Thomas Kluge 2011

More documents

Recommendations

Info

Mørket er på én gang rum og flade, og tit og ofte står figurer og ting isolerede og lysende midt i alt det sorte. Derved kommer der en enkelthed og stramhed ind i Thomas Kluges billeder, der vidner om en indflydelse fra en retning som den geometriske minimalisme. Mørket er imidlertid også mystik. Vi ved ikke, hvad der gemmer sig derinde, og det ukendte forlener figurer og ting med en uudgrundelighed, de ellers ikke ville have. Trods al dens præcision og nærvær er Thomas Kluges realisme derfor en magisk realisme. I mange af Thomas Kluges værker, især i de tidlige, kommer denne mystik også til udtryk i selve motivet. Mennesker og legetøjsfigurer vises i akavede og ofte uhyggelige situationer, der handler om magt og afmagt, men som ikke lader sig aflæse entydigt. Følelsen af fremmedhed løber som en rød tråd gennem Thomas Kluges kunst, og fremmedgørelse er jo et moderne livsvilkår. Hos Thomas Kluge er tradition og modernitet således blandet sammen til en ny helhed, men hertil kommer, at hans forhold til traditionen er meget bevidst. Barok- og renæssancemestrene spiller en stor rolle for ham, og i modsætning til den moderne bevægelse, modernismen, der ikke ville vide af historien, leger Thomas Kluge med den. Det gælder også hans personlige fremtoning med malerbaret, vest og pludderbukser som en rigtig KUNSTNER i traditionel forstand. En sådan legende og i sidste instans ironisk holdning til historien afslører Thomas Kluge som en såkaldt ”post-modernist”, og det er måske derfor, hans kunst ikke nyder den store opbakning i modernistiske kredse.
I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni – 28. august 2011 Bryllupsbilledet Med på udstillingen er et par billeder, der ikke er en del af deponeringen, men som udstilles i sommeren 2011. Af disse er det største Brylluppet, der forestiller Thomas Kluge og hans gravide hustru med både sammenbragte og egne børn, altså en moderne familie, men med en selviscenesættelse, der bringer barokkens repræsentationsportrætter i erindring. Det er malerfyrsten og hans muse, der tager imod her. Som så ofte hos Thomas Kluge er fremmedgjortheden ikke langt borte. Rummet er mørkt og uigennemskueligt. Tvetydigt er det også takket være spejlet, der reflekterer ansigterne på de to store børn, mens forældrene er set fra ryggen. Men de voksne er jo isoleret fra hinanden, så er det egentlig et spejl? Midt i det hele og foran ryggen på Wegners Ystole står en lille pige, en moderne amorin, uden kontakt med sine større søskende, der sidder med ryggen til! Med til historien hører, at Thomas Kluge trækker på en kunsthistorisk forgænger, og det har været tanken, at det skulle kunne ses! Forbilledet er den store nederlandske mester fra 1400-tallet, Jan van Eycks Arnolfinis bryllup fra 1434. Herfra har Thomas Kluge i tillempet udgave hentet de to monumentale personer i forgrunden og spejlet (?) på bagvæggen.
Page 1: I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. jun
Page 5 and 6: I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. jun

Thomas Kluge 2011

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?