Januar 2017

man har det i andre norske byer, hvor der både er studentforeninger tilstede
samt arrangementer som for eksempel koncerter. Man kan aftale billigere
studentpriser end det man har nu og studenterne kan selv være med i processen.
– Vi må turde tage lidt større diskussioner for at se om der findes andre
muligheder, for at få det til at lykkes bedre end det gør nu. Jeg har lyst til at
udnytte potentialet til Østsia bedre, men hele præmissen for Østsia er at det
er drevet af frivillige, så det er en vigtig forudsætning at det er en idé som de
frivillige også kan lide og har lyst til at drive videre med, siger Alveberg og
fortsætter:
– Det vigtigste er ikke at vi flytter Østsia. Det vigtigste er at vi starter en diskussion
om det man ser på som etablerede sandheder. Vi må gøre op med “fordi det altid
har været sådan, skal det blive ved med at være sådan”-mentaliteten.
Sørbok er på sin side ikke særlig interesseret i at forlade sine lokaler.
– Vi er fornøjede med Sørbok’s pladsering på Kampus, da det er vigtigt for os at
ligge der hvor studenterne færdes. For et par år siden investerede vi store midler
i at opgradere butikken for at gøre den endnu mere attraktiv og funktionel
for studenterne, noget vi får positive tilbagemeldinger på. Så vi tænker ikke
at ændre lokation i overskuelig fremtid, siger daglig leder Åsa Grønningsæter
Aglen.
Østsia, som også driftes av SiA, ønsker ikke at kommentere udspil fra styrerepresentanter.
Plads-chef Arne Johan Øvrevik sætter alligevel pris på diskussionen.
– Det jeg på et generelt grundlag vil sige er at det er positivt for Østsia at der
er engagement omkring stedet og at studenterne kommer med indspil som
kan gøre stedet bedre. For at Østsia skal fungere som mødeplads har vi brug vi
engagerede studenter, siger han.
Månedens ord
av Roar
Føler du at det er ansikter som ser på deg over alt? Men med nærmere undersøkelser viser det seg å bare være noen
busker? Det kan hende du ikke er sinnsyk. Pareidoli er nemlig et psykologisk fenomen mennesker iblant opplever, der de
tolker tilfeldige inntrykk som viktige og meningsfulle. Som at man iblant ser noe som ligner ansikter eller dyr i tilfeldige
mønstre.
Slik noen en gang forestilte seg at det var en ”Storebjørn” i stjernehimmelen.
Teorien er at det henger igjen som et overlevelsesinstinkt, slik at man raskt kan kjenne igjen trusler. Nå for tiden bruker
jeg dette overlevelsesinstinktet mest til å se fjes i lyktene på biler.
Pareidoli
Januar 2017 unikum nr 1 21