14. marts 2013: Finn Breinholt Larsen - Social ulighed i sundhed

socialrdg.dk
  • No tags were found...

14. marts 2013: Finn Breinholt Larsen - Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhedFinn Breinholt Larsen


1. Social ulighed i kræft – en dansk undersøgelse2. Den samlede sygdomsbyrde3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser4. Sociale forskelle i mentale lidelser5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed6. Fra problem til handling7. Indsatser mod social ulighed i sundhed8. Sammenfatning


1. Social ulighed i kræft – en dansk undersøgelse2. Den samlede sygdomsbyrde3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser4. Sociale forskelle i mentale lidelser5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed6. Fra problem til handling7. Indsatser mod social ulighed i sundhed8. Sammenfatning


En undersøgelse af social ulighed i kræft i DanmarkSusanne Oksbjerg Dalton m.fl. Kræftens BekæmpelseProblemstilling:- Hvad betyder social position for kræftforekomsten?- I hvilken grad påvirker social position overlevelseefter kræftsygdom?Registerstudie af 21 kræftformer i perioden 1994-2006 blandt 3,2 mio danskere med 150.000kræfttilfælde


En undersøgelse af social ulighed i kræft i DanmarkResultater:Der var øget forekomst af alle kræftformer under ethos personer med almindelig skolegang ellerungdomsuddannelse sammenholdt med videregåendeuddannelseDer var øget forekomst af følgende 9 kræfttyper:mund og svælg, strube, spiserør, mavesæk,bugspytkirtel, lunge, livmoderhals, nyre, urinblære


En undersøgelse af social ulighed i kræft i DanmarkResultater:Der var mindsket forekomst af følgende 3 kræfttyper:bryst, prostata, hudkræft (malignt melanom)Der var uændret forekomst af følgende 9 kræfttyper:tyktarm, endetarm, livmoder, æggestok, testikel,hjerne/centralnervesystem, non-Hodgkin-lymfom,Hodgkin-lymfom, leukæmi


En undersøgelse af social ulighed i kræft i DanmarkResultater:Der var øget dødelighed ved samtlige 21 kræftformerhos personer med almindelig skolegang ellerungdomsuddannelse sammenholdt med videregåendeuddannelse


Flere og flere overlever kræft - menEn dansk undersøgelse viser, at kort uddannelse øgerrisikoen for førtidspension hos brystkræftpatienter(Lars Henrik Damkjær m.fl. Acta Oncologica 2011)Relativ risiko for førtidspension ved brystkræft:- Ufaglært 1,78- Faglært 1,43- Videregående 1,00 (reference)


Social ulighed i kræft- Der er sociale forskelle i forekomsten af kræft- Der er sociale forskelle i udbyttet af behandlingen- Der er sociale forskelle i konsekvenserne af kræftHvorfor?Kan vi gøre noget ved det?


1. Social ulighed i kræft – en dansk undersøgelse2. Den samlede sygdomsbyrde3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser4. Sociale forskelle i mentale lidelser5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed6. Fra problem til handling7. Indsatser mod social ulighed i sundhed8. Sammenfatning


Kræft er en hyppig dødsårsag – kredsløbssygdommeog kræft er tilsammen årsagen til ca. halvdelen af alledødsfald i Danmark.Men hvilke sygdomme er det, der især belasterbefolkningens helbred i dagligdagen?Begreb: ”År levet med nedsat funktionsevne” – påengelsk ”years lived with disability” (YLD)


År levet med nedsat funktionsevne i UK 2010 – de enkelte sygdommesbidragMurray et al.Lancet onlinemarts 2013


Hvis vi interesserer os for social ulighed i sundhed udfra et YLD-perspektiv er de to vigtigstesygdomsgrupper:- Lidelser i bevægeapparatet- Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser


1. Social ulighed i kræft – en dansk undersøgelse2. Den samlede sygdomsbyrde3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser4. Sociale forskelle i mentale lidelser5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed6. Fra problem til handling7. Indsatser mod social ulighed i sundhed8. Sammenfatning


RegionMidtjylland,Hvordanhar du det?2010, 25-79 år


RegionMidtjylland,Hvordanhar du det?2010, 25-79 år


RegionMidtjylland,Hvordanhar du det?2010, 25-79 år


RegionMidtjylland,Hvordanhar du det?2010, 25-79 år


1. Social ulighed i kræft – en dansk undersøgelse2. Den samlede sygdomsbyrde3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser4. Sociale forskelle i mentale lidelser5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed6. Fra problem til handling7. Indsatser mod social ulighed i sundhed8. Sammenfatning


RegionMidtjylland,Hvordanhar du det?2010, 25-79 år


RegionMidtjylland,Hvordanhar du det?2010, 25-79 år


1. Social ulighed i kræft – en dansk undersøgelse2. Den samlede sygdomsbyrde3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser4. Sociale forskelle i mentale lidelser5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed6. Fra problem til handling7. Indsatser mod social ulighed i sundhed8. Sammenfatning


Definition af social ulighed i sundhed- Social ulighed i sundhed = systematisksammenhæng mellem social position og sundhed (johøjere social position, jo bedre sundhed)- Hvordan beskriver vi social ulighed i sundhed?Hvad forstår vi ved social position?Hvad forstår vi ved sundhed?


ÅrsagerSociale forskelle ilevevilkårSociale forskelle ihelbredsrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom


ÅrsagerSociale forskelle ilevevilkår• Indkomst• Formue• Uddannelse• Socialt netværk• Boligstandard• Etc.Sociale forskelle ihelbredsrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom


ÅrsagerSociale forskelle ilevevilkår• Indkomst• Formue• Uddannelse• Socialt netværk• Boligstandard• Etc.Sociale forskelle ihelbredsrisici• KRAM• Fys. nedslidning• Stress• Miljøpåvirkninger• UlykkesrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom


ÅrsagerSociale forskelle ilevevilkår• Indkomst• Formue• Uddannelse• Socialt netværk• Boligstandard• Etc.Sociale forskelle ihelbredsrisici• KRAM• Fys. nedslidning• Stress• Miljøpåvirkninger• UlykkesrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom• Dødelighed• Selvvurderethelbred• Langvarigsygdom• Trivsel


ÅrsagerSociale forskelle ilevevilkår• Indkomst• Formue• Uddannelse• Socialt netværk• Boligstandard• Etc.Sociale forskelle ihelbredsrisici• KRAM• Fys. nedslidning• Stress• Miljøpåvirkninger• UlykkesrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom• Dødelighed• Selvvurderethelbred• Langvarigsygdom• TrivselTeorier om forskelle i materielle levevilkår:Lav social position flere fysiske belastninger dårligere helbred


ÅrsagerSociale forskelle ilevevilkår• Indkomst• Formue• Uddannelse• Socialt netværk• Boligstandard• Etc.Sociale forskelle ihelbredsrisici• KRAM• Fys. nedslidning• Stress• Miljøpåvirkninger• UlykkesrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom• Dødelighed• Selvvurderethelbred• Langvarigsygdom• TrivselTeorier om forskelle i livsstil og sundhedsadfærd:Lav social position usund livsstil dårligere helbred


ÅrsagerSociale forskelle ilevevilkår• Indkomst• Formue• Uddannelse• Socialt netværk• Boligstandard• Etc.Sociale forskelle ihelbredsrisici• KRAM• Fys. nedslidning• Stress• Miljøpåvirkninger• UlykkesrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom• Dødelighed• Selvvurderethelbred• Langvarigsygdom• TrivselTeorier om forskelle i psykosociale belastninger:Lav social position flere psykiske belastninger dårligere helbred


ÅrsagerSociale forskelle ilevevilkår• Indkomst• Formue• Uddannelse• Socialt netværk• Boligstandard• Etc.Sociale forskelle ihelbredsrisici• KRAM• Fys. nedslidning• Stress• Miljøpåvirkninger• UlykkesrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom• Dødelighed• Selvvurderethelbred• Langvarigsygdom• TrivselTeorier om helbred og social mobilitet:Dårligt helbred ringere chancer for uddannelse og job lav social position


Forklaringer på social ulighed i sundhed


Forklaringer på social ulighed i sundhed


Forklaringer på social ulighed i sundhed


Forklaringer på social ulighed i sundhed


Forklaringer på social ulighed i sundhed


Forklaringer på social ulighed i sundhed


Forklaringer på social ulighed i sundhed


HandlemulighederSociale forskelle ilevevilkår• Indkomst• Formue• Uddannelse• Socialt netværk• Boligstandard• Etc.Sociale forskelle ihelbredsrisici• KRAM• Fys. nedslidning• Stress• Miljøpåvirkninger• UlykkesrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom• Dødelighed• Selvvurderethelbred• Langvarigsygdom• TrivselUdjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ----------------levevilkår Forebyggelse Behandling


HandlemulighederSociale forskelle ilevevilkår• Indkomst• Formue• Uddannelse• Socialt netværk• Boligstandard• Etc.Sociale forskelle ihelbredsrisici• KRAM• Fys. nedslidning• Stress• Miljøpåvirkninger• UlykkesrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom• Dødelighed• Selvvurderethelbred• Langvarigsygdom• TrivselUdjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ----------------levevilkår Forebyggelse Behandling


HandlemulighederSociale forskelle ilevevilkår• Indkomst• Formue• Uddannelse• Socialt netværk• Boligstandard• Etc.Sociale forskelle ihelbredsrisici• KRAM• Fys. nedslidning• Stress• Miljøpåvirkninger• UlykkesrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom• Dødelighed• Selvvurderethelbred• Langvarigsygdom• TrivselUdjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ----------------levevilkår Forebyggelse Behandling


HandlemulighederSociale forskelle ilevevilkår• Indkomst• Formue• Uddannelse• Socialt netværk• Boligstandard• Etc.Sociale forskelle ihelbredsrisici• KRAM• Fys. nedslidning• Stress• Miljøpåvirkninger• UlykkesrisiciSociale forskelle isundhed ogsygdom• Dødelighed• Selvvurderethelbred• Langvarigsygdom• TrivselUdjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ----------------levevilkår Forebyggelse Behandling


1. Social ulighed i kræft – en dansk undersøgelse2. Den samlede sygdomsbyrde3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser4. Sociale forskelle i mentale lidelser5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed6. Fra problem til handling7. Indsatser mod social ulighed i sundhed8. Sammenfatning


Hvornår er social ulighed i sundhed blevet et politiskproblem?


ProblemetSocial ulighed i sundhed som politisk problem”The Black Report” UK 1980”Sundhed for alle år 2000” WHO 1984Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988Regeringens folkesundhedsprogram 1999”Sundhed hele livet” 2001Kommunalreformen – sundhedspolitikker 2007Forebyggelseskommissionen 2009National handleplan for forebyggelse 2009


ProblemetFør i tiden havdeikke en gangoverklassenmidlerne til at gørenoget for deres egensundhedUlrike-Eleonora(1656-1693) datteraf Frederik III, svenskdronning, 7 børnhvoraf kun 3overlevede hende,grundlagdejordemoderuddannelsen


Mumtaz Mahal (-1631) og Mughal Shah Jahan (1592-1666)


Problemet


Problemet


ProblemetSocial ulighed i sundhed som politisk problem”The Black Report” UK 1980”Sundhed for alle år 2000” WHO 1984Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988Regeringens folkesundhedsprogram 1999”Sundhed hele livet” 2001Kommunalreformen – sundhedspolitikker 2007Forebyggelseskommissionen 2009National handleplan for forebyggelse 2009


ProblemetSocial ulighed i sundhed som politisk problem”The Black Report” UK 1980”Sundhed for alle år 2000” WHO 1984Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988Regeringens folkesundhedsprogram 1999”Sundhed hele livet” 2001Kommunalreformen – sundhedspolitikker 2007Forebyggelseskommissionen 2009National handleplan for forebyggelse 2009


ProblemetSocial ulighed i sundhed som politisk problem”The Black Report” UK 1980”Sundhed for alle år 2000” WHO 1984Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988Regeringens folkesundhedsprogram 1999”Sundhed hele livet” 2001Kommunalreformen – sundhedspolitikker 2007Forebyggelseskommissionen 2009National handleplan for forebyggelse 2009


ProblemetSocial ulighed i sundhed som politisk problem”The Black Report” UK 1980”Sundhed for alle år 2000” WHO 1984Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988Regeringens folkesundhedsprogram 1999”Sundhed hele livet” 2001Kommunalreformen – sundhedspolitikker 2007Forebyggelseskommissionen 2009National handleplan for forebyggelse 2009


ProblemetSocial ulighed i sundhed som politisk problem”The Black Report” UK 1980”Sundhed for alle år 2000” WHO 1984Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988Regeringens folkesundhedsprogram 1999”Sundhed hele livet” 2001Kommunalreformen – sundhedspolitikker 2007Forebyggelseskommissionen 2009National handleplan for forebyggelse 2009


ProblemetSocial ulighed i sundhed som politisk problem”The Black Report” UK 1980”Sundhed for alle år 2000” WHO 1984Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988Regeringens folkesundhedsprogram 1999”Sundhed hele livet” 2001Kommunalreformen – sundhedspolitikker 2007Forebyggelseskommissionen 2009National handleplan for forebyggelse 2009


ProblemetSocial ulighed i sundhed som politisk problem”The Black Report” UK 1980”Sundhed for alle år 2000” WHO 1984Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988Regeringens folkesundhedsprogram 1999”Sundhed hele livet” 2001Kommunalreformen – sundhedspolitikker 2007Forebyggelseskommissionen 2009National handleplan for forebyggelse 2009


Problemet


ProblemetSocial ulighed i sundhed som politisk problem


ProblemetSocial ulighed i sundhed som politisk problemDen nordiske velfærdsmodels paradoks – god tiløkonomisk udligning og fordeling af velfærdsgoder– ikke helt så god til at fremme social lighed isundhedDen nordiske velfærdsmodel bygger på atydelserne ”er for alle” (universalisme)


Spanien(Baskerland)Spanien(Madrid)Italien(Torino)SchweizFrankrigSverigeBelgienSlovenienEngland og WalesFinlandDanmarkNorgeTjekkietPolenEstlandUngarnLitauenSociale forskelle i dødelighed mellem laveste oghøjeste uddannelsesniveau - kvinder 30-74 år0 500 1,000 1,500 2,000 2,500Slope of inequality - mål for absolut forskelMackenbach:NEJM 2008;359:2668-81


Spanien(Baskerland)Spanien(Madrid)Italien(Torino)SchweizFrankrigSverigeBelgienSlovenienEngland og WalesFinlandDanmarkNorgeTjekkietPolenEstlandUngarnLitauenSociale forskelle i dødelighed mellem laveste oghøjeste uddannelsesniveau - kvinder 30-74 år0 500 1,000 1,500 2,000 2,500Slope of inequality - mål for absolut forskelSociale forskelle i dødelighed mellem laveste oghøjeste uddannelsesniveau - mænd 30-74 årMackenbach:NEJM 2008;359:2668-81Spanien(Baskerland)Spanien(Madrid)SverigeItalien(Torino)DanmarkEngland og WalesBelgienNorgeSchweizFrankrigFinlandSlovenienTjekkietPolenEstlandLitauenUngarn0 500 1,000 1,500 2,000 2,500Slope of inequality - mål for absolut forskel


Notatet 'Social ulighed i dødelighed i Danmarkgennem 25 år', udgivet af Statens Institut forFolkesundhedI perioden 1985-1989 kunne en højtuddannet mandforvente at leve 3,6 år længere end en lavtuddannetDen forskel var i perioden 2005-2009 steget til 6,0 årI perioden 1985-1989 kunne en højtuddannet kvindeforvente at leve 2,7 år længere end en lavtuddannetDen forskel var i perioden 2005-2009 steget til 4,5 år


Notatet 'Social ulighed i dødelighed i Danmarkgennem 25 år', udgivet af Statens Institut forFolkesundhedFor mænd skyldes 3,3 af de ekstra 6,0 leveår forhøjtuddannede et lavere forbrug af tobak og alkoholFor kvinder er andelen endnu større. Her er det 3,0 årud af 4,5 ekstra leveår til de højtuddannede, somskyldes lavere forbrug af tobak og alkohol


Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egensundhed?Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbøllsholdning til lighed i sundhed?Tager de kortuddannede afstand fra middelklassensnormer om det sunde liv?


Definition


Definition


Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egensundhed?Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbøllsholdning til lighed i sundhed?Tager de kortuddannede afstand fra middelklassensnormer om det sunde liv?Lad os se på nogle tal fra Aarhus Kommune


Pct25Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligtAarhus 16+ år25Justeret for forskelle i køn og alder20151510950Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligtAarhus 16+ årFire eller flere kroniske sygdommeAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alderPctJusteret for forskelle i køn og alder252015105251592015105181060Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligtAarhus 16+ årFire eller flere kroniske sygdommeAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alderPctJusteret for forskelle i køn og alder252015105251592015105181060Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandFøler at arbejdsevnen er en del/meget nedsatAarhus 25-64 årJusteret for forskelle i køn og alderPct40393020151070Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligtAarhus 16+ årFire eller flere kroniske sygdommeAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alderPctJusteret for forskelle i køn og alder252015105251592015105181060Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandFøler at arbejdsevnen er en del/meget nedsatAarhus 25-64 årHar brug for hjælp til dagligdagens gøremålAarhus 65+ årPct4039Justeret for forskelle i køn og alderPct6060Justeret for forskelle i køn og alder304036 362010157200Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


PctDagligrygereAarhus 16+ årJusteret for forskelle i køn og alder3330202110110Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


DagligrygereAarhus 16+ årDyrker regelmæssig motion i fritidenAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alderPctJusteret for forskelle i køn og alder3365306057202140401011200Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


DagligrygereAarhus 16+ årDyrker regelmæssig motion i fritidenAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alderPctJusteret for forskelle i køn og alder3365306057202140401011200Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandSvært overvægtige (BMI 30+)Aarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alder2018151310650Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


DagligrygereAarhus 16+ årDyrker regelmæssig motion i fritidenAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alderPctJusteret for forskelle i køn og alder3365306057202140401011200Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandSvært overvægtige (BMI 30+)Aarhus 16+ årDrikker hver uge over 14/ 21 genstandeAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alderPctJusteret for forskelle i køn og alder2015105181361510514 14120Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


PctVil gerne stoppe med at ryge - dagligrygereAarhus 16+ årJusteret for forskelle i køn og alder806072 737040200Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygereAarhus 16+ årVil gerne være mere fysisk aktivAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alderPctJusteret for forskelle i køn og alder806072 737080606471 71404020200Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygereAarhus 16+ årVil gerne være mere fysisk aktivAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alderPctJusteret for forskelle i køn og alder806072 737080606471 71404020200Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandVil 'i høj grad' gerne gerne tabe sig - svært overvægtigeAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alder80786057 5740200Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygereAarhus 16+ årVil gerne være mere fysisk aktivAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alderPctJusteret for forskelle i køn og alder806072 737080606471 71404020200Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandVil 'i høj grad' gerne gerne tabe sig - svært overvægtigeAarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alderVil gerne nedsætte alkoholforbrug - drikker>14/21Aarhus 16+ årPctJusteret for forskelle i køn og alder807830323032604057 572020100Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau0Lavt Middel HøjtUddannelsesniveauHvordan har du det? 2010Region MidtjyllandHvordan har du det? 2010Region Midtjylland


Pct50Dagligrygere i Aarhus 2001-201025-74 år dansk4030203024201002001 2006 2010Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region MidtjyllandJusteret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau


Dagligrygere i Aarhus 2001-201025-74 år danskPct50403020100473419392715Uf aglærtFaglærtMellemlang eller lang videregående uddannelse3423122001 2006 2010Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region MidtjyllandJusteret for forskellige i køn og alder


Pct20Svært overvægtige i Aarhus 2001-201025-74 år dansk151091112502001 2006 2010Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region MidtjyllandJusteret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau


Svært overvægtige i Aarhus 2001-201025-74 år danskPct2019171515131410115067 7Uf aglærtFaglærtMellemlang eller lang videregående uddannelse2001 2006 2010Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region MidtjyllandJusteret for forskellige i køn og alder


Pct25Føler at arbejdet slider rent fysisk Aarhus 2001-201025-74 år dansk20151011128502001 2006 2010Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region MidtjyllandFøler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent fysiskJusteret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau


Føler at arbejdet slider rent fysisk Aarhus 2001-201025-74 år danskPct2523242015141517101055640Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse2001 2006 2010Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region MidtjyllandFøler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent fysiskJusteret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau


Pct25Føler at arbejdet slider rent psykisk Aarhus 2001-201025-74 år dansk20151013 1310502001 2006 2010Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region MidtjyllandFøler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent psykiskJusteret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau


PctFøler at arbejdet slider rent psykisk Aarhus 2001-201025-74 år dansk151014 1412 121111950Uf aglærtFaglærtMellemlang eller lang videregående uddannelse2001 2006 2010Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region MidtjyllandFøler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent psykiskJusteret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau


Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egensundhed?Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbøllsholdning til lighed i sundhed?Tager de kortuddannede afstand fra middelklassensnormer om det sunde liv?Lad os se på nogle tal fra Aarhus KommuneDet ser ud som om, de kortuddannede gerne vil leveet sundt liv, men at de skal have støtte, hvis det skallykkes – hvad skal der til?


Det er vigtigt at have en programteori hvis man skaltilrettelægge effektive indsatser for større sociallighed i sundhed


Det er vigtigt at have en programteori hvis man skaltilrettelægge effektive indsatser for større sociallighed i sundhed- Styrkelse af individerIndsatser i forhold til svage grupper- Styrkelse af lokalsamfundIndsatser i forhold til lokalsamfund medophobning af problemer- Forbedring af leve- og arbejdsvilkårIndsatser for at fjerne risikofaktorer iomgivelserne- Sund makropolitikVelfærds- og fordelingspolitik indenforforskellige områder


1. Social ulighed i kræft – en dansk undersøgelse2. Den samlede sygdomsbyrde3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser4. Sociale forskelle i mentale lidelser5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed6. Fra problem til handling7. Indsatser mod social ulighed i sundhed8. Sammenfatning

More magazines by this user
Similar magazines