”, hvilket kan være

praktisk at vide med hensyn til kort og skilte,

da egnen er rent finsksproget.

Uleåborg lidt længere nordpå er en flot by

med 130.000 indbyggere, universitet og livlig

torvehandel. Kig endelig indenfor i saluhallen!

Her sælges mange delikatesser, og laksesuppen

koster kun halvdelen af prisen på torvets

udendørsrestauranter.

Vi fortsatte vejen rundt om den Botniske

bugt. Grænsebyen Haparanda er et stop værd.

Egnens magnet, det nye Ikea-varehus, trækker

kunder i fulde busser langvejs fra. Byen har en

sjov blanding af svensk og finsk kultur.

Luleå derimod er genuint svensk. Gammelstads

kyrkstad med sine 408 rødmalede

’kyrkstugor’ er den rene idyl. Den er velfortjent

kommet med på Unescos liste for verdensarv.

HØJE BJERGE OG DYPE DALE

Fra Luleå gik turen videre sydpå. Listen over

svenske vandrerhjem viste et smukt sted i

Burträsk. Vejen dertil så nem ud på kortet,

men vi brugte lang tid på små grusveje uden

skiltning, indtil vi endelig fandt frem til den

flotte rødmalede bygning. Burträsk er kendt

for sin Wästerbottensost, som vi dog aldrig

nåede at få smagt.

Næste stop var Höga Kusten mellem

Örnsköldsvik og Kramfors, også den med på

Unescos verdensarvsliste. Her kan man snildt

bruge flere dage.

Mens kysten på den finske side af Kvarken

er næsten flad, viser Höga Kusten som navnet

fortæller helt anderledes imponerende landskaber.

Der er høje bjerge og dybe dale. Højest

er Skuleberget, 294 meter over havet. Oppe

fra toppen har man en formidabel udsigt over

landskabet. Men mindst lige så flot er det at

opleve de mange små røde huse i landsbyerne

ude ved selve kysten.

Fra Sundsvall kørte vi stik vest mod Trondheim,

og den sidste uge af ferien brugte vi på

Trondheim og vejen ned langs kysten, hvor vi

så flere af de uendelig flotte landskaber Norge

kan byde på. Den sidste nat slog vi teltet op ved

Moysand udenfor Grimstad. På dansk lyder

begge navne som det modsatte af smukt, så vi

var jo nødt til at opleve det live. Men heldigvis

levede de slet ikke op til sine navne.

Vi kom tilbage til Danmark Sankthansaften,

og kunne i de sidste timer af turen skimte

mange bål i natten. I små tre uger havde vi kørt

6000 kilometer og sejlet med i alt 16 færger. Og

efter hjemkomsten kunne vi endnu en gang

bekræfte hinanden i hvor smukke de nordiske

lande er!

Læsetips:

”Ytterst. Kökar mitt i havet” (2005), af

Katarina Gäddnäs (forfatter og tillige den

lokale præstekone)

”Leo” (1989) af Ulla-Lena Lundberg

Nyttige websider:

www.alandstrafiken.ax/farjorna.htm

www.kokar.aland.fi

www.kvarkenguide.org

www.kalajoki.fi

www2.lulea.se/gammelstad

www.burtrask.com

www.hogakusten.com

www.sommarhagen.com

www.tannforsen.com

www.norden.no 02/2008 5

More magazines by this user
Similar magazines