Aktiv med kronisk sygdom.pdf - Herlev Kommune

patientuddannelse.info

Aktiv med kronisk sygdom.pdf - Herlev Kommune

Aktiv med

kronisk sygdom

MERE INFORMATION

Se hjemmesiden www.patientuddannelse.info

KONTAKTOPLYSNINGER

Senior projektkoordinator Nicolaj Holm Faber

telefon 22 67 10 12

e-mail: nhf@sundkom.dk

Senior projektkoordinator Lea Dunkerley

telefon 22 66 26 71

e-mail: la@sundkom.dk

Workshoppen Aktiv med kronisk sygdom udbydes

i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning

og Sundhedsstyrelsen.

Workshop til mennesker med kronisk sygdom

• Har du deltaget i et kursus i Lær at leve med kronisk

sygdom eller Lær at leve med kroniske smerter

• Har du brug for ny inspiration til at blive mere aktiv ude

blandt andre

• Ønsker du afklaring om din tilknytning til

arbejdsmarkedet


Aktiv med kronisk sygdom

Har du deltaget på kurserne Lær at leve med kronisk sygdom eller

Lær at tackle kroniske smerter, så har du mulighed for at deltage i

dagsworkshoppen Aktiv med kronisk sygdom.

Aktiv med kronisk sygdom arbejder vi med at skabe balance i

hverdagen. Balance mellem ude- og hjemmeliv, og vigtigheden af at

være aktiv på de rette præmisser, hvor der tages stilling til ønsker og

muligheder, i stedet for krav og begrænsninger.

Når vi taler om arbejdsmarkedet, så mener vi alt meningsfyldt arbejde

lige fra fuldtidslønnet arbejde over forskellige fleksible arbejdsordninger

til frivilligt ulønnet arbejde.

Alle er lige – også instruktørerne

Som du kender det fra Lær at …-kurserne, er det afgørende, at alle

deltagerne kender til udfordringerne ved at leve med kronisk sygdom.

Det indebærer, at det er mennesker, der selv har oplevet udfordringerne

ved at være aktiv med kronisk sygdom. De ved altså, ”hvor skoen trykker”

og har selv arbejdet med at skabe balance ved at fordele ressourcerne

på en hensigtsmæssig måde.

”Jeg har længe haft lyst til at søge flexjob. Nu

har jeg fået modet til at gøre noget ved det!”

”Jeg har opdaget, at jeg kan bruge min hobby

til et meningsfyldt frivilligt arbejde!”

Sådan foregår det

Workshoppen varer 4 timer inkl. pauser. Jeres arbejdsform vil veksle

mellem foredrag fra instruktørerne, erfaringsudveksling, øvelser og

individuelt arbejde.

I pauserne vil der være rig lejlighed til at tale med deltagere, du kender fra

Lær at …-kurserne og møde andre, der har samme udfordringer som dig.

Ingen talepligt, men tavshedspligt

På workshoppen vil I komme ind på emner, der er aktuelle for dit liv og

din situation. Men du vil ikke blive presset til at fortælle mere om dig selv,

end du ønsker.

Du kan nøjes med at lytte, hvis du har det bedst med det.

Til gengæld skal det, der bliver sagt på workshoppen, behandles

fortroligt. Det betyder, at du ikke må fortælle videre, hvad du får at vide

om medkursisters private forhold.

På workshoppen arbejdes der med følgende emner:

• En ny arbejdsidentitet

• Find dine kompetencer

• Støttemuligheder

• Kommunikation med arbejdsgiver og kollegaer

• Netværk og familie.

Sådan kommer du med

Kontakt din kommunes sundhedsafdeling eller se på kommunens

hjemmeside, hvornår du kan deltage i en på workshop.

”Det er gået op for mig, at jeg har været meget

egoistisk over for mine nærmeste ved stædigt

at holde fast i mit fuldtidsjob, selv om jeg så er

smadret, når jeg kommer hjem. Nu vil jeg have

en bedre balance mellem arbejde og fritid!”

More magazines by this user
Similar magazines