Håndbog om Miljø og Planlægning - Naturstyrelsen

www2.sns.dk

Håndbog om Miljø og Planlægning - Naturstyrelsen

MiljøstyrelsenSkov- og NaturstyrelsenHåndbog omMiljø og Planlægning– boliger og erhverv i byerne


4Håndbog om Miljø og Planlægning


Forord5Håndbog om Miljø og Planlægning udkom første gangi 1991. Den indeholder gode råd om, hvordan den fysiskeplanlægning og miljøadministrationen kan indgå iet samspil og være med til at sikre et godt bymiljø.Håndbogen er nu revideret, og indholdet afspejler devæsentligste problemer i samspillet mellem miljø ogplanlægning i byerne, som kommunerne står overfor idag.Trafikken giver anledning til stigende miljøproblemer ibyerne. Hvordan kommunerne gennem planlægningenkan medvirke til at reducere trafikken, er derfor en vigtigdel af den reviderede håndbog. Et andet vigtigtemne er byernes omdannelse. En stor del af byudviklingensker i dag på arealer, der allerede er udnyttet.Hvordan denne omdannelse kan finde sted, og hvilkeproblemer man skal være opmærksom på, er derfor ifokus.Håndbogen er skrevet med baggrund i gældende loveog bekendtgørelser. Imidlertid står tiden jo ikke stille.Lige nu er det jo strukturreformen, der fylder meget idebatten om det offentliges opgaver. Og i konsekvensaf den skal stort set samtlige love på Miljøministerietsområde ændres. Men selvom der kommer en nymyndighedsstruktur, består udfordringerne på plan- ogmiljøområdet fortsat. De spørgsmål, som Håndbog omMiljø og Planlægning beskriver, har derfor relevansbåde i den eksisterende og den nye struktur.Samtidig skal man være opmærksom på, at der løbendesker ændringer af love, bekendtgørelser og vejledninger– senest er der udsendt en ny bekendtgørelseom godkendelse af listevirksomhed.Så selv om denne håndbog har alle håndbøgers svaghed– at blive forældet – så håber jeg, at den vil blivebrugt som den er tænkt, som en idébank med gode rådtil, hvordan man kan løse mange af de miljø- ogplanlægningsproblemer, som vi står overfor i dag.Håndbogen er blevet til i tæt kontakt med et stort antalamter og kommuner, ligesom f.eks. Dansk Industriogså har bidraget med værdifulde oplysninger.Håndbogen binder ikke nogen. Men med sine henvisningertil relevante love, bekendtgørelser og vejledningerog sine ideer til god planlægning og god miljøadministration,kan den forhåbentlig være til inspirationfor både myndighederne og andre.Connie Hedegaard


IndholdAfsnit 1Indledning 12• Læsevejledning 13Afsnit 2Samspillet mellem plan- og miljølovgivning 162.1 Plan- og miljølovgivningen 16• Planloven 16• Miljølovgivningen 16• Lov om miljøvurdering af planer og programmer 182.2 Samspillet mellem de to lovområder 20• Etablering af potentielt forurenende virksomheder 20• Omdannelse af eksisterende erhvervsområde 20• Konsekvensområder omkring miljøbelastende aktiviteter 21Konsekvensområder i regionplanlægningen 21Konsekvensområder i kommuneplanlægningen 212.3 Relevante bestemmelser i planloven 24• Regionplaner 24Byvækst, særlige beliggenhedskrav og udlæg afkonsekvensområder 24Anlæg omfattet af VVM (vurdering af større anlægsvirkning på miljøet) 24Bygherreansvar 25Forslag til regionplantillæg 25Miljøgodkendelse 25• Kommuneplaner 26Kommuneplanstrategi 26Hovedstruktur 26Rammer 27Byomdannelsesområder 27• Lokalplaner 27Særligt om støjbeskyttelse i lokalplaner 28Lokal Agenda 21 292.4 Relevante bestemmelser i miljølovgivningen 30• Godkendelser til lokalisering af forurenende virksomhedog aktiviteter 30Godkendelse til etablering af listevirksomhed 30Er de planlægningsmæssige forhold bragt i orden? 30Udarbejdelsen af godkendelsen 30Fastsættelse af godkendelsesvilkår 30Virksomheder i erhvervsområder 31Udvidelser og ændringer på listevirksomheder 31Store tekniske anlæg 31Tilladelse til etablering af virksomhed i henhold tilbranchebekendtgørelse 31Andre virksomheder 32Tilladelse til nedgravning i og udledning på jord afforurenende stoffer 32Krav til placeringen af spildevandsbelastende virksomhed 33Tilladelse til udledning af spildevand, herunder overfladevand 33• Tilsyn med forurenende virksomheder og aktiviteter 34Tilsyn og påbud vedrørende særligt forurenende virksomheder 34Beslutninger vedrørende forurenede arealer 34Kortlægning af forurenede grunde 35Hvilke arealer kan være forurenede? 35Afmelding af kortlagte grunde 35Skal der altid ryddes op? 35Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer(Risikobekendtgørelsen) 36• Andre miljøbeslutninger med planlægningskonsekvenser 37Beslutninger om forureningsfølsomme funktioner, somnormalt ikke er lokalplanpligtige 37Vandindvinding 37Naturbevaring, rekreative arealer 37Mindre boligbyggeri 372.5 Trafik, miljø og fysisk planlægning 39• Trafikken er et væsentligt miljøproblem 39• Mål for trafik og miljø 39• Direktiv om støj og national vejstøjstrategi 39• Virkemidler efter planloven 40Regionplanerne 41Kommuneplanerne 41Lokalplanerne 43Byggesagsbehandling 44• Andre virkemidler m.v. 44Kollektiv trafikplaner 44Trafik- og miljøhandlingsplaner 46Vejbestyrelser 46Miljølovgivning 46Støjkortlægning og støjhandlingsplaner 47Miljøzoner 47Planlægning for cykeltransport 47Parkér og rejs 48Parkeringspolitik 48Samarbejde med arbejdspladser og erhvervslivet 48Kørselsafgifter 48Afsnit 3Model for adskillelse af forskellige aktiviteter -afstandszoning 50• Virksomhedsklassifikation 50• Klassifikation af virksomheder i eksisterende områder 51• Klassifikation af virksomheder i nye områder 52• Afstandszoning 53• Afstandszoning og udstykning 54• Anvendelsesbestemmelser ved zoning af erhvervsområder 546Håndbog om Miljø og Planlægning


7Afsnit 4Model for lokalisering af forskellige aktiviteter iforhold til trafik - arealklassificering 56• Rette virksomhed på rette sted 56• Inspiration fra Holland 56• En pragmatisk dansk metode 57• Første trin 58Virksomhedsklassifikation - byintegrerbarhed og trafikalebehov 58• Andet trin 60Arealklassifikation - beliggenheds- og tilgængelighedsprofilerfor relevante områder 60En simpel metode til bestemmelse af områders beliggenhedsogtilgængelighedsprofil 62Udvidet metode til bestemmelse af områders beliggenhedsogtilgængelighedsprofil 63Tilgængelighedsprofilen er dynamisk 65• Tredje trin 66Lokaliseringsmodel – en sammenstilling af areal- ogvirksomhedsklassifikationerne 66• Fjerde trin 67Trafikkens lokale miljøbelastning bør også nedbringes ogøvrige byplanforhold inddrages 67• Femte trin 67Udformning af generelle retningslinier for lokalisering ogkonkrete anvendelsesbestemmelser 67Afsnit 5Anvendelsesbestemmelser for områder tilerhverv 70• Opdatering af eksisterende planbestemmelser for at undgåmiljøkonflikter 70Rene boligområder 71Boligområde med mulighed for erhverv 71Blandet bolig- og erhvervsområde 71Centerområder 71Områder for håndværk og lettere industri 71Industriområde 72Områder til virksomhed med særlige beliggenhedskrav 72• Udvikling af nye planbestemmelser, der matcher bygnings- oglokaletype samt trafikale behov 72Regionplaner 72Kommuneplaner 73Lokalplaner 73• Blandet byområde – center, bymidte, brokvarter 73Formål og intentioner med området 73Kommune- og lokalplanbestemmelser 74• Erhvervsområde i byen 74Formål og intentioner med området 74Kommune- og lokalplanbestemmelser 74• Erhvervsområde på kanten af byen 75Formål og intentioner med området 75Kommune- og lokalplanbestemmelser 75• Motorvejsnære erhvervsområder uden for byen 75Formål og intentioner med området 75Kommune- og lokalplanbestemmelser 75Afsnit 6Planlægningssituationer - eksempler på samspilmellem miljø og planlægning 78• Karakteristik af planlægningssituationen 78• Samspilsproblemer 78• Registrering af miljø- og planforhold 78• Målsætninger 78• Planløsninger 78Samspilsproblemer og planløsninger 796.1 Overordnet planlægning af kommunens erhvervsområder80• Karakteristik af planlægningssituationen 80• Samspilsproblemer 81• Registrering af miljø- og planforhold 81Kortlægning af erhvervsområdernes rummelighed ogtilgængelighed 81Klassificering af virksomheder i forhold til transportbehov 81• Målsætninger 81Begrænsning af miljøbelastning fra trafik 81Begrænsning af arealforbrug til byformål 82• Planløsninger 82• Konkrete eksempler 836.2 Planlægning af ældre blandet område med overvægtaf erhverv 89• Karakteristik af planlægningssituationen 89• Samspilsproblemer 89• Registrering af miljøforhold 89Luftforurening 89Jordforurening 90Kortlægning af jordforurening 90• Målsætninger 91Luftforurening 91Jordforurening 91• Planløsninger 91Genanvendelse af forurenet jord 91Luftforurening 92Lokalisering og klassificering 92Zoning 92• Konkrete eksempler 93


86.3 Planlagte håndværks- og industriområder 97• Karakteristik af planlægningssituationen 97• Samspilsproblemer 97• Registrering af miljøforhold 97Trafik 97Nabogener 98• Målsætninger 98• Planløsninger 98Ændret anvendelse 98Trafikplanlægning 99Parkeringsnormer 99Nabogener mellem virksomheder 99Etablering af støjvold 99• Konkrete eksempler 1016.4 Omdannelse af et ældre blandet område medovervægt af boliger 102• Karakteristik af planlægningssituationen 102• Samspilsproblemer 102• Registrering af miljøforhold 102• Målsætninger 103Støj 103• Planløsninger 103Kommuneplanrammer og forbud efter §12, stk. 3 103Forbud efter § 14 103Ændret anvendelse og overtagelsespligt for kommunen 103Ekspropriation 103• Konkrete eksempler 1046.5 Byomdannelse af ældre centralt beliggende erhvervsområde107• Karakteristik af planlægningssituationen 107• Samspilsproblemer 107• Registrering af miljøforhold 107Trafikbelastning 107Støj fra aflæsning af varer 108• Målsætninger 108Trafikbelastning 108• Planløsninger 109Kommuneplanrammer 109Etablering af støjafskærmning mellem butik og støjfølsomanvendelse 109Tilgængeligheds profil 109• Konkrete eksempler 1106.6 Gradvis byomdannelse med trinvis støjdæmpning 113• Karakteristik af planlægningssituationen 113• Samspilsproblemer 113• Registrering af miljøforhold 113Registrering af støj fra eksisterende virksomheder 113• Målsætninger 114• Planløsninger 114Funktionsintegreret planlægning 114Ændring af kommuneplanens rammebestemmelser 115Rækkefølgebestemmelser i kommuneplanen 115Krav om grundejerforening 115Sikring af offentlighedens adgang til vandet 115Overgangsordning for støj 115• Konkrete eksempler 1166.7 Vurdering af miljøfølsomhed for andet end boliger 120• Karakteristik af planlægningssituationen 120• Samspilsproblemer 121• Registrering af miljøforhold 121• Målsætninger 121Støj 121• Planløsninger 121Klassificering efter miljøfølsom anvendelse 121• Konkrete eksempler 1236.8 Lokalplanlægning af nyudlagt boligområde mederhverv 124• Karakteristik af planlægningssituationen 124• Samspilsproblemer 124• Registrering af miljøforhold 125Støj fra vejtrafik 125Støj fra virksomheder 125• Målsætninger 125• Planløsninger 125Integration af erhverv i boligområder. 125Bufferzoner mellem vej og boliger 126• Konkrete eksempler 1266.9 Planlægning af boligområde som nabo til trafikskabendeog støjende institutioner 128• Karakteristik af planlægningssituationen 128• Samspilsområder 128• Registrering af miljøforhold 129Støj 129• Målsætninger 129• Planløsninger 129Forebyggelse af støjgener fra institutioner 129Støjende anlæg med særlige beliggenhedskrav 129• Konkrete eksempler 1306.10 Planlægning for virksomheder med særlige beliggenhedskrav134• Karakteristik af planlægningssituationen 134• Samspilsområder 134• Registrering af miljøforhold 134Luftforurening 134Risikobetonet produktion 135• Målsætninger 135• Planløsninger 135Krav om VVM 135Håndbog om Miljø og Planlægning


9Planlægning i kystzonen 136Udlæg af arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav136• Konkrete eksempler 1366.11 Nyt erhvervsområde uden boliger 139• Karakteristik af planlægningssituationen 139• Samspilsproblemer 139• Registrering af miljøforhold 139• Målsætninger 139• Planløsninger 140Arealbesparende udbygning 140Zoning ift. nabovirksomhed 140• Konkret eksempel 1406.12 Lokalisering af virksomheder og grundvandsbeskyttelse143• Karakteristik af planlægningssituationen 143• Samspilsproblemer 143• Registrering af miljøforhold 143Kortlægning af grundvandsressourcer 143• Målsætninger 144• Planløsninger 144Regionplanlægningen 144Kommune og lokalplanlægning 144• Konkrete eksempler 144Afsnit 7Virksomhedsbeskrivelser 148Affaldsbehandlingsanlæg 150Affaldsforbrændingsanlæg 151Akkumulatorfabrikker 152Anlæg for fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidlereller biocider 153Anlæg for fremstilling af farvestoffer, tilsætningsstoffer ellerhjælpestoffer til bl.a. levnedsmiddelindustrien 154Anlæg for fremstilling og oplag af kemikalier og lign. 155Anlæg for oparbejdning eller destruktion af affald, kemikalierog lign. 156Anlæg for tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller 157Asfaltværker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer 158Autoreparation, autolakerier o.l. 159Benzinstationer, bilvask m.v. 160Beton- og betonvareindustri 161Bilophugningspladser 162Biogasanlæg 163Bryggerier, maltfabrikker og mineralvandsfabrikker 164Cellulose-, papir- og papfabrikker 165Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker (herundermolerværker) 166Deponeringsanlæg 167Detailhandel 168Dyrehospitaler, dyreklinikker, stalde for forsøgsdyr, rideskoler,erhvervsmæssige hundehandler samt hundekenneler og hundepensioner169Eddike- og sennepsfabrikker samt kaffe og løgristerier 170Elektronikvirksomheder 171Engrosbageri, brødfabrikker m.v. 172Farve- og lakfabrikker 173Feriecentre, kongrescentre, hoteller mv. 174Fiskeopdræt 175Flyvepladser og lufthavne 176Forlystelsesparker og idrætsanlæg 177Fotografisk industri 178Fremstilling af frugtsaft, frugtkonserves mv. 179Garverier og pelsberederier 180Genbrugsstationer 181Glasværker 182Gummivareindustri 183Hospitaler og sygehuse 184Husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold incl. anlæg tilopbevaring af husdyrgødning 185Jernbaner 186Jernværker, stålvalseværker, jernstøberier, metalstøberier m.m. 187Kabelfabrikker 188Kartoffelmels- og stivelsesfabrikker 189Komposteringsanlæg 190Kontor (administration, udvikling, forskning, tjenesteydelser ogevt. tilknyttet mindre produktion) 191Kraftværker og kraftvarmeværker 192Kunstgødningsfabrikker 193Kødfoder- og benmelsfabrikker, pelsdyrfoder m.m. 194Limfabrikker 195Lædervare- og skotøjsfabrikker 196Maskinfabrikker og maskinværksteder 197Medicinalvarefabrikker og bioteknisk virksomhed 198Mejerier 199Mineraluldsfabrikker 200Motorsports- og knallertbaner samt køretekniske anlæg 201Olieraffinaderier 202Overfladebehandlingsanlæg 203Papirvare- og kartonagefabrikker og bogbinderier 204Pelsdyrfarme 205Raffinering af vegetabilsk olie 206Renserier og vaskerier 207Restauranter (samt diskoteker, spillesteder, biografer o.l.) 208Rotations-, offset-, silke- og bogtrykkerier 209Savværker 210Skibsværfter 211Skoler, fritids- og børneinstitutioner m.v. 212


Skydebaner og øvelsesområder 213Slagterier og tarmrenserier samt virksomheder for fremstillingaf kødkonserves (herunder røgerier) 214Spritfabrikker og gærfabrikker 215Sukkerfabrikker 216Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker217Tagpapfabrikker 218Teglværker, mørtelværker, stenknuserier etc. 219Tekstilfarverier 220Tjæredestillationsanlæg 221Transportvirksomhed 222Træbearbejdningsvirksomheder og møbelfabrikker 223Træimprægneringsvirksomhed 224Vandværker til almen drikkevandsforsyning 225Veje 226Vindmøller og vindmølleparker 227Virksomheder der fremstiller plastprodukter i termoplast vedsprøjtestøbning, ekstrudering (herunder kalandrering), eller vedtermoformning, samt virksomheder der fremstiller ekspanderetpolystyren 228Virksomheder der fremstiller produkter ved fiberarmering(glasfiber), sintring af fluorplast eller pressestøbning 229Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymerematerialer 230Virksomheder for fabrikation af gipsplader eller andre bygningselementeraf overvejende mineralske råmaterialer 231Virksomheder for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukterherunder konserverede og dybfrosne produkter samt fiskemelsfabrikker232Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn, frø ellerfoderstoffer, herunder grønttørring og halmludning 233Virksomhed for fremstilling af porcelæn, fajance eller lervarer(herunder kaolinslemmerier) 234Væverier, spinderier, trikotagefabrikker, konfektionsfabrikker ogrebslagerier 235Gældende love og vejledninger 23610Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 1


IndledningHåndbog om Miljø og Planlægning er en revideret ogudbygget udgave af publikationen af samme navn, somudkom i 1991.I 1991 arbejdede plan- og miljøadministrationerneikke altid lige tæt sammen - hverken i staten, amterneeller kommunerne. Det kom til debat, og det endtebl.a. med udarbejdelsen af en håndbog, som med relevantehenvisninger og eksempler viste, at brugen afden fysiske planlægning og miljøadministrationen i etsamspil giver de bedste resultater.Håndbogen er siden brugt flittigt af både planlægningsafdelingerneog miljøafdelingerne.Det er ikke længere nødvendigt at slå til lyd for et tætteresamarbejde mellem planafdelinger og miljøafdelinger.Det er blevet hverdag overalt hos myndighederne.Region- og kommuneplanerne udgør også deoverordnede handlingsplaner for miljøvaretagelsen. Delokale strategier følger op på de landspolitiske miljømålog sætter selv sine mål for miljøet. PlanlovensVVM-regler forudsætter en integration af miljøhensynene.Og med den netop vedtagne lov om miljøvurderingaf planer og programmer skal al planlægningsom udgangspunkt miljøvurderes. Det er derforstadig mere påkrævet, at plan- og miljøværktøjernekan fungere i et samspil. Det er dette samspil, somHåndbog om Miljø og Planlægning handler om.Håndbogen er ikke en fyldestgørende redegørelse foralt vedrørende plan og miljø. En sådan ville blive megetomfattende. Derimod er det tilstræbt, at håndbogenbehandler de mest aktuelle og væsentligste problemstillingeri byerne i samspillet mellem plan og miljø.Plan- og miljøpraktikere i kommunerne har udtrykt detsådan, at håndbogen formentlig dækker måske 90% afde problemer, de stilles overfor.I forhold til den tidligere håndbog er der på den eneside sket en generel ajourføring i forhold til ny lovgivning,ændrede vejledninger, den teknologiske udviklingm.v. På den anden side er der med den nye håndboglagt større vægt på trafikken og ønsket om at reduceretrafikkens miljøbelastning. Således indeholderhåndbogen i afsnit 4 en beskrivelse af en planlægningsmetodefor lokalisering af erhverv. Den tager udgangspunkti virksomhedernes mulighed for at værenaboer med andre funktioner i byen og virksomhedernestrafikale behov for persontrafik, gods m.v.. Den tagerogså udgangspunkt i arealernes tilgængelighed forforskellige transportformer.Problemstillingerne i håndbogen er afgrænset til forholdenei byerne og på grænsen til byen. Problemstillingeri relation til lokalisering af erhverv i det åbneland, herunder landbruget, er ikke behandlet, om endder er nok så mange miljømæssige problemstillinger,der relaterer sig til erhverv og bosætning i det åbneland.Udover at være afgrænset til problemstillinger i byerneer håndbogen afgrænset, så den ikke behandler helemiljøområdet, men alene de såkaldte „hårde“ miljøspørgsmål.Samspilsproblemer med andre miljøspørgsmål,f.eks. naturspørgsmål behandles således ikke. Også behandles alene de miljøspørgsmål, der indgår i etsamspil med planlægningen, men miljøspørgsmål somspildevand, affaldshåndtering m.v. ikke behandles.12Håndbog om Miljø og Planlægning


I afsnit 6 beskrives 12 typiske planlægningssituationer,og hvordan samspillet mellem plan og miljø kan løses.Dette gøres dels ved en generel beskrivelse af de forskelligeproblemstillinger og dels ved en række konkreteløsninger, som er anvendt rundt omkring i landet.Da der som oftest er tale om, at de samme samspilsproblemeroptræder i flere forskellige planlægningssituationer,fremgår det af skemaet i indledningentil afsnittet, under hvilken planlægningssituationde forskellig problemstillinger er behandlet.Endelig indeholder afsnit 7 en systematisk gennemgangaf 85 brancher og aktiviteter, som giver et oversigtligtbillede af, hvilke miljøproblemer, der kan væreknyttet til de forskellige brancher/aktiviteter, hvilkelokaliseringskrav disse brancher/aktiviteter stiller oghvilke muligheder, der er for - gennem en hensigtsmæssigplanlægning, at hindre miljøkonflikter.14Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 2


2Samspillet mellem plan- og miljølovgivning2.1 Plan- og miljølovgivningen16Planloven og miljølovgivningen er begge væsentligeværktøjer, når det gælder sikringen af et godt miljø. Idet følgende beskrives de helt overordnede formål ogprincipper for de to lovgivningsområder. Lov ommiljøvurdering af planer og programmer medvirker tilat sikre samspillet mellem de to lovområder.PLANLOVENGennem planlægningen formes de omgivelser, vifremover skal bo og arbejde i.I følge planlovens formålsbestemmelse skal den sammenfattendeplanlægning forene de samfundsmæssigeinteresser i arealanvendelsen og medvirke til at værneom landets natur og miljø, så samfundsudviklingenkan ske på et bæredygtigt grundlag og i respekt formenneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- ogplantelivet.Politiske beslutninger om regionplanlægning, kommuneplanlægning,lokalplaner, lokal Agenda 21-strategier,lokale trafik- og miljøhandlingsplaner, grønnestrategier, støjhandlingsplaner mv. kan medvirke til atforebygge miljøgener og udvikle attraktive miljøer ibyerne og i det åbne land.Planlægningen skal især sikre, at• der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomiskhelhedsvurdering sker en hensigtsmæssigudvikling i hele landet og i de enkelte amter ogkommuner,• der skabes og bevares værdifulde bebyggelser,bymiljøer og landskaber,• de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig naturoglandskabsressource,• forurening af luft, vand og jord samt støjulemperforebygges og• offentligheden i videst muligt omfang inddragesi planlægningsarbejdet.Planer handler om fremtiden. Planer kan være mere ellermindre strategiske og mere eller mindre handlingsorienterede.Planerne angiver mål og rammer for udviklingen, ogskal lægges til grund for myndighedernes administrationog efterfølgende mere detaljerede planlægning.Kun lokalplaner bliver retligt bindende, også for denenkelte grundejer. Planer medfører ingen pligt tilstraks at ændre de eksisterende forhold i overensstemmelsemed planen, men sætter rammerne for, hvilkemuligheder der er, hvis de bestående forhold ønskesændret.Det danske planlægningssystem bygger på et rammestyringsprincip,der indebærer, at planerne ikke måstride mod den overordnede planlægning. Såfremt deoverordnede planer ændres, må den øvrige planlægningefterfølgende indrettes herefter. Derudover er deren arbejdsdeling mellem den regionale og kommunaleplanlægningskompetence. Således har regionplanerneisær ansvaret for den overordnede lokalisering af serviceog infrastruktur samt varetagelse af natur- og miljøhensyni det åbne land, mens kommunerne har etsærligt ansvar for byernes miljø. Regionplanmyndighedernehar derudover ansvaret for VVM-reglerne påland, hvilket indebærer afgørelse af, om anlæg erVVM-pligtige og i givet fald gennemførelse af miljøkonsekvensvurderingerfor disse anlæg.I følge den i foråret 2004 vedtagne Lov om miljøvurderingaf planer og programmer skal alle planer,som fastlægger rammer for anlægsvirksomhed, oghvor der er tale om en væsentlig påvirkning af miljøet,miljøvurderes. I forbindelse med sådanne miljøvurderingerer det - ligesom i forbindelse med VVMvurderingerne- nødvendigt med et meget tæt samarbejdemellem forvaltningernes miljømedarbejdere ogplanlæggere.MILJØLOVGIVNINGENGennem administrationen af miljølovgivningen sikresvores omgivelser mod forurening. Lovgivningen sigtermod at forebygge og bekæmpe forurening af luft,Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 217vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.Miljøbeskyttelseslovgivningens (i denne forbindelsemiljøbeskyttelseslovens, vandforsyningslovens, jordforureningslovenssamt miljømålslovens) formål er ligesomplanloven at „medvirke til at værne landets naturog miljø, så samfundsudviklingen kan ske på etbæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkårog for bevarelsen af dyre- og plantelivet.“Lovgivningen kan siges at bygge på to hovedprincipper:• begrænsning af forurening• lokaliseringPrincippet om forureningsbegrænsning indebærer, atden, der udøver eller vil påbegynde en aktivitet, skaltræffe de nødvendige foranstaltninger til at forebyggeog imødegå forurening. Samtidig skal virksomhedensdrift tilrettelægges på en sådan måde, at virksomhedeni mindst muligt omfang giver anledning til forurening.Lokaliseringsprincippet indebærer, at den, der vil påbegyndeen aktivitet skal vælge en placering, så farenved forurening begrænses mest muligt. Ved valg af stedetskal der tages hensyn til både områdets nuværendeanvendelse og til den planlagte fremtidige anvendelse,som den fremgår af kommune- og lokalplaner. Dissekrav er opstillet både af hensyn til omgivelserne og afhensyn til virksomhedernes mulighed for at kunne fungerei en række år frem.I modsætning til planloven regulerer miljølovgivningensåvel eksisterende aktiviteter som fremtidige aktiviteter.Hovedvirkemidlerne i miljøbeskyttelsesloven erkrav om forudgående tilladelse til eller godkendelse afen bestemt aktivitet på et nærmere bestemt sted. Detteer suppleret med muligheden for gennem påbud ellerforbud at afværge eller begrænse forureningen fra eksisterendeaktiviteter.I den forbindelse indeholder miljølovgivningen ogsåmulighed for forebyggende indsatser overfor den forurening,der ikke stammer fra stationære anlæg, f.eks.trafikken og mobile anlæg samt produkter og varer, dergennemstrømmer samfundet. Miljølovgivningen indeholderhermed muligheder for at gribe regulerende indi hele det kredsløb, som en vare gennemløber fra rå-


2.118stoffets udvinding, oparbejdning, behandling, monteringtil forbrug og bortskaffelse . På den måde kanmiljølovgivningen i nogen grad også regulere forbrugerensadfærd (pantordninger, miljømærke m.v.) ogdermed være med til at præge samfundsudviklingen ien mere miljøvenlig retning.Vandforsyningsloven regulerer beskyttelsen af grundvandetog udnyttelsen af vandforekomsterne til vandindvinding.Og jordforureningsloven regulerer jordforureningen.I foråret 2004 vedtog Folketinget den såkaldte miljømålslov,der er en samlet lov for beskyttelsen af vandressourcerne,kvaliteten af både overfladevand (vandløb,søer og havet) samt grundvandet. Vandplanerne,der skal foreligge i år 2009, vil både indeholde deoverordnede målsætninger for vandets kvalitet samt indeholdedetaljerede indsatsprogrammer for, hvordanmålene nås. Vandplanerne efter miljømålsloven er EUdirektivfastsat planlægning, der vil udgøre et bindendegrundlag for både den sammenfattende planlægningsamt anden planlægning og administration. Udarbejdelsenaf vandplanerne vil således skulle koordinerestæt med region- og kommuneplanlægningen.LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PRO-GRAMMERFolketinget vedtog i foråret 2004 Lov om miljøvurderingaf planer og programmer. Loven har til formålat fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, atder foretages miljøvurdering af planer og programmer,hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning påmiljøet.Loven vedrører alle plan- og programtyper og ændringeraf bestående planer og programmer, der fastsætterrammer for fremtidige anlægstilladelser. Loven omfattersåledes også region- og kommuneplaner, der fastlæggerrammer for de projekttyper, som er beskrevet ihåndbogen. For planer og programmer, som kun omfattermindre områder på lokalt plan – typisk lokalplaner– og for mindre ændringer, gælder kravet kun,hvis gennemførelsen af planen må antages at kunnepåvirke miljøet væsentligt.Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers ogprogrammers sandsynlige væsentlige indvirkning påmiljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, be-folkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund,vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab,kulturarv, herunder kirker og deres omgivelsersamt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdesforhold mellem samtlige disse faktorer.Miljøvurderingen skal gennemføres på et tidligt tidspunkt,inden der træffes beslutninger om f.eks. denfremtidige anvendelse og lokalisering. Det betyder, atvurderingen skal foretages under udarbejdelsen af planeneller programmet som en integreret del af selveplanprocessen. Miljøvurderingen bliver således et vigtigtredskab til at integrere miljøhensyn i planlægningen.Som led i miljøvurderingen skal der udarbejdes enmiljørapport, som redegør for de sandsynlige væsentligeindvirkninger, som planens gennemførelse vilhave på miljøet. Og der skal i rapporten redegøres forrimelige alternativer. Rapportens indhold skal afstemmesefter planens detaljeringsniveau og placering i etevt. planhierarki, samt under hensyn til de oplysninger,der med rimelighed kan forlanges på grundlag af aktuelviden og gængse vurderingsmetoder.Udover indholdsmæssige krav til miljøvurderingen indeholderloven også proceduremæssige krav til planlægningsarbejdet,herunder især krav til inddragelse afoffentligheden og berørte myndigheder. Således skalden planlæggende myndighed sørge for at inddrage andremyndigheder, som berøres af planen eller programmet,før der tages beslutning om at friholde en plan ellerplanændring fra miljøvurdering, eller der tages beslutningom hvilke forhold, der nærmere bør belysesog vurderes i forbindelse med miljøvurderingen.Det fremgår af loven, at såvel de berørte myndighedersom offentligheden skal have lejlighed til at udtale sigom forslaget til plan eller program og i den forbindelsehave adgang til miljøvurderingsrapporten. I forbindelsemed den endelige vedtagelse af planen eller programmetskal der tages hensyn til den udarbejdedemiljørapport. Der skal udarbejdes en sammenfattenderedegørelse, som bl.a. beskriver, hvorledes miljøhensyneneer varetaget og en beskrivelse af, hvorledesmyndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkningeraf planen eller programmet.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 219Miljøvurdering af planlægningen omfatter følgendefaser:1. Inddragelse af de berørte myndigheder i den indledendeplanlægningsfase2. Registrering af de miljømæssige forhold i detområde, der planlægges for3. Udformning af planbestemmelser og vurderingaf de miljømæssige konsekvenser4. Udarbejdelse af planforslag samt miljørapport5. Offentlig høring om planforslag, miljørapport ogovervågningsprogram, samt høring af berørtemyndigheder6. Evt. planjustering og endelig vedtagelse af planenog overvågningsprogrammet.


2.2Samspillet mellem de to lovområder20Ved et hensigtsmæssigt samspil mellem planloven ogmiljølovgivningen kan mange miljøkonflikter undgås.Det handler om, at miljøkonsekvenserne overvejes iplanlægningen, og omvendt at planlægningen indgårsom grundlag for beslutninger efter miljølovgivningen.Sammenhængen mellem planlovgivningen og miljølovgivningenkommer til udtryk såvel ved arealplanlægningensom ved beslutninger efter miljølovgivningen.Sammenhængen kan illustreres gennem følgendeto situationer, nemlig ved etablering af en potentieltforurenende virksomhed og ved omdannelse afeksisterende erhvervsområder.ETABLERING AF POTENTIELT FORURENENDE VIRK-SOMHEDEREtablering af en potentielt forurenende virksomhed tagerudgangspunkt i erhvervspolitikken for den pågældendeamtskommune/kommune. Erhvervspolitikkenudmøntes bl.a. i den fysiske planlægning ved udlæg afarealer til erhverv og udpegning af disse til forskelligeformer for erhverv. Region-, kommune- og lokalplaneranviser ved bestemmelser om arealernes anvendelse,hvor en ny aktivitet kan etableres. Planerne kan desudenindeholde præcise bestemmelser for hvilken gradaf forurening, der kan accepteres i f.eks. et erhvervsområde.I planlægningen indgår også andre arealanvendelserog arealinteresser så som områder for boliger,institutioner, idræt, natur og grundvandsinteresser.Planlægningen kan anvendes som redskab til at kortlæggeog synliggøre såvel forureningskilder somforureningsfølsomme områder og aktiviteter. Ved planlægningaf et erhvervsområde indgår således en vurderingaf de mulige virksomhedstypers potentielle forurening,områdets sårbarhed overfor grundvandsforurening,naboområdernes følsomhed, områdets beliggenhedi forhold til den overordnede infrastruktur samtopfyldelse af de overordnede erhvervspolitiske mål.En helhedsorienteret planlægning kombineret med denforebyggende indsats efter miljølovgivningen giver tilsammenoptimale muligheder for at undgå fremtidigemiljøkonflikter ved en „miljørigtig“ placering af nyevirksomheder.Hvis planlægningen derimod ikke i tilstrækkelig gradhar forudset de miljømæssige konsekvenser af pla-nerne, vil der, hverken i forbindelse med tilladelser tiletablering af virksomheder eller ved efterfølgende påbudefter miljølovgivningen isoleret set, kunne rettesop på miljøbelastningen fra en dårligt placeret virksomhed,på tilfredsstillende måde. Der er erfaring for,at både virksomhedens interesser og miljøhensynenelider under en, på denne måde, utilstrækkelig planlægning.Mange af byernes miljøproblemer med nabogenermellem virksomheder, boliger og tung trafikskyldes ofte, at planlægningen for erhvervene, boligerneog trafikken ikke har været forudseende nok - atder ikke har været taget tilstrækkeligt hensyn til miljøaspekternei planlægningen.Er der tale om et anlægsprojekt, der skal VVM-vurderes,skal der, jf. afsnit 2.3 udarbejdes et regionplantillægparallelt med, at der udarbejdes et forslag tilmiljøgodkendelse. Dette regionplantillæg fastsættersupplerende bestemmelser for udformningen og beliggenhedenaf den pågældende anlægsprojekt.I stadig flere tilfælde er situationen den, at virksomhedenhenvender sig til miljømyndighederne på et tidligttidspunkt for at finde en passende lokalisering i et tætsamspil med myndighederne. Det fremgår direkte afmiljøbeskyttelsesloven, at virksomheder, der kan giveanledning til forurening, skal vælge en placering, hvorfaren for forurening begrænses mest muligt. Ved valgetaf placering skal der ifølge loven tages hensyn til områdetsbeskaffenhed, herunder den nuværende og planlagteudnyttelse samt for mulighederne for hensigtsmæssigbortskaffelse af spildevand og affald.Ved et fornuftigt samarbejde mellem myndighederneog virksomheden vil der kunne drøftes forhold, somikke kan begrunde afslag fra myndighederne, men somsiden kan give problemer for virksomheden f.eks. iform af klager fra en nabovirksomhed, som er følsomover for netop denne virksomheds forurening. Potentiellekonflikter kan herved afværges.OMDANNELSE AF EKSISTERENDE ERHVERVS-OMRÅDEVed omdannelse af eksisterende erhvervsområder sesdet samme samspil mellem planlægningen og miljølovgivningen.Også i denne situation forudsættes der en politisk stillingtagentil områdets fremtidige anvendelse samt enHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 221opfølgning i administrationen med henblik på en virkeliggørelseaf planerne. Ved planlægningen må dethelt fra begyndelsen, eller på et meget tidligt tidspunkti processen, overvejes, hvorledes forureningen fra eksisterendeforureningskilder i området kan begrænses.Disse overvejelser bør ske i dialog med de berørtevirksomheder. Samtidig må planlægningen tage konsekvenserneaf den eksisterende forurening og omgivelsernesfølsomhed, f.eks. ved at holde afstand tilforureningskilder og/eller at sikre etablering afafskærmningsforanstaltninger.Eksisterende forureningskilder reguleres efter princippetom, at forureningen skal begrænses mest muligtunder respekt for den eksisterende og fremtidige arealanvendelse.Lokaliseringsprincippet kan ikke anvendesi disse situationer, eftersom virksomheden allerede eretableret, og der vil ikke, i miljøbeskyttelseslovens forstand,kunne rejses tvivl om en eksisterende virksomhedslovlige etablering. Man vil derfor ofte skulle levemed en „fejlplaceret“ virksomhed i kortere eller længeretid. For eksisterende virksomheder, som ikke kannedbringe forureningen indenfor realistiske økonomiskerammer, er det vanskeligt at benytte miljøbeskyttelseslovensindgrebsmuligheder, når omgivelserneændrer karakter i mere forureningsfølsom retning. Denultimative løsning er at flytte virksomheden ved aftaleeller ekspropriation.KONSEKVENSOMRÅDER OMKRING MILJØ-BELASTENDE AKTIVITETERAlle aktiviteter: virksomheder, veje, baner, fritidsanlæg,institutioner m.v., som giver anledning til påvirkningaf omgivelserne i form af støj, vibrationer, lugt,støv eller stor trafikal belastning skal lokaliseres underhensyntagen til omgivelsernes følsomhed overfor denpågældende aktivitets belastning. Samtidig må nylokaliseringaf miljøfølsomme aktiviteter i nærheden afmiljøbelastende aktiviteter foretages under hensyntagentil disse aktiviteters mulighed for fortsat at belasteomgivelserne til en vis grad.Det må forventes, at der også fremover vil blive etableretnye anlæg og nye produktioner, som af teknologiskeog/eller økonomiske grunde langt fra er forureningsfri.Der vil ligeledes blive truffet afgørelser vedrørendeeksisterende virksomheder, hvor et vist forureningsniveaui omgivelserne vil blive accepteret. Idisse situationer må planlægningsmæssige hensyn inddragesåbent i beslutningsprocessen i forbindelse medmiljøsagsbehandlingen. Dette udtrykkes klarest ved, aten tilladelse til forurening fra en virksomhed har konsekvenserfor den fremtidige anvendelse af de naboarealer,der vil blive berørt af forureningen. Dissekonsekvensområder må erkendes og udgøre forudsætningerfor den fremtidige planlægning. De udgør ligeledesen forudsætning for behandlingen af enkeltsagerefter bygge-, plan- og miljølovgivningerne.Konsekvensområder i regionplanlægningenI regionplanen skal der reserveres passende arealer tilvirksomheder med særlige beliggenhedskrav. Dermeder der allerede i den overordnede regionplanlægningtaget højde for, at visse typer virksomheder er så forurenendeog vil være så belastende for omgivelserne,at de stiller særlige beliggenhedskrav. Til områder forsådanne virksomheder må der knyttes særligt storekonsekvensområder, hvor man må være særlig opmærksompå, hvad arealerne bruges til. Konsekvensområdernemå fastlægges gennem retningslinier i regionplanenfor at sikre den fremtidige anvendelse ikkekommer i konflikt med de forurenende virksomheder.Et konsekvensområde indenfor hvilket, forureningsbidrageter af en sådan karakter, at det indebærer begrænsningeri anvendelsen, kan ikke tages i anvendelsetil forureningsfølsomme formål. Konsekvensområderneer bindende for kommunernes planlægningog behandling af enkeltsager.Mange forurenende virksomheder er omfattet afVVM-pligten. Det betyder, at der i forbindelse medudarbejdelsen af regionplantillægget og forslaget tilmiljøgodkendelse er mulighed for at tage detaljeredehensyn til omgivelserne. Det kan ogomfatte en konkretfastlæggelse af et konsekvensområde omkringvirksomheden.Også ikke VVM-pligtige virksomheds- og anlægstyperkan blive godkendt med forureningsbidrag, der strækkersig i betydelig afstand fra virksomheden/anlægget,ogomkring sådanne virksomheder bør der fastlæggeskonsekvensområder. (Se endvidere klassificeringeni afsnit 7, Virksomhedsbeskrivelser, hvoraf det indirektefremgår, hvor langt eventuelle forureningsbidragforventes at række ud i omgivelserne.)Konsekvensområder i kommuneplanlægningenDet er vigtigt, at den kommunale planlægning følger


2.2op på regionplanens udlæg til særlige virksomheder ogudpegning af konsekvensområder, så mulighederne forat udnytte de reserverede arealer opretholdes. Kun vedat forhindre ny følsom arealanvendelse nær de forurenendeaktiviteter, kan miljøkonflikter undgås.Når der er udlagt arealer beregnet til særligt forurenendevirksomheder, er det derfor vigtigt at reserverearealerne til de pågældende formål. Hvis sådanne områder(eller bare en del af et område) bruges til ikkeforurenende erhverv, er der tale om en ”forfejlet planlægning”,hvor et konsekvensområde er udlagt „til ingenverdens nytte“. Omvendt vil muligheden for senereat bruge arealet til en virkelig forurenende aktivitetvære udelukket, og der kan opstå problemer med atfinde en ny placering et andet sted - netop på grund afbehovet for et konsekvensområde omkring aktiviteten.Udpegning af konsekvensområder omkring de forurenendeaktiviteter kan resultere i bindninger på relativtstore arealer, såfremt der ikke sker en fornuftig planlægningforud for placeringen af de belastende aktiviteter.Det anbefales derfor, at man i et samspil mellemplan- og miljøadministrationen søger at undgå arealspildved bl.a. at lokalisere virksomhederne, såkonsekvensområderne falder ind over hinanden. En andenmulighed er evt. samtidigt at foretage en zoning aff.eks. et erhvervsområde, så mindre forurenende virksomhedereller aktiviteter placeres inden for konsekvensområdetog udgør en buffer mellem de forurenendevirksomheder og miljøfølsomme naboer (jf. afsnit3).Som et middel til at undgå fremtidige miljøkonflikteranbefales det, at kommunerne foretager en registreringaf gældende tilladelser og de dermed tilladte forureningsbelastningersom forudsætninger for udpegning afkonsekvensområder og fastlæggelse af bestemmelserfor den fremtidige anvendelse. Ved at revidere kommuneplanensrammebestemmelser og/eller de lokalplaner,som dækker de berørte arealer, er det muligt påeffektiv måde at hindre en senere tilkomst af forureningsfølsombebyggelse. Registreringen og udpegningenvil være en hjælp i planlægningen, når der indføresmiljøvurdering af planer og programmer.For at en sikring af konsekvensområderne skal væreeffektiv - herunder bindende for grundejere inden forområdet - bør den fremtidige anvendelse af arealernesikres gennem lokalplanlægningen. Lokalplanlægningenskal dels tage stilling til evt. friholdelse af vissearealer for boligbebyggelse og anden uacceptabel/følsomarealanvendelse, og dels tage stilling til etableringaf evt. afskærmningsforanstaltninger. I forbindelse hermeder det vigtigt at sikre, at de nødvendige afskærmningerogså bliver etableret, samt at få klarlagt, hvemder i givet fald skal betale for disse foranstaltninger. Iplanlovens § 15, stk. 2, nr. 12 og 18 er der mulighedfor i en lokalplan at fastsætte, at byggeri ikke må tagesi brug, før der er etableret nærmere angivne afskærmningsforanstaltninger.22Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 223Arbejdsmetode til at sikre miljøhensyn i planlægningenog omvendtFor at sikre inddragelsen af miljøhensyn i planlægningenkan følgende fremgangsmåde generelt anbefales:1. Forud for igangsætning af en planlægning kortlæggesmulige forureningskilder – forurenendevirksomheder og anlæg.2. Samtidig kortlægges arealernes forskellige følsomhed– dels m.h.t. natur- og miljøforhold(f.eks. drikkevand og vandkvalitet), dels støj-,støv- og lugtfølsomme anvendelser (f.eks. boligområder,institutioner og friarealer).3. Registrering af eventuel jordforurening er ogsåvigtig.4. I forbindelse med udlæg af arealer til forskelligeformål tages samtidig stilling til, hvordan eventuelleafledte miljøkonflikter kan afbødes (f.eks.gennem planens indretning, etablering af støjvolde,ekspropriation).Der skal dog samtidig gøres opmærksom på, atmiljøforhold i forbindelse med planlægning ogomfatter en lang række andre forhold end de hernævnte – bl.a. flora, fauna, landskab og kulturarv.For at sikre inddragelsen af planlægningshensyn ibehandlingen af miljøsager kan følgende fremgangsmådegenerelt anbefales:1. Forud for en beslutning om at regulere en forurenendevirksomhed skal der fremskaffes oplysningerom alle relevante forureningsbidrag fra denvirksomhed, som skal miljøsagsbehandles, samtom arten og graden af følsomhed i omgivelsernei forhold til såvel den planlagte som den faktiskeanvendelse.2. Forureningen skal begrænses mest muligt „vedkilden“. I det omfang dette ikke er muligt, ellertil supplement heraf, bør der sigtes mod at begrænseforureningen i omgivelserne mest muligtved hjælp af afskærmning, afstande og/ellerskorstenshøjder. Det må dog under alle omstændighedersikres, at de vejledende grænseværdieroverholdes eller nedbringes under hensyntagentil økonomien i henhold til miljøbeskyttelseslovensproportionalitetsprincip.3. Når der er truffet beslutning om regulering af enforurenende virksomhed, bør det hermed afledtekonsekvensområde registreres og, i samarbejdemed planmyndighederne, friholdes for fremtidigforureningsfølsom anvendelse.


2.3Relevante bestemmelser i planloven24Plansystemet med regionplaner, kommuneplaner oglokalplaner bygger på et rammestyringsprincip, hvoren plan ikke må stride mod de overordnede planer. Påregionalt og kommunalt niveau fastsættes den overordnedestruktur og målene for miljøvaretagelsen, mensden konkrete anvendelse og bebyggelse reguleres ilokalplanerne. Lokal Agenda 21, som i 2000 blev endel af planloven, er et væsentligt instrument i arbejdetmod en bæredygtig udvikling.REGIONPLANERRegionplanen er den sammenfattende, oversigtligeplan for arealanvendelsen. Regionplanen fastlægger -for en periode på 12 år - de overordnede mål for udviklingeni regionen. Regionplanens retningslinier fastlæggerrammer for kommunernes planlægning og dannergrundlag for regulering af arealanvendelsen i detåbne land. De centrale emner er byudvikling og placeringaf regionale funktioner, den overordnede trafikoginfrastruktur, natur- og miljøbeskyttelse samt fritidsanlægog turisme. Regionplanen er resultatet af enRegionplaners indhold fremgår af kataloget iplanlovens § 6, stk. 3:• Byvækst og sommerhusområder.• Større offentlige institutioner, trafikanlæg og tekniskeanlæg.• Virksomhed med særlig placeringskrav.• Anlæg, som kræver VVM-vurdering.• Den regionale detailhandelsstruktur.• Særlig værdifulde landbrugsområder.• Skovrejsningsområder.• Bevaringsværdier og naturbeskyttelse.• Vådområder.• Arealer til fritidsformål.• Råstofindvinding.• Drikkevandsområder.• Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande.• Gennemførelse af landsplanmæssige retningslinier.I Hovedstadsregionen endvidere:• Fordeling og rækkefølge for byggeaktiviteten ibyzone.• Vandforsyning og spildevandsafledning.• Antal og placering af kolonihaver.samlet afvejning og prioritering af de forskellige hensynog interesser. Regionplanen er udgangspunkt foradministrationen af en række sektorlove og kommunernesadministration af planlovens bestemmelser forlandzonen.Planloven præciserer, hvilke obligatoriske emner regionplanenskal indeholde retningslinier for. Disse retningslinierer bindende rammer for kommunernesplanlægning. Amtsrådet kan vælge at vedtage retningslinierfor andre forhold, men det er frivilligt, om kommunernevil følge disse.Byvækst, særlige beliggenhedskrav og udlæg afkonsekvensområderRegionplanerne skal udpege de evt. nye områder, derkan inddrages i byen. Udpegningen sker ud fra en afvejningaf de forskellige interesser, der knytter sig tilarealudnyttelsen, f.eks. byens udvikling i relation tillandbruget og behovet for beskyttelse af grundvand ognatur mv. Kun i Hovedstadsregionen er det muligt i regionplanenat fastsætte bindende retningslinier for fordelingaf byggeri i byzonen. Men alle regionplaner kanog skal reservere arealer til virksomheder med særligekrav til lokalisering. Det kan f.eks. være erhverv, derstiller store krav til vandindvinding eller spildevandsafledning,men det kan ogomfatte erhverv med særligetransportkrav - f.eks. større transportcentre - somindebærer, at der kun er få mulige lokaliseringer tilstede.For et anlæg, hvor forureningen medfører generfor de omkringliggende arealer, bør der i regionplanenindarbejdes konsekvensområder, så det er muligt atundgå følsomme arealanvendelser tæt på det forurenendeanlæg.Anlæg omfattet af VVM (vurdering af større anlægsvirkning på miljøet)Siden 1989 har det været en del af regionplanlægningenat lave en vurdering af virkningerne på miljøet(VVM). Etablering og ændringer af større enkeltanlæg,der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt,forudsætter en særlig miljøvurdering i form af et tillægtil regionplanen. Dette fremgår af bekendtgørelse omsupplerende regler i medfør af lov om planlægning(samlebekendtgørelse) med tilhørende ændringer. Vurderingenaf anlægget skal foretages, inden der givestilladelse til at igangsætte byggeriet eller anlægsarbejdet.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 225Bekendtgørelsen implementerer EU’s VVM-direktiv,der har til formål at sikre:• At miljøkonsekvenserne af et projekt kendes, indender gives tilladelse til dets påbegyndelse• At der er indarbejdet miljøhensyn i projektet for atmindske eller kompensere for de miljøkonsekvenserder ikke kan undgås• At offentligheden inddrages i beslutningsprocessen.BygherreansvarBygherren har ansvaret for at henvende sig til regionplanmyndigheden,når han agter at gennemføre et projekteller ændringer på et bestående anlæg, hvis anlægstypener opført på enten bilag 1 eller bilag 2 tilsamlebekendtgørelsen. Stort set alle miljøbelastendeanlægstyper og projekter er opført på VVM-bekendtgørelsensbilag 1 eller 2.Hvis det påtænkte anlæg er opført på bilag 1, vil anlæggetved nyanlæg eller ændringer, der kan sidestillesmed nyanlæg, være VVM-pligtigt, og der vil altidskulle udarbejdes en VVM-vurdering.Hvis det påtænkte anlæg er opført på bilag 2, skalregionplanmyndigheden gennem en såkaldt screeningafgøre, om det konkrete projekt er VVM-pligtigt ogdermed omfattet af kravet om VVM-vurdering. Dvs.regionplanmyndigheden skal skønne, om det pågældendeanlæg vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Anlæggetmå ikke påbegyndes før, der er truffet afgørelseom VVM-pligt.VVM-pligtige anlæg må først påbegyndes efter en afsluttetVVM-procedure, og først når der er givet ensærlig tilladelse.Ikke VVM-pligtige aktiviteter kan, umiddelbart efter atregionplanmyndigheden har truffet afgørelse om, atder ikke er VVM-pligt, lokaliseres, hvis det er i overensstemmelsemed de planbestemmelser, der fremgåraf region-, kommune- og lokalplanerne. Hvis den pågældendeaktivitet kræver miljøgodkendelse, skal detdog også i forbindelsen med miljøgodkendelsen konkretvurderes, om den pågældende aktivitet er miljømæssigtacceptabel det pågældende sted.Forslag til regionplantillægFor VVM-pligtige anlæg skal der udarbejdes etregionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.VVM-redegørelsen skal som minimum indeholde:• Beskrivelse af projektet og de væsentlige alternativer,inklusiv 0-alternativet, samt begrundelse forvalg i forhold til grad af miljøpåvirkning• Beskrivelse af de nuværende forhold i projektområdet(baseline)• Vurdering af projektets virkninger på omgivelsernebåde for anlæg og drift (befolkning, planteogdyreliv, kulturarv, jord, vand, luft, klima, omfangetaf transport, landskabet og offentlighedensadgang samt afledte socioøkonomiske forhold)• Beskrivelse af afværgeforanstaltninger• Ikke-teknisk resume• Mangeloversigt og metodebeskrivelse.Før der udarbejdes et forslag til regionplantillæg skalder indkaldes idéer og forslag til områdets planlægning.Herefter kan udarbejdelsen af regionplantillæggetsættes i gang. Forslaget til regionplantillægvedlægges en VVM-redegørelse.Regionplantillægget vil normalt indeholde retningslinierfor projektets gennemførelse og drift. Indenregionplantillægget kan endelig vedtages, skal dervære afholdt en offentlig høring. Når regionplantillæggeter endeligt vedtaget, kan amtsrådet og kommunalbestyrelsengive de nødvendige tilladelser oggodkendelser efter samlebekendtgørelsen, miljøbeskyttelseslovenog andre fornødne tilladelser til byggerietsigangsættelse.VVM-proceduren giver mulighed for en tidlig og integreretvurdering af anlæggenes lokalisering og deresmiljømæssige konsekvenser.Anlæg, som etableres på baggrund af en anlægslov ienkeltheder, skal ikke igennem den normale VVMprocedure.Her forudsættes det, at de fornødne undersøgelserog vurderinger i forhold til miljøet foretages iforbindelse med det lovforberedende arbejde.MiljøgodkendelseHvis anlægget skal miljøgodkendes efter kapitel 5 i miljøbeskyttelseslovenskal et udkast til miljøgodkendelseoffentliggøres samtidig med offentliggørelsen af forslagettil regionplantillæg. Kun på denne måde kan der


2.326ske en koordination af alle de miljøhensyn, somkan få indflydelse på anlæggets lokalisering. Selvemiljøgodkendelsen kan imidlertid først gives pågrundlag af det endeligt vedtagne regionplantillæg.VVM-proceduren indebærer, at det nødvendige plangrundlagfor et projekt falder på plads „automatisk“.Dette forpligter imidlertid også. Alle relevante miljøhensynover for de omliggende arealer må indarbejdesså tidligt som muligt. (Der henvises til anbefalingerne iafsnittet om tilladelse til etablering af listevirksomhedafsnit 2.4).Når regionplantillægget med VVM er endeligt vedtaget,ligger der ikke dermed en tilladelse/godkendelse iforhold til bygherren af virksomheden/anlægget. Derligger alene en tilkendegivelse af, at den valgte lokaliseringvil kunne rumme en virksomhed/anlæg af denomhandlede karakter under forudsætning af, at der efterfølgendekan gives en miljøgodkendelse. Myndighedernehar altid mulighed for at stille yderligere krav eftermiljølovgivningen. I dag er det praksis, at man i løbetaf VVM-processen har handlet disse ting af - f.eks.ved at godkendelsesmyndigheden deltager i arbejdsogstyregrupper - og ved at der sker en samtidig fremlæggelseaf forslag til miljøgodkendelse og VVM-redegørelse.KOMMUNEPLANERKommuneplanen fastlægger de overordnede politiskemål for udviklingen i kommunen. De centrale emner erudformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser,butikker, offentlige institutioner (somskoler, børnehaver og plejehjem), trafik og grønne områder.En kommuneplan består af en hovedstrukturmed overordnede mål for udviklingen og arealanvendelseni kommunen og en rammedel med rammerfor lokalplanlægningen. Kommuneplanen kanendvidere indeholde en rækkefølge for omdannelse afeksisterende byområder og inddragelse af nye byområderog sommerhusområder. Planlægningen ledsages afen redegørelse for planens forudsætninger.Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem regionplanenog lokalplanens konkrete bestemmelser om anvendelseog bebyggelse af de enkelte delområder.Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningeneller landsplandirektiver. Regionplanmyndighedenskal fremsætte indsigelse med vetovirkningmod kommuneplanforslag, der er i strid medregionplanlægningen, ligesom de statslige myndighederhar en indsigelsesret overfor lokalplanerne.Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanensgennemførelse. Kommunalbestyrelsen kan modsættesig ønsker om opførelse af bebyggelse eller ændretarealanvendelse, der strider mod kommuneplanensrammedel. Den kan også sige nej til udstykning og bebyggelse,som er i strid med kommuneplanens bestemmelserom rækkefølge. Et byggeønske i strid medkommuneplanen kan dog ikke nægtes, hvis det er ioverensstemmelse med en lokalplan, med mindre detsker ved nedlæggelse af forbud efter §14 og med efterfølgendeudarbejdelse af en ny lokalplan.KommuneplanstrategiI begyndelsen af hver valgperiode udarbejder kommunalbestyrelsenen strategi for kommuneplanlægningen.Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiskestrategi for udviklingen samt oplysninger omplanlægningen siden den seneste revision af kommuneplanen.Planstrategien skal munde ud i en beslutningom, hvorvidt der er behov for at revidere hele ellerdele af kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen kanvælge at revidere hele kommuneplanen, revidere planendelvis - for et tema eller en bydel - eller genvedtageplanen for en ny 4-årsperiode. Ved en delvisrevision genvedtages resten af planen.Med planstrategien kan kommunalbestyrelsen fokuserepå, hvad der er kommunens største problemerfremover, og hvilke kvaliteter og evner, der måske kanbygges videre på. Hvordan kan kvaliteter i bygningsogkulturmiljøet profileres, og hvilke miljøproblemerskal løses? Hvordan indretter vi byen, så generne fratransport bliver mindst mulige?HovedstrukturI hovedstrukturen vises på kort og i tekst kommunalbestyrelsensmål for udviklingen og for arealanvendelse ikommunen. Hovedstrukturen omfatter forsyningenmed forskellige typer af boliger og erhverv, veje, stierog kollektiv trafik, offentlig og privat service, butikkersamt sportsanlæg og grønne områder. I hovedstrukturenfastsættes bl.a. den overordnede trafikstruktur,som kan ligge til grund for vurderingen af erhvervsområdernesegnethed til forskellige former for mereeller mindre transportintensive erhverv.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 227RammerKommuneplanens rammer for indholdet af lokalplanerer en konkretisering af hovedstrukturens mål. Her beskrives,hvad der bør bestemmes i en lokalplan for detenkelte område for at sikre den sammenhængendebystruktur og de overordnede mål. Der er bestemmelserfor anvendelse, bebyggelsesforhold - herunderbebyggelsestæthed, forsyning med offentlig og privatservice, institutioner og tekniske anlæg, trafikbetjeningog områder til fritidsformål. Kommuneplanen bestemmer,hvilke arealer i landzone der - inden for regionplanensrammer - kan overføres til byzone eller sommerhusområde.Rammedelen kan bestemme rækkefølgenfor udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder.På baggrund af kommuneplanen kan arealer,der er af væsentlig betydning for byudviklingen,eksproprieres.Rammerne for delområdernes anvendelse er ofte fastsatud fra allerede vedtagne lokalplaner eller den faktiskeanvendelse af områderne. Det kan være hensigtsmæssigtat gennemgå disse anvendelser for erhvervsområdernefor at se, om der er behov for at ændre rammernefor den fremtidige anvendelse. Udgangspunktetfor områderne kan i dag være væsentligt anderledes,end da de blev udlagt. Den trafikale belastning kan idag være en af de væsentligste parametre at inddrage idisse beslutninger. Det gælder om at kunne lokalisere„den rette virksomhed på det rette sted“ ud fra såvelmiljømæssige som trafikale målsætninger.ByomdannelsesområderFolketinget har i 2003 vedtaget en ændring af planloven,der åbner mulighed for at udlægge byomdannelsesområder,hvor der kan anvendes særlige værktøjertil at fremme omdannelsen.Byomdannelsesområder er defineret som et område,der har været brugt til industri- eller havneformål ellertil offentlige formål, og hvor den oprindelige anvendelseer helt eller delvist ophørt. Områderne ligger typiskcentralt i byerne, men der kan også være tale omområder, der ligger mere perifert i en ældre del afbyen. Områderne kan indeholde en mindre boligandel,men må ikke være domineret af boligbebyggelse.Et af værktøjerne er en overgangsordning for støj, sommuliggør, at der i et byomdannelsesområde kan accepteresen mindre, midlertidig overskridelse af de vejledendestøjgrænser for nyopførte boliger. På denmåde bliver der åbnet for, at byomdannelsen kankomme i gang, selvom der stadig er nogle støjendevirksomheder i området. Overgangsordningen erbeskrevet i en vejledning med titlen„Miljøstyrelsens vejledning Nr. 3 2003 - Eksternstøj i byomdannelsesområder“.Det er muligt i kommuneplanen at fastsætte en rækkefølgefor udbygningen af byomdannelsesområder.Dette kan medvirke til, at udbygningen af nye områderog ombygningen af ældre byområder samt prioriteringenmellem nye og ældre områder finder sted i en takt,der sikrer en hensigtsmæssig byplanlægning. Hermedkan der tages hensyn til såvel kommunens som investorernesøkonomiske muligheder og til virksomhedernesmuligheder for støjdæmpning.LOKALPLANERLokalplaner er grundstenen i det danske plansystem.Det er gennem lokalplaner, at kommuneplanens politiskestrategi og målsætninger gøres konkrete. Hvorkommuneplanen giver det samlede overblik over udbygningog arealanvendelse i hele kommunen, bestemmerlokalplaner bebyggelsen og anvendelsen af etmindre område. Lokalplaner er juridisk bindende forgrundejerne. De tinglyses på den enkelte ejendom indenfor lokalplanområdet. Reguleringen af udnyttelseog anvendelse i lokalplanen er som udgangspunkterstatningsfri. Der er pligt til at udarbejde en lokalplan,hvis der skal ske væsentlige ændringer i det beståendemiljø.En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen,regionplanlægningen eller landsplandirektiver. Kommunenkan dog ændre kommuneplanen med et forslagtil kommuneplantillæg, der lægges frem til offentligdebat sammen med et forslag til lokalplan. Statsligemyndigheder og amtet kan i debatperioden gribe indmed en indsigelse mod et lokalplanforslag, der er istrid med statslige interesser eller regionplanlægningen,hvis de finder, at overordnede hensyn er tilsidesat.En lokalplan kan siges at være en lokal lov, der fastsætterregler om bebyggelse og anvendelse af arealerinden for planens område. Lokalplanen kan regulere enlang række forskellige forhold som anvendelse, bebyg-


2.328gelsens omfang og placering, veje og stier og arkitektoniskudformning. En lokalplan giver grundejeren rettil at bygge og anvende arealerne i overensstemmelsemed lokalplanen.En lokalplan regulerer kun fremtidige forhold, den giverikke grundejerne handlepligt. Kommunalbestyrelsenkan i særlige tilfælde ekspropriere privat ejendomfor at gennemføre en lokalplan. Ekspropriation kankun ske, når det er af væsentlig betydning for almenvellet,at planen realiseres, og kun hvis ejeren ikke selvkan realisere planen. Det skal være nødvendigt og aktueltat få adgang til arealet, før ekspropriation er mulig.Hvis en kommune ikke ønsker at imødekomme etbyggeønske, som er i overensstemmelse med en lokalplan,må der nedlægges et såkaldt § 14-forbud medhenblik på at ændre lokalplanen inden for et år.Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelsernei en lokalplan efter nabohøring. Det må dog ikkeske i strid med planens principper, som er formåls- oganvendelsesbestemmelserne.Lokalplaner kan regulere:• Zonestatus.• Udformning og anvendelse af arealer og bygninger.• Udstykningsforhold.• Vej- og stiforhold.• Spor- og ledningsanlæg.• Bebyggelsens placering.• Bebyggelsestætheden.• Landskabsforhold.• Tilslutning til fælles anlæg.• Afskærmning mod støj.• Oprettelse af grundejer- og haveforeninger.• Bevaring af bebyggelse.• Friholdelse for bebyggelse.• Aflysning af servitutter.• Sammenlægning af lejligheder.• Isolering mod støj.• Forbud mod større byggearbejder på eksisterendebebyggelse.Lokalplaner består af en redegørelse, bestemmelser ogkortbilag. Redegørelsen beskriver, hvordan planen forholdersig til kommuneplanen og øvrig planlægningfor området. Herefter følger de juridisk bindende bestemmelserom anvendelse, bebyggelsens placering,trafikforhold mv. Sidst er der et eller flere kortbilag.Der kan laves lokalplan for ejendomme i byzone,sommerhusområder og i landzone. Når arealertil byvækst ønskes overført fra byzone til sommerhusområde,sker det altid gennem en lokalplan.Særligt om støjbeskyttelse i lokalplanerEn lokalplan må efter planlovens § 15 a kun udlæggestøjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvisplanen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltningermv., kan sikre den fremtidige anvendelsemod støjgener. For byomdannelsesområdergælder særlige regler i en overgangsperiode (se afsnit6.6).Hvor der er støjgener, bør alternative muligheder forden fremtidige anvendelse først overvejes, eftersomstøjafskærmning sjældent alene udgør en tilstrækkeligog ønskelig afskærmning mod støj. Mulighederne for ilangt højere grad at satse på at begrænse støjen ved kildengennem renere teknologi bør undersøges. Ligeledesbør mulighederne for at placere og udforme mindrestøjfølsomme anvendelser som en slags buffer undersøges,eftersom støjafskærmning eller støjzonerofte vil udgøre et trist element i bybilledet. Er der ikkesådanne alternative muligheder, må der i lokalplanenfastsættes bestemmelser om de afskærmningsforanstaltninger,der er nødvendige for at sikre, at støjbelastningenikke overstiger de vejledende grænseværdierfor den planlagte anvendelse.Et område er støjbelastet, hvis de vejledende grænseværdierfor støjbelastningen fra virksomheder mv. ikkekan overholdes for den pågældende anvendelse. F.eks.kan et område, der er belastet med mere støj end 55 dBi dagtimerne fra en virksomhed, ikke udlægges tilblandet bolig- og erhvervsanvendelse, medmindrelokalplanen indeholder bestemmelser om etablering afden nødvendige støjafskærmning.Kommunen kan dispensere fra kravet om, at afskærmningenskal være etableret, hvis bygherren over forkommunen stiller økonomisk sikkerhed for, at de nødvendigeforanstaltninger kan etableres. Hvis det vedibrugtagning af bebyggelsen kan dokumenteres, atstøjbelastningen ikke længere overstiger de vejledendegrænseværdier, kan etableringen af den i lokalplanenHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 229forudsatte afskærmning mv. undlades.Det er ikke muligt i en lokalplan at stille som vilkårfor ibrugtagning af støjfølsom bebyggelse, at der i områdetsker en begrænsning eller bortfald af støjgenereller forureningsrisici fra eksisterende, lovligt etableredevirksomheder. Dette gælder, hvad enten virksomhederneer placerede i eller uden for lokalplanområdet.Det skyldes dels, at lokalplaner som alt overvejendehovedregel ikke kan indeholde betingelser, dels, at deri givet fald ville være tale om betingelser, som bygherrerneikke er herrer over. I byomdannelsesområder, derer udlagt i en lokalplan, kan arealer, der belastes af støjfra virksomheder, dog udlægges til støjfølsom anvendelse,når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, atstøjbelastningen er hørt op inden 8 år efter lokalplanensoffentliggørelse. Redegørelsen til lokalplanerfor byomdannelsesområder skal derfor indeholde oplysningerom, hvordan støj fra virksomhederne bringestil ophør og om grundlaget for denne vurdering. Oplysningerneskal så vidt muligt tilvejebringes i dialogmed virksomhederne.Med henblik på fremover at undgå konflikter mellemnaboer i blandede byområder eller i rene erhvervsområder,kan der i lokalplanen fastsættes bestemmelserfor den maksimale støjbelastning fra virksomhederne.Dette er imidlertid alene relevant, hvor der ønskesstøjgrænser, der er lavere end Miljøstyrelsens vejledendegrænseværdier for den pågældende områdetype.Hvis man f.eks. i et område ønsker at blande boligermed erhverv, der kan indpasses på boligernes betingelser,kan der i lokalplanen fastsættes bestemmelserom maksimale støjgrænser for virksomhederne, dersvarer til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier forrene boligområder. Derved sikres områdets kvalitetersom boligområde. Tilsvarende kan man i et erhvervsområde,som ønskes fastholdt til ikke støjende virksomheder,i lokalplanen fastsætte bestemmelser ommaksimale støjgrænser for virksomhederne.Amter og kommuners Strategi for lokal Agenda21 skal indeholde målsætninger for myndighedernesbidrag til:• Mindskelse af miljøbelastningen.• Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse.• Fremme af biologisk mangfoldighed.• Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet idet lokale Agenda 21-arbejde.• Fremme af et samspil mellem beslutningernevedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige,uddannelsesmæssige, kulturelle ogøkonomiske forhold.kommunale planstrategi.En væsentlig del af lokal Agenda 21-arbejdet er atgive byerne en mere ressource-økonomisk strukturog organisation. Med strategien er der mulighed forat opstille mål om at forbedre byens ressourcekredsløb.I forbindelse med planlægning for bolig og erhvervsudviklinger særligt indsatsområderne vedrørende bæredygtigbyudvikling og indragelse af befolkningensamt erhvervslivet relevant. Det giver mulighed for atinddrage bolig- og erhvervsudvikling i en strategiskovervejelse og prioritering i samarbejde med byensborgere, institutioner, erhvervsliv m.fl. Nogle kommunervælger at nedsætte et lokal Agenda 21-forum, hvorerhvervslivet er repræsenteret eller at etablere en særligmiljøklub for erhvervslivet, hvor der er mulighedfor at arbejde med miljøstyring og danne lokale netværk.Samlet set kan det lokale Agenda 21-arbejde bidragetil en udvikling af virksomhederne og dermedogså erhvervsområderne og byerne i en mere miljørigtigog bæredygtig retning.Lokal Agenda 21I 2000 blev planloven ændret, så amter og kommuner iførste halvdel af den kommunale valgperiode skal redegørefor deres lokal Agenda 21-strategi og dermedfor deres bidrag til en bæredygtig udvikling.Lokal Agenda 21-strategien kan udarbejdes som enselvstændig strategi, eller den kan integreres i den


2.4Relevante bestemmelser i miljølovgivningen30I miljølovgivningen er særlig bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovenom godkendelse af - og tilsyn medforurenende virksomheder og aktiviteter af interesse,når det gælder sikringen af et godt miljø i byerne ogsamspillet med planlægningen.GODKENDELSER TIL LOKALISERING AF FORURE-NENDE VIRKSOMHED OG AKTIVITETERGodkendelse til etablering af listevirksomhedFør myndighederne giver godkendelse til etablering afen listevirksomhed efter miljøbeskyttelsesloven, må enrække forhold omkring den ønskede lokalisering overvejesnøje.Er de planlægningsmæssige forhold bragt i orden?I forbindelse med miljøgodkendelse af en listevirksomhedmå der for det første tages stilling til, om projekteter i overensstemmelse med den gældende planlægningfor området, herunder om den ønskede lokaliseringer hensigtsmæssig set i lyset af de tilstødendearealers aktuelle og fremtidige anvendelse. I den forbindelsemå der tages stilling til, om anlægget erVVM-pligtigt (jf. afsnit 2.3).For det andet bør der foretages en vurdering af, omden pågældende virksomhed, selv om den formelt er ioverensstemmelse med gældende planbestemmelser,rent faktisk „passer“ ind i området. Den kan væreforureningsfølsom over for nogle af de eksisterendevirksomheder i området, eller nogle af de eksisterendevirksomheder kan være forureningsfølsomme overforden.Udarbejdelsen af godkendelsenSelv om virksomheden kan placeres i overensstemmelsemed den gældende planlægning for selveerhvervsområdet, er det ikke sikkert, at den valgte lokaliteter egnet. Der vil nemlig være situationer, hvorvirksomheden, på trods af mulige forureningsbegrænsendeforanstaltninger, ikke kan nedbringe forureningeni en sådan grad, at der kan skabes tilfredsstillendeforhold for omgivelserne. Som eksempler kan nævnesproduktionsanlæg med diffuse udslip af støv og lugt,eller virksomheder med uacceptabel støj uden for bygningerne(fra f.eks. lastbiler). l sådanne tilfælde kandet blive nødvendigt at nægte godkendelse, og virksomhedenmå henvises til en anden og mere hensigtsmæssiglokalitet.Også forhold langt fra en virksomhed kan gøre detumuligt at meddele miljøgodkendelse. Hvis en produktionforudsætter mange og tunge transporter til og fravirksomheden, og disse transporter ikke kan undgå atgenere de omboende kan godkendelse nægtes medhenvisning hertil. På tilsvarende måde kan en følsomvandrecipient, selv langt fra en virksomhed, umuliggøreen ønsket spildevandstilledning, såfremt spildevandetskal passere denne recipient.Fastsættelse af godkendelsesvilkårFørst efter en selvstændig vurdering af spørgsmålet omen virksomheds lokalisering kan vilkårene for en eventuelgodkendelse endeligt formuleres.Hvis der undtagelsesvis i en lokalplan er stillet konkretekrav til miljøkvaliteten i området, f.eks. i form afmaksimalt tilladelige støjniveauer, er disse at opfattesom minimumskrav til de kommende virksomheder. Iforbindelse med godkendelsesbehandlingen af en virksomhedvil der altid være mulighed for at stille miljøkrav,som er mere vidtgående end lokalplanens. Derimodkan der ikke stilles mere lempelige vilkår.Normalt fastsættes der dog ikke konkrete grænser forstøjniveauet i lokalplanen. Fastlæggelse af vilkår forden enkelte virksomhed kræver en samlet vurdering afomgivelsernes forureningsfølsomhed, den bedste tilgængeligeteknik og for bestående virksomheder tilligeen vurdering af de tekniske og økonomiske mulighederfor at begrænse forureningen. Men der kan være situationer,hvor en kommune ønsker at udlægge eterhvervsområde med skærpede støjkrav i forhold tilMiljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Her kanlokalplanen anvendes.I forbindelse med behandlingen af en godkendelse skalman være opmærksom på, at den forurening, som tilladesi en godkendelse, kan have som konsekvens, atproduktionen eller de ansatte på en nærliggende erhvervsvirksomhedvil blive generet. Det kan f.eks.være fra lugt, som generer en fødevarevirksomhed, ellerstøv, som skaber problemer på et finmekaniskværksted eller ved overfladebehandling.Fastsatte krav i en miljøgodkendelse betyder, at merefølsom arealanvendelse vil være udelukket omkringvirksomheden. Det anbefales derfor, at man i et samspilmellem plan- og miljøadministrationen søger atHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 231undgå arealspild bl.a. ved, at virksomheder samlokaliseres,og konsekvensområderne falder ind over hinanden.Virksomheder i erhvervsområderMiljøgodkendte virksomheder vil normalt være placereti erhvervsområder, som er planlagt til formålet. Dervil derfor i kommuneplanen formentlig være taget stillingtil anvendelsen af de tilgrænsende arealer, herundertruffet planbestemmelser, som sikrer, at der ikkeopstår miljøkonflikter mellem erhvervsområdet ogeventuelle miljøfølsomme naboarealer. Det kan skedels gennem en zonering af et større område, udlæg afafskærmningsbælter eller gennem krav om etableringaf anden afskærmning som volde, støjskærme, beplantningeller lignende.I forbindelse med placering af en godkendelsespligtigvirksomhed må man imidlertid være opmærksom på,at man ved en placering i udkanten af et erhvervsområdemåske ikke vil kunne „overholde“ de krav tilbegrænsning af belastningen, som er forudsat i denkommunale planlægning af naboarealerne.Det vil kunne medføre, at naboområdernes planlægningmå tages op til revurdering. Dette forhold børselvfølgelig også indgå i overvejelserne om, hvorvidtman overhovedet finder den ønskede placering af virksomhedenplanlægningsmæssig fornuftig. Det må derforforudsættes, at dette forhold er indgået med storvægt i overvejelserne omkring selve miljøsagsbehandlingen,jf. ovenfor.En miljøgodkendt virksomhed vil også kunne påførearealer inden for selve erhvervsområdet visse begrænsningeri arealanvendelsen - konsekvensområder - somman skal være opmærksom på i den videre administrationaf området. Disse konsekvensområder bør opfattessom bindinger for den kommunale planlægning og behandlingaf enkeltsager efter miljø- og byggelovgivningen.Udvidelser og ændringer på listevirksomhederMange miljøkonflikter opstår i forbindelse med udvidelserog ændringer af listevirksomheder. Det kanvære en situation, hvor myndigheden først har tilladtboliger ret nær virksomheden, og herefter tillader enudvidelse af virksomheden. Man kan også forestillesig, at virksomheden ikke får lov til at udvide, fordikommunen ikke har friholdt et område omkring virksomhedentil eventuelle udvidelser.Store tekniske anlægKonsekvensområderne er indtil nu først og fremmestblevet synliggjort i forbindelse med godkendelse afflyvepladser/lufthavne og støjende fritidsanlæg. Dissekonsekvensområder har været defineret ud fra de støjberegninger,der lå til grund for godkendelserne. Herefterer de blevet indarbejdet i regionplanlægningensom støjkonsekvensområder og har udgjort en bindingfor den kommunale planlægning. Anlæggene har i reglenikke kunnet lokaliseres, uden at et begrænset antalboliger udsættes for påvirkninger, der ligger overMiljøstyrelsens vejledende grænseværdier. I betragtningaf at disse boliger skal leve med klart utilfredsstillendeforhold fremover, bør sådanne anlæg placeresmed særlig omtanke. I særlige tilfælde kan det blivenødvendigt med opkøb eller ekspropriation.Tilladelse til etablering af virksomhed i henhold tilbranchebekendtgørelseNogle enkelte brancher er undtaget miljøbeskyttelseslovenskrav om forudgående godkendelse i det omfang,branchen omfattes af en særlig bekendtgørelse,der fastsætter de nærmere miljøkrav for netop dennebranche. Der er udarbejdet 8 såkaldte branchebekendtgørelser,som omfatter drift af visse autoværksteder,pelsdyrfarme, forebyggelse af jord og grundvandsforureningfra benzin- og dieselsalgsanlæg, begrænsningaf udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer,renserier, erhvervsmæssigt dyrehold ogvindmøller.Anlæggene kan uanset dette fortsat være omfattet afVVM-reglerne og vil ofte være opført på samlebekendtgørelsensbilag 2.Branchebekendtgørelserne indeholder typisk bestemmelserom, at den omhandlede type virksomhed elleranlæg kan etableres uden myndighedernes forudgåendetilladelse, såfremt den overholder en række specifikkekrav til virksomhedens etablering og drift. Dettefritager dog ikke bygherren for pligt til at rette henvendelsetil regionplanmyndigheden med henblik på at fåafgjort, om anlægget vil være VVM-pligtigt.Bekendtgørelserne indeholder ofte krav om, at virksomhedernekun kan etableres ganske bestemte steder,


2.432f.eks. i erhvervsområder og/eller ved overholdelse afbestemte afstande i forhold til forureningsfølsom anvendelse.I nogle af branchebekendtgørelserne er der åbnet mulighedfor, at tilsynsmyndigheden kan modsætte sig envirksomheds etablering, hvis den ikke skønnes atkunne overholde bekendtgørelsens krav, og/eller hvismyndigheden finder virksomhedens lokalisering uhensigtsmæssig.Denne indsigelsesret findes bl.a. iautoværkstedsbekendtgørelsen.Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, atnogle af branchebekendtgørelserne er udtømmende ideres krav til virksomhedernes drift. Her er det ikkemuligt efterfølgende at kompensere for en dårlig lokaliseringved at påbyde ekstra forureningsbegrænsendeforanstaltninger. Det er heller ikke muligt at forbydevirksomheden, hvis den accepterede lokalisering på etsenere tidspunkt fortrydes. Dog har bl.a. autoværkstedsbekendtgørelsenen generel støjbestemmelse, somkan udgøre grundlaget for et efterfølgende påbud omstøjdæmpning efter de sædvanlige vejledende støjgrænser.Branchebekendtgørelserne indeholder normalt fastekrav om, hvilken afstand der skal være imellemforureningsfølsom arealanvendelse og virksomhedenved virksomhedens etablering. Bekendtgørelserne indeholderderimod ingen krav til myndighederne om efterfølgendeat overholde den samme afstand ved placeringaf ny forureningsfølsom arealanvendelse uden omvirksomheden.Det skal anbefales, at tilsynsmyndigheden modsættersig en lokalisering i de tilfælde, hvor konsekvensområdetikke kan forenes med den aktuelle eller den forventedefremtidige arealanvendelse. Det anbefales atsamlokalisere de virksomheder, som har konsekvensområderog som i øvrigt kan „tåle“ hinanden, såledesat det samlede konsekvensområde bliver mindst muligt.Andre virksomhederAndre virksomheder end listevirksomheder ogbranchebekendtgørelsesvirksomheder kan etableresuden forudgående miljøgodkendelse. Miljømyndighedernehar kun mulighed for at modsætte sig etableringaf en sådan virksomhed, hvis anlægget er VVMpligtigt.Desuden kan myndighederne efter miljøbeskyttelseslovens§ 42 stk. 5 meddele en virksomhed, atdet kan forventes, at man vil meddele et påbud ellerforbud.Udover de nuværende egentlige branchebekendtgørelserer der udarbejdet en række bekendtgørelserom forskellige brancher, der har betydning for godkendelsenaf virksomhederne og anden miljøadministration- f.eks. vedrørende affaldsdeponering, affaldsforbrændingog store fyr.I den forbindelse afløses den hidtidige bekendtgørelsevedr. godkendelse af listevirksomhed med Bekendtgørelsenr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse aflistevirksomhed med ikrafttræden den 1. januar 2005.Dette har dog ingen betydning for overvejelserne omsamspillet med planlægningen, og det nye godkendelsessystembehandles ikke yderligere her.Tilladelse til nedgravning i og udledning på jord afforurenende stofferVirksomheder, der forudsætter nedgravning i og udledningpå jord af forurenende stoffer og som kan give risikofor grundvandsforurening, må man være særligopmærksom på i forbindelse med lokalisering. Ifølgemiljøbeskyttelsesloven kræves der en særlig tilladelse,såfremt væsker eller stoffer, der kan forurene grundvandet,ønskes nedgravet i jorden, udledt eller oplagtpå denne eller afledt til undergrunden gennem nedsivningsanlæg,boringer eller på anden måde. Disse reglerhar til formål at beskytte grundvandet mod forurening.Miljøstyrelsen har udfærdiget en række bekendtgørelser,der fastsætter de nærmere regler om i hvilke tilfældeog på hvilke vilkår, der kan meddeles tilladelse.Som eksempler kan nævnes:• Bekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.v. ,som blandt andet behandler forbud mod tilførsel afvisse stoffer til grundvandet, afledning af spildevandtil jorden ved nedsivning og udledning ogudsprøjtning af spildevand uden jordbrugsmæssigværdi på jorde. Ifølge bekendtgørelsen om spildevandstilladelserkan der gives tilladelse til etableringaf nedsivningsanlæg under forudsætning af, atvisse nærmere betingelser er opfyldt.• Bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukterog jord, der åbner mulighed for, at restprodukterfra forbrænding af affald og kul, der op-Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 233fylder nærmere fastsatte kvalitetskrav, kan anvendestil bestemte formål uden særskilt tilladelse. Anvendelsetil andre formål kræver derimod amtsrådetstilladelse.• Bekendtgørelsen om anvendelse af affald tiljordbrugsformål m.v., hvori er der fastsat regler foranvendelse af slam fra rensningsanlæg og andreaffaldsarter til jordbrugsformål. Når bekendtgørelsenskrav til bl.a. højst tilladelige indhold aftungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet,hygiejnisk kvalitet m.v. er opfyldt, kan anvendelsenske uden særskilt tilladelse. Det skal bemærkes, atder ikke må anvendes spildevandsslam og slamholdigeprodukter i havebrug og gartneri uden forudgåendekontrolleret hygiejnisering.Krav til placeringen af spildevandsbelastende virksomhedEn spildevandsbelastende virksomhed bør placeres etsted, hvor mulighederne for rensning er gode d.v.s.med muligheder for afledning af spildevand gennemoffentlig spildevandsanlæg, og hvor både vandområdetog de omkringliggende arealer er „robuste“. Af hensyntil de øvrige forureningsbidrag fra virksomheden måen placering i et større erhvervsområde foretrækkes.Hvis der er risiko for grundvandsforurening fra virksomheden,bør denne placeres kystnært, men selvsagtunder hensyn til naturinteresser, og også under forudsætningaf, at havmiljøet ikke lider skade.Den faktiske miljøkvalitet af vandløb, søer og kystvandevil ofte indgå som en forudsætning for planlægningenaf de tilstødende arealer. Den nye vandplanlægningefter lov om miljømål vil være direkte bindendefor virksomheder og aktiviteter, der påvirkervandmiljøet.Ud over beskyttelseshensynene er turisterhvervet ogvisse fritidsformål også følsomme over for vandforurening.Tilladelse til udledning af spildevand, herunderoverfladevandVed etablering af en ny virksomhed, som ønsker at udledesit spildevand direkte til et vandløb, en sø eller havet,må der i forbindelse med en accept af beliggenhedentages afgørende hensyn til, om det valgte vandområdeer velegnet.Virksomhedens ønske om at kunne udlede sit spildevanddirekte til et vandområde har normalt hængt sammenmed, at dette ville være billigere for virksomheden.I lyset af de voksende krav til rensning af spildevandetvil dette dog sjældnere og sjældnere være tilfældet.Under alle omstændigheder vil det være uheldigtat acceptere en placering af en ny spildevandsbelastendevirksomhed så fjernt fra eksisterendespildevandsanlæg, at en eventuel tilslutning hertil erudelukket på forhånd.Udledning af spildevand fra erhvervsvirksomheder direktetil et vandområde kræver særlig tilladelse, jævnførmiljøbeskyttelsesloven. For en listevirksomhedindarbejdes tilladelsen dog i godkendelsen. Ved meddelelseaf tilladelsen skal det navnlig påses:• at den kvalitet, der er fastsat af amtsrådet for detpågældende vandområde eller afsnit heraf, kanoverholdes efter meddelelsen af udledningstilladelsen,• at gældende kvalitetskrav til vandmiljøet kan overholdes,jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 921af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområderog krav til udledning af visse stoffer til vandløb,søer eller havet,• at fastsatte kvalitetskrav kan overholdes uden forden i tilladelsen fastlagte fortyndingszone, og• at de fastsatte udledningskrav, der skal være gældendefor spildevandet i selve udløbsledningen, kanoverholdes.Tilladelse meddeles på vilkår om bl.a. spildevandetsmængde og sammensætning, den nærmere udformningaf udledningen m.v.Udover vurderingen af, om de faste udlederkrav afhensyn til målsætningen for vandområdernes kvalitetog kvalitetskrav til vandmiljøet kan overholdes, skaldet overvejes, i hvor høj grad mængden af spildevandog indholdet af miljøbelastende stoffer kan nedbringesved kilden. Det kan ske ved hjælp af renere teknologi,genanvendelse eller rensning.Først når mulighederne for begrænsning og rensning afspildevandet på virksomheden er udnyttet fuldt ud, mådet overvejes, om det valgte vandområde vil kunne tåleen udledning af den resterende forurening. Udgangspunktetfor overvejelserne er, som nævnt ovenfor, demålsætninger for kvaliteten af de enkelte vandområder,


2.434der er indeholdt i den gældende planlægning for vandområderneskvalitet, og de gældende kvalitetskrav tilvandmiljøet.Det er klart, at kraftigt forurenede vandområder elleruhygiejniske forhold i øvrigt kan indebære begrænsningeri, hvad de nærliggende områder vil kunne udnyttestil (f.eks. badning eller lystfiskeri). Det er imidlertidikke nok at overveje den resulterende belastningi det vandområde, hvor spildevandet umiddelbart ledesud. Spildevandet kan også give anledning til uacceptableforhold i de vandløb, søer og havområder, som liggernedenfor udledningen, dvs. i betydelig afstand fravirksomheden.Det skal bemærkes, at den konkrete lokalisering afspildevandsbelastende virksomheder gives stadig størreopmærksomhed også i de tilfælde, hvor der er taleom tilslutning til et kommunalt renseanlæg. Tilslutningenkan indebære en overbelastning af rensningsanlæggetskapacitet og kan derfor gøre det nødvendigt atudvide anlægget. Spildevandet kan desuden influerenegativt på renseprocesserne i det kommunale renseanlæg.Der kan kun meddeles tilladelse til tilslutning afspildevandsproducerende aktiviteter, når det kan ske ioverensstemmelse med gældende kommunale spildevandsplaner.Hvis en tilslutning medfører en større forureningfra renseanlægget af vandområdet, end hvadrenseanlæggets udledningstilladelse rummer, og ogsåhvad målsætningen og gældende kvalitetskrav tillader,kan der ikke meddeles tilladelse til tilslutning.TILSYN MED FORURENENDE VIRKSOMHEDER OGAKTIVITETERTilsyn og påbud vedrørende særligt forurenendevirksomhederFor de godkendelsespligtige virksomheder (listevirksomheder)gælder det, at myndighederne fører tilsynmed, at miljøgodkendelsens vilkår om den tilladeligeforurening overholdes. Således er der kontrol med, atforureningen ikke overskrider det, der blev lagt tilgrund, da virksomheden blev godkendt.Overfor andre virksomheder, anlæg og indretningerend de, som er omfattet af godkendelsespligten, er derhjemmel for miljømyndighederne til at meddele påbudom nedbringelse af væsentlig forurening, jfr. miljøbeskyttelseslovens§ 42.Forureningen bør nedbringes ved kilden til det lavestmulige niveau. I de tilfælde, hvor forureningsbegrænsendeforanstaltninger ikke er nok til at sikreacceptable forhold i omgivelserne, kan det blive nødvendigtat reducere produktionsomfanget eller få virksomhedentil at flytte. I alle andre tilfælde må mantage udgangspunkt i, at virksomhedens lokaliseringligger fast.Som omtalt i forbindelse med godkendelse af nye virksomhederer der en række konsekvenser, som den lokalemiljø- og planlægningsmyndighed må gøre sigklart, hvis den vælger at bedømme virksomhedens forureningsærlig lempeligt og vælger at lade en virksomhedfortsætte uhindret eller kun stiller begrænsede kravtil virksomheden.Formelt set vil der altid senere kunne stilles yderligerekrav til virksomheden, men i virkeligheden vil etmanglende påbud eller et svagt påbud blive opfattetsom en slags accept af forureningen. Myndighedernemå derfor være indstillet på at drage konsekvenserneaf en lempelig miljøadministration ved at afstå fra nybebyggelse og mere følsom arealanvendelse omkringvirksomheden. Ny bebyggelse har krav på tilfredsstillendemiljøforhold. Som hovedregel skal Miljøstyrelsensvejledende grænseværdier være overholdt. Derforbør der ske en registrering af den forureningsbelastning,som miljømyndigheden de facto har accepteret,fra eksisterende virksomheder. Det kan f.eks. ske iform af konsekvensområder, i hvis ydre afgrænsningde vejledende grænseværdier kan overholdes.Beslutninger vedrørende forurenede arealerLov om forurenet jord trådte i kraft den 1. januar 2000.Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænsejordforurening og forhindre eller forebyggeskadelig virkning fra jordforureninger på grundvand,menneskers miljø og miljøet i øvrigt. Loven handlerom foranstaltninger over for sket jordforurening, og daloven bygger på „forurener betaler“ princippet, skalmyndighederne undersøge mulighederne for gennempåbud til forureneren at afværge miljø- og sundhedsrisicifor den skete forurening. Loven omfatter allejordforureninger uanset, hvornår de er sket. Loven omfatterogså værditabsoprydning for boligejere, hvorejendommen er kortlagt på vidensniveau 2, jf. nedenstående.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 235Kortlægning af forurenede grundeSpørgsmålet om jordforurening har ofte stor betydningfor den fremtidige anvendelse af et areal. Det kan udskydeet byggeri i mange år og det kan have konsekvenserfor, hvad der bygges.Amterne kortlægger de forurenede arealer på entenvidensniveau 1 eller 2 (V1 eller V2) afhængig af, omder er kendskab til/kilder til/mistanke om (V1) ellerforeligger dokumentation for forurening (V2). Oplysningerom kortlagte arealer er registreret i matriklen iKort- og Matrikelstyrelsens ejendomsregister.Kortlægningen har normalt ingen indflydelse på denaktuelle anvendelse af en ejendom, og ejendommenmå anvendes på samme måde som før kortlægningen.For at undgå eventuelle miljø- og sundhedsmæssigekonsekvenser af forurening eller en fordyrelse af enoprydning (hvis der f.eks. placeres en bygning ligeoven på forureningen) skal man imidlertid i en rækketilfælde have tilladelse til ændring af anvendelsen af etkortlagt areal til mere følsom anvendelse f.eks. til boliger.Parallelt hermed gælder, at hvis et kortlagt arealligger i et område med særlige miljøinteresser, skalman have tilladelse før påbegyndelse af et bygge- oganlægsarbejde. Med særlige miljøinteresser menes herområder med særlige drikkevandsinteresser, i nærhedenaf drikkevandsindvindinger eller hvor der er opførtbolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Ejeren/brugeren skal selv foranstalte de nødvendige undersøgelserfor at dokumentere, at den ændrede arealanvendelseeller byggearbejdet er miljø- og sundhedsmæssigtforsvarligt.Myndighederne (amtet) undersøger, hvor der kan væremiljø- og sundhedsrisiko fra gamle forureninger. Menejere/brugere af grunde skal, hvis der i forbindelsemed bygge- og/eller jordarbejder konstateres forurening,stoppe arbejdet og anmelde forureningen tilmyndighederne. Arbejdet må først genoptages, nårmyndighederne har fastsat evt. vilkår for det videre arbejde.Hvilke arealer kan være forurenede?Sporadisk forurening kan i tidens løb teoretisk setvære sket hvor som helst. Men grunde, hvor der blivereller tidligere har været håndteret større mængder kemikalierog/eller olieprodukter, kan erfaringsmæssigtoftere end andre grunde være forurenede. Det drejersig blandt andet om tekstilfarverier og imprægnering,garverier, træimprægnering, kemisk råstofindustri,pesticidproduktion, limfabrikker, farve- og lakfabrikker,medicinalvarefabrikker, asfaltfabrikker, tagpapproduktion,glasuld- og glasfiberproduktion, jern- ogstålværker, jernstøberier, akkumulator- og tørelementfabrikker,stålskibsværfter, galvanisering, industrilakeringog overfladebehandling, mineralolieraffinaderier,benzin- og servicestationen, benzin- og olieoplag,transformatorstationer, gasværker, renserier,skrotpladser og produkthandlere samt fyld- og lossepladser.Afmelding af kortlagte grundeDe af amtet kortlagte grunde undersøges og ryddes opaf myndighederne i den takt og det omfang, forureningenforventes at udgøre en risiko for mennesker ogmiljø og indenfor den økonomiske ramme, der er fastsatfor området. Højeste prioritet får de grunde, hvorder enten har været konstateret en konflikt mellemarealets forureningsbelastning og den nuværende følsommeanvendelse såsom boliger, eller grunde, hvorforureningen udgør en større trussel mod anvendeligegrundvandsressourcer. Da de forurenede arealer imidlertidofte ligger centralt placeret i byerne, og dermeder attraktive byggegrunde, kan der være ønsker om oprydningtil en fremtidig anvendelse, som f.eks. boligbyggeri.Myndighederne anvender normalt ikke midlertil den type oprydninger. Her må ejeren/bygherrenforestå oprydningen. Når myndigheden eller ejeren iforbindelse med f.eks. et byggeri fjerner hele eller deleaf forureningen, kan ejendommen, eller dele af den,slettes af registret for kortlagte grunde.Skal der altid ryddes op?Antallet af forurenede grunde er stort i forhold til deøkonomiske rammer, det offentlige har mulighed for atafsætte til området. Det er derfor nødvendigt med enhåndfast prioritering for at sikre, at de begrænsedemidler bliver anvendt miljømæssigt optimalt. F.eks. vilder, hvis der ikke er grundvandsinteresser, fra amtetsside alene og efter en prioritering blive ryddet op, såder ikke er konflikt med den nuværende anvendelse tilboliger, institutioner eller offentlig legeplads. Det erderfor hensigtsmæssigt på så tidligt et tidspunkt sommuligt, f.eks. ved kommune- og lokalplanlægning atvurdere dels de allerede kortlagte arealer, dels arealer,hvor man i kraft af f.eks. kendskabet til den tidligereanvendelse af arealet ved, at der kan være tale om en


2.436forurening. Netop i planlægningen kanarealdispositionerne nedbringe antallet af oprydninger,der ikke er strengt miljømæssigt begrundede.F.eks. vil det ofte være muligt at nøjes med at befæsteet forurenet areal til f.eks. parkeringsplads, dadet afskærmer muligheden for direkte kontakt tilforureningen, uden at det omvendt forhindrer eventuelsenere oprydning.For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at efterjordforureningsloven vil der kunne gives påbud om oprydningaf en forurening til den, der har forårsaget forureningen- og i visse tilfælde også selvom der ikke erhandlet uagtsomt eller uforsvarligt. Denne påbudsmulighedgælder også, selvom forureneren ikke længerehar rådighed over det pågældende areal. Ejeren afarealet skal „tåle“, at der kan komme en forurener ogrydde op på arealet.Kontrol med risikoen for større uheld med farligestoffer (Risikobekendtgørelsen)Virksomheder, hvor farlige stoffer kan forekomme istørre mængder, er omfattet af den såkaldte risikobekendtgørelse(bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar2000 om kontrol med risikoen for store uheld med farligestoffer). Der er tale om større mængder farligestoffer, hvis det overstiger de to sæt tærskelværdier,der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1, hvorefter derskal træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebyggestørre uheld og begrænse virkninger for menneskerog miljø af sådanne uheld. Alle virksomheder omfattetaf bilaget skal indsende en kortfattet anmeldelse,og udarbejde en plan for forebyggelse af større uheld. Iden lave kategori (kolonne 2 i bilag 1) skal denne plantil hver en tid være til rådighed for tilsynsmyndighederne.I den høje kategori (kolonne 3 i bilag 1) skalvirksomheden indsende oplysninger om dens plan forforebyggelse af større uheld samt en sikkerhedsrapport,der indeholder oplysninger om dens sikkerhedsledelsessystem,identifikation og analyse af uheldsrisiciog forebyggelsesmidler samt beskrivelse af foranstaltningerfor at begrænse følgerne af et uheld. Desudenskal virksomhedens interne beredskabsplan indsendessamt oplysninger til brug for myndighedernesudarbejdelse af ekstern beredskabsplan. Dette fremgåraf bekendtgørelse om kontrol med risikoen for størreuheld med farlige stoffer. Bekendtgørelsens formål er:• at identificere risikobetonede virksomheder,• at klarlægge farekilderne og de forhold, hvorunderet større uheld kan indtræde (risikoanalyse),• at give myndighederne mulighed for at vurdere, omsikkerhedsforholdene er tilfredsstillende, samt• at give myndighederne mulighed for at vurdere, omder skal træffes yderligere sikkerhedsforanstaltninger.Virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen erogomfattet af den beskrevne VVM-procedure (se afsnit2.3). Myndighederne foretager på baggrund af anmeldelserneog i forbindelse med VVM-proceduren ensikkerhedsvurdering. I vurderingen af en risikobetonetaktivitet indgår forholdene omkring produktionen,eventuelle lagre og deres placering, intern transport tilog fra lagre samt i et vist omfang transport til og fravirksomheden.Vurderingen af virksomheden skal bl.a. indeholde:• vurdering af i hvor stor afstand fra den risikobetonedevirksomhed, der kan forventes alvorligekonsekvenser (for mennesker og miljøet) ved størreuheld,• overvejelser om, hvorvidt der er andre virksomhederi nærheden, som kan forværre et eventueltuheld,• vurdering af konsekvenserne af et eventuelt uheldfor eksisterende bebyggelse,• vurdering af, om fremherskende vejrforhold kanforværre uheld, eller om der er farekilder uden forvirksomheden (f.eks. lufthavne), der kan have betydningfor anlæggets sikkerhed, samt• vurdering af, hvordan et eventuelt uheld påvirkereventuelle hjælpesystemer såsom elforsyning,vandforsyning, luftforsyning m.v.På baggrund af denne vurdering træffer myndighederneafgørelse om, hvorvidt sikkerheden er tilfredsstillende,eller om der skal træffes yderligere sikkerhedsforanstaltninger.Herudover foretager myndighederneen vurdering af, om anlægget er hensigtsmæssigtplaceret. I denne vurdering skal områdets beskaffenhedovervejes, f.eks. om der findes sygehuse, plejehjem,børnehaver, fængsler o.lign., der giver særligeproblemer i forbindelse med eventuel evakuering afpersoner.I forbindelse med godkendelse af en ny virksomhed,der er omfattet af risikobekendtgørelsen bør regionplantillægget(VVM) indeholde de nødvendige ret-Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 237ningslinier for den kommunale planlægning til at sikre,at der ikke omkring virksomheden foretages planmæssigeeller faktiske ændringer, der i givet fald ville forøgekonsekvenserne af et eventuelt uheld.I forbindelse med regionplanlægningen sker der en udpegningaf arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.Disse arealer er egnede til at modtagevirksomheder med behov for større afstande til boliger,institutioner, rekreative formål o.lign. ud fra støj- ogluftforureningsmæssige hensyn eller udfra risikoen forgiftige udslip, brand og eksplosionsfare. Hvorvidt sådannenærmere udpegede arealer kan anvendes i forbindelsemed etablering af risikobetonede virksomhedervurderes konkret i forbindelse med VVM-redegørelsen.ANDRE MILJØBESLUTNINGER MED PLANLÆGNINGS-KONSEKVENSERI det foregående er omtalt de situationer, hvor etableringenaf en ny forurenende aktivitet forudsætter ensærlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Ligeledeser omtalt de tilfælde, hvor en ny aktivitet forudsætternye fysiske planer. Men andre miljøbeslutningermed planlægningskonsekvenser er knyttet til f.eks.planlovens landzonebestemmelser, byggelovgivningen,råstofloven, vandforsyningsloven eller naturbeskyttelsesloven.Tilladelser efter disse love og bestemmelser kan bådevedrøre aktiviteter, som i sig selv er forurenende, ogaktiviteter, som er forureningsfølsomme. I begge tilfældekan det være relevant at overveje, om den ønskedeplacering og udformning er hensigtsmæssigbåde for den nye funktion og for omgivelserne. I værstefald kan myndighedernes beslutninger i sådanne sagerindebære uhensigtsmæssige bindinger for denfremtidige arealanvendelse i området og/eller læggegrunden til uløselige miljøproblemer.Beslutninger om forureningsfølsomme funktioner,som normalt ikke er lokalplanpligtigeSom eksempler på forureningsfølsomme funktioner,hvis etablering normalt ikke forudsætter nye fysiskeplaner, kan nævnes:• vandindvinding,• naturbevaring og udpegning af rekreative arealersamt• mindre byggerier.Disse kan evt. kræve VVM eller tilladelser i henholdtil landzonebestemmelserne.Den nærmere problematik omkring de enkelte eksemplerer anført i det følgende.VandindvindingI forbindelse med behandlingen af en ansøgning omtilladelse til vandindvinding må det undersøges, omindvindingen passer ind i den gældende vandressourceplanlægning,herunder om vandet har den fornødnekvalitet og mængde samt den nødvendige beskyttelse.En tilladelse til vandindvinding kan således udløse etsærligt behov for beskyttelse af den pågældende vandressource.Beskyttelsen kan have form af begrænsningeri, hvad de omkringliggende arealer må anvendes tili fremtiden. Ved visse jordbundsforhold kan det værenødvendigt at indføre arealanvendelsesbegrænsninger iforhold til udspredning af pesticider og gødningsstoffer,herunder slam, ligesom placering af en rækkeerhvervstyper vil være udelukket. Vandforsyningsboringerkan være VVM-pligtige.Naturbevaring, rekreative arealerUdpegning af et naturområde som bevaringsværdigteller udlægning af et areal til rekreative formål har kunmening, hvis der efterfølgende lægges afgørende vægtpå områdets særlige følsomhed. F.eks. bør følsommevandområder ikke tilledes forurenet vand eller udsættesfor lokalt nedfald af forurenende stoffer. På sammemåde bør der ikke i nærheden af støjfølsomme rekreativearealer tillades nye støjende aktiviteter.Mindre boligbyggeriSelvom der er tale om et mindre antal boliger, skalman være opmærksom på, at en placering i nærhedenaf en forurenende virksomhed kan få konsekvenserbåde for boligerne og for virksomheden. På den eneside risikerer man, at miljøforholdene ved det nye byggeribliver utilfredsstillende. På den anden side vil deutilfredsstillende miljøforhold på et eller andet tidspunktføre til, at miljømyndighederne må gribe ind ogstille skærpede miljøkrav til virksomheden. En ellersvelfungerende virksomhed kan på denne måde få begrænsetsin handlefrihed og måske på længere sigtblive presset ud af et område.


2.4Etablering af mindre boligbyggerier tæt på jernbanestrækningereller stærkt trafikerede veje kan påsamme måde give anledning til miljøproblemer. Hervil det i næsten alle tilfælde være de nye beboere,som bliver Sorteper. Ganske vist stiller bygningsreglementetsærlige lydisolationskrav til nye boliger,hvor det døgnækvivalente lydtrykniveau overstiger55 dB(A) fra veje og 60 dB(A) fra jernbaner,men støjforholdene indendørs med åbne vinduer ogpå friarealerne vil under alle omstændigheder væreutilfredsstillende. I øvrigt kan både vej- ogjernbanetrafik give anledning til vibrationer og luftforurening.Der eksisterer en mulighed for på et senere tidspunktat gribe ind over for jernbanetrafikken specielt omkringstationerne ved hjælp af påbud. Tilsvarende gælderfor vejtrafikken, hvor der indtil nu kun i enkeltståendetilfælde er gennemført støjbegrænsende foranstaltningerover for nærliggende boliger.38Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 2Trafik, miljø og fysisk planlægning39Trafikken og de deraf afledte konsekvenser er et af devæsentligste miljøproblemer i byerne. I dette afsnit beskrivessamspillet mellem trafikken, miljøet og de muligheder,der findes blandt andet gennem den fysiskeplanlægning for at reducere trafikken og generne fradenne.TRAFIKKEN ER ET VÆSENTLIGT MILJØPROBLEMTrafikken er stigende, og selvom de danske byer ikke isamme grad som mange andre byer i verden er tilsandedei trafik, har trafikken mange negative konsekvenseri form at luftforurening, støj, barriereeffekter, ulykkerm.v.Renere brændstof, indførelse af katalysatorer og bedremotorteknologi har betydet faldende forurening frabl.a. bly, NO xog SO 2trods stigende mængder trafik.Men på en række områder er den teknologiske udviklingikke i stand til at hindre stigende belastning i taktmed stigende trafik.Et eksempel på dette er transportsektorens andel af desamlede menneskeskabte CO 2-udslip, som i dag er ca.25 pct. Trods forbedringer i luftemissioner udgør trafikkenstadig en belastning af bymiljøet, hvor særligtsundhedsskadelige partikler fra dieselkøretøjer udgøret problem.I Danmark er omkring 700.000 boliger belastet medvejstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdipå 55 dB(A), heraf er ca. 150.000 stærkt støjbelastede(over 65 dB(A)).Dertil kommer et stort arealforbrug og barriereeffekter.Trafikanlæggenes størrelse, placering og tæthed harbetydning for økosystemer og fauna, herunder dyrelivetsmuligheder for at bevæge sig i landskabet. Ifølgeen EU-opgørelse er Danmark blandt de lande, hvislandskab er mest fragmenteret af større trafikanlæg.En fortsat stigning i trafikken vil medføre stigendetrængselsproblemer, og dermed øges presset på atetablere ny infrastruktur, med stigende arealforbrug ogyderligere fragmentering af landskabet til følge.Antallet af biler er stadigt voksende, og flere og flereanskaffer bil nummer to. Udviklingen har vist, at det eri og omkring de store byer, at der ses den største væksti arbejdspladser og bosætning. Samtidig er pendlings-oplandene vokset, og flere pendler længere for at kommearbejde.MÅL FOR TRAFIK OG MILJØDet overordnede mål i den nationale strategi for bæredygtigudvikling fra 2002 er at bryde sammenhængenmellem væksten i trafikkens miljø- og sundhedsbelastningog væksten i økonomien for at opnå en bæredygtigudvikling på transportområdet. Samtidig erdet et mål, at hensynet til sundhed, miljø og sikkerhedskal integreres i transportområdet.Som langsigtede pejlemærker skal luftforureningen fratrafikken reduceres, så den ikke udgør en sundhedsfarefor befolkningen. Trafikstøj skal begrænses til et niveau,som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negativesundhedspåvirkninger. Det skal være trygt ogsikkert for alle at færdes i trafikken. Befolkningen skalsikres adgang til arbejde, butikker, service, fritidsaktivitetermv. og effektiv mobilitet ved private og kollektivetransportløsninger. Erhvervslivet skal sikres godetrafikforbindelser til omverdenen, og trængsel på vejenemå kun forekomme i spidsbelastningssituationer.Også på det internationale plan er der fokus på transportsektorensrolle i at sikre en bæredygtig udvikling.Således har Det Europæiske Råd besluttet, at miljøhensynskal integreres i alle øvrige sektorpolitikker,herunder transportpolitikken. EU offentliggør løbendeen række anbefalinger og rapporter om bæredygtig trafikog integration af miljøhensyn i transportpolitik. Enlang række byer i Europa, herunder også en rækkedanske byer, indgår i forskellige netværk for at fremmebæredygtig transport (f.eks. netværk som CarFree-Cities, European Mobility Week m.m.), hvor der kanfindes inspiration til en lokal bæredygtig trafikpolitik.En bæredygtig bytrafik vil også være et væsentligt elementi den bystrategi, som EU formulerer som led i det6. miljøhandlingsprogram. Her er, som i den danskebæredygtighedsstrategi, fokus på at afkoble sammenhængenmellem økonomisk vækst og væksten itrafikkens miljøbelastning.DIREKTIV OM STØJ OG NATIONAL VEJSTØJSTRATEGIEn central planlægningsopgave i årene fremover foralle myndigheder bliver at styrke indsatsen for at reducerevejstøj. Dette er situationen i alle EU-lande ogbaggrunden for Europa-Parlamentets og Rådets direk-


2.540tiv om vurdering og styring af ekstern støj, som trådte ikraft juli 2002. Som led i gennemførelsen af direktivetskal de enkelte medlemslande gennemføre støjkortlægningerog udarbejde støjhandlingsplaner. Baggrundener, at trafikstøj er et udbredt problem i hele EU.Mere end 50 mio. EU-borgere er ifølge Det EuropæiskeMiljøagentur udsat for støjniveauer fra vejtrafik påover 65 dB(A). Støjbekæmpelsesindsatsen ønskes derforopprioriteret i et samspil mellem EU og medlemslandene.I og med at over 90% af de vejstøjbelastedeboliger i Danmark er ved kommune- og amtsveje, harkommuner og amter en særlig opgave i arbejdet med atreducere vejstøj. For Danmark indebærer direktivet, atder i år 2007/08 skal udarbejdes kortlægning oghandlingsplaner for Storkøbenhavn og veje med trafikpå mere end 6 mio. køretøjer om året, og i år 2012/13yderligere for Odense, Århus og Aalborg, samt for vejemed mere end 3 mio. køretøjer om året. Herefter fortsætterproceduren hvert femte år. Direktivet indeholderikke krav om bestemte grænseværdier eller tiltag, hvilketer op til medlemslandene selv at beslutte.Kortlægninger og handlingsplaner skal ifølge direktivetoffentliggøres og formidles samt fremsendes tilKommissionen.I direktivet er listet en række mindstekrav tilhandlingsplanerne. Disse omfatter blandt andet:• skøn over antal personer, der er udsat for trafikstøj,identifikation af problemområder og mulige tiltag,• oversigt over støjbegrænsende foranstaltninger ibrug eller under forberedelse,• planlagte tiltag inden for de næste fem år til reduktionaf støjbelastningen,• beskrivelse af, hvad strategien er på langt sigt og• finansielle oplysninger om budgetter, omkostningerog samfundsøkonomiske vurderinger.Samtidig med EU-direktivet om støj har staten i 2003offentliggjort en vejstøjstrategi. I strategien analyseresen række virkemidler med hensyn til effekt, finansieringsbehovog samfundsøkonomisk resultat, og 10statslige initiativer til at reducere vejstøj præsenteres.Vejstøjstrategien giver sammen med støjdirektivet enoverordnet ramme for den fremtidige indsats modvejstøj.Samfundsøkonomiske beregninger i vejstøjstrategienviser, at de fleste virkemidler til at reducere vejstøj,kan give et samfundsøkonomisk overskud at realiserepå trods af, at mange af virkemidlerne til at reducerevejstøj kræver betydelig finansiering. En husprisundersøgelsefra Miljøstyrelsen viser i den sammenhæng, atmarkante forbedringer i støjbelastningen af boliger måforventes at føre til en vis stigning i ejendomsværdien.Der er således gode muligheder for at tilrettelægge enindsats, som reducerer gene- og sundhedspåvirkningenfra vejstøj, og som samfundsøkonomisk kan være fordelagtigat gennemføre. Samtidig har boligejere et incitamenttil at medfinansiere en del af støjindsatsen, daforbedrede støjforhold kan give stigninger i husprisen.Som opfølgning på vejstøjstrategien har staten afsatekstra 100 mio. kr. til støjbeskyttelse på statsvejenefrem mod 2010, ligesom staten vil forstærke indsatseni forbindelse med udviklingen af støjreducerende asfalttil gavn for alle vejmyndigheder.VIRKEMIDLER EFTER PLANLOVENStaten og de lokale myndigheder er fælles om de overordnedemål for trafikkens udvikling, som kan sammenfattesi, at det gælder om på én gang:• at sikre mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed,• at sikre at det samlede trafiksystem og investeringernei infrastruktur udnyttes mest effektivt, og• at begrænse generne fra trafikken, herunder denglobale og lokale miljøbelastning.Det er et kompliceret sæt af mål, hvis samtidige opfyldelseforudsætter brug af en række virkemidler, herunderden fysiske planlægning.Den fysiske planlægning spiller en afgørende rolle,fordi bymønster, byudvikling, lokalisering af boligerog erhverv har væsentlig betydning for transportbehovet,herunder valget af transportmidler.Trafikken får stadigt stigende betydning i forbindelsemed miljørigtig lokalisering. For det første får miljøbelastningenfra trafikken relativt større vægt, efterhåndensom virksomhedernes øvrige miljøproblemerløses gennem renere teknologi. For det andet betydervæksten i videns- og servicevirksomheder, at trafikkenstort set bliver det eneste miljøproblem at tage håndom ved lokaliseringen af disse virksomheder.Tilgængelighed er en væsentlig lokaliseringsfaktor forvirksomhederne. Erhvervsområder, der også på læn-Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 241gere sigt kan tilbyde ”trængselsfri” tilgængelighed, vilalt andet lige være mere attraktive end andre, der påsigt kan forventes at ”sande til” i pendlingstrafik. Deter én af grundene til at mange nye virksomheder ser pånærheden til højklasset kollektiv trafik ved valg af lokalisering.Sikring af den rette tilgængelighed til denrette virksomhed er derfor også et led i at tiltrække ogfastholde virksomheder.Undersøgelser har vist, at der er en tæt sammenhængmellem lokalisering og valg af transportmidler. Principperfor valg af lokalisering vil derfor have væsentligindflydelse på trafikkens miljøbelastning. I afsnit 4 beskrivesen metode til at lokalisere virksomhederne udfraderes transportbehov og arealernes tilgængelighedmed forskellige transportformer.At håndtere trafikkens miljøproblemer kræver et samspilmellem planlægningen på forskellige niveauer.Trafikken skal medtænkes i planlægningen, både nårdet gælder den overordnede lokalisering af funktionerog aktiviteter, og når det gælder indretningen af voresbyer. En effektiv indsats for at nå de miljømæssige målpå transportområdet må derfor bygge på mange forskelligevirkemidler, der tænkes sammen til strategierpå tværs af aktører og myndighedsniveauer. I Landsplanredegørelsen2003 peges således på behovet for atudvikle regionale transportstrategier, hvor de forskelligemyndigheder arbejder sammen om problemstillingerpå transportområdet, der går på tværs af de administrativegrænser.RegionplanerneDe emner, regionplanen behandler, har stor afledt betydningfor trafikudviklingen. Fordelingen af denfremtidige byvækst, omfang og beliggenhed af overordnedecentre og større trafikanlæg fastlægges iregionplanlægningen. Omfanget af transportarbejdetafhænger i stor grad af bymønster og bebyggelsesform.For at have et overblik over trafikkens støjbelastning,luftkvaliteten og eventuelt andre miljøproblemer, børder foretages en oversigtlig kortlægning. Kortlægningener et godt grundlag for at kunne vurdere konsekvenserneaf retningslinier for miljøkvaliteten og for atlette administrationen af disse. Regionplanen skal udpegearealer til større offentlige institutioner, trafikanlægog tekniske anlæg.Fastlæggelse af linieføring og lokalisering af anlægforetages af de kompetente myndigheder dvs. stat, amterog kommuner. Anlægget vil, når der ikke er tale omen anlægslov, skulle optages i regionplanen, inden detkan etableres.Regionplanen skal omhandle de miljømæssige konsekvenseraf anlægget, og regionplanmyndigheden varetagerafvejningen mellem f.eks. vejinteresser, rekreativeformål og andre arealinteresser. I regionplanlægningensøges generne fra eksisterende trafikanlægbegrænset ved at begrænse muligheden for at anvendetrafikbelastede områder til formål, der er følsommeoverfor denne belastning. Regionplanerne indeholderderfor retningslinier for, hvilke påvirkninger i form afstøj, vibrationer og eventuel luftforurening nye byområdermå belastes med.I forbindelse med planlægningen for den regionalestruktur for detailhandel indgår placering af indkøbsmulighederi forhold til tilgængelighed for kollektivtrafik.Regionplanerne skal udpege arealer for virksomheder,der af hensyn til forebyggelse af forurening stiller særligekrav til beliggenheden. Traditionelt har det drejetsig om særligt forurenende virksomheder, men der kanligeså godt være tale om virksomheder, der genererertung trafik af regional betydning.Omkring støjende anlæg, som lufthavne, er det centraltat udlægge et støjkonsekvensområde indenfor hvilket,der som hovedregel ikke må planlægges nye boliger oglignende. Det giver de bedste muligheder for alle aktørertil at planlægge de fremtidige aktiviteter på en sådanmåde, at støjproblemer forebygges.KommuneplanerneHovedstrukturen med fastlæggelse af arealanvendelsenog den overordnede infrastruktur i kommunen har storindflydelse på transportarbejdet og valg af transportmiddel.Et boligområde med parcelhuse på storegrunde og med store uudnyttede arealer inden for områdetvil betyde relativt store afstande for mange beboeretil indkøbsmuligheder, skole, arbejde osv. Dette vilofte indebære hyppig anvendelse af bil, og den del afbefolkningen, der ikke har adgang til bil, vil få forringedemuligheder for mobilitet, ligesom det vil værevanskeligt at skabe en ordentlig kollektiv trafikbe-


2.5Hovedstadsområdet100 Procent90Århus100 Procent90807075-85%807075-93%60504040-60%60504050-56%57-71%3030201010-25%20100Indre byStatiosnært kollektivetrafikknudepunkterIkkeStatiosnært0BymidteUdenfor bymidteÅrhus sydUdenfor bymidteÅrhus nordOdenseAalborg100 Procent100 Procent909080706059-78%80706056-62%75-82%504038-72%50403030202010100Bymidte Udenfor bymidte0BymidteUdenfor bymidteVejle100 ProcentMindre provinsbyer100 Procent90807066-84%88%90807068-88%606050504040303020201010420BymidteUdenfor bymidte0Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 243Arbejdspladslokalisering og transport”Tommelfingerregel om sammenhæng mellem bilkørselog kontorarbejdspladsers lokalisering i hovedstadsområdetog større provinsbyer”Figuren viser for udvalgte byregioner variationeni den andel af en kontorvirksomheds ansatte, derbenytter bil mellem bolig og arbejde. Figuren belyserbåde situationen, når en virksomhed er placerethhv. i bymidterne og uden for bymidterne,og i hovedstadsområdet hhv. stationsnært og ikkestationsnært.F.eks. benytter mellem 10% og 25%af de ansatte bil til kontorarbejdspladser i indreby i København. Stationsnærhedseffekten i hovedstadsområdetrækker i bymæssige omgivelseri gangafstande op til 600-700 m fra velbetjentestationer. Ved andre stationer kortere. I hovedstadsområdeter der ikke fundet tilsvarende effekteraf busnær lokalisering.Cykel spiller en stor rolle i transporten mellembolig og arbejde, hvis en virksomhed ligger i detætte bydele. Til større kontorarbejdspladser i Københavnsog Frederiksbergs indre bydele cyklereller går i gennemsnit hhv. 33% og 41% af de ansattedagligt til og fra arbejde i vintermånederne.Til arbejdspladser i omegnskommunerne iHovedstadsregionen cykler eller går kun omkring10% af de ansatte. Også i provinsbyer er der forskellei den rolle cykel og gang spiller i deansattes transport afhængigt af om en kontorvirksomhedligger inden for eller uden for densammenhængende by. Forskellene er imidlertidvæsentlig mindre end i Hovedstadsregionen. I destørre provinsbyer cykler eller går i gennemsnit18% af de ansatte til og fra større kontorarbejdspladseri bymidten, mens det er hhv. 16%og 13% til arbejdspladser i indre bydele og ydrebydele, og blot 6% til kontorarbejdspladser, somer beliggende uden for den sammenhængende by.Kilder: Peter Hartoft-Nielsen: ”Arbejdspladslokalisering ogtransportadfærd”, By- og Landsplanserien nr. 16, Skov & Landskab,Hørsholm, 2001. Peter Hartoft-Nielsen: ”Metroens effekt påansattes transportadfærd – første, anden og tredje delundersøgelse”,Arbejdsnotat nr. 47, Skov & Landskab, Hørsholm,2003.tjening af området. Omvendt vil et centralt beliggendetæt boligområde, som følge af de kortere afstande, somudgangspunkt generere mindre biltrafik, og samtidigvil området langt lettere kunne betjenes med kollektivtrafik.Nye bolig- og erhvervsområder bør placeres, så derskabes gode muligheder for mobilitet for alle transportformer,og de bør indrettes med henblik på at begrænsetrafikkens omfang og dermed genevirkninger. Iden forbindelse skal man være opmærksom på, atmange virksomhedstyper i dag med fordel lader sig integrerei bystrukturen, da de ikke medfører gener overfornaboområderne. Undersøgelser viser, at centralt beliggendevirksomheder i større byområder med højtilgængelighed til kollektiv trafik har en væsentligmindre andel af pendlende, der anvender bil, end andrevirksomheder. Derfor kan integration af virksomhederi bystrukturen være med til at nedsætte biltransportarbejdet.LokalplanerneLokalplanerne skal udmønte de overordnede regionaleog kommunale planstrategier til konkrete retningslinierfor delområder. Lokalplanerne er således det værktøj,der skal bruges til at sikre, at placeringen af nye funktionerkommer til at matche et områdes tilgængelighedmed forskellige transportformer, samtidig med atlokalplanen skal sikre en indretning af området, så generfra trafikken undgås eller reduceres væsentligt. Detkan gøres ved at opstille bestemmelser om f.eks. anvendelse,bebyggelsesprocenter og parkeringsnormer,samt ved indretning af veje, stier m.v.Nye vejanlæg og større ombygninger er lokalplanpligtige,såfremt de medfører væsentlige ændringer idet nære miljø. Lokalplanen for et vejanlæg skal medvirketil at begrænse den trafikskabte lokale miljøbelastningved byggelinier, afskærmning eller støjisoleringaf boliger. Lokalplanen kan direkte regulerebebyggelsens placering med byggelinier. Det kan væreaktuelt med flere byggelinier for byggeri i flere etager.Støjafskærmning skal beskrives med højde og placeringi lokalplanen, og etableringen skal være en betingelsefor ibrugtagning af ny bebyggelse.Der er mulighed for at indsætte en bestemmelse ilokalplaner om støjisolering af eksisterende bebyggelse,f.eks. ved at der i en lokalplan fastsættes en


2.544Arbejdspladslokalisering og transportEffekter af stationsnær lokalisering i københavnskeomegnskommuner.Den ”rene” trafikale effekt af stationsnær lokaliseringaf kontorarbejdspladser i københavnske omegnskommuneri forhold til en ikke-stationsnær lokaliseringkan sammenfattes:• 10 km mindre bilkørsel pr. ansat (myldretid)• Mellem 1/5 og 1/3 færre bilister, afhængigt afvirksomhedstype• Brug af kollektiv transport fordobles:Rådgivende ingeniørfirmaer: fra 12% til 25%Forsikringsselskaber: fra 20% til 30-50%Offentlig administration og forskning: fra 22% til45%• Øget effekt i samspil med parkeringsrestriktioner.Afstand:• Jo tættere på station, jo større effekt• Maksimum gangafstand 600 – 700 m ved velbetjentestationer.Stationstype:• Størst effekt ved velbetjente stationer• Begrænset effekt ved perifert beliggende stationer• Ingen effekt ved busterminaler eller busstoppesteder.Kilde: Peter Hartoft-Nielsen: ”Stationsnærhedspolitikken i hovedstadsområdet– baggrund og effekter”, By- og Landsplanseriennr. 18, Skov & Landskab, Hørsholm, 2002.dB(A)-grænse, som skal være overholdt indendøre eftergennemført støjisolering. Gennemførelsen af bestemmelsenkan bl.a. ske som led i en kommunes beslutningom at påbegynde byfornyelse. Det vil dogvære relevant at referere til en aftale om støjisoleringaf boligerne i lokalplanens redegørelse.ByggesagsbehandlingEn række af kommunens muligheder for at reducere demiljømæssige gener fra trafikanlæg udmøntes i lokalplanlægningensom byggelinier, anvendelsesbestemmelsereller funktionskrav. Det bliver hermed kommunensbyggesagsbehandling, der skal sikre overholdelsenaf lokalplanens bestemmelser, samt de støjbestemmelser,der findes i bygningsreglementet.I bygningsreglementet er der en bestemmelse om, atboliger og institutioner, der opføres i områder med enstøjbelastning på mere end 55 dB(A) fra veje og baner,skal støjisoleres, således at støjniveauet indendørs i beboelsesrumikke overstiger 30 dB(A). Dette indebærer,at der ved boligbyggeri i støjbelastede områder somminimum skal anvendes særligt støjisolerende vinduer,og at lette materialer i facaden mod støjkilden skalundgås. Endvidere bør man indrette boligerne således,at de mest støjfølsomme rum (f.eks. soveværelse) orienteresvæk fra støjsiden.ANDRE VIRKEMIDLER M.V.Kollektiv trafikplanerStaten, amterne og kommunerne har tilsammen detoverordnede ansvar for at planlægge udbuddet af denkollektive trafik, herunder fastsættelse af omfang ogfrekvens. Amterne og kommunerne har ansvaret for atudbyde bustrafikken, mens staten har ansvaret for S-togtrafikken samt regional- og fjerntogtrafikken og formetroen i samarbejde med Københavns og FrederiksbergKommuner. Serviceniveauet for den kollektivetrafik fastsættes gennem de kontrakter som de ansvarligemyndigheder indgår med bus- og togoperatørerne.I hovedstadsområdet har HUR det overordnede ansvarfor bustrafikken samt lokalbanerne. Udenfor hovedstadsområdeter det amter og kommuner, der har detoverordnede ansvar. I alle amter med undtagelse afFyn, Århus og Ringkøbing er kommuner og amter gåetsammen om at etablere trafikselskaber, der har detoverordnede ansvar for både den lokale og regionalekollektive bustrafik.For at sikre en bæredygtig og høj mobilitet er det vigtigt,at der er en effektiv kollektiv trafik af god kvalitet.Den kollektive trafik skal sikre en god balance mellemindividuel biltrafik og kollektiv trafik af hensyn tilfremkommelighed og miljø. Samtidig skal den kollektivetrafik medvirke til at sikre den del af befolkningen,der ikke har adgang til bil, tilstrækkelige godemuligheder for mobilitet. Det kollektive trafikudbudbør derfor planlægges, så det stemmer overens medplanerne for byudvikling. Især i de største sammenhængendebyområder i Danmark, hvor der er basis forat etablere højklasset kollektiv trafikbetjening, vil enbevidst og målrettet lokalisering kunne muliggøre enøget brug af kollektiv trafik.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 245Boliglokalisering og transportTommelfingerregler om sammenhæng mellemboliglokalisering og transport i Hovedstadsregionen,store og mellemstore provinsbyerBeboernes gennemsnitlige samlede daglige transportog daglige kørsel med bil afhænger afboligbebyggelsens beliggenhed. Både den samledetransport og bilkørslen vokser markant og lineærtmed boligbebyggelsens afstand fra byregionenscentrum. I nyere boligbebyggelser er den gennemsnitligesamlede transport typisk dobbelt så stor ibyernes periferi som i bymidten. For bilkørslen erdet en faktor 2½ til 4. Disse sammenhænge gælderogså når der alene sammenlignes beboere medsamme indkomstforhold. I Hovedstadsregionen kørerbeboere i en stationsnær boligbebyggelse dagligt25% færre kilometer i bil end beboere i enikke-stationsnær boligbebyggelse i samme afstandfra byregionens centrum.Beboernes gennemsnitlige daglige transporti bil som fører, som funktion af boligbebyggelsensafstand til centrum i udvalgte byregioner3530252015105Transportarbejde i bilkilometerMellemstore provinsbyerÅrhusområdetHovedstadsområdetAfstand til centrum i kilometer00 5 10 15 20 25 30 35Kilde: Peter Hartoft-Nielsen: ”Boliglokalisering og transportadfærd”,By- og Landsplanserien nr. 15, Skov & Landskab,Hørsholm, 2001.Beboernes gennemsnitlige daglige samlede transport som funktionaf boligbebyggelsens afstand til centrum i udvalgte byregioner45Dagligt transportarbejdekilometer4035Mellemstore provinsbyerÅrhusområdetHovedstadsområdet30252015105Afstand til centrum i kilometer00 5 10 15 20 25 30


2.546I Hovedstadsregionen indeholder regionplanen retningslinjerom stationsnærhedsprincippet, som skalsikre, at kontorarbejdspladser og andre arbejdskraftintensivefunktioner placeres tæt ved stationerne, derudgør grundstammen i den kollektive trafik. Formåleter at begrænse befolkningens afhængighed af transporti bil og i højere grad muliggøre brug af kollektiv trafiktil gavn for fremkommelighed og miljø. Det skal ogsåsikre en bedre udnyttelse af investeringerne i infrastrukturtil kollektiv trafik.Udenfor for Hovedstadsregionen er det kommunerne,der har den væsentligste indflydelse på udformningenaf lokaliseringsprincipperne. En effektiv kommunallokaliseringsstrategi vil derfor kræve koordineringmed den statslige og regionale planlægning for kollektivtrafik, f.eks. i forbindelse med udvikling aftilgængelighed til bestemte byområder.For at planlægge et miljøvenligt kollektivt trafiknet erdet endvidere en meget vigtig parameter at anvende demindst forurenende og mindst energiforbrugende køretøjerog herunder også at anvende små køretøjer i områdermed få passagerer. Trafikkøberne (trafikselskaber,amter og kommuner) har mulighed for at stillekrav om, at operatøren anvender de mest miljøvenligekøretøjstyper, når der indgås kontrakt om buskørsel.Dette kan gøres ved at henvise til EU-normer omkøretøjstyper, der f.eks. skal opfylde EURO II eller IIInormer.Trafik- og miljøhandlingsplanerI 1990’erne gennemførte Miljøministeriet og Trafikministerietet succesfuldt samarbejde med de størstekommuner i Danmark (primært med byer på over10.000 indbyggere) om trafikindsatsen. I den forbindelseudarbejdede mere end 60 af de største kommunerlokale trafik- og miljøhandlingsplaner. Planerne omhandlerden decentrale indsats overfor de seks parametre:Støj, CO 2, luftforurening, trafiksikkerhed, barriereeffektog det visuelle miljø i en helhed.Kommunernes indsats i relation til dette samarbejde erevalueret i ”Evaluering af Trafik- og Miljøpuljen1999”. Evalueringen viste, at der især havde været fokuspå de lokale miljøproblemer, der kan mindskes vedkonkrete ændringer af veje og stier. Derimod havdeproblemstillinger om energiforbrug og CO 2-udslip fåeten mindre rolle. Det var tilsyneladende ikke lykkedesat sikre en kobling mellem handlingsplanerne og denoverordnede strategiske planlægning af byudviklingen.Et stigende antal amter har efterfølgende udarbejdettemaplaner for trafik, ligesom mange kommuner hartaget trafik op som et tema i deres kommuneplanstrategi.VejbestyrelserSom vejbestyrelse har amterne og kommunerne ansvaretfor at planlægge vejsystemet mest hensigtsmæssigt,blandt andet ved opdeling af vejene i trafikveje oglokalveje. Trafikvejene skal betjene de store trafikmængderog tilgodese fremkommelighed og sikkerhed.Lokalvejene skal betjene trafikken i boligområderne oggive gode og sikre adgangsforhold.Amter og kommuner har således kompetence til at udbyggevejnettet og foretage fysiske ændringer, såsomudvidelse eller indskrænkning af et vejanlægs kapacitet.Hermed kan den lokale myndighed også som vejbestyrelsemedvirke til at indrette vejnettet på en måde,så generne fra trafikken bliver mindst mulige. Det gælderf.eks. udførelse af bump eller andre hastighedsdæmpendeforanstaltninger med henblik på nedklassificeringaf f.eks. boligveje, etablering af cykelstierlangs vejene, støjdæmpende belægninger. Det kanogså være anlæg af busbaner og buslommer med henblikpå at lette fremkommeligheden for den kollektivetrafik, som herved kan blive mere konkurrencedygtig.Hvordan vejene kan indrettes, så de svarer til vejensklasse er beskrevet i Vejreglerne (Byernes trafikarealerog Vejregler for åbent land), som også indeholder retningslinierfor udformningen af vejanlæggenes geometri,afmærkning mm.På strækninger, hvor mange boliger udsættes for en højstøjbelastning, har vejbestyrelsen en række mulighederfor at gøre en indsats. Her kan nævnes reduktion af trafikmængde(især tung trafik), reduktion af hastighedsniveau,udlæg af mindre støjende vejbelægninger,f.eks. i forbindelse med den almindelige vedligeholdelseaf vejene, etablering af støjafskærme og sikringaf glidende trafikafvikling.MiljølovgivningKommunen kan via trafikplanlægning i et vist omfangregulere vejtrafikkens miljøbelastning, men miljøbeskyttelseslovgivningenomfatter ikke trafikken på vejene.Det samme gælder for skibs- og togtrafik.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 247I de tilfælde, hvor der er konkrete miljømæssige generi form af støj, vibrationer eller røg- og lugtgener fratrafikterminaler (fx busendestationer, stationer, rangerområder,skibe, der ligger fortøjet i havne o.l.), kanman regulere disse via påbud efter miljøbeskyttelsesloven.Man griber i praksis ikke ind overfor togtrafikken mellemstationerne, ligesom kommunen ikke har direkteindflydelse på tog- eller skibstrafikkens omfang, hastighedeller den anvendte type materiel. I tilfældehvor kommunen er havne(med-)ejer, bør man planlæggehavnens drift, således at generne minimeres.For regulering af vejtrafikstøj gælder, at der, i modsætningtil støj fra andre støjkilder, ikke kan stilles kravom, at støjen fra eksisterende veje skal overholde etsæt grænseværdier i forhold til støjfølsom anvendelse.Der kan altså ikke stilles krav om, at støjen fra en vejskal nedbringes ved, at der skal køre færre biler, elleropsættes støjafskærmning, hvis støjen belaster et eksisterendeboligområde, der ligger tæt op ad vejen. Dethar derfor stor betydning, at der ikke placeres yderligereboliger eller anden støjfølsom anvendelse i områder,der allerede er, eller kan forventes at blive, belastetmed støj fra veje. Det er derfor ikke tilladt at udarbejdelokalplaner, der indebærer, at der kan etableresny, støjfølsom anvendelse i områder, der er belastetmed støj fra veje, baner eller flyvepladser, medmindrelokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer, at derførst etableres afskærmningsforanstaltninger, jf. planlovens§ 15a.Miljøstyrelsen har udgivet en række vejledninger påstøjområdet, blandt andet vejledninger om banestøj,flystøj og vejstøj. De tre vejledninger vil bliveopdateret som følge af EU-direktivet om ekstern støj.Støjkortlægning og støjhandlingsplanerMed EU-direktivets krav om støjkortlægning og udarbejdelseaf handlingsplaner for at nedbringe støjen fraisær veje, baner og lufthavne samt virksomheder i byernefår planlægningsmyndighederne et nyt og bedreredskab for at kunne planlægge, så gener fra støj fratrafikken undgås. De planlæggende myndigheder fårmed støjkortlægningerne et bedre grundlag for at vurdere,hvor der kan lokaliseres støjfølsomme anvendelser,og vej- og banemyndigheder kan i handlingsplanerneprioritere indsatser for at nedbringe antalletaf allerede støjbelastede boliger og andre støjfølsommeanvendelser i byerne. Med de nye regler bliver detogså muligt at udlægge „stille områder“, hvor der hellerikke må være støjgener fra trafikken.Reglerne om støjkortlægning og udarbejdelse afhandlingsplaner er implementeret i Miljøstyrelsensstøjbekendtgørelse.MiljøzonerI april 2000 vedtog folketinget en ny paragraf i Færdselsloven- §92 d - som giver en kommune mulighedtil at indføre forsøgsordninger med trafikale restriktioneri afgrænsede områder, som f.eks. er miljømæssigtbegrundet – ofte kaldet miljøzoner. Ordningen skalgodkendes af Justitsministeriet, inden den kan sættes iværk.Miljøzoner kan f.eks. være effektivt til at nedbringeforureningen med sundhedsskadelige partikler i byerne.Der kan f.eks. igangsættes forsøg med miljøzoner,hvor der f.eks. stilles krav om, at tunge køretøjersadgang til en miljøzone gøres afhængig af, at depågældende køretøjer har et partikelfilter påmontereteller et alderskrav.En eventuel tilladelse til et sådant forsøg vil afhængeaf forsøgets konkrete omstændigheder. Det er derforikke muligt generelt at anføre hvilke nærmere vilkår,Justitsministeriet i givet fald vil fastsætte i forbindelsemed tilladelse til et sådant forsøg, herunder om derf.eks. skal være dispensationsmuligheder eller lignende.Planlægning for cykeltransportÉn konsekvent planlægning for cykeltransport vil kunnemedvirke til at gøre det endnu mere attraktivt at benyttecyklen som transportmiddel. Dette gælder ikkealene i de indre bydele, hvor cyklen ofte allerede erkonkurrencedygtig med bilen på de korte ture under 5km, men det gælder også de omkringliggende byområder,hvor særlige cykelruter og cykelstier i eget tracékan øge sikkerhed og tryghed samt fremkommelighedenfor de cyklende.København og Odense har gjort en markant indsats forbedre forhold for cyklister de seneste år, og med goderesultater. Odense Kommune har siden 1999 været”national cykelby” og arbejdet systematisk med at


fremme cykeltrafikken. Der er samlet set sket en væksti cykeltrafikken på ca. 20%, og odenseanerne benytternu cyklen på hver fjerde tur. I Odense-projektet harindgået bedre cykelstier, grønne bølger for cyklister,bedre cykelparkering, kampagner for børn og voksnem.m.Parkér og rejsMed henblik på at fremme og understøtte samspilletmellem de forskellige transportformer, kan der sættesfokus på omstigningsmulighederne, herunder parkeringspladserfor såvel biler som cykler ved trafikterminalerog væsentlige stoppesteder. Adgangsforholdenetil en station med cykel og gang kan i nogletilfælde være lige så vigtige at forbedre, som f.eks. atarbejde med hurtigere toge og busser, rejsekomfort,flere afgange m.m.gennem opkrævning af vejafgifter, bompenge, trængselsafgifterog lignende. En sådan form for reguleringkan have en række sociale og økonomiske konsekvenser,som bør vurderes nærmere.Der findes forskellige systemer til opkrævning af afgifter,som er mere eller mindre komplicerede. Vedeventuel indførelse af sådanne systemer i danske byerer der vigtigt at vurdere om de forventede positive effekterkan stå mål med de omkostninger, der er forbundetmed systemet.ParkeringspolitikGennem en målrettet parkeringspolitik f.eks. færre p-pladser, tidsbegrænset parkering, betalingsrestriktionerm.v. kan der opnås betydelige reduktioner i bilkørslen.I mange kommuner har det været normen i lokalplanerneat benytte minimumsbestemmelser for antalletaf parkeringspladser i forhold til nye boliger ogerhvervsbebyggelser. I de tætte bydele og andre steder,hvor der er god tilgængelighed med kollektiv trafik,kan det være en god idé i stedet at benytte maksimumsnormermed henblik på at begrænse antallet afparkeringspladser og dermed fremme anvendelsen afden kollektive trafik eller cykel/gang.Samarbejde med arbejdspladser og erhvervslivetDe senere år er der kommet mere fokus på erhvervslivetsmuligheder for at bidrage til en mindre miljøbelastningfra trafikken. Det kan f.eks. være i form afrenere godstransport, eller mere bæredygtige pendlingsmønstrefor virksomhedernes ansatte (samkørselsordninger,firmacykler, distancearbejde, kampagnermv.). Tilsvarende er der kommet fokus på mulighedernefor at integrere transport i virksomhedernes systemertil miljøstyring. Et eksempel på dette er en vejledningom godstransport i grønne regnskaber, somMiljøstyrelsen udgav i februar 2003.48KørselsafgifterPåvirkning af efterspørgslen med henblik på at begrænsevæksten i vejtrafikken er en måde, hvorpåtrængsel kan begrænses. Dette gøres i flere andre landeHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 3


3Model for adskillelse af forskellige aktiviteter- afstandszoning50En målrettet zoning af erhvervsområderne med adskillelseaf forurenende og mindre forurenende aktiviteterkan bidrage til at fremtidssikre områderne som erhvervsområderog undgå nabokonflikter.Dette afsnit beskriver en metode til at gennemføre ensådan zoning.Lige siden de første større byplaner blev udarbejdet istarten af 1900 tallet, har man benyttet sig af zoningunder en eller anden form. I starten var hensigten atsikre, at virksomheder og boliger blev lokaliseret meden vis indbyrdes afstand, eller måske i to forskelligeområder.Zoningsbegrebet knytter sig til forestillingen om, atforurening bekæmpes gennem fortynding af forureningen,så forureningsniveauet derved bliver acceptabelt.Det er tanken, at forureningen i form af f.eks. støj ellerlugt ved at holde afstand fortyndes og dermed dæmpes,inden den når boligområdet.Fortyndingsprincippet er som bærende miljøprincip senereerstattet med renere teknologiprincippet, som indebærerat forureningen begrænses ved kilden gennemanvendelse af renere produkter og teknologi. Samtidiger der bl.a. som følge af ændringerne i erhvervsstrukturen,med færre produktionsvirksomheder og flerekontorlignende virksomheder, kommet større fokus påat udvikle byområder med en blanding af virksomheder,boliger og institutioner. Når der alligevel fortsat ergrund til at arbejde med ”afstandszoning efter virksomhedsklassifikation”skyldes det flere forhold.For det første foregår langt den største del af den fysiskeplanlægning i de eksisterende byer, som overvejendeer planlagt på baggrund af den funktionalistiskebyplantradition med adskillelse af funktionerne. Der erderfor i planlægningen behov for metoder, der kanhåndtere disse byområder, indtil de om formentligmange år skal underkastes en omfattende byomdannelse,der medfører ændring i anvendelsen.For det andet er der en række forureningsgener, somdet enten ikke er muligt eller som der ikke er politiskopbakning til at begrænse ved kilden. Det kan f.eks.dreje sig om støj fra lastning og losning af varebiler ellerom ikke-sundhedsskadelige lugtgener fra f.eks.fødevarevirksomheder.For det tredje vil en integration med mere følsommefunktioner, der stiller andre krav til omgivelserne væreproblematiske for f.eks. mange egentlige produktionsvirksomhedersamt store transportvirksomheder.Princippet om afstandzoning gennem virksomhedsklassifikationkan, på trods af at princippet bygger påen efterhånden forældet tankegang, således med fuldret anvendes i den fysiske planlægning. Princippetbygger dels på, at kommunen foretager en miljømæssigvurdering af hvilken klasse, virksomheden kan indplaceresi, og dels foretager en byplanmæssig vurderingaf hvilke arealer, der er egnet til lokalisering af deenkelte virksomheder.Idet følgende beskrives de to indgange.VIRKSOMHEDSKLASSIFIKATIONVirksomhedsklassifikationen er udarbejdet af Miljøstyrelsensom et hjælperedskab til planlægningen, herunderzoning, dvs. lokalisering af nye virksomhederindenfor et erhvervsområde. I forbindelse med vurderingenaf de enkelte virksomheders miljøbelastning erder opstillet syv klasser, hvori de beskrevne virksomhedstyperer indplaceret. Til hver klasse knytter der sigen anbefalet mindste beskyttelsesafstand til forureningsfølsomarealanvendelse, som kan anvendes iplanlægningssituationen.De angivne forureningsniveauer bygger på erfaringerom det udslipsniveau, der findes i dag, eller som kanforventes i de nærmeste år.Den foreslåede klassificering er fastsat med henblik påat minimere gener fra støj og ufarlige udslip af forureninger(især lugt), og den dækker ikke vurdering afuheldssituationer som f.eks. brand eller eksplosion.Med hensyn til sundhedsskadelig luftforurening er detMiljøstyrelsens krav i luftvejledningen, at der overaltskal være en god luftkvalitet. Således er dette forholdikke en lokaliseringsparameter. Æstetiske, landskabsmæssigekonsekvenser er heller ikke dækket af klassifikationen,og er i øvrigt heller ikke omfattet af miljøbeskyttelseslovensbestemmelser.Afstandene (klassificeringen) er skønsmæssigt fastsat.De udtrykker alene Miljøstyrelsens anbefalinger medhensyn til, hvilken afstand, der skønnes at være nødvendigmellem virksomhedstypen og boliger, hvis manHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 351skal undgå, at boliger påføres væsentlige gener,eller at virksomheden senere kan blive stillet overfornye, større miljøkrav. Ved at overholde disse minimumsafstandemellem boliger og arealer planlagt tilde respektive virksomhedstyper vil der være skabt enrimelig grad af sikkerhed mod fremtidige ulemper iomgivelserne.Klassificeringen skønnes at gælde for en typisk virksomhedi den pågældende branche. For nogle virksomhederer der i klassificeringen ikke angivet én klassemen flere. Dette skal illustrere, at der er stor variationinden for virksomhedstypen. Hvis man i en konkretplanlægningssag har kendskab til de virksomheder,som ligger eller som skal indplaceres i området, skaldette kendskab derfor udnyttes til fastlæggelse afafstandsgrænser i stedet.Der kan forekomme konkrete situationer, der berettigertil en anden klassificering end den angivne, f.eks. hvisen virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltningerudover det normale. I så fald kan en lavereklassificering accepteres, dvs en kortere nødvendigafstand i forhold til boliger. Omvendt kan det værenødvendigt at klassificere en virksomhed højere, dvsmed en større afstand, hvis der er tale om en mere endnormalt belastende virksomhed.Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes.Men der er tale om, at hvis afstanden tilladeskortere end den angivne, må det ske ud fra oplysningerom, at de faktiske forureningsforhold er bedre endgennemsnitligt for den pågældende branche.KLASSIFIKATION AF VIRKSOMHEDER I EKSISTE-RENDE OMRÅDERHvis man fra kommunal side ønsker at udarbejde enny lokalplan med bestemmelser om afstandszoning foret eksisterende erhvervsområde, skal man foretage enklassifikation af virksomhederne i området. Det børAfstandsklasserDer opereres med 7 klasser og disse klassers anbefaledeafstand til boligområder:Klasse 1 0 meter forretninger, liberale erhverv,kontorer og småværkstedermed butik.Klasse 2 20 meter bogbinderier, elektronikværkstederog. f.eks. laboratorier.Klasse 3 50 meter håndværksprægede virksomhederog visse servicevirksomheder.Klasse 4 100 meter levnedsmiddelfabrikker ogmindre, overfladebehandlendevirksomheder, herunderautolakkerier.Klasse 5 150 meter maskinfabrikker, betonfabrikkerog farve- og lakindustrivirksomheder.Klasse 6 300 meter asfaltfabrikker, slagterier,større maskin- og betonfabrikkersamt jernstøberierKlasse 7 500 meter medicinal- og pesticidproduktionog kraft- og stålvalseværker.


3fremgå af lokalplanen, hvilken klasse den enkelte virksomhedtilhører, ligesom det bør fremgå, hvilken vurderingman har lagt til grund i forbindelse med de tilhørendeafstandskrav.Forureningen fra de enkelte virksomheder bør i sådanen situation vurderes konkret i stedet for automatisk atbenytte den branchevise klassificering. Inden for enbranche kan der være betydelige forskelle i karakterenaf den enkelte virksomheds forurening. Virksomhedsklassificeringen,som Miljøstyrelsen har udarbejdet,bør derfor kun anvendes som støtte til fastsættelse afafstandsgrænser til planlægningsbrug for eksisterendevirksomheder.Den klasse, som virksomheden indplaceres i, er kun afregistrerende karakter og har ingen betydning for virksomhedensfremtidige drift. Klassificeringen benyttestil at fastlægge de planlægningsmæssige rammer. Dettegælder også selvom virksomheden bliver indplaceret ien højere klasse end det er tanken at tillade i lokalplanenpå det pågældende sted. Den ny lokalplan medzoning vil kun have betydning for lokalisering af nyevirksomheder i fremtiden.Valget af klasse for en bestemt virksomhed og dermedbeskyttelsesafstand kan være udtryk for et bestemt ambitionsniveau,f.eks. med henblik på at opnå stor sikkerhedfor at undgå senere miljøkonflikter. Er der omvendttale om en placering, der er afstemt nøje i forholdtil det eksisterende aktivitetsniveau, betyder detsom oftest krav om særlige miljøinvesteringer og renereteknologi, hvis den pågældende virksomhed senereønsker at ændre produktionen.KLASSIFIKATION AF VIRKSOMHEDER I NYE OMRÅ-DERI nye områder, hvor der ikke i forvejen er virksomheder,vil klassifikationen ofte være væsentlig mere simpel.Når lokalplanen er udarbejdet, og en ny virksomhedudviser interesse for at lokalisere sig i området,skal man fra kommunens side vurdere virksomhedenmed henblik på at indplacere den i en af de syv klasser.Også her kan et mere detaljeret kendskab til den for-Registrering af fysiske forholdRegistrering af miljøforhold52Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 353ventede forurening fra den ny virksomhed udnyttes tilat begrunde en afvigelse fra den branchevise klassificering.Herefter kan man i forbindelse med den byplanmæssigesagsbehandling vurdere, hvilket område virksomhedenkan lokaliseres i.AFSTANDSZONINGAfstandszoning kan i princippet anvendes på alleerhvervsområder, men er dog mest relevant i erhvervsområderaf en vis størrelse.Er erhvervsområdet beliggende i nærheden af følsommenaboer, som boliger, kan en differentieret anvendelseaf området forhindre miljøkonflikter. De aktiviteter,som ikke giver anledning til miljøkonflikterlokaliseres nærmest de følsomme naboer, og de der belaster,længst væk. Herved inddeles området i zoner,således at forureningen fra de mest belastende virksomhederkan blive dæmpet eller fortyndet ved hjælpaf mellemliggende arealer for mindre belastende virksomhederf.eks. kontorer. Zoning af erhvervsområderkan derfor også bruges til at undgå at udlægge storeafstandsbælter, som i realiteten kun fungerer som adskillelsemellem forurenende virksomheder og følsommenaboer til området.En omhyggelig zoning i planlægningen, sammenholdtmed forpligtelsen ifølge miljøbeskyttelsesloven til atlokalisere miljømæssigt hensigtsmæssigt giver et godtgrundlag for administrationen af tilladelser til at påbegyndeerhvervsvirksomhed i disse områder.I mange situationer kan det være hensigtsmæssigt atoverveje, om der bør gennemføres en zoning aferhvervsområdet ikke kun på grund af følsomme naboer,men også af hensyn til virksomhederne selv. Enoptisk virksomhed og et stensliberi vil ikke udgøre etgodt naboskab, ej heller en administrativ virksomhedog stærkt lugtende produktioner.Skitse til lokalplanLokalplan


Ovennævnte hensyn er relevante både for nye ogfor eksisterende erhvervsområder. Selv om eterhvervsområde allerede indeholder flere virksomheder,som ikke er velplacerede, og som derfor skabermiljøproblemer, bør der lægges en plan for enhensigtsmæssig udnyttelse af det samlede område.Ved hjælp af en miljøbegrundet zoning af området,vil man have sikret sig, at etablering af nye virksomhederog store udvidelser af de eksisterendevirksomheder sker med skyldig hensyntagen til omgivelserne.Det må derfor anbefales, at der ved planlægning afbåde nye og eksisterende erhvervsområder tages stillingtil hvilke typer af erhvervsvirksomheder, der ønskesi området. Ved zoneopdeling af erhvervsområderanbefales det at bruge den inddeling i klasser, som eromtalt ovenfor og som uddybes i afsnit 7.Virksomhedsbeskrivelserne i samme afsnit giver yderligereoplysninger til brug i planlægningssituationen,hvis man vil vide mere om den enkelte virksomhedstypiske miljøforhold.I den situation, hvor der planlægges for en konkret alleredekendt virksomhed, er det ikke virksomhedsbeskrivelsernesdata om den pågældende branches miljøforhold,som skal lægges til grund, men den konkretevirksomheds forurening. Således vil anvendelsen af renereteknologi og dermed nedsættelse af virksomhedensforurening radikalt kunne øge mulighederne forvirksomhedens lokalisering. Anvendelsen af renereprodukter og teknologi kan også muliggøre en størreintegration af virksomheden i byen, hvilket kan væretil fordel både for byen og for virksomheden selv.AFSTANDSZONING OG UDSTYKNINGI forbindelse med fastlæggelse af de konkrete afstandsgrænserer det hensigtsmæssiget at skelne mellem eksisterendeområder og nye områder. Det skyldes, atafstandskravet bør fastlægges i forhold til skel, damiljølovgivningen som hovedregel arbejder medgrænseværdier ved skel, og ikke f.eks ved bygningensfacade. Den konkrete udstykning i området bliver derforafgørende for, hvordan zoningen udformes.Ved planlægning af et jomfrueligt (ubebygget) areal,som man ønsker at zonere, kan det være hensigtsmæssigtat fastlægge en konkret afstand mellem en forurenendevirksomhed og miljøfølsomme naboområder, ioverensstemmelse med håndbogens anbefalinger. Denkonkrete afstand kan diktere en udstykningsplan, der ihovedtræk følger de anbefalede afstande til miljøfølsomanvendelse. Ny bebyggelse kan i lokalplanen gøresbetinget af, at man foretager udstykning i overensstemmelsemed udstykningsplanen.I et eksisterende erhvervsområde, hvor det kan medførevaskeligheder at udarbejde en udstykningsplan ogi særdeleshed at realisere den, bør zoningen følge deeksisterende matrikelskel. Kun hvor det forekommerhelt meningsløst (f.eks ved meget store grunde) kandette princip fraviges. Zoningen i sådan et område blivermere upræcis end i et nyt område og vil sandsynligvisogså være mere arealforbrugende.ANVENDELSESBESTEMMELSER VED ZONING AFERHVERVSOMRÅDERPrincippet om zoning er anvendt i mange lokalplanerrundt omkring i landet. Der er imidlertid visse problemerforbundet herved.Klassifikationen af virksomhederne må ikke betragtesstatisk. En virksomhed kan ændre sig over tid, og toforskellige virksomheder inden for den samme branchekan sagtens give anledning til så forskellig enmiljøbelastning, at de må betegnes som hørende til forskelligemiljøklasser. Planbestemmelserne i kommuneplanensrammedel og i lokalplanerne må tage højde fordenne fleksibilitet i klassificeringen. Det er såledesuhensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om lokaliseringaf forskellige typer virksomheder alene udfraderes miljøklasse. Bestemmelserne bør suppleres medanvendelsesbestemmelser med eksempler på hvilkevirksomheder, der ønskes i området. Herudover kanman tilføje bestemmelser om maksimale støjgrænser,der skærper støjgrænserne i forhold til Miljøstyrelsensvejledninger, så der for eksempel alene kan placeresikke-støjende virksomheder i randen af et størreerhvervsområde (se i øvrigt afsnit 5 om anvendelsesbestemmelser).54Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 4


4Model for lokalisering af forskellige aktiviteteri forhold til trafik - arealklassificeringEn målrettet politik for og planlægning af virksomhedslokaliseringog arealanvendelse i kommuner ogregioner kan medvirke til at sikre virksomhederne ogbyerne som helhed optimale lokaliseringer med hensyntil trafikal mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed.Samtidig kan det sikres, at det samlede trafiksystemog investeringerne i infrastruktur udnyttesmest effektivt, og at både den globale og lokale miljøbelastningfra trafikken begrænses.Dette afsnit beskriver en metode til at gennemføre ensådan målrettet planlægning baseret på relativt simpleklassifikationsværktøjer.RETTE VIRKSOMHED PÅ RETTE STEDVirksomheder har forskellige transportbehov bådehvad angår godstransport og persontransport. Det stillerbåde forskellige krav til indretning af erhvervsområderneog forskellige krav til deres beliggenhed iforhold til det overordnede vejnet, kollektiv transport,cykelstinet, jernbaner og havn.Erhvervs- og centerområder vil typisk have forskelligtilgængelighed med de forskellige transportformer (bil,kollektiv transport, cykel og gang). Tilgængelighedenafhænger af områdernes beliggenheden i forhold tilden trafikale infrastruktur. Nogle områder nås bedstmed bil, andre har god tilgængelighed med alletransportformer, og enkelte nås bedst med kollektivtransport og cykel. Det giver områderne forskelligemuligheder for at imødekomme forskellige virksomhedersbehov.samarbejde. Det kan ske forud for revision af regionogkommuneplaner og i forbindelse med udarbejdelseaf planstrategier og planlægning for byomdannelser.Det vil ofte være nyttigt, at nabokommuner samarbejderom planlægningen af erhvervsarealer.Ambitionsniveauet ved anvendelsen af metoden kantilpasses de lokale forhold, herunder by- og kommunestørrelser,og placering i det regionale bymønster.INSPIRATION FRA HOLLANDI 1990’erne blev der i Holland udviklet et planlægningsredskabkendt som ABC-lokaliseringspolitikkeneller ”den rette virksomhed på rette sted”. Grundtankener, at det gennem en koordineret areal- og transportplanlægninger muligt på en gang at sikre virksomhedernesog samfundets behov for trafikal mobilitet,tilgængelighed og fremkommelighed, og samtidig atnedbringe miljøbelastningen fra transporten. Ved detrette match mellem virksomhedernes behov for transportog erhvervs- og centerområdernes tilgængelighedsprofiler,kan der opnås såvel trafikale, økonomiskesom miljømæssige gevinster for såvel virksomhedersom samfundet i øvrigt.ABC-tankegangen skelner mellem tre typer af områder:A-lokaliteter er højtilgængelige med kollektiv transportog cykel og gang, men har begrænset tilgængelig-Samtidig påvirker virksomhedernes beliggenhed ibyen og i forhold til den trafikale infrastruktur transportadfærdenblandt ansatte og besøgende, og i nogengrad også ved levering af gods.Metodens udgangspunkt er, at den regionale og kommunalelokaliseringspolitik og arealplanlægning kanbidrage til at reducere den samlede trafik og sikrefremkommeligheden for den nødvendige trafik. Dettekan ske ved at sikre, at den enkelte virksomheds trafikalebehov matcher stedets tilgænglighed for de forskelligetransportformer – kaldet stedets tilgængelighedsprofil- og den trafikale miljøkapacitet i området.56Metoden kan anvendes af regionale og kommunaleplanmyndigheder og af kommuner i et tværkommunaltPrincippet i den hollandskeABC-politik.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 457hed med bil, bl.a. som følge af pålagte parkeringsrestriktioner.De ligger ved et kollektivt trafikknudepunktmed nationale, regionale og lokale forbindelser.Desuden er de i en bymæssig sammenhæng, velforsynetmed byfunktioner.B-lokaliteter er højtilgængelige med kollektiv transportog cykel og gang, og har også god tilgængelighedmed bil. Tilstrømningen af biler reguleres imidlertidmed parkeringsrestriktioner. Hermed fastholdes tilgængelighedenfor den nødvendige bilkørsel. Det kollektivetrafikknudepunkt har både regionale og lokaleforbindelser.C-lokaliteter er højtilgængelige med bil. De ligger tætved det overordnede vejnet med gode tilkørselsforholdtil motorvejsnettet.Udover nærhed til den trafikale infrastruktur benyttesparkeringsrestriktioner som et vigtigt element i klassificeringenaf lokaliteterne.Virksomhedernes trafikale behov (mobilitetsprofiler)kan i den hollandske model bestemmes ud fra fire forhold:• arbejdspladsintensitet (antal ansatte pr. m 2 ),• besøgsintensitet (antal besøgende pr. m 2 ),• tjenstlig bilafhængighed (andel ansatte med dagligbilkørsel), og• godstransportens vejafhængighed (antal godsbesøgpr. m 2 ).Virksomheder med høj arbejdsplads- eller besøgsintensitet,men med lav vejafhængighed for godsleverancerlokaliseres mest hensigtsmæssigt i en A- ellerB-lokalitet. Er den tjenstlige bilafhængighed lav,lokaliseres virksomheden hensigtsmæssigt i en A-lokalitet,er den middel eller høj i en B-lokalitet. I det førstetilfælde kan det være en kontorvirksomhed med administrative,udviklingsorienterede eller publikumsrettedefunktioner, i det andet tilfælde kan det være enkontorvirksomhed med tjenesteydelser eller med bådeudvikling og højteknologisk produktion. Virksomhedermed lav arbejdsplads- eller besøgsintensitet men medhøj vejafhængighed for godsleverancer lokaliseresmest hensigtsmæssigt i en C-lokalitet. Det kan være entraditionel lager- og produktionsvirksomhed.EN PRAGMATISK DANSK METODEDen fysiske planlægning i Danmark har bl.a. gennemen funktionsopdelt arealanvendelse i årtier medvirkettil at sikre, at mange virksomheder er blevet lokaliserethensigtsmæssigt ud fra en trafikal synsvinkel. Det gælderisær de fleste traditionelle produktions- og lagervirksomheder.De er typisk blevet lokaliseret i reneerhvervsområder, der er skræddersyet til denne typevirksomheder, og ligger ofte ved indfaldsvejene påkanten af byen med god adgang til det overordnedevejnet.Tankegangen bag denne lokalisering er imidlertid ogsåi vid udstrækning anvendt ved lokalisering af nye, modernevirksomheder inden for kontor, service og finerehøjteknologisk IT-, medico- og biotekproduktion. Detpå trods af, at disse virksomhedstyper har helt andreproblemstillinger med hensyn til lokalisering og transport.Da disse virksomhedstyper udgør en stigende andel afdansk erhvervsliv og af nybyggeriet, er det vigtigt athave en dansk metode, der især kan håndtere lokaliseringenaf disse nye, moderne virksomhedstyper.Den hollandske ABC-politik har sammen med disseforhold inspireret til at foreslå en metode, der kan gennemføresi følgende fem trin:1. Virksomhedsklassifikation – byintegrerbarhed ogtrafikale behov,2. Arealklassifikation – beliggenheds- og tilgængelighedsprofilerfor relevante områder,3. Lokaliseringsmodel – sammenstilling af de to klassifikationer,4. Trafikkens lokale miljøbelastning og øvrige byplanforholdinddrages og5. Udformning af generelle retningslinier for lokaliseringog konkrete anvendelsesbestemmelser.Det konkrete indhold i trinene kan tilpasses den lokalesituation, herunder bystørrelse og funktion i det regionalebymønster.De centrale elementer i metoden er som i den hollandskeABC-politik: en virksomhedsklassifikation, enarealklassifikation og en sammenstilling eller et matchmellem disse to klassifikationer.


4Virksomhedsklassifikationens to centrale elementer erbyintegrerbarhed og trafikale behov Dvs. om og i hvilketomfang virksomhederne kan integreres blandt byensandre funktioner, boliger m.v. uden at skabe gener,og hvilke trafikale behov virksomhederne, deres ansatteog besøgende har.Arealklassifikationens centrale elementer er områdernesbeliggenhed i kommunens bymønster og deres beliggenhedi forhold til den trafikale infrastruktur. Dvs.for det første om arealerne ligger inden for eller udenfor det sammenhængende byområde, for det andet omarealerne ligger centralt i de tætte, funktionsblandedebyområder eller mere perifert i adskilte erhvervsområder,og for det tredje arealernes tilgængelighed medforskellige transportformer.Planlægningsarbejdet bør gennemføres både på kommunaltog regionalt niveau. Det kan også gennemføresi et kommunalt samarbejde mellem flere kommuner.Det vil således ofte være hensigtsmæssigt at drøfte arbejdsdelingenmellem kommunerne på regionalt ellermellemkommunalt niveau, som led i det kommunaleplanlægningsarbejde.FØRSTE TRINVirksomhedsklassifikation - byintegrerbarhed ogtrafikale behovSkal arealplanlægningen bidrage til at sikre bedre mobilitetog tilgængelighed og mindre miljøgener fra trafikken,er det afgørende, at de virksomheder som deter muligt at indpasse i bymæssig sammenhæng - debyintegrerbare virksomheder - alene lokaliseres indenfor den eksisterende bys grænser. For at få størst effektbør de lokaliseres så centralt som muligt i forhold tilandre byfunktioner og i forhold til den trafikale infrastrukturfor kollektiv transport, cykel og gang.I planlægningen er det derfor vigtigt at skelne mellemvirksomheder, som er byintegrerbare, og virksomheder,som er ikke-byintegrerbare. Når en virksomhedstår over for valg af beliggenhed, eller der foreligger etønske om nybyggeri, bør første skridt således være atbelyse, om bygningen eller virksomheden er byintegrerbar.Lokaliseres en virksomhed inden for et størresammenhængende funktionsblandet byområde vil endel af den trafik, som den skaber, kunne udføres medcykel eller gang, ligesom den kollektive trafikbetjeningofte vil have en vis standard i et bymæssigt område. Jotættere byområde, jo større rolle vil cykel, gang ogkollektiv transport kunne spille i det samlede trafikbillede.Byintegrerbarhed indebærer, at virksomheden / bygningenkan placeres sammen med andre byfunktioner ibymæssige omgivelser inden for den eksisterende bysgrænse.Der kan skelnes mellem flere grader af byintegrerbarhed,f.eks.• byintegrerbar i tætte, blandede byområder (f.eks.centerområder eller byomdannelsesområder),• byintegrerbar i adskilte erhvervsområder inden forden sammenhængende by og• ikke-byintegrerbar – dvs. forudsætter lokalisering ierhvervsområder i byranden eller uden for den sammenhængendebySom eksempel på byintegrerbare byfunktioner kannævnes kontorvirksomheder. Det gælder hvad entendet er en administrativ eller udviklingsorienteret virksomhed,eller en virksomhed, der leverer tjenesteydelser.Det gælder også stort set alle virksomheder, derbåde beskæftiger sig med udvikling og produktion, ogsom kan indpasses i kontorlokaler eller laboratorier.Langt de fleste såkaldte højteknologiske virksomheder,som har både forsknings-, udviklings- og produktionsaktiviteterinden for elektronik, IT, medico eller biotek,kan placeres i kontorbygninger og integreres i bymæssigesammenhænge. Bortset fra transporten er miljøpåvirkningenfra hovedparten af disse virksomhederubetydelig. De vil derfor ofte kunne indplaceres i detætteste bydele.Som eksempel på virksomhedstyper, som ikke erbyintegrerbare kan nævnes traditionelle lager- og produktionsvirksomheder,som kun kan udnytte arealerneekstensivt, og som har meget tung godstransport til ogfra virksomheden samt virksomheder, der giver anledningtil en væsentlig miljøbelastning, der fordrer en visafstand til miljøfølsomme funktioner, f.eks. boliger.Lager- og produktionsvirksomheder eller mindre håndværksvirksomheder,som har begrænset tung transportog begrænset øvrig miljøbelastning, kan derimod godtvære byintegrerbare. Selvom de ikke er egnede til inte-58Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 459gration i funktionsblandede, tætte byområder, kan dehensigtsmæssigt placeres i erhvervsområder inden fordet sammenhængende byområde.Mange kultur- og fritidsanlæg vil også være byintegrerbare.Tankegangen bør være, at selv om det i førsteomgang kan synes mindst konfliktfyldt at placere enbyfunktion uden for bymæssige områder, så bør udgangspunktetvære at belyse, om og under hvilke forudsætningerbyfunktionen kan integreres i byen. Kandet lade sig gøre, kan der opnås store trafikale ogmiljømæssige gevinster, som ikke kan opnås på andenvis. Nogle steder kan det komme på tale at stille kravom lokale afværgeforanstaltninger, som begrænser delokale miljø- og trafikgener. Eller der kan f.eks. sikresgode busforbindelser eller skabes gode muligheder forat cykle.Når graden af byintegrerbarhed er bestemt, kan næsteskridt være at bestemme virksomhedens behov for trafikalmobilitet og nærhed til trafikal infrastruktur, herundernærhed til det overordnede vejnet eller nærhedtil god kollektiv trafikbetjening.Fire forhold kan være centrale for virksomhedernestrafikale behov (mobilitetsprofil):• arbejdspladsintensitet (ansatte pr. m 2 ), som indikationfor virksomhedens bolig-arbejdsstedstrafik,• besøgsintensitet (besøg pr. m 2 ),• godstransportens vejafhængighed (godsbesøg pr.m 2 ) og• tjenstlig bilafhængighed (andel ansatte med dagligbilkørsel)Er arbejdsplads- og eller besøgsintensiviteten høj, børvirksomheden ud fra de opstillede mål placeres tæt vedvelbetjente kollektive trafikterminaler. I hovedstadsområdet,hvor banenettet er rygraden i det kollektivetransportsystem, bør de placeres stationsnært ved debedst betjente stationer. Er mange af virksomhedensansatte samtidig tjenstlig afhængige af daglig bilkørsel,eller er virksomheden afhængig af at få gods transporteretvia vejnettet, bør virksomheden desuden placeresmed god vejadgang. I det tilfælde bør virksomhedenplaceres tæt ved velbetjente kollektive trafikterminalermed god vejadgang uden for den tætte by,idet tilgængeligheden med bil eventuel kan afbalanceresved brug af parkeringsnormer. Er den tjenstlige bilafhængighedog godstransportens vejafhængighedderimod begrænset, kan virksomheden med fordel placeresmed begrænset biltilgængelighed, f.eks. tæt veden velbetjent kollektiv trafikterminal i de tætte bydele,som ofte vil have begrænset udbud af parkeringspladser.Er virksomhedens arbejdsplads- eller besøgsintensitetenlav, bør virksomheden ikke optage det begrænsedeareal ved de bedst betjente kollektive trafikterminaler.Er virksomheden afhængig af tung godstransportvia vej bør den ligge ved det overordnedevejnet. Motorvejsnære beliggenheder bør alene forbeholdesvirksomheder med megen tung godstransport.I region-, kommune- og lokalplanlægningen er derbrug for at opstille generelle retningslinier for lokaliseringog konkrete arealanvendelsesbestemmelser.Arealanvendelsesbestemmelserne har hidtil ofte tagetudgangspunkt i en klassifikation af virksomhederne udfra branchebetegnelser. Der er imidlertid ikke entydigeeller klare sammenhænge mellem virksomhedersbranchetilhørsforhold og deres trafikale behov ogmobilitetsprofiler. Bygningstype kombineret med engenerel virksomhedskaraterisk synes at være en bedreindgang til udformningen af generelle retningslinierfor lokalisering og konkrete anvendelsesbestemmelser.Skemaet på næste side angiver med udgangspunkt ibygningstype og virksomhedskarakteristik - men uafhængigaf branche - forskellige typer af virksomhedersbyintegrerbarhed og deres trafikale behov for kollektivtransport og bil- og vejtransport:Kontorarbejdspladser er et område i særlig vækst. Enstadig større del af fremtidens arbejdspladser vil være ikontorlokaler eller kontorlignende lokaler. Lokaliseringaf kontorbygninger bør derfor have særlig bevågenhedi den fysiske planlægning. Kontorvirksomhederkan have forskellige trafikale behov, men uansetbranchetilhørsforhold og øvrige karakteristikker er detfælles for dem, at de bør ligge hvor de er godt betjentmed kollektiv transport og integreret med andre byfunktioneri en bymæssig sammenhæng.Der synes at kunne udskilles fire typer af kontorarbejdspladser:


4• Kontor – administration. Kontorarbejdspladser medadministration, herunder kommunale forvaltninger,ministerier, styrelser, forskningsinstitutioner o.a.• Kontor – udvikling. Forskningsaktiviteter uden produktionog væsentlig kundekontakt inden for f.eks.elektronik, maskin og biotek.• Kontor – tjenesteydelser. Virksomheder med betydeligkundeservice og virksomheder med ‘ud-af-huset’salg og marketing.• Kontor – udvikling og produktion. Forsknings- ogproduktionsaktiviteter inden for f.eks. elektronik ogbiotek.ANDET TRINArealklassifikation - beliggenheds- og tilgængelighedsprofilerfor relevante områderArealklassifikationen handler om at inddele kommunenseller regionens erhvervsområder i forskellige typer.Hvor mange typer af lokaliteter, det vil være hensigtsmæssigtat arbejde med, er en lokal afgørelse. Denkan afhænge af byens eller kommunens størrelse ogfunktion i det regionale bymønster, samt af hvor bredtet spekter af virksomheder, som er aktuelle i den på-gældende kommune eller region. I en dansk sammenhæng,hvor der ikke alene ses på nye arealer, men hvorder tages udgangspunkt i allerede udlagte erhvervsområderog byomdannelsesområder, kan det være hensigtsmæssigtat arbejde med flere kategorier end i denhollandske ABC-politik. Selvom der principielt arbejdesmed flere kategorier, kan der imidlertid i mindreog mellemstore byer godt være meget få kategorier repræsenterede.Områdernes tilgængelighed med forskellige transportsformerafhænger af deres beliggenhed i kommunenog deres beliggenhed i forhold til den trafikale infrastrukturfor de forskellige transportformer.Arealklassifikationen kan ske med mere eller mindreudbyggede metoder til bestemmelse af de enkelte områdersbeliggenheds- og tilgængelighedsprofil. En heltsimpel metode er at se på områdernes beliggenhed ikommunen og supplere med simple bestemmelser afområdernes tilgængelighed med forskellige transportmidler.GIS-værktøjerne er imidlertid i rivende udvikling.En del kommuner vil derfor allerede i dag vedKontorvirksomheders trafikale behov og byintegrerbarhedVirksomhedstype Arbejdsplads- Besøgsintensitet Godstransportens Tjenstlig bil- Byintegrerbarhedintensitet vejafhængighed afhængighed Trafikale behovKontor – administration Høj Middel Lav Lav ++By/tætby++kollektiv- biltilgængelighedKontor - udvikling Høj Lav (middel) Lav Lav ++ By/tætby++ kollektiv- biltilgængelighedKontor – tjenesteydelser Høj Lav Lav Høj +By/subcenter++ kollektiv+ biltilgængelighedKontor – udvikling og Middel Lav Middel (høj) Lav +By/subcenterproduktion++ kollektiv+ biltilgængelighedDe fire typer kontorarbejdspladser kan beskrives vedde fire forhold som kan angive deres trafikale behovog trafikale mobilitets profiler. I spalten yderst tilhøjre sammenfattes virksomhedstype og de fire forholdmed hensyn til byintegrerbarhed og transportbehovmed henholdsvis bil og kollektiv transport.60Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 461hjælp af GIS kunne lave mere detaljerede tilgængelighedsanalyser,og flere vil komme til i de kommendeår. Valg af metode afhænger af adgangen til denødvendige data samt de tilgængelige ressourcer.Der præsenteres derfor en simpel metode og en udvidetmetode til bestemmelse af områdernesbeliggenheds- og tilgængelighedsprofil.Virksomhedstypers byintegrerbarhed og trafikale behovBygnings-/lokaletype Virksomhedskarakteristik Byintegrerbarhed Kollektiv transport Bil / vejKontor Administration ++ ++ -Kontor Udvikling ++ ++ -Kontor Tjenesteydelser + ++ +Kontor Udvikling og produktion + ++ +Lager og produktionBegrænset tung transport ogøvrig miljøbelastning + - +Lager og produktion Ekstensiv / nogen tung transport - - +Lager og produktion Meget tung transport — - ++Mindre håndværkBegrænset tung transport ogøvrig miljøbelastning + - +Institution Regionalt orienteret /arealintensiv / besøgsintensiv + ++ -/+Institution Lokalt orienteret /arealintensiv / besøgsintensiv + + -/+Institution Ekstensiv / pladskrævende - / + + - / +Kultur & fritidsanlæg Regionalt orienteret /arealintensiv / besøgsintensiv + ++ - / +Kultur & fritidsanlæg Lokalt orienteret /arealintensiv / besøgsintensiv + + - / +Kultur & fritidsanlæg Ekstensiv / pladskrævende / støjende - / + + +I ovenstående skema sammenfattes forskellige virksomhedstyper med hensyn til byintegrerbarhed ogtransportbehov udfra bygnings- og lokaletype.


462En simpel metode til bestemmelse af områdersbeliggenheds- og tilgængelighedsprofilFørste skridt i den simple metode er at klassificereerhvervsarealer, blandede områder, center- og byomdannelsesområderud fra deres generelle beliggenhed ikommunen og byen. Der kan skelnes mellem beliggenhederi:• bymidten,• indre bydele,• ydre bydele,• byranden og• uden for den sammenhængende by.Både i større og mindre byer vil der være stor forskelpå, hvilken rolle de forskellige transportmidler spiller,afhængigt af om en virksomhed eller anden byfunktionligger inden for eller uden for byen. Cykel og gang vilspille en større rolle og bil en mindre rolle, hvis virksomhedener placeret inden for den sammenhængendeby, end hvis den er placeret uden for. I større byer kanden kollektive transport også spille en større rolle, hvisvirksomheden ligger inden for den sammenhængendeby og specielt i bymidten. Er byen lidt større kan detinden for den sammenhængende by være hensigtsmæssigtat skelne mellem beliggenheder i bymidten, iindre bydele og ydre bydele.Hvor mange beliggenhedskategorier, der bør indgå iklassifikationen, må være et lokalt skøn, som bl.a. afhængeraf den konkrete kommune og byens størrelse. Ien større bykommune vil det formentlig være hensigtsmæssigtat samtlige beliggenheder indgår, mens det iden mellemstore bykommune måske kun er relevant atskelne mellem tre beliggenhedstyper: bymidten, øvrigebyområder inden for den sammenhængende by og arealeruden for den sammenhængende by. I mindre byervil det måske være rigeligt at skelne mellem områderhhv. inden for og uden for den sammenhængende by.Arealkategoriseringen bør - udover kommunenserhvervsarealer, blandede områder og centerområder -ogomfatte relevante byomdannelsesområder. Somled i gennemgangen af regionens og kommunens arealerer det vigtigt, at der også sker en konkret gennemgangaf aktuelle og potentielt kommende byomdannelsesområder.Disse områders egnethed for forskelligefremtidige anvendelser bør indgå i overvejelserneom arealklassifikationen. Mange kommuneplaner indeholdersåledes store arealudlæg i byranden elleruden for byen til fremtidige erhvervsformål, men harsamtidig arealer i eksisterende byområder, som er blevetledige eller forventes at blive ledige i nær fremtid.Ud fra trafikale og miljømæssige hensyn bør disse områdervurderes i sammenhæng, ligesom rækkefølgenfor deres udbygning og omdannelse bør vurderes.Mange virksomheder, herunder vidensbaserede virksomheder,efterspørger bymæssig kvalitet og har dagligtet stort samspil med andre byfunktioner. Forsyningenmed byfunktioner og de bymæssige omgivelser ogderes kvalitet kan derfor med fordel indgå i beskrivelsenaf beliggenheden og dermed i arealklassifikationen.Andet skridt i den simple metode er at supplere beskrivelsenaf beliggenheden med enkle angivelser af tilgængelighedenmed forskellige transportformer (bil,cykel/gang og kollektiv transport). Der kan f.eks. arbejdesmed fire kategorier:• Højklasset• God• Rimelig• RingeTilgængeligheden med bil kan bestemmes simpelt ogpragmatisk ved:• afstand til motorvej og overordnet vejnet og• parkeringsforhold.Antal kategorier og niveauet for klassificering kan afhængeaf de lokale forhold. Klassifikationen kan f.eks.være:• Højklasset = tæt ved til-eller frakørsel til det overordnedemotorvejsnet, med gratis, ubegrænset parkering.• God = god opkobling til overordnet vejnet, ingenparkeringsrestriktioner• Rimelig = relativ god opkobling på overordnet vejnet,relativt gode parkeringsforhold• Ringe = omfattende parkeringsrestriktionerTilgængelighed med cykel og gang hænger sammenmed næroplandets størrelse. Beliggenheden i kommunenog i forskellige dele af byen er derfor væsentligfor områdernes tilgængelighedsprofil for cykel oggang. Brug af cykel og gang fremmes desuden af godeforhold for cyklister og gående, herunder gode cykelstier,sammenhængende cykelruter og prioritering afHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 463cykeltrafikken i den samlede trafik. Tilgængelighedenmed cykel og gang kan f.eks. beskrives således:• Højklasset = tætte bydele (bymidte og brokvarterer)i byer med gennemførte gode forhold for cyklister• God = tætte bydele med stort næropland, typisk bymidte,brokvarterer og indre bydele• Rimelig = ydre bydele i byer med gode forhold forcyklister• Ringe = øvrige lokaliteter, herunder lokaliteteruden for den sammenhængende byKvaliteten af den kollektive trafikbetjening kan f.eks.beskrives således:• Højklasset = ”stationsnært” i Hovedstadsregionen.Kategorien findes kun i Hovedstadsregionen, ogkunne omfatte arealer op til 500 – 600 m fra velbetjentstation• God = serviceniveau A og B, jfr. nedenståendeskema. I Hovedstadsregionen lokaliteter ved øvrigestationer på regionaltogs-, S-togs- og metronettet.• Rimelig = serviceniveau C, jfr. skemaet• Ringe = øvrige lokaliteterSkemaet til at bestemme serviceniveauet for den kollektivetrafikbetjening blev udviklet i forbindelse meddet såkaldte Turrateprojekt (et samarbejde mellem bl.a.Vejdirektoratet, Trafikministeriet og Miljøministeriet).De centrale parametre til bestemmelse af serviceniveaueter frekvens, dvs. antal afgange pr. retning ispidstimen, og afstand til stoppested. „A“ betegner detbedste serviceniveau.For at den kollektive trafik opleves som konkurrencedygtigi forhold til bil, skal det pågældende rejsemålvære højklasset eller godt betjent med kollektiv transport.Erfaringer fra Hovedstadsregionen viser at derkan opnås betydelige trafikale effekter i form af øgetbrug af kollektiv transport til arbejdspladser ved velbetjentestationer. Ansatte vil imidlertid selv ved debedst betjente stationer sjældent accepteret gangafstandefra standsningssted til arbejdsplads der er længereend 600 m. Der er ikke konstateret tilsvarende trafikaleeffekter til arbejdspladser nær ved busbetjentetrafikterminaler. I provinsbyerne er kollektiv andelen ibolig-arbejdssteds-trafikken kun af væsentlig størrelsetil arbejdspladser i de tætte bydele. Selv i større provinsbyerer der sjældent lokaliteter uden for de tættebydele, der har en sådan betjening med kollektiv transport,at den kollektive transport er et konkurrencedygtigtalternativ til bilen.I Hovedstadsregionen, hvor der er betydelige potentialerfor brug af kollektiv transport, bør persontrafikintensivebyfunktioner alene lokaliseres, hvor den kollektivetrafikbetjening er højklasset, dvs. lokaliteternær velbetjente stationer. I provinsbyerne er det medden aktuelle standard af den kollektive trafikbetjeningvanskeligere gennem lokalisering at opnå overflytningfra bil til kollektiv transport uden for bymidterne. Godtilgængelighed i form af serviceniveau A eller B kanimidlertid sikre rimelige forhold for kollektiv trafikanter.Udvidet metode til bestemmelse af områdersbeliggenheds- og tilgængelighedsprofilDen simple beliggenheds- og tilgængelighedsprofilkan suppleres med en konkret bestemmelse af de relevanteerhvervs-, center- og byomdannelsesområdersServiceniveau for kollektiv trafikLuftlinie afstandAntal afgange pr. retning i spidstimen0 1-3 4-6 7-12 Over 120 – 300 m F E C B A300 – 600 m F E D C B600 – 1000 m F E E D COver 1000 m F F F F F


4tilgængelighed med forskellige transportformer. Detstiller imidlertid krav til data, som det endnu kun er defærreste regioner og kommuner, der umiddelbart råderover. Med udviklingen inden for GIS vil tilgængelighedsanalysermed tiden blive langt simplere at gennemføre.Fintmaskede trafikmodeller og en geografiskdigitalisering af Rejseplanen kan også være nyttigeredskaber ved tilgængelighedsanalyser.En velegnet målestok for et områdes tilgængelighedmed forskellige transportformer er, hvor hurtigt detkan nås fra forskellige steder i byen eller regionen.Sagt mere præcist, hvor stor en andel af byregionensbosatte beskæftigede (eller befolkning) kan nå detgivne område med et givent transportmiddel inden foret bestemt tidsinterval, f.eks. 30 minutter. Andre velegnedemåleenheder er gennemsnitlige rejsetider medKlassifikation af arealer ud fra beliggenhed og tilgængelighedOmrådetypeBeliggenhed i byregionen ogbyenBeligenhed i forhold tilinfrastrukturTilgængelighedsprofil og klassifikation afarealer ud fra beliggenhedKlassifikationIndenforsammenhængbyendeI bymidten ellertættere bydeleKollektivtrafikbetjeningTilgængeligbilhed medOmrådebeskrivelseInden for sammenhængende byAJaJaMindregodHøjklasset(Hovedstadsrgodegionen) /(provins-byer)Arealer i bymidten og uden for, som erhøjklasset betjent med kollektiv transport,men mindre godt tilgængeligt med bil. Detkan være byomdannelsesområder, somrummer mulighed for byerhverv, herundergamle fabriks-, bane-og havneområder.Bymæssige omgivelser med kvalitet.BJaNejHøjklassetGodArealer uden for bymidten, som er højklassetbetjent med kollektiv transport, og samtidighar god tilgængelighed med bil. Velforsynetmed by-funktioner. (Arealtypen findes aktueltformentlig kun i Hovedstadsregionen).CJ aN ej / (Ja)Rimelig /ringeGodTraditionelle erhvervsområder som liggergodt i forhold til vejnettet, og har nogenbetjening med kollektiv transport.DJaNejRimeligGodAndre byområder som harkollektiv transport.betjening medMindre bysamfund / landsbyEJa, menmindre byNejRingeR imeligLokale erhvervsområder i mindre bysamfund.Uden for sammenhængende byX Nej /byrandenNejRimeligGodArealer i nyere erhvervsområder på kanten afeller uden for byen som er godt vejbetjenteog har betjening med kollektiv transport.YNejNejRingeHøjklassetArealer i nyere erhvervsområder, som erhøjklasset vejbetjent, f.eks. med direkte til-og frakørsel til motorvej og med beskedenkollektiv trafikbetjening.64ZNejNejRimeligGodArealer uden for den sammenhængendesom har nogenlunde god kollektivtrafikbetjening.byHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 465forskellige transportformer til en given lokalitet, og påbasis heraf rejsetidsforholdet mellem de forskelligetransportformer til en given lokalitet. Ved sådanne beregningervil det for den kollektive transports vedkommendevære mest hensigtsmæssigt at benytte den såkaldte”oplevede rejsetid” frem for ”faktisk rejsetid”.”Oplevet rejsetid” tager hensyn til, at skift og ventetideraf den rejsende opleves som generende, og at detopleves mere behageligt at transportere sig med skinnebårnetransportmidler (tog og sporvogn) end medbus.Eksempel på klassificering af arealer udfra beliggenhed jf.skema foregående sideDEN STORE BYBeliggenhed i bystrukturen har som nævnt generel betydningfor valg af transportmiddel, og bør derforindgå også i den udvidede beskrivelse af områdernesbeliggenheds- og tilgængelighedsprofil.Tilgængelighedsprofilen er dynamiskEt områdes tilgængelighedsprofil er en dynamisk størrelse.Den kan ændres med udbygning af infrastrukturen,f.eks. ved etablering af nye stationer på eksisterendebanestrækninger eller ved etablering af nyestrækninger og stationer for metro, letbaner og sporvogne,som det bl.a. overvejes i Hovedstadsregionenog i Århus.DEN MELLEMSTORE BYVed såvel planlægning af byudvikling og byomdannelsesom ved planlægning af udbygning eller forbedringaf infrastruktur er det vigtig, at byudvikling og infrastrukturtænkes sammen. Arealklassifikationen børimidlertid ske alene på baggrund af allerede eksisterendeinfrastruktur eller infrastrukturprojekter, som erpolitisk vedtagne med finansiering.Ved klassifikationen af arealer ud fra deres betjeningmed kollektiv transport, er det væsentligt at følge opmed undersøgelser, der belyser, om den kollektivetrafikbetjening har den tilsigtede effekt på de ansattesvalg af transportmiddel. Udeblevne effekter bør havekonsekvenser for arealklassifikationen.INDLANDS BYENOgså parkeringspolitik kan bruges som redskab til atændre et områdets tilgængelighedsprofil. Ved at begrænseudbuddet af parkeringspladser kan et områdestilgængelighed med bil ændres. Jf. eksemplet 1.3 iafsnit 6.1.


4TREDJE TRINLokaliseringsmodel – en sammenstilling af areal- ogvirksomhedsklassifikationerneEr der ved arealklassifikationen alene anvendt densimple model for bestemmelse af beliggenheds- ogtilgængelighedsprofiler kan en sammenstilling bestå i,at byintegrerbare virksomheder alene lokaliseres indenfor den sammenhængende by. Byintegrerbare virksomhedermed lille bil- og vejafhængighed lokaliseresalene i blandede områder i bymidten eller i de indrebydele, mens byintegrerbare virksomheder med storbil- og vejafhængighed lokaliseres i erhvervsområder ide ydre bydele. Ikke-byintegrerbare virksomhederlokaliseres i erhvervsområder i byranden eller i særligetilfælde uden for den sammenhængende by, hvis der erudlagt erhvervsområder dér.Afhængigt af bl.a. bystørrelsen og omfanget af denkollektive trafikbetjening kan den simple klassifikationsuppleres med en ABC-tankegang, hvor kvaliteten afden kollektive trafikbetjening og tilgængelighedenmed bil indgår i en mere differentieret sammenstillingeller matchning af virksomheder og arealer.Er den simple model for arealklassifikationen suppleretmed udvidede beliggenheds- og tilgængelighedsprofilerkan nedenstående skema anvendes til at sammenstilleeller matche de to klassifikationer og at sikreden rette virksomhed på rette sted. Skemaet vil kunneforenkles afhængigt af den lokale situation.Som opfølgningen på skemaet bør udarbejdes generelleretningslinier for lokalisering og formuleres kon-Sammenstilling af virksomheds- og arealklassifikationerLokaletype Virksomhedskarakteristik OmrådetypeØnskelig mulig ej muligKontor Administration A B andreKontor Udvikling A B andreKontor Tjenesteydelser B A andreKontor Udvikling og produktion B A andreLager og produktion Begrænset tung transport og øvrig miljøbelastning C (X) andreLager og produktion Ekstensiv / tung transport C / X andreLager og produktion Meget transporttung Y X andreMindre håndværk Begrænset tung transport og øvrig miljøbelastning C / D / E andreInstitution Regionalt orienteret / arealintensiv / besøgsintensiv A / B andreInstitution Lokalt orienteret / arealintensiv / besøgsintensiv A / B / D andreInstitution Ekstensiv / pladskrævende D andreKultur- og fritidsanlæg Regionalt orienteret / arealintensivt / besøgsintensiv A / B (Z) andreKultur- og fritidsanlæg Lokalt orienteret / arealintensiv / besøgsintensiv A / B / D andre66Kultur- og fritidsanlæg Ekstensiv / pladskrævende/ støjende D Z andreHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 467krete anvendelsesbestemmelser for de enkelte områder.Det sidste forudsætter, at øvrige byplanmæssigehensyn inddrages, herunder overvejelser i tilknytningtil trafikkens lokale miljøbelastning. Nedenforer kort beskrevet fjerde trin og femte trin iarbejdet med planlægningsværktøjet, der skal sikrerette virksomhed på rette sted.FJERDE TRINTrafikkens lokale miljøbelastning bør også nedbringesog øvrige byplanforhold inddragesKlassifikation af virksomheder og arealer samt sammenstillingenaf de to klassifikationer udgør de tre førstetrin i det tekniske plangrundlag for beslutningerom lokalisering og arealanvendelse. Næste trin er, atvurdere det hensigtsmæssige i potentielle virksomhederslokalisering i et givet område ud fra øvrige byplanmæssigehensyn, således som de er sammenfattet iregion- og kommuneplanarbejdet. Det kan være bevarings-og arkitekturhensyn, hensyn til balance mellemboliger, arbejdspladser og andre byfunktioner,hensyn til friarealer og grønne områder osv.Men det kan også være trafikale hensyn og hensynet tilden lokale miljøbelastning fra trafikken. Trafik afstedkommerbåde en global/regional miljøbelastning (CO 2og energiforbrug) og en lokal miljøbelastning (luftforurening,støj, usikkerhed, barrierer og visuelle forhold).Areal- og virksomhedsklassifikationerne oglokaliseringsmodellen bidrager i første omgang til atsikre en lokalisering, der mindsker den globale/regionalemiljøbelastning. Klassifikation og lokaliseringsmodelsigter således direkte mod at begrænse den samledetransport og at overflytte transport til de meremiljøvenlige transportformer (cykel, gang og kollektivtransport). Det er første skridt i bestræbelserne for atmindske miljøbelastningen.Næste skridt er, gennem lokalisering eller andre virkemidler,at begrænse den lokale miljøbelastning i erhvervs-og centerområderne og i de tilgrænsende byområder.Begge skridt er nødvendige for at begrænse trafikkensmiljøbelastning. Skridtene skal tages i den nævnterækkefølge. Lokaliseres en virksomhed i den tætte byvil den samlet set skabe væsentlig mindre bilkørsel,end hvis den placeres uden for.Når en virksomhed eller anden byfunktion placerescentralt eller ved et velbetjent kollektivt trafikknudepunkt,vil mange ansatte og besøgende anvende cykeleller kollektiv transport til og fra virksomheden. Virksomhedenvil imidlertid samtidig skabe en vis mængdebiltrafik. Det påvirker det lokale miljø, hvor virksomhedener placeret, og måske også i de omkringliggendenaboområder eller områder ved indfaldsvejene i formaf støj, luftforurening, usikkerhed og fysiske og visuellebarrierer samt oplevelsen af kvaliteten af det offentligebyrum.Vurderingen af den lokale trafikskabte miljøbelastningaf et givent område og de tilgrænsende bykvarterer kanderfor føre til en afvisning af en ellers potentiel lokaliseringog dermed til en ændring af arealklassifikationen.Vurderingen kan imidlertid også føre til, at denmulige tilstrømning af biler afpasses, hvad der lokalter acceptabelt. I afsnit 2.5 er gennemgået en række forskelligevirkemidler, som kan benyttes med henblik påat tilpasse trafikken til den lokale kapacitet.FEMTE TRINUdformning af generelle retningslinier for lokaliseringog konkrete anvendelsesbestemmelserEffekten af arbejdet med areal- og virksomhedsklassifikationafhænger af udformningen af de generelleretningslinier for lokalisering i den regionale ogkommunale planlægning og de konkrete arealanvendelsesbestemmelseri kommune- og lokalplanlægningensamt administrationen af disse.For så vidt angår administrationen af lokalplanbestemmelserneer det vigtigt, at også byggesagsadministrationeninddrages, idet det i høj grad er bygningernesudformning, der betinger en intensiv henholdsvis ekstensivudnyttelse af ejendommen.I afsnit 5 gives der derfor et bud på, hvordan man kanarbejde med anvendelsesbestemmelser, der bl.a. tagerudgangspunkt i bygningstyper fremfor de traditionelleanvendelsesbestemmelser, der bygger på branchetilhørsforhold.


68Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 5


5Anvendelsesbestemmelser for områder tilerhverv70Mange af de almindeligt benyttede anvendelsesbestemmelseri kommune- og lokalplaner passer dårligt tiludviklingen inden for erhvervslivet. Mange steder erder behov for en opdatering af planbestemmelserne. Idette kapitel gives forslag til, hvordan planbestemmelsernekan opdateres og der gives et bud på udviklingaf nye planbestemmelser.Erhverv er i dag og vil også i fremtiden være placeret imange forskellige områder. Fra gammel tid har erhvervenetypisk ligget inde i byerne sammen med boliger.Mange baggårde har huset forskellige former for erhvervfra småhåndværk til mindre fremstillingsvirksomheder.Senere er de egentlige erhvervsområderkommet til. I planlægningen er erhvervsområderne typiskbetegnet som områder til industri eller områder tilhåndværk og lettere industri. Herudover findes en rækkeblandede områder, som ofte har fået betegnelsencenter, men betegnelsen blandet bolig og erhverv erogså benyttet blandt andet i de store byers brokvarterer,hvor der fra gammel tid har ligget forskelligeformer for erhverv.Det generelle indtryk er, at mange virksomheder placerersig optimalt ud fra såvel en miljømæssig som entrafikal synsvinkel. De fleste traditionelle produktionsoglagervirksomheder lokaliseres således i de traditionelleerhvervsområder, som er skræddersyet til dennetype virksomheder - ofte med god adgang til det overordnedevejnet. Kontorvirksomheder er for en stor delsvedkommende etableret i bymidterne eller andre centerdannelser,hvor den kollektive trafikbetjening ofte ergod, og hvor cykel og gang kan spille en rolle i dendaglige pendling.Udviklingen inden for erhvervslivet betyder ofte, atder sker en glidning mellem de forskellige typer erhverv,og at grænserne for, hvad der kan betegnes somproduktion eller administration og udvikling bliver flydende.Der findes således produktionsvirksomheder,hvor produktionen foregår i kontor- eller laboratorielignendelokaler, og som sagtens kan ligge i blandedebyområder. Inden for nogle virksomheder sker der enbrancheglidning, hvor f.eks. en stadig større del afvirksomheden udgøres af udvikling og administration.Fælles for de nye typer virksomheder er, at der er forholdsvisflere ansatte pr. etagemeter, og at der ikke erandre miljøgener end dem, som trafikken til og fra arbejdegenererer. Disse virksomheder kan derfor medfordel være - og ønsker at være - en integreret del afbymiljøet, centralt placeret i forhold til den kollektivetrafik.De traditionelle planbestemmelser for lokalisering aferhverv tager ikke altid højde for denne udvikling ierhvervsstrukturen. Det betyder på den ene side, at deropstår konflikter i de eksisterende erhvervsområdermellem forskellige typer erhverv, der stiller forskelligekrav til miljøbelastning, æstetik m.v. På den anden sidebetyder det, at der ikke altid sker en hensigtsmæssiglokalisering af virksomhederne set udfra en trafikalsynsvinkel.Der er i dag i højere grad behov for planbestemmelser,der kan sikre virksomhederne optimal beliggenhed iforhold til tilgængelighed og transportbehov, og somderved samtidigt begrænser den samlede transportmest muligt.Udviklingstendenserne inden for erhvervslivet og mulighedernefor at skabe mere attraktive bymiljøer forbåde boende og virksomheder sætter fokus på behovetfor i den kommunale planlægning at gennemgå ogrevurdere betingelserne for lokalisering af forskelligetyper af erhverv i byerne. Herved kan de blive meretidssvarende og passe bedre med kommunalbestyrelsensmål for byernes miljø og udvikling.En sådan revision kan bestå i en opdatering af de eksisterendeplanbestemmelser med udgangspunkt i, hvordaneksisterende virksomheder sikres bedst mulige udviklingsmulighederuden konflikter med naboer. Dermedsker også en sikring af gode boligområder, derikke er generede af miljøbelastende virksomheder.En anden og mere gennemgribende revision kan beståi at udvikle nye planbestemmelser, der tager udgangspunkti en klassifikation af kommunens erhvervsarealerudfra deres tilgængelighed og beliggenhed ibystrukturen. Herved bliver det mere enkelt for virksomhederneog kommunerne at finde den optimaleplacering for den enkelte virksomhed. Med en sådanrevision vil der i højere grad kunne tages hensyn tilden ændring, der sker i erhvervsstrukturen.OPDATERING AF EKSISTERENDE PLANBESTEM-MELSER FOR AT UNDGÅ MILJØKONFLIKTERI dette afsnit gennemgås de mest benyttede standard-Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 571typer af anvendelsesbestemmelser med forslag til,hvordan de kan gøres mere tidssvarende for at undgåmiljøkonflikter mellem boliger og virksomheder ogmellem virksomheder indbyrdes.Rene boligområderI områder, der alene er udlagt til boligformål, kan der –i overensstemmelse med byggelovgivningen (i begrænsetomfang) etableres erhverv i tilknytning til boligen.Betingelsen er, at erhvervet udøves af beboerenuden fremmed medhjælp, og at ejendommen og kvarteretspræg af boligområde i øvrigt fastholdes. Det drejersig om f.eks. lægepraksis, frisørvirksomhed, dagplejeeller lignende, hvor det er forudsat, at der ikkekan blive tale om egentlige miljømæssige problemer iforhold til boligerne i området. Dog bør man være opmærksompå, at også naboproblemer „i det små“ -f.eks. trafik til og fra en lægepraksis - kan være til storlokal gene, og at disse typisk ikke kan reguleres hverkenvia miljølovgivningen eller gennem planlægningen,da der ikke kan fastsættes bestemmelser for, hvordisse små virksomheder må ligge.Boligområde med mulighed for erhvervI boligområder med mulighed for lokale erhverv defineresde erhverv, der kan etableres i området, i selvelokalplanen. Det drejer sig om erhverv, der kan leve påboligområdets betingelser, og som både kan overholdemiljøkravene til boligområder og de krav, der gælderfor bebyggelsens omfang, udformning osv. Eksemplerer revisorer, frisører med flere ansatte, mindre butikker,serviceerhverv. Afhængig af typen af boligområdetf.eks. parcelhusområde eller etageboligområde, kanstørre eller mindre virksomheder indpasses i området.Hvis man ønsker et større kontorhus sammen medf.eks. et parcelhusområde, må man i lokalplanen angivedet særlige delområde, hvor det skal ligge. Virksomheder,der placeres i et boligområde, vil have begrænsedemuligheder for vækst og udvikling. På sammemåde som i de rene boligområder kan der opstånabokonflikter i form af trafik til og fra virksomhederne,som ikke kan reguleres via miljølovgivningen.De må klares gennem en forebyggende planlægningved f.eks. udpegning af særlige delområder til erhvervog indretning af infrastrukturen herefter.Blandet bolig- og erhvervsområdeMange lokalplaner åbner mulighed for blandinger afboliger og erhverv. Typisk har bestemmelserne tagetudgangspunkt i områdernes eksisterende anvendelse.Bestemmelserne er imidlertid ofte utilstrækkelige til athåndtere de miljøkonflikter, der opstår mellem boligerog virksomheder, da de ikke eller kun i ringe omfangindeholder bestemmelser om virksomhedernes miljøbelastning.Det er typisk i sådanne områder, der opstårkonflikter af miljømæssig art imellem boliger og erhverv.Mange af disse områder hører til byernesmindst attraktive - både som bolig- og erhvervsområde,og mange af dem forslummer. Der kan derforvære behov for at gennemgå sådanne lokalplaner ogrevidere bestemmelserne om områdernes anvendelse.Her må det i videst muligt omfang undgås, at der etablereserhverv, som giver anledning til mere end uvæsentligmiljøbelastning af de nærliggende boliger - erhvervenemå eksistere på boligernes betingelser. Alternativtkan områderne overvejes omdannet til egentligeerhvervsområder, hvor det må sikres, at der ikke etableresnye boliger, og at eksisterende boliger nedlægges.Det er ikke i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovenat lade boligerne eksistere på erhvervenes betingelser.CenterområderCenterområder benyttes hyppigt som betegnelse ibymidterne, hvor der tillades en blanding af boliger,detailhandel, forlystelser, liberale erhverv samt offentligeog private kontor- og servicevirksomheder. Deropstår ofte i disse områder problemer med trængsel ogparkering, og disse spørgsmål er derfor også ofte genstandfor nye planlægningsovervejelser. Omdannelseaf ældre erhvervs- og havneområder giver mange stedermulighed for en udvidelse af bymidten ellercenterområdet. Det er i denne sammenhæng vigtigt atgennemgå planbestemmelserne med henblik på atsikre en fornuftig anvendelse, der tager hensyn til områdetsbeliggenhed og tilgængelighed med forskelligetransportformer samt områdets lokale miljøkapacitet.Områder for håndværk og lettere industriLokalplaner for „erhverv, der ikke giver anledning tilvæsentlige gener“, hvor det normalt er muligt at opføreboliger i tilknytning til erhvervsvirksomheden, er forældedeog trænger til en revision. Det må overvejes,afhængig af områdernes eksisterende anvendelse, beliggenhedog tilgængelighed, at omdanne sådanne områdertil blandede byområder med boliger og erhverv


572på boligernes betingelser eller til egentlige erhvervsellerboligområder. I områder med både bolig- ogerhvervsfunktioner udgør boligerne ofte en begrænsningfor virksomhedernes udviklingsmuligheder. Detvil derfor være hensigtsmæssigt allerede i planbestemmelsernefor området at signalere hvilke virksomhederog hvilken miljøbelastning, der kan tillades i området.IndustriområdeLokalplanlagte områder til egentlig industri er normaltforbeholdt decideret fremstillingsvirksomhed med forbudmod opførelse af enhver form for boligbebyggelsei området. Der findes imidlertid industriområder, hvorder er tilladelse til portnerbolig eller anden bolig, derer nødvendig af sikkerheds- eller driftsmæssige årsager.Med dagens tekniske stade vil det kun i helt specielletilfælde kunne begrundes, at der skal være en boligpå en virksomhed. Mange af disse boliger overgårad åre til ”almindelige boliger”, og det giver ofte anledningtil klager både over støj og over andre miljøforhold.Dette kan blive ødelæggende for erhvervene,da disse må eksistere på boligernes betingelser, hvilketikke alle vil være istand til.I dag findes der fremstillingsvirksomheder, som bortsetfra trafikken ikke giver anledning til miljøbelastning,så de sagtens kan ligge tæt på boligområder, ogderfor ikke har behov for en placering i et traditioneltindustriområde. I de industriområder, hvor en del afvirksomhederne har skiftet karakter, til mere kontorogudviklingsprægede virksomheder, i forbindelse medomstrukturering eller tilflytning af nye mere arbejdskraftintensivevirksomheder, opstår der ofte problemerdels af trafikal karakter og dels i form af forskelligekrav til miljøbelastning, udenomsarealer m.v. For atsikre arealer til de mere traditionelle fremstillingsvirksomheder,der giver anledning til en vis miljøbelastning,bør det overvejes at ændre anvendelsesbestemmelsernefor sådanne områder, så der ikke kanopføres boliger og kontorlignende virksomheder i områderne.Områder til virksomhed med særlige beliggenhedskravVirksomheder, herunder godkendelsespligtige virksomheder,hvortil der stilles særlige beliggenhedskrav,må kun etableres i de områder, som i regionplanen erudlagt til disse formål. I dag findes der ikke så mangevirksomheder, der stiller sådanne særlige beliggenhedskrav.I tæt bebyggede byområder bliver det stadigsværere at finde egnede arealer til formålet. Derforbør de udlagte områder fastholdes alene til den typevirksomhed med særlige beliggenhedskrav, som de erreserverede til. Eksempelvis bør et område udpeget tiltransportcenter forbeholdes virksomheder med megetstort transportbehov og ikke optages af andre erhverv.UDVIKLING AF NYE PLANBESTEMMELSER, DER MAT-CHER BYGNINGS- OG LOKALETYPE SAMT TRAFI-KALE BEHOVI det følgende gives et bud på, hvorledes de i afsnit 4beskrevne planlægningsovervejelser, der tager udgangspunkti ”rette virksomhed på rette sted”, udfratrafikale overvejelser, kan omsættes til bestemmelser iregion-, kommune- og lokalplaner.Hovedidéen er, at virksomhederne ikke skal placeresudfra deres branchetilhørsforhold (fremstilling, servicem.v.), men udfra deres karakter. Er det muligt at placerevirksomheden sammen med andre funktioner ibyen? Hvilken bygnings- eller lokaletype efterspørgervirksomheden, hvilken miljøbelastning giver virksomhedenanledning til, og hvordan er virksomhedens trafikalebehov?Planbestemmelserne må beskrive intentionerne med etgivet område, hvilken karakter ønsker man, at områdetskal have, og hvilken type virksomheder ønsker man iområdet. Den mere konkrete styring sker gennem fastsættelseaf bestemmelser for bygningstyper, bebyggelsestæthed,parkeringsbestemmelser, miljøforhold m.v.I et blandet byområde er det således underordnet om,det er en fremstillingsvirksomhed eller en servicevirksomhed,der placerer sig, hvis blot virksomheden kanindpasses i den bygningstype, som udfra den øvrigebebyggelses karakter er ønsket i området, og den i øvrigtikke giver anledning til belastning af miljøet. Derkan ikke stilles krav til virksomhedens trafik, men gennemindretning af områderne, fastsættelse afparkeringsrestriktioner m.v., kan man motivere virksomhedernetil at placere sig hensigtsmæssigt udfraderes trafikale behov.RegionplanerRegionplanen skal vise, hvor den fremtidige byudviklingkan finde sted, og regionplanen skal angive retningslinierfor de arealer, der forventes anvendt til byvæksti planperioden. I Hovedstadsregionen skal regi-Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 573onplanen desuden fastsætte bindende retningslinier forplacering af funktioner inde i byen. Alle regionplanerskal indeholde retningslinier for beliggenheden af størretrafikanlæg samt af forskellige funktioner, der affødertransport. Det drejer sig f.eks. om nye byvækstarealer,større offentlige institutioner, detailhandel, ferie-og fritidsanlæg samt virksomhed med særlige beliggenhedskrav,herunder også særligt transporttungevirksomheder eller virksomheder, der har et særligt behovfor adgang til det overordnede transportnet.Det anbefales, at regionplanerne udformes, så nyebyvækstarealer og funktioner, der afføder store transportbehovplaceres, hvor der skabes mindst muligt trafik,og hvor den eksisterende infrastruktur kan udnyttesbedst muligt. Også muligheden for at betjene byområdernemed kollektiv trafik bør indgå i overvejelserneved nye byudlæg. I forbindelse med udlæg afnye byarealer kan der desuden stilles krav om, at deneksisterende by skal udnyttes bedre, før der kan skeinddragelse af nye arealer i byen.Når det gælder arealer udlagt til virksomhed med særligebeliggenhedskrav kan regionplanerne fastsætte, atkommunerne i disse områder kun kan planlægge forvirksomheder med særligt behov, f.eks. for virksomhedermed stort behov for tung transport, men ikke forkontor- og servicevirksomhed, forskning, udviklingosv., som fortrinsvis giver anledning til lettere biltrafik.KommuneplanerFor kommunernes vedkommende starter planlægningsprocessentypisk med kommuneplanstrategien. Herkan kommunen lægge op til, at der skal ske en klassificeringaf erhvervsområderne udfra princippet om rettevirksomhed på rette sted - både i forhold til trafikbehovog i forhold til øvrig miljøbelastning. De bagvedliggendemål kan f.eks. være at reducere trafikkensmiljøbelastning, at skabe bedre og mere klare vilkårfor virksomheder og erhvervsliv, samt at undgå konfliktermellem erhverv og følsomme anvendelser.Opdatering af bestemmelserne for erhvervsområdernekan være et tema for revision af kommuneplanen. Ihovedstrukturen fastsættes de overordnede principper.Det kan f.eks. være lokalisering af ikke-miljøbelastende,arbejdskraftintensive virksomheder i blandedebyområder, hvor der er den bedste mulige tilgængelighedmed kollektiv trafik, samt sikring af erhvervsområdertil egentlige fremstillingsvirksomheder, der giveranledning til en vis miljøbelastning. Samtlige områdergennemgås med henblik på en klassificering og revisionaf kommuneplanens rammebestemmelser i overensstemmelsemed hovedstrukturen. Klassifikationenbør ses i sammenhæng med kommunens planer for udbygningaf infrastrukturen og trafiksanering samt i forholdtil overvejelser om bymiljø, betjening med kollektivtrafik, brug af parkeringsrestriktioner, byggelsestæthedog bygnings- og lokaletyper.LokalplanerSom opfølgning på kommuneplanrevisionen bør lokalplanernegennemgås med henblik på at skabe overensstemmelsemellem de opstillede mål og rammer forlokalplanområdet og naboområder. Her bør være særligtfokus på lokalplanens formål, bestemmelser omanvendelse, bebyggelse, bygnings- og lokaletyper samtevt. bestemmelser om parkering og adgangsforhold,herunder for gående og cyklende.Det er ikke muligt alene med anvendelsesbestemmelserneat fastsætte præcise retningslinier for hvilke virksomheder,der må ligge i et givet område set udfra ønsketom at placere virksomhederne mest optimalt udfrasåvel et bymiljømæssigt, miljømæssigt som trafikaltsynspunkt. I stedet er der behov for at benytte sig af envifte af forskellige bestemmelser som tilsammen giveret billede af hvilke virksomheder, der kan placere siget givent sted. De nedenstående forslag til bestemmelserskal ikke betragtes som udtømmende, men blotgive inspiration til bestemmelser, som kan medvirke tilat regulere hvilke erhverv, der kan lokaliseres i de forskelligeområdetyper. Udover de foreslåede bestemmelserkan der suppleres med bestemmelser om f.eks.bevaring, facader, skilte, byrum, trafik, forsyningsforholdm.v.BLANDET BYOMRÅDE – CENTER, BYMIDTE, BRO-KVARTERFormål og intentioner med områdetMålet er at skabe et område med et levende og mangfoldigtbyliv, som kan tiltrække nye erhverv og beboere.Området skal anvendes til en blanding af boliger,erhverv, butikker, institutioner samt kultur- og fritidsanlæg.Butikker kan alene placeres i de i kommuneplanenudpegede områder hertil. I området kan lokal-


574iseres ikke miljøbelastende erhverv, som kan dragefordel af beliggenheden i et blandet byområde, og somhar en høj arealudnyttelse, når det gælder arbejdspladserog/eller kunder. Virksomheder, som også har etstort behov for tjenestekørsel, henvises til centrale områdermed god vejadgang f.eks. langs de større indfaldsveje.De mest centrale og højst tilgængelige områdertænkes forbeholdt funktioner, der henvender sigtil personer fra et større opland.Af hensyn til blandt andet handelslivet og beboernebør der sikres en trafikal fredeliggørelse af området.Området ligger centralt i forhold til station/busterminal,og tilgængeligheden med kollektiv trafik til bymidtenfra andre dele af byen/kommunen er stor. Derer derfor grundlag for at begrænse biltrafikken. Detsker ved at begrænse antallet af parkeringspladser -mest i bymidten, og der gives fortrin for den kollektivetrafik samt cyklende og gående. En begrænsning afantallet af parkeringspladser giver samtidig mulighedfor i højere grad at skabe attraktive byrum for opholdog aktiviteterKommune- og lokalplanbestemmelserOmrådet udlægges til blandede byformål med boliger,institutioner, ikke-miljøbelastende offentlige og privateerhverv, såsom liberale erhverv, kontor- og servicevirksomheder,laboratorier, udviklingsorienterede virksomhederm.v. I de i kommuneplanen særligt udpegedeområder kan endvidere placeres butikker.Bebyggelsen skal udformes som bolig – og kontorejendomme- gerne med blandet anvendelse i den enkeltebygning f.eks. boliger i de øverste etager, detailhandelm.v. i stueetagen og kontorer i midten. Fordelingenmellem bolig og erhverv bør angives med enprocentsats for at sikre en hensigtsmæssig fordelingogså i perioder, hvor konjunkturerne for henholdsvisbolig- og erhvervsbyggeri er forskellige.Med henblik på at skabe et godt bymiljø, bør der arbejdesmed relativt høje tætheder, højest i bymidten og laverei de omkringliggende byområder.Uden for bymidten kan det være ønskeligt at fastholdeblandede byområder med en høj kvalitet som boligområde.Der kan i sådanne tilfælde fastsættes bestemmelserom, at der alene kan lokaliseres virksomheder meden maksimal støjbelastning svarende til Miljøstyrelsensvejledende grænseværdier for boligområder. Isærkan det være væsentligt at sikre en lav støjbelastning inattetimerne.Gennem indretning af gaderum, begrænsning af antalp-pladser m.v. kan trafikbelastningen begrænses. P-pladser begrænses med angivelse af max antal i forholdtil etagemeter erhverv og bolig, idet der skelnesmellem bymidter og øvrige områder.ERHVERVSOMRÅDE I BYENFormål og intentioner med områdetMålet er at sikre området til lokalisering af erhverv,der som følge af miljøbelastning, bygningstype ogstørrelse, behov for udendørs faciliteter eller lign. ikkeegner sig til lokalisering i et blandet byområde medboliger og andre miljøfølsomme funktioner. Gennemen zoning af området sikres omkringliggende områdermod miljøgener, idet yderzonen forbeholdes virksomhedermed uvæsentlig eller ingen miljøbelastning afomgivelserne. Området skal friholdes for kontor- ogservicevirksomheder samt virksomheder, der giver anledningtil væsentlig miljøbelastning og/eller megettung trafik.Kommune- og lokalplanbestemmelserOmrådet forbeholdes til erhverv, der som følge afmiljøbelastning, bygningstype og størrelse, behov forudendørs faciliteter eller lign. ikke egner sig til lokaliseringi et blandet byområde med boliger og andremiljøfølsomme funktioner. Det omfatter dog ikke virksomheder,der giver anledning til væsentlig miljøbelastningog/eller meget tung trafik.Bebyggelse udformes som lager og produktionsbygninger,og der kan alene opføres eller indretteskontorbebyggelse for den til den enkelte virksomhedhørende administration. Bestemmelser om bebyggelsensomfang kan fastsættes som volumenbestemmelserevt. kombineret med selvstændige bestemmelser for dedele af ejendommen, der kan benyttes til administration.Samlet set skal der være tale om en ekstensiv udnyttelseaf arealet. Der kan fastsættes bestemmelserom, at bebyggelse til administration max må udgøre x% af det samlede etageareal til den enkelte virksomhed.Der foretages en zoning af området, så der i randområdernemod naboområder med følsomme funktioneralene kan placeres virksomheder med en begrænsetHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 575miljøbelastning, herunder ikke-støjende virksomheder.For virksomheder i randområderne kan der fastsættesmaksimale støjgrænser, der skærper kravene i forholdtil Miljøstyrelsens vejledende grænser.Området kan indrettes med en blanding af større ogmindre grunde. Infrastrukturen bør tilgodese såvel lettetrafikanter som tung trafik.ERHVERVSOMRÅDE PÅ KANTEN AF BYENFormål og intentioner med områdetMålet er at forbeholde området til virksomheder, dergiver anledning til væsentlig miljøbelastning, storevirksomheder med behov for udendørs oplag samtvirksomheder med meget tung transport.Kommune- og lokalplanbestemmelserOmrådet forbeholdes virksomheder, der giver anledningtil væsentlig miljøbelastning, erhverv med behovfor udendørs oplag samt virksomheder med megettung transport.Bebyggelse udformes som lager og produktionsbygninger,og der kan alene opføres eller indrettes kontorbebyggelsefor den til den enkelte virksomhed hørendeadministration. Bestemmelser om bebyggelsens omfangkan fastsættes som volumenbestemmelser evt.kombineret med selvstændige bestemmelser for dedele af ejendommen, der kan benyttes til administration.Samlet set skal der være tale om en ekstensiv udnyttelseaf arealet. Der kan fastsættes bestemmelserom, at bebyggelse til administration max må udgøre x% af det samlede etageareal til den enkelte virksomhed.Kommune- og lokalplanbestemmelserOmrådet må alene anvendes til virksomheder med behovfor meget tung transport samt til enkelte virksomhedertil servicering af de transporttunge virksomheder.Rammer og bestemmelser må angive præcist,hvilke typer servicefunktioner, der kan etableres, somf.eks. benzinstation, værksted, café, samt nærmere placeringog omfang af disse funktioner. Der kan ikkeplaceres miljøbelastende erhverv, der ikke er transporttunge.Bebyggelse udformes som lager og produktionsbygninger,og der kan alene opføres eller indrettes kontorbebyggelsefor den til den enkelte virksomhed hørendeadministration. Bestemmelser om bebyggelsens omfangkan fastsættes som volumenbestemmelser evt.kombineret med selvstændige bestemmelser for dedele af ejendommen, der kan benyttes til administration.Samlet set skal der være tale om en ekstensiv udnyttelseaf arealet. Der kan fastsættes bestemmelserom, at bebyggelse til administration max må udgøre x% af det samlede etageareal til den enkelte virksomhed.Der forudsættes en meget lille andel administration.Der fastsættes bestemmelser for delområder, hvor derkan placeres bebyggelse og anlæg til f.eks. benzinstationer,serviceværksted m.v.Området indrettes med store grundstørrelser, lav tæthedog en infrastruktur, der gør området egnet til tungtrafik.MOTORVEJSNÆRE ERHVERVSOMRÅDER UDEN FORBYENFormål og intentioner med områdetMålet er at forbeholde området til meget transporttungeerhverv som f.eks. transportcenter samt virksomhedertil servicering heraf, eksempelvis benzinstation,serviceværksted og truckercafé.


76Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 6


6Planlægningssituationer- eksempler på samspil mellem miljø og planlægningI dette afsnit beskrives 12 typiske planlægningssituationermed eksempler på, hvordan samspillet mellemmiljøadministrationen og planlægningen kan foregå.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENBeskrivelsen af planlægningssituationen indledes meden karakteristik af denne, som den typisk forekommer.Det kan f.eks. være et centralt beliggende, nedslidterhvervsområde, der står foran omdannelse til centerformål.Det kan også være et nyere ‘rent’ industriområde,der skal kunne omdannes til erhvervspark medkontorer og større arealkrævende butikstyper (automobilhandel,byggemarked, møbler m.v.).PLANLØSNINGERI dette afsnit beskrives generelle eksempler på, hvordanman gennem planlægning kan løse miljøproblemerneindenfor de valgte samspilsproblemer.Planløsningerne er illustreret med konkrete eksempler.Den første planlægningssituation omfatter en hel by,kommune eller region. I beskrivelsen tages der udgangspunkti en klassifikation af kommunens (ellerregionens) samlede erhvervsområder. Gennem planlægningenlægges en strategi for den fremtidige anvendelseaf de forskellige områder udfra deres beliggenhedi bystrukturen og deres tilgængelighed for forskelligetrafikformer. Det anbefales, at en sådan overordnetplanlægning lægges til grund for fastsættelsen af målsætningerog planløsninger i de øvrige 11 nævnteplanlægningssituationer.SAMSPILSPROBLEMERIndenfor hver af de beskrevne planlægningssituationerer udvalgt nogle typisk forekommende samspilsproblemermellem planlægning og miljø, som behandlessærligt indgående. I et havneområde kan det være jordforurening,og i et blandet bolig- og erhvervsområde ikanten af bymidten kan det være virksomhedsstøj ogvejstøj, der belyses. I skemaet nedenfor ses hvilkesamspilsproblemer, der er behandlet under de enkelteplanlægningssituationer. I et konkret område vil derofte forekomme andre problemer end de, der indgår iplanlægningssituationen. Her henvises til behandlingenaf problemet under andre planlægningssituationer.REGISTRERING AF MILJØ- OG PLANFORHOLDDer startes med en beskrivelse af den eventuelle eksisterendemiljøbelastning, før ændringen har fundetsted. Herefter vurderes den fremtidige forurening, efterændringen.78MÅLSÆTNINGERHer beskrives de grænser, der sættes for det maksimaleomfang af den fremtidige miljøbelastning.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 679Samspilsproblemer og planløsningerPlanlægningssituation 1Overordnet planlægning af kommunens erhvervsområderPlanlægningssituation 2Planlægning af ældre blandet område med overvægt af erhvervPlanlægningssituation 3Planlagte håndværks- og industriområderPlanlægningssituation 4Omdannelse af ældre, blandet område med overvægt af boligerPlanlægningssituation 5Byomdannelse af ældre, centralt beliggende erhvervsområdePlanlægningssituation 6Gradvis byomdannelse med trinvis støjdæmpningPlanlægningssituation 7Vurdering af miljøfølsomhed for andet end boligerPlanlægningssituation 8Lokalplanlægning af nyudlagt boligområde med erhvervPlanlægningssituation 9Planlægning af boligområde som nabo til trafikskabende ogstøjende institutionerPlanlægningssituation 10Planlægning for virksomheder med særlige beliggenhedskravPlanlægningssituation 11Nyt erhvervsområde uden boligerPlanlægningssituation 12Lokalisering af virksomheder og grundvandsbeskyttelse• Kortlægning af erhvervsområdernes rummelighed ogtilgængelighed• Klassificering af virksomheder ift. transportbehov• Begrænsning af miljøbelastning fra trafik• Begrænsning af arealforbrug til byformål• Luftforurening med lugt og støv• Jordforurening• Klassificering af erhvervsvirksomheder• Zoning af ældre erhvervsområde• Stigning i trafikarbejdet• Støjafskærmning• Nabogener mellem virksomheder• Støj fra virksomheder• Overtagelsespligt• Ekspropriation• §14 forbud• Trafikbelastning• Støj fra aflæsning af varer• Støjafskærmning• Støj fra forsat virksomhedsdrift• Rækkefølgebestemmelser• Krav om grundejerforening• Funktionsintegreret planlægning• Støj ift. miljøfølsom anvendelse• Klassificering af funktioner efter forureningsfølsomhed• Støjgener fra vejtrafik• Støjgener fra virksomheder• Integrerbare virksomheder• Udnyttelse af bufferzoner til ikke-miljøfølsom anvendelse• Særligt støjende fritidsaktiviteter• Forebyggelse af støj fra institutioner i forhold til boliger• Luftforurening i form af lugt og støv• Risikobetonet produktion• VVM• Planlægning i kystzonen• Beliggenhedskrav – grundvand, støj og trafik• Begrænsning af nabogener mellem virksomheder• Begrænsning af arealforbruget• Strategisk miljøvurdering• Placering af potentielt forurenende virksomhed i forhold tilgrundvandets sårbarhed.6.16.26.36.46.56.66.76.86.96.106.116.12


6.1Overordnet planlægning af kommunens erhvervsområder80En overordnet planlægning af kommunens erhvervsarealerkan på en gang optimere de enkelte virksomhederslokalisering og hensynene om at nedbringe transportensmiljøbelastning samt medvirke til at skabe levendebymiljøer.Mange kommuneplaner indeholder store arealudlæg iudkanten af byzone til fremtidige erhvervsformål, menhar samtidig arealer i eksisterende byområder, som erblevet ledige eller forventes at blive ledige i nær fremtid.Den bedste udnyttelse af arealressourcerne vilvære først at genbruge de eksisterende områder. Detvil samtidig medvirke til at begrænse den samledetransport, fremme brug af miljøvenlige transportformerog dermed begrænse den samlede miljøbelastning.Det muliggør en bedre anvendelse af den eksisterendevejinfrastruktur og det kollektive trafiknet,og det muliggør skabelsen af levende, mangfoldige bymiljøer.For at opnå en fornuftig fremtidig lokalisering af virksomhederhar kommuner derfor behov for at danne siget overblik over mulige arealer, fastlægge mål forhvordan arealerne ønskes anvendt og udmønte måleneved konkrete bestemmelser i kommuneplanen.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENEn del af de ledige erhvervsområder er udlagt i kommuneplanerfra slutningen af halvfjerdserne og fremefter.Forventningen har i høj grad været, at arealerneville efterspørges af virksomheder med store pladskravog en vis mængde tung trafik. Arealudlæggene er desudensket ud fra et behov for at kunne forebygge miljøproblemer,med f.eks. støj og luftforurening af boligområder.Derfor er de fleste af disse arealer udlagtudenfor eksisterende byområder, adskilt fra boligområderog tæt på et overordnet vejnet.Imidlertid er behovet for at forebygge miljøproblemerved at adskille boliger og erhverv generelt blevet mindre,idet antallet af virksomheder, det er nødvendigt atplacere i en vis afstand til boliger, er reduceret. Detskyldes både brug af renere teknologi i virksomhederog, at en større andel af efterspørgslen kommer fra service-og videnbaserede virksomheder uden de traditionelleforureningsproblemer, men med flere ansatte pretagemeter. Mange kommune- og lokalplaners anvendelsesbestemmelserfor disse områder muliggør lokaliseringaf arbejdskraft- eller besøgsintensive virksomheder,selvom det er uhensigtsmæssigt at lokalisereså mange arbejdspladser i periferien af byen meddårlig mulighed for eksempelvis kollektiv trafikbetjeningog brug af cykel.I den forbindelse må dog skelnes mellem service-/videnvirksomheder og egentlige produktionsvirksomheder,idet der for sidstnævnte virksomhedstyper fortsatkan være stort behov for at tage hensyn til f.eks.lugt- og støjproblematikken.En anden gruppe af ledige eller forventede fremtidigeledige erhvervsområder findes i de ældre og mere centraltbeliggende byområder. Disse erhvervsområder erofte karakteriseret ved at ligge tæt på boliger, kollektivetrafikknudepunkter og bycentre med en rækkeservicefaciliteter. Det vil derfor ud fra en overordnettrafikal betragtning være fornuftigt at lokalisere arbejdskraft-eller besøgsintensive virksomheder pådisse arealer i stedet for i periferien af byområderne.Samtidig findes i disse områder typisk en række ældre,produktionsorienterede virksomheder, som i dag bedstville ligge længere væk fra bycentrene, men som selvsagtikke er så lette at flytte.For en kommune er det vigtigt at danne sig et overblikover, hvilke typer af virksomheder, der med fordel kanintegreres i byomdannelsesområder, og hvilke der harbehov for en placering i yderkanten af byområdet,hvor de for eksempel kan adskilles fra miljøfølsommebyfunktioner og lægges tæt på det overordnede vejnet.Den trafikale belastning er en af de væsentligste parametreat inddrage i disse afgørelser. Det gælder om atkunne lokalisere „den rette virksomhed på det rettested“ både ud fra virksomhedens eget behov for en godplacering, men også ud fra virksomhedens miljøpåvirkningaf omgivelserne, herunder de afledte trafikalekonsekvenser.Ofte har mange kommuner i en region udlagt arealertil de samme typer af virksomheder, selvom der på regionaltniveau måske kun er behov for areal til en ellerganske få af den slags virksomheder. Dette har sinesteder ført til en „tilfældig“ spredning af virksomhederne,som udtryk for dårlig arealdisponering. Samtidigbliver det vanskeligt at skabe attraktive miljøer(både for befolkningen og virksomhederne), og skabeeffektiv kollektiv trafikbetjening. Her vil et regionaltsamarbejde om en arbejdsdeling i udpegningen aferhvervsområder være væsentligt.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 681SAMSPILSPROBLEMERDe miljøproblemer, der er knyttet til den overordnedeerhvervslokaliserring og planlægning kan have vidtforskellig karakter. Det kan både dreje sig om lokalemiljøproblemer, som f.eks. støj på specielle tidspunkter.Det kan også dreje sig om mere overordnede miljøproblemer,som f.eks. stigning i det samlede trafikarbejdeeller stort forbrug af arealressourcer. En overordneterhvervsplanlægning vil ofte være en slags ”eftersyn”af vitale dele af kommunens fysiske planlægningog vil derfor også berøre en stor del af de dagligeproblemer og konflikter, som optager både en plan- ogen miljøforvaltning.I denne planlægningssituation er der valgt at fokuserepå:• Kortlægning af erhvervsområdernes rummelighedog tilgængelighed• Klassificering af virksomheder i forhold til transportbehov• Begrænsning af miljøbelastning fra trafik• Begrænsning af arealforbrug til byformål.REGISTRERING AF MILJØ- OG PLANFORHOLDKortlægning af erhvervsområdernes rummelighedog tilgængelighedSom baggrund for at kunne tage stilling til en fornuftigudpegning af fremtidige erhvervsområder og deres anvendelsebør der udarbejdes:• en samlet oversigt over aktuelle og forventedebyomdannelsesområder i de kommende år og• en samlet oversigt over kommunens erhvervs- ogcenterområder.For hvert område bør der ske en kortlægning af:• beliggenhed i bystrukturen (herunder beskrivelse afomkringliggende byområder) og• tilgængelighedsprofil, dvs. en kortlægning af områdetstrafikale forhold i form af nærhed til og betjeningmed kollektiv transport, nærhed til vejnet, parkeringsforhold,faciliteter for cyklister og gående.På den baggrund kan der i et ”arealbogholderi” redegøresfor rummeligheden i forhold til udbygningsbehov.Arealbogholderiet kan opstilles under forskelligeforudsætninger om arealanvendelse og bebyggelsestæthederog forskellige udbygningstakter til forskelligeformål.Desuden bør følgende kortlægges for hvert område:• eksisterende miljøproblemer (jordforurening, støj,luftforurening)• beskyttelsesinteresser (vandressourcer, natur, visuellekvaliteter mv.) og• evt. regional udpegning til virksomheder med særligebeliggenhedskrav.Klassificering af virksomheder i forhold til transportbehovDer bør ske en klassificering af forskellige virksomhederi forhold til de behov, virksomhed, ansatte og besøgendehar for tilgængelighed og mobilitet for personerog gods, og i hvilket omfang virksomhederne egner sigtil en bymæssig integration.Det første indebærer behov for god betjening for biltrafik,eventuelt bane og havneadgang, kollektiv transportog cykel/gang muligheder, mens det andet kanvære egnet beliggenhed:• i et funktionsblandet, tættere byområde,• i et erhvervsområde omgivet af boligområder ellerblandede byområder,• i byranden eller• uden for den sammenhængende by.I kapitel 4 anvises en model til klassificering af virksomhederog arealer.MÅLSÆTNINGERBegrænsning af miljøbelastning fra trafikDer kan opstilles et mål om at bidrage til at mindskeden samlede miljøbelastning fra transport ved at lokaliserevirksomheder med megen persontransport integrereti byområdet tæt på kollektiv trafikbetjening ogmed gode muligheder for at cykle.Målet kan operationaliseres ved at opstille retningslinierfor lokalisering af virksomheder ud fra en sammenhængmellem arealklassifikation og virksomhedsklassifikation,som omtalt i afsnit 4. Anvendelsen afdette klassifikationssystem sikrer, at den enkelte virksomhedslokalisering både er optimal ud fra virksomhedens,de ansattes og besøgendes behov og ud fraoverordnede miljøhensyn.Det overordnede mål om at mindske den samledemiljøbelastning fra transport kan suppleres med målom at nedbringe miljøbelastningen fra transporten i de


6.182enkelte erhvervs- eller centerområder og i de omkringliggendekvarterer.Hvis man således ønsker at begrænse en bybefolkningsmiljø- og sundhedsbelastning indenfor de rammer, somden eksisterende lokalisering sætter, så kan man overvejeat indføre en miljøzone, som fremmer renere teknologiog/eller høj kapacitetsudnyttelse for trafikken imiljøzonen. F.eks. kan et formål med en miljøzonevære, at begrænse emissionen af de særligt sundhedsskadeligeultrafine partikler fra tung dieseltransport.Begrænsning af arealforbrug til byformålEt andet mål kan være at bidrage til at begrænse arealforbrugettil byformål og dermed friholde bynære arealertil rekreative formål, landbrug og naturområder.Dette mål spiller fint sammen med målet om at begrænseden samlede miljøbelastning fra transporten, ogkan operationaliseres ved at undgå nyudlæg til erhvervsformålså længe, der er egnede lokaliseringsmulighederi allerede udlagte og ibrugtagne erhvervsområder,herunder i byomdannelsesområder.Andre mål kunne være at sikre oprydning efter tidligereforurening i gamle byområder, og at undgå erhvervi områder, der endnu er uforstyrrede af tekniskeanlæg, eller at beskytte drikkevandsressourcen. Dissemål harmonerer godt med ovenstående mål om at sparepå arealressourcen og at genanvende allerede ibrugtagnearealer før nyudlæg.PLANLØSNINGERDe primære værktøjer er henholdsvis regionplan ogkommuneplan, hvor den ønskede lokalisering af forskelligevirksomheder kan beskrives og udmøntes i bestemmelserfor delområder.Regionplanarbejdet kan føre til forslag om arbejdsdelingmellem kommuner, således at der på tværs afkommunegrænser i regionen udlægges arealer, der tilsammenopfylder de forventede behov for erhvervsudbygning.Regionplanen kan opstille retningslinierfor beliggenheden af funktioner, der afføder transport,for eksempel nye byvækstarealer, større offentlige institutioner,detailhandel, virksomheder med særligebeliggenhedskrav, ferie- og fritidsanlæg mv.Udpegningen kan kobles til det kommunale arbejdemed kommunale planstrategier, hvor der f.eks. kanvælges temaet „Lokalisering af erhverv i forhold tiltrafik“. Det kan evt. ske i et samarbejde om planstrategienmed andre kommuner. Efterfølgende kan strategienudmøntes i kommuneplanen med hovedstrukturog anvendelsesbestemmelser for rammeområder.Bestemmelser for erhvervsområdernes anvendelse skalkoordineres med planlægning af infrastrukturen, såledesat områderne reelt får de ønskede fremtidigetilgængelighedsprofiler. Det kan ikke forventes, at deneksisterende infrastruktur nødvendigvis passer til denønskede lokalisering på længere sigt. Et eksempel påen sådan ændring af et områdes tilgængelighedsprofiler Ørestaden i København, hvor både en ny vej, almindeligjernbane og metro har givet området en helt andentilgængelighedsprofil. Før en fremtidig infrastrukturlægges til grund for en påtænkt fremtidighovedstruktur og anvendelsesbestemmelser for byudviklings-og byomdannelsesområder, bør anlægsarbejdetimidlertid være politisk besluttet. Det kanvære fornuftigt i planlægningen at foretage arealreservationertil fremtidig infrastruktur, men arealreservationeralene bør ikke danne grundlag foranvendelsesbestemmelser.Endelig kan det være nødvendigt med mere detaljeretlokal planlægning af trafikafviklingen for at fremmede mindst miljøbelastende transportformer og samtidigimødegå eventuelle uønskede effekter af en større tilstrømningtil området. Tiltagene kan f.eks. være trafiksaneringaf gader, bedre cykelforhold, hastighedsdæmpninger,vejlukninger, trafikstyring af signaler,nye stikrydsninger, busveje og endelig parkeringsløsninger.En sammenhængende parkeringsstrategi kan bidragetil at styre den maksimale tilstrømning til områder vedfor eksempel at benytte maksimale normer for antalpladser.Også andre løsninger, som pendlerplaner og koordineringaf mødetider med køreplaner for den kollektivetrafik kan benyttes som redskaber til at reducere biltrafikken.Et andet værktøj, som der kan tages i anvendelse iplanlægningen, er indførelse af en miljøzone, hvor derstilles krav til trafikken om f.eks. renere teknologi ellerhøjere kapacitetsudnyttelse. Fra detailhandel og virk-Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 683somheder i området kan det umiddelbart opfattes somen ekstra omkostningsskabende barriere, men hvis enkommune samtidig indgår i en dialog om f.eks. flereog bedre lastepladser og andre faciliteter, der kan lettevaredistributionen, kan alle parter måske tilfredsstilles.KONKRETE EKSEMPLER1.1Kommunalt samarbejde om erhvervsarealplanlægningog anvendelse af ABC-lokaliseringsprincipperi TrekantsområdetDe otte kommuner i Trekantsområdet har udarbejdeten fælles ”strategi for Trekantsområdet som Landsdelscenter2002-2013”. Strategien lægger op til en fælleserhvervsarealplanlægning for de otte kommunerbaseret på en tankegang inspireret af den hollandskeABC-lokaliseringspolitik. Erhvervsarealerne opdeles iA-, B- og C-områder klassificeret efter deres tilgængelighedmed kollektiv transport og bil. A-områder ervelbetjente med kollektiv transport nær de store togstationer.B-områder er vejbetjente og godt forsynetmed kollektiv transport. Der nævnes områder langsindfaldsveje, nær miniterminaler og mindre stationer.C-områder er hovedsageligt vejbetjente og typisk beliggendetæt ved motorvejen. De tre typer af områderudgør lokaliseringsmuligheder for forskellige virksomhedstyper,idet virksomheder har forskellige behov fortilgængelighed med forskellige transportformer og harStationsnær lokalisering (A-område)Område med effektiv kollektiv trafik nær de store togstationer. Lokaliseringaf kontorvirksomheder, offentlige institutioner, uddannelser, detailhandel og lign.HEDENSTED1.1Kollektivt og vejbetjent erhvervsområde (B-område)Område ved nærbanestationer. Lokalisering af pladskrævende detailhandel ogengroshandel, kontor- og administrationsvirksomheder, lette produktionsvirksomhederog lign.BILLUNDKollektivt og vejbetjent erhvervsområde (B-område)Område langs indfaldsveje. Lokalisering af pladskrævende detailhandel og engroshandel,kontor- og administrationsvirksomheder, lette produktionsvirksomheder og lign.JELLINGHORNSYLDForeslået standsningssted (B-område)Ved åbning af station eller ny miniterminal vil området egne sig som B-lokalitet.VEJLEVejbetjent erhvervsområde (C-område)Område i periferien med god vejbetjening og nem adgang til motorvej. Lokalisering afproduktionsvirksomheder, transportvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder oglign. samt mulighed for store og tunge produktionsvirksomheder.Erhvervsareal i LanddistriktLokalisering af lokale virksomheder, let produktion, håndværksmestre og lign.BØRKOPEGTVEDFREDERICIAVEJENLUNDERSKOVKOLDINGMIDDELFARTNØRRVAMDRUP


6.1forskellige muligheder for at blive indplaceret i bymæssigeomgivelser. Strategiens vision er ”ét sammenhængendeerhvervsliv og arbejdsmarked i Trekantsområdet– med hovedvægt på vidensbaseret udvikling afeksisterende og nye styrkepositioner”. Strategien fastslår,at et af midlerne hen mod visionen er at udvikleABC-lokaliseringsstrategien til en konkret fælleshovedstruktur for de otte kommuner.I den fælles hovedstruktur er der foretaget konkretearealudlæg til A-, B- og C-områder og i den efterfølgendeudarbejdelse af kommuneplanrammer i de enkeltekommuner vil anvendelsen blive præciseret.1.2Lokalisering i centralt beliggende byomdannelsesområderog planlægning for cyklister i Aalborgfremmer miljøvenlig transportadfærdAalborg råder over store centralt beliggende arealer,som er blevet ledige og modne til omdannelse. De flesteligger langs Limfjorden. Nogle af områderne hartidligere huset traditionel havnevirksomhed, andrestore traditionelle produktionsvirksomheder som AalborgVærft, Dansk Andels Cementfabrik og Kemira.Aalborg Kommune har i Kommuneplanen med sitFjordkatolog og efterfølgende lokalplanlægning skabtgrundlag for, at områderne kan udvikles som blandede1.284Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 685byområder bl.a. for kontorarbejdspladser og vidensbaseredevirksomheder, som kan integreres i den tætte,funktionsblandede by. Det giver mulighed for at nedbringeden samlede persontransport som arbejdspladserneskaber, for at mindske de ansattes kørsel i bil, forat fremme brug af cykel og måske også kollektiv transport.Et af områderne under omdannelse er ”LindholmBrygge” (tidligere Dansk Andels Cementfabrik), somligger på Nørre Sundby-siden af Limfjorden mellemfjorden og hovedvejen mod Lufthavnen, betjent medkollektiv transport bl.a. med Lindholm Station. Denåbnede i december 2002 som led i genåbningen afflere stationer på Aalborg Nærbane.Samtidig har Aalborg målbevidst arbejdet med atfremme brug af cykel i transporten mellem bolig og arbejde.Det er bl.a. sket i Arbejde-Bolig-Cykel-projektet.Et af resultaterne af dette projekt er etablering af etsammenhængende net af cykelstiforbindelser. Bl.a. erVesterbro, som er den mest trafikerede gade i Aalborg,blevet forsynet med cykelsti, og der er blevet anlagt alternativecykelruter til cykelstierne langs vejene. Derer i den forbindelse også anlagt nye stier. Det er bl.a.sket langs Limfjorden i Nørresundby. Den ny sti ogcykelrute forbinder den tætte by med det nyanlagte rekreativeområde ”Lindholm Strandpark” og naboområdet”Lindholm Brygge”.Siemens Mobile Phones har ca. 300 ansatte og var denførste store virksomhed, som etablerede sig på ”LindholmBrygge”. Det skete i december 2001, hvor denvidenstunge udviklingsvirksomhed, baseret på højtkvalificeret arbejdskraft flyttede til regionscentret fraen mindre by i Nordjylland godt 25 km fra Aalborg.Flytningen til regionscentret betød, at de ansattes samlededaglige transport mellem bolig og arbejde blevvæsentlig mindre. Den faldt fra i gennemsnit 54 km til40 km dagligt. Bilkørslen faldt i gennemsnit med 33%,fra 48 km dagligt til 32 km dagligt. Samlet blev de pådaværende tidspunkt ca. 250 ansattes daglige bilkørseldermed reduceret med 4.000 km. Andelen der benyttedebil faldt fra 84% til 65%. Der blev ikke flere sombenyttede kollektiv transport, men andelen af ansattesom cyklede til arbejde steg fra kun 7% til 28%. Virksomhedensnye lokalisering i et byomdannelsesområdei tilknytning til den tætte by med gode forbindelser ogvilkår for cyklister, har dermed betydet en væsentligmindre samlet miljøbelastning fra de ansattes transport.1.3God kollektiv trafikbetjening i ØrestadØrestad i København er et nyt byudviklingsområde fåkilometer fra byens centrum og tæt ved lufthavnen.Bydelen er højklasset betjent med kollektiv transport,idet fem stationer i Ørestad er betjent med metro. Ørestadstation i centerområdet er desuden betjent medkomfortable Øresundstog og regionaltog, som koblerbydelen direkte op på det nationale og regionale kollektivetransportnet, samt banen til Sverige. Ørestad erogså højtilgængeligt med bil, idet bydelen er koblet direktepå det internationale, nationale og regionale motorvejsnet.Den høje tilgængelighed med bil og kollektivtransport og nærheden til centrum og lufthavn skabergrundlaget for Ørestads udvikling til et toplokaliseringsstedaf international klasse, som kan tiltrækkevidensbaserede væksterhverv.Bydelen indgår i Hovedstadsregionens regionalehovedstruktur, som har stationsnær lokalisering som sitbærende grundelement. Bydelens samlede opkoblingpå den regionale hovedstruktur og den højklassede betjeningmed kollektiv transport skaber grundlag for atfremme en miljøvenlig transportadfærd blandt ansattepå virksomheder i Ørestad.Københavns Kommune har i sin planlægning yderligereunderstreget dette forhold ved at fastsætte normerfor hvor mange parkeringspladser, der maksimalt må


6.1tilknyttes det enkelte nybyggeri. Hidtil har kommunenellers fastlagt normer for hvor mange parkeringspladser,der mindst skal etableres i forbindelsemed nybyggeri. Ved at fastlægge et loft for antalparkeringspladser sikres, at tilstrømningen af bilerholdes på et acceptabelt niveau. Det er netop denhøjklassede betjening med kollektiv transport, sommuliggør at kommunen kan benytte maksimumnormerfor antal parkeringspladser som instrument.I Ørestads såkaldte c-områder, som er planlagt medhøj udnyttelse og forbeholdt boliger og serviceerhverv,må der maksimalt anlægges 1 parkeringspladspr. 200 m 2 etageareal. For kontorarbejdspladsersvarer det til maksimalt 1 parkeringspladspr. 6 ansatte. I de øvrige områder i Ørestadf.eks. Ørestad City Center må der maksimaltetableres 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal.1.4Stationsnærhedsprincippet i Hovedstadsregionen.Eksempler på retningslinier i Københavns AmtStationsnærhedsprincippet har siden HovedstadsrådetsRegionplan 1989 været det bærende lokaliseringsprincipi hovedstadsområdet. Hensigten med stationsnærhedsprincippeter en samordnet areal- og transportplanlægning,som sammentænker byudvikling, arealanvendelseog trafikal infrastruktur. Den er en selektivlokaliseringspolitik, som skal sikre at byfunktioner,som skaber meget persontransport og som egner sig tilintegration i bymæssig sammenhæng, placeres på arealertæt ved stationer, og dermed får optimal tilgængelighedmed kollektiv transport. Stationsnærhedsprincippetforfølger en række trafikale, økonomiske,miljømæssige og sociale mål, herunderMedicinalvirksomheden Ferring International Centervar den første virksomhed, som etablerede sig i ØrestadCity Center. Ferring ligger ganske få meter fraØrestad Station, men også med god opkobling tilmotorvejsnettet. Virksomheden beskæftiger omkring400 ansatte. De fleste er højtuddannet, har højehusstandsindkomster og adgang til bil i husstanden.Hver tredje ansat er bosat i Sverige. Den kollektivetrafikbetjening med regionaltog, metro og bus indebærer,at 57% af de dansk bosatte ansatte ankommer tilØrestad med kollektiv transport. Næsten 100% af desvensk bosatte ankommer til Ørestad med Øresundstoget.Samlet set er det kun hver fjerde af Ferrings ansatte,der ankommer til arbejdspladsen i bil. Der er ihenhold til parkeringsnormerne etableret parkeringspladstil godt hver tredje ansat. Men trods loftet og detbegrænsede udbud af parkeringspladser, er der dagligtparkeringspladser, der står tomme. De mange ansatte,der benytter kollektiv transport, gør det, fordi de finder,at den kollektive transport for dem tilbyder denbedste rejse mellem bolig og arbejde.I andre dele af Ørestad er der halvt så mange parkeringspladserpr. ansat. Her vil parkeringsnormernemedvirke til at sikre en miljøvenlig transportadfærd.1.3Principdiagram for stationsnærhedi hovedstadsregionenFrederikssundRoskildeKøgeHillerødHelsingørCity86Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 687• at sikre mobilitet og tilgængelighed til centralebyfunktioner for alle,• at fremme en frivillig overflytning fra bil til kollektivtransport,• at aflaste vejnettet og undgå trængsel og sikrefremkommelighed,• at begrænse transportens miljøbelastning,• at understøtte økonomien i den kollektive trafik,• at friholde grønne kiler for bebyggelse,• at begrænse arealforbruget til byformål.I 1990’erne var regionplanopgaven i Hovedstadsregionenoverdraget til fem regionale enheder, som allevidereførte stationsnærhedsprincippet. Den konkreteudformning blev imidlertid forskellig, bl.a. på grund afbeliggenheden i regionen. Nedenstående retningslinierer fra Københavns Amts Regionplan 1997 og 2001:”Byfunktioner af regional, national og internationalkarakter skal lokaliseres stationsnært ved en afknudepunktsterminalerne.” (Knudepunktsterminaler erstationer på S-bane eller regionaltogsnettet som er betjentmed både radial og tværgående kollektiv trafik).”Byfunktioner som på grund af arealudnyttelse,arbejdspladstæthed og besøgsmønster har en intensivkarakter, skal lokaliseres inden for de stationsnære områder,fortrinsvis inden for de stationsnære centralområder.”(Det stationsnære centralområde rækker optil 500 m fra stationen).Redegørelsen specificerer, at følgende erhvervs- ogboligtyper skal lokaliseres stationsnært:• kontor og service;• beskæftigelsesintensive produktionserhverv;• butikker, storcentre og lavprisvarehuse;• kulturinstitutioner;• udstillings- og kongrescentre;• større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg tilfritidsformål;• hoteller o.lign.;• etageboliger;• tæt/lav-boliger;”Kommunerne skal tilstræbe en samlet planlægningfor de stationsnære områder, der skal defineres konkreti kommuneplanlægningen. Dette er en forudsætningfor, at regionplanens retningslinier om ændret og mereintensiv arealanvendelse i de enkelte stationsnæreområder kan træde i kraft”.”Ekstensive industri- og fremstillingserhverv samtvirksomheder, der ikke miljø- og bygningsmæssigt kanindpasses i de stationsnære områder, skal lokaliseresikke-stationsnært i de eksisterende større industriområdereller i de øvrige udlagte industri- oghåndværksområder i Amtet“Hovedstadens Udviklingsråd har i april 2004 vedtagetet regionplantillæg om stationsnærhedsprincippet, derfastsætter ens retningslinier i hele Hovedstadsregionen.Med regionplantillægget fastholdes de grundlæggendetanker om, at regionale funktioner med megen persontrafik,skal placeres ved de bedst betjente kollektivetrafikknudepunkter medens andre funktioner med megenpersontrafik placeres ved de øvrige stationer iFingerbyen. Samtidig sikres lokale udviklingsmulighederuden for de stationsnære områder.1.5Etablering af miljøzoner i KøbenhavnEn miljøzone er et geografisk afgrænset område, hvorder indføres særlige bestemmelser eller restriktionerfor biltrafikken.Formålet er at reducere luftforureningen fra trafikkenfor at opnå bedre livskvalitet og sundhed for befolkningen.En miljøzone er især relevant i byområder medhøj befolkningstæthed.Begrebet miljøzone kan dække forskellige ordninger,og der er i de seneste år gennemført en række forsøg istørre byer i Danmark (Aalborg, Odense, København).Københavns Kommune har gennemført et forsøg kaldetCityGods. Forsøget startede den 1. februar 2002 ogophørte den 31. oktober 2003. Det gik ud på, at allelast- og varebiler med en totalvægt på over 2½ tonsskulle have certifikat for at kunne standse iMiddelalderbyen i det indre København. Der var treforskellige certifikater:• Grønt. Det kunne fås ved at opfylde krav om lastekapacitetpå mindst 60%. Bilens motor måtte maks.være 8 år gammel og totalvægten skulle være mellem2.500 og 18.000 kg.• Gult. Kunne fås til køretøjer til og med 6 meterslængde eller maks. 3.500 kg totalvægt og en motorefter 1. januar 1997.• Rødt. Det røde éndagscertifikat var beregnet tildem, der kun sjældent havde ærinder i


6.1Middelalderbyen. Det røde certifikat var udformetsom en skrabebillet.Der blev desuden etableret 27 læssezoner, som kunkunne benyttes af køretøjer med grønt certifikat.Undtaget for ordningen var bl.a. køretøjer medpartikelfilter, busser, el-/hybridbiler mv. City Godssekretariatet har oplyst, at mellem 15 og 20 lastbilerer blevet udstyret med partikelfiltre.Københavns Kommune arbejder nu på at gennemføreet forsøg med en miljøzone i den tætte halvdel af byen1.5(mellem Ring 2 og Vejlands Allé). Her skal dieselbilerover 3,5 tons totalvægt have et partikelfilter påfor at kunne køre og standse inden for zonen.Dieselbiler, der ikke opfylder dette krav, kan pålæggesen afgift, hvis de kører eller standser inden forzonen.Formålet med forsøget er at vise, om miljøzoneordningener et egnet redskab til at nedbringepartikelforureningen i København. Kommunen harvurderet, at ordningen vil berøre 15.000 – 20.000tunge diselbiler. Det forventes, at indførelse afmiljøzonen kan reducere emissionen af ultrafinepartikler fra de berørte dieselbiler med 80 %. Dettevil give positive sundhedsmæssige effekter.Kommunen har i juli 2003 ansøgt Justitsministeriet omtilladelse til i et treårigt forsøg at oprette en miljøzone.Kommunen har efterfølgende afholdt høring af berørtebrancher, organisationer, politi og nabokommuner.Miljøzoneordningen vil kunne træde i kraftca. et år efter, at der foreligger en tilladelse fra ministeriet.88Håndbog om Miljø og Planlægning


6.2Afsnit 6Planlægning af ældre blandet område med overvægt af erhverv89Området ønskes fastholdt til erhverv. Nogle boliger vilpå længere sigt blive nedlagt mens andre – efter løsningaf miljøkonflikterne - ønskes bibeholdt i området.I ældre erhvervsområder er der ofte sket en utilsigtetblanding af forurenende virksomheder, ikke-forurenendevirksomheder og boliger. Gennem zoning afområdet kan det sikres, at der ikke i fremtiden placeresvirksomheder, der generer boligerne. Samtidig kan dettilstræbes, at boliger, der ligger uhensigtsmæssigt i forholdtil de forurenende virksomheder på sigt nedlæggesog overgår til erhvervsanvendelse. Herudover erdet hensigtsmæssigt, at virksomhederne kortlæggerforureningsgener og spildevandsproduktion. Endeligbør den trafikale belastning i et sådant område kortlægges.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENOveralt i Danmark findes der erhvervsområder opført iførste halvdel af 1900-tallet. Der er ofte tale om blandedebolig- og erhvervsområder, hvor den successiveudbygning er sket uden hensyn til forebyggelse afmiljøkonflikter. Områderne ligger oftest i udkanten afbymidten eller den tætte bebyggelse og udgør enovergangszone til de mere planlagte byområder fra1960´erne og fremefter.Boligerne udgør en mindre del af det samlede areal ogligger ofte spredt rundt i området på mindre parcellereller mindre grupper af parceller. Der kan være tale omen ældre villabebyggelse eller etagebebyggelse, derligger som en enklave og grænser direkte op til erhvervsvirksomhederne.Oftest er sådanne områder opståetsom et erhvervsområde, hvor det er tilladt at haveen bolig til ejeren eller en portnerbolig, og hvor disseboliger senere er blevet frastykket eller på anden mådeovergået til en anvendelse, der er fremmed forerhvervsområdet.Virksomhederne inden for den slags områder er titmindre virksomheder, indenfor småproduktion, håndværkog transport.SAMSPILSPROBLEMERMiljøproblemerne er støj fra maskiner, lugt fra produktionen,jordforurening eller gener fra trafikken tilvirksomhederne. Der er ofte tale om problemer, derhar eksisteret i mange år og som miljømyndighedernebliver konfronteret med i form af f.eks. klager og gennemkortlægningen af jordforureningen.Fra kommunal side er der store ressourcer bundet til envedvarende behandling af klager fra sådanne områder.Det er derfor vigtigt at overveje, om der er behov for atrevidere planlægningen for området gennem udarbejdelseaf en ny lokalplan.Det er for denne planlægningssituation valgt at beskrive:• Luftforurening med lugt og støv• Jordforurening• Klassificering af erhvervsvirksomheder• Zoning af ældre erhvervsområdeDer vil ofte også forekomme problemer omkring støjog trafikbelastning fra virksomhederne, dette er beskreveti 6.8.REGISTRERING AF MILJØFORHOLDSom led i planlægningen bør der laves en kortlægningaf områdets miljømæssige forhold, som kan lægge bindingerpå anvendelsen af arealet. I denne beskrivelsegælder det jordforurening på arealet og evt. luftforurening,lugt og støv.LuftforureningLuftforurening og lugt fra eksisterende og fremtidigevirksomheder reguleres i henhold til miljøbeskyttelseslovenog henholdsvis Miljøstyrelsens vejledning nr. 22001: Luftvejledningen og vejledning nr. 4 1985: Begrænsningaf lugtgener fra virksomheder.For luftforurening er der grænser for emissionskoncentrationog for immissions-koncentrationsbidrag.Hver virksomhed reguleres for sig og såfremt en virksomhedoverskrider massestømsgrænsen for et stof,skal ethvert af denne virksomheds afkast, som indeholderdet pågældende stof, som udgangspunkt overholdeden vejledende grænseværdi for emmissionskoncentration.Grænseværdien for et forurenende stofs bidragtil luftforureningen i omegnen omkring virksomheden(stoffets immissionskoncentrationsbidrag) kaldes forstoffets B-værdi. De vejledende B-værdier er som udgangspunktgældende alle steder uden for virksomhedensskel. B-værdierne er således de samme for boligområderog for erhvervsområder.Ved godkendelse af en bestående listevirksomhed kander, afhængig af forureningens art og omfang, være tilfælde,hvor tilsynsmyndigheden af hensyn til virksom-


6.290hedens fortsatte drift har sat vilkår om en trinvis reduktionaf forureningen. Dette er sket med henblik påat nå grænseværdierne indenfor en given tidsramme.Lugtvejledningen regulerer lugtemission fra virksomhederog anvendes ved sammensatte stofblandinger,som giver anledning til lugt. Lugtvejledningen fastlægger,at lugtstofkoncentrationen i en receptorhøjdepå 1,5 m uden for virksomhedens skel ikke må overskride5-10 gange lugt tærsklen. I visse tilfælde (iindustriområder) kan den lempes med 2-3 gange.Selv om der forekommer flere virksomheder af sammeart i et område, skal disse betragtes hver for sig, og deskal hver især som udgangspunkt overholde den vejledendeB-værdi.Diffuse udslip af støv og lugt som f.eks. emissioner fraudendørs oplag mv. er ikke reguleret i henhold tilovennævnte vejledninger. Disse skal reguleres vedkrav til virksomhedens drift og indretning i miljøgodkendelsen.JordforureningMange gamle industriarealer må forventes at være forurenedei større eller mindre omfang. Forurening forekommerikke alene som følge af tunge industrier medmange års påvirkning af omgivelserne med støv ogspild. Mindre virksomheder både med og uden egentligproduktion på stedet, f.eks. tøjrenserier og smedeværksteder,har i mange tilfælde medført forurening afjord og grundvand. Oplag af fyringsolie har også inogle tilfælde medført forurening af jorden som følgeaf utætheder i tanke og rørføringer, samt uheld vedoverfyldning. Endelig må man i ældre byområder -især fra før ca. 1940 - typisk forvente lettere forureningaf jorden, idet mange års forbrænding af kul ogolieprodukter har medført emissioner af partikler medindhold af tungmetaller og tjærestoffer, som er afsat tiljorden direkte eller via tilført fyldjord.I mange tilfælde opdages forureninger først sent i projekter,hvor arealer nyudvikles til ændrede formål. Titafsløres de først i forbindelse med gravearbejder, nårbyggeriet er i gang.Det er helt afgørende at få identificeret eller kortlagtalle eventuelle kilder til forurening eller egentlige forureningertidligt i planlægningsfasen. Det gælder ikkealene de arealer, der er omfattet af amtets forureningskortlægning,men også andre arealer - så vidt det overhovedeter muligt. Herved kan de enkelte projektertage de nødvendige hensyn ved lokaliseringen i forholdtil forureningen.Ansvaret for afhjælpning af problemer fra jordforureninger som udgangspunkt altid forurenerens. I givetfald vil han kunne blive påbudt at fjerne forureningen- dog afhængig af, hvornår forureningen er sket.Ansvaret for at ændre anvendelsen, håndtere eller påanden måde råde over det kortlagte areal eller forurenedejord på en korrekt måde er som udgangspunktgrundejerens, henholdsvis bygherrens, entreprenørens.Det kan også være andres ansvar alt afhængigt af, hvilkenslags aktivitet, der er tale om. Hvis et areal er kortlagti henhold til Lov om forurenet jord, fastsætter amtetde nærmere vilkår for løsninger afhængig af arealetsnuværende status og den fremtidige udnyttelse.Hvis et areal ikke er kortlagt, og der under jordarbejdertræffes forurening, skal arbejdet standses og kommunenkontaktes for aftale om nærmere forholdsregler.Der vil i reglen, i samarbejde med amtet, blive fastsatvilkår som ved kortlagte arealer.Kortlægning af jordforureningEn identificering af jordforurening eller kortlægningsom, f.eks. en bygherre ønsker gennemført, indledesnormalt med en historisk undersøgelse med det formålat identificere mulige forureningskilder på arealet. Engrundig historisk undersøgelse er et godt udgangspunktfor en hensigtsmæssig planlægning. Den historiskeundersøgelse udgør desuden grundlaget for undersøgelseraf forurening fra de identificerede muligeforureningskilder. Der foretages indsamling af data framiljø- og byggesagsarkivet i kommunen, amtlige arkiver,tinglysningsbøger, lokalhistoriske arkiver. Desudenkan der ofte hentes nyttige oplysninger fra flyfotoshos Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor der kan indhenteskort tilbage fra 1945.I de tilfælde, hvor en kommune selv er grundejer, kanden historiske undersøgelse tit udgøre et væsentligtgrundlag for prissættelse ved salg til udviklere.Det kan i mange tilfælde desuden være nødvendigtmed en indledende forureningsundersøgelse, der kanafgøre, om de kortlagte kilder har medført forurening.Normalt vil det efterfølgende være nødvendigt medHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 691yderligere undersøgelser, der nærmere kan afgrænseforureningen. Der må med andre ord tages hensyn hertili planlægningen, således at der er tid til gennemførelseaf alle nødvendige undersøgelser og træffe denødvendige beslutninger undervejs. Som minimum børen bygherre typisk påregne seks måneder til sådanneforløb.MÅLSÆTNINGERLuftforureningLuftforurening og lugt vil i langt de fleste tilfælde ikkevære af betydning for lokalisering og planlægning af etældre blandet område. Disse forhold vil være regulereti henhold til miljøbeskyttelsesloven enten ved miljøgodkendelseaf virksomheden eller ved påbud. Undtagelser,hvor der kan være behov for et afstandskravmellem virksomhed og bolig og mellem virksomheder,kan være, hvor virksomheder med ufarlig udledning afforureninger vurderes at kunne give anledning tilnabogener f.eks. gennem lugt eller støv, samt ved vissediffuse udslip.JordforureningSom udgangspunkt er de miljømæssige krav til oprensningaf arealer størst til de mest følsomme formål,f.eks. børneinstitutioner og boliger med haver. Her errisikoen for kontakt med - og påvirkning fra - forureningeni jorden størst. De miljømæssigt begrundedekrav til byggeri vil tilsvarende være lempelige ved udnyttelsetil erhvervsformål. Hvor der er tale om risikofor grundvandet, vil amtet fastsætte de nødvendigekrav.Ved planlægningen vil det dreje sig om at undgå væsentligekonflikter mellem jordforurening og arealanvendelseog forurening, der kan udgøre en trusselmod drikkevandsinteresser.Hvor risikoen for væsentlig jordforurening er høj somfølge af tidligere udnyttelse, kan målsætninger om risikofriudnyttelse til følsomme formål være forbundetmed store omkostninger. Det kan være steder, hvor dentidligere anvendelse har været industrielle formål, særliggas- og elektricitetsværker, erhvervs- og fritidshavnesamt affaldsbehandling.En ren grund kan være en målsætning for mange virksomheder.I praksis er det dog ofte nødvendigt at findemere realistiske kompromiser, der sikrer en risikofriudnyttelse af arealet. Da det er forbundet med væsentligeomkostninger at fjerne forurenet jord, vil man sombygherre tit undgå bortkørsel af store mængder jordved at tilpasse projektet til den konkrete forureningssituation.Målsætningen for den fremtidige udnyttelseaf arealer bør derfor altid ses i sammenhæng med denforureningsmæssige risiko.Skønt det principielt er forureneren, der er ansvarligfor forureningen, er det kun sjældent muligt for grundejerenat holde sig helt fri af forpligtelser som følge afforureningen. Hvis forureningen har betydning forarealanvendelsen, kan der være begrænsninger igrundejerens frie rådemuligheder. Disse kan følge medtil den nye ejer ved salg, med mindre der indgås særligeaftaler. Der bør derfor altid formuleres aftaler,som sikrer en klar placering af det privatretslige ansvarfor forureningen, når kommunen overtager arealer medhenblik på videresalg til udviklere.PLANLØSNINGERGenanvendelse af forurenet jordFor ejendomme, hvor der er konstateret forurening afjorden, vil myndighedernes krav ofte bevirke, at det ernødvendigt at håndtere dele af den forurenede jord. Dahåndtering og specielt bortskaffelse af forurenet jord erbekostelig, er det vigtigt allerede i forbindelse medplanlægningen af arealets udnyttelse, at tage højde forden forurenede jord.For det første kan man i forbindelse med planlægningsfasenforsøge at minimere mængden af forurenetjord, der skal håndteres. Det kan f.eks. ske ved at anvendede forurenede områder til de mindst følsommearealanvendelser, som f.eks. befæstede parkeringsarealereller lignende.For det andet kan mængden af forurenet jord, der skalbortskaffes, forsøges minimeret ved at genanvende jordenpå ejendommen. Genanvendelse af jorden kanf.eks. foretages i forbindelse med etablering af støjvoldeeller gennem planlægningen af terrænkoter såf.eks parkeringsarealer placeres i en højere kote. Amtetfastsætter de nærmere vilkår for, hvordan genanvendelsenkan foretages. Vilkårene fastsættes efter Miljøbeskyttelsesloven§19 eller kapitel 5. Det vil bero på enkonkret vurdering hos amtet, hvorvidt vilkårene gives


6.292efter §19 eller kapitel 5. Hvis vilkårene stilles efter kapitel5, vil de desuden skulle gives efter deponeringsbekendtgørelsen.Udover en økonomisk gevinst vil derogså ofte være en miljømæssig gevinst ved at genanvendejorden på ejendommen. Genanvendelsen vil ivisse situationer resultere i en besparelse på mængdenaf uforurenede råstoffer, der anvendes, ligesom genanvendelsevil give en besparelse på deponeringsressourcerne.En sidegevinst ved genanvendelse af jordener ligeledes at belastningen med lastbiltrafik vil reduceresi anlægsperioden.LuftforureningSom nævnt tidligere vil luftforureningen i langt de flestetilfælde være reguleret gennem miljølovgivningenog derfor ikke have betydning for planlægningen.Ved planlægning af områder med virksomheder, derkan have udledning af lugt, støv og diffuse udslip, kandet dog være vigtigt at fastsætte afstandskrav.Afstandskravene kan enten fastlægges gennem udformningenaf områdegrænserne for de arealer, der indeholderde forurenende virksomheder, eller ved atzone hele erhvervsområdet.Lokalisering og klassificeringDet vigtigste plantiltag for at undgå miljøkonflikter isådan et område er naturligvis selve lokaliseringen: atfå anbragt en aktivitet/virksomhed således, at den ikkegiver miljømæssige konflikter. Er der allerede sket”fejl” i lokaliseringen, som det typisk er tilfældet idisse ældre og ofte mere eller mindre uplanlagte områder,kan planlægningen være en strategi for, hvordander på længere sigt kan „ryddes op“ i området. Et fornuftigtsamarbejde mellem de enkelte virksomheder,erhvervsgrundejerforeninger, beboere og kommunenvil kunne være afgørende for udarbejdelsen af en sådanstrategi og for at den efterleves.Som et hjælperedskab for lokaliseringen kan benyttesden klassificering af virksomheder, som fremgår af afsnit7. Man skal imidlertid være opmærksom på, at envirksomhed kan skifte klasse over tid, at to virksomheder,der producerer det samme, ikke nødvendigvis tilhørersamme klasse.Klassificeringen kan dog bruges til at definere, hvilkekategorier af virksomheder, der kan være plads til i etplanlagt erhvervsområde (f.eks. som lokalplanbestemmelse).Er der tale om områder, hvor der allerede befindersig virksomheder, bør forureningen fra de enkeltevirksomheder naturligvis vurderes konkret i forholdtil Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, såder her ud fra kan fastsættes anbefalede afstande.Virksomhedsklassificeringen, bør derfor kun anvendessom en støtte for fastsættelse af afstandsgrænser foreksisterende virksomheder. Klassificeringen er yderligerebeskrevet i afsnit 3.I et område, som det beskrevne, kan man forestille sig,at der i planlægningen bliver peget på én eller flere udaf følgende anvendelser:a) Rent erhvervsområde til klasse 2-4 virksomhederb) Blandet bolig- og erhvervsområde med max klasse1 og 2 virksomhederc) Kontorer og administration til klasse 1-2 virksomheder.Et rent erhvervsområde vil være aktuelt for de dele afområdet, der ikke indeholder boliger, og som overholderden krævede afstand til nærmeste bolig.Et blandet bolig- og erhvervsareal vil være aktuelt i deområder, hvor virksomhederne kun giver begrænsetforurening af naboområderne.Et administrativt område med klasse 1 til 2 virksomhederkan være relevant i en del af området, hvor der skeren gradvis kontorisering. Desuden bør der tages stillingtil en klassificering ud fra trafikale hensyn, somder er beskrevet i afsnit 4.ZoningMange erhvervsområder af denne karakter er af en sådanstørrelse, at det kan være en god ide at dele områdetop i ét eller flere delområder med hver deres miljøbetingedeanvendelsesbestemmelser. Zoning af et ældreeksisterende erhvervsområde vil dog ikke give enumiddelbar miljøgevinst, da lokalplanen kun kan regulerefremtidige forhold. Det er således først ved enstørre byggesag eller ved et anvendelsesskift, atzoningen får betydning.Zoningen af området skal udformes på en måde, så dearealer, hvor der i fremtiden kan tillades den størstemiljøbelastning, placeres længst væk fra miljøfølsomanvendelse, mens de arealer, hvor der i fremtiden tilla-Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 693des den mindste miljøpåvirkning, placeres tættest påmiljøfølsom anvendelse. Ved fastlæggelsen af områderneskal der skeles til de vejledende afstande som erbeskrevet i afsnit 3.I et område, hvor det er allerede kendte virksomheder,der planlægges for, er det ikke virksomhedsbeskrivelsernesdata om den pågældende branchesmiljøforhold, som skal lægges til grund, men de konkretevirksomheders forurening.Zoningen tjener først og fremmest som hjælpemiddeltil at håndtere forureningsfølsomme aktiviteter overforforurenende aktiviteter. Samtidig skal man være opmærksompå virksomhedernes gensidige påvirkning.Dette er behandlet i planlægningssituation 3.2.1KONKRETE EKSEMPLER2.1Jordoprensning og genanvendelse af grus påTuborg Nord i GentofteI forbindelse med omdannelsen af erhvervsarealetTuborg Nord blev der konstateret jordforurening. Bådefra kommunal side og fra bygherreside var der interessefor at begrænse mængden af den jord som skullebortskaffes i forbindelse med omdannelsen af arealet.Set fra kommunal side ville det i byggeperioden begrænselastvognstrafikken i området, og fra bygherreside ville det begrænse udgifterne i forbindelse medbortskaffelse af jorden.Bygherren ansøgte amtet om tilladelse til at anvendeden jord, der var klassificeret som klasse 2 jord, til opfyldningaf et havnebassin. Amtet gav tilladelsen efter§19 i jordforureningsloven.0 500m


6.2Udover klasse 2 jorden var bygherren interesseret i atgenanvende rent stabilt grus og nedknust asfalt samtrene nedknuste bygningsmaterialer, herunder mursten/tegl og beton, i forbindelse med anlæg af de nye vejeinden for området. For at sikre sig, at der ikke var taleom jord, der var forurenet, skulle bygherren dokumentere,at der ikke var tale om jord, men om grus. Bygherrenfik tilladelsen, fordi det ville indebære en reduktionaf kørsel med store mængder affald.2.22.2Byomdannelse syd for bymidten i FrederikssundI forbindelse med omdannelse af et større byområde iFrederikssund er foretaget en registrering af områdetmed henblik på at kortlægge jordforureningen. Kortlægningener gengivet på et kortbilag i et kommuneplantillægfor bymidten. Forureningen er registreretsom enten V2-område (dokumenteret forurening), V1-område (sandsynlighed for forurening), eller mistanke0 500m94Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 695om sandsynlighed for forurening. Endelig er der en kategoriaf grunde uden forurening.Kortbilaget er et øjebliksbillede af jordforureningen påtidspunktet for udarbejdelsen af kommuneplantillægget.Kommunen opdaterer løbende oplysningerneom jordforurening i en database, så man har et overblikover ny viden om jordforurening.Jordforureningsloven pålægger amtet først at underrettegrundejeren, når en grund er forurenet. Kommunenoplyser om eventuel jordforurening på ejendomsoplysningsskemaet,når en grund er under mistanke ellerer konstateret forurenet. Herefter kan andre efterforvaltningsloven via aktindsigt få oplysninger omeventuel jordforurening på ejendommen.Enkelte grunde, som har været mistænkt for at værejordforurenede, er i dag fritaget for mistanke.2.3Zoning af erhvervsområde i Sydhavnen, KøbenhavnsKommuneTeglværkshavnen i Sydhavnen har gennem de senereår gennemgået en delvis omdannelse fra ældre havnetilknyttetindustri til serviceerhverv. På sigt er det tilligetanken, at området skal indeholde et større antalboliger. Indenfor området ligger et mindre område, derfortsat kan anvendes til industri.Anvendelsesmæssigt har det været lokalplanens intentionat skabe en zoning fra industriområdet omkringH. C. Ørstedsværket og de stærkt trafikerede veje. Detdrejer sig om områder med blandet erhverv, og integreredebolig- og serviceområder på Teglholmen ogSluseholmen i områdets østlige del.Anvendelsen og zoningen af området er således ikkealene foretaget for at beskytte boligerne mod gener frade tilbageblevne industrivirksomheder i området, menogså for at dæmpe støjgenerne fra de store veje i områdetsvestlige og sydlige del. (Se illustration på næsteside).


6.20 500m962.3Håndbog om Miljø og Planlægning


6.3Afsnit 6Planlagte håndværks- og industriområder97Området ønskes fastholdt til erhverv og andre funktioner,der kan forenes med erhverv med en vis miljøbelastning.I et erhvervsområde, der er udbygget fra slutningen af60´erne, er der sjældent en utilsigtet blanding af forskelligefunktioner. Områderne er oftest planlagt som„rene“ erhvervsområder uden boliger. Miljøgenernefra sådan et område kan f.eks. være støjgener fra etekspanderende produktionsapparat, lugtgener interntmellem virksomheder eller gener som konsekvens afen kraftig stigende trafik til og fra området.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENErhvervsområder planlagt siden 60´erne indeholdersjældent boliger. De er planlagt efter den funktionalistiskebyplantradition, som opdelte byen i områder, derhver især skulle anvendes til ét formål. Hovedtankenvar, at industrivirksomhedernes forurening blev fortyndetgennem afstanden til boligområderne, som dermedkun blev udsat for et acceptabelt forureningsniveau,der ikke indebar gener.Disse erhvervsområder ligger som hovedregel i udkantenaf byen med relativ god tilgængelighed til det overordnedevejnet. Virksomhederne har ofte en administrationsbygningi én-to etager og produktions- ellerlagerbygninger i én etage. Bebyggelsesprocenterne idisse områder er relativ lave, og nogle virksomhederhar reservearealer til en eventuel senere udvidelse.Selvom fortyndingsprincippet i dag stort set er erstattetaf renere teknologi-princippet, som drejer sig om atfjerne forureningen ved kilden, udgør de ensidigeerhvervsarealer dog en meget stor del af det samledeerhvervsareal i Danmark.Nogle af disse erhvervsområder, specielt dem der liggeri nærheden af de større byer, har oplevet en gradvisomdannelse til kontorerhverv. I nogle områder er derligeledes sket en udvikling, hvor lager- eller produktionshallerhar skiftet anvendelse og nu også har endetailhandelsfunktion (f.eks. byggevarer, biler og møbler)med kundebesøg.Ændringerne kan ofte lade sig gøre, fordi planbestemmelsernefor områderne er forældede, idet de ikke tagerhøjde for de virksomheder, der er opstået indenforde senere år. Det kan f.eks. være svært at afvise, at envirksomhed, der producerer og sælger software, kanligge i et område, der er udlagt til let industri. Kontoriseringenmed flere ansatte pr arealenhed og tilførslenaf mere privatkundeorienterede virksomheder kan betyde,at området bliver væsentligt mere trafikeret ogdermed pålægger naboområderne nye gener fra trafikken.SAMSPILSPROBLEMERMange af disse arealer har været udsat for omfattendemiljøproblemer. Det kan dreje sig om kraftig stigendetrafik som følge af kontoriseringen eller det kan drejesig om jordforurening, f.eks. fra en tidligere virksomhedsaktiviteter. Der kan også være klager over virksomheder,som ligger i erhvervsområdets udkant oggenerer et naboboligområde med f.eks. støj eller lugtfra produktionen. Der kan også være tale om, at boligeri erhvervsområdet, som har været beboet af envirksomheds ejer eller af en portner, er blevet til permanenteboliger uden tilknytning til virksomheden.Dermed udløses miljøkrav overfor andre virksomheder,som hvis de lå i et blandet bolig og erhvervsområde.Undertiden kan der være tale om interne gener. Detkan f.eks. være fødevarevirksomheder, der er generetaf lugt fra anden produktion i området. Der kan ogsåvære tale om virksomheder, der er afhængige af repræsentativeforhold, som føler sig generet af f.eks. skæmmendeoplag fra nabovirksomheder. I disse tilfælde erder måske ikke tale om forurening, men om et æstetiskog visuelt problem.For denne planlægningssituation er det valgt at behandle:• Stigning i trafikarbejdet• Støjafskærmning• Nabogener virksomhederne imellemProblemer omkring lugt og jordforurening er beskreveti planlægningssituation 1.REGISTRERING AF MILJØFORHOLDTrafikDen stigende trafik kan medføre en række lokale generfor beboere og andre trafikanter på vejnettet i området.For at belyse omfanget af disse forhold kan følgendekortlægges:• Antallet af biler (fordelt på tunge og andre køretø-


6.398jer) ind og ud af området på en hverdag. Hvis derogså findes detailhandel med privatkunder, skal derevt. registreres trafik i weekender.• Det vil være meget nyttigt, hvis denne registreringsuppleres med registrering af trafik til og fra de enkeltevirksomheder i området. Denne registreringskal omfatte alle trafikanter og ikke kun biltrafikken.Formålet er at få viden om forskelle afhængigaf branche, funktioner, virksomhedsstørrelse mv.Denne viden kan benyttes i den videre planlægningfor at vurdere, hvilke virksomhedstyper, det vilvære fornuftigt at søge lokaliseret i området fremover.• Det vurderes, hvordan den nyskabte biltrafik ind ogud af området fordeler sig på veje i naboområderne.Hvis den nye trafik fører til væsentlige ændringer itrafikbelastning på naboveje med boliger eller andenmiljøfølsom anvendelse, vurderes ændringer istøj, barrierer og trafiksikkerhed på disse veje.• Vurdering af områdets tilgængelighedsprofil (nærhedtil kollektiv trafik, overordnet vejnet, evt. søvej,bane og faciliteter for gang og cykeltrafik).NabogenerVirksomheder kan have varierende følsomhed overforpåvirkninger fra nabovirksomheder. Det kan være følsomhedoverfor støj, lugt, støv, trafikbelastning ellerudseende. Det kan derfor være et vigtigt redskab athave et dokumenteret overblik over et erhvervsområdesvirksomhedstyper, potentielle gener for naboersamt en registrering af klager og tidligere nabokonflikter.Yderligere er det væsentligt i en situation medomdannelse af et erhvervsområde at have en dialogmed hver enkelt af de berørte virksomheder samt meden eventuel erhvervsgrundejerforening i området.MÅLSÆTNINGEREt væsentligt mål kan være at fastlægge en grænse forden trafikale belastning og dermed de afledte miljømæssigegener, som området må pålægge naboområderne.Et andet mål kan være at forebygge fremtidige nabokonfliktergennem åbenhed og dialog. Dialog med eksisterendevirksomheder med henblik på at afklare interesserog potentielle konfliktområder samt åbenhedog information til nye virksomheder om områdets situationog fremtidige udviklingsplaner.PLANLØSNINGERÆndret anvendelseSom følge af ændringerne i erhvervsstrukturen fraindustribaseret produktion til vidensbaseret erhverv,vil der i en del af disse områder opstå ledige arealer,der ikke er efterspørgsel efter. Det kan derfor kommepå tale at ændre anvendelse for disse arealer.Ændringen bør vurderes ud fra områdets tilgængelighedsprofil,således at fremtidige lokaliseringer lever optil ønsket om „den rette virksomhed på det rette sted“.Man kan forestille sig, at sådanne områder i dag typiskkan karakteriseres som „traditionelle erhvervsområder,der ligger godt i forhold til vejnettet og har en rimeligtil ringe kollektiv trafik betjening.“ Hvis man ikke gøren indsats for at ændre denne profil ved for eksempelat forbedre den kollektive trafik, vil der være grænserfor, hvor arealintensive funktioner, det vil være hensigtsmæssigtat lokalisere i området.Som udgangspunkt bør man kun ændre anvendelse tilformål, der er robuste overfor de forureningsgener, dertypisk forekommer i et erhvervsområde. En ændring afanvendelsen til miljøfølsomt formål, f.eks. boligformål,bør ikke komme på tale. Boligerne vil udgøre envæsentlig hindring for virksomhedernes udvikling ogmåske endda beståen. En robust anvendelse i eterhvervsområde kan f.eks. være visse former for institutionsformål(ungdomsklub eller spejderhytter), visseserviceformål, kontorer eller idrætsanlæg. Funktioneraf denne karakter vil ikke under normale omstændighederudløse skrappere miljøkrav til de eksisterendevirksomheder. Selvom sådanne funktioner kan værerobuste i miljølovgivningens forstand, skal man væreopmærksom på, at brugerne kan være udsatte trafikanter,f.eks. børn, der er meget afhængige af en trafiksikkervej. En ændret anvendelse af dele af et sådanområde bør derfor følges op af en trafikplanlægning,for at få skabt sikre veje og stier.Tidligere har det været meget almindeligt at tillade detailhandeli sådanne erhvervsområder. Med ændringenaf planloven i 1997 blev det besluttet, at der skal skeen særlig planlægning for arealer til butiksformål. Somhovedregel skal arealer til butiksformål udlægges i dencentrale del af en by. Uden for den centrale del af enby eller bydel kan der alene udlægges arealer til mindrebutikker til betjening af et begrænset område, ogHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 699mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytningtil produktionslokaler samt arealer til butikker, somalene forhandler særlig pladskrævende varegrupper.Forudsætningen for, at der i erhvervsområdet kan tilladesbutikker, er således, at området i kommuneplanenskal være udlagt til areal, hvor der f.eks. kan placeressærligt pladskrævende varegrupper, og at der er angiveten samlet ramme for bruttoarealet til butiksformålsamt fastsat maksimale butiksstørrelser for de enkeltebutikstyper.TrafikplanlægningHvis byrådet ønsker at ændre anvendelsen til kontorerhverv,kan man forvente, at antallet af ansatte i forholdtil bruttoetagearealet vil stige markant. Det vil føre tilen stigning i trafikken til og fra området. Det bør derforovervejes, hvordan den kollektive trafik til områdetkan forbedres, eller om der i samarbejde med kontorvirksomhedernei området kan etableres organiseredesamkørselsordninger for de ansatte via databaser påinternettet, eller andre tiltag der kan mindske pendlingstrafikken.Alternativt må det overvejes, hvordanområdet skal knyttes til det omgivende vejnet. Er dermulighed for, at området kan få en mere direkte tilknytningtil de overordnede veje, vil det eventueltkunne dæmpe de lokale miljøgener, selvom det totaletrafikarbejde ikke reduceres.Planlægningen af en ændret arealanvendelse bør tilligefølges med en trafikplanlægning, der skaber bedre forholdfor cyklister og fodgængere. Virkemidlerne kanvære cykelstier, hastighedsdæmpende foranstaltninger,trafikstyring af signaler, vejlukninger mv. Øget brug afcykler i pendlingstrafikken kan desuden ske ved, atmyndighederne forsøger at få virksomhederne i områdettil at anskaffe pendlercykler til de ansatte, eller påanden vis forsøger at få flere til cykle til, fra og på arbejde,evt. som led i en sundhedspolitik for virksomhederne.ParkeringsnormerEn ændring af anvendelsen til kontorformål vil sædvanligvisogså ændre behovet for parkering. Såfremtområdet er dårligt kollektivt trafikbetjent vil kontorerhvervsom udgangspunkt udløse krav om 1 p-plads pr.50m 2 etageareal. Hvis området derimod ligger godt iforhold til kollektiv trafikbetjening, og byrådet ønskerat fremme den kollektive trafikbetjening af området,kan man eventuelt nedsætte kravet til f.eks. 1 p-pladspr. 100m 2 etageareal.Byrådet kan også vælge - i stedet for at opstille minimumskravtil antallet af p-pladser - at opstille et maksimumkravtil antallet af p-pladser, også for at sparepenge til etablering af p-pladser, og for at kunne udnyttedisse arealer til andre formål. Det vil dog kunvære relevant, hvis området har en meget god lokaliseringi forhold til kollektiv trafik, hvis virksomhedernemålrettet arbejder med at organisere samkørsel via databaserpå internettet for virksomhedens ansatte, ellerhvis virksomheden kan motivere flere ansatte til atbruge cykel til og fra arbejde.Nabogener mellem virksomhederDe gener, der kan opstå mellem virksomheder indenfor et erhvervsområde, må søges løst gennem zoningaf området, som er beskrevet yderligere i afsnit 3 og6.2. Zoningen kan suppleres med anvendelsesbestemmelser,der fastlægger en del af et område til en heltspecifik anvendelse, f.eks. fødevare industri. Planlovenindeholder dog grænser for, hvor snæver en anvendelse,der vil kunne fastsættes, uden at der bliver taleom en ekspropriationslignende situation. Når der ertale om et eksisterende område vil det sædvanligvistage mange år, før sådan et reelt zoneret område er enrealitet.Etablering af støjvoldI visse situationer kan det være hensigtsmæssigt at arbejdefor at få etableret en støjvold mellem et støjendeerhvervsområde og et område med miljøfølsom anvendelse,f.eks. et boligområde. Man bør dog være opmærksompå, at en støjvold næsten altid vil være ettrist element i bybilledet, og at støjen i højere grad børsøges reduceret ved kilden, hvor dette er en mulighed.Der må i den forbindelse sondres mellem den situation,hvor der påtænkes udlagt støjfølsom anvendelse inærheden af en eksisterende virksomhed og en situation,hvor der er tale om en eksisterende virksomhed inærheden af et allerede eksisterende støjfølsomt område.I den førstnævnte situation kan der kun udlægges støjfølsomanvendelse, hvis det sikres, at de vejledendegrænseværdier for støj i følsomme områder kan overholdesgennem etablering af støjbegrænsende foranstaltninger.


6.3Hvis den eneste måde, støjen kan reduceres på, er gennemen støjvold, er der flere måder dette kan foregåpå.Hvis en virksomhed er miljøgodkendt og står overforen større lokalplanpligtig udvidelse i form af nybyggeri,kan man i lokalplanen fastsætte bestemmelser omanvendelse af et areal til støjvold. Det kan suppleresmed en bestemmelse om, at støjvolden er en forudsætningfor ibrugtagen af ny bebyggelse, så man derigennemsikrer sig, at støjvolden bliver anlagt. Hvis grundener ubebygget kan man ligeledes i lokalplanen forindustriområdet stille krav om etablering af en støjvold.Hvis en virksomhed er miljøgodkendt og overholdergodkendelsens støjvilkår, kan der ikke indenfor de første8 år af godkendelsesperioden stilles nye vilkår om3.10 500m100Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 6101f.eks. støjvold. Hvis virksomheden står overfor enstørre udvidelse eller ændring i produktionen, kankommunen kræve en fornyet miljøgodkendelse. I forbindelsemed den nye godkendelse kan der stilles kravom etablering af en støjvold.Hvis virksomheden ikke er miljøgodkendt, og der erklager fra naboerne over støj fra virksomheden, kanman meddele påbud om nedsættelse af støjniveauet.Hvis virksomheden ikke gennem støjdæmpning ellerved at reducere driften kan reducere støjniveauet, kanvirksomheden påbydes at etablere en støjvold eller andreafskærmende foranstaltninger.Såfremt der hverken er tale om en byggesag eller enmiljøsag, kan kommunen beslutte selv at etablere støjvolden.I den situation må kommunen foranledige atden del af ejendommen, som støjvolden er beliggendepå, enten gennem almindeligt køb eller gennem ekspropriationbliver overtaget af kommunen.KONKRETE EKSEMPLER3.1Kontorisering og stigende trafik i GladsaxeerhvervskvarterGladsaxe erhvervskvarter er et af de første samledeplanlagte erhvervsområder i Danmark, der bygger påprincippet om at adskille de forskellige byfunktioner.Den første plan for området blev udarbejdet i slutningenaf 1940´erne, og siden er planlægningen for områdetblevet ændret og justeret mange gange, sidst i2000.Med Regionplan 1997 fik en del af området, der indeholderen større busterminal – Gladsaxe Trafikplads –status som stationsnært område. Herefter blev erhvervsområdetomkring Gladsaxe Trafikplads iKommuneplan 1997 udlagt til intensiv anvendelse somkontor og serviceerhverv. Hermed udnyttes den godekollektive og individuelle trafikbetjening af området.Samtidig fremmes en omdannelse og fornyelse af dentraditionelle og stedvist udtjente industribebyggelse.Allerede inden lokalplanens vedtagelse var der påvisse ejendomme indenfor området sket en gradvisomdannelse af dele af bygningerne til kontorerhverv.Det betyder, at en relativ stor del af området, alleredefå år efter lokalplanens vedtagelse i 2000, er omdannettil kontorformål. I alt åbner planerne for området mulighedfor at opføre ca. 265.000 m 2 kontorbyggeri, såfremtden udnyttes fuldt ud.Efter omdannelsen af området har man fra kommunalside konstateret en markant stigning i trafikken indenforog omkring området. Udviklingen har fået kommunentil bl.a. at overveje at fremskynde cykelstiprojekterpå de omkringliggende veje.En mulighed vil desuden være at fastlægge en samletparkeringsstrategi for området, som kan medvirke tilen højere benyttelse af den kollektive trafik eller atgøre en indsats for at øge samkørslen ved pendlerplaneretc.3.2Go-kartbane indrettet i tidligere fabrikshal iBrøndbyEt større bilimport firma lukkede i slutningen af80´erne deres afdeling i Brøndby. Afdelingen bestoddels af nogle større fabrikshaller og dels af en udendørsprøvebane. Ejendommen lå ubenyttet hen i nogleår.I 1993 fik Kommunen en ansøgning om tilladelse til atindrette go-kartbane i én af fabrikshallerne. Der vartale om en specielt udviklet type go-karts, der kunfrembringer et støjniveau på mellem 60 og 67 dB(A).Da der var tale om en indendørs bane, ville det udendørsstøjniveau kunne holdes under Miljøstyrelsensvejledende grænseværdier for erhvervsområdet. Manforventede at go-kartbanen ville få omkring 400-500besøgende om ugen, hvilket ikke ville give anledningtil problemer med parkering eller lignende.Kommunen gav en tidsbegrænset godkendelse på to årmed henblik på at kunne vurdere de miljømæssigekonsekvenser af banen. Efter udløbet af den tidsbegrænsedeperiode søgte ejerne om en permanent tilladelse.Da der ikke havde været konstateret gener iforhold til de omkringliggende ejendomme, fik banen i1996 en permanent tilladelse.Senere har ejeren søgt om tilladelse til at etablere enudendørs go-kartbane på den tidligere prøvebane.Kommunens afviste ansøgningen under henvisning til,at den udendørs bane ville påføre de omkringliggendeerhvervsvirksomheder et uacceptabelt højt støjniveau.


6.4Omdannelse af et ældre blandet område med overvægt afboliger102Området ønskes fastholdt til boligområde – eventueltmed mindre virksomheder, der ikke – eller kun i begrænsetomfang – medfører nabogener.I et ældre centralt beliggende boligområde fra mellemkrigstidenvil der ofte være enkelte virksomheder, derskaber gener for beboerne. Det kan typisk dreje sig omældre bygninger til lager eller lettere produktion, somtrælasthandel, maskinsnedkeri, autoværksted, mindremetalforarbejdende virksomheder eller lignende. I bestræbelsernepå at løse miljøkonflikterne har kommunenen række muligheder, som f.eks. påbud efter miljøbeskyttelseslovenom at nedbringe miljøbelastningen,lokalplanlægning og ekspropriation.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENPå kanten af bymidten i de mellemstore og mindrebyer med et par tusinde indbyggere ligger ofte områder,der er bebygget i perioden 1900-1950. Bebyggelseninden for disse områder er opført uden en samletplan. Der vil typisk være tale om et område, der overvejendebestår af etageboliger i 2-3 etager og enkeltevillaér i 1-2 etager. Der vil ofte være nogle ældre - måskenedlagte - butikker i området. I mange byer vil enaf de store gamle indfaldsveje gennemskære eller tangereområdet.I de større og helt store tidligere industribyer med etindbyggertal på mere end 30-40.000 indbyggere vilder være tale om egentlige brokvarterer. Her er bebyggelsenlidt ældre, og der er ofte indenfor de sidste 20-25 år foregået en mere eller mindre omfattende fornyelse.Enkelte karréer kan have fået foretaget en byfornyelseeller gårdrydning, der har medført et kvalitetsspring.I denne type områder ligger der ofte enkelte virksomheder,som giver anledning til miljøproblemer. Der ertypisk tale om mindre virksomheder, der ikke ergodkendelsespligtige, og som måske er flyttet ind i eksisterendebygninger. Bygningerne anvendes ofte til lagerog lettere produktion som f.eks. trælasthandel elleranden handel, autoværksted, servicestation, maskinsnedkerieller VVS-virksomhed.Ofte foreligger der ikke lokalplaner for sådanne områder.Anledningen til planlægning kan være at en eksisterendevirksomhed, der medfører miljøgener, ønskerat udvide.SAMSPILSPROBLEMERDe samspilsproblemer, der typisk optræder i den slagsområder, er meget traditionelle og velkendte i kommunerne.Det drejer sig om klager over støj fra lastbiler,der kører til og fra området, klager over støj fra f.eks.maskiner eller klager over et stort antal parkeredevare- og lastbiler. Der er sjældent tale om miljøtungevirksomheder.For denne planlægningssituation er det valgt at behandle:• Støj fra virksomheder• Forbud efter §12, stk. 3 og §14.• Overtagelsespligt• EkspropriationProblemer omkring trafik og parkering er beskrevet iplanlægningssituation 2, 6 og 9.REGISTRERING AF MILJØFORHOLDStøj fra lettere industri, lager og værkstedsområderhidrører primært fra lastvognstrafik, læsseaktiviteter iforbindelse med vareleverancer og fra enkelte faste installationersåsom kompressorer og ventilation mv.Som udgangspunkt for vurdering af støjforholdene påvirksomhedernes arealer anvendes retningslinierne iMiljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 „Ekstern støj fravirksomheder“. Der kan foretages en overordnet vurderingaf støjgener i forbindelse med vareleverancer jf.en simpel beregningsmodel, beskrevet i Miljøprojektnr. 596, 2001 „Støj fra varelevering til butikker“.Hvis overslagsberegningen viser væsentlige støjgenerdvs. en støjbelastning som overskrider de vejledendegrænseværdier, skal der foretages en mere detaljeretundersøgelse af støjforholdene.Et indgreb fra myndighederne, såsom påbud om reduktionaf støjbelastningen, kræver, at der foreligger endetaljeret støjberegning/-måling af støjen fra den samledevirksomhed, udført af særligt sagkyndige personerefter retningslinierne for „Miljømåling - ekstern støj“,som det fremgår af bekendtgørele nr. 367 af 30. juni1997 om kvalitetskrav til miljømålinger mv.Støjgener fra kørsel på offentligt vejareal kan kortlæggesmed beregninger af støjen ved hjælp af dennordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj (for nærmereomtale af støjbelastning på vejnettet se afsnitHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 61036,8). Kortlægning af omfanget af læsseaktiviteter påoffentlig vej kan kun ske ved registreringer oginterviews af virksomheder. Aktiviteter på offentlig vejkan ikke reguleres gennem miljøbeskyttelsesloven,men i nogle situationer kan politiet gribe ind overforgenerende forhold.MÅLSÆTNINGERStøjVed planlægningen bør det sikres, at der ikke opstårkonflikt mellem boligområder og lettere industri, lagerog værksteder. Planlægningen skal tilgodese eksisterendevirksomheder således, at der ikke pålægges virksomhedennye og skærpede miljøkrav. Området omkringen støjende virksomhed, støjkonsekvensområdet,skal friholdes for støjfølsom anvendelse. På længeresigt kan målet være at få flyttet eksisterende virksomhedertil mere hensigtsmæssige placeringer, hvor derer bedre udviklingsmuligheder. I byområdet bør anvendelsentil ikke-belastende erhverv fremmes. En alternativudvikling, som også kan fjerne miljøkonflikterne,går ud på at ændre anvendelsen af de støjbelastedeejendomme til mindre følsom brug, f.eks. kontoreller anden form for erhverv.PLANLØSNINGERKommuneplanrammer og forbud efter §12, stk. 3Kommuneplanens rammebestemmelser bør gennemgåsmed henblik på at sikre, at der fremover ikke kanetableres miljøbelastende erhverv. Hvis området ikkeer omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, vil enændring af rammebestemmelserne gøre det muligt atnedlægge forbud efter §12, stk.3 mod ændret anvendelseeller opførelse af bebyggelse, der vil være i stridmed rammebestemmelserne.Forbud efter § 14Hvis en virksomhed indenfor et område, hvor der foreliggeren detaljeret lokalplan eller byplanvedtægt, ønskerbyggetilladelse til ændret anvendelse eller udvidelseaf virksomheden kan kommunalbestyrelsen ikkenedlægge forbud efter §12, stk. 3, men den kan nedlæggeforbud efter planlovens §14. Det kan f.eks.være aktuelt, hvis virksomheden ønskes anvendt til andetformål, eller hvis virksomheden ønsker at udvidede eksisterende bygninger i strid med kommunens ønskerfor områdets fremtidige anvendelse.Et § 14 forbud indebærer at der ikke retligt eller faktiskkan etableres forhold, som kan hindres ved enlokalplan. Forbuddet kan højest nedlægges for et år, ogkommunalbestyrelsen skal derfor inden udløbet afdenne frist vedtage et forslag til lokalplan, der fastlæggerbestemmelser om, hvad der kan bygges, ellerhvad ejendommen kan anvendes til. Hvis kommunalbestyrelsenikke fremlægger et forslag til lokalplan,bortfalder forbuddet, hvorved virksomheden har etretskrav på at få tilladelse til det tidligere ansøgte.Ændret anvendelse og overtagelsespligt for kommunenHvis kommunalbestyrelsen ønsker, at en forurenendevirksomhed på sigt skal væk fra et område, der alleredeer lokalplanlagt, kan man vedtage en lokalplan,der ændrer anvendelse fra erhvervsformål til f.eks.boligformål for den pågældende ejendom. Da lokalplanerikke medfører handlepligt, kan den eksisterendelovlige virksomhed fortsætte som hidtil. Der kan dogikke foretages udvidelser af virksomheden, da det vilvære i strid med lokalplanen.Lokalplanlægning er, i lighed med de overordnede planeret udtryk for erstatningsfri regulering af ejendomsretten.Virksomhedsejeren kan derfor som udgangspunktikke forlange erstatning, hvis ejendommen i enlokalplan udlægges til et andet formål.I visse tilfælde kan det dog forlanges, at kommunenovertager ejendommen. Hvis ejendommen udlægges tiloffentligt formål, og derfor ikke kan udnyttes på en rimeligmåde, kan ejeren forlange ejendommen overtagetaf kommunen. Det samme gælder hvis lokalplanenhar udlagt bebyggelsen som bevaringsværdig, og ejendommenligeledes ikke kan udnyttes på en rimeligmåde (planlovens §48 og 49).EkspropriationHvis kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan,der ændrer anvendelse fra f.eks. erhvervsformål tilboligformål, men ejeren af erhvervsejendommen ikkeønsker at afhænde ejendommen, kan kommunalbestyrelsenekspropriere ejendommen. Der er dog en rækkebetingelser der skal være opfyldt for, at ekspropriationkan komme på tale. Der skal være en gyldig og endeligvedtaget lokalplan for området, ekspropriationen skalvære af væsentlig betydning for realisering af lokalplanenog lokalplanen skal være tilstrækkelig præcis.


6.4KONKRETE EKSEMPLER4.1Nabogener fra mindre autoværksted i Tårnby kommuneI et blandet bolig og erhvervsområde med overvægt afboliger lå et autoværksted. Værkstedet havde de sidste10 år specialiseret sig i reparation af amerikanske V8biler, dvs. biler med usædvanligt højt støjniveau. Kommunenhavde flere gange efter at have modtaget naboklager,målt støjniveauet fra virksomheden. Hvis virksomhedenoverholdt reglerne, var der ikke problemermed støjniveauet, men ofte blev bilerne afprøvet omaftenen eller om natten og undertiden for åbne porte.For kommunen var det derfor svært at måle de diffusestøjgener fra virksomheden.Efter adskillige års klager og målinger uden resultaterovervejede kommunen at samle de klager, man havdefået fra naboerne med henblik på at få lukket værkstedetved en domstol. Kommunen mente, at dette varmuligt med hjemmel i autobranchebekendtgørelsen. Imellemtiden opkøbte en investor dog ejendommenmed henblik på at opføre en boligbebyggelse, og værkstedetblev herefter revet ned.4.2Omdannelse af Thrigesvej området i HerningThrigesvejområdet er et omdannelsesområde, der liggertæt på bymidten i Herning. Området er primært udbyggetfra starten af 50’erne til midten af tresserne. Indenforområdet har ligget virksomheder, der gennemstøj, luftforurening, lugt, rystelser eller trafik har givetanledning til nabogener overfor de boliger, der liggernord og vest for området.I forbindelse med revisionen af kommuneplanen i1993 besluttede Byrådet, at området på sigt skal omdannestil boligformål. På denne baggrund igangsættesder i 1995 et planlægningsprojekt, der skulle føre tilomdannelsen af området.Som led i projektet er der udarbejdet en række undersøgelser,der har haft til formål at afdække forureningeni området. Undersøgelserne omfattede blandt andetgrundvandsforurening, jordforurening og støjforurening.Herning Kommune har i en årrække gennemførtmere detaljerede undersøgelser af jordforureningeni området blandt andet med det formål at kunnegive et kvalificeret bud på, hvad afværgning af jordforureningenvil koste. Omkostningerne ved afværgeforanstaltningerer sat i relation til arealernes muligefremtidige anvendelse til p-plads, rekreative formål ogtil boligbyggeri.4.1 4.20 200m0 200m104Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 6105Ved revisionen af kommuneplanen i 1997 og 2001 påbegyndesen proces, hvor dele af området gradvistoverføres til blandet bolig og erhvervsformål samt tilrent boligformål. Samtidig formuleres der i kommuneplanenklare målsætninger om, at Byrådet ønsker virksomhederneflyttet ud af området. Virksomhederne iområdet har således haft en lang årrække til at omstilleproduktionen eller flytte ud af området. Det fastsættestillige i kommuneplanen, at bygherren ved opførelse afny bebyggelse indenfor området skal sikre, at der erforetaget oprensning af eventuel jordforurening.Samtidig blev der, på baggrund af anbefalinger fra etidéforum bestående af beboere og erhvervsdrivende indenforområdet, udarbejdet en masterplan. Den førstelokalplan for den nordlige del af området blev vedtagetaf Byrådet i 1997, og inden for området er der sidenopført ca. 300 boliger. I den sydlige del af områdeter udarbejdet en lokalplan, der åbner mulighed for opførelseaf ca. 350 boliger.4.2 4.20 200m 0 200m


6.44.3Erhvervs- og boligområde ved Stormgade i AalborgKommuneOmrådet, der ligger ved Limfjorden øst for centrum, erer kraftigt belastet af lugt og støvgener fra en rækkekorn- og foderstofvirksomheder, der ligger ved havnefronten.Mellem området og havnen ligger Nyhavnsgade,der er relativt trafikeret.4.3Området havde henligget delvist ubebygget mange år,da kommunen besluttede at udarbejde en plan for området.Planen skabte mulighed for en erhvervsbygningsom miljøskærm/bufferzone mellem de støvende omgivelserog boligbebyggelsen mod syd. Karréen blevindstillet til gårdsanering, og lokalplanen skabte mulighedfor at færdiggøre den sydlige del af karreen medboliger i ly af erhvervsbyggeriet.0 200mDen nye bebyggelse i området krævede kommuneplantillæg.Kommunen fik dog ikke indsat rækkefølgebestemmelseri kommuneplanen, der kunne sikre, aterhvervsbebyggelsen (miljøskærmen/bufferzonen)blev opført før, der kunne bygges nye boliger. Dalokalplanen var vedtaget, mistede investorene interessenfor erhvervsbyggeriet. Konjunkturene var vendt,og nu var der kun interesse for at bygge boliger. Dalokalplanen gav ret til at bygge boliger, uden erhvervsbyggerietvar opført, måtte kommunen give tilladelsetil boligerne. Opførelsen af boligerne uden erhvervsbyggeriethar medført en uheldig miljømæssig situationfor både de forurenende virksomheder og for boligerne.106Håndbog om Miljø og Planlægning


6.5Afsnit 6Byomdannelse af ældre centralt beliggende erhvervsområde107Området ønskes omdannet fra et ældre udtjent erhvervsområdetil et område med boliger, butikker, kontorerog kulturelle funktioner.En stor del af omdannelsen af byområder foregår påældre centralt beliggende arealer, der tidligere har væretanvendt til industri. Arealernes centrale beliggenhedkan skabe interesse blandt investorer for at opførestørre butiks- og boligbebyggelser med tilhørende offentligeog private institutioner, som f.eks. biograf ellerkulturhus. Der er tit omfattende jordforurening påsådanne arealer, og den ny anvendelse skaber ofte enøget trafik og dermed afledte lokale gener i form afstøj og luftforurening.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENOmråderne består af udtjente og nedlagte virksomheder,som f.eks. gamle slagterier, mejerier, jern- ogmetalvirksomheder eller lignende, der enten er lukkedeeller er flyttet ud. Dette skyldes først og fremmeststrukturændringer indenfor de pågældende erhvervstyper,f.eks. at produktionen er koncentreret på få virksomheder.Andre virksomheder er flyttet ud på grundaf områdernes miljø- og arealmæssige begrænsninger.Med til kategorien af ældre centralt beliggende erhvervsområderkan også nævnes offentlige anlæg somf.eks. kaserner eller jernbanearealer, som er blevetoverflødige.Disse områder er typisk udlagt til erhvervsformål i førstedel af forrige århundrede. I dag fremstår de somnævnt uudnyttede eller udnyttes til forskellige mere ellermindre midlertidige formål. Der kan være tale omvirksomheder, som kan være ganske forurenende, ogsom ikke har noget incitament til – eller krav om - atnedbringe forureningen. På grund af den centrale placeringaf arealerne kan der være miljøkonflikter i forholdtil naboarealerne. Det kan f.eks. være ældre boligområder,som generes af støj og lugt fra området. Ofteer også den trafikale belastning årsag til konfliktermed naboområderne. Måske betjenes området medtung trafik på generende tidspunkter.Gererelt har mange af disse områder ligget hen somlidt slumagtige og bymæssigt uinteressante områder,til trods for deres centrale beliggenhed. Men de senereår er opmærksomheden på disse områder steget betydeligt,og i 2003 vedtog Folketinget en ændring afplanloven, der kan fremme en omdannelse af disseområder. Mange af disse områder er da også netop potentiellebyomdannelsesområder, som behandles nærmereunder 6.6.SAMSPILSPROBLEMERNogle af disse arealer har omfattende miljøproblemer.Det kan dreje sig om jordforurening, der skyldes virksomhedernestidligere drift. Det kan også være envoldsom stigende trafik, som er opstået i sammenhængmed en begyndende omdannelse af området.I denne planlægningssituation er der alene valgt at beskrivede situationer, hvor der ikke er forurenendevirksomheder tilbage i området. Såfremt der er forurenendevirksomheder i området henvises til 6.6.For denne planlægningssituation er det valgt at behandle:• Trafikbelastning• Støj fra aflæsning af varer• StøjafskærmningREGISTRERING AF MILJØFORHOLDSom led i planlægningen af området bør der laves enkortlægning af miljøforholdene. Det drejer sig dels omde forureningsmæssige bindinger, der kan ligge påarealet i dag, f.eks. i form af jordforurening eller støjfra virksomheder på tilgrænsende arealer. Herudoverdrejer det sig om forventede fremtidige miljøforhold,forårsaget blandt andet af en ændret trafikbelastning,når arealerne er omdannet og udbygget.Det skal i øvrigt bemærkes, at detailhandelscentre afregional betydning er optaget på bilag 1 over anlæg,der er VVM-pligtige, og at anlægsarbejder i byzone,herunder butikscentre og parkeringspladser er optagetpå bilag 2, hvilket betyder, at de kan være VVM-pligtige(jf. afsnit 2.3).Nogle af de miljøforhold, som man bør registrere i forbindelsemed planlægningen af området, er beskrevet idet følgende. Det er valgt at beskrive miljøforhold iforbindelse med de fremtidige aktiviteter. For beskrivelseaf spørgsmål vedrørende jordforurening henvisestil 6.2 og vedr. støj fra virksomheder til 6.4 og 6.7.TrafikbelastningKortlægningen af den forventede fremtidige trafikbelastninghar to formål. For det første at vurdere om-


6.5108fanget af den samlede nye trafik, som led i kommunensstrategi for en bæredygtig udvikling, hvor energiforbrug,CO 2-udslip og behov for infrastruktur søgesmindsket. For det andet benyttes kortlægningen til atvurdere omfanget af mulige lokale trafikgener i formaf trafikuheld, støj, barrierevirkninger og luftkvalitet.Med hensyn til miljøbelastning kan der i kortlægningenvære særlig fokus på biltrafikken og tung trafik(busser og lastbiler). Hertil kommer, at biltrafikkenskonflikter med cyklister og gående er afgørende fortryghed og trafiksikkerhed i byområder, og derfor skalcykel- og gangtrafik også kortlægges. Endelig er detafgørende for biltrafikkens omfang, om der er gode alternativetransportmuligheder til fods med cykel ellermed kollektiv trafik.Omfanget af den nye trafik og fordelingen på biler,cyklende, gående og kollektivt rejsende afgøres især affølgende forhold:• Antal etagemeter for hver af de foreslåede typer afbebyggelser (boliger og detailhandel, med tilhørendeoffentlige og private institutioner).• Placeringen i byen (tilgængelighedsprofilen jf. afsnit4), især i forhold til bymidten, station eller andetkollektivt trafikknudepunkt og stiruter.Uafhængig af placering i byområdet og uafhængig af,at den samlede transport kan falde, vil en ændring fracentralt erhvervsområde til butikker og boliger medføreen øget trafik til byområdet. Ændringens størrelsevil afhænge af, hvor intensivt området bebygges, arealfordelingenmellem boliger og detailhandel samt af detailhandlenskarakter. Erfaringerne viser at en placeringcentralt i byen generelt vil medføre mindre biltrafikend en placering i udkanten af byen.En grov vurdering af trafikomfanget kan i en tidligfase benyttes til at drøfte den ønskede karakter og størrelseaf den fremtidige bebyggelse i forhold tilkommuneplanens intentioner.I en senere fase kan det vurderede trafikomfang omsættestil mere konkrete tal for trafikmængder pr døgnog evt. i spidstimer, hvorefter følgende forhold kankortlægges:• Forventede biltrafikmængder på vejnettet og derafafledt støjbelastning, luftforurening, sikkerhedsrisikoog forsinkelser på grund af trængsel i myldretiden• Behovet for supplerende anlæg for gående og cyklisterfor at mindske risiko og barrierevirkning samtgod adgang til kollektiv trafik• Problemstillinger som f.eks. støjgener ved boligersom følge af varetilkørsel til butikker udenfor normalarbejdstid.Støj fra aflæsning af varerStøj fra detailhandel kommer især fra lastvognstrafikpå butiksområdet, læsseaktiviteter i forbindelse medvareleverancer og fra butikkens faste installationer såsomkøleanlæg og ventilation. Især støj fra kørsel oglevering af varer i aften- og natperioden kan give anledningtil gener. Det er kun støjgener fra aktiviteter ogkørsel på selve butiksområdet, der efterfølgende kangribes ind over for med Miljøbeskyttelsesloven. Støjgenerfra kørsel og læsseaktiviteter på offentligt vejarealkortlægges og behandles som anden vejtrafikstøj.Ved planlægning af nye butiksområder bør det sikres,at der ikke opstår konflikt mellem boligområder ogbutiksområdet. Som udgangspunkt anvendes retningsliniernei Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 „Eksternstøj fra virksomheder“ ved vurdering af støj fradetailhandel. Der kan foretages en overordnet vurderingaf støjforholdene jf. en simpel beregningsmodel,beskrevet i Miljøprojekt nr. 596, 2001 „Støj fra vareleveringtil butikker“.I planlægningen er det muligt at tage hensyn til densamlede støjbelastning fra den almindelige trafik, fraaktiviteter på offentlig vej, og fra virksomheden, nården nødvendige støjafskærmning eller afstand fastlæggesi lokalplanen.MÅLSÆTNINGERI forbindelse med igangsætningen af planlægningenfor området vil det være hensigtsmæssigt, at kommunenopstiller en række mål for områdets fremtidigeomdannelse. Eksempler på mål, der kan være relevantefor planlægningen af området, beskrives i det følgende.TrafikbelastningDe nye funktioner, der oftest kommer ind i disse områder,vil sjældent påføre naboområder miljøkonflikter,som lugt og støv. Der vil i højere grad være risiko forHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 6109en større trafikbelastning. Det vil derfor være relevantat opstille mål, der sikrer, at eksisterende boligområderikke belastes med yderligere gener fra trafikken, somstøj og uheldsrisiko. Nye boliger indenfor området eromfattet af den gældende lovgivning, der sikrer at derikke opføres boliger, som bliver belastet med vejstøjover Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi.Ved planlægning af nye områder til boliger og detailhandelskal målsætningen således være, at der ikke opstårkonflikt mellem boligområder og butiksområder.Der bør derfor foretages en hensigtsmæssig planlægningog zoning mellem boligområderne, der er en støjfølsomanvendelse, og butiksområderne, som kan påføreboligerne støjgener.PLANLØSNINGERKommuneplanrammerSom et af de første skridt i en omdannelse af et ældreerhvervsområde til andre byformål skal der vedtagesen ændring af kommuneplanen og kommuneplanensrammebestemmelser. Disse skal være i overensstemmelsemed den ønskede fremtidige udnyttelse. Det vil idenne sammenhæng også være relevant at gennemgårammerne og eventuelle planer for naboområderne.Det skal sikres, at en udvikling her med f.eks. stærktforurenende virksomheder ikke vil forhindre en omdannelseaf det ønskede område til mere miljøfølsommefunktioner.I 6.3 er det beskrevet, hvordan støjvolde kan etableressom vilkår i en lokalplan, som del af en miljøgodkendelseeller som kommunalt anlagt vold.Tilgængeligheds profilPå grund af områdets centrale placering vil tilgængelighedenofte være høj for kollektiv trafik og cyklende/gående og ofte lav for biltrafik. Gennem udformningenaf området kan man forbedre faciliteterne for den kollektivetrafik, cyklister og gående. Det kan f.eks. drejesig om at sikre gode adgangsveje for cyklende og gåendefra stationen til byomdannelsesområdet, etableringaf overdækket cykelparkering på stationen og påvirksomhederne i området. Desuden kan man brugeandre typer af virkemidler, som samarbejde med virksomhedernei området om samkørselsordninger for deansatte via databaser på internettet, tilbud fra virksomhederneom pendlercykler til de ansatte, kampagnerfor cykling og sundhed, parkeringsrestriktioner for bilister,omlægning af den kollektive trafik mv. Sådannevirkemidler kræver et samarbejde mellem virksomhederog kommune. De seneste år er der kommet enrække erfaringer med sådanne tværgående virkemidler,ofte benævnt pendlerplaner eller transportplaner forvirksomheder under overskriften „mobility management“.Yderligere inspiration kan f.eks. findes i pjecen„Angår trafikkens Miljøproblemer os“, udgivet afKommunernes Landsforening.Etablering af støjafskærmning mellem butik ogstøjfølsom anvendelseHvis ikke det er muligt at placere støjrobuste funktionersom bufferzone mellem en støjende funktion og etstøjfølsomt område, kan det blive aktuelt at foretage enstøjafskærmning. I områder med lav bebyggelsesprocentvil man ofte vælge at udføre støjafskærmningensom en støjvold. I et område med en højerebebyggelsesprocent, vil det både af arkitektoniskegrunde og for at spare areal være ønskeligt at etablerestøjafskærmingen som mur eller støjhegn, eller ved atudnytte bygningerne til støjafskærmning gennem enhensigtsmæssig planløsning. Varelevering til butikkerkan afskærmes, overdækkes eller indbygges. Hvad entender er tale om en støjvold eller anden afskærmning,vil der være en række forskellige vilkår for etableringen.


6.5KONKRETE EKSEMPLER5.1Støjgener fra varetilkørsel i Slotsarkaderne i HillerødKommuneI Hillerød Kommune blev et centralt beliggende områdeSlotsarkaderne omdannet til boliger og detailhandel.På arealet blev bl.a. opført et center med udvalgsvarerog en større dagligvareforretning.Efter centret blev taget i brug, opstod der problemermed varetilkørsel til dagligvarebutikken. Beboerne i ettilstødende boligområde følte sig generet af varetilkørslentil og fra butikken. I første omgang forsøgteman fra kommunal side gennem påbud at indskrænkedet tidspunkt, hvor butikken måtte modtage varer. Detresulterede dog blot i, at lastbilerne holdt op ad vejenog generede boligerne endnu mere. Herefter indgikman en frivillig aftale med butikken om at koordineretidspunktet for leverandørernes udbringning af varer,således at lastbilerne generede boligområderne mindstmuligt.Udover den frivillige aftale blev der lavet enkelte bygningsmæssigeændringer omkring varegården i form afen højere mur og forlængelse af et halvtag.5.2Begrænsning af parkeringsareal i Østre Havn i AalborgKommuneØstre Havn er Aalborgs værfts gamle arealer og liggerhavnefronten øst for centrum. Området anvendes stortset ikke til værftsformål længere. Formålet med plan-5.1110Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 6111lægningen for området har været at skabe mulighed foropførelse af ca. 115.000 m 2 byggeri, der kan anvendestil blandede byfunktioner som kontorer, service, undervisning,kulturelle formål og boliger.I forbindelse med udbygningen af lokalplanområdetforventes der gradvist at ske en forøgelse af trafikkentil og fra området. For at begrænse forøgelsen af trafikkenhar kommunen justeret parkeringskravene i området.Det betyder, at parkeringskravet for området – ilighed med andre centrale områder i Aalborg er reduceretvæsentligt. F.eks. er parkeringskravet for etageboligernormalt 1½ p-plads pr. bolig, mens det fordette område er reduceret til ½ p-plads pr. bolig. Forkontor-, fabriks- og værkstedsbygninger er parkeringskravetligeledes reduceret fra 1 p-plads pr. 50 m 2 til 1p-plads pr. 100 m 2 etageareal.5.3Begrænsning af støjgener fra dagligvarebutik i FrederikssundI Frederikssund ønskede en detailhandelskæde at opføreet nyt byggeri til detailhandel og boliger i bymidten.Belært af tidligere erfaringer med gener fra aflæsningaf varer i forbindelse med dagligvarebutikker, besluttedekommunen på et tidligt tidspunkt at forsøge atforegribe problemerne.I lokalplanens redegørelse for området var det anført,at der skulle udføres støjberegninger over den samledevirksomhedsstøj fra butikken. Der kunne forventes støjfra f.eks. kundetransport, vareleverancer, rengøring ogfra ventilations- og køleanlæg. Hvis der blev etableretbeboelse over butikkerne, måtte der tillige forventessærlige foranstaltninger for at dæmpe støjen fra butiks-5.2


6.5virksomheden. Der skulle med baggrund i støjberegningentræffes de nødvendige foranstaltninger til begrænsningog eventuelt indkapsling af støjen, såledesat støjforholdene for de omkringboende ville blive acceptableog overholde de vejledende støjgrænser. Dervar i lokalplanen indsat flere bestemmelser, der havdetil formål at sikre støjreduktionen i forbindelse medbutikkens drift, bl.a. følgende:”Inden ibrugtagen af bebyggelsen skal der være truffetde nødvendige foranstaltninger (som for eksempelstøjafskærmning, støjdæmpning, afkast, membrano.lign.), således at virksomhederne kan overholde degældende love, bekendtgørelser og vejledninger påmiljøområdet vedrørende miljøpåvirkninger, herunderstøj- og luftbidrag.”I forbindelse med byggesagsbehandlingen blev derstillet krav om beregninger over det daglige antal lastbiler,samt støjen ift. boligerne, der skulle opføresovenpå butikken. Man blev enige med bygherren om,at der blev opført en overdækket varegård med lydslusetil aflæsning af varer.5.30 200m112Håndbog om Miljø og Planlægning


6.6Afsnit 6Gradvis byomdannelse med trinvis støjdæmpning113Området ønskes gradvist omdannet fra et ældreerhvervsområde til et område med boliger, kontorer ogerhverv.I byomdannelsesområder, dvs. områder der er udpegeti en kommuneplan og hvor anvendelsen skal ændresfra erhvervs- , havneformål eller lignende til bolig-, institutions-,center- eller erhvervsformål, kan der opståmiljøkonflikter. Eksisterende lovlige virksomheder,hvis drift ikke er ophørt, kan påføre de nye miljøfølsommefunktioner gener, hvis der ikke tages de nødvendigestøjhensyn ved planlægningen af de ny områder.Med en ændring af planloven i 2003 er det blevetmuligt at påbegynde byomdannelse af støjbelastedeområder, og at benytte en overgangsordning med lempedestøjbestemmelser for de tilbageblevne virksomheder.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENDe fleste byer i Danmark har ældre og centralt beliggendeerhvervsområder, som på den ene eller den andenmåde står overfor større ændringer eller omdannelser.Det kan dreje sig om havneområder, hvor dergennem mange år har ligget havnerelaterede virksomheder,som har været direkte afhængige af havnes drift,f.eks. korn- og foderstofvirksomheder, import/eksportvirksomheder eller stevedorefirmaer. Mange af dissehavnerelaterede virksomheder har med omlægninger iskibsfarten ændret karakter.Der kan også være tale om større virksomheder, derhar beslaglagt store centralt beliggende arealer enten iforbindelse med havnen eller på andre trafikalt velbeliggendearealer. Det kan dreje sig om skibsværfter,jern- og metalvirksomheder, kaserner, bryggerier ellerandre fødevarevirksomheder som f.eks. slagterier. Se iøvrigt planlægningssituation 6.5, der også er et potentieltbyomdannelsesområde.Endelig kan der være tale om ”ikke-havnenære”erhvervsarealer, hvor en del af anvendelsen er ophørt. Idisse områder kan der være behov for at overveje områdetsfremtid. Det kan f.eks. være områder medmange mindre virksomheder eller med infrastrukturanlæg som f.eks. rangerarealer eller forsyningsværker.De ældre erhvervs- og havneområder indeholder oftemarkante arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.Der kan være store interesser i at bevare disse bygninger,da de kan tilføre området store kvaliteter.Omdannelse af et ældre erhvervsområde har traditioneltværet svær at håndtere gennem den fysiske planlægning.Blandede ejerformer og eksisterende lovligevirksomheder, der påfører naboområderne gener, ernogle af de problemer som planlægningen af disse områdertraditionelt har mødt.Med ændringen af Planloven i 2003 indføres en rækkeværktøjer til anvendelse i byomdannelsesområder. Deter områder, som er udpeget i en kommuneplan, oghvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål,havneformål og lignende i langt den overvejende del afområdet er ophørt. Forholdene er beskrevet i Miljøstyrelsensvejledning 3/2003 ”Ekstern støj i byomdannelsesområder”.SAMSPILSPROBLEMERDe miljøproblemer, der er i dette område har sammekarakter som i planlægningssituation 6.5. Det kandreje sig om jordforurening, der skyldes virksomhedernestidligere drift. Det kan også være en voldsomstigende trafik, som er opstået i sammenhæng med enbegyndende omdannelse af området.I dette tilfælde er det valgt at beskrive de situationer,hvor der fortsat er støjende virksomheder tilbage i området.Såfremt der ikke er støjende virksomheder i områdethenvises til 6.5.For denne planlægningssituation er det valgt at fokuserepå:• Støj fra forsat virksomhedsdrift• Rækkefølgebestemmelser• Krav om grundejerforening• Funktionsintegreret planlægningMiljøforhold, herunder trafik ved den kommende nyeanvendelse er behandlet i 6.3 og 6.5.REGISTRERING AF MILJØFORHOLDRegistrering af støj fra eksisterende virksomhederAllerede ved afgrænsningen af byomdannelsesområdeti kommuneplanen er det afgørende, at der etableres endialog mellem kommunen og de virksomheder, somligger i eller op til det påtænkte omdannelsesområde.Der bør ske en grundig vurdering af støjforholdene, ogen generel vurdering af, om det er realistisk at nedbringestøjen, samt i hvilket tempo det kan ske. På den


6.6114måde kan kommunen og virksomhederne afstemmederes ønsker om udviklingen indbyrdes. Hvis der ervirksomheder, hvor der ikke er udsigt til, at støjbelastningenkan nedbringes, sådan som det vil væretilfældet for mange typiske havne- og transportvirksomheder,må planlægningen respektere de pågældendevirksomheder og de begrænsninger, de medfører,med mindre der skrides til ekspropriation.Når der udarbejdes lokalplaner for byomdannelse, skalder i redegørelsen gøres rede for, hvordan støjbelastningenbringes til ophør indenfor overgangsperioden.Redegørelsen skal for hver af de berørte virksomhederbeskrive den nuværende støjbelastning og de nødvendigeog realistiske muligheder for at dæmpe støjen udfra, hvad der er teknisk og økonomisk muligt. Hvis derer tale om støjdæmpning på den enkelte virksomhed,skal redegørelsen også indeholde oplysninger omgrundlaget for vurderingerne, og disse skal som minimumtil høring hos de pågældende virksomheder. Afandre muligheder for at nedbringe støjbelastningenkan nævnes støjafskærmning i lokalplanområdet, etableringaf tilstrækkelig afstand, at virksomheden til enbestemt dato vil nedlægge sine nuværende aktiviteter,eller at virksomheden vil blive eksproprieret.Ud over forholdene for støj fra virksomhederne bør redegørelsenogså beskrive trafikforholdene, herundertrafikstøj, og eventuel miljøbelastning med støv ellerlugt.MÅLSÆTNINGERInden for erhvervs- og havneområderne vil der, afhængigtaf hvor attraktiv beliggenheden er, være interessefor at opføre både boliger, institutioner, detailhandelog kontorer.I forbindelse med igangsætningen af planlægningenfor området vil det være hensigtsmæssigt, at byrådetopstiller en række målsætninger for områdets fremtidigeanvendelse. For dette område er det valgt at fokuserepå de fremtidige støjforhold i området. I forbindelsemed opstillingen af mål for områdets fremtidigeanvendelse skal man være opmærksom på, at støjbelastningenafhænger af, om der er tale om et rent boligområde,eller om det er et område med både boligerog erhverv, jf. de vejledende støjgrænser i Miljøstyrelsensvejledning nr. 5/1984.PLANLØSNINGERFunktionsintegreret planlægningOmdannelse af ældre erhvervs- og havneområder afdenne karakter vil ofte kunne tilføre byen nogle nye,centralt beliggende og mere helstøbte byområder.I et funktionsblandet bykvarter vil der være liv heledagen. Virksomhederne vil sikre aktivitet om dagen,og boligerne vil sikre aktivitet udenfor normal arbejdstid.Herigennem undgår man 60-ernes sovebyer, somofte ligger mere eller mindre øde om dagen og alene erbefolket i aften- og nattetimer. Undersøgelser har herudovervist, at et funktionsintegreret byområde vilkunne virke kriminalpræventivt, da der vil være færreøde områder i byen.De funktionsintegrerede byområder er samtidig merearealøkonomiske end de funktionsrene byområder.Arealer som man i funktionsrene områder bruger tilf.eks. bufferzone mod støj fra vejtrafik, vil i defunktionsintegrerede områder kunne anvendes til mindrestøjfølsomme funktioner som f.eks. kontorformål,forretninger el. lign. Hertil kommer at et funktionsintegreretbyområde som hovedregel vil kunne udbyggeshurtigere end et funktionsrent område, hvor manofte skal vente i årevis, før efterspørgslen har betydetat området, er fuldt udbygget. Den funktionsintegreredeplanlægning betyder derfor, at det ikke ernødvendigt at „tage hul“ på så mange arealer i byen.Endvidere vil man til en vis grad kunne opnå en dobbeltudnyttelse af p-anlæg. Når beboerne er væk omdagen, kan p-pladserne anvendes af de ansatte på virksomhederne.Omvendt vil p-arealerne om aftenen, nårde ansatte er kørt, kunne anvendes af beboerne. Da p-arealer ofte lægger beslag på store arealressourcer, vildobbeltudnyttelsen kunne spare areal. Parkeringsanlægvil kunne etableres via indbetalinger til en parkeringsfond.Derimod har undersøgelser vist at de funktionsintegreredebyområder stort set kun har en marginalbetydning for pendlingen. Det er som hovedregel kunen ubetydelig del af beboerne i et område, der også arbejderinden for området. Byens samlede pendling vilderfor stort set ikke blive reduceret af, at boliger integreresmed andre funktioner. Til gengæld vil en højereudnyttelse af centralt beliggende arealer i byen gene-Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 6115relt give anledning til mindre trafik i forhold til inddragelseaf arealer perifert i byen. Det skyldes bl.a.at det er langt lettere at betjene disse områder medkollektiv trafik samt sikre god cykel- og gangadgang.Ændring af kommuneplanens rammebestemmelserFørste trin i planlægningen for byomdannelsesområdervil typisk være, at kommunen i forbindelse med kommuneplanstrategienlægger op til, at et ældre erhvervsellerhavneområde påtænkes omdannet til f.eks. etblandet byområde med både boliger og erhverv.Efterfølgende udpeges omdannelsesområdet i kommuneplanen,og der fastsættes rammer for anvendelsesbestemmelsersvarende til den ønskede fremtidigeanvendelse. Der vil ofte være tale om større omdannelsesområder,hvor dele af området fortsat forudsættesanvendt til erhverv. Andre dele forudsættes anvendttil integreret byområde med såvel ikke miljøbelastendeerhverv, som boliger, institutioner og rekreative funktioner.Det vil i disse tilfælde være nødvendigt at tagestilling til ændrede anvendelsesbestemmelser for detsamlede omdannelsesområde; så mulighederne for atetablere eller udvide miljøbelastende virksomhederændres, herunder også i den del, som fortsat skal fungeresom erhvervsområde.Hvis der i forvejen foreligger en lokalplan/byplanvedtægtmed andre anvendelsesbestemmelser end de, derfastlægges i kommuneplanen, og som f.eks. tillader lokaliseringaf miljøbelastende erhverv, kan kommunenikke modsætte sig etablering af en virksomhed medhjemmel i planlovens §12, stk. 3. Det kan derfor blivenødvendigt at nedlægge forbud med hjemmel i planlovens§14 og tilvejebringe en ny lokalplan, som ophæverden gældende lokalplan/byplanvedtægt.Rækkefølgebestemmelser i kommuneplanenDet er muligt i kommuneplanen at fastsætte en rækkefølgefor udbygningen af byomdannelsesområder. Detkan medvirke til, at udbygningen af nye områder ogombygningen af ældre byområder og prioriteringenmellem nye og ældre områder finder sted i en takt, dersikrer en hensigtsmæssig byplanlægning og tager hensyntil kommunens og investorernes økonomiske mulighederog til virksomhedernes muligheder for støjdæmpning.Hvis der er tale om et større byomdannelsesområde,bør det overvejes med udgangspunkt i registreringenaf støj m.v. fra de eksisterende virksomheder, atomdanne området i etaper og at fastlægge en rækkefølgei kommuneplanen for de enkelte etaper.Udpegning af et større omdannelsesområde suppleretmed en inddeling i etaper vil give virksomhedernei området tidlige signaler om, at kommunenønsker en udvikling i området, som får konsekvenserfor virksomhederne. Virksomhederne i de senereetaper vil herved få længere tid til at omstillesig til de ændrede forhold.Krav om grundejerforeningGennem lokalplanlægningen kan ejerne af ejendommei byomdannelsesområder pålægges medlemskab af engrundejerforening, og det er muligt at pålægge grundejerforeningenen pligt til at etablere, drive og vedligeholdefællesarealer og fællesanlæg som f.eks. stier,grønne områder og intern infrastruktur.Sikring af offentlighedens adgang til vandetDet er et krav med lovændringen, at en lokalplan for etbyomdannelsesområde med havnearealer skal indeholdebestemmelser, der sikrer offentlighedens adgangtil vandet. Bestemmelsen sikrer, at tidligere lukkedeområder åbnes for offentligheden, og vil på sigt medvirketil, at arealerne får et væsentligt rekreativt element.Overgangsordning for støjEfter at den ny anvendelse af byomdannelsesområderneer begyndt, kan der opstå klager over støj frade tilbageværende virksomheder eller andre miljøkonflikter.Det er her, den overgangsordning for støj,som er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning 3/2003,finder anvendelse.Miljømyndighederne har på dette tidspunkt mulighedfor at meddele påbud om støjdæmpning til de enkeltevirksomheder, som dels kan sikre at den støjdæmpning,der var forudsætningen for lokalplanlægningen,virkelig indtræffer, og som dels kan løse aktuelle støjproblemer.For virksomheder med miljøgodkendelsekan der, hvis retsbeskyttelsesperioden på 8 år er udløbet,meddeles nye skærpede støjvilkår eftermiljøbeskyttelseslovens § 41b stk. 1. For andre virksomhederkan myndighederne meddele påbud om støjdæmpningefter lovens § 42 stk. 1.


6.6I påbuddene fastsættes støjgrænser for hver enkeltvirksomhed ud fra vejledningens anvisninger samten konkret vurdering i den enkelte sag. Målsætningener, at støjbelastningen skal bringes ned på devejledende grænseværdier (i Miljøstyrelsens vejledning5/1984) så hurtigt som praktisk muligt, så dersikres acceptable miljøforhold. I tiden indtil udløbaf overgangsperioden (som er 8 år regnet fra tidspunktetfor lokalplanens offentliggørelse) kan derfastsættes støjvilkår for den enkelte virksomhed,som er lempede i forhold til de vejledende grænseværdier.Det afhænger af den konkrete vurdering,hvordan vilkårene stilles op for den enkelte virksomhed,herunder om der fastlægges en række afstøjgrænser, som træder i kraft successivt og bevirker,at virksomheden dæmper støjen trinvis. Typiskvil der i begyndelsen af perioden være tale om støjvilkår,som er lempet med 5 dB i forhold til de vejledendegrænser. Endemålet er imidlertid detsamme for alle de berørte virksomheder.KONKRETE EKSEMPLER6.1Udpegning af mulige byomdannelsesområder iVejleKommunerne skal i kommuneplanen afgrænse samtfastsætte rammebestemmelser for byomdannelsesområder,såfremt der inden for kommunen er sådanneområder. Afgrænsningen af området skal udformes, såanvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål,havneformål eller lignende aktiviteter i langt den overvejendedel af området, er ophørt eller under afvikling.Kortet viser et eksempel på, hvordan man i Vejle kanudpege byomdannelsesområder. Kortet er udarbejdetaf Miljøministeriet i forbindelse med forarbejdernetil loven.6.10 500m116Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 61176.2Realisering af byomdannelsesområderRækkefølgen for kommunernes planlægning og realisering af byomdannelsesområder ser således ud:1. Tidligst muligt, inden der er taget endelig beslutning i kommunalbestyrelsen om, at et område ønskes omdannet,indledes kortlægning af problemer med bl.a. støj i området, herunder dialog med virksomhederne(og evt. amtet) om planerne og mulighederne for støjdæmpning.2. Byomdannelsesområder udpeges i kommuneplanen. Den fremtidige anvendelse og bebyggelsestæthedfastlægges i kommuneplanens rammedel, og det angives, hvilket/hvilke områder, der forudsættes omdannetførst. Det bør overvejes, om den ændrede anvendelse i omdannelsesområdet skal have konsekvenserfor anvendelsen af de omkringliggende områder, og i så fald ændres kommuneplanrammerne også her.Kommunalbestyrelsen kan herefter modsætte sig ny miljøbelastende bebyggelse eller ændret anvendelse,som er i strid med kommuneplanen, hvis der ikke er en lokalplan eller byplanvedtægt for området.3. Hvis der i byomdannelsesområdet findes ældre lokalplaner/byplanvedtægter, som muliggør miljøbelastendevirksomheder, er det nødvendigt at tilvejebringe en lokalplan, som ophæver den gældendeplan, for at kunne modsætte sig en sådan ny, miljøbelastende anvendelse.4. Herefter udarbejdes oplæg til detaljeret lokalplan for byomdannelsesområdet eller en del heraf. I takt medat det bliver klart, hvordan området ønskes udformet, kan der udarbejdes detaljeret redegørelse for, hvordanstøjen fra de enkelte virksomheder vil blive dæmpet eller fjernet. Bebyggelsens egen skærmvirkningkan indgå i redegørelsen.5. Forslag til lokalplan med redegørelse udsendes til høring og vedtages. Lokalplanen vil herefter blive lagttil grund, når der meddeles ny miljøgodkendelse eller tillæg til miljøgodkendelse til virksomheder.6. Bygge- og anlægsfase, hvor planen realiseres.7. Ibrugtagning af boliger eller anden støjfølsom anvendelse. Kommunen/amtet kan nu meddele påbud tilvirksomhederne, herunder revision af vilkårene i en miljøgodkendelse (efter at retsbeskyttelsesperioden erudløbet).6.3Byomdannelsen i Odense HavnFor få år siden blev der igangsat en lokalplanlægning,der skulle sikre en udvikling til service og lette erhvervi Odense havn. Under lokalplanprocessen, der resulteredei en servicelokalplan for Odense Indre havn i juni2002, besluttede Odense Byråd, at der også skulle givesmulighed for etablering af boliger på OdenseHavn. Odense Kommune igangsatte derfor i efteråret2002 en samlet omdannelsesplanlægning af hele denindre havn. Det reulterede i en lokalplan og et kommuneplantillægfor en mindre del af Odense IndreHavn bl.a. til boligformål. Planerne blev endeligt vedtageti efteråret 2003. I forarbejdet til denne planlægninger foretaget en lang række registreringer af eksisterendeforhold - anvendelser, bygninger, kvalitet,miljøforhold, virksomheder og forhold vedrørendelejekontrakter. Bl.a. er virksomhedernes støjforholdkortlagt og søgt beskrevet så detaljeret som muligt.Det er tanken, at materialet vedligeholdes løbende, sådet altid viser det aktuelle aktivitets- og støjbillede ihavnen og således bruges i en dynamisk proces.Odense Kommune forventer at kunne tillade opførelseaf boliger indenfor en kortere årrække. Virksomheder iområdet vil påvirke boligerne med et støjniveau, der ervæsentligt over de acceptable værdier i støjvejledningen,såfremt der ikke foretages særlige foranstaltninger.Den enkelte virksomheds støjkilder er derforkortlagt, og forslag til reduktion er beskrevet i lokalplanensredegørelse. Service- og kontorbebyggelsenforventes at kunne opføres umiddelbart, når byggemodningener gennemført. Dermed vil bebyggelsenkunne udgøre en støjskærm mod boligerne. For atsikre de planlagte boliger mod støj forhandles der medvirksomhederne om at få nedbragt støjgenerne i løbetaf en overgangsperiode, så de kan overholde støjgrænsernepå lang sigt. Byggemodning og byggeri er


6.6igangsat, og kontorerhverv og boliger forventesibrugtaget ultimo 2005.6.4Center og erhvervsområde i Esbjerg HavnEt projekt for et center og kongresområde på EsbjergHavn har udløst udarbejdelse af både forslag til regionplantillægog en VVM redegørelse, der bl.a. indeholderen omfattende støjkortlægning.Projektet indebærer, at området kan anvendes til regionaltcenter- og erhvervsområde med lokaliteter forhandel, liberale erhverv, hotel-, restaurations-, kontor-,og kongresfaciliteter samt udstillingsvirksomhed.6.3118Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 6119Planforslagene åbner ikke mulighed for etableringaf boliger. Planforslagene åbner mulighed for opførelseaf mere end 50.000 m 2 , bl.a. et 125 m højthotelbyggeri placeret ud mod havnen. Området er ikommuneplanen ikke udlagt til byomdannelsesområde,da kommunen ønsker, at havnearealerne fortsatkan anvendes til havneformål med defoureningsgener, det kan medføre.I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til regionplantillægfor Esbjerg Havn fik amtet bygherren til atudarbejde en kortlægning af, hvilke konsekvenser, deomkringliggende virksomheders støj og luftforureninghavde for anvendelsen af området. Alle virksomheder,der lå inden for en radius af 500 m fra projektområdet,blev omfattet af kortlægningen. Virksomhederne havdealle tilladelser til at støje til enten 60dB(A) eller 70dB(A) i skel. Amtet konkluderede på baggrund af kortlægningen,at de omkringliggende virksomheder vilkunne udnytte de gældende støjgrænser i skel, uden atdette medfører konflikter i forhold til den fremtidigeadministration af støjforholdene efter miljøbeskyttelseslovensregler. Da dele af projektet ønskedes anvendttil hotelformål, blev der dog indsat en retningslinie,der indebærer, at lokalplanen skal indeholde bestemmelserom, at bygningskonstruktionen skal udføres,så det indendørs støjniveau i bygninger, der påtænkesanvendt til overnatning, ikke overstiger 30 db(A).Parallelt med kortlægningen udarbejdede amtet enVVM redegørelse over projektets indvirkning på omgivelserne.VVM redegørelsen viste, at projektet i relationtil støj havde relativt få konsekvenser. Samtidigudarbejdede kommunen forslag til kommuneplantillægog forslag til lokalplan. I lokalplanforslaget blev derindsat en bestemmelse om maksimalt støjniveau i rum,der påtænkes anvendt til overnatning.6.4


6.7Vurdering af miljøfølsomhed for andet end boliger120I et blandet byområde tages der initiativ til at beskytteandre funktioner end boliger mod støj eller andre gener.I et blandet byområde er det ofte boligerne, man søgerat beskytte mod gener fra virksomheder. Men der erandre funktioner end boliger, der er miljøfølsomme.Det kan f.eks. dreje sig om serviceerhverv, institutionereller rekreative områder. I forbindelse med planlægningenfor sådanne områder skal det derfor tilstræbes,at støj, lugt eller andre gener undgås. Ligeledesskal det ved planlægning af industriområder sikres, atogså andre anvendelser end boliger beskyttes tilstrækkeligtmod miljøbelastninger.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENDe blandede byområder indeholder andet end boligerog produktionsvirksomheder. De har en mangfoldighed,som skaber byens liv og charme, men som ogsåstiller krav til forvaltningen af områderne.De forskellige funktioner i disse byområder er ikkelige miljøfølsomme. Følsomheden er i høj grad afhængigaf, om anvendelsen indebærer, at mennesker bor ogovernatter indenfor området. Denne type af problemstillingerer ikke bare relevante i én type af byområder.Problemstillingen er stort set relevant i alle typer afbyområder.Institutioner, f.eks. skoler, børnehaver, fritidshjemmm., er ikke ligeså miljøfølsomme som boligområder.Der er ikke tale om natophold i den slags institutioner,og ofte er de i sig selv støjende. Man skal dog væreopmærksom på, at børn kan være særligt modtageligeover for miljøpåvirkninger, og det er påvist at støjhæmmer indlæringen. Andre institutioner (hvor der ertale om natophold for mennesker ) er derimod lige såmiljøfølsomme som boligområder. Det drejer sig f.eks.om plejehjem og hospitaler. Forholdene er omtalt i sidsteafsnit i Miljøstyrelsens vejledning 3/2003 ”Eksternstøj i byomdannelsesområder”.Erhvervsvirksomhederne er gennem virksomhedsbeskrivelserneopdelt i 7 klasser. De 7 klasser er udtrykfor hvor store gener virksomhederne påfører naboområderne.Men visse virksomhedstyper indenfor primærtklasse 1 kan i sig selv være miljøfølsomme. Afhensyn til arbejdsmiljøet på et kontor, kan det f.eks.være uhensigtsmæssigt at placere virksomheden så tætpå en hovedtrafikåre eller en støjende virksomhed, atman ikke kan have åbenstående vinduer om sommeren.Ofte kan problemet dog løses ved støjdæmpenderuder og godt ventilerede kontorer.Oftere og oftere hører man - fra såvel ansatte somvirksomheder, at man ønsker et støjsvagt arbejdsmiljø.For den ansatte drejer det sig om, at det er det sted,hvor de tilbringer hovedparten af deres tid i vågen tilstand.Og for virksomhederne drejer det sig selvfølgeligom at opfylde dette hensyn og dermed kunne tiltrækkekvalificeret arbejdskraft. Samtidig er der ogsåudadtil mere prestige i at placere sin virksomhed i rolige- og smukke - omgivelser. Mange virksomhedervil placeres i områder, der har samme støjkrav, somder fastlægges i boligområder. Disse virksomheder erlige så lidt interesseret i at have støjende naboer sombeboerne i boligområderne.Byens offentlige rum, f.eks. pladser og parker er ofteoaser, hvor borgerne forventer en vis ro, men samtidigaccepterer tilstedeværelsen af et pulserende byliv. Følsomhedenaf de offentlige rum er meget afhængig afden konkrete placering, anvendelse og udformning.Parkbånd ligger f.eks. ofte langs jernbaner eller størreveje, som en afstandszone, og kan samtidig være et ledi en stiforbindelse, hvor der normalt godt kan accepteresstøj. Derimod forventes, at man på kirkegårde kanfinde ro og plads til eftertanke. Parker, der er beregnettil længere ophold, f.eks. solbadning, læsning og picnic,bør være placeret mere fredelige steder med begrænsetstøj- og luftforurening.Idrætsanlæg, sportshaller, kultur- og foreningshusesamt andre større anlæg til aktiv fritidsudfoldelse ersjældent særligt miljøfølsomme. I den slags områderkommer borgerne som hovedregel for at deltage aktivti sportsudøvelse, andre fritidsaktiviteter eller som tilskuertil større begivenheder. Undertiden kan dissefunktioner i sig selv være støjende og pålægge naboområdergener primært i form af støj og trafik.Endelig skal nævnes en anden form for miljøfølsomhed- nemlig forureningen af byernes vandsystemer,søer, åer og havnebassiner. Emnet behandles ikke nærmerei håndbogen, men der er ingen tvivl om, at opmærksomhedenpå at sikre byen et blåt image er stegetvoldsomt de senere år. En effektiv og målrettet rensningaf spildevandet har da også betydet, at byernesHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 6121vandarealer i dag har en sådan beskaffenhed, at de udover ikke at lugte - og se pæne ud - er så rene, så bådedyreliv og badende trives. Samtidig undersøger stadigflere byer, om det gennem byomdannelse er muligt atreetablere å-forløb gennem byerne.SAMSPILSPROBLEMERDe miljøproblemer der er tale om er fortrinsvis støjgener.I princippet kan der både være tale om støjgenerfra institutioner, erhvervsvirksomheder og fra trafik.Også andre miljøgener kan dog vær relevante, f.eks.lugtgener fra virksomheder og restaurationer.For denne planlægningssituation er det valgt at fokuserepå:• Støj ift. miljøfølsom anvendelse• Klassificering af funktioner efter forureningsfølsomhed.REGISTRERING AF MILJØFORHOLDFor at kunne afgøre placering af miljøfølsomme funktionermå for hvert område kortlægges de støjmæssigeproblemer. Den væsentligste kilde til støjgener i bymæssigbebyggelse er støj fra vejtrafik og jernbaner.Ved registrering af støj fra vejtrafik og jernbaner anvendesen gennemsnitsværdi af støjens variation i etdøgn, det døgnækvivalente støjniveau.Som hovedregel registreres og vurderes støjbelastningenfra vejtrafik og jernbaner ved beregninger. Målingerer tidskrævende, idet visse målebetingelser bl.a.vedr. trafik- og vejrforhold skal være overholdt for atgive et retvisende resultat. Støjberegning anvendes typiskved støjkortlægning samt planlægningsopgaver ogved vurdering af nødvendig støjbeskyttelse.MÅLSÆTNINGEREt overordnet miljømæssigt mål for disse områder erdels at undgå gener i områder til miljøfølsom anvendelsefra genegivende funktioner, og på den anden sideat udnytte byernes tilgængelige arealressource bedstmuligt. Et mere konkret mål kan være at etablere støjdæmpninglangs den vej, der gør et attraktivt arealmindre egnet til park.StøjI de situationer, hvor vejnet og arealanvendelse er fastlagt,og hvor det ikke kan undgås at udlægge arealer tilstøjfølsom anvendelse langs støjbelastede vejstrækninger,skal muligheder for støjbeskyttelse indgå somet vigtigt led i det videre planlægningsarbejde.Hvor støjniveauet ved ny bebyggelse i et eksisterendebyområde ikke kan bringes ned på niveauer undergrænseværdien for den planlagte anvendelse, vil selvebebyggelsen kunne fungere som støjskærm. Hervedkan det ved hensigtsmæssig placering af de primæreudendørs opholdsarealer sikres, at støjniveauet herikke overstiger grænseværdien. Der bør desuden stillessærlige krav til facadens lydisolation, således at deropnås et acceptabelt indendørs støjniveau i forhold tilden planlagte anvendelse (jf. bygningsreglementet ogMiljøstyrelsens vejledende grænseværdier for indendørstrafikstøj).PLANLØSNINGERKlassificering efter miljøfølsom anvendelseByens funktioner kan opdeles som enten genegivendeeller miljøfølsomme. Med genegivende menes i dennesammenhæng, at de kan påføre naboområder gener iform af støj, lugt og anden ikke sundhedsskadelig forurening.Med miljøfølsom menes, at de i større ellermindre grad er følsomme overfor gener i form af støj,lugt og anden ikke sundhedsskadelig forurening. Vissefunktioner, f.eks. skoler og børneinstitutioner, kanvære både genegivende og miljøfølsomme.De genegivende funktioner er klassificeret gennemvirksomhedsbeskrivelserne, som er beskrevet i afsnit7. I branchebeskrivelserne kan man finde en konkretvirksomhedstype og deraf aflæse, hvilken klasse densædvanligvis tilhører. Ud fra klassetilhørsforholdet kanman tillige få et vejledende retningsgivende afstandskravtil funktioner med miljøfølsom anvendelse somf.eks. boliger.Der er ikke udarbejdet et tilsvarende klassifikationssystem,der inddeler byens funktioner efter miljøfølsomhed.På næste side er dog vist en tabel, der kangive et fingerpeg om, hvilke funktioner der er mere ellermindre miljøfølsomme. Den viste tabel er alene engrov rettesnor for funktionernes miljøfølsomhed i forbindelsemed planlægningsovervejelser, og må ikkebruges i forbindelse med miljøgodkendelser.De fleste byfunktioner medfører, at der afsættes etkonsekvensområde, indenfor hvilket der er en række


6.7begrænsninger. Indenfor konsekvensområdet måman enten fravælge lokalisering af genegivendefunktioner eller af miljøfølsomme funktioner. F.eks.kan man ikke lokalisere boliger ved siden af en støjendeindfaldsvej eller lugtende produktionsvirksomhederved siden af et plejehjem.Disse konsekvensområder, der ofte bliver benævntbufferzoner, bør ikke ligge ubenyttet hen. For at sparepå byarealet bør de anvendes til funktioner, der ikke ermiljøfølsomme eller kun lidt miljøfølsomme. Det erop til en konkret planlægningsovervejelse at afgøre,hvilke funktioner der i det enkelte tilfælde kan placeresindenfor konsekvensområderne.Ikke miljøfølsom Lidt miljøfølsom Meget miljøfølsomGenegivende Produktionsvirksom- Skoler HospitalerhederKulturhuseIdrætsanlægBørneinstitutionerStore butikkerIkke genegivende Større parker (kan dog Kontorer (dog trafikstøj) Boligergive støj ved særlige Mindre grønne områder Plejehjemarrangementer), Kolonihaver Støjfølsomme rekreativeSmå butikker, områderGrønne kiler122Eksempel på en måde at angive forskellige byfunktioners miljøfølsomhed og genegivende virkning på.Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 6123KONKRETE EKSEMPLER7.1Zoning af et erhvervsområde, der er nabo til etkolonihaveområde i Hillerød kommuneHillerød Kommune ønskede at udlægge et område tilerhvervsformål. Området lå i landzone og blev anvendttil jordbrugsformål inden kommunen udarbejdedelokalplanen. Med lokalplanen blev områdets anvendelsefastlagt til erhvervsformål. Som nabo til arealetlå et kolonihaveområde, der oprindeligt grænsedeop til det åbne land.Kolonihaveområder er ikke underlagt de sammestøjkrav som boligområder, da de bl.a. fortrinsvisbenyttes i weekender. Alligevel besluttede byrådet,at erhvervsarealet skulle zones, så støjbelastningenaf kolonihaveområdet kunne begrænses. I den østligedel af erhvervsarealet er anvendelsen såledesbegrænset til virksomheder inden for klasse 1-3. Iden øvrige del af området kan der placeres virksomhederinden for klasse 1,3,4 eller 5.7.10 500m


6.8Lokalplanlægning af nyudlagt boligområde med erhverv124I forbindelse med planlægning af et nyt boligområdeønsker man at integrere visse former for erhverv i bebyggelsen.Ved planlægning af nye boligområder kan der være ønskeom at integrere ikke-miljøbelastende erhvervsvirksomhederi boligområdet. Baggrunden for dette ønskeer, at virksomhederne kan være medvirkende til atskabe liv i områderne i dagtimerne, så det undgås, atde nye boligområder bliver sovebyer. Virksomhedernekan tillige integreres i området på en sådan måde, at debliver bufferzoner til naboområder med miljøbelastendeerhverv eller større trafik anlæg.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENFør man udlægger et landzoneareal til byudviklingsformål,er der både på regionalt og kommunalt niveauforetaget en lang række overvejelser. Gennem de statsligeinteresser i regionplanrevisionen har staten formulereten række krav og opfordringer til amternes planlægning.Inddragelse af et nyt byareal uden for regionplanensrammer kræver, at der udarbejdes et nytregionplantillæg.De nye byarealer vil som udgangspunkt næsten altidvære en udvidelse af den eksisterende by. Selvom derer tale om et nyt byareal, vil der derfor altid værenaboarealer, som planlægningen må forholde sig til.Udlæg af et nyt areal til f.eks. boligformål har derforstor betydning for eventuelle eksisterende virksomhederpå naboarealerne. Det er af stor betydning at vurdereeventuelle konflikter mellem konsekvensområdetomkring virksomheder og den planlagte anvendelse.Efter planlovens bestemmelser kan der ikke ske planlægningfor støjfølsom anvendelse af et støjbelastetområde uden, at der fastsættes bestemmelser forstøjafskærmende foranstaltninger, som sikrer, at devejledende støjgrænser for området overholdes.De eksisterende veje i og omkring de nye byområderer ofte meget strukturerende for områdets udformning.Vejsystemet er naturligvis bestemmende for områdetsvejbetjening. Men vejene er også med til at afgøre,hvor boligerne kan placeres. I mange nye boligområderligger der store bufferzoner mellem boligbebyggelseog vejen. Bufferzonen skal give den støjreduktion,som er betingelsen for at udlægge et boligområde.Andre steder har man valgt at anlægge støjvoldetil at dæmpe vejstøjen.Mange steder ser man dog også, at man har udlagtarealer til ikke miljøfølsom anvendelse i disse bufferzoner.Anvendelse i bufferzonen kan f.eks. være rekreativtformål, erhvervsformål eller visse institutioner.Udnyttelsen af arealerne i bufferzonen til et andetbymæssigt formål vil medvirke til at spare på deknappe arealresourcer og kan derfor anbefales.I nogle nye byområder har man ønsket at integrere enkelteerhvervsvirksomheder med det formål at skabeen mere levende by. Betingelsen for, at disse erhvervsvirksomhederkan ligge i et boligområde, er dog, at deikke påfører boligområdet nogen form for gener i formaf støj eller anden forurening, samt at virksomhederneplaceres, så boligerne ikke er generet af biltrafikken tilog fra virksomheden.SAMSPILSPROBLEMERDe miljøproblemer, der kan opstå, når man udlæggernye boligområder, er først og fremmest støjproblemer.Ofte handler det om støj fra vejtrafikken på det eksisterendevejnet. Men der kan også være tale om støjfra virksomheder, der er naboer til det nye boligområde,ligesom man skal tage højde for andre miljøgenerfra nabovirksomheder, f.eks. støv- eller luftforurening.Et andet – og mere upåagtet - miljøproblem, der kanopstå i forbindelse med udlæg af nye boligområder, eret stort forbrug af arealressourcer. Det er lige så vigtigtat spare på arealressourcerne, som på en lang rækkeandre ressourcer vi omgiver os med i hverdagen. Detskal bl.a. ses på baggrund af de mange interesser, derer bundet til arealressourcerne, men også på baggrundaf af ønsket om, at byerne ikke spreder sig mere endnødvendigt.For denne planlægningssituation er det valgt at behandle:• Støjgener fra vejtrafik• Støjgener fra virksomheder• Integrerbare virksomheder• Udnyttelse af bufferzoner til ikke-miljøfølsom anvendelseDet er forudsættes, at planlægningen af området i øvrigter sket ud fra samlede kommunale overvejelser omrummelighed, udbygningsbehov og tilgængelighed, jf.beskrivelse i afsnit 6.1.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 6125REGISTRERING AF MILJØFORHOLDStøj fra vejtrafikI planlægningsopgaver vurderes støjbelastningen fravejtrafik ved beregninger af støjniveauet. Målinger ertidskrævende, idet visse målebetingelser, bl.a. trafikogvejrforhold, skal være overholdt for at give et retvisenderesultat. Beregning af støjbelastningen udføresefter den fællesnordiske beregningsmodel, som kræverkendskab til trafikkens mængde, sammensætning oghastighed samt omgivelsernes terrænforhold, bygningshøjdermv.Registreringen skal omfatte veje både i det eksisterendeog det nyudlagte byområde. Resultatet skal benyttestil at forebygge støjgener fra den nye trafik ogtil at undgå støjgener i det nye område som følge aftrafik på eksisterende veje.Erfaringen viser, at integration af boliger med andrefunktioner som erhverv, institutioner eller butikker haren risiko for at give oplevede gener fra vejtrafikstøj,som ikke registreres med beregninger af støjniveauet.Derfor bør registreringen af vejtrafikstøj endvidere udpegedisse funktioner, således at planløsningerne kanforebygge generne (se også afsnit 6,9).Som led i bestræbelserne for at begrænse støjgenernebør især omfanget af tung transport til virksomhederpå naboarealerne kortlægges.Støj fra virksomhederVurdering af støjbelastningen fra virksomheder foretagesmest hensigtsmæssigt ved beregning af støjen baseretpå kendskab til støjemissionen fra virksomhedensstøjkilder (kombination af kildestyrkemålinger og beregning,som det er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledningnr. 5/1993). Herved bestemmes støjbidraget fraden enkelte virksomheds støjkilder og dermed skabeset overblik over, hvilke kilder/virksomheder som bidragervæsentligt til støjbelastningen. Det er i den forbindelsevigtigt at være opmærksom på virksomhedensdøgnrytme. Ofte opstår der problemer, hvis der er kørseleller udendørs arbejde om natten eller i de tidligemorgentimer.Udover støj fra eksisterende forurenende virksomhederpå naboarealerne bør virksomhederne kortlægges i forholdtil emissioner til luft-, jord- og vandmiljø. Forgodkendelsespligtige virksomheder vil miljøbelastningenvære reguleret i miljøgodkendelsen, hvis beskrivelseog vilkår kan lægges til grund for registreringen.En række virksomheder er underlagt pligt til atudarbejde grønt regnskab, som også typisk indeholderoplysninger om virksomhedens forureninger.MÅLSÆTNINGERDe overordnede miljømæssige mål kan være at undgågener for boligområdet i form af støj og lugt/luftforureningfra erhvervsdelen. Det skal samtidig sikres, atbolig-/erhvervsområdet er udlagt på en sådan måde, aten god vejbetjening eller adgang til kollektive transportmulighederog cykelruter kan realiseres, og der eradgang til grønne arealer. Endelig skal det sikres, atvirksomheder kan drives og udvikle sig på den pågældendelokalitet.Med kendskab til støjbidraget fra de enkelte virksomhederi naboområderne og fra vejene, der grænser optil området, er det muligt at planlægge for nye områdertil miljøfølsom anvendelse ud fra vurdering af krav tilafstande og krav til evt. støjbeskyttelse i form af støjskærme/-volde.PLANLØSNINGERIntegration af erhverv i boligområderGennem de seneste år er der i stigende grad opstået interessefor at samlokalisere boliger og erhverv. I de ældreblandede byområder, f.eks. havnearealerne, er detlykkedes mange steder, mens det har været sværere atrealisere i de nye byområder. Samlokalisering af boligerog erhverv kræver da også præcise bestemmelserfor områdets anvendelse for at undgå virksomheder,der kan påføre boligerne miljøgener. Samtidig ermange virksomheder skeptiske, fordi de mener, det erusikkert, om der bliver stillet yderligere miljøkrav, ellerde mener, at deres udviklingsmuligheder ikke er tilstrækkelige.Som udgangspunkt bør man kun lokalisere virksomhederindenfor klasse 1 og 2 sammen med boliger.Det drejer sig typisk om kontorer, liberale erhverv, forretninger,småværksteder, bogbinderier, elektronikværkstederog laboratorier. I nye byområder, hvor virksomhederneflytter ind i nybyggeri, er det først ogfremmest kontorer og liberale erhverv, der traditioneltviser interesse for placeringen.


6.8Virksomheder, der tilhører højere klasser, f.eks.klasse 3 og 4, bør kun lokaliseres i egentligeerhvervsområder.Generelt skal støjforurening og luftforurening begrænsesmest muligt. De vejledende støjgrænser for virksomhederi områder for blandet bolig og erhverv er 55dB(A) om dagen, 45 dB(A) om aftenen og 40 dB(A)om natten.Med de virksomhedstyper, man kan forvente i nye byområder,vil det dog næppe være de traditionelleforureningskilder, der giver anledning til de størsteproblemer. Trafikken til og fra virksomheden, og hertænkes først og fremmest på pendlingen, vil som hovedregeludgøre det største miljøproblem i disse områder.I et område, der er godt kollektiv trafikbetjent eller liggergodt i forhold til brug af cykel, vil der være væsentligbedre muligheder for at samlokalisere boligerog erhverv, da biltrafikken vil udgøre et relativt mindreproblem.Bufferzoner mellem vej og boligerI Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984, Trafik i boligområder,fremgår det, at områder udlagt til boligformålskal sikres et støjniveau på 55dB(A) eller derunder vedboligens primære opholdsarealer. Dette krav kan sjældentopfyldes langs overordnede veje. Derfor bliver detofte aktuelt i nye områder at rykke bebyggelsen tilbage,at udnytte bygninger som støjskærme, eller atetablere egentlig støjafskærmning mellem vejen og denye boliger. Arkitektonisk er disse muligheder imidlertidikke altid særligt hensigtsmæssige. Støjvoldene virkerofte fremmede i bybilledet og blokerer for sigteliniernei de nye byområder. Hvis man forsøger at givedem en landskabsmæssig bearbejdning, vil de måskebedre kunne tilpasses arkitektonisk, men vil til gengældofte optage meget store arealer. Tilbagerykningaf bebyggelsen giver heller ikke altid arkitektonisk acceptableløsninger.KONKRETE EKSEMPLER8.1Indplacering af større kontorvirksomheder i nyplanlagteboligområderGennem de sidste 20-25 år har der været gjort mangeforsøg med at samlokaliserer boliger og erhverv. Formålethar som hovedregel været at undgå de store ensidigeboligområder, der ofte benævnes sovebyer, dabyen væsenligst er befolket om natten.I det følgende er vist to forskellige eksempler på, hvordanman har forsøgt at integrere erhverv i nye boligområder.Høje Tåstrup Center, Høje Tåstrup KommuneHøje Tåstrup centret er planlagt som et aflastningscentertil København i 1960´erne. I 1978 blev udformningenaf området fastlagt efter en konkurrence. Dethar været et bærende træk i planen at integrere boliger,erhverv, butikker og institutioner i en samlet bystruktur,med forbillede i den klassiske by. I den centraledel af Høje Tåstrup er der butikker, institutioner ogkontorer i de underste etager og boliger i de øversteetager. Der er således tale om en vertikal integrationmellem boliger og erhverv i området. Blandt de størrevirksomheder, der har placeret sig i området er DenDanske/BG Bank, Hotel Quality, Alka Forsikring ogCSC Tiscalli.8.1126Hvis man vælger ikke at anlægge en støjvold, bør manoverveje at anvende støjzonearealet til et andet byformål,der ikke er miljøfølsomt. Det kan f.eks. være tilrekreativt formål eller til erhvervs formål. En sådan„dobbeltanvendelse“ af arealet mellem boligerne ogvejen vil være med til at spare på arealressourcerne.Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 61278.2Ørestad Nord, Københavns KommuneØrestad er planlagt på baggrund af Ørestadsloven fra1992 med udgangspunkt i en konkurrence afholdt i1994. Det var fra starten tanken, at bydelen skullerumme både boliger, institutioner, butikker og virksomheder.Bydelen forventes således at komme til atrumme ca. 60.000 arbejdspladser og 20.000 boliger,når den er færdigudbygget. I Ørestad Nord udgør boligbyggerietkun ca. 15% af det samlede etageareal.Boligerne er dels placeret i 8 etages stokke med DRbyensom nabo og dels i et 8 etages rundt kollegiebyggeri.I Ørestad Nord er det uddannelsesinstitutioner ogkontorbyggerier, der udgør den største del af byggeriet,mens boligerne kiler sig ind i strukturen. Blandt destore virksomheder og institutioner, der har placeretsig i området er DR, IT-universitetet og KøbenhavnsUniversitet.8.2


6.9Planlægning af boligområde som nabo til trafikskabendeog støjende institutioner128I denne planlægningssituation ønsker man at begrænsegenerne fra støjende institutioner der er nabo tilmiljøfølsomme områder, som f.eks. boliger.I boligområder er placeringen af større institutioner,som f.eks. skoler, børneinstitutioner, idrætsanlæg ogungdomsklubber, ofte anledning til nabogener.Generne har generelt to forskellige årsager. For detførste betyder den stigende biltrafik, ikke mindst tilskoler og børneinstitutioner, at disse funktioner pådagligt tilbagevendende tidspunkter kan skabe en megetkraftig trafik med deraf følgende støj og oplevetutryghed. For det andet har disse institutioner ofte ethøjt dagligt støjniveau fra legende børn.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENOveralt i byen ligger der institutioner, som kan påførernaboområder med miljøfølsom anvendelse gener iform af støj mm.Der kan være tale om større kulturelle institutioner(idrætsanlæg, restauranter, musikhuse) som af hensyntil hverdagslivet i byen og adgangen til kollektiv trafiker placeret tæt på andre byfunktioner. Der kan ogsåvære tale om offentlige institutioner, der udgør en delaf den lokale service (skoler, børneinstitutioner), ogderfor hører naturligt til i byen tæt på miljøfølsommefunktioner.Selvom man skal begrænse gener fra disse funktionermest muligt, vil livet i bymæssige områder selvfølgeligindebære en vis form for støj alene på grund afkoncentrationen af mennesker. Det kan da også opfattessom en kvalitet at opleve de forskellige byfunktionersom en helhed og ikke „kunstigt“ adskilt medstøjvolde o.l. Men henvisning til bymiljøet må ikkeblive en undskyldning for, at man ikke gør noget for atundgå støjende funktioner.SAMSPILSOMRÅDERGenerne fra disse funktioner kan være mangeartede.Typisk er der tale om, at selve anvendelsen er støjende.Et idrætsanlæg kan medføre støj på tidspunkter, f.eks. iweekenden, hvor normale virksomheder holder lukket,og hvor beboerne i boligområderne er hjemme. Detkan betyde, at støjen fra f.eks. et fodboldpublikum elleren rockkoncert kan virke mere generende, end hvisden opstod som en del af den hektiske hverdag. Detsamme gør sig f.eks. gældende for restauranter ogspillesteder i en bymidte.Visse af disse institutioner og anlæg medfører så kraftigestøjgener, at de har behov for større afstand til boligerend klasse 7 virksomheder. Det drejer sig f.eks.om skydebaner og motorsportsbaner. Ofte vil sådanneanlæg være placeret i nedlagte grusgrave eller andresteder i landzone. Her kan man på den ene side opfyldeafstandskravene til områder med miljøfølsom anvendelseog på den anden side sikre, at de ikke liggerlængere fra byen end, at man kan cykle eller gå. Derhenvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1997 om støj fra motorsportsbaner (under revision) ogvejledning nr. 1/1995 om skydebaner.En anden gene, der kan opstå omkring disse institutioner,er trafikstøj. Det kan dels dreje sig om de dagligttilbagevendende problemer, som f.eks. trafikstøj omkringskolerne kl. 8 om morgenen. Det stadig stigendeantal børn, der bliver kørt til skole er paradoksalt nokmed til at forøge problemerne. Det kan også dreje sigom ugentlig tilbagevendende begivenheder, som f.eks.fodboldkampe på det lokale stadion eller om enkeltståendearrangementer som f.eks. byfester, koncerterm.m.Trafikken kan også være med til at skabe barriereeffektereller problemer med at komme frem. Det gælderi særlig grad ved større offentlige arrangementer. Nårdisse arrangementer afholdes forholdsvis sjældent, vilde oftest kun give anledning til begrænsede klager.Som eksempel på andre problemstillinger kan nævnes,at de lysmaster, der er sat op til belysning af idrætsanlæg,kan give anledning til naboklager, specielt i forbindelsemed mindre idrætsanlæg. Ofte er masterne satop senere end anlæggets opførelse, og de omkringboendehar derfor ikke været forberedte på det kraftigelys, som masterne afstedkommer. Det er ofte muligt atforsyne armaturerne med afblænding, så lyset koncentrerespå banen og naboerne generes mindre. Lysforureninger ikke omfattet af miljøbeskyttelsesloven, menkan reguleres gennem byggelovgivningen, ligesom deri lokalplanen kan fastsættes bestemmelser, der forhindrerlysgener.I denne planlægningssituation er det valgt at behandle:• Særligt støjende fritidsaktiviteter• Forebyggelse af støj fra institutioner i forhold tilboligerHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 6129REGISTRERING AF MILJØFORHOLDStøjDer findes ingen særlige vejledende grænseværdierfor støj fra restaurationer, spillesteder, børneinstitutionerog idrætsanlæg mv. Disse anlæg kan reguleres afkommunen ved påbud efter miljøbeskyttelsesloven, forkommunale virksomheder eller institutioner er det dogamtet, der er tilsynsmyndighed. Lovens indgrebsmulighederkan ikke anvendes overfor støjulemper fraskoler. Som grundlag for at vurdere støjen benyttes desædvanlige vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsensvejledning nr. 5/1984. Støjulemper fra legendebørn kan dog ikke beskrives entydigt, f.eks. i form afet støjniveau, der skal overholdes for at sikre naboernemod gener. Sædvanligvis sker reguleringen heraf i stedetpå grundlag af et skøn af, om der er tale om usædvanligeller unødvendig støj, og der kan så være taleom et påbud om indretning og placering af legepladsen,om opsætning af støjhegn eller tilsvarende.Særligt støjende fritidsaktiviteter som motorsportsbanerog skydebaner kræver godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovenskap. 5. Det er afgørende for vurderingaf anlæggets støjforurening at vide, hvor megetanlægget benyttes. Er der kun tale om et anlæg, der benytteset par timer på hverdage, eller er det specielt iweekenden og måske om aftenen, anlægget skal benyttes?Det er også relevant at vide f.eks. hvilke motortypereller skydevåben, der tænkes anvendt på anlægget.Støj fra vejtrafik i forbindelse med kørsel til og fra institutioner,idrætsanlæg mv. vurderes og reguleres somfor den øvrige vejtrafik ud fra Miljøstyrelsens vejledningnr. 3/1984, „Trafikstøj i boligområder“.MÅLSÆTNINGERDe støjmæssige mål for planlægningen må være at minimerefremtidige støjkonflikter ved hjælp af plantiltagsom beskrevet nedenfor. Herunder er lokaliseringen afforlystelser og institutioner vigtig i forhold til trafikbelastningen.PLANLØSNINGERForebyggelse af støjgener fra institutionerDen indbyrdes placering af de støjfølsomme boliger ogde støjskabende funktioner kan forebygge nogle gener.For eksempel kan boligers udendørs opholdsarealerplaceres, så de ikke vender mod den støjende institution.Man skal f.eks. undgå, at altanerne på et byggerivender mod indkørslen til et institutionsområde. Vedbyggeri af skoler eller fritidsinstitutioner kan det overvejesat udnytte bygningerne som skærm omkringlegeområdet, således at støjen herfra ikke genererer deomkringboende. På samme måde skal man ved placeringaf f.eks. tribuner til et idrætsanlæg sikre sig attribunerne ligger længst væk fra naboområder medmiljøfølsom anvendelse, eller at bygningsanlæggenebidrager til støjafskærmningen.På lokalplanniveau er der mulighed for at indbyggevisse former for støjafskærmning og støjdæmpning iplanen. F.eks. kan bygninger med en velovervejet placeringi forhold til støjende aktiviteter, herunder transport,fungere som støjafskærmning. Alternativt kan anvendelsenaf de ubebyggede arealer reguleres ud frastøjhensyn, og vejadgangen kan placeres i passende afstandfra følsomme naboer. Endelig kan etableringenaf en egentlig støjafskærmning gøres til en forudsætningfor ibrugtagning.Man bør dog være opmærksom på, at støjafskærmningalene sjældent udgør en tilstrækkelig afskærmningmod støj. Ofte vil zoning være langt at foretrække -også fordi f.eks. en støjmur kan være et trist element ibybilledet.Et særligt problem findes i bymidterne. For de flestebymidter har man en politik, der tager sigte på at fastholdeboliger i bymidten, for at bevare en alsidig og levendebymidte. Samtidig ønsker man en bymidte medet passende restaurations- og forlystelsesliv. I disse situationermå man fra kommunal side spille på flerestrenge. I nogle kommuner er der udarbejdet kommunaleforeskrifter for bl.a. restaurationer. Det gør detmuligt for restaurationer på forhånd at se, hvilkemiljøkrav der stilles i de enkelte områder, og hermedforbedres kommunikationen mellem kommunen og restaurationen.Samtidig forenkles kommunens tilsynsarbejde.Det kan også dreje sig om detailløsninger,hvor adgangsforholdene ændres, eller om informationog forhandling mellem restauratører og beboere.Støjende anlæg med særlige beliggenhedskravMeget støjende fritidsanlæg og institutioner, som f.eks.motorsportsbaner og skydebaner, kan normalt ikkeindpasses i eksisterende byområder. Anlæggene er såstøjende, så funktionerne bør placeres i specielle områ-


6.9der udlagt til særligt støjende virksomheder. I regionplanerneudlægges der arealer til den type af virksomheder,ligesom der sker en regional planlægning afsports- og fritidsanlæg.Det vil som udgangspunkt være hensigtsmæssigt at udlæggeet samlet område til meget støjende funktioner.Det betyder, at man udnytter støjkonsekvensområderne,til lokalisering af nye støjende funktioner. Ved atudnytte støjkonsekvensområderne dobbelt, vil mankunne økonomisere med arealressourcen.Et hensigtsmæssigt lokaliseringsvalg for et støjendeanlæg kan også være i tilknytning til et større vejanlæg,f.eks. en motorvej. Disse vejanlæg er i forvejenmeget støjende, og støjkonsekvensområderne vil dermedkunne udnyttes hensigtsmæssigt.Som udgangspunkt bør man i regionplanlægningen undersøgeflere forskellige placeringsmuligheder for sådanneanlæg. De afgørende overvejelser i forbindelsemed lokaliseringsvalget er f.eks. hvor langt er der tilnaboområder med miljøfølsom anvendelse? Er derlandskabsmæssige forhold, som f.eks. bakker, åse,grusgrave eller lignende, der kan være med til atdæmpe støjen og hvor landskabelige eller naturbeskyttelseshensynikke gør en lokalisering umulig?Hvad kan man forvente, at naboarealerne i fremtidenskal anvendes til? Og er der nogen støjende funktioner,som man kan samlokalisere de støjende anlæg med?KONKRETE EKSEMPLER9.1Restaurationsdrift i Aalborg KommuneNabokonflikter der opstår i forbindelse med restaurationsdriftkan ofte løses ved at udarbejde en kommunalforskrift. I Aalborg Kommune har man udarbejdeten kommunal forskrift, der har til formål at regulere demiljømæssige forhold i forbindelse med drift af restaurationer.Forskriften anviser, hvordan ventilationsanlægskal placeres ift. bebyggelsen, hvor meget og hvornårrestaurationen må støje, samt hvordan affald skalhåndteres.På næste side er vist bestemmelserne omkring ventilationog støj i kommunens forskrift.130Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 61319.1§ 3. VentilationsanlægStk 1.Den afkastede luft fra ventilationsanlæg må efter miljømyndighedensskøn ikke give anledning til lugtrgener.Stk. 2. Ventilationsafkast skal føres over tag, (tagryggen/det højestepunkt på taget - tårne o.l. undtaget - på ejendommens højestebygning), i en afstand af mindst 5 m fra oplukkelige vinduer oganden form for friskluftindtag.Ventilationsafkasthøjder (Kanalhøjde)§ 4. Restaurationens støj.Stk. 1. Restaurationens støjbelastning, målt udendørs må ikkeoverstige de i bilag 1 anførte værdier.Stk. 2. I tidsrummet mellem kl. 10.00 og kl. 22.00 må støjbelastningenfra restaurationer med tilladelse til udendørs serveringikke overstige 65 dB(A) – målt i skel. I resten af døgnet skalstk. 1 overholdes.Note: Ved skel for serveringsarealer påoffentlig vej og plads forstås serveringsarealetsafgrænsning mod brandvej og andreserveringsarealer.Stk. 3. Stk. 2 kan kun bringes i anvendelse i tidsrummet fra 1.maj til 1. oktober. Miljømyndigheden kan i særlige tilfælde efteransøgning forlænge perioden.Vindue/ventilationsåbningMin 5mAfkastkanalStk 4. Restaurationens støjbelastning ved bygningstransmitteretstøj, målt indendørs i nabolejemål eller i lejemål i sammenbyggedeejendomme, må ikke overstige følgende værdier:Erhverv .............................. hele døgnet .......................... 50 dB(A)Kontorer o. l. .................... hele døgnet .......................... 40 dB(A)Boliger ............................... kl. 07.00 til 22.00................ 30 dB(A)Boliger ............................... kl. 22.00 til 07.00................ 25 dB(A)Stk. 3.Ventilationsafkast skal forsynes med jethætte med enkastelængde, der indebærer, at afkastet sker over tagryggen påden højeste bygning inden for den karré ejendommen er beliggendei.Maksimalværdier om natten må i boliger ikke overstige 40 dB(A)KastehøjdeKastehøjdeKastehøjde


6.99.2Etablering af støjvold og bevaring af bebyggelse iÅrhusI Skejby nord for Århus udarbejdede kommunen i slutningenaf 80‘erne en lokalplan for et stort nyt byudviklingsområde,der skabte mulighed for opførelse af ca.1000 boliger. Planen var både meget ambitiøs i relationtil byøkologiske tiltag og som samlet bybygningsstrategi.Der var tale om en blanding af etage-, tæt-lavog parcelhusbebyggelse opført på bar mark. Indenforområdet var der enkelte eksisterende bygninger. Nogleaf disse bygninger ønskede man at bevare. Det drejedesig bl.a. om Skejbygård, som lå tæt op af områdetsgrænse mod vest, og som kommunen ønskede anvendttil kultur- og fritidsformål.I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen fastsattekommunen bestemmelser om, at der skulle anlæggesen støjvold på den del af arealet, der grænsede op tilRandersvej, dvs. den vestlige del af lokalplanområdet,hvor Skejbygård lå. Da gården ikke skulle anvendes til0 500m9.2132Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 6133boligformål, med de grænseværdier fra trafikstøj dergælder for boligområder, blev det i planen fastsat atSkejbygårds bygninger kunne udgøre en del af støjafskærmningen.Støjafskærmningen ind mod boligområdetkom således til dels at bestå at en støjvold ogdels af bygninger.9.3Odense offentlige slagtehusI Odense kommune har man udarbejdet en lokalplanfor et nedlagt slagtehus. Området er beliggende i Glasvejkvarteret,hvor der siden første halvdel af 90‘erne erforegået en omfattende byomdannelse. Slagtehuset erpå to af siderne omgivet af trafikerede veje, på dentredje side af en jernbane og endelig på den fjerde afstøjende virksomheder. Med lokalplanen har OdenseKommune ønsket at muliggøre etablering af lettere erhverv,service, boliger og butikker i området. Samtidigudpeger lokalplanen en del af bebyggelsen som bevaringsværdigpga. bebyggelsens stærke arkitektoniskeudtryk og detaljer.Mod jernbanen har man valgt at forbeholde bebyggelsentil serviceerhverv, der skal udgøre en støjbarrierremod jernbanen. Bag bebyggelsen kan placeres boliger.Herudover er der i lokalplanen bestemmelser om at dermellem friarealet mod syd-vest og banen skal etableresen 4m høj mur, der kan reducere støjniveauet til et acceptabeltniveau.Både mod vejene og mod banen har man valgt at fastsættebestemmelser om, at facaderne skal støjisoleres,så det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum oganden støjfølsom anvendelse ikke overstiger 30dB(A)og i arbejdsrum indrettet til længerevarende opholdmed stillesiddende arbejde 35dB(A).I forhold til virksomhederne mod syd, som bla. harhaft kølebiler der støjede, er det kommunens hensigtgennem påbud at sikre at støjniveauet ikke overstigerdet tilladte.Støjen fra de omkringliggende veje, baner og virksomhederhar betydet, at Kommunen har indføjet enrække bestemmelser i lokalplanen, der har til formål atreducere de gener, som omgivelserne påfører området.9.3


6.10Planlægning for virksomheder med særlige beliggenhedskrav134En række virksomheder og anlæg har særlige beliggenhedskrav,som indebærer, at man i regionplanlægningenskal udpege arealer, hvor disse virksomhederkan placeres. De særlige beliggenhedskrav kanvære begrundet i forventning om omfattende belastningaf omgivelserne som f.eks. støj, luftforurening(lugt, støv), risiko for grundvands- og recipientforureningeller risikobetonet produktion.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENDer er krav til, at der i regionplanen udlægges arealertil virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Desærlige krav, som virksomhederne har til beliggenhed,kan enten skyldes, at virksomheden har et højt forureningsniveau,eller at virksomheden er afhængig afnærhed til overordnede transportmuligheder eller tilrecipienter. Udpegning af de områder, som disse virksomhederbør lokaliseres i, er helt afhængig af de krav,virksomhederne stiller.Nogle virksomheder har et højt forureningsniveau ogbør derfor placeres i stor afstand fra naturbeskyttelsesområdereller områder med miljøfølsom anvendelse.Det kan enten være forurening i form af støj, luftforurening,støv eller røggener, som f.eks. medicinal- ogpesticidproduktion eller kraftværker. Andre virksomhederkan indebære risiko for grundvands- ellerrecipientforurening.Nogle virksomheder har brug for en lokalisering i nærhedenvandrecipient eller havn. Det drejer sig f.eks.om virksomheder med stor spildevandsproduktion,som f.eks. cellulose, papir og papfabrikker, virksomhedermed behov for kølevand, og virksomheder, der erafhængige af en havn, som f.eks. skibsværfter ellerolieraffinaderi.Andre virksomheder med stort godstransportbehov,som f.eks. cementfabrikker, kan være afhængige afgod tilgængelighed til overordnet vejnet, havn ellerbane.Enkelte virksomheder har en produktion, der er kendetegnetved at indebære en vis risiko for udslip eller forurening.Disse virksomheder bør lokaliseres underhensyntagen til, hvilke udslip eller forurening, der errisiko for.Generelt gælder for de her beskrevne virksomheder, atde har få ansatte pr. arealenhed og dermed relativ lillepersonbiltrafik. Derfor vil de nævnte beliggenhedskravfor det meste veje tungt og være mere afgørendefor placeringen end målsætninger om at minimere biltrafikkenfra ansatte. Afsnit 6.1 beskriver generelleovervejelser om placering af forskellige typer af virksomhederi en kommune, f.eks. pendlingstunge virksomhederi forhold til virksomheder med risikobetonetproduktion.SAMSPILSOMRÅDERGruppen af virksomheder med særlige beliggenhedskraver en meget blandet gruppe, der spænder fra virksomhedermed meget stort vandforbrug til virksomhedermed meget stort transportbehov.For denne planlægningssituation er det valgt at behandle:• Luftforurening i form af lugt og støv• Risikobetonet produktion• VVM• Planlægning i kystzonen• Beliggenhedskrav – grundvand, støj og trafikREGISTRERING AF MILJØFORHOLDLuftforureningLuftforurening med skadevirkning for mennesker ellermiljø er underlagt streng regulering og vil næppekunne begrunde særlige beliggenhedskrav. Derimodkan der være tale om gener fra støj, lugt eller ufarligtstøv især fra virksomheder med mange diffuse kilder,som kan være vanskelige helt at eliminere. For eksisterendevirksomheder vil en registrering af miljøforholddreje sig om at kortlægge forureningen både med hensyntil intensitet samt udbredelse i tid og rum. Hertilkommer kortlægning af omgivelsernes følsomhedoverfor de aktuelle påvirkninger. Ny planlægning i etsådant område vil skulle balancere mellem mulighedernefor at nedbringe generne og muligheden for atindplacere nye funktioner i det eksisterende genebillede.Ved planlægning af et nyt erhvervsområde for virksomhedermed særlige beliggenhedskrav vil det for såvidt angår gener som støj, lugt og støv handle om atlægge afstand til følsomme naboer. Kortlægningen vilderfor handle om omgivelsernes sårbarhed samt herundermulighederne for opdeling af området i zoner somHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 6135middel til at sikre afstand til og evt afskærmning affølsomme naboarealer. I et givet erhvervsområde kandet meget vel være således, at nogle typer beliggenhedskravkan opfyldes, mens andre ikke kan. F.eks.kan et område være velegnet til virksomheder medstøvemissioner, men ikke til virksomheder med potentialefor grundvandsforurening, hvis erhvervsområdetbefinder sig i et område med særlige drikkevandsinteresser.Risikobetonet produktionVirksomheder med risikobetonet produktion er omfattetaf riskobekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholderbestemmelser om, at myndighederne i region- ogkommuneplanlægningen skal tage hensyn til opretholdelsenaf afstand mellem sådanne virksomheder og andenarealanvendelse. En registrering vil derfor koncentreresig om arealanvendelsen af de omgivende arealer.En sådan registrering vil danne udgangspunkt for defineringaf afstandskrav, samt eventuelle krav til typer afvirksomheder, der kan accepteres i området.MÅLSÆTNINGEREt overordnet mål for lokalisering af virksomhedermed særlige beliggenhedskrav er, at undgå konfliktermed grundvandsinteresser, vandløbsmålsætninger samtinternational og national naturbeskyttelse.Herudover kan der være andre årsager til at udlæggeområder til disse virksomheder. Det kan f.eks. værebegrundet i ønsket om at placere virksomheder medstort godstransportbehov i tilknytning til det overordnedevejnet.Endelig kan det være formålet at finde arealer til virksomhederder gennem udledning af støj, lugt eller lignendeer uforenelig med miljøfølsom anvendelse.PLANLØSNINGERKrav om VVMEn del af de virksomheder, der har særlige beliggenhedskrav,er omfattet af VVM-pligten. Formålet medVVM er at vurdere og afværge de miljømæssige konsekvenseraf påtænkte anlæg og projekter, som må antagesat kunne påvirke miljøet væsentligt, inden manbeslutter at gennemføre projektet samt at inddrage offentlighedeni beslutningsprocessen.I Danmark er VVM-reglerne opdelt på land- og søterritoriet.På land er VVM-reglerne en del af planlovensregionplanbestemmelser, hvilket betyder, at det er amterneog Hovedstadens Udviklingsråd, der som regionplanmyndighedadministrerer VVM-reglerne. Når derer VVM-pligt, ledsages et regionplantillæg af enVVM-redegørelse.Det fremgår af Samlebekendtgørelsen (Bek. Nr. 428 af02.06.1999) med senere ændringer, hvornår der erVVM-pligt. Bekendtgørelsen indeholder en liste - bilag1 - over projekter, der altid kræver VVM ved nyanlægog ændringer, der kan sidestilles med nyanlæg.Bilag 1 omfatter bl.a. integrerede kemiske anlæg, virksomhederunder risikobekendtgørelsen, store havne,vindmølleparker, anlæg til deponering af farligt affald,større detailhandelscentre, motor- og motortrafikvejeog store husdyrproduktioner.Bekendtgørelsen indeholder også en liste - bilag 2 -over projekter, der kræver VVM, hvis de kan påvirkemiljøet væsentligt. Bilag 2 omfatter mange industrianlægsamt bl.a. parkeringspladser, forlystelsesparker.Det er regionplanmyndigheden der afgør om et anlæger VVM-pligtigt.Bygherren har ifølge samlebekendtgørelsen pligt til atfå regionplanmyndighedens afgørelse om VVM-pligtinden anlægsarbejdet igangsættes. Det skal i den forbindelsebemærkes, at afgørelser om VVM-pligt skaloffentliggøres og kan påklages til Naturklagenævnetindenfor 4 uger fra offentliggørelsen.VVM-pligtige anlæg må på tilsvarende vis ikke påbegyndesuden VVM-tilladelse.Ved lokalplanpligtige projekter kan kommunen fremlæggeet lokalplanforslag parallelt med VVMvurderingensoffentlighedsproces. Det betyder, at projektetkan vurderes i en arbejdsgang, hvilket erressourcebesparende for bygherren og mere gennemskueligtfor borgerne. Tilsvarende gælder for projekter,der kræver miljøgodkendelse.Ved både VVM-redegørelser og lokalplanforslag, dergiver mulighed for bebyggelse og anlæg, skal det illustreres,hvordan bebyggelsen påvirker omgivelserne.Det giver befolkningen og politikerne et bedre beslutningsgrundlag.


6.10136VVM-redegørelsen og resultatet af den offentlige debatgiver til slut regionplanmyndigheden gode forudsætningerfor at tage stilling til projektet og de vilkår,der eventuelt skal knyttes til VVM-tilladelsen og eneventuel miljøgodkendelse. Undervejs i arbejdsprocessensker der ofte forbedrende ændringer i projektettil fordel for både ansøgeren, naboer og miljøet.Regionplanmyndighedens beslutning skal offentliggøresmed vejledning om muligheden for at klage tilNaturklagenævnet. Samtidig offentliggøres det, hvisder er meddelt miljøgodkendelse, at der kan klagesherover til Miljøstyrelsen samt, at der kan ske indbringelsefor domstolene.Planlægning i kystzonenNogle virksomheder er af hensyn til fare for nedsivningaf forurenende stoffer i grundvandet afhængige afen kystnær placering, hvor en eventuel nedsivning ledesdirekte ud i havet, men hvor udledningen samtidigheller ikke må forurene havet, f.eks. sårbare havområder.I følge planloven skal kystområderne friholdes for bebyggelseog anlæg, som ikke er afhængige af en placeringtæt på kysten. Inden for den i princippet 3 kmbrede kystnærhedszone kan der kun inddrages nyearealer i byzone eller planlægges for anlæg i landzone,hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionelbegrundelse for kystnær lokalisering. Ovennævntegrundvandstruende virksomheder, f.eks. affaldsdeponeringerhører til virksomheder, hvor der eren sådan særlig planlægningsmæssig begrundelse.I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse oganlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuellepåvirkning af omgivelserne, og der skal vedbygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse forden større højde.Udlæg af arealer til virksomheder med særligebeliggenhedskravDa de krav, som virksomhederne har til beliggenhed,kan være meget forskellige, bør der også indgå forskelligeovervejelser i lokaliseringsvalget.Et område til virksomheder, der forventes at påførenaboområderne store gener, skal udlægges langt fraområder med miljøfølsom anvendelse. Mindsteafstandenmellem disse virksomheder og områder medmiljøfølsom anvendelse er som udgangspunkt 500 m.Meget store erhvervsarealer kan zoneres, så der kanskabes arealer til den slags virksomheder. Det kan dogikke udelukkes, at enkelte af disse virksomheder børplaceres i landzone for at undgå konflikter i forhold tilnaboområder. Det gælder i særdeleshed funktioner,som kræver meget lang afstand til miljøfølsom anvendelse,f.eks. motorsportspladser, skydebaner, lufthavnem.m.Områder til virksomheder, der indebærer risiko for forureningaf grundvandet, bør placeres, hvor der ikke ergrundvandsinteresser, og bør i øvrigt udformes, så risikoenbegrænses mest muligt. Der kan f.eks. fastsætteskrav med henblik på at begrænse risikoen for forureningenaf grundvandet i forbindelse med godkendelsenaf virksomheden.Er der tale om affaldsdeponeringer skal disse - ud frahensynet til grundvandet - placeres kystnært - eventueltumiddelbart udenfor kystnærhedszonen, eller indenfor kystnærhedszonen, hvis dette er nødvendigt.Grundvandet strømmer her mod havet og ikke ind i andre(anvendelige) grundvandsmagasiner. Det betyder,at en evt. grundvandsforurening vil sive mod havet,som generelt er mindre følsomt for en forurening, endgrundvandet. I en række kystområder er grundvandetendvidere ikke anvendeligt til drikkevandsproduktionpå grund af et højt saltindhold, hvilket skyldes nærhedentil kysten.Virksomheder med megen tung godstransport bør afhensyn til forureningsgener og sikkerhedsmæssige forholdlokaliseres tæt på et overordnet trafiknet. For atundgå at udlægge for store arealer, bør det tilstræbes,at der i regionplanen udlægges få områder, som hverisær kan indeholde flere forskellige af de nævnte virksomhedstyper.KONKRETE EKSEMPLER10.1Slagteri nord for HorsensDanish Crown ønskede i 2001, at etablere et svineslagterinord for Egebjerg i Horsens Kommune tilslagtning og opskæring af indtil 87.000 svin pr. uge ellernæsten 4,5 mio. svin om året. Slagteriets samledeetageareal ville efter planen andrage ca. 71.000 m 2 ogindebar planlægning på regionalt og kommunalt plan.Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 6137RegionplantillægSlagteriet skulle placeres på et areal, der i regionplanenog kommuneplanen var udlagt til erhvervsformål.Virksomhedens karakter betød, at det var nødvendigtat anvise et areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.Af hensyn til anlæggets fødevareproduktion,som ikke må påvirkes negativt af støj, gasformigeemissioner, mikroorganisker og lignende blev der udlagtet konsekvensområde på 500 m. Indenfor konsekvensområdetmåtte der endvidere ikke etableresforureningsfølsom anvendelse. Realiseringen af projektetkrævede derfor udarbejdelse af et regionplantillæg,der ændrede anvendelsen til virksomhed medsærlige beliggenhedskrav.VVMVirksomheden var omfattet af punkt7f ”slagterier” i bilag2 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 428 omVVM. Vejle Amt vurderede, at anlægget var VVMpligtigt.MiljøgodkendelseVirksomheden var ogomfattet af punkt F.1 a ”slagterier”i listen over godkendelsespligtige virksomheder ibilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 646 omgodkendelse af listevirksomhed. Amtet skulle derforforetage en miljøgodkendelse af virksomheden.KommuneplantillægKommunen var endvidere forpligtet til at udarbejde etkommuneplantillæg, der justerede anvendelsen af arealet.Tillægget fastsatte at arealet kun måtte anvendes tilvirksomheder med specielle arealbehov og særligekrav til vejtransporter i området.10.10 500m


6.10LokalplanHorsens Kommune udarbejdede også en lokalplan, deralene omfattede slagteriet med tilhørende funktioner,men ikke konsekvensområdet. Formålet med lokalplanenvar at overføre arealet til byzone og udlæggearealet til erhvervsformål, at sikre harmoni mellemlokalplanområdet og omgivelserne, samt at fastlæggeretningslinier for udformning af bebyggelsen.10.2Høj trafikal tilgængelighed for osteri ved Taulov,Fredericia KommuneEt stort mejeri ønskede at opføre et osteri i trekantsområdet.Osteriet der skulle producere ca. 30.000 tonsost om året var afhængig af en god tilgængelighed tildet overordnede vejnet. Herudover var det ønskeligt atområdet kunne betjenes med kollektiv trafik og havde10.2en rimelig tilgængelighed for cyklister. Området omkringTaulov vest for Fredericia var optimalt, da områdethar en central trafikal beliggenhed.I forbindelse med planlægningen skulle der udarbejdesen VVM redegørelse for det påtænkte byggeri. I redegørelsenblev det skønnet at en væsentlig miljøpåvirkningfra virksomheden var trafikstøj. Det blevsamtidig konkluderet, at mejeriet kun ville øge trafikkenminimalt på områdets store og i forvejen megettrafikerede vejanlæg.Det blev desuden konkluderet at muligheden for at benyttebus og cykelsti langs landevejene, der betjenteområdet, var tilstede. Og det blev konkluderet, at såfremtfabrikspersonalet ville vælge at bruge bus ellercykel, fremfor pendling med personbiler, ville det fåen relativ positiv betydning for støj- og luftmiljøet.0 500m138Håndbog om Miljø og Planlægning


6.11Afsnit 6Nyt erhvervsområde uden boliger139Området ønskes udbygget som et erhvervsområde,hvor der er taget særligt hensyn til, at virksomhederneikke generer hinanden, og at arealforbruget begrænses.De fleste nye erhvervsområder på jomfruelig jord bliverudlagt som rene erhvervsområder. Ved planlægningenaf disse ofte store erhvervsområder er det vigtigt,at udbygningen foregår hensigtsmæssigt. I forbindelsemed zoning af erhvervsområder sker det ofte, at et områdeikke bliver udbygget successivt – dvs. indefrabyzonegrænsen og ud mod det åbne land. Det kanf.eks. være, at de enkelte zoner bliver udbygget sideløbende.Det kan også dreje sig om, at miljøfølsommevirksomheder - som f.eks. visse fødevarevirksomheder- skal placeres med en indbyrdes stor afstand for ikkeat genere hinanden. Zoningen må udformes på enmåde, så området bedst muligt betjenes med kollektivtrafik, og man undgår et stort arealforbrug.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENI lighed med andre nye byområder, som beskrevet i6.9, har der også været foretaget regionale overvejelser,inden der udlægges areal til et nyt erhvervsområde.Når der udlægges nye erhvervsarealer bør det nøjeovervejes, om arealerne er nødvendige nu, eller om udbygningkan udskydes for derigennem at undgå nyspredt bebyggelse. Det er både en amtslig og kommunalopgave at vurdere, om de arealreserver, som kommunenligger inde med, er tilstrækkelige, eller om deter nødvendigt at udlægge nyt areal.Skal der være tale om et område, hvor det er tilladt atlokalisere virksomheder med miljøgener, er det et områdetil transportintensive og støjende virksomhedersom f.eks. godstransport, eller ønsker man et område,der specielt henvender sig til mere serviceprægedevirksomheder.Mange nye erhvervsområder er lokaliseret tæt på detoverordnede vejnet. Det peger i retning af, at områdernebør anvendes til meget godstransporttunge virksomhederog ikke til serviceprægede virksomheder.Disse har som hovedregel mange ansatte i forhold tiletagearealet og dermed et stort pendlingsbehov.Serviceprægede virksomheder bør placeres tæt på kollektivtrafik, ofte i mere centralt beliggende byområder.Se i øvrigt planlægningssituation 6.1.SAMSPILSPROBLEMERVed planlægning af nye erhvervsområder er der enrække miljø- og planspørgsmål man skal være opmærksompå. Det drejer sig riskoen for nabokonflikterift. miljøfølsom anvendelse eller konflikter ift. andrevirksomheder. Herudover er trafikspørgsmålet og begrænsningeni arealforbruget vigtigt at holde for øje.Det er her valgt at behandle:• Begrænsning af nabogener mellem virksomheder• Begrænsning af arealforbruget• Strategisk miljøvurdering.REGISTRERING AF MILJØFORHOLDNår det drejer sig om et nyt erhvervsområde vil registreringaf miljøforhold typisk kunne omfatte:• Naturværdier på arealet eller naboarealer, herunderhvilke naturtyper forekommer, disses sårbarhed,fredninger, spredningskorridorer etc., men det kanogså dreje sig om bevaringsværdige landskaber,kulturværdier eller rekreative interesser.• Naboforhold, herunder følsomhed for støj, lugt, trafiketc.• Miljømæssig infrastruktur, som f.eks. vandforsyning,energiforsyning og kapacitet for modtagelseaf spildevand eller affald• Trafikal infrastruktur.I registreringen skal der lægges vægt på strategiskmiljøvurdering - analyse af regionale/kommunale behovfor erhvervsarealer inden for den næste planperiodesamt en vurdering af sandsynligheden for, atde bliver realiseret.MÅLSÆTNINGERVed planlægningen af et nyt erhvervsområde er det etoverordnet mål, at det udbyggede erhvervsområde ikkebelaster naboområderne, hverken med trafik eller andenforurening, samtidig med at virksomheder kan påregneudvidelser og ændringer, uden at der stillesstrengere miljøkrav af hensyn til omgivelserne. Hvisder er tale om et stort område, kan det overvejes atgøre det til en forudsætning, at området zones.Herudover må det være et overordnet miljømæssigtmål at undgå større udlæg af erhvervsarealer, end derer brug for. Tidshorisonten for denne vurdering børikke være væsentlig længere end kommuneplanenstidshorisont, som er 12 år. En vurdering af arealbe-


6.11140hovene indenfor en 15 års periode skønnes derfor atvære passende.PLANLØSNINGERArealbesparende udbygningHvis et erhvervsområde opdeles i mange delområdermed forskellige anvendelsesbestemmelser eller medforskellige krav til virksomhedernes miljøbelastning,vil man risikere en meget spredt udbygning af områdetog dermed meget arealkrævende anvendelse. Denspredte udbygning er for det første meget dyr i byggemodningsomkostninger,idet man skal etablere helevej- og ledningsudbygningen, før man kan tilbyde alleanvendelsestyper. For det andet vil en spredt udbygningaf et erhvervsområde betyde, at området kun vanskeligtkan betjenes af kollektiv trafik.Hvis man vil undgå den meget arealkrævende udbygningaf erhvervsområdet, er der en række forhold, somman skal tage hensyn til i planlægningen.Erhvervsområder bør ikke opdeles i flere delområderend højst nødvendigt. Et gennemsnitligt erhvervsområdebør under normale forhold kunne planlæggesmed 3 eller højst 4 delområder. Indførelsen af renereteknologi, som for alvor er gået stærkt de senere år, harmindsket nødvendigheden af at planlægge mange delområderfor meget miljøbelastende virksomheder. Udviklingenletter muligheden for kun at have få delområder.Selve planlægningen af området kan i høj grad medvirketil at begrænse arealforbruget. Som udgangspunktbør et nyt erhvervsområde kunne udbygges indefraden eksisterende byzone og gradvis ud, i takt medudbygningsbehovet. Det kan f.eks. ske, ved at alle delområdernegennemskæres af den adgangsgivende vej.Hvis man udarbejder en overordnet strategi for, hvadde enkelte erhvervsområder i kommunen skal kunne,kan man ligeledes sikre sig, at de enkelte områder kunindeholder få delområder, da andre behov kan dækkesi andre områder.Zoning ift. nabovirksomhedVisse virksomhedstyper kan være følsomme overforandre virksomheder. Det gælder i særdeleshed virksomhederinden for fødevareindustrien, der ofte vilvære følsomme overfor f.eks. virksomheder med støvellerlugtemissioner. I planlægningen af et nyt områdekan man med fordel udlægge arealer forbeholdt speciellebrancher, f.eks. fødevareindustri.I mange situationer kan det endvidere være hensigtsmæssigtat overveje, om der bør gennemføres enegentlig zoning af erhvervsområdet ikke kun på grundaf følsomme naboer, men også af hensyn til virksomhederneselv. En optisk virksomhed og et stensliberivil ikke udgøre et godt naboskab, ej heller en administrativvirksomhed sammen med stærkt lugtende ellerstøjende produktioner. En zoning af et erhvervsområdei forhold til nabovirksomheder vil i visse situationerkræve et godt branchekendskab. I andre situationer vilzoningen primært bestå i at udlægge en bufferzonemellem f.eks. klasse 4-5 virksomheder og et områdepræget af serviceerhverv.Mange virksomheder har i øvrigt en tendens til at lokaliseresig i nærheden af virksomheder af samme slags.I sådanne grupper af virksomheder er det f.eks. lettereat holde sig orienteret om markedsvilkår, modeskift ogteknologisk udviklingEn omhyggelig zoning i planlægningen sammenholdtmed forpligtelsen ifølge Miljøbeskyttelseslovens §4 tilat lokalisere sig miljømæssigt hensigtsmæssigt giver etgodt grundlag for administrationen af tilladelser til atpåbegynde erhvervsvirksomhed i nye erhvervsområdermed zoning.KONKRET EKSEMPEL11.1Lokalplanlægning af et nyere erhvervsområde iGreve KommunePlanlægningen af erhvervsområdet Greve Main i 1989havde til formål at sikre erhvervsarealer til flere forskelligetyper af erhverv. Det var en forudsætning, aterhvervsvirksomhederne ikke ville komme til at generehinanden, og der blev derfor udlagt areal til femforskellige grupper af virksomheder. Det drejede sigom industri- og håndværksprægede virksomheder, nyetableredevirksomheder (igangsættercenter), virksomhedermed behov for udstillingslokaler, større virksomhedermed behov for repræsentativ beliggenhed oget område til erhvervsservicerende virksomheder.Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 6141Det var således gennem anvendelsesbestemmelserneog udformningen af området forsøgt at minimere eventuellegener mellem virksomhederne. Samtidig havdeman ved planlægningen af området søgt at minimerearealforbruget og dermed byggemodningsomkostningernetil f.eks. anlæg af veje. Det blev gjort gennemen etapedeling af planlægningen, således at erhvervsområdeti første omgang kun var lokalplanlagt for førsteetape. Samtidig var der gennem udformningen afområdet skabt vejadgang til alle fem anvendelseskategorier.Det lykkedes således gennem udformningen afvejsystemet at vejbetjene området, så området kan udbyggesindefra og ud.11.1


6.11Det var samtidig gennem lokalplanlægningen hensigtenat tilføre området selvstændig identitet. Det sketebl.a gennem beplantningsbestemmelser samt bestemmelser,der skulle sikre at parkering ikke blev lagt udlangs adgangsvejen.Planen havde nogle spændende udbygningsprincipper,men af andre grunde blev der siden hen udarbejdet enny lokalplan.142Håndbog om Miljø og Planlægning


6.12Afsnit 6Lokalisering af virksomheder og grundvandsbeskyttelse143Planlægning for virksomheder i forhold til grundvandsbeskyttelseomfatter dels lokalisering af virksomheder,der indebærer risiko for forurening og dels virksomhedermed stort vandforbrug.Virksomheder, der er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens§ 35 (listevirksomhed), vil normalt kunne forventeat få en godkendelse på vilkår, når etableringen sker ioverensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt.Dvs. spørgsmålet om lokalisering vil normaltvære afklaret i forbindelse med planlægningen. Doggælder skærpede krav i forbindelse med godkendelsenaf anlæg for deponering af affald. Dette betyder, at denfysiske planlægning er afgørende for begrænsning afrisikoen for forurening af drikkevandsressourcerne.En begrænsning af risikoen kan således ske gennemden overordnede lokalisering af erhvervsområder iregionplanlægningen, gennem kommuneplanensrammedelsbestemmelser for de enkelte erhvervsområder,eller gennem den mere detaljerede lokalplanlægning.KARAKTERISTIK AF PLANLÆGNINGSSITUATIONENGrundvandsproblemer i forhold til placering af virksomhederknytter sig dels til risikoen for forurening fravirksomheders aktiviteter og dels til problemstillingerknyttet til virksomheder med stort vandforbrug ogegen grundvandsindvinding. Dette kan for eksempelgive anledning til reduktion af vandføringen i nærliggendevandlag og vådområder, indtrængning af saltvandi kystområder eller frigivelse af nikkel fra geologiskelag.SAMSPILSPROBLEMERAlle nyanlæg af virksomheder skal, jf. reglerne herom,indrettes således, at risikoen for forurening af jord- oggrundvand minimeres. Der kan dog aldrig sikres 100%mod forurening. Erfaringsmæssigt medfører mange industrielleaktiviteter forurening af både jord og grundvand,trods foranstaltninger til sikring mod spild ogudslip af kemikalier.Årsagerne til forurening skyldes typisk:• Utætheder i underjordiske installationer (tanke, rør,kloakker, olieudskillere)• Oplag af kemiske stoffer (herunder spild ved aftapningog påfyldning)• Oplag af affald• Uheld.Forurening kan imidlertid også komme fra arealplejemed pesticider, f.eks. virksomheders pleje af udendørsarealereller fra diffus forurening fra luften, der afsættespå jorden.De typiske forureningskomponenter, der i dag anvendesaf virksomhederne og anses for at udgøre den størsterisiko for forurening af grundvandet, er:• Chlorerede opløsningsmidler, der bl.a. anvendes indenfor metalindustrien og til tøjrensning.• MTBE, der er tilsat benzin.• Pesticider.Som hovedregel bør virksomheder, der håndterer produktermed indhold af disse stoffer, undgås i områdermed særlige drikkevandsinteresser.Samspilsproblemet, der beskrives nærmere i det efterfølgende,er:• Placering af potentielt forurenende virksomhed iforhold til grundvandets sårbarhed.REGISTRERING AF MILJØFORHOLDKortlægning af grundvandsressourcerAmtsrådet skal i henhold til Vandforsyningsloven isamarbejde med kommunalbestyrelsen foretage enkortlægning af vandressourcernes beliggenhed, størrelse,kvalitet og naturlige beskyttelse mod forureningsamt de forureningstrusler, der kan påvirke vandressourcerneskvalitet. Vandressourceplanlægningen skalkoordineres med amtets indsats på jordforureningsområdetog med andre relevante aktiviteter, som amtetudfører.Som led i kortlægningen udpeger amtsrådene:1) områder med særlige drikkevandsinteresser,2) områder med drikkevandsinteresser,3) områder med begrænsede drikkevandsinteresser.For områder med særlige drikkevandsinteresser ogindvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse, gennemføres en kortlægning af områder,som er særligt følsomme over for en eller flere typer afforurening (følsomme indvindingsområder). Der angives,hvilken eller hvilke typer forurening de anses forfølsomme overfor. Denne kortlægning forventes at skeover en længere årrække.


6.12144På grundlag heraf udpeger og prioriterer amtsrådetsærlige indsatsområder til beskyttelse af vandressourcerne.Indsatsområderne fastlægges i regionplanerne.For hvert af de indsatsområder der er fastlagti regionplanen, skal amtsrådet vedtage en indsatsplan.Disse planer indeholder en opgørelse over behovet forbeskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernesindsats.MÅLSÆTNINGERFor planlægningen vil det dreje sig om at undgå konfliktermellem grundvandsinteresser og risiko for jordoggrundvandsforurening, dvs. undgå at placere potentieltforurenende virksomhed i områder med særligedrikkevandsinteresser samt områder med drikkevandsinteresser.PLANLØSNINGERRegionplanlægningenRegionplanen skal efter planlovens § 6, stk. 3 nr. 12 indeholderetningslinier for anvendelsen og beskyttelsenaf vandressourcerne. Der skal også ske en udpegningaf områder med drikkevandsinteresser og områder medbegrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder,indsatsområder, samt en prioritering afindsatsområderne. Regionplanen fungerer som regionalvandressourceplan og forpligter via vandforsyningslovenamtsrådet til at udarbejde og vedtage enindsatsplan for hvert af de indsatsområder, der måttevære fastlagt i regionplanen. Regionplanen danner desudenramme for kommune- og lokalplanlægningen,idet disse ikke må stride mod regionplanen. Dette gælderogså for indsatsplaner udarbejdet af kommuner ellervandforsyninger.Regionplanen er således den overordnede plan igrundvandsbeskyttelsesindsatsen. Regionplanen kanindeholde retningslinier om at vigtige grundvandsområderskal friholdes for bymæssig udvikling og aktiviteter,der kan true grundvandet.I regionplanen udpeges endvidere erhvervsområder,herunder områder til særligt forurenende virksomheder,så det sikres, at virksomheder placeres, hvor risikoenfor forurening af grundvandet er mindst.Kommune og lokalplanlægningKommuneplanen er kommunens sammenfattende planfor arealanvendelse og bebyggelsesforhold i en kommune,og der er relativt stort spillerum for at regulerearealanvendelsen i vigtige grundvandsområder.Kommuneplanen kan sikre kommunen mulighed for atnægte at udarbejde lokalplan for et lokalplanpligtigtbyggeri med henvisning til, at projektet strider modkommuneplanen.I forbindelse med kommuneplanlægningen vil detvære hensigtsmæssigt, at kommunen på baggrund afregionplanlægningen danner sig et overblik over kommunensgrundvandsressourcer. Et sådant overblik kandanne grundlag for en nærmere vurdering af, hvorkommunen, som planmyndighed, bør undgå atbyudvikle, og hvor byudvikling er mindre problematisk.Endelig vil det være relevant at anvende dette overbliki forbindelse med en revision af anvendelsesbestemmelsernefor kommunens erhvervsområder. I de deleaf erhvervsområderne, hvor der kan være grundvandsinteresser,kan en justering af kommuneplanens rammebestemmelsersikre, at der ikke i fremtiden lokaliseresvirksomheder, der indebærer en risiko for forureningaf grundvandet eller mistænkes for at væregrundsvandstruende.Lokalplanen er bindende for grundejerne. I lokalplanenkan der angives bestemmelser om områdets anvendelse,herunder til hvilke formål, bebyggelsers beliggenhed,omfang og udformning samt f.eks. vedligeholdelseaf ubebyggede arealer.Endelig er det oplagt at lade grundvandsbeskyttelseindgå som del af kommunens Agenda 21 strategi.KONKRETE EKSEMPLER12.1Grundvandsbeskyttelse i Drastrup, Aalborg KommuneDrastrup-området ligger i den syd-vestlige udkant afAalborg by, ca. 6 km fra bycentrum, og er et af de tostørste grundvandsdannende oplande til byen. Områdetleverer 1/3 af Aalborg Kommunes vandforsyningssamlede vandforbrug.Eksemplet berører ikke direkte forholdet til placeringenaf forurenende virksomheder, men illustrerer,hvordan en kommune gennem forskellige planlæg-Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 6145ningsmæssige initiativer kan være med til at sikre drikkevandet.Aalborg Kommunes planlægning var såledesbaseret på bæredygtig arealanvendelse i grundvandsområderneog effektive virkemidler, der kunne sikre, atplanen blev realiseret.I Drastrupområdet er der udarbejdet en overordnetplan, som betyder at de mest følsomme områder omlæggestil miljøvenlig skov eller overdrev. Helhedsplanenhar to hovedformål for projektområdet ved Drastrup.For det første skal grundvandet i Drastrupområdetsikres mod forurening, så det også i fremtiden ermuligt at indvinde rent grundvand til drikkevand. Fordet andet skal en del af området tilplantes med skov, såder etableres et bynært rekreativt område i sammenhængmed kommunens grønne struktur og med offentlighedensadgang.Byrådet har fra 1996 afsat 3 mio. kr. årligt til realiseringen.Pengene bruges til at købe jorden af landmændene,til plantning og til forebyggelse af forurening.Med støtten fra LIFE II-programmet (1998 – 2001) harKommunen yderligere fremskudt realiseringen af denforebyggende grundvandsbeskyttelse, og herved øgetmulighederne for, at indsatsen når at virke, indengrundvandet for altid bliver forurenet.12.10 2 km


6.12146Håndbog om Miljø og Planlægning


Eksempler, afsnit 6147Afsnit 7


7Virksomhedsbeskrivelser148De følgende beskrivelser er en opdatering og revisionaf de hidtidige blå sider i Håndbog om miljø og planlægningfra 1991.Der er lagt vægt på• at opdatere med nye lovgivningsmæssige forhold• at gøre beskrivelserne mere skematiske og overskuelige• at supplere med trafikale lokaliseringsfaktorerKapitlet indeholder en ganske kort beskrivelse af 86typer af virksomheder, anlæg o.l. Beskrivelserne er ethjælpemiddel til planlægningen i de tilfælde, hvor manmangler konkrete oplysninger om den virksomhed, derpåtænker at etablere sig. Det omtales hvilke reguleringer,der forventes at gælde for den pågældendevirksomhedstype, og de væsentligste, typiske miljøforholdomtales.Desuden angives der en klasse eller et interval af klasser.Der er 7 klasser, hvor hver klasse svarer til en bestemtanbefalet mindste afstand mellem virksomhedenog boliger. Klassificeringen er baseret på Miljøstyrelsenserfaringer om miljøforholdene for nyere virksomheder.Klassifikationen angiver, hvilken afstand, derskønnes at være nødvendig mellem den pågældendevirksomhed og boliger i et område for åben og lav boligbebyggelse.Udgangspunktet er, at afstanden skalgive en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættesfor miljøgener, og at virksomheden ikke efterfølgendemødes med skærpede miljøkrav.Klasse 1Klasse 2Klasse 3Klasse 4Klasse 5Klasse 6Klasse 70 m afstand20 m afstand50 m afstand100 m afstand150 m afstand300 m afstand500 m afstandDet skal pointeres, at tildelingen af klasser til de enkeltevirksomhedstyper dækker over et stort område afforskellige forhold; for de fleste brancher gælder det,at der kan være endog meget stor forskel på forureningenfra forskellige virksomheder. Generelt må forventes,at små virksomheder er mindre forurenende (lavereklasse) end store virksomheder med stor produktionskapacitetog mange støjkilder. Det gælder også, atvirksomheder, hvor der alene er drift i dagperioden påhverdage, som regel vil have en lavere klasse end virksomhederi døgndrift, eller hvor der er f.eks. varetransporti natperioden eller de tidlige morgentimer. Virksomhedermed blot begrænset natdrift kan således ikkepåregnes at skulle klassificeres lavere end 4. Virksomheder,som har gjort særlig meget ud af støjdæmpningog støjsvag produktionsteknologi, kan undertiden haveen lavere klasse end angivet. Derimod vil man ofte se,at bestående virksomheder har en højere klasse end detfremgår af kapitlet her.Den generelle beskrivelse af miljøforholdene og tildelingenaf klasse kan på ingen måde erstatte konkreteoplysninger om den forventede forurening, som en ansøgerkan komme med i en aktuel sag. Hvis der er taleom vurdering af miljøforholdene for en eksisterendevirksomhed, bør der naturligvis benyttes de konkreteoplysninger om virksomhedens forurening, herunderstøjbelastning, og ikke de generelle oplysninger i afsnittether.For mange af virksomhedstyperne er det støjen, der erdimensionsgivende for klassifikationen. Her kan derbenyttes kortere planlægningsafstand, hvis omgivelserneer mindre støjfølsomme end åben og lav boligbebyggelse,som har ligget til grund for klassificeringen.Er der eksempelvis tale om etageboligområder ellerområder for blandet bolig- og erhvervsanvendelse, kanafstandene skønsmæssigt halveres. Tilsvarende kanman regne med kortere planlægningsafstande til f.eks.kontor- og butiksområder. Når man reducerer de anbefaledeafstande, afskærer man sig imidlertid fra en senereanvendelse af de pågældende områder til f.eks.boliger.For støjfølsomme naturområder, hvor det er af betydning,at den naturlige stilhed kan opleves af de besøgende,må der regnes med væsentligt længereplanlægningsafstande. Der er imidlertid ikke for tidenklarhed over, hvordan støjbelastningen af støjfølsommenaturområder kan beskrives på enhensigstmæssig måde.TRAFIKHver af virksomhedsbeskrivelserne indeholder en klassifikationbaseret på modellen for lokalisering i forholdtil trafik beskrevet i kapitel 4. Det skal pointeres,at modellens klassifikationer baserer sig på en opdelingaf virksomheder ud fra lokaletype og funktionerHåndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47mere end på de her anvendte brancheopdelinger. For enrække brancher findes både rene produktionsvirksomheder,rene administrationsenheder og en blandingheraf. Derfor skal man i konkrete planlægningssituationerbenytte de beskrevne lokaliseringsfaktorermed stor varsomhed. Ofte vil det være nødvendigt atgå igennem det beskrevne første trin i metoden beskreveti afsnit 4 for at finde den rigtige klassifikation.Metoden har som et væsentligt formål at styrke udpegningenaf virksomheder, der kan integreres i sammenhængendebyområder. For en række virksomhedstyper,som ikke kan integreres, vil lokaliseringen i højeregrad afhænge af f.eks. de ovenfor nævnte virksomhedsklassereller andre specifikke byplanhensyn.VVMVVM står for vurdering af virkninger på miljøet.Anlægsprojekter, som må antages at kunne påvirkemiljøet væsentligt, er VVM-pligtige og skal gennemgåen VVM-vurdering, inden der må gives tilladelse til atigangsætte anlægsarbejdet.VVM-reglerne findes i planloven med bekendtgørelser– især bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 med efterfølgendeændringer. VVM-reglerne for anlæg på landindgår i reglerne for regionplanlægning. Dette indebærer,at regionplanmyndigheden er VVM-myndighed.Det er kun regionplanmyndigheden, der kan afgøre, omet anlægsprojekt er VVM-pligtigt.Hvilke anlægsprojekter, der er eller kan være VVMpligtige,fremgår af bilag 1 og 2 til bekendtgørelse nr.428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør aflov om planlægning (samlebekendtgørelse) samt ændringernei bekendtgørelse. nr. 605 af 15. juli 2002 omændring af bekendtgørelse om supplerende regler imedfør af lov om planlægning og bekendtgørelse. nr.655 af 7. juli 2003. om ændring af bekendtgørelse omsupplerende regler i medfør af lov om planlægning.Af sidstnævnte bekendtgørelse fremgår det, at anlægopført på bilag 1 og 2 til samlebekendtgørelsen ikkemå påbegyndes, før regionplanmyndigheden har truffetafgørelse om, at anlægget må antages ikke at kunne påvirkemiljøet væsentligt, eller der efter en gennemførtVVM-vurdering er givet tilladelse til at påbegynde anlægget.VVM-reglerne vedrører, uanset anlæggets størrelse,nyanlæg samt ændringer på bestående anlæg, der kansidestilles med nyanlæg eller andre ændringer, hvisdisse kan være tilskade for miljøet.I de følgende oversigter over anlægstyper er tilkendegivet,hvor på de omtalte bilag til samlebekendtgørelsenanlægget typisk vil være opført. Anlægstypernepå listebekendtgørelsen til miljøbeskyttelseslovenafviger fra anlægstyperne på bilagene til samlebekendtgørelsen.Det har derfor ikke i alle tilfælde væretmuligt at give en dækkende tilkendegivelse om,hvorvidt en anlægstype kan være VVM-pligtig.Uanset hvad der er angivet i den følgende oversigt, påhvilerdet ansøger selv – ved henvendelse til regionplanmyndigheden– at sikre sig overholdelsen afVVM-reglerne.VEJLEDNING TIL SKEMAERNEBeskrivelserne af de enkelte brancher eller virksomhedstyperer givet på skemaform, så der hurtigt kanskabes et overblik. Skemaerne har følgende indhold:• Virksomhedstype: kort beskrivelse af de karakteristiskeforhold for virksomhedstypen, herunderhvilke brancher eller typer af virksomheder, der hartilsvarende forhold• Regulering: henvisning til bestemmelser der regulererden pågældende type af virksomhed, herunderom den omfatter listevirksomheder (som skalmiljøgodkendes), om de særlige regler for IPPCvirksomhedergælder, om virksomhederne står pålisten over virksomheder, der skal screenes forVVM eller skal gennem VVM procedure.• Andre henvisninger: henvisninger til evt. supplerendeinformation om miljøforholdene for den pågældendetype af virksomheder.• Miljøforhold: oversigt over den miljøbelastning,som virksomhedstypen sædvanligvis giver anledningtil, herunder særlige forhold om trafik og risiko.• Lokaliseringsfaktorer: hvilke miljøforhold er af betydningfor lokaliseringen, tildeling af miljøklasse iforhold til anbefalet afstand til boliger, forslag tiltrafikklassifikation i sammenhæng med godstrafik,pendling og besøgstrafik, samt evt. særlige lokaliseringshensyni forbindelse med risiko.Det bemærkes, at den eksisterende bekendtgørelsevedr. godkendelse af listevirksomhed pr. 1. januar2005 afløses af Bekendtgørelse nr. 943 af 16. september2004 om godkendelse af listevirksomhed. Ændringenmedfører en forenklet godkendelsesprocedure forlangt hovedparten af de godkendelsespligtige virksomheder,og medfører også, at listebetegnelsen er lavetom (bogstavkoden er uændret, nummereringen har nutre cifre). Ændringen gør ikke læsbarheden af skemaernemindre relevante.149


7AffaldsbehandlingsanlægVirksomhedstyperAffaldsbehandlingsanlæg dækker over forskellige typer af virksomheder, afhængig af affaldstyper oganlæggets funktion. Det kan bl.a. være anlæg til forbehandling af især industriaffald. Anlæggene omfatterseparering, komprimering, oparbejdning og/eller nedknusning, til f.eks. genanvendelse eller deponering,herunder bl.a. shredderanlæg. Det kan være anlæg for behandling eller oparbejdning af affald ellerrestprodukter, omlastestationer eller formalingsanlæg. Bemærk, at virksomhedstyper som affaldsmodtagelseog genanvendelsesstationer, affaldsforbrændingsanlæg og deponering er beskrevet særskilt.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCAnlæg til behandling og oplagring af affald er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K)Afhængig af affaldskapacitet og affaldstype er nogle anlæg desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), forhvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 9 og 10VVM (bilag 2) Nr. 11bAndreAndre henvisningerRegionplanen skal efter Planlovens §6, stk. 3, nr. 2 indeholde retningslinier for beliggenheden afaffaldsanlæg. Bekendtgørelse om affald jf. bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000.Information om miljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).MiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikKraftig støj fra neddeling og knusning af fx bygningsaffald. Ellers støj fra håndtering af materialer,sortering og komprimering, samt fra tung trafik.Støv fra neddeling og knusning af affald, og i øvrigt fra håndtering og oplagring af materialer. Lugt.Fra befæstede arealer, herunder lagerpladser for materialer, kan afstrømmende vand indeholde forurenendestoffer, som f.eks. olie samt opslemmet støv indeholdende bl.a. tungmetaller.Uhensigtsmæssig placering af materialer kan medføre forurening af jorden med risiko for forurening afgrundvandet.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøTrafikAfhængigt af affaldstype, men generelt grundvandsforurening samt støv og støj.Nedknusningsanlæg for byggeaffald, shredderanlæg o.l.: Klasse 7, ellers klasse 4.Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse X, YRisikoAndet150Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Affaldsforbrændingsanlæg151VirksomhedstyperAffaldsforbrændingsanlæg er jævnt fordelt over hele landet. Brændslet består af dagrenovation, haveaffald,storskrald samt handels- og kontoraffald. Desuden forbrændes i visse anlæg slam fra rensningsanlægog sygehusaffald. I forbindelse med affaldsforbrændingen produceres varme og el, der kan leveressom fjernvarme, nogle forbrændningsanlæg er derfor tilkoblet store fjernvarmedistributionssystemer.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCAnlæg til behandling af affald er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelseom godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K8). Desuden skal anlæggene opfyldekravene i bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003.Afhængig af affaldskapacitet er nogle anlæg desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særligeregler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 9 og 10VVM (bilag 2)Nr. 11bAndreAndre henvisningerVejledning om begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg: Vejledning nr. 2/1993. Information ommiljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).MiljøforholdStøjLuftSpildevandPrimært fra tilkørsel af affald. Derudover fra forbrændingen, slaggehåndteringen, ventilationsanlæg.Røggassen indeholder støv (flyveaske), sure gasser, NOx, tungmetaller og dioxiner. Lugt og støv fraoplag af restprodukter.Hvis røggassen renses ved en våd metode, overføres HCl, HF og en del tungmetaller, især kviksølv (Hg)til det sure spildevand (pH ca. 0). Spildevandet skal neutraliseres og tungmetallerne fældes, inden detledes til kloak eller recipient.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøj især fra den eksterne transport samt lugt.Klasse 5TrafikLav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse X, YRisikoAndet


7AkkumulatorfabrikkerVirksomhedstyperDenne virksomhedstype producerer bl.a. akkumulatorer og kan foretage omsmeltning af akkumulatorertil genbrug. Der findes kun få større og mindre akkumulatorfabrikker i Danmark.ReguleringMiljøbeskyttelseslovVirksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (A12).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Eventuelt nr. 4dAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikVentilationsanlæg og intern transport.Smeltning og bearbejdning frigiver luftforurenende stoffer, hovedsageligt bestående af bly, evt. antimonog organiske opløsningsmidler som f.eks. terpentin.Kan indeholde bly og syrerester.Risiko for forurening ved syrespild. Bly.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøLuftforurenende stoffer, især bly. Virksomheder bør placeres i industriområder uden risiko for forureningaf grundvandsinteresser og med mulighed for afledning af spildevand til f.eks. kommunalt rensningsanlæg.Klasse 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndet152Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Anlæg for fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider153VirksomhedstyperDer er i dag etableret enkelte fabrikker i Danmark. De er enten meget store fremstillingsvirksomhedereller mindre virksomheder til pakning m.m. Der er stor forskel i produktions- og forureningsmønster, dader fremstilles mange forskellige slags produkter. Pesticider eller sprøjtemidler er stoffer, som bruges påmarken eller i haven for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøderne mod angreb af insekter og andreskadedyr eller mod svampeangreb.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVirksomheder der fremstiller eller aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider ergodkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhednr. 652 af 3. juli 2003 (D6).Virksomheder der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider er IPPC-virksomheder (imærket),for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 6d og 25VVM (bilag 2)AndreDe kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoenfor større uheld med farlige stoffer.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoDe væsentligste støjgener stammer fra proces- og ventilationsanlæg, men der er også støj fra intern ogekstern transport.Luftforurenende stoffer inkluderer lugtstoffer, organiske opløsningsmidler og aktivt støv. Ved de storevirksomheder kan der forekomme kraftige lugtgener.Udslip af processpildevand med ofte svært nedbrydelige organiske forbindelser.Potentiel risiko for forurening.GodstrafikDe store virksomheder kan have processer og produkter der er risikobetonede, og derfor er omfattet afrisikobekendtgørelsen.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er lugt og udslip af luftforurenende stoffer, samt evt. risiko.Klasse 7. Mindre virksomheder der primært aftapper og pakker: Klasse 3. Virksomheder omfattet afrisikobekendtgørelsen vurderes konkret.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomheden bør placeres i industriområde, hvor eventuelle grundvandsinteresser er velbeskyttede pågrund af faren for forurening. Ved placering må der endvidere tages hensyn til evt. nærliggendefødevarevirksomheder på grund af fare for kontaminering. Produktionsvirksomhederne har ofte etomfattende vandforbrug.


7Anlæg for fremstilling af farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffertil bl.a. levnedsmiddelindustrienVirksomhedstyperDer findes kun få virksomheder af denne type i Danmark, eksempelvis derivatfabrikker, virksomheder derfremstiller farvestoffer, og én enkelt pektinfabrik.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVirksomheder der ved en kemisk eller en biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer ellerhjælpestoffer samt virksomheder der ved andre processer producerer mere end eller lig 3000 tons pr. år,er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (D5) Øvrige anlæg er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelseslovenjf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.Virksomheder der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer ellerhjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, er desuden IPPC-virksomheder (i-mærkede), forhvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 25VVM (bilag 2)Nr. 6aAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandFra produktionsanlæggene, herunder ventilations- og køleanlæg, formalingsanlæg og af- og pålæsning afrå- og færdigprodukter. Fra intern og ekstern transport.Luftforurening, lugt-, og støvgener kan forekomme.En del af de kemiske processer anvender enten køle- eller procesvand, der ofte vil indeholde uorganiskesalte og letnedbrydelige organiske stoffer.Jord & grundvandTrafikRisikoGodstrafik.Ved benyttelse af ekstraktionsanlæg, kan der være risiko for eksplosion. Anvendelse af, og opbevaring af,farlige stoffer.LokaliseringsfaktorerMiljøStøj, støv og lugtgener.Ikke-risikobetonede anlæg: Klasse 4. Anlæg omfattet af risikobekendtgørelsen kræver konkret vurdering.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetRisiko i forbindelse med ekstrationsanlægDer kan være meget store variationer i virksomhedernes forurening.154Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Anlæg for fremstilling og oplag af kemikalier og lign.155VirksomhedstyperDer findes mange forskellige slags af denne virksomhedstype i Danmark. Virksomheden fremstillerorganiske eller uorganiske produkter eller kemikalier, samt oplag af organiske eller uorganiske grundkemikalierbortset fra saltpladser og kalkpladser.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVirksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D1a og D1b).Virksomhederne under punkt D1a er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder vedetablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 6a, 6b, 6c, 6d, 6e, 6f, 22 og 25VVM (bilag 2)AndreNr. 6a, 6b og 6cVirksomhederne kan være omfattet af bekendtgørelse nr. 106 af 1. Februar 2000 om kontrol med risikoenfor større uheld med farlige stoffer. Vejledning nr. 14014 af 1. November 1995 vedr. Klassificering m.v. afkemiske stoffer og produkter.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoStøjgener fra procesanlæg, herunder ventilationsanlæg samt intern og ekstern transport.Udsendelse af mange forskellige organiske og uorganiske stoffer, herunder støv og lugtstoffer (dvs. bådestoffer i hovedgruppe 1 og 2, som defineret i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2001, luftvejledningen).Flere af de anvendte kemiske processer anvender enten procesvand eller kølevand til produktionen.Procesvand vil ofte indeholde organiske eller uorganiske forbindelser.Organiske opløsningsmidler udgør en potentiel forureningsfare.GodstrafikVisse produkter og processer kan være omfattet af risikobekendtgørelsen.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er luftforurenende stoffer og støj. Der er mange forskellige typer afvirksomheder, som derved udgør forskellige forureningsfarer.Klasse 6, i nogle tilfælde efter konkret vurdering dog klasse 5.TrafikLav/nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforholdfor godstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomhederne bør placeres i industriområder, hvor grundvandsinteresser er velbeskyttede på grund afpotentiel fare for forurening.


7Anlæg for oparbejdning eller destruktion af affald, kemikalier og lign.VirksomhedstyperAnlæggene oparbejder eller destruerer affald af kemikalier, opløsningsmidler, rensemidler eller destruereraffald i øvrigt fra kemisk industri. Der findes en stor virksomhed med mange anlæg samt enkelte mindrevirksomheder af denne type i Danmark. De oparbejder eller destruerer affald af kemikalier, opløsningsmidlereller rensemidler. Fra de store forbrændingsanlæg produceres fjernvarme og el.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVirksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (K1).Virksomheden er IPPC-virksomhed (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændringeller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 9 og 10VVM (bilag 2) Nr. 11bAndreAndre henvisningerBekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald. Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg,der forbrænder affald.Farligt affald: www.mst.dk/affald/01030600.htmMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikStøjgener fra forbrændingsanlæg, ventilationsanlæg, intern håndtering af materialer samt ekstern ogintern transport.Udslip fra næsten alle typer af organiske og uorganiske forbindelser. Endvidere kan der forekommelugtgener fra oplagring af utilstrækkeligt emballeret affald.Spildevandet fra uorganiske anlæg indeholder salte og i nogle tilfælde tungmetaller.Spild af affald under håndteringen samt utæt emballage kan medføre forurening.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er lugt samt støj fra procesanlæg og ekstern og intern transport.Klasse 6. Mindre anlæg og anlæg med mindre farligt affald: Klasse 5TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik. Et særligt forhold er transportvejen til og fra virksomheden, der bør være egnet til transportmed farligt affald.Klasse C, XRisikoAndetDenne virksomhedstype bør placeres på arealer beregnet for virksomheder med særlige beliggenhedskrav,og hvor grundvandsinteresser er velbeskyttede på grund af faren for forurening. Afstanden til boligerafhænger af virksomhedens størrelse og type og mængde af affald.156Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Anlæg for tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller157VirksomhedstyperDer findes kun enkelte store virksomheder af denne type i Danmark.ReguleringMiljøbeskyttelseslovVirksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsessloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (F8).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 6eAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandStøj fra udendørs formaling og knusning af skaller samt fra intern og ekstern transport.Støvgener fra formaling og knusning af skaller.Organisk materiale, sand, grus o. lign. fra vask af skaller.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra udendørs aktiviteter og i mindre omfang støv.Klasse 7TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetBør placeres i industriområde nær en havn, da råvarerne ofte transporteres via havet. Bør ikke placeresnær støvfølsom virksomhed, f.eks. fødevarevirksomheder.


7Asfaltværker og anlæg til fremstilling af vejmaterialerVirksomhedstyperDisse virksomhedstyper fremstiller bl.a. asfalt ved blanding af opvarmede sten og bitumen samt bindemidler.Af hensyn til behovet for råvarer ligger produktionen oftest i nærheden af stenbrud eller grusgrave.ReguleringMiljøbeskyttelseslov Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på, eller over, 10tons pr. time, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer, er godkendelsespligtige jf. bekendtgørelsenr. 652 af 3. juli 2003. (C4)IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Nr. 5eAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikTung trafik, knusning, opvarmning og anden behandling af sten og genbrugsasfalt.Støv med PAH-forbindelser fra blandeprocessen. Røggasser med f.eks. svovldioxid og nitrøse gasser fraopvarmningen af stenmaterialer. Lugtudslip fra siloer og opbevaring.Rengøring og perkolat fra oplag af genbrugsasfalt. Der bør være kloakering til afledning af beggevandtyper.Risiko for forurening ved håndtering af bitumen og asfalt med tjære.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøj, lugt og i mindre grad støv. Bør placeres i industriområder, hvor evt. grundvandsinteresser ervelbeskyttede pga. den potentielle fare for jordforurening.Mindre asfaltværker: Klasse 6. Større asfaltværker bør vurderes konkret, en afstand på 700 m til boligerer ikke urealistisk.TrafikLav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse X, YRisikoAndetVirksomhederne ligger typisk i nærheden af råstofferne.158Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Autoreparation, autolakerier o.l.159VirksomhedstyperAutobranchen består af flere typer virksomheder, f.eks. værksteder til mekaniske reparationer, pladeværksteder,autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg, vaskehaller, værksteder i tilknytning tilgarageanlæg, dækcentre, bilplejecentre og motorcykelværksteder. Tit er der på en virksomhed kombinationeraf de ovennævnte aktiviteter samt salg af biler. Der er store variationer i virksomhedernes størrelseog driftsform, f.eks. gør-det-selv-værksteder, små specialiserede værksteder og store serviceværksteder.For de fleste virksomheder vil der være en del kundebesøg med megen personbiltrafik.ReguleringMiljøbeskyttelseslovAutolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg samt karosseriværksteder over en vis størrelse ergodkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhednr. 646 af 29. juni 2001. (B5)IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerEventuelt nr. 4e og 4fBekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. jf. Bekendtgørelsenr. 922 af 5. december 1997. VOC-bekendtgørelsen (nr. 350 af 29. maj 2002 )Generelt om branchens miljøforhold: Miljøstyrelsen: Brancheorientering for autoværksteder. Orienteringnr.13, 2000.MiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoMotorreparation, ventilationsanlæg, pladearbejde, autovask, intern og ekstern transport.Afkast fra autolakering, undervognsbehandling samt rudelimning: Opløsningsmidler. Lugt fra vaskehaller.Udstødningsgas. Svejserøg.Autovask og rengøring. Forurenet vand fra befæstede arealer.Risiko for forurening ved spild af olie- og benzinprodukter samt opløsningsmidler.Persontrafik (bil) og godstrafik.Oplag af brandfarlige væsker samt trykflaskerLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luft. Bør placeres i industriområder hvor evt. grundvandsinteresserer velbeskyttede pga. faren for jordforurening, og hvor der ikke er støvende virksomhed inærheden. Anlæg og aktiviteter til lakering eller undervognsbehandling under den godkendelsespligtigestørrelse skal etableres mindst 100 m fra forureningsfølsomme områder.Klasse 4-5TrafikNogen arbejdsplads- og besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse C, D, E, X (klasse Y ved lastbilreparation)RisikoAndet


7Benzinstationer, bilvask m.v.VirksomhedstyperDer findes et stort antal benzinstationer spredt ud over hele landet, fra de helt store tankanlæg medservice, reparation, vaskehal og supermarked til de små benzinsalgssteder og tank-selv-anlæg. Persontrafikkenmed bil vil være dominerende, men på grund af funktionen som dagligvarebutik kan der ogsåvære en del fodgænger- og cykeltrafik, hvilket kan stille særlige krav til tilkørselsforhold.ReguleringMiljøbeskyttelseslovBenzinstationer er omfattet af bekendtgørelsen forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzinogdieselanlæg (bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001.IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreHvis der på benzinstationen foretages autovask eller reparation af biler, er anlægget omfattet af bekendtgørelsenr. 922 af 5. december 1997.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoMeget trafik, tung trafik, vaskehal og reparation.Benzindampe, udstødningsgas, lugt fra vaskehaller.Det afstrømmende vand fra befæstede arealer indeholder olie og brændstofrester, som skal opsamles af enbenzin- og olieudskiller.Risiko for forurening ved nedsivning af olie- eller benzinspild og ved lækage i jordtankanlæggene ellerutætte afløbsinstallationer.Persontrafik og godstrafik.Store mængder brændstof og benzindampe indebærer brand- og eksplosionsfare.LokaliseringsfaktorerMiljøStøj og udstødning fra køretøjer. Støjende aktiviteter er omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen. Afhensyn til risiko for jordforurening bør grundvandsinteresser være velbeskyttede.Anlæg med og uden vaskehaller: Klasse 3TrafikLav arbejdspladsintensitet, nogen/stor besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik. Stor forskel mellem virksomhederne.Klasse C, D, E, X, YRisikoAndet160Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Beton- og betonvareindustri161VirksomhedstyperGruppen af virksomheder cementstøberier, betonblanderier og virksomheder for fremstilling af gasbeton,slaggebeton eller kalksandsten. Mindre beton- og betonvareindustrier er meget udbredte over hele landet.Produktionen består dels af færdigblandet beton, dels af støbte produkter. En del af betonproduktionenfinder sted ved større byggepladser, hvor opstillingen af betonblanderier m.m kan være langvarig.Efterspørgslen medfører generelt, at driften ved mindre anlæg kan begrænses til normal arbejdstid.ReguleringMiljøbeskyttelseslovCementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end 20.000 tons pr. år, ergodkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhednr. 652 af 3. juli 2003. (B2)IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikVed vibrering af beton under blanding og støbning. Vibrering kan også give anledning til lavfrekvent støjog vibrationer. Intern og ekstern tung trafik.Støv af cement, kalk og sand fra åbne procesanlæg, udendørs oplag af råvarer, etc.Ved rengøring kan forekomme forurenet basisk spildevand med suspenderet materiale og små mængderolie.Kan blive forurenet med råmaterialer, hvorved jordens surhedsgrad ændres.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøj og støv er de væsentligste faktorer. Virksomhederne bør placeres i industriområder og i god afstandfra f.eks. fødevarevirksomheder.Virksomheder med mindre produktioner: Klasse 4. Virksomheder med større produktioner og/ellerproduktion i flere skift: Klasse 6TrafikLav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse C, E, X, Y afhængig af virksomhedens størrelse.RisikoAndet


7BilophugningspladserVirksomhedstyperDer findes adskillige bilophugningspladser i Danmark, ofte mindre virksomheder. Heraf er registreret ca.200 virksomheder, der foretager særskilt behandling og ophugning af biler. Skrotningen (neddelingen)sker på seks shreddervirksomheder.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVirksomheder der udfører autoophug er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K4)Shredderanlæg er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket) for hvilke særlige regler gælder ved etablering,ændring eller udvidelse. (K2e)VVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 11b eller eAndreAutoophuggere skal være certificeret efter enten ISO 14001, EMAS, ISO 9001eller ISO 9002 for at blivegodkendt. Jf. bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevnekøretøjerog affaldsfraktioner herfra.Andre henvisninger Information om miljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).MiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoFra vinkelsliber og andet håndværktøj, ved håndtering af skrot, bearbejdning i f.eks. hammermøller samtved sammenpresning. Desuden støj fra intern og ekstern trafik.Mindre udslip af benzin og gas.Afstrømmende vand fra befæstede arealer, herunder skrotlagerplads, kan indeholde olie og opslemmedestoffer, bl.a. metalstøv.Oliespild fra aftapning og uhensigtsmæssig udendørs opbevaring af olieholdige bildele kan medførerisiko for jordforurening, ligesom der kan forekomme syrespild fra akkumulatorer.GodstrafikRisiko for eksplosion ved neddeling af benzintanke i biler.LokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste faktor er støj. Risikoen for jord- og grundvandsforurening gør, at virksomhederne børplaceres i industriområder, hvor der er velbeskyttede grundvandsressourcer.Klasse 7TrafikLav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse X, YRisikoAndet162Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Biogasanlæg163VirksomhedstyperBiogasanlæg omsætter organisk affald (fra landbruget og fødevareindustri samt fra kildesorteret husholdningsaffaldog slam fra rensningsanlæg) til energi og afgasset gylle. Anlægget kan være enten et gårdanlægeller et fællesanlæg. Et gårdanlæg ligger på det enkelte landbrug, mens et fællesanlæg betjenerflere landbrug og behandler en større mængde gylle. I tilknytning til biogasanlæg kan der være etbiogasdrevet kraftvarmeværk; se særskilt beskrivelse heraf.ReguleringMiljøbeskyttelseslovBiogasanlæg med en kapacitet på 30 tons pr. dag eller derover er godkendelsespligtig i henhold tilMiljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003.(K6)IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Nr. 11bAndre Regler om opbevaring og anvendelse af afgasset gylle fremgår af bekendtgørelse nr. 604 af 15.juli 2002om husdyrgødning og ensilage mv.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandFra transport af gylle og affald.Produktion og transport kan medføre ubehagelig lugt.Der dannes store mængder afgasset gylle, der skal anvendes som gødning.Jord & grundvandTrafikGodstrafik.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljøLugt og støj fra den eksterne trafik betyder at fællesanlæg og affaldsanlæg samt adgangsvejene tilanlæggene bør placeres i god afstand fra boliger. Ved udbringning af afgasset gylle er lugtgenernenormalt mindre end ved udbringning af ubehandlet gylle, og optimal anvendelse af afgasset gylle kanminimere kvælstoftabene fra husdyrgødning. Biogasanlæg reducerer emissionen af drivhusgasser.Gårdanlæg placeres på den enkelte gård. Fællesanlæg og affaldsanlæg: Klasse 7TrafikLav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse E, X, YRisikoAndet


7Bryggerier, maltfabrikker og mineralvandsfabrikkerVirksomhedstyperDer findes enkelte store koncerner og adskillige mindre bryggerier i Danmark. Bryggerierne har et stortvandforbrug, og der arbejdes i døgndrift.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCBryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkterpå mere end 50 tons pr. dag er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelseom godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (E8a (d) og E8b (d))Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilkesærlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Nr. 7dAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandStøj fra intern og ekstern transport af råvarer og produkter, i mindre grad støj fra produktionen (ventilations-og køleanlæg).Lugt fra ølgæring. Evt. emissioner ved kraftvarmeproduktion (se under Kraftværker).Et højt indhold af letnedbrydeligt organisk materiale.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljø Støj og lugt. Klasse 5, større bryggerier dog klasse 6 - 7.TrafikDer er behov for gode til- og frakørselsforhold. Tung trafik.Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetMulighed for et stort vandforbrug og kapacitet til rensning og bortledning af spildevand.164Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Cellulose-, papir- og papfabrikker165VirksomhedstyperDer findes et mindre antal cellulose-, papir- og papfabrikker i Danmark. Cellulose fremstilles af træ ellerhalm, som snittes og behandles. Papir- og papfabrikker anvender ofte genbrugsmaterialer. Der arbejdestypisk i flerholdsskift, og virksomhederne har et stort vandbehov.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1)Cellulose-, papir- og papfabrikker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (E1)Cellulose-, papir- og papfabrikker er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige reglergælder ved etablering, ændring eller udvidelse.Nr. 18a og 18bVVM (bilag 2) Nr. 8a og 8dAndreHvis virksomheden anvender klor i produktionen og opbevarer mere end 10 T klor, er den omfattet afbekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer jf. bekendtgørelse nr. 106 af1. februar 2000.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandMeget støj fra produktionsanlægget, især på cellulosefabrikker, herunder fra ventilationsanlægget.Desuden støj fra intern og ekstern transport.Cellulosefabrikkerne giver anledning til forurening af støv og lugt. Håndteringen af vådt papir påpapirfabrikkerne medfører lugt.Indeholder store mængder næringssalte og iltforbrugende stoffer, kemikalierester og suspenderet organiskmateriale samt klorerede organiske materialer i tilfælde af blegning med klor.Jord & grundvandTrafikRisikoGodstrafikHåndtering og lagring af stor mængder klor.LokaliseringsfaktorerMiljøLugt, spildevand samt støj. Nye anlæg bør placeres i industriområder.Virksomheder uden brug af klor: Klasse 6Virksomheder med brug af klor: Klasse 7TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetMulighed for et stort vandforbrug, og kapacitet til rensning og bortledning af spildevand.


7Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker (herunder molerværker)VirksomhedstyperI dag findes der kun en cementfabrik og kun få kalk- og molerværker i Danmark. Cement fremstilles af lerog kalk, som opvarmes og sammensintrer til cementklinker, herefter knuses klinkerne til støvfint cementpulver.Produkterne fra kalk- og molerværkerne anvendes bl.a. til fabrikation af cement, bygningssten,stenuld, glas og fyldstof.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCCementfabrikker, kalkværker og kridtværker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven,jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (B1)Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilkesærlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 33 og 34VVM (bilag 2)AndreNr. 5b og 5eBlegekridtproduktion kan medføre udledning af kloroform i spildevandet, hvilket der er fastsat grænseværdierfor i bekendtgørelse nr. 75 af 30. Januar 1992. Der henvises til den gældende BAT-note, senærmere herom i luftvejledningen (vejledning nr. 2/2001).Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandStøj fra ventilatorer og produktionsanlæg opstillet i det fri, samt ved opgravning, tørring og knusning afprodukter. Desuden fra intern og ekstern transport.Støv fra udvinding, tørring, knusning, sækkepåfyldning, transport og oplagring. Desuden støv, nitrøsegasser og svovldioxid fra roterovnene til brænding af produkterne.I forbindelse med rensning af produktionsarealer og -udstyr afledes bl.a. opslemmet kalk med spildevandet.Hvis der produceres blegekridt kan der forekomme udledning af kloroform i spildevandet.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøj og luftforurening, især støv. Virksomhederne bør placeres i områder til virksomheder med særligebeliggenhedskrav.Cementfabrikker: Klasse 7Kalk- og molerværker: Klasse 6-7TrafikLav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse X, YRisikoAndetCementfabrikation kræver store mængder kølevand og havnefaciliteter. Kalk- og molerværker børplaceres i områder, hvor aflejringer og råstoffer er tilgængelige.166Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Deponeringsanlæg167VirksomhedstyperDeponeringsanlæg er en fællesbetegnelse for det, der tidligere i Danmark blev kaldt lossepladser ogfyldpladser. Deponeringsanlæg defineres som afgrænsede bygningsværker, hvor affald kan deponeresunder kontrollerede og miljømæssigt forsvarlige forhold. Affaldskategorier, der modtages på etdeponeringsanlæg kan inddeles i farligt affald, internt affald og ikke-farligt affald, der enten kan væremineralsk eller blandet.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVirksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K3)Afhængig af affaldskapacitet og affaldstype er nogle anlæg desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), forhvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 9VVM (bilag 2) Nr. 11bAndreAndre henvisningerAnlæggene er omfattet af Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg samt Bekendtgørelsenr. 619 af 27. juni 2000 om affald.Affaldsdeponering: Vejledning nr.9 Miljøstyrelsen 1997 og affaldsstatistik 2000: Orientering nr.14,Miljøstyrelsen, 2001. Information om miljøforhold mv.: Videncentret for Affald (www.affaldsinfo.dk).MiljøforholdStøjLuftDrift af deponeringsanlæg, herunder anvendelse af kompaktorer til sammenpresning af affald, samthyppig tung intern og ekstern transport.Støv og lugtgener fra affaldet. Endvidere kan der udvikles gaslugte fra affaldet.SpildevandJord & grundvandTrafikRisikoRisiko for jord- og grundvandsforurening med stoffer fra affaldet.GodstrafikNedbrydning af affald kan udvikle brandbare gasser så der kan opstå gaseksplosioner. Endvidere kan derske en spredning i bakterier og sporeplanter. I mindre omfang kan der forekomme skadedyr som f.eks.rotter.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj, lugt og støv. Bakterier og sporeplanter kan give problemerfor visse følsomme arealanvendelser som f.eks. fødevarevirksomheder. Forurening af grundvand og andresårbare vandsystemer (søer, vandløb etc.) er de største forureningsfaktorer.Klasse 6-7TrafikLav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Klasse X, YRisikoAndetDeponeringsanlæg bør placeres kystnært, hvor grundvandet mellem anlægget og kysten ikke kananvendes til vandforsyning. Sekundært kan det placeres i nærheden af vandløb og søer, hvor grundvandetikke naturligt er velegnet til vandforsyning, eller hvor det er beskyttet af et ikke-permeabelt lerlag.Endvidere bør vejforbindelser til lossepladsen placeres med afstand til boligområde. Beliggenhed iforhold til lufthavne kræver en nærmere vurdering.


7DetailhandelVirksomhedstyperButikker, dagligvare- og udvalgsvarebutikker, supermarkeder, indkøbscenter. Siden 1997 har planlovenindeholdt klare mål for planlægningen til butiksformål. Målet er et varieret butiksudbud i de mangebymidter og lokalcentre. Og butikker skal ligge med god tilgængelighed for alle trafikanter, herunder isærden gående, cyklende og kollektive trafik. Planloven skelner mellem dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikkerog butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Særligt pladskrævendevaregrupper jf. § 5d, stk. 3 grupper af varer, som i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer,som fx biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1) Nr. 35VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerNr. 10aPlanloven indeholder klare mål for region-, kommune og lokalplanlægning til butiksformål. Der er reglerom placering af nye butikker og butikkers størrelse. Butikker over 3.000 m 2 for dagligvarebutikker og1.500 m 2 for udvalgsvarebutikker forudsætter en redegørelse for den særlige planlægningsmæssigebegrundelse.Miljøprojekt nr. 596 / 2001 ”Støj fra varelevering til butikker”MiljøforholdStøjLuftSpildevandVaretransport, ofte i de tidlige morgentimer (natperioden), ventilation og køleanlæg, kundetransport.Bagerforretninger med eget bageri har støj fra produktionen i nat- og morgentimerne.Afkast fra centralvarme- og ventilationsanlægSanitetJord & grundvandTrafikPersontrafik og nogen godstrafik.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljøTrafikDetailhandel uden aktiviteter eller varelevering i tiden 18 – 07: Klasse 1 – 3. Detailhandel, hvor der ervarelevering i natperioden: Klasse 4, forudsat støjen herfra er effektivt afskærmet .Nogen arbejdspladsintensitet, stor besøgsintensitet, nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforholdfor godstrafik.Klasse A, B, D, ERisikoAndetPlanlovens § 5d indeholder en hovedregel om at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale delaf en by eller i den centrale del af en bydel i de store byer. Planlovens § 5d indeholder 4 undtagelser tilhovedreglen Det er ifølge lovbemærkningerne en forudsætning for alle fire undtagelser, at der er tale ombegrænsede arealudlæg.168Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Dyrehospitaler, dyreklinikker, stalde for forsøgsdyr, rideskoler, erhvervsmæssigehundehandler samt hundekenneler og hundepensioner169VirksomhedstyperVirksomheder hvor dyr (overvejende kæledyr) skal opholde sig, og ofte vil have behov for tæt placeringtil kunder i bymæssige områder. Dyreklinikker og –hospitaler kan ofte være baseret udelukkende påkundebesøg uden større opholdsarealer til dyr.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreVirksomhederne er omfattet af bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om husdyrgødning og ensilage mv.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftStøj fra dyrene, især i udendørs løbegårde, ventilatorer og fra højtalere ved udendørs ridestævner.Lugt fra opbevaring og håndtering af gødning samt fra stalde og rideskoler. Desuden støv fra udendørsridebaner.SpildevandJord & grundvandTrafikVed uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering af gødning kan kvælstof, fosfor og organisk materialespredes til grund- og overfladevand.Blandet gruppe. Afhængig af konkret anvendelse, nogen persontrafik og nogen godstrafik til f.eks. staldeog rideskoler.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøj, lugt og støv.Klasse 3, hvis der ikke er udendørs løbegårde som benyttes i aften- og natperioden. Ellers klasse 5 – 6.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforholdfor godstrafik.Klasse B, C, E, X, ZRisikoAndet


7Eddike- og sennepsfabrikker samt kaffe og løgristerierVirksomhedstyperDer er kun få industribetonede virksomheder af disse typer.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandAfhængig af virksomhedsstørrelsen forekommer der støj fra intern transport og produktionsanlægherunder ventilationsanlæg.Karakteristiske lugte, f.eks. eddikelugt eller en stærk aromatisk lugt fra kafferisterier.Rengøringsvand.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøLugt. Produktionen kan være følsom over for luftemissioner af organiske opløsningsmidler fra andrevirksomheder. Virksomhederne bør placeres i industriområder.Klasse 5TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndet170Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Elektronikvirksomheder171VirksomhedstyperElektrotekniske virksomheder er meget udbredte i Danmark og spænder over mange forskellige typer afprodukter. Der er ofte tale om meget specialiserede virksomheder, som optræder i en kæde af underleverandører,og der er en betydelig spredning af virksomhedernes størrelse. I dag er mange af virksomhederneautomatiseret, og deres brug af kemikalier ligger på et minimum. Ofte kan de indeholde en ellerflere funktioner som administration, salgsfunktioner, servicebesøg til og fra kunder samt forskning ogudvikling. Endvidere foregår produktionen med mange ansatte pr arealenhed svarende til kontorvirksomheder.Derfor kan pendlingen og besøgsrelateret persontrafik udgøre en stor del af den samledemiljøbelastning. Elektronikvirksomheder uden miljøbelastende produktion og mindre virksomheder somf.eks. reparationsværksteder kan ligge i boligområder.ReguleringMiljøbeskyttelseslovI elektronikindustrien er det kun virksomheder, som fremstiller transformatorer og trykte kredsløb(printplader), der er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (A13) Øvrige elektrotekniske virksomheder eranmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed.IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Andre Affald af elektriske og elektroniske produkter skal håndteres særskilt, jf. bekendtgørelse nr. 1067 af 22.december 1998.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikI mindre omfang kan der forekomme støj fra intern transport, køleanlæg og ventilation.Der kan forekomme støv og luftforurening med bl.a. nitrøse gasser, ozon og organiske opløsningsmidlerfra svejsning, lodning, indstøbning, affedtning, ætsningsbade og overfladebehandling. Lugtgener kanforekomme.I forbindelse med printfremstilling kan der forekomme udledning af tungmetaller (kobber, bly og tin)med spildevandet.Der kan være fare for forurening med tungmetaller (kobber, bly og tin).Stor variation, kan være både persontrafik og godstrafik.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljøVirksomheder uden særlig forurening effekt kan placeres i områder til blandet bolig og erhverv.Mindre virksomheder uden særlig forurening: Klasse 1Øvrige: Klasse 3TrafikNogen/høj arbejdspladsintensitet, lav/nogen besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- ogfrakørselsforhold for godstrafik.Klasse A, B, C, D afhængig af virksomhedstypen.RisikoAndet


7Engrosbageri, brødfabrikker m.v.VirksomhedstyperDer findes mange engrosbagerier rundt omkring i landet, nogle enkelte store bagerier og mange mindreeller små virksomheder. Der produceres brød, kager, kiks og vafler m.m. Oftest arbejdes der i flere skift,hvilket kan medføre nattestøj. Transporten af varerne starter oftest i de meget tidlige morgentimer.ReguleringMiljøbeskyttelseslovBrødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end ellerlig 300 tons pr. dag og mindst 20 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er godkendelsespligtige ihenhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003. (E8ae og E8be) Brødfabrikker og engrosbagerier med en årlig produktionskapacitet på op til5000 tons er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992,vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.IPPC Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket) for hvilke særligeregler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftFra silobankning, ventilation, intern og ekstern transport.Støv fra f.eks. mel, og lugt fra bageovne.SpildevandJord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøNattestøj, trafikstøj og lugt. De store bagerier bør kun placeres i industriområder, hvor transporten kanforegå uden gene for boligområder.Brødfabrikker og engrosbagerier : Klasse 5Små virksomheder, hvor der ikke er drift om natten: Klasse 2.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetEngrosbagerier og brødfabrikker er forureningsfølsomme.172Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Farve- og lakfabrikker173VirksomhedstyperDer findes flere små og store virksomheder samt enkelte med meget store produktioner af farver, lim oglakker. Der foregår en stigende anvendelse af vandbaserede malervarer, herunder lakker.ReguleringMiljøbeskyttelseslovFarvefabrikker, lakfabrikker eller limfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 3000 tons pr. år ergodkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (D8)Øvrige anlæg er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.IPPCVVM (bilag 1) Nr. 25VVM (bilag 2)AndreNr. 6bVirksomhederne er omfattet af VOC direktivet.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikFra ventilationsanlæg, intern og ekstern transport.VOC i form af organiske opløsningsmidler (fortyndere og særligt terpentin), lugtgener. Pigmentstøvindeholdende bl.a. tungmetaller.Fra vandbaserede produkter.Der kan være fare for forurening med organiske opløsningsmidler og tungmetaller.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøLuftemissioner og jordforurening med organiske opløsningsmidler. Ved placering må der tages hensyn tilevt. nærliggende fødevareindustrier, som kan være forureningsfølsomme overfor farve- og lakindustrien.Klasse 5 – 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndet


7Feriecentre, kongrescentre, hoteller mv.VirksomhedstyperDer er tale om anlæg, der enten kræver en bynær placering eller er placeret i turistområder.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1) Nr. 36VVM (bilag 2) Nr. 12a, 12b og 12cAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandVaretransport, ventilation. Ved udendørs fritidsanlæg (legepladser, boldbaner o.l.) kan der forekomme endel støj herfra.Afkast fra centralvarme- og ventilationsanlæg.SanitetJord & grundvandTrafikStor variation, kan være både persontrafik og godstrafik.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljø De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luft. Virksomheder uden udendørs fritidsanlæg: Klasse 3.Øvrige: Klasse 5. Hoteller kan desuden placeres i centerområder og blandede byområder.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- ogfrakørselsforhold for godstrafik. Konkret vurdering nødvendig pga. stor spredning i virksomhedstyper.Klasse: Afhængig af konkret virksomhed.RisikoAndet174Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Fiskeopdræt175VirksomhedstyperI år 2002 var der i alt registreret 359 ferskvandsdambrug i Danmark, alle ligger ved vandløb i Jylland. Pådambrugene sker et opdræt af ørreder til konsum og sættefisk for videre produktion i havbrug. Opdrættetsker hovedsageligt i jorddamme og ved fodring med tørfoder. Fiskene transporteres hovedsagelig til ogfra dambrug i tankvogne. Der var i 2002 14 saltvandsdambrug og 25 havbrug; data om disse kan ses påMiljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/mstmiljoedata. Der er saltvandsbaseret fiskeopdræt i Jylland, påFyn og på Vest- og Sydsjælland.ReguleringMiljøbeskyttelseslovFerskvands- og saltvandsdambrug er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (I2, I3). Ferskvandsdambruger desuden omfattet af bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998 og bekendtgørelse nr. 923 af 8. november2002. Åledambrug med fuld recirkulering er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelsenr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed. Havbrug skalgodkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990.IPPCVVM (bilag 1) Nr. 31VVM (bilag 2)Nr. 1fAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandStøj fra anlæg til iltning og rensning af vandet, samt støj fra intern og ekstern transport.Lugtgener, især fra opbevaring af døde fisk.Spildevand fra dambrug indeholder en række stoffer som kan forurene vandmiljøet. Til disse stoffer hørerbl.a. organisk stoffer og næringsstoffer (fosfor og kvælstof) samt hjælpestoffer og antibiotika.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøTrafikForurenet spildevand, samt støj. Der bør være 300 m fra dambrug til nærmeste naboer, svarende til klasse6.Lav arbejdsplads- og besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold for godstrafik.Ofte specielle lokaliseringsbehov, og -muligheder, hvor trafikale faktorer er mindre væsentlige.Klasse: Specielle forhold gør sig gældende.RisikoAndet


7Flyvepladser og lufthavneVirksomhedstyperI Danmark findes ca. 115 flyvepladser, hvoraf Kastrup Lufthavn er den største med ca. 266.900 operationer(starter og landinger) i år 2002. Hele landet havde i 2002 ca. 631.000 operationer. For flyvepladsermed passagerruter kan persontrafik være væsentlig.ReguleringMiljøbeskyttelseslovLufthavne og flyvepladser er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelseom godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (H2)IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Nr. 7bNr. 10cAndre Bestemmelser om anmeldelse og registrering af private flyvepladser jf. Bekendtgørelse nr. 17215 af 15.oktober 1978. Bestemmelser om etablering af offentlige VMC-flyvepladser jf. Bekendtgørelse nr. 17070af 10. Marts 1993. Bestemmelser om etablering af offentlige IMC-flyvepladser, jf. Bekendtgørelse nr.17071 af 10. marts 1993.. Vejledning om støj fra flyvepladser nr. 5 fra 1994.Andre henvisningerVejledende støjgrænser: www.mst.dk/transport/03060000.htmMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikDen væsentligste støjkilde er flyenes motorer under start, landing, taxiing, opvarmning og motorafprøvning.Der er også støj fra APU og hjælpekøretøjer. Desuden kan der lokalt være støj fra parkeringsanlægo.l.Fly- og biltrafik giver anledning til luftforurenende stoffer såsom kvælstofilter, kulilte, kulbrinte, PAH’erog lugtstoffer.Der kan forekomme store mængder overfladevand forurenet med urea anvendt til glatførebekæmpelseeller med afisningsmiddel til fly.Jordforurening kan forekomme som følge af brændstofspild.Stor variation, kan være både persontrafik og godstrafik.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljøTrafikStøj er den altafgørende faktor og flyvepladser bør derfor placeres på baggrund af en konkret støjkortlægning,men en afstand på 3-5 km for lufthavne og 1-2 km for flyvepladser i forhold til samletbeboelse vil ikke være urealistisk. Ved lokaliseringen tages desuden hensyn til recipient for forurenetoverfladevand.Lav/nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- ogfrakørselsforhold for godstrafik. Konkret vurdering er nødvendig pga den store spredning i virksomhedstyper.RisikoAndetFlyvepladser kan med fordel lokaliseres sammen med andre støjende aktiviteter.176Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Forlystelsesparker og idrætsanlæg177VirksomhedstyperForlystelseparker kræver en bynær placering eller en placering i turistområder. Indenfor denne gruppe afvirksomheder sker der en stadig udvikling. Hver virksomhed kan derfor være unik, hvorfor en entydigkarakteristik ikke kan gives. Idrætsanlæg dækker over en bred vifte af sportsanlæg, både udendørs og helteller delvis overdækkede arealer. Anlæggene kan bestå af baner, haller eller multianlæg med f.eks.svømmehal. Med hensyn til trafik kan det i en konkret situation være nødvendigt at skabe viden om enrække forhold for at kunne analysere lokaliseringsmuligheder og -barrierer: Forventet antal besøgende prtidsenhed; antal ansatte pr. arealenhed, antal transporter med tunge køretøjer pr tidsenhed.ReguleringMiljøbeskyttelseslovForlystelsesparker er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (J6)IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Nr. 12dAndreAndre henvisninger:Fritidsanlæg og forlystelsesparker lokaliseres i kommune- og lokalplan, idet det anbefales at der sker enregional koordinering af art og antal.MiljøforholdStøjLuftLysSpildevandStøj fra musikanlæg, mekaniske forlystelser, maskiner samt menneskelig udfoldelse. Ved forlystelsesparkerforekommer støjen også i aftentimerne. Ved idrætsanlæg er der ofte tale om periodisk belastningmed støj. Desuden er der betydelig støj fra de besøgendes transport, ligesom der kan være støj fravarekørsel udenfor åbningstiderne.Der kan være lugtgener fra restaurationer. Belysnings- og projektøranlæg kan genere naboer med f.eks.blænding, hvis armaturerne ikke er tilstrækkeligt afskærmet. Belysningsanlæg er omfattet af bygningslovgivningen.Vandlande kan være stærkt vandforbrugende og kan udlede store mængder let forurenet spildevand.Jord & grundvandTrafikStor variation, især persontrafik, kun i mindre grad godstrafik.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøjniveauet og den bedste placering af et idrætsanlæg er afhængig af typen, f.eks. kan et indendørsanlæg placeres i byområder. Er der tale om anlæg, der placeres i det åbne land bør øvrige arealinteresser,herunder landskabshensynet, tillægges høj prioritet. Forlystelsesparker er vanskelige at støjdæmpe og børplaceres i god afstand fra boliger.Klasse 6-7, anlæg uden udendørs faciliteter: Klasse 3-4TrafikNogen arbejdspladsintensitet, nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforholdfor godstrafik. Pga. meget koncentreret tilstrømning af besøgende i visse tidsrum er særligvurdering nødvendig. Et særligt planlægningshensyn er, at især børn og unge (uden mulighed fortransport med bil) kan udgøre en stor besøgsgruppe.Klasse A, B, D, ZRisikoAndet


7Fotografisk industriVirksomhedstyperDer findes enkelte større virksomheder inden for fotografisk industri og et stort antal små virksomheder,herunder minilab hos mange fotohandlere.ReguleringMiljøbeskyttelseslovVirksomheder indenfor fotografisk industri og fotografiske laboratorier, for fremkaldelse af mere end1000 m² film pr. år eller for fremstilling af mere end 4000 m² papirbilleder pr. år, er anmeldelsespligtigefter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhedend listevirksomhed.IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandVentilation samt ekstern transport.Mindre emissioner af flygtige stoffer fra fotokemikalier.Der kan forekomme sølvfremkalder og fixer i spildevandet.Jord & grundvandTrafikStor variation mellem kunde (besøgs-)orienterede og produktionsorienterede virksomheder. Kan værebåde person- og godstrafik.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøj fra transport er den væsentligste faktor. Mindre virksomheder kan placeres i områder til blandetbolig og erhverv, herunder i centerområder. Større virksomheder bør lokaliseres i industriområder.Klasse 2-3. Fotohandlere: Klasse 1-2TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- ogfrakørselsforhold for godstrafik.Klasse A, B, CRisikoAndet178Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Fremstilling af frugtsaft, frugtkonserves mv.179VirksomhedstyperDer findes kun få større og mindre virksomheder i Danmark som fremstiller frugtsaft, frugt- og grønsagskonservessamt dybfrosne grønsager. Virksomhederne importerer mange råvarer til produktionen.ReguleringMiljøbeskyttelseslovVirksomheder for fremstilling af frugtkonserves, frugtsaft, grønsagskonserves, dybfrosne grønsager meden produktion på mere end 1000 tons pr. år er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Nr. 7bAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandVentilationsanlæg og køleanlæg. Intern og ekstern transport.Lugt fra produktion og affald.Spildevandet vil indeholde letnedbrydeligt organisk stof.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøj og lugt. Virksomheder placeres i industriområder, hvor der er tilstrækkelig spildevandskapacitet.Klasse 4TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetBehov for store mængder af vand.


7Garverier og pelsberederierVirksomhedstyperDer er et mindre antal garverier i Danmark. De må betegnes som mellemstore virksomheder og erfortrinsvis af ældre dato. Farvning af skind sker i nyere sprøjtekabiner. Garveprocessen forudsætter, at derbenyttes vand i større mængder.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCGarverier er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelseaf listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (F4). Pelsberederier er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelseslovenjf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag er desudenIPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreNr. 8cI tilknytning til IPPC direktivet har EU Kommissionen udgivet et BREF dokument i 2003: ”Referencedocument on best available techniques for the tanning of hides and skins.”Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikFabrikation, ventilationssystemer samt intern transport.Organiske opløsningsmidler fra sprøjtemaling af huder, lugt fra oplagring af ubearbejdede huder ogaffald.Der bruges en del vand. Processpildevandet indeholder tungmetaller (evt. krom).Der er risiko for jordforurening med organiske opløsningsmidler og tungmetaller.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøLugt og opløsningsmidler, kromholdigt spildevand og jordforurening. Virksomheder bør placeres iindustriområder.Klasse 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C,XRisikoAndet180Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Genbrugsstationer181VirksomhedstyperModtagelses- og genbrugsstationer (containerplads) er et afleveringssted for en række affaldsfraktioner,f.eks. storskrald og haveaffald. Ved aflevering i mange fraktioner sikres størst mulig genanvendelse afaffaldet. Genbrugsstationer bliver mere og mere udbredt. Der kan være en del person- og varebiltrafikuden for normale arbejdstidspunkter og især i weekender, da private benytter anlæggene.ReguleringMiljøbeskyttelseslovAnlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, med kapacitet på eller over 30 tons pr. dag ellermed mere end 4 containere, er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelseom godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (K5) Mindre stationer er omfattet afanmeldebekendtgørelsen.IPPCVVM (bilag 1) Nr. 9VVM (bilag 2) 11cAndreAndre henvisninger Vejledning om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald jf. vejledning nr. 4/1994.MiljøforholdStøjLuftSpildevandVed håndtering af affald samt intern og ekstern trafik, herunder med tunge køretøjer.Støv fra håndtering af containere og affald.Fra befæstede arealer, herunder lagerpladser for materialer, kan afstrømmende vand indeholde forurenendestoffer, som f.eks. olie samt opslemmet støv indeholdende bl.a. tungmetaller.Jord & grundvandTrafikGodstrafik og nogen personbiltrafik.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljø Støj og støv. Klasse 4.TrafikLav arbejdspladsintensitet, stor besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, ERisikoAndet


7GlasværkerVirksomhedstyperDer findes kun en enkelt større virksomhed, der fremstiller glasprodukter ved smeltning af råvareblandinger(menge). Produktionen omfatter emballageglas samt kunst- og brugsglas. Et antal mindrevirksomheder forarbejder glas eller smelter skår, men nogle få mindre kunstglasvirksomheder smelter dogmenge. Ved fremstillingen af emballageglas anvendes i stigende grad genbrugsskår. På kunst- og brugsglasområdetpågår arbejde med udvikling af mengerecepter, der minimerer afgivelsen af tungmetallerunder smelteprocessen. Glasværker har behov for store kølevandsmængder samt mulighed for bortskaffelseaf forurenet kølevand. Mineraluld kan fremstilles af glas, se særskilt virksomhedsbeskrivelse herom.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCGlasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr.dag, er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (B3)Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr.dag, er desuden IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændringeller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreNr. 5dGlasværker kan være omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farligestoffer jf. Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000. I så fald er virksomheden også godkendelsespligtig ihenhold til Miljøbeskyttelsesloven og omfattet af VVM (bilag 1 nr. 25).Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoOvne, køle- og ventilationsanlæg fra maskinel fremstilling af brugs- og emballageglas samt fra sorteringog knusning af skårglas. Desuden støj fra intern transport.Støv, NOx (nitrøse gasser) og svovldioxid fra fyringsanlæg, støv og NOx fra blanding og smeltning afmenge. Evt. tungmetaller og fluorider.Kølevand og processpildevand er forurenet med bl.a. olieemulsioner.Risiko for forurening med tungmetaller.GodstrafikDet enkelte glasværks lager af mengeråvarer bestemmer, hvorvidt det er omfattet af risikobekendtgørelsen.LokaliseringsfaktorerMiljøStøj og luftforurenende stoffer. Virksomheder bør placeres i industriområder eller evt. i områder beregnettil virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Små virksomheder kan placeres i områder til blandetbolig og erhverv, herunder centerområder.Klasse 6. Mindre håndværksprægede virksomheder: Klasse 2 – 3TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav/høj besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforholdfor godstrafik. Stor variation mellem store produktionsvirksomheder og små kunstglasvirksomhedermed kundebesøg.Klasse A, B, C, X, Y, ZRisikoAndetKræver større arealer til oplagring af genbrugsskår og betydelige mængder procesvand.182Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Gummivareindustri183VirksomhedstyperBranchen omfatter kun få egentlige gummivarefabrikker, som fremstiller produkter med uvulkaniseredegummiblandinger som råvarer, samt et større antal gummierings- og vulkaniseringsvirksomheder.Gummiblandinger fremstilles af rågummi og hjælpestoffer. Blandingen opvarmes i en form (vulkaniseres)og bliver til gummi. I vulkaniseringsvirksomheder repareres gummiprodukter v.h.a. en fornyetvulkanisering.ReguleringMiljøbeskyttelseslovGummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1000 tons pr. år er godkendelsespligtig ihenhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003. (E5). Gummivarefabrikker med en årlig produktionskapacitet på mellem 100 og 1000 tons eranmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed.IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 9AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandVentilatorer og intern transport.Sodpartikler (kønrøg) kan forekomme i forbindelse med gummiblanding. Afgasning af lugtende ogsundhedsmæssigt uønskede stoffer i forbindelse med vulkanisering. Afbrænding af gummiaffald kan giveanledning til sod og lugtgener.Kun en begrænset mængde spildevand fra forbehandling og rengøring.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøLuftforurenende stoffer og støj. Ældre anlæg kan give anledning til betydelige støv-, lugt- og støjgener ide nære omgivelser. Nye gummierings- og vulkaniseringsvirksomheder bør placeres i industriområder.Klasse 3 – 4TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetDer anvendes kølevand til bl.a. blandemaskiner, valser og vulkaniseringsforme.


7Hospitaler og sygehuseVirksomhedstyperUdviklingen inden for hospitalssektoren, går i retning mod større og færre hospitaler. Der findes bådeoffentlige og privat ejede hospitaler i Danmark. Flere af de større hospitaler har eget affaldsforbrændingsanlæg.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreNr. 10aBekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995 af lov om sygehusvæsenet.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandEkstern transport såsom vareleverancer, patienter – herunder ambulancekørsel - og besøgende samt støjfra ventilations- og kølesystemer.Begrænset mængde af nitrøse gasser til bedøvelse, organiske opløsningsmidler m.m.Patogene mikroorganismer og virus.Jord & grundvandTrafikPersontrafik og nogen godstrafik.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra transport samt nitrøse gasser. Tilgængeligheden ervæsentlig. Hospitaler er forureningsfølsomme.Klasse 3-4. Mindre klinikker og lægehuse er klasse 1 –2.TrafikHøj arbejdspladsintensitet, høj besøgsintensitet, lille/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforholdfor godstrafik. Udrykningskørsel kan stille særlige lokaliseringskrav.Klasse B, DRisikoAndetHospitaler bør placeres centralt. Patologisk affald indsamles og destrueres i særlige forbrændingsanlæg.184Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold incl. anlæg til opbevaring afhusdyrgødning185VirksomhedstyperReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreDer eksisterer ca. 37.700 husdyrbrug i Danmark.Større anlæg til husdyrproduktion er godkendelsespligtige, jf. Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 (I1).Det gælder:• anlæg med over 250 DE (dyreenheder), dog 270 DE hvis mindst 90% af dyreenhederne stammer frasøer med tilhørende smågrise til 30 kg• anlæg med over 100 DE i slagtekyllinger• anlæg med over 230 DE i æglæggende høns, og• anlæg med over 210 DE i slagtesvin.De godkendelsespligtige anlæg er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder vedetablering, ændring eller udvidelse.Nr. 17a og 17bNr. 1eBekendtgørelse nr. 604 af 15/07/2002: Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning,ensilage m.v.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftHusdyrbrug kan give anledning til støj fra ventilationsanlæg, maskiner og dyr. Der forekommer også støjfra transport af levende dyr.Der kan være problemer med lugt fra stalde, fra opbevaringsanlæg og ved udbringning af husdyrgødning.Fluer kan ligeledes give problemer. Ammoniakfordampning fra stalde og opbevaringsanlæg samt vedudbringning kan både give lokale problemer og bidrage til den samlede ammoniakbelastning.SpildevandJord & grundvandTrafikKvælstof kan udvaskes til vandmiljøet. Problemet kan reduceres ved optimal udnyttelse af husdyrgødningenmed tilsvarende reduktion i handelsgødning til følge. På nogle svine- og fjerkræbrug er deroverskud af fosfor, hvilket øger risikoen for tab af forfor til vandmiljøet ved overfladeafstømning ogudvaskning.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDen primære forurening stammer fra gødningshåndtering. Fra staldbygninger er der gener i form af lugt,støj og fluer. Generne varierer meget afhængig af husdyrproduktionens størrelse, driftsform og driftsledelse.Ved etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører forøget forurening, og somligger indenfor 300 m fra nuværende eller fremtidige byzoner, sommerhusområder eller andre områder,udpeget til boligformål o.lign., skal kommunen give en lokaliseringsgodkendelse. Her skal der sættesvilkår, der begrænser forureningen eller generne. Der er ligeledes krav om lokaliseringsgodkendelse, hvisafstanden til nabobeboelse er mindre end 50 m. Godkendelsespligtige landbrug må ikke udvide ellerforetage ændringer uden en fornyet godkendelse.Klasse 6, svinefarme klasse 7.TrafikDer gælder særlige forhold for pelsdyrfarme, som gør trafikale faktorer mindre væsentlige.RisikoAndetLovgivningen stiller krav om, at der skal være tilstrækkeligt areal til udbringning af husdyrgødning.


7JernbanerVirksomhedstyperJernbaner strækker sig over det meste af landet. Ved bebyggelse langs jernbaner skal der tages hensyn tilstøj og vibrationer fra jernbanetrafikken. Der kan være lokale støjproblemer ved godsbanegårde,rangeranlæg o.l.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerNr. 7aNr. 10bVejledning nr. 1 fra 1997: Støj og vibrationer fra jernbaner. Vejledning nr. 5 fra 1985: Beregning af støjfra jernbaner.Vejledende støjgrænser: www.mst.dk/transport/03060000.htmMiljøforholdStøjLuftSpildevandDer kan forekomme kraftige støjgener og vibrationer fra jernbanetrafikken. Støjniveauet kan beregnesved anvendelse af den fælles nordiske beregningsmodel for støj fra jernbaner, se ovennævnte vejledning.Der er i vejledningen fra 1997 fastsat en grænseværdi for støj fra jernbaner på 55 – 60 dB afhængigt afområdets anvendelse. Godsbanegårde, rangeranlæg, endestationer med ventende tog og tilsvarendereguleres på samme måde og efter de samme regler som transportvirksomheder.Udledning af støv samt forurenende gasser fra tog med dieseldrift.Tog, der ikke har fået installeret opsamlingstanke til toilettet, vil udlede spildevand på jernbanenettet.Endvidere kan der forekomme oliespild.Jord & grundvandTrafik Person- og godstrafikRisikoDer transporteres en del farligt gods med tog. Godsbanestrækninger indebærer således en vis risiko foreksplosion, brand og udsivning af farlige stoffer.LokaliseringsfaktorerMiljøTrafikDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og vibrationer. Ved planlægning af støjfølsom anvendelseskal støjhensynet udmøntes i afstand og / eller afskærmning.Jernbanestationer har nogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, nogen afhængighed afgode til- og frakørselsforhold for godstrafik på veje. Lokaliseringsmæssigt er jernbanestationer specielle,da de i sagens natur som oftest ligger ved et kollektivt trafikknudepunkt.RisikoAndetDer skal overholdes en minimumafstand til huse for at undgå støj- og vibrationsgener fra forbikørendetog. Alene af hensyn til vibrationer overholdes en afstand på mellem 25 og 50 m, mellem nærmeste sporog de planlagte arealanvendelser. For de fleste jernbanestrækninger er minimumafstanden større på grundaf støjniveauet, se vejledning 1/1997.186Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Jernværker, stålvalseværker, jernstøberier, metalstøberier m.m.187VirksomhedstyperDenne virksomhedstype producerer råstål, støbegods o.lign. Der findes en del anlæg af denne type iDanmark.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVirksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (A1, A2, A3, A4).Flere af virksomhedstyperne er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder vedetablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 4VVM (bilag 2) Nr. 4a, 4b, 4c, 4dAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoStøjgener fra kraftige køle- og ventilationsanlæg, herunder udsugning fra ovne og støberier samt eksternhåndtering af materialer. Endvidere intern kørsel med trucks og lastbiler samt tung trafik til og fravirksomheden.Udslip af luftforurenende stoffer omfatter støv, svovldioxid og nitrøse gasser. Støvet består hovedsageligaf metaloxider, som f.eks. jern, bly, zink, krom og nikkel. Udslippet sker fra procesovnene samt fradiffuse kilder. Svævestøv og støvnedfald er ofte til gene i omgivelserne, f.eks. udendørs oplagring afstøbesand. Udledning af røggasser kan forekomme, hvis energiforbruget dækkes med olie eller gas. I detilfælde hvor produkterne lakeres, kan der ske udslip af organiske opløsningsmidler. Endvidere forekommerlugtgener.Ved overfladebehandling og affedtningsbade (f.eks. syre-base) forekommer i nogle tilfælde spildevand.Spildevand fra støberier er generelt et mindre problem.Oplag af støbesand, slagger, glødeskaller, metalstøv m.m. kan medføre nedsivning af tungmetaller fraubefæstede arealer.GodstrafikUdslip af gas fra større gasoplag.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støv og støj, dernæst lugt.Jern- og stålværker og stålvalseværker: Klasse 7. Støberier, metalraffinaderier og smelterier: Klasse 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomheden bør placeres i industriområde forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav.Placeringen bør tage hensyn til den tunge trafik til- og fra virksomheden. Endvidere anvender en del afvirksomhederne store mængder kølevand og er derfor afhængige af adgang til store vandressourcer.


7KabelfabrikkerVirksomhedstyperDer findes et mindre antal kabelfabrikker i Danmark. Ved kabelproduktion trækkes tråde af kobber elleraluminium indkøbt som halvfabrikata til ønsket dimension og forsynes med isoleringsmateriale i form afgummi eller plastmateriale m.v. ved extrudering.ReguleringMiljøbeskyttelseslovKabelfabrikker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (A12).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 4eAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøj Primær ventilationsanlæg samt intern og ekstern transport .LuftSpildevandJord & grundvandTrafikStøv og gasser fra råvarer til gummi- og plastisoleringsmaterialer samt fra hærde- og blødgøringsmidler.Kølevand med affedtningsmidler og metaller.Mindre risiko for forurening fra spild fra produktionen og oplagrede materialer.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste lokaliseringsfaktor er støj.Klasse 5TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetKabelfabrikker har behov for vand til køling samt mulighed for afledning af forurenet kølevand. Der er etstort arealbehov til oplagring af råstoffer og færdigprodukter.188Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Kartoffelmels- og stivelsesfabrikker189VirksomhedstyperDer findes kun få industrielle anlæg i Danmark.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCKartoffelmelsfabrikker er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (8F).Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dagi gennemsnit på kvartalsbasis er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder vedetablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 7gAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandProduktionsanlæg og ventilatorer samt intern og ekstern transport.Lugtgener.Spildevand vil indeholde letnedbrydeligt organisk materiale fra f.eks. Kogning og rengøring.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste lokaliseringsfaktor er lugt.Klasse 4.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetBør placeres i industriområde. Virksomhedstypen kan være følsom overfor andre industrivirksomhedermed luftforurenende stoffer.


7KomposteringsanlægVirksomhedstyperDer findes en del større og mindre komposteringsanlæg, der behandler kildesorteret husholdningsaffaldog have- og parkaffald samt nogle kommunale anlæg, der behandler forskellige affaldstyper.ReguleringMiljøbeskyttelseslovKomposteringsanlæg med kapacitet for tilførsel af organisk affald på op til 100 tons årlig - bortset frahusdyrgødning er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (K53). Komposteringsanlæg på 100 tons pr. åreller derover er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelseaf listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (K7).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 11bAndreVejledning nr. 3378 af 1. august 1992 indeholdende At-meddelelse nr. 4.04.21, august 1992 om arbejdepå affaldssorterings- og komposteringsanlæg. Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse afaffaldsprodukter til jordbrugsformål.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoVariable støjgener som meget afhænger af arbejdsprocessen fra komposteringsanlægget. Neddeling medfliskværn eller hammermølle støjer meget kraftigt, men normalt i korte perioder. Eventuel støj fra kørselmed komprimatorbiler, fra entreprenørmaskiner som vender miler, og fra intern og ekstern transport.Lugtgener fra svovlholdige forbindelser fra gammelt oplagret affald. Støvgener fra processanlæggene vedbehandling af tørt materiale.Efter kraftige regnskyl, eller hvor milerne vandes, kan der ske overfladestrømning af vand forurenet medorganisk stof og næringsstoffer.I visse situationer som fx. Ved regnskyl, kan kompostbunken medføre forurening af jorden med organiskestoffer og næringsstoffer.GodstrafikRotterLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt.Klasse 6, forudsat der ikke foregår neddeling med fliskværn eller hammermølle, eller disse støjkilder erdæmpet eller afskærmet.TrafikLille arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse XRisikoAndetAnlæggene bør placeres i god afstand fra en eventuel levnedsmiddelproduktion på grund af risiko forspredning af visse mikroorganismer.Komposteringsanlæg bør placeres i områder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, hvoradgangs- og tilkørselsforholdende ikke generer naboer. Større komposteringsanlæg bør placeres påafstand af vandindvindingsanlæg og vandløb (herunder dræn) og søer.190Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Kontor (administration, udvikling, forskning, tjenesteydelser og evt. tilknyttetmindre produktion)191VirksomhedstyperPrivat og offentlig administration samt videns- og serviceproducerende erhverv udgør en stadig større delaf det samlede antal arbejdspladser. Fælles for disse virksomheder er, at de har mange ansatte pr arealenhed.Pendlingen med personbil udgør derfor en af de største miljøbelastninger og for visse af virksomhedernesuppleres dette med et stort antal besøgende kunder og samarbejdspartnere. Det væsentligste atvurdere i en lokaliseringsovervejelse for konkrete virksomheder er antal ansatte pr arealenhed, antalbesøgende pr tidsenhed og antal erhvervsture pr tidsenhed.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Nr. 10aAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandVaretransport, ventilation, transport af besøgende og ansatte.Afkast fra centralvarme- og ventilationsanlæg.SanitetJord & grundvandTrafikPersontrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøTrafikKontorer er forureningsfølsomme, herunder støjfølsomme, dog i mindre grad end boliger. Kontorer eregnet til integration i boligområder og til placering i en bufferzone mellem f.eks. en støjende vej og etboligområde. Bør ikke placeres i industriområder. De væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luft.Klasse 1 – 3, afhængigt af størrelse og omfang af parkeringsanlæg.Høj arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lille afhængighed af gode til- og frakørselsforholdfor godstrafik.Klasse A, B. Mindre lokale virksomheder klasse D, ERisikoAndet


7Kraftværker og kraftvarmeværkerVirksomhedstyperDer findes en del mellemstore og store kraft- og kraftvarmeværker i Danmark. Der er et stort antaldecentrale kraftvarmeværker, hvoraf en del ligger på virksomheder. Energifremstillingen fra kraftværkerneer i dag baseret enten på kul, olie, naturgas eller på biobrændsler. Ved produktionen fremkommerder en række restprodukter, som i vid udstrækning kan genanvendes til forskellige formål.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisninger:Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (G1,2,3).Kraftværker med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW er IPPC-virksomheder (i-mærket), forhvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.Nr. 2a og 2bNr. 3aVirksomhedstypen er omfattet af bekendtgørelse nr. 532 af 25. maj 2001 om begrænsning af svovlindholdeti visse flydende og faste brændstoffer. Bekendtgørelse nr. 885 af 18. december 1991 ombegrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker (Kvote-bekendtgørelse) samtBekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Noglekraftværker kan på grund af oplag af fyringsolie eller farlige stoffer være omfattet af risikobekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000).Faglig rapport fra DMU nr. 442 /2003 ”Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse fra decentral kraftvarme”.MiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoBrændselshåndtering, transformatorer, kompressorer, sugetræksblæsere og sikkerhedsventiler samt tungtrafik. Værkerne er i drift døgnet rundt. For decentrale kraftvarmeværker kan der være støj både fragasmotor, gasturbine og støttekedler.Støvgener fra brændselshåndtering og oplag af brændsler og restprodukter samt støv- og lugtgener fraafbrænding af brændsel, svovldioxid, kvælstofilter, tungmetaller, uforbrændte organiske forbindelser, sodog lign.Afløb fra regenerering af ionbytterfiltre, udledning fra udsyring af kedler og opvarmning af kølevand,tømning af kedler ved trykprøvning, konservering og reparationer. Afløb fra våd afsvovling af røggas.Udledning af store mængder kølevand fra store kraftværker.Risiko for jordforurening pga. spild af olie samt fra oplag af kulprodukter.GodstrafikBrandfare, kedelhavarier samt udslip af olie og lign.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer for kraftværker er støj fra proces- og ventilationsanlæg, håndteringaf materiale som f.eks. kul og fra tung transport. Endvidere forekommer luftforurenende stoffer fraforbrænding af brændsler og støv fra oplagret materiale. Nærliggende vandområder påvirkes af opvarmetkølevand.Klasse 7 for store kraft- og kraftvarmeværker, små decentrale kraftvarmeværker kan være klasse 3 – 4.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, X192RisikoAndetVurderes konkret.Kraftværker skal have adgang til kølevand, og placering ved havet med gode havnefaciliteter, er enforudsætning for drift af kraftværker.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Kunstgødningsfabrikker193VirksomhedstyperDer findes kun nogle enkelte store kunstgødningsfabrikker i Danmark. Kunstgødning fremstilles vedbehandling af råfosfat med bl.a. svovlsyre, fosforsyre og saltpetersyre.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVirksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D3).Kunstgødningsfabrikker er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering,ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 6c og 25VVM (bilag 2) Nr. 6bAndreDe er endvidere omfattet af bekendtgørelse nr. 671 af 9. juli 2001 om grænseværdier for luftens indholdaf svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, bly og partikler samt bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Desuden kan de væreomfattet af risikobekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000).Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoVentilationsanlæg, pumpestationer, procesanlæg, intern og ekstern transport. Produktionen foregår typiski døgndrift.De væsentligste luftforurenende stoffer omfatter svovldioxid, nitrøse gasser og fluorider. Støv- oglugtgener fra råmaterialer og færdigvarer der bl.a. indeholder tungmetaller, kvælstof, fosfor.Processpildevand indeholdende bl.a. fosfor, kvælstof, tungmetaller, fluorider og sulfater.Risiko for jordforurening med råmaterialer, færdigprodukter, syrer, tungmetaller o. lign.GodstrafikUdslip af flydende ammoniak.LokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra produktionen og den tunge transport samt lugt- ogluftforurenende stoffer.Klasse 7TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, X, YRisikoAndetVurderes konkret.Kunstgødningsfabrikker har brug for gode havnefaciliteter, store lagerpladser, afledning af spildevand,ferskvandsforsyning samt gode til- og frakørselsforhold.


7Kødfoder- og benmelsfabrikker, pelsdyrfoder m.m.VirksomhedstyperDer findes kun enkelte, meget store destruktionsanstalter, som producerer kødfoder eller råvarer til andrefodervirksomheder. Herudover findes nogle virksomheder, der fremstiller foder til pelsdyr på basis afvegetabilske og animalske råvarer eller halvfabrikata, herunder fisk. Foderstofproduktion udelukkende fravegetabilske råvarer er beskrevet i afsnittet ”Korn, frø og foderstoffer”.ReguleringMiljøbeskyttelseslov Virksomhed for foderstofproduktion, herunder fremstilling af minkfoder, med en kapacitet på op til 6tons i timen er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E55).Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter),herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker ergodkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhednr. 652 af 3. juli 2003 (F3).IPPCKødfodervirksomheder med en kapacitet til færdigvareproduktion på mere end 75 T pr. dag er IPPCvirksomheder(i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 11iAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandStøj fra ventilatorer samt intern og ekstern transport.Kraftige lugtgener fra kødfoder- og benmelsfabrikker. Også virksomheder til fremstilling af pelsdyrfoderkan give anledning til lugtgener. Endvidere udledes der støv fra transport og formalingsanlæg.Kølevand, proces- og skyllevand bruges til produktionen.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøKødfoder- og benmelsfabrikker er præget af et ensartet produktions- og forureningsforhold. Den væsentligstelokaliseringsfaktor er lugt.Kødfoder- og benmelsfabrikker: Klasse 7. Pelsdyrfoder: Klasse 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetDa lugten fra kødfoder- og benmelsfabrikker er væsentlig, bør virksomhederne placeres i industriområder,hvor der kan opnås størst mulig afstand til bebyggelse.194Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Limfabrikker195VirksomhedstyperDer findes enkelte små og mellemstore limfabrikker i Danmark. Der produceres mange forskellige typerlim til industri, byggeri, kontor o. lign.ReguleringMiljøbeskyttelseslovAnlæg for fremstilling af lim med en årlig produktionskapacitet på op til 3000 tons er anmeldelsespligtigefter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhedend listevirksomhed (D54). Limfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 3000 tons ergodkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhednr. 652 af 3. juli 2003 (D8).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 6aAndreLimfabrikker kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000, om kontrol medrisikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen), samt af VOC bekendtgørelsen.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftVentilationsanlæg og intern transport.Primært lugtgener fra organiske opløsningsmidler, formaldehyd og lugtstoffer.SpildevandJord & grundvandTrafikForurening med organiske opløsningsmidler.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er lugt og øvrige luftforurenende stoffer.Klasse 5, dog klasse 6 for virksomheder der bruger organiske opløsningsmidler.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomheden bør placeres i industriområde.


7Lædervare- og skotøjsfabrikkerVirksomhedstyperDer findes enkelte store lædervare- og skotøjsfabrikker. De producerer primær urremme, sko, handsker,jakker, bukser, toppe, nederdele og hatte.ReguleringMiljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10.maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (F59).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerAnalyserapport fra Miljøstyrelsen (www.mst.dk): Kortlægning nr. 3, 2002: Undersøgelse af indholdet afCr(VI) og Cr(III) i lædervarer på det danske marked.MiljøforholdStøjLuftVentilatorer o. lign. samt intern og ekstern transport. Normalt er der kun dagdrift.Lugt- og støvgener fra lim.SpildevandJord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste lokaliseringsfaktor er støj og i mindre omfang lugt.Klasse 4TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomheden bør placeres i industriområde.196Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Maskinfabrikker og maskinværksteder197VirksomhedstyperDer findes mange både små, mellemstore og store maskinfabrikker og maskinværksteder i Danmark, bl.a.indenfor brancherne smedjer, blikvare-, beholder- og rørfabrikker og trådspinderier. Endvidere er deplaceret meget forskelligt, f.eks.. er der nogle af de mindre virksomheder, som ligger i boligområder.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCDe mindre virksomheder er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (A53). De større virksomheder ergodkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhednr. 652 af 3. juli 2003 (A6, A9, A11 og evt. J7).Virksomheder under punkt A6 og J7 er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke særlige regler gælderved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreNr. 4a, 4b, 4c, 4d og 4eMiljøstyrelsens vejledning nr. 13/1997 „Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsendersvejserøg“).Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikBearbejdning af de forskellige metaller, samt brug af de mange typer maskiner, kan give anledning tilhøje støj- og vibrationsgener. Endvidere forekommer der støj fra udsugningsanlæg, fra udendørs arbejdeog håndtering af materialer, samt fra ekstern og intern transport.Røggasser fra oliefyrede ovne, fordampet eller afbrændt smøremiddel fra pressemaskiner samt støv,olietåge og oliegas fra drejning, fræsning og boring. Ved svejsning udsendes svejserøg, som indeholderstøv fra legeringsmetaller, nitrogenoxider, karbonoxid og ozon. Slibning og polering medfører udledningaf støv. Ved varmebehandling af stål udsendes olietåge eller gasser f.eks. ammoniak og karbonoxid.Omfanget af nitrøse gasser, metaller, svovldioxid og støv er i reglen lille, bortset fra specielle virksomhedereller ved større anlæg. Emissionen af opløsningsmidler, olietåger og gasser fra tilknyttedeoverfladebehandlingsanlæg, er derimod ofte af større betydning.Olie og opslemmede metaller.Risiko for jordforurening fra opløsningsmidler og tungmetaller fra overfladebehandlingsanlæg.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøj, intern transport samt lugtgener, er de væsentligste lokaliseringsfaktorer. De større virksomheder børplaceres i industriområder, hvor grundvandsressourcerne er velbeskyttede på grund af jordforureningsrisiko.Klasse 6: Virksomheder hvor støj er den primære forureningskilde, og hvor der ikke sker overfladebehandling.Klasse 5: Mindre virksomheder. Klasse 2: Små værksteder.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, lav/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforholdfor godstrafik. Stor variation mellem små og store virksomheder.Klasse C, E, X Små værksteder, klasse DRisikoAndet


7Medicinalvarefabrikker og bioteknisk virksomhedVirksomhedstyperMedicinalvarefabrikker inkluderer også bioteknologiske virksomheder. De fremstiller bl.a. lægemidler,enzymer, uorganiske og organiske stoffer. Denne branche udvikler sig hastigt og kan blandt andetindeholde udviklings- og forskningsaktivitet med brug af lokaler og arbejdspladsintensitet svarende tilkontorvirksomheder.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1)Virksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D4 og evt. J2).Flere af virksomhederne er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering,ændring eller udvidelse.Nr. 6a, 6b, 6d og 6eVVM (bilag 2) Nr. 6a og 6bAndreDe kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen forstørre uheld med farlige stoffer. Bioteknologiske virksomheder vil typisk være omfattet af pligten til atindhente godkendelse til produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lovom miljø- og genteknologi.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoPrimær støj fra ventilatorer og intern transport (trucks).Gasformige luftforurenende stoffer omfatter normalt organiske opløsningsmidler. Støvgener fra tabletproduktion,bioteknologiske produkter og coatingsmateriale. Lugtgener fra virksomheder der brugergæring.Processpildevand fra de større virksomheder, som fremstiller aktive stoffer.Potentiel fare for jordforurening med organiske opløsningsmidler, medicinsk aktivt støv o. lign.Persontrafik og godstrafik.Der kan anvendes stoffer, der medfører, at virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer for medicinalvarefabrikker er luftforurenende stoffer som organiskeopløsningsmidler, lugt og medicinsk aktivt støv.Klasse 7: Store virksomheder. Klasse 6: Mindre og mellemstore virksomheder. Klasse 2-3: Småproduktionsenheder, som anvender færdige aktive stoffer.TrafikNogen/høj arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforholdfor godstrafik.Klasse A, B, CRisikoAndetMindre virksomheder, der hovedsageligt selv fremstiller aktive stoffer ved organisk syntese eller gæring,bør placeres i industriområder med velbeskyttede grundvandsinteresser. Større virksomheder bør ligge iområder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav.198Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Mejerier199VirksomhedstyperDer findes en del mellemstore og nogle få store mejerier i Danmark. Virksomheden producerer et stortudvalg af forskellige mælkeprodukter. Der arbejdes ofte om natten og tidlig morgen.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCMejerier, osterier og tørmælksfabrikker er godkendelsespligtige, når de er over en vis størrelse, jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (F5a og F5b). Øvrige mejerierer anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed (F53).Mejerier m.v., som modtager mælkebaseret råvare på mere end 200 tons pr. dag er IPPC-virksomheder (imærket),for hvilke der gælder særlige regler ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 7cAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandPrimært støj fra intern og ekstern trafik om natten og i morgentimerne. Endvidere forekommer støj fraventilationsanlæg og køleanlæg.Mejerier giver normalt ikke væsentlig lugt i modsætning til osterier.Store mængder spildevand med letnedbrydeligt organisk materiale samt rengøringsmidler.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste lokaliseringsfaktor er støj fra transport og rengøring af køretøjer om natten og morgenen,når mælken skal ud. Der skal være mulighed for spildevandsbehandling.Klasse 5, forudsat støjen fra kørsel er afskærmet. Store virksomheder eller lugtende produktioner somf.eks. ost: Klasse 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndet


7MineraluldsfabrikkerVirksomhedstyperVirksomhedstypen inkluderer glasuldsfabrikker og stenuldsfabrikker. Der findes kun enkelte, størrevirksomheder af denne type. Råvarerne smeltes, glasuld i elovne og stenuld i kupolovne. De spundnefibre bindes med urinstof eller fenolformaldehydharpiks.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCMineraluldsfabrikker der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapacitetener på mere end 20 tons pr. dag er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003.Godkendelsespligtige mineraluldsfabrikker er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilke særlige reglergælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreNr. 5d og eBekendtgørelse nr. 344 af 9. juni 1988, om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialerindeholdende syntetiske mineralfibre. Vejledning nr. 3559 af 1. september 1986 om isoleringsarbejde medmineraluld (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) (* 6). At-cirkulæreskrivelse nr. 3790 af 23. december 1987 omisolering med mineraluldsfibre (* 1) (* 2).Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikKupolovne (stenuld), spindemaskiner, ventilatorer, kompressorer i procesanlægget samt støj fra intern ogekstern transport.Støvgener fra fibre, formaldehyd og fenol samt røggasser ved afbrænding af koks, olie og gas.Udledning af kølevand og regenereringsvand fra vandbehandlingsanlæg.Potentiel risiko for jordforurening med fenol- og formalinholdige bindemidler.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra processen og intern og ekstern transport samt luftforurenendestoffer .Klasse 7TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomheden har behov for meget plads og bør placeres i områder for virksomheder med særligebeliggenhedskrav.200Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Motorsports- og knallertbaner samt køretekniske anlæg201VirksomhedstyperDenne virksomhedstype ligger spredt fordelt i hele landet. Motorsportsbaner udnyttes som oftest etbegrænset antal timer om ugen på hverdagsaftener og i weekends.ReguleringMiljøbeskyttelseslovVirksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (H1).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerNr. 11aDer henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 fra 1997 om støj fra motorsportsbaner, som for tiden erunder revision. Støj fra køretekniske anlæg vurderes efter støjvejledningen.Motorsportsbaner lokaliseres i kommune- og lokalplan, idet det anbefales at der sker en regional koordineringaf art og antal baner.MiljøforholdStøjLuftDer forekommer støj fra de anvendte køretøjer. Omfanget af støjen vil afhænge af antal og type afkøretøjer, der bruges på banerne. Endvidere vil der ved større motorsportsarrangementer forekommeekstern støj fra højttalere og fra parkering af almindelige personbiler. Fra køretekniske anlæg er der isærstøj fra bremsning og udskridning.Lugtgener kan opstå nær banen fra de mange køretøjer. Endvidere kan der i tørre perioder forekommestøvgener fra kørsel på jord- og grusbaner.SpildevandJord & grundvandTrafikPersontrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra motorsportsbanerne. For motorsportsbaner bør der somudgangspunkt være en afstand på 1000 m til boliger.Knallertbaner Klasse 6-7, køretekniske anlæg for personbiler: Klasse 5TrafikSådanne anlæg stiller særlige lokaliseringskrav, hvor trafik til og fra anlægget sjældent er afgørende.Vigtigt er det dog at inddrage hensyn til besøgsintensitet.Klasse: Kræver særskilt overvejelse.RisikoAndetMotorsportsbaner bør placeres i landzone, hvor der findes naturlige afskærmningsmuligheder såsomterrænets udformning, nedlagte råstofgrave o. lign. Motorsportsbaner kan med fordel lokaliseres sammenmed andre støjende aktiviteter.


7OlieraffinaderierVirksomhedstyperDer findes kun nogle få olieraffinaderier i Danmark. Her raffineres råolie til gas, benzin og olieprodukter.Der anvendes tilsætningsstoffer og additiver. Virksomheden omfatter også oplagring og opblanding tilforskellige produktkvaliteter.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVirksomhedstypen er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (C1,2).Virksomheden er IPPC-virksomhed (i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændringeller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 1 og 25VVM (bilag 2)AndreNr. 2dVirksomhedstypen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen forstørre uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelse nr. 532 af 25. maj 2001 om begrænsning af svovlindholdeti visse flydende og faste brændstoffer. Bekendtgørelse nr. 689 af 15. oktober 1990 om begrænsningaf emissioner af svovldioxid, kvælstofoxider og støv fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse nr. 852af 11. november 1995 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoStøjgener fra ovne, afbrænding af restprodukter, kompressorer og ventilationssystemer samt tung trafik tilog fra virksomheden. Procesanlæggene er i drift døgnet rundt.Udslip af organiske stoffer fra fordampning fra tanke, lastning, losning, fakkelsystemer og rensningsanlæg.Ved raffinering af olie dannes store mængder næsten svovlfri gas, som kan anvendes til brændselstilskudfor raffineringsprocesserne. Endvidere dannes der svovldioxid og nitrogenoxider fra ovne ogdampkedler samt svovldioxid fra svovlgenvindingsanlæg og fakkelsystem. Håndteringen af olieproduktergiver ofte lugtproblemer, hvilket skyldes indhold af merkaptaner og svovlbrinte i råolie og uafsvovletråbenzin.Processpildevandet kan ligesom overfladevand og spulevand indeholde stærkt olieforurenet vand.Virksomhederne har typisk direkte udledning. De store mængder kølevand vil normalt ikke være forurenetmed olie undtagen ved lækager i varmevekslerne. I forbindelse med brand eller andre ukontrollerbaresituationer, kan der forekomme større mængder olieforurenet vand.Risiko for jordforurening på grund af oliespild og lækager.GodstrafikBrandfare, eksplosionsfare samt udslip af olie, udgør en stor risikofaktor.Lokaliseringsfaktorer202MiljøTrafikRisikoAndetDe væsentligste lokaliseringsfaktorer ved raffinaderier er støj, lugt samt risiko for jordforurening.Endvidere påvirkes vandområder af store mængder spildevand, dels af kølevand der næppe er forurenet,dels af processpildevand, der ofte er stærkt olieforurenet. De nærliggende vandområder vil derfor værepåvirkede af udledningerne.Placeringen af olieraffinaderier skal vurderes konkret; en afstand på 1000 m til boliger er ikke urealistisk.Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik. Miljøfaktorer samt adgang til havn vil være afgørende faktorer.Klasse XBrandfare, eksplosionsfare samt udslip af olie.Adgang til havn er en vigtig forudsætning ved placering af et olieraffinaderi. Der er behov for vand tilkøling. Der arbejdes hele døgnet.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Overfladebehandlingsanlæg203VirksomhedstyperDer findes mange industri- og autolakeringsvirksomheder spredt fordelt i Danmark. Mange maskin- ogautoværksteder har endvidere tilknyttet et lakeringanlæg. Af andre overfladebehandlinger kan nævnesgalvanisering, varmforzinkning, anodisering, elektropolering, metallisering og sandblæsning. Overfladebehandlingaf træ er beskrevet under træbearbejdningsvirksomheder og møbelfabrikker.ReguleringMiljøbeskyttelseslov Mindre virksomheder er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10.maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (A52). Større virksomheder ergodkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhednr. 652 af 3. juli 2003 (A9, D12 eller J7).IPPCDe største virksomheder (punkt J7) er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke særlige regler gælderved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreNr. 4eBekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift afautoværksteder m.v. Lakeringsanlæg er omfattet af VOC bekendtgørelsen.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoStøjgener fra ventilationsanlæg og trykluftsanlæg samt sandblæsning og slibning. Støj fra intern ogekstern transport.Støvgener fra slibning samt fra sandblæsning hvor sandet (kvarts- eller stålsand) kan indeholde metaller.Farvepartikler og organiske opløsningsmidler fra lakering, organiske opløsningsmidler fra affedtningsamt syredampe fra aerosoler fra belægningsprocesser. Især sprøjtemaling kan medføre en høj udledningmed organiske opløsningsmidler. Ved metallisering vil der blive udledt metalstøv.Spildevand med kemikalier, olie, fedt, næringssalte, cyanider og metaller fra overfladebehandling ikemikaliebade.Potentiel fare for forurening med tungmetaller og organiske opløsningsmidler.GodstrafikDer kan opstå eksplosionsfare på grund af sprøjtemaling med f.eks. pulverlak samt organiske opløsningsmidler.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er normalt lugt og støj.Klasse 3-5. Autolakering: Mindst klasse 4TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomheden bør placeres i industriområder, og hvor der er velbeskyttede grundvands-interesser, da derer potentiel fare for jord- og grundvandsforurening fra spildevand. Endvidere kan overfladebehandlingsanlægvære forureningsfølsomme overfor f.eks. nærliggende støvende virksomheder.


7Papirvare- og kartonagefabrikker og bogbinderierVirksomhedstyperDer findes enkelte selvstændige virksomheder i Danmark, men oftest er fabrikationen en biproduktion tiltrykkeriaktiviteter.ReguleringMiljøbeskyttelseslovPapirvarefabrikker og kartonnagefabrikker er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelsenr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E58). Trykkerier påpapirvarefabrikker er godkendelsespligtige, hvis kapaciteten til brug af opløsningsmidler overstiger 6 kgpr. time (Se branchebeskrivelse for rotations-, offset-, silke- og bogtrykkerier).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftStøjgener fra maskiner, anlæg og ventilationsanlæg samt tung transport.Lugtgener fra opløsningsmidler og lim samt støvgener fra papirstøv.SpildevandJord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste lokaliseringsfaktor er støj fra tung transport og dernæst lugt fra opløsningsmidler.Klasse 4. Bogbinderier: Klasse 1-2TrafikStørre virksomheder bør placeres i industriområder, hvor der er adgang til et godt vejsystem af hensyn tilden tunge transport af papirvareprodukter. Mindre bogbinderier kan placeres i områder for blandet boligog erhverv.Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse B, C, D, X afhængig af virksomhedens størrelse.RisikoAndet204Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Pelsdyrfarme205VirksomhedstyperDer findes en del pelsdyrfarme, især i Nord- og Vestjylland. Da pelsdyr ofte lever af fiskeaffald, erpelsdyrfarme ofte placeret i nærheden af områder med fiskerierhverv. Pelsdyrfarme er ofte etableret somet supplement til et eksisterende landbrug.ReguleringMiljøbeskyttelseslovAnlæg til husdyrproduktion for mere end 250 dyreenheder er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelseslovenjf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (I1).IPPCVVM (bilag 1) Nr. 17aVVM (bilag 2) Nr. 1eAndreVirksomhedstypen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 607 af 15. juli 2002 om pelsdyrfarme m.v. samtBekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.Endvidere kan flere virksomheder være omfattet af Bekendtgørelse nr. 610 af 19. juli 2002 om husning afmink og hegning af minkfarme samt Bekendtgørelse nr. 312 af 19. maj 1999 om plasmacytose hos mink,ilder og finnraccoon.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftDer kan forekomme gøen fra rævefarme, især i parringstiden.Der er lugtgener fra fiskefoder og ekskrementer. Fra rævefarme forekommer desuden lugtgener fra selveræven. Der kan også være fluegener fra farmene. Ammoniakfordampning pr. dyreenhed er generelt størrefor pelsdyrfarme end for øvrige husdyrbrug. Dette kan dels give lokale gener, dels bidrage til den samledeammoniakbelastning.SpildevandJord & grundvandTrafikRisikoUdbringning af husdyrgødning fra mink kan give problemer med kvælstoftab til vandmiljøet ligesomøvrige husdyrbrug. Der er desuden risiko for tab fra staldanlæg. På pelsdyrfarme er der generelt et størrefosforoverskud end øvrige husdyrbrug, hvilket giver forøget risiko for tab af fosfor fra arealer, dermodtager gødning fra pelsdyrfarme.GodstrafikFluegener og rotteplage.LokaliseringsfaktorerMiljøLugt og fluegener er den væsentligste lokaliseringsfaktor. Der bør som minimum holdes en afstand på300 m til nabobeboelse, til nuværende og fremtidig byzone, sommerhusområde samt områder i landzone,udpeget til boligformål o.l.Klasse 6TrafikDer gælder særlige forhold for pelsdyrfarme, som gør trafikale faktorer mindre væsentlige.RisikoAndetLovgivningen stiller krav om, at der skal være tilstrækkeligt areal til udbringning af husdyrgødning.


7Raffinering af vegetabilsk olieVirksomhedstyperDer er få virksomheder i Danmark som raffinerer vegetabilsk olie.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCOliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet tilproduktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er godkendelsespligtigei henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhednr. 652 af 3. juli 2003. (E8)Virksomheder der raffinerer vegetabilsk olie og har en kapacitet til produktion af færdigprodukter påmere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilkesærlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreNr. 7aVirksomhederne kan være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoenfor større uheld med farlige stoffer.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandStøj kan fremkomme fra procesanlæg, transportudstyr, ventilation samt intern og ekstern transport.Emission af forurenende stoffer omfatter organiske opløsningsmidler, lugt samt CO2, NOx ,SO2 ogpartikler fra afbrædning af olie / gas i eget kedelanlæg.Spildevand indeholdende organiske stoffer kan forekomme.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisiko Risiko i forbindelse med oplag af farlige stoffer.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliserings faktorer er lugt og støj. Nye virksomheder bør placeres i industriområder.Klasse 7TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndet206Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Renserier og vaskerier207VirksomhedstyperDer findes mange renserier og vaskerier spredt fordelt i Danmark. Nogle er små kundebetjente virksomhederog andre er store industrivaskerier.ReguleringMiljøbeskyttelseslovRenserier og erhvervsmæssigt drevne vaskerier er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E60).Renserier og ind- og udleveringssteder er omfattet af Bekendtgørelse om etablering og drift af renserier,bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003.IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreRenserier, der anvender tetrakloretylen er omfattet af VOC direktivet.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikStøjgener fra ventilationsafkast. Endvidere kan der forekomme bygningstransmitteret støj og vibrationer ietageejendomme på grund af centrifuger, vaskemaskiner, tørretumblere og ventilationsanlæg.Udledning af rensevæskedampe via afkast. Diffus udledning af rensevæskedampe, herunder også frarenset tøj, til naborum. Endvidere kan der forekomme lugtgener fra vaske- og tørreprocesser.Udledning til kloakken af vaske- og skyllevand der indeholder vaskepulver og skyllemiddel fra tøjvask.Udledning af kølevand. Der er forbud mod udledning af kontaktvand fra renserier.Risiko for forurening med rensevæske samt hjælpe- og tilsætningsstoffer.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj, luftforurening og lugt.Klasse 4. Renserier og mindre vaskerier samt ind- og udleveringssteder for renserier kan placeres iområder for blandet bolig og erhverv, herunder centerområder. Fra 1. januar 2004 er der forbud mod nyerenserier i boligejendomme, dog ikke for kulbrinterenserier.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav/nogen/høj besøgsintensitet, lille/nogen afhængighed af gode til- ogfrakørselsforhold for godstrafik. Stor variation mellem små og store virksomheder.Klasse B, D, eller C, X afhængig af virksomhedstype og størrelse.RisikoAndetStørre erhvervsvaskerier bør placeres i industriområder hvor grundvandsressourcerne er velbeskyttede, dader kan være fare for forurening og nedsivning.


7Restauranter (samt diskoteker, spillesteder, biografer o.l.)VirksomhedstyperRestaurationer, biografer, diskoteker o.l. ligger i bymæssig bebyggelse. Der opstår ofte støjproblemer,især i boliger, som er sammenbygget med de pågældende virksomheder.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreMiljøstyrelsens vejledning nr. 3/1982 Støj og lugt fra restaurationer.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftStøj fra musik, især levende musik og musik på diskoteker, giver ofte støjproblemer. Der kan være etmeget højt støjniveau de pågældende steder samt i biografer, over 100 dB, ofte med særligt højt niveau afde lave frekvenser – baslyde. Restaurationer med udendørs servering kan give særlige problemer. Der kanvære støj udenfor åbningstid fra afrydning og fra leverandørers kørsel.Lugtgener fra restaurationskøkkener.SpildevandJord & grundvandTrafikPersontrafik og nogen godstrafik.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøj og lugt kan give problemer ved uhensigtsmæssig placering af visse typer af restauranter o.l.Klasse 1 – 4 afhængigt af indendørs lydniveau og udendørs aktiviteter.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, høj besøgsintensitet, lille/nogen afhængighed af gode til- og frakørselsforholdfor godstrafik. Gruppen har stor spredning og særlige overvejelser skal gøres i en konkretplanlægningssituation.Klasse A, BRisikoAndet208Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Rotations-, offset-, silke- og bogtrykkerier209VirksomhedstyperDer er etableret mange trykkerier i Danmark. Størrelsen af virksomhederne varierer meget. F.eks. Frastore dag- og ugebladstrykkerier til små silke- og bogtrykkerier med kun få maskiner. De store trykkerierarbejder i døgndrift og avistrykkerier arbejder i forskudte arbejdstider. Der har været og er stadig enudvikling i retning af at anvende mindre skadelige stoffer i trykningen og til rensning af maskiner.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCRotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker,kartonnagefabrikker og plastfabrikker, der har en kapacitet til forbrug af organiske opløsningsmidler påop til 6 kg pr. time er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10.maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E51). Rotations-, offset-, serigrafisketrykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, derhar en kapacitet til forbrug af organiske opløsningsmidler på mindst 6 kg pr. time samt virksomheder, derbehandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler,med henblik på blandt andet påtrykning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidlerpå mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år er er godkendelsespligtige ihenhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003. (E3, evt. J7)Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse aforganiske opløsningsmidler, med henblik på blandt andet påtrykning, med en forbrugskapacitet medhensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år er IPPCvirksomheder(i-mærket), for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandStøj fremkommer fra maskineri samt fra ventilation. Store trykkemaskiner kan forårsage vibrationer.Desuden er der støj fra intern og ekstern transport.Der kan fremkomme emission af organiske opløsningsmidler.Der forekommer spildevand fra f.eks. vask af rammer mv. som kan indeholde farverester og opløsningsmidler.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøTrafikStøj fra maskiner samt emissioner af opløsningsmidler er normalt de afgørende lokaliseringsfaktorer. Derer imidlertid stor forskel på trykkeriernes forureningsforhold afhængig af anvendelsen af opløsningsmidlersamt størrelsen af trykkeriet. Større trykkerier bør placeres i industriområder. Trykkerier, der emittereropløsningsmidler, bør ikke placeres i nærheden af levnedsmiddelvirksomheder.Klasse 4. Mindre trykkerier klasse: 2Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, X. Mindre trykkerier klasse: DRisikoAndet


7SavværkerVirksomhedstyperDer er adskillige savværker i Danmark. De er alle af industriel størrelse og ofte placeret i nærheden afskove, tæt på råvaren.ReguleringMiljøbeskyttelseslovSavværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter fast masse pr. år af nåletræeller kapacitet for produktion på mindst 10.000 kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samletkapacitet for produktion på mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år samt virksomhederder fremstiller finerplader eller fiberplader er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed, nr. 652 af 3. juli 2003. (E4)Savværker med mindre kapacitet end ovenfor anført eranmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed (E52).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftStøj fra maskineri og ventilationsanlæg samt fra transport af råvarer og færdigprodukter.Emissioner til luft omfatter træstøv fra ventilationsafkast.SpildevandJord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøFor at minimere støjgenerne er en placering langt væk fra boliger hensigtsmæssig.Klasse 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetSavværker har et relativt stort areal behov til specielt lager for råvarer.210Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Skibsværfter211VirksomhedstyperDer findes nogle få store stålskibsværfter i Danmark og et større antal mindre værfter, herunder træskibsværfterog bådebyggere.ReguleringMiljøbeskyttelseslovStålskibsværfter og flydedokke er godkendelsespligtig i henhold til bekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed, nr. 652 af 3. juli 2003. (A10)IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreNr. 4gSvejserøgvejledningen. Bekendtgørelse om overfladebehandling af skibe.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikGrundet de tunge aktiviteter er skibsværfter ofte støjende. Kilder til støj er håndtering af stål, svejsning,sandblæsning, maling etc., som i det væsentlige foregår udendørs. Desuden er der støj fra intern ogekstern transport. Skibsværfter kan arbejde i døgndrift.Emission af forurenende stoffer omfatter svejserøg, tungmetaller, støv samt organiske forbindelser frasvejsning, sandblæsning, maling og anden overfladebehandling.Overfladevand samt vand fra spuling og anden rengøring kan indeholde tungmetaller, malingsrester,sandblæsningsmateriale mv.Der er en potentiel fare for at jord og grundvand kan blive forurenet med tungmetaller, maling mv.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj, støv og opløsningsmidler. Virksomheden bør derfor placeresi industriområder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav.Klasse 7Træskibsværfter og bådebyggere: Klasse 4TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik samt evt. beliggenhed ved op- og nedtagningssteder for skibe.Klasse C, XRisikoAndetAf hensyn til virksomhedens art vil den altid være beliggende på havnearealer.


7Skoler, fritids- og børneinstitutioner m.v.Virksomheds typerSkoler og børneinstitutioner ligger typisk i boligområder. De er både støjfølsomme og støjfrembringende.Ved planlægningen skal der sørges for tilstrækkelig afstand til boliger o.l.ReguleringMiljøbeskyttelseslovDer kan i henhold til Miljøbeskyttelsesloven gribes ind overfor idrætsanlæg, fritidsklubber og lignendefritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper. Tilsvarende gælder for børnehaver o.l., men ikkefor skoler.IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjStøj fra legende børn kan give anledning til gener hos de omboende.LuftSpildevandJord & grundvandTrafikPersontrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøVed indretning af legeplads / skolegård bør der tages hensyn til boliger i nærheden. For at minimerestøjgenerne er en placering i nogen afstand fra boliger hensigtsmæssig.Klasse 2 - 3TrafikNogen arbejdspladsintensitet, høj besøgsintensitet, lille afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik. Et særligt planlægningshensyn er, at især børn og unge (uden mulighed for transport med bil)udgør en stor besøgsgruppe.Klasse A, B, DRisikoAndet212Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Skydebaner og øvelsesområder213VirksomhedstyperDer findes over 500 skydebaner i Danmark. En skydebane er et landareal, der regelmæssigt benyttes tilskydning med håndvåben med skarp ammunition. Skydebanerne anvendes af forsvaret, herunderHjemmeværnet, civile skytteforeninger og jægere samt politiet. Skydebanerne er typisk beliggende ilandzone. Forsvarets øvelsesområder benyttes til træning i forbindelse med den militære uddannelse, herkan foregå mange former for støjende aktivitet, ligesom øvelsesområder kan indeholde skydebaner.ReguleringMiljøbeskyttelseslovUdendørs skydebaner er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. nr.652 af 3. juli 2003. (J5). Øvelsesområder er reguleret ved bekendtgørelsenr. 468 af 13. juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner.Indendørs skydebaner er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr.367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (J52).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisninger:Bekg. om forbud mod brug af blyhagl. Vejledning nr. 1/1995 ”Vejledning om skydebaner”. Vejledning nr.2/1995: ”Vejledning om beregning og måling af støj fra skydebaner”. Vejledning nr. 8/1997: ”Beregningaf støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder”.Skydebaner lokaliseres i kommune- og lokalplan, idet det anbefales at der sker en regional koordinering afart og antal skydebaner.MiljøforholdStøjStøj er den væsentligste forureningsparameter ved skydebaner og øvelsesområder.LuftSpildevandJord & grundvandTrafikSkydebanearealet kan blive forurenet af de anvendte skyts. Til flugtskydning benyttes kun undtagelsesvisblyhagl. Arealer, der anvendes eller har været anvendt til flugtskydning, og hvor der er sket nedfald afblyhagl og / eller lerduerester, må ikke afgræsses eller udlægges til dyrkning af konsum- eller foderafgrøder.Persontrafik. Til forsvarets øvelsesområder kan der forekomme kørsel med tunge transporter og flyvning.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljøTrafikStøj er den væsentligste lokaliseringsfaktor. Skydebaner bør placeres i det åbne land, hvor der kan opnåsen afstand til nærmeste beboelse på 1000 m. Afstanden kan reduceres afhængig af anvendelsen afskydebanen f.eks. udnyttelsesgrad, type af skydning, mulighed for støjafskærmning. Støjen kan dæmpesmed jordvolde, blændere, lukkede skydehuse, placering i grusgrave eller i områder med høje træer. Derbør i region- og kommuneplaner udlægges såkaldte støjkonsekvensområder omkring eksisterende ogplanlagte skydebaner til sikring af, at områderne ikke udlægges til støjfølsomme formål.Skydebaner kan med fordel lokaliseres sammen med andre støjende aktiviteter. Der bør udlæggesstøjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder som sikrer fremtidig støjfølsom anvendelsemod en belastning på mere end L C,DEN= 55 dB og L CE= 110 dB.Lille arbejdspladsintensitet, lav/nogen besøgsintensitet, lille afhængighed af gode til- og frakørselsforholdfor godstrafik. Anlæggene har andre væsentlige lokaliseringsfaktorer end trafik.Klasse C, D, YRisikoAndet


7Slagterier og tarmrenserier samt virksomheder for fremstilling af kødkonserves(herunder røgerier)VirksomhedstyperDer findes omkring 50 store og mange mindre virksomheder af denne type i Danmark. Ofte har slagterierogså videre forarbejdning af kødvarer. Der arbejdes normalt i dagskifte.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCSlagterier med kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 T pr. dag, slagterier til slagtning afmere end 5.000 T fjerkræ pr. år samt virksomheder, der behandler mere end 75 T animalske råstoffer(bortset fra mælk) pr. dag er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelsenr. 652 af 3. juli 2003. Følgende virksomhedstyper er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (F51 og F56):• Slagterier for slagtning af op til 10.000 tons kreaturer og/eller svin eller op til 5.000 tons fjerkræ.• Tarmrenserier• Røgerier, kødvarevirksomheder og slagter- og viktualievirksomheder (herunder butikker) medtilberedning af madvarer på mere end 500 kg pr. dagPå nær fjerkræslagterier er de godkendelsespligtige virksomheder også i-mærket (IPPC-virksomheder),således at der gælder særlige regler ved etablering, ændring eller udvidelse af disse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 7b og 7fAndreI tilknytning til IPPC-direktivet arbejder EU Kommissionen med et BREF dokument ”Referencedocument on best available techniques in slaughterhouses and the animal byproduct industry”, somudkommer i 2003. Nordisk Ministerråd har udgivet Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i nordiskeslagterier (TemaNord 2001:552).Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandStøjgener fra køleanlæg og ventilationsanlæg samt intern og ekstern transport. På slagterier er der oftetransport af slagtedyr i de tidlige morgentimer.Lugt kan forekomme fra processerne og fra de levende dyr.Under produktionen bruges en del vand, bl.a. til rengøring. Spildevandet vil have et højt indhold aforganisk stof samt rengøringsmidler.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøTrafikDe væsentligst lokaliseringsfaktorer er lugt og støj.Klasse 6. Virksomheder uden væsentlig lugt og uden transport af levende dyr: Klasse 4Der er behov for gode til- og frakørselsforhold.Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, X214RisikoAndetVirksomheden bør placeres i industriområder med gode tilkørselsforhold, og hvor der er tilstrækkeligspildevandskapacitet. Der bør ikke ligge virksomheder med luftforurening i umiddelbar nærhed, da der ertale om virksomheder, der selv er forureningsfølsomme.Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Spritfabrikker og gærfabrikker215VirksomhedstyperDer er få og store spritfabrikker og kun en gærfabrik i Danmark. Sprit, kartoffelchips og gær produceresofte på samme virksomhed.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCSprit- og gærfabrikker er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. nr.652 af 3. juli 2003 (E8).De største sprit- og gærfabrikker er IPPC-virksomheder.VVM (bilag 1) Eventuelt nr. 25VVM (bilag 2)AndreVirksomheden kan være omfattet af risikobekendtgørelsen.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandStøj forekommer fra ventilation og procesanlæg samt fra intern og ekstern transport.Emission af luftforurenende stoffer omfatter organiske stoffer samt emissioner fra fyringsanlæg. Endviderekan gæringsprocesser give anledning til lugtgener.Der er et stort vandforbrug til produktionen, hvilket medfører udledning af spildevand indeholdendeorganisk materiale.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj samt til en vis grad lugt. Spritfabrikker bør placeres iindustriområder med gode transportveje og med den nødvendige kapacitet på rensningsanlæg.Klasse 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndet


7SukkerfabrikkerVirksomhedstyperDer findes 3 sukkerfabrikker i Danmark i henholdsvis Assens, Nakskov og Nykøbing. Alle er de placeretrelativt tæt på beboede områder. De er anlagt omkring år 1900, og fornyr produktionsapparatet løbende.Produktionen er sæsonbetonet og foregår i månederne oktober til januar. Den resterende del af året bliveanlægget renoveret og vedligeholdt. Produktionen foregår i sæsonen i døgndrift. Da sukkerfabrikker haret meget højt energiforbrug i sæsonen har de egen energiproduktion fyret med kul, gas eller olie.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCSukkerfabrikker er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (E8ac og E8bc).Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag igennemsnit på kvartalsbasis er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke særlige regler gælder vedetablering, ændring eller udvidelse. De nuværende sukkerfabrikker er IPPC virksomheder.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Nr. 7iAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikStøj forekommer fra procesanlæg, ventilation, transport og håndtering af råvarer mv. samt fra tilkørsel afroer.NOX, partikler, CO2, SO2 fra egne kedelanlæg samt damp og lugt fra processen er de vigtigste emissionertil luft. Der kan tillige forekomme lugt fra eksempelvis jordbassiner.Til vask af roer anvendes store mængder vand, hvilket resulterer i en del spildevand indeholdendeorganisk stof. For at kunne overholde udledningskrav har de fleste fabrikker etableret renseforanstaltninger.Gamle oplag af olie kan være årsag til lokal jordforurening.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt samt behov for afledning af store mængder spildevand.Nye virksomhederne bør placeres i industriområder med god afstand til boliger, og hvor detdesuden kan sikres at der ikke kan ske en kontaminering fra nærliggende forureningskilder.Klasse 6TrafikFor at minimere transportbehovet er det hensigtsmæssigt at sukkerfabrikken placeres i nærheden afroeproducenterne samt eventuelle oplag for færdigprodukter.Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetSukkerfabrikker har behov for et relativt stort areal til modtagelse af råvarer samt til oplag af færdigprodukter.Derudover kræver afledning af spildevand til jordbassiner ligeledes stort areal.216Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker217VirksomhedstyperBranchen består af en række små og store virksomheder der producere alt fra håndsæbe til vaskemidlertil tekstilindustrien.ReguleringMiljøbeskyttelseslovSæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på over5000 tons pr. år er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003. (D7)Fabrikker med mindre kapacitet end ovenfor anført er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (D53).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Nr. 6aAndre Afhængig af aktiviteterne kan virksomhederne være omfattet af bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen), og er da desudenomfattet af VVM pligt.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandDer forekommer i mange tilfælde støj fra procesanlæg og ventilation samt intern og ekstern transport.Luftforurening emission af organiske stoffer, støv fra produktion af mellemprodukter og færdigvarersamt lugtstoffer i form af f.eks. parfume eller organiske opløsningsmidler.Der kan forekomme processpildevand indeholdende organiske stoffer og detergenter.Jord & grundvandTrafikRisikoGodstrafikEnkelte virksomheder kan have oplag, der gør at de er omfattet af risikobekendtgørelsen.LokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste lokaliseringsfaktor er luftforurening, støj og eventuelle risikobetonede aktiviteter/oplag.Virksomhederne bør placeres i industriområder.Klasse 5TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C,XRisikoAndet


7TagpapfabrikkerVirksomhedstyperDer findes to store producenter af tagpap i Danmark. Tappap er oprindeligt imprægneret med stenkulstjære,men efter 1920 blev bitumen i stigende grad anvendt sammen med og senere som en erstatning fortjære. Bitumen tilsættes filler for at stabilisere samt for at reducere nedbrydningen, der anvendes primærtkalk. Armeringen i tagpap kan bestå af glasfilt, polyesterfilt eller kombinationer heraf derudover kantagpap være bestrøet med sand eller skifer.ReguleringMiljøbeskyttelseslovTagpapfabrikker der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen er godkendelsespligtige i henholdtil Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003(C5).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikStøj fremkommer fra ventilationsanlæg, processer, aflæsning samt intern og ekstern transport.Emissioner til luft omfatter primært støv, organiske opløsningsmidler samt lugt fra varm bitumen.Derudover fremkommer emissioner fra egen energiproduktion.Spildevand fremkommer fra køling af tagpap samt overfladevand fra areal.Der er en potentiel fare for jordforurening ved spild af råvarer i flydende form.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste lokaliseringsfaktor er lugt. Placering bør ske i industriområder, hvor evt. grundvandsinteresserer velbeskyttede på grund af den potentielle fare for jordforurening.Klasse: 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndet218Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Teglværker, mørtelværker, stenknuserier etc.219VirksomhedstyperDer findes mange typer af virksomheder under denne kategori, f.x. mørtelværker, teglværker, grusværker,stenknuserier samt virksomheder der producerer klinker, glaserede rør og vejmaterialer. (Asfaltværker,anlæg til fremstilling af vejmaterialer og kalcinering af flint er særskilt beskrevet.)ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCMørtelværker, grusværker eller stenknuserier som ikke er placeret ved indvindingsstedet er anmeldelsespligtigefter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende andenvirksomhed end listevirksomhed (B52). Større virksomheder der fremstiller keramiske produkter vedbrænding er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelseaf listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (B4).Større virksomheder der fremstiller keramiske produkter ved brænding er IPPC-virksomheder (i-mærket),for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Virksomheder, der foretager råstofindvinding fra åbne brud, kan være omfattet af punkt 19 eller 20.VVM (bilag 2)AndreNr. 5fMørtelværker, grusværker eller stenknuserier som er placeret ved indvindingsstedet er omfattet afBekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997, af lov om råstoffer. Virksomhederne er endvidere omfattet afVejledning nr. 182 af 7. december 1999 om administration af råstofloven.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikBetydelig støj fra stenknuseri. I mindre omfang forekommer der også støj fra de andre virksomheder.Endvidere kan transport og omlastning give støjproblemer.Støvgener fra materialehåndtering såsom knusning, sigtning, transport, lastning og lagring. Ved teglbrændingforekommer der luftforurenende stoffer såsom fluorider, svovldioxid, nitrøse gasser og støv.Små mængder procesvand med opslemmet støv og oliespild fra maskiner.Potentiel risiko for fluorforurening.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj fra processen og fra intern og ekstern tung transport samtluftforurenende stoffer som støv og fluorider.Klasse 6-7, men for stenknuserier er en afstand på 1000 m til boliger ikke urealistisk som udgangspunkt.TrafikLav arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse X, YRisikoAndetVirksomhederne ligger typisk i nærheden af råstofferne. De bør placeres således, at tung transport til ogfra virksomhederne, ikke forårsager støjgener til de nærliggende boligområder. Endvidere bør de placeresi industriområder eller i områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.


7TekstilfarverierVirksomhedstyperTekstilfarverier omfatter alt fra forbehandling, farvning, print og efterbehandling af tekstilfibre ogmetervarer mv. Der er i Danmark 25 – 30 industrielle tekstilfarverier, mange tekstiltrykkere og et antalhåndværksbetonede farverier.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVirksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre ellertekstilstoffer samt virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtagetvaskerier er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelseaf listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (E6).Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre ellertekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag er IPPC-virksomheder (i-mærket),for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)Nr. 8bAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikStøj kan forekomme fra ventilations- og procesanlæg samt fra intern og ekstern transport.Mindre emissioner af opløsningsmidler, støv og lugt kan forekomme fra processerne, især fra trykkerier.De vådbehandlende tekstilvirksomheder, bortset fra trykkerier, har et stort vandforbrug. Spildevandet kanindeholde rester af de anvendte kemikalier fx. farvestoffer, detergenter, blegemidler, imprægneringsmidleretc.Potentiel fare for jord og grundvandsforurening ved spild fra processer mv.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøj fra transport samt særlig rensningskrævende spildevand er de væsentligste lokaliseringsfaktorer.Virksomhederne bør ikke placeres i nærheden af levnedsmiddelvirksomheder på grund af eventuelleemissioner af kemikalier. Nye tekstilfarverier bør placeres i industriområder med velbeskyttedegrundvandsressourcer og med en kapacitet til spildevandsrensning. Små virksomheder, som kun arbejderi dagskift, kan eventuelt indpasses i områder for blandet bolig og erhverv.Klasse 5-3TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndet220Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Tjæredestillationsanlæg221VirksomhedstyperDer findes en stor tjæredestillationsvirksomhed i Danmark. Her destilleres råtjære til beg under afkogningaf forskellige destillatfraktioner.ReguleringMiljøbeskyttelseslovTjæredestilationsanlæg er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelseom godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (C6).IPPCVVM (bilag 1) Hvis virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen, er den ogomfattet af VVM bilag 1, pkt. 25.VVM (bilag 2)AndreDe kan endvidere være omfattet af Bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen forstørre uheld med farlige stoffer.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoDe væsentligste støjkilder omfatter procesanlæg samt intern og ekstern transport.Emissioner af luftforurenende stoffer omfatter lugt, svovlbrinte, tjæredampe og andre organiskegasformige stoffer, herunder PAH-forbindelser.Der er et stort forbrug af kølevand. Spildevand indeholder organiske forbindelser fra råtjæren, svovlbrinte,cyanider m.m.Der er risiko for at forurene jord og grundvand med tjæreprodukter i tilfælde af spild på ikke befæstedearealer.GodstrafikRisiko for brand og eksplosion.LokaliseringsfaktorerMiljøAf hensyn til støj, lugt og potentiel jord- og grundvandsforurening bør virksomheden placeres i industriområderi stor afstand fra beboede områder.Klasse 6TrafikTransport af færdigprodukter og råvarer kan betinge placering ved havn og øvrige gode til og frakørselsforhold.Nogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetAf hensyn til risiko for brand og eksplosion bør virksomheden placeres i industriområde væk fra beboedeområder.Der vil sandsynligvis ikke være behov for placering af nye tjæredestillationsanlæg i Danmark.


7TransportvirksomhedVirksomhedstyperDenne virksomhedstype inkluderer garageanlæg og pladser til motorkøretøjer, vognmandsvirksomhed,endestationer, terminaler og remiser for busser samt redningsstationer. Virksomhedstypen kan variere istørrelse og art og give et forskelligt forureningsmønster. De seneste år er der planlagt og anlagt en række„transportcentre“, som har forskellig karakter, men alle kan beskrives som godstransportknudepunkter,hvor der sker omladning af gods mellem forskellige transportmidler. Disse centre er organiseret forskelligt,men ofte i samarbejder mellem vognmandsvirksomheder.ReguleringMiljøbeskyttelseslov Virksomhedstypen er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10.maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (H51).IPPCVVM (bilag 1) Nr. 8bVVM (bilag 2)Nr. 10a, 10b og 10eAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikStøjgener ved start, til- og frakørsel, opvarmning af køretøjer, omlæsninger, vask o. lign. Støjen kanforekomme på alle tider af døgnet. Hvis der er henstillede kølecontainere, vil de give konstant støj på alletider af døgnet.Lugtgener fra sod, udstødningsgasser osv.Vaskepladser og lign. Kan være forurenet med olie- og opløsningsmidler.Risiko for forurening fra olie- og benzinrester.GodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste lokaliseringsfaktor er støj.Klasse 4, idet dog store vognmandsvirksomheder med aktivitet om natten er klasse 6 – 7, og mindrevirksomheder, hvor der i det væsentligste er kørsel om dagen, fx taxivognmænd, er klasse 2.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik. Gruppen indeholder mange virksomhedstyper og særskilt vurdering er nødvendig i en konkretplanlægningssituation.Klasse C, X, Y, ZRisikoAndetSelv en mindre transportvirksomhed kan give støjgener til naboerne, hvis der er kørsel om natten ogtidlig morgen.222Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Træbearbejdningsvirksomheder og møbelfabrikker223VirksomhedstyperDer findes mange forskellige typer virksomheder f.eks. savværker og virksomheder der fremstillerfinerplader eller fiberplader, møbelfabrikker, maskinsnedkerier, bygningssnedkerier o. lign. Nogle ermindre håndværksvirksomheder, andre er større industrialiserede virksomheder.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCSavværker med kapacitet for en årlig produktion af råtræ på op til 50.000 kubikmeter fast masse (Kfm) afnåletræ eller op til 10.000 Kfm af løvtræ eller med en samlet årlig kapacitet for produktion af nåle- ogløvtræ på op til 50.000 Kfm er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E52). Dette gælder også formøbelfabrikker og maskinsnedkerier, ligesom det også er gældende for bygningssnedkerier med etnettoproduktionsareal på mere end 200 m 2 . Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst50.000 kubikmeter fast masse pr. år (Kfm) af nåletræ eller på mindst 10.000 Kfm af løvtræ eller med ensamlet årlig kapacitet for produktion af nåle- og løvtræ på mindst 50.000 Kfm er godkendelsespligtige, jf.Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003. Dette gælder også for virksomheder, der fremstiller finerpladereller fiberplader, ligesom det gælder for virksomheder, der foretager vacuum- og dybimprægnering af træeller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kgpr. time (E4, E9 eller J7).Virksomheder, der foretager overfladebehandling med en forbrugskapacitet med hensyn til organiskeopløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år er IPPC-virksomheder (imærkede),for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreVirksomheder med lakanlæg kan være omfattet af VOC bekendtgørelsen.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftStøj fra træbearbejdningsmaskiner, udsugningsanlæg, spåntransportører og luftfiltreringsanlæg samt fraintern og ekstern transport. Større virksomheder kan have produktion i flere skift.Luftforurenende stoffer omfatter organiske opløsningsmidler fra lakering, formaldehyd fra spånpladersamt træstøv. Lugt- og sodgener kan forekomme fra spånfyringsanlæg.SpildevandJord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og i nogen grad organiske opløsningsmidler.Klasse 5, savværker klasse 6, mindre håndværksvirksomheder dog ned til klasse 3.TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik. Stor variation mellem små og store virksomheder.Klasse C, E, XRisikoAndetNye virksomheder bør placeres i industriområder. Små virksomheder (værksteder og bygningssnedkerier),vil kunne indpasses i områder for blandet bolig og erhverv, såfremt der kan opnås en afstandpå mindst 50 m til nærmeste bolig.


7TræimprægneringsvirksomhedVirksomhedstyperTræimprægnering er typisk anlæg, som ejes eller drives af anden virksomhed f.eks. savværker, bygningsindustri,vinduesfabrikation, fabrikation af udemøbler, tømrer- og trælasthandel m.m. Træimprægneringhar til formål at øge træets modstandsdygtighed samt ændre dets brandtekniske egenskaber.ReguleringMiljøbeskyttelseslov Virksomheder der foretager trykimprægnering af træ er godkendelsespligtige, jf. bekendtgørelse nr. 652af 3. juli 2003 (E2). Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter underanvendelse af organiske opløsningsmidler med henblik på blandt andet imprægnering og med enforbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end200 tons pr. år og virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller overfladebehandlingaf træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time erligeledes godkendelsespligtige (J7 hhv. E9).IPPCVirksomheder, der er godkendelsepligtige under punkt J7 er IPPC-virksomheder (i-mærket), for hvilkesærlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Hvis virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen, er den ogomfattet af VVM bilag 1, pkt. 25.VVM (bilag 2)AndreAfhængig af hvilke imprægneringsmidler der anvendes kan virksomheden være omfattet af Bekendtgørelsenr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoDer forekommer normalt støj fra imprægneringsprocessen, herunder fra kompressorer og ventilatorersamt fra intern og ekstern transport og fra udendørs materialehåndtering.Der forekommer normalt kun små emissioner af opløsningsmidler, f.eks. terpentin fra det imprægneredetræ.I forbindelse med træimprægnering forekommer evt. spildevand med indhold af de anvendte aktive stoffer(fx kobber, chrom eller arsenforbindelser). Afdrypning kan forekomme fra det nyimprægnerede træ; detopsamles og genbruges.Der er en potentiel fare for jordforurening med imprægneringsmidler og organiske opløsningsmidler vedafdrypningspladser, spild mv.GodstrafikRisiko for brand afhængig af imprægneringsmiddel.LokaliseringsfaktorerMiljøAf hensyn til den potentielle jord- og grundvandsforureningsrisiko samt risiko for brand bør virksomhedenplaceres uden for grundvandsinteresser i god afstand fra beboede områder.Klasse 5TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetIndustrien kræver et stort areal til oplag af råvarer.224Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Vandværker til almen drikkevandsforsyning225VirksomhedstyperDer findes et stort antal vandværker spredt fordelt i Danmark. Der findes små og store vandværker somleverer vand til et forskelligt antal forbrugere, f.eks. er der nogle der udelukkende leverer vand tilsommerhusgrunde. På vandværker foregår der iltning og rensning i saltfiltre af primær grundvand.ReguleringMiljøbeskyttelseslov Kapitel 3IPPCVVM (bilag 1) Nr. 32VVM (bilag 2) Nr. 2c, 10j og 10lAndreBekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om lov om vandforsyning m.v.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandStøj fra pumpe-, iltnings- og ventilationsanlæg.Lugtgener i form af svovlbrinte, hvis der fjernes sulfid ved afblæsning.Vand fra returskylning af vandværksfiltre kan indeholde store mængder jern- og manganforbindelser.Ved bundfældning af returskyllevand produceres større mængder slam, der må bortskaffes.TrafikRisikoStore vandværker kan oplagre betydelige mængder klor.LokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste lokaliseringsfaktor er forekomsten af anvendeligt grundvand. Ved vandindvinding kanvandføringen og vandstanden i vandløb, søer og vådområder påvirkes i negativ retning. Vandindvindingog -behandling er meget forureningsfølsom.Klasse 3- 4 afhængigt af størrelse.TrafikLav arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, lille afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse: Trafik vil sjældent være en væsentlig faktor i lokaliseringen.RisikoAndet


7VejeVirksomhedstyperBåde ved planlægning af nye byområder langs veje og planlægning af nye veje skal der tages hensyn tilspecielt støj og luftforurening fra trafikken.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVVM (bilag 1)Nr. 7c, 7d og 7eVVM (bilag 2) Nr. 10dAndreMiljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984: ”Trafikstøj i boligområder”, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet,rapport nr. 240/ 2002: ”Beregning af vejtrafikstøj - en manual”, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet rapportnr. 238/2002: ”Vejledning om måling af støj fra vejtrafik”, Bekendtgørelse nr. 58, 2003: Grænseværdierfor luftens indhold af visse forurenende stoffer.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandJord & grundvandTrafikRisikoStøj fra trafik på veje fremkommer dels som dækstøj dels som støj fra motor mv. Der er i vejledningen fra1984 fastsat vejledende grænseværdier på 50-55 dB afhængig af områdets art.Emissioner af NOx, SO2, CO2, CO, HC, Pm10 mv. fremkommer fra trafikkens udstødning og trafikkensbelastning udgør en betydelig andel af det samlede bidrag på landsplan.Afløbsvand fra veje indeholder tungmetaller, olie og benzin samt afslidt materiale fra dæk og bremser.Afløbsvandet er primært et forureningsproblem i områder, hvor recipienten ikke belastes af andretilledninger f.eks. søer i skov og hedeområder.I vejens nærmeste omgivelser kan der ske forurening af jorden med salt og tungmetaller, som påvirkervegetationen og på længere sigt kan påvirke grundvand.Vejes miljøforhold er for en stor dels vedkommende bestemt af trafikken på vejen, som beskrevet ovenfor.Ved transport af farligt gods er der risiko for eksplosion, brand og nedsivning af farlige stoffer. Derudoverer vejtrafikken årsag til et betydeligt antal ulykker.LokaliseringsfaktorerMiljøTrafikStøj er den vigtigste lokaliseringsfaktor. Ved planlægning af støjfølsom anvendelse skal støjhensynetudmøntes i afstand og / eller afskærmning. Ved anlæg af nye veje skal mulighed for støjbeskyttelse afeksisterende bebyggelse samt den fremtidige planmæssige binding af området vurderes.Planlægning af vejes linieføring skal indgå integreret i anden kommunal og regional planlægning.RisikoAndet226Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Vindmøller og vindmølleparker227VirksomhedstyperDer er adskillige tusinde vindmøller i Danmark, hvoraf mange er opstillet i mølleparker. Udviklingen gåri retning af stadigt større møller, og i udbygning af hav placerede vindmøller, off-shore mølleparker.ReguleringMiljøbeskyttelseslov Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991.IPPCVVM (bilag 1) Nr. 37VVM (bilag 2)AndreNr. 3iCirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.Andre henvisningerMiljøforholdStøjStøj fra møllernes vinger og maskineri (gear og generator). Maskinstøjen kan indeholde tydelige toner.LuftSpildevandJord & grundvandTrafikMeget lille trafik.RisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøj. Boliger bør ikke belastes med højere støjniveau end 40 dB. Vindmøllecirkulæret indeholderyderligere en afstandsgrænse, således at afstanden til boliger skal være mindst 4 gange møllens totalhøjde.Klasse 5 – 7 afhængig af størrelse og støjniveau.TrafikLav arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, lille afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik. Trafik vil ikke være en væsentlig lokaliseringsfaktor.RisikoAndetDer kan forekomme gener fra lysglimt i vingerne eller skyggevirkninger.


7Virksomheder der fremstiller plastprodukter i termoplast ved sprøjtestøbning,ekstrudering (herunder kalandrering), eller ved termoformning, samtvirksomheder der fremstiller ekspanderet polystyrenVirksomhedstyperDer findes adskillige af denne slags virksomheder.ReguleringMiljøbeskyttelseslovStørre virksomheder med et forbrug af plastmateriale på mere end 5 tons pr. dag er godkendelsespligtig ihenhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3.juli 2003 (D10). Mindre virksomheder er omfattet af anmeldebekendtgørelsen.IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 6aAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftStøjgener primært fra ventilatorer. Endvidere støj fra intern transport samt til- og frakørsel til virksomheden.Udslip fra processerne afhængig af plasttype og tilsætningsstoffer, eksempelvis organiske forbindelsersom styren. Ved fiberarmering udledes bl.a. styren og organiske opløsningsmidler, plaststøv og mindremængder af gasser fra plastbelægning af metaller.SpildevandJord & grundvandTrafikRisikoGodstrafikVed forbrænding af plastmaterialer, herunder ved brand, kan der opstå giftige dampe, herunder dioxin fraPVC.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt, mens det for fiberarmering af plast er luftforurenendestoffer, bl.a. organiske opløsningsmidler.Klasse 5TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomheden bør placeres i industriområde.228Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Virksomheder der fremstiller produkter ved fiberarmering (glasfiber), sintringaf fluorplast eller pressestøbning229VirksomhedstyperDer findes adskillige af denne slags virksomheder, specielt virksomheder der arbejder med glasfiber. Deer meget forskellige i størrelse.ReguleringMiljøbeskyttelseslovMindre virksomheder med et forbrug af plastmateriale på op til 100 kg. pr. dag kan være anmeldelsespligtigefter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende andenvirksomhed end listevirksomhed (D57). Større virksomheder med et forbrug af plastmateriale på mereend 100 kg pr. dag er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D9).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftStøjgener primært fra ventilatorer. Endvidere støj fra intern transport samt til- og frakørsel til virksomheden.Ved fiberarmering udledes bl.a. styren og organiske opløsningsmidler, plaststøv.SpildevandJord & grundvandTrafikRisikoRisiko for forurening med organiske opløsningsmidler.GodstrafikVed forbrænding af plastmaterialer, herunder ved brand, kan der opstå giftige dampe.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer for glasfibervirksomheder er støj, lugt og støv, samt luftforurenendestoffer, bl.a. organiske opløsningsmidler.Klasse 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomheden bør placeres i industriområde.


7Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialerVirksomhedstyperDer findes et halvt hundrede af denne slags virksomheder, der fremstiller produkter som skummadrasser,plexiglas, og andet i urethanplastReguleringMiljøbeskyttelseslovVirksomhederne er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse omgodkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (D11). Mindre virksomheder med produktionskapacitettil fremstilling af op til 100 kg pr. dag er anmeldelsespligtige (D 58).IPPC Virksomheder der fremstiller fremstiller skumplast eller andre polymerer er IPPC-virksomheder (imærket),for hvilke særlige regler gælder ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2) Nr. 6aAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftStøjgener fra ventilatorer. Endvidere støj fra intern transport samt til- og frakørsel til virksomheden.Udslip fra virksomhederne i form af organiske opløsningsmidler, isocyanater, støv og lugt.SpildevandJord & grundvandTrafikRisikoRisiko for forurening med organiske opløsningsmidler.GodstrafikDe store virksomheder kan have processer og produkter der er risikobetonede, og der kan være oplag afkemikalier, som er omfattet af risikobekendtgørelsen.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og luftforurenende stoffer, bl.a. organiske opløsningsmidlerog isocyanater.Klasse 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVurderes konkret.Virksomheden bør placeres i industriområde.230Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Virksomheder for fabrikation af gipsplader eller andre bygningselementeraf overvejende mineralske råmaterialer231VirksomhedstyperProduktionen finder sted på relativt få, større virksomheder, der fordeler sig på produktion af gipsplader,lette klinkesten samt bygningselementer heraf. Produktionen kræver større fyringsanlæg, f.eks. tilopvarmning af ovne til gipspladeproduktion. Produktionen er pladskrævende og der er behov forprocesvand.ReguleringMiljøbeskyttelseslovVirksomheder der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer er godkendelsespligtigi henhold til Miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr.652 af 3. juli 2003. (B5b)IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandProcesanlæg, fyringsanlæg, køle- og ventilationsanlæg, intern håndtering og transport af materialer.Røggasser fra fyringsanlæg samt støv fra processer og fra håndtering af materialer, herunder af kasseredeprodukter (brok).Procesvand mv. kan være forurenet med suspenderet materiale og kemikalier, der nødvendiggør rensninginden udledning til offentligt afløbssystem.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøStøv og støj.Klasse 5TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndet


7Virksomheder for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter herunderkonserverede og dybfrosne produkter samt fiskemelsfabrikkerVirksomhedstyperDer er i Danmark en del store og små virksomheder, der forarbejder fisk og skaldyr, herunder fiskemelsfabrikker.Af tradition og af hensyn til råvaren er virksomhederne oftest placeret på havneområder.Moderne transportmetoder med køling gør dog virksomhederne uafhængig af denne placering.ReguleringMiljøbeskyttelseslovIPPCVirksomheder (bortset fra fiskemelsfabrikker), der fremstiller skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunderkonserverede og dybfrosne produkter, med en årlig produktionskapacitet mellem 2.000 og 3.000 tons eranmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed (F54).Alle fiskemelsfabrikker samt virksomheder i øvrigt forfremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med enkapacitet til produktion af færdige produkter på over 10 tons pr. dag er godkendelsespligtige i henhold tilbekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 652 af 3. juli 2003. (F6 og F7)Virksomheder med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 T pr. dag er desudenIPPC-virksomheder.VVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreNr. 7b og 7hI tilknytning til IPPC direktivet udarbejder EU Kommissionen et BREF dokument, som forventes atudkomme i 2004, om Food, drink and milk. Fiskemelsfabrikker er omfattet af samme BREF dokumentsom slagterier.Andre henvisningerMiljøforholdStøjLuftSpildevandStøj kan påregnes fra ventilation og køleanlæg samt fra intern og ekstern transport.Lugt kan forekomme, specielt fra industrifisk, hvis produkterne ikke er friske. Derudover kan derforekomme støv fra en eventuel fiskemelsproduktion.Virksomhederne anvender typisk en del vand til rensning af fisk. Resultatet er en stor mængde spildevandindeholdende organisk materiale. Hvis fiskene ikke er friske, er belastningen større.Jord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støj og lugt, derudover er tilgængelighed af drikkevandsressourcersamt mulighed for afledning af store mængder spildevand en nødvendighed. Virksomhedernebør placeres i industriområder, hvor det sikres at der ikke kan ske en kontaminering af produkterne fraandre forureningskilder.Klasse 4, hvis der ikke er væsentlig lugtemission.Fiskemelsproducenter Klasse 7TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomheden er følsom overfor luftforurening.232Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn, frø eller foderstoffer,herunder grønttørring og halmludning233VirksomhedstyperDer findes en del meget store korn- og foderstofvirksomheder. Der kan arbejdes i flere skift, og der er højsæsonbetonet aktivitet omkring høstperioden og forårsmånederne (maj til november) med døgndrift alleugens dage.ReguleringMiljøbeskyttelseslovVirksomhed for behandling eller forarbejdning af korn og frø er anmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelseslovenjf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed(E55). Foderstofvirksomheder med kapacitet på mindst 6 tons pr. time samt virksomheder for grønttørringog grøntpilleproduktion er godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelseom godkendelse af listevirksomhed nr. 652 af 3. juli 2003 (E7).IPPCVVM (bilag 1) Eventuelt nr. 25VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerVirksomhederne kan på grund af oplag af kvælstofgødning være omfattet af risikobekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000).Forslag til handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget, herunder forbud modhalmludning pr. 1. august 2004: www.sns.dk/landbrug/vandmpl2/handlingsplan.htmMiljøforholdStøjLuftKorn- og foderstofforretninger udsender støj fra ventilationer og fra presse- og mølleprocesser. Der kanendvidere være vibrationer fra presse- og mølleprocesserne. Ved grønttørring er tørreprocessen envæsentlig støjkilde. Intern transport samt til- og frakørsel til virksomhederne.Støvgener og lugtgener fra den interne transport og håndtering af korn og foderstoffer samt fraproduktionsprocesserne (korntørring, pelletering osv.). Desuden vil der fra grønttørring også udledesrøggasser, som typisk er meget fugtige, og lugt fra tørreprocessen. Fra halmludning udledes lugtstoffer.SpildevandJord & grundvandTrafikRisikoGodstrafikPå virksomheder, der opbevarer gødning kan der opstå risiko i forbindelse med brand.LokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er støv, lugt og støj, herunder den tunge transport til og fra virksomheden.Klasse 6TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomheden bør placeres i industriområder med gode transportmuligheder. Støv kan give problemer foreventuelle nærliggende levnedsmiddelvirksomheder, eller for virksomheder med overfladebehandling(lakering).


7Virksomhed for fremstilling af porcelæn, fajance eller lervarer (herunderkaolinslemmerier)VirksomhedstyperDer findes i Danmark få større og ældre virksomheder der fremstiller porcelæn og fajance. Virksomhederder fremstiller lervarer omfatter normalt flere og mindre anlæg. Kaolinslemmerier findes kun på Bornholm.ReguleringMiljøbeskyttelseslovVirksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, kan være godkendelsepligtige jf.Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 (B4). Virksomheder til fabrikation af porcelæn, fajance ellerlervarer (herunder kaolinslemmerier) med en produktionskapacitet på over 200 kg pr. døgn eranmeldelsespligtig efter Miljøbeskyttelsesloven jf. Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørendeanden virksomhed end listevirksomhed (B53).IPPC Godkendelsespligtige virksomheder er IPPC-virksomheder (i-mærkede), for hvilke der gælder særligeregler ved etablering, ændring eller udvidelse.VVM (bilag 1) Nr. 33VVM (bilag 2) Nr. 5fAndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftVed større anlæg f.eks. ved fabrikation af porcelæn og fajance, kan forekomme støj fra formalingsanlægog intern transport.Når produkterne brændes, kræves store energimængder. Udslip af luftforurenende stoffer omfatter derforrøggasser samt støv, nitrøse gasser og svovldioxid fra oliefyrede ovne. Når produkterne er glaserede, kander ved dekorering og slibning udledes tungmetaller, krystallinsk kvarts m.m. Endvidere udledes støv fraforarbejdning af rå- og forglødede produkter.SpildevandJord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDe væsentligste lokaliseringsfaktorer er luftforurenende stoffer og støj.Klasse 5TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, stor afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndetVirksomheder bør placeres i industriområder. Afstanden til boliger afhænger af virksomhedens størrelse.234Håndbog om Miljø og Planlægning


Afsnit 47Væverier, spinderier, trikotagefabrikker, konfektionsfabrikker og rebslagerier235VirksomhedstyperUdviklingen inden for denne branche er gået fra mange små virksomheder til få store. Samtidig eranvendelsen af kunstfibre øget på bekostning af naturfibre.ReguleringMiljøbeskyttelseslov:Væverier, spinderier og trikotagefabrikker er anmeldelsespligtige efter Miljøbeskyttelsesloven jf.Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (E59).IPPCVVM (bilag 1)VVM (bilag 2)AndreAndre henvisningerMiljøforholdStøjLuftDer kan forekomme støj fra maskiner samt fra ventilation og intern og ekstern transport. Rebslagerier kanforårsage vibrationer. Nogle virksomheder arbejder i flere skift.Der kan forekomme emission af støv, fnug mv. fra forarbejdning af tekstiler.SpildevandJord & grundvandTrafikGodstrafikRisikoLokaliseringsfaktorerMiljøDen væsentligste lokaliseringsfaktor er støj. Nye virksomheder bør placeres i industriområder. Mindrevirksomheder kan placeres i områder til blandet bolig og erhverv, men mulighederne for udvidelse og forat arbejde i flere skift vil forringes. En placering med minimum 50 m til nærmeste beboelse er enforudsætning.Klasse 3 –4TrafikNogen arbejdspladsintensitet, lav besøgsintensitet, afhængighed af gode til- og frakørselsforhold forgodstrafik.Klasse C, XRisikoAndet


7Gældende love og vejledningerPLANLÆGNING• Bekendtgørelse af lov om planlægning (nr. 883 af18/08/2004)• Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør aflov om planlægning (samlebekendtgørelse)(nr. 428 af 02/06/1999 med ændringer nr. 605 af 15/07/2002 og nr. 655 af 07/07/2003)• Vejledning - Strategi og kommuneplanlægning (nr.9905 af 01/02/2002)• Vejledning - Strategi for lokal Agenda (nr. 9901 af01/03/2002)• Vejledning om visse offentlige og private anlægsindvirkning på miljøet (VVM) (nr. 12392 af 10/10/2001)• Anne Birte Boeck: Lov om planlægning, 2. revideredeudgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag2002, ISBN 87-574-6431-6• Lov om miljøvurdering af planer og programmer,nr. 316 af 05/05/2004MILJØ• Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (nr.753 af 25/08/2001)• Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed(godkendelsesbekendtgørelsen) (nr. 943 af 16/09/2004)• Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter(nr. 944 af 16/09/2004)• Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj ogudarbejdelse af handlingsplaner(Støjbekendtgørelsen) (nr.766 af 07/07/2004)• Bekendtgørelse om etablering og drift af renserier(nr. 532 af 18/06/2003)• Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald(nr. 162 af 11/03/2003)• Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. (nr. 607 af15/07/2002)• Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,husdyrgødning, ensilage m.v. (nr. 604 af 15/07/2002)• Bekendtgørelse om støjregulering af forsvaretsøvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner (nr.468 af 13/06/2002)• Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (nr. 650 af29/06/2001)• Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. eftermiljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (nr. 501 af21/06/1999)• Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug (nr. 205 af31/03/1998)• Bekendtgørelse om tilladelse m.v. til de anlæg, derer omfattet af miljøvurderinger i henhold til lov omplanlægning (VVM) (nr. 849 af 30/09/1994)• Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (nr. 304 af14/05/1991)• Vejledning om ekstern støj ibyomdannelsesområder (nr. 3/2003)• B-værdivejledningen (om luftforurening) (nr. 2/2002)• Luftvejledningen (nr. 2/2001)• Vejledning om tilslutning af industrispildevand tiloffentlige spildevandsanlæg (nr. 11/2002)• Vejledning om godkendelse af ferskvandsdambrug(nr. 3/1998)• Vejledning om beregning af støjkonsekvensområderomkring forsvarets øvelsesområder (nr. 8/1997)• Vejledning om begrænsning af luftforurening fravirksomheder, der udsender svejserøg (nr. 13/1997)236Håndbog om Miljø og Planlægning


• Vejledning om støj og vibrationer fra jernbaner (nr.1/1997)• Orientering om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationeri eksternt miljø (nr. 9/1997)• Vejledning om støj fra motorsportsbaner (nr. 3/1997)• Vejledning om skydebaner (nr. 1/1995)• Vejledning om støj fra flyvepladser (nr. 5/1994)• Vejledning om bortskaffelse, planlægning og registreringaf affald (nr. 4/1994)• Vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder(nr. 5/1993)• Vejledning om begrænsning af lugtgener fra virksomheder(nr. 4/1985)• Vejledning om ekstern støj fra virksomheder (nr. 5/1984)• Vejledning om trafikstøj i boligområder (nr. 3/1984)• Jørgen Bjerring og Gorm Møller:Miljøbeskyttelseslovens af 1991, Jurist- ogØkonomforbundets Forlag 1998, ISBN 87-574-2352-0• Lov om forurenet jord (nr. 370 af 02/06/1999)• Vejledning om kortlægning af forurenede arealer(nr. 8/2000)• Bekendtgørelse om lov om vandforsyning m.v.(nr. 130 26/02/1999)• Lov om miljømål m.v. for vandforekomster oginternationale naturbeskyttelsesområder(miljømålsloven)(nr. 1150 17/12/2003)• Gældende dokumenter, der knytter sig til lovene påMiljøministeriets område findes på Retsinfo: http://www.retsinfo.dk


KolofonTitelHåndbog om Miljø og Planlægning- boliger og erhverv i byerneUdarbejdet afMiljøministerietMiljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, LandsplanafdelingenKonsulenter: Dybbro & Haastrup ApS, COWI A/S samtPeter Hartoft-Nielsen, Forskningscentret for Skov og LandskabLayout og tegningerDybbro & Haastrup ApSFotosLuftfoto: Ortofoto 2002 COWI A/SJohnny Madsen s. 11, Elvig Hansen s. 15, 147, Morten Rasmussens. 49, omslag tv, Heine Pedersen s. 55, Ørestadsselskabet s. 85, 127og Dybbro & Haastrup s. 69, omslag mf og th.PapirCyclus PrintGalerie Art SilkTrykSchultz GrafiskOplag2.000 ex.Henvendelse angående publikationenMiljøstyrelsenStrandgade 291401 København KTlf. 32 66 01 00E-mail: mst@mst.dkSkov- og Naturstyrelsen, LandsplanafdelingenHaraldsgade 532100 København ØTlf. 39 47 20 00E-mail: lpa@sns.dkPris298,00 kr. inkl. momsKan bestilles i:Frontliniens netboghandel påwww.frontlinien.dkeller viaMiljøministerietFrontlinienRentemestervej 82400 København NVTlf: 70 12 02 11Åbent 9 - 16ISBN 87-7279-588-3Publikationen kan citeres med kildeangivelseNovember 2004238Plan og Miljøhåndbog


Håndbog om Miljø og Planlægning – boliger og erhverv i byerneHåndbogen er en revideret udgave af “Håndbog om Miljø og Planlægning“ fra 1991.Som titlen antyder, er der det ikke en håndbog om alt vedrørende planlægning og miljø. Håndbogen behandlerde væsentligste problemer i samspillet mellem miljø og planlægning i byerne.Håndbogen består i hovedsagen af fire dele: en generel beskrivelse af samspillet mellem plan- og miljølovgivningenmed henvisning til relevante lovbestemmelser m.v. , to modeller for lokalisering af forurenendeaktiviteter i forhold til ikke forurenende aktiviteter, en gennemgang af 12 typiske planlægningssituationer, hvorsamspillet mellem planlægning og miljø er vigtigt og endelig en systematisk beskrivelse af 86 virksomheder ogandre aktiviteter med hensyn til regulering, miljøforhold og lokaliseringsfaktorer.Håndbogen refererer til diverse love, bekendtgørelser og vejledninger og indeholder herudover eksempler pågod planlægning og god miljøadministration. Der er ikke tale om egentligt vejledningsstof. Håndbogen er tænktsom en idébank med gode råd til, hvordan planlæggere, miljømedarbejdere og byggesagsbehandlere i kommunernem.fl. kan løse mange af de miljø- og planlægningsproblemer, som vi møder i byerne i dag.

More magazines by this user
Similar magazines