Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
#2 • <strong>2019</strong><br />
UKIUT<br />
50<br />
ÅR<br />
Inuit naapinnerat<br />
Møde mellem mennesker<br />
Sømandshjem Kalaallit Nunaanni<br />
ukiunik 50-inngortorsiortoq<br />
Sømandshjem fejrer 50 år i Grønland<br />
1
Sømandshjemmi ukiunik 50-inngortorsiortoq<br />
Sømandshjem fejrer 50-års jubilæum<br />
- “Hoteliinnaanngilagut” uatsinnut<br />
tassaaginnanngilaq oqaasinnaaq. Anguniagarpununa.<br />
- “Mere end et hotel” er ikke blot et slogan for os. Det er vores mål<br />
Tekst: Nicolaj Wibe, Sømandsmissionimi allattaaneq / Nicolaj Wibe, generalsekretær i Sømandsmissionen<br />
Kalaallit Nunaanni sømandshjemmit<br />
maanna oqaluttuarisaanermi ukiunik<br />
50-inik aammalu pingaartitanik naleqartitanillu<br />
toqqammavissaqalerput. Angerlarsimaffiup<br />
avataani akunnittarneq<br />
eqqarsaatigalugu tassaavugut akunnittarfiit<br />
Kalaallit Nunaanni ataqatigiissut<br />
pisoqaanersaat, kissaatigisarpullu tassaavoq<br />
inuk ataaseq ”angerlarsimaffimmut”<br />
isernermut assersuunneqarsinnaasumut<br />
misigisaqartinneqassasoq<br />
kimittuumik susassareqatigiinnertalimmut,<br />
ataqatigiinnertalimmut iluarusunnartuusumullu.<br />
Tamaani cafeteria isersimaartarfiusarpoq<br />
isertartullu tassaallutik<br />
umiartortut, najukkami najugaqartut taavalu<br />
takornariat. Tamaani ullaakkut sulisunut<br />
akunnittunullu piumasunut naalagiatsiarneqartarpoq,<br />
aamma qallunaat<br />
kajumissutsiminnik sulisut suleqataallu<br />
kalaallit oqaloqatiginissaat inissaqartinneqartarluni.<br />
Tamaani sulianut tunngasunik<br />
isumasioqatigiinneqartarpoq tamaanilu<br />
ilaqutariinnut eqqissisimaarfissaqartarluni.<br />
Aamma najugaqarfigisarput akuuffigilaarusuttarparput.<br />
Tamanna pisarpoq ass.<br />
angallatit ikiffigisarlugit, anstaltit pulaartarlugit<br />
taavalu meeqqanut inersimasunullu<br />
susassaqartitsisarnikkut.<br />
<strong>MALIK</strong>-mi normumi matumani Sisimiuni<br />
Nuummilu ukiuni 50-ini sømandshjemmeqarsimaneq<br />
nalliuttorsiutigineqarpoq. Ukiuni<br />
taakkunani amerlasuuni sulisut pisortallu<br />
kisissaanngitsut sulerulussimapput<br />
sømandshjemmit najoruminartikkusullugit.<br />
Ullullu tamaasa amerlasuut sømandshjemmit<br />
Guutimit pilluaqquneqarnissaannik<br />
qinnuteqartarsimapput minnerunngitsumillu<br />
inuit tapertaanissaminnut piareersimallutik<br />
sassartarsimasut. Qujamasunneq<br />
inituvoq – Guutilu annertuumik qujaffigaarput.<br />
•<br />
Sømandshjemmene i Grønland bygger<br />
nu på en 50-årig lang historie og stærke<br />
værdier. Vi er den ældste kæde i Grønland,<br />
når det gælder overnatning udenfor<br />
eget hjem, og vi ønsker at give den enkelte<br />
oplevelsen af at træde ind i ”et hjem” med<br />
et stærkt fællesskab, sammenhold og en<br />
god atmosfære. Her er cafeteriet dagligstuen<br />
og gæsterne søfolk, lokale borgere<br />
og turister. Her er der morgenandagt for<br />
medarbejdere og de gæster, der ønsker det<br />
samt plads til en snak med danske volontører<br />
og grønlandske kolleger. Her er professionelle<br />
konferencer og familiehygge.<br />
Vi vil også gerne række ud i det område, vi<br />
bor i. Det gør vi fx med besøg på skibene,<br />
besøg på anstalten (fængslet) og med arrangementer<br />
for børn og voksne.<br />
Med dette nummer af <strong>MALIK</strong> fejres 50-års<br />
jubilæum på sømandshjemmene i Sisimiut<br />
og Nuuk. I de mange år har et utal af medarbejdere<br />
og bestyrere knoklet for at gøre<br />
sømandshjemmene til et godt sted at<br />
være. Og dagligt har mange bedt Gud velsigne<br />
hjemmene og ikke mindst de mennesker,<br />
der stillede sig til rådighed. Taknemlighed<br />
fylder - og en stor tak til Gud. •<br />
<strong>MALIK</strong><br />
Nr. 2, <strong>2019</strong>, ukiut 4-at<br />
Saqqummersitsisoq<br />
Sømandshjemmene i Grønland / Kalaallit<br />
Nunaanni Umiartortut Angerlarsimaffii<br />
Sømandsmissionen / Umiartortunik<br />
Ajoqersuiartortitsineq<br />
www.soemandshjem.gl<br />
Aaqqissuisoq akisussaasoq<br />
Generalsekretæri: Nicolaj Wibe<br />
Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer<br />
Naqiterneqartut: 2500<br />
Saqqummersitaq nalliuttorsiornermi.<br />
Nr. 2, <strong>2019</strong>, 4. årgang<br />
Udgives af<br />
Sømandshjemmene i Grønland<br />
Sømandsmissionen<br />
www.soemandshjem.gl<br />
Ansv. redaktør<br />
Generalsekretær: Nicolaj Wibe<br />
Redaktør og journalist: Hanne Baltzer<br />
Oplag: 2500<br />
<strong>Jubilæumsnummer</strong> i anledning af 50 år med<br />
sømandshjem i Grønland.<br />
2
Oqaluttuassartaa - inuit sulerulukkaangamik<br />
Guutilu pilluaqqusigaangami sumik pisoqartarpoq<br />
Historien - når mennesker knokler og Gud velsigner, sker der noget<br />
- Kalaallit Nunaata<br />
aamma Danmarkip<br />
akornanni ilungersorneq,<br />
tunniutiinnartannginneq<br />
aamma suleqatigiinneq<br />
Godthåb<br />
- Ihærdighed, vedholdenhed<br />
og samarbejde mellem<br />
Grønland og Danmark<br />
Sorsunnersuup kingulliup nalaani kinguninnguagullu<br />
Dansk Sømandskirke nunat<br />
allat umiarsualiviini aamma Indenlandsk Sømandsmission<br />
kattunnissaq pillugu isumaqatiginninniarnerit<br />
ingerlappaat. Kinguneqanngimmat<br />
isumaqatigiipput Kalaallit<br />
Nunaat pissusissamisoortumik Indenlandsk<br />
Sømandsmissionip sulineranut ilaassasoq.<br />
1952-imi Den grønlandske Kirkesagip siulittaasuata<br />
tulliata Aage Buggep, Kalaallit<br />
Nunaannut tamarmut provstiusimasup,<br />
ingerlateqqippaa Statsministeriap Kalaallit<br />
Nunaannut Naalakkersuisoqarfiata Sømandsmissionip<br />
siulittaasua savitooq William<br />
Larsen ilagiit aallartitaattut siullertut<br />
Kalaallit Nunaannut aallartissagaa. Suliassaq<br />
ima oqaasertalerneqarsimavoq: misissussagaa<br />
sømandshjemiliornissaq ajornassannginnersoq,<br />
aamma Qallunaat<br />
Nunaanni ilagiinnit Kalaallit Nunaanni ilagiinnut<br />
inuulluaqqussut apuutissagaa<br />
naalagiartitsisarnikkut aamma palasinut,<br />
ajoqinut allanullu attavigisaqalernikkut.<br />
Kiisalu aamma misissussagaa qallunaat<br />
sulisartut atugaat qanoq innersut pisariaqassappallu<br />
sutigut ikiorneqarsinnaanersut.<br />
Statsministeriap aningaasartuutai tamaasa<br />
akilerpai. Sumiiffippassuit<br />
tikinneqarput, naalagiartitsinerit aamma<br />
attavigisaqalerluni.<br />
Sisimiut<br />
Oktober 1953-imi Kalaallit Nunaanni ilagiit<br />
kajumissutsiminnik sulinerannut ilagiit<br />
qallunaat nuna tamakkerlugu katersuiniarnerat<br />
ingerlanneqarpoq. Aningaasat katersorneqartut<br />
sømandshjeminut, inuiaat<br />
højskoliannut aamma ilagiit sulinerannut<br />
atorneqassallutik; Tassuunakkut inuiaat<br />
højskoliannut aamma sømandshjeminut<br />
aningaasatigut tunngavissaq pilersinneqarpoq.<br />
Soorlu taama allassimasoq siulersuisuunerit<br />
ulloq 26. august 1953 ataatsimiinnerannit<br />
naalisakkani – Kalaallit<br />
Nunaanni sulilersinnaanermut atugassat.<br />
Ulloq 17. december 1954 siulersuisuunerit<br />
ataatsimiinneranni oqaluuserisassani<br />
”Nuummi sømandshjemmi” siullerpaamik<br />
allassimavoq. Taava ulloq 26. august 1955<br />
siulersuisuunerit oqaluuserisassaq ”Kalaallit<br />
Nunaannut ajoqersuiartortitat akissaataat.”<br />
Ulloq 21. august 1959 ataatsimiin-<br />
><br />
3
nermi Sisimiuni sømandshjemmi aamma<br />
fritidshjemmi siullermeerlutik oqaluuserisassani<br />
ilaapput.<br />
Tamatuma kingorna ukiuni amerlasuuni<br />
inoqajuitsumi angalaarnermut assersuunneqarsinnaasumik<br />
pisoqarpoq, tamakkulu<br />
naalisakkani sukumiinerusumik atuarneqarsinnaapput,<br />
aamma allattaanermit Eilschou-Holmimit<br />
taaneqarsimavoq ”sanaartornermi<br />
suliassaq Sømandsmissionip<br />
suliarinikuusaa artornarnerpaaq”. Ukiuni<br />
tulliuttuni kalaallit aamma qallunaat oqartussaasuisa<br />
akornanni isumaqatiginninniarnerit<br />
allakkiallu kisissaanngitsut ingerlanneqarput<br />
aamma Grønlands Tekniske<br />
Organisationip (GTO’p) taavalu Sømandsmissionip<br />
akornanni, ilutigalugulu<br />
aningaasat katersat aningaasat naleerukkiartornerat<br />
pissutigalugu nalikinnerulerlutik.<br />
•<br />
Under og umiddelbart efter 2. verdenskrig<br />
førte Dansk Sømandskirke i fremmede<br />
Havne og Indenlandsk Sømandsmission<br />
forhandlinger om en sammenlægning.<br />
Da det ikke førte til noget resultat, enedes<br />
man om, at Grønland naturligt hørte ind<br />
under Indenlandsk Sømandsmissions arbejde.<br />
I 1952 formidlede Den grønlandske Kirkesags<br />
næstformand Aage Bugge, tidligere<br />
landprovst i Grønland, at statsministeriets<br />
grønlandsdepartement sendte Sømandsmissionens<br />
dynamiske formand William<br />
Ingeniør Henrik Holm qarmassat siullersaannik ilisinermi sulisut sanaartortut<br />
sinnerlugit oqalugiartoq.<br />
Larsen som den første kirkelige udsending<br />
til Grønland. Opgaven blev formuleret: at<br />
han skulle undersøge, om det var muligt at<br />
opføre sømandshjem, og han skulle bringe<br />
hilsen fra den danske kirke til den grønlandske<br />
kirke ved at holde gudstjenester<br />
og knytte kontakter til præster, kateketer<br />
og andre. Endelig skulle han undersøge de<br />
danske arbejderes vilkår, og hvad der<br />
eventuelt kunne gøres for dem. Statsministeriet<br />
betalte alle hans udgifter. Mange<br />
steder blev besøgt, gudstjenester holdt, og<br />
kontakter knyttet.<br />
Holsteinsborg / Sisimiut<br />
Ingeniør Erik Holm taler på håndværkernes vegne ved grundstensnedlæggelsen.<br />
I oktober 1953 gennemførtes den danske<br />
kirkes landsindsamling til frivilligt kirkeligt<br />
arbejde i Grønland. De indsamlede<br />
midler skulle gå til sømandshjem, en folkehøjskole<br />
og kirkeligt arbejde. Da blev det<br />
økonomiske grundlag tilvejebragt for en<br />
folkehøjskole og et sømandshjem. Som der<br />
står i referat fra hovedbestyrelsesmøde<br />
den 26. august 1953: til det eventuelle arbejde<br />
på Grønland.<br />
På hovedbestyrelsens dagsorden den 17.<br />
december 1954 optræder ”Sømandshjemmet<br />
i Godthåb” første gang. Og den 26.<br />
august 1955 behandler hovedbestyrelsen<br />
punktet ”Aflønning af missionærer på<br />
Grønland. På møde den 21. august 1959 er<br />
sømands- og fritidshjem i Holsteinsborg<br />
første gang på dagsordenen.<br />
Derefter fulgte års ørkenvandring, hvilket<br />
kan nærlæses i referater, og det blev også<br />
af generalsekretær Eilschou-Holm kaldt<br />
”den besværligste byggesag, Indenlandsk<br />
Sømandsmission har arbejdet med nogensinde.”<br />
I de kommende år var der et utal<br />
af forhandlinger og skrivelser mellem danske<br />
og grønlandske myndigheder og mellem<br />
Grønlands Tekniske Organisation og<br />
Sømandsmissionen, alt imens de indsamlede<br />
midler pga. inflationen blev mindre<br />
værd. •<br />
4
SISIMIUT<br />
Oqaluttuarisaanermi aalajangiineq<br />
HOLSTEINSBORG - Historisk afgørelse<br />
1964-imi Kalaallit Nunaannut Ministeriaqarfimmit<br />
oqariartuut annguppoq Sisimiunigooq<br />
sømandshjemmiliornissamut aamma<br />
fritidshjemmiliornissamut aningaasanik<br />
pissarsisinnaanissaq ilimanarsinnaasoq<br />
1965-imilu aallartinneqarlutik. Taamaalilluni<br />
Kalaallit Nunaannut suliaq uunga killissimavoq<br />
Sømandsmissionip siulersuisuunerini<br />
oqaluttuarisaanermi aalajangiineq<br />
pisariaqarluni. Aprilimi siulersuisuunerit illunik<br />
titartaasartoq Peter Koch suliniutip<br />
aallartissinnaaneranut pisinnaatippaat kisianni<br />
aallartinnissaq suli oqartussanit akurineqanngilaq.<br />
soqutiginnittumik malinnaaffigisimallugu<br />
marloriarlunilu siunertamut assut annertuunik<br />
tapersiissuteqarsimasup kissaatigisimavaa<br />
Sisimiuniissasoq. Amutsivik tassaniimmat.<br />
Aammattaaq aalisariutit<br />
ikkannerni aalisartut taliffigisinnaasaat qaninneq<br />
tassaalluni Sisimiut tassunnartarlutillu.<br />
Grønlands Tekniske Organisation,<br />
GTO, Kalaallit Nunaanni sanaartukkanik tamanik<br />
ingerlatsisoq, Sømandsmissioni sinnerlugu<br />
sinniisumik isumasioqateqartarusuppoq.<br />
Nunamut tamarmut allatsi<br />
Ingemann Jørgensen nuliilu Inga qaammatit<br />
Ulloq 27. oktober 1965 kalaallip Folketingimut<br />
ilaasortaasup Knud Hertlingip Folketingip<br />
oqaluttarfianiit grønlandsministeri<br />
aperivaa: Sisimiuni sømandshjemiliornissap<br />
kinguartittuarnera sumik tunngaveqarpa?<br />
Ministerip akisussaaffik tigujumanngilaa,<br />
Kristeligt Dagbladimilu<br />
atuarneqarsinnaalluni ”tapersiisimasunut<br />
inuiaat akornatsinni tamaneersunut asissuineruvoq”<br />
– taamani 1953-imi nuna tamakkerlugu<br />
katersuiniarsimaneq innersuussutigalugu.<br />
Inga aamma Ingemann Jørgensen Kalaallit<br />
Nunaanni suliaqarfiginnillutik peqataapput.<br />
Nationalmuseumip (Qallunnat<br />
Nunaata Katersugaasivia) saaffigimmagu<br />
eqqaamasanilu allattoqqullugit<br />
– aamma Sømandsmissionip suliai aggulussimaqisut<br />
pillugit, akuersisimavoq<br />
skrivemaskinamillu allakkat quppernerit<br />
1120-usut kingullersaat 1993-imi tunniullugu.<br />
Inga og Ingemann Jørgensen arbejdede<br />
aktivt med på Grønland i mange år. Da<br />
Nationalmuseet henvendte sig til ham<br />
og bad ham skrive erindringer – også<br />
om Sømandsmissionens vidtforgrenede<br />
arbejde, takkede han ja, og afleverede<br />
det sidste af de 1120 maskinskrevne<br />
sider i 1993.<br />
Ulloq 1. maj 1966 suliniut pillugu ilusilersuinnarlugu<br />
titartagaq inaarutaasoq tamakkerlugulu<br />
piareersagaasoq tunniunneqarpoq.<br />
Aatsaat januarimi 1968-imi<br />
isumaqatiginninniarsimanerit tamarmik Sisimiuni<br />
piviusunngortinneqarsinnaanngorput<br />
assigiinngitsualunnik kinguaatsooruteqartareerluni<br />
akornuteqartareerlunilu.<br />
Aamma ukiumi tassani Sisimiuni kommunalbestyrelsep<br />
aningaasat 1514 kr. basarimit<br />
pisut sømandshjemmimut nassiuppai.<br />
Ulloq 26. marts 1969 sømandshjemmip<br />
Kalaallit Nunaannut Ministeriaqarfimmit<br />
inuussutissarsiornermut allagartaq tiguaa.<br />
Landsrådip aalajangerpaa<br />
Siunertaasimagaluarpoq sømandshjemmi<br />
siulleq Nuummi sananeqassasoq kisianni<br />
kalaallit landsrådiata aallaqqaataaniilli sømandshjemmiliornissamik<br />
isuma assut<br />
Ulloq 28. juli 1968 qarmassat siullersaannik<br />
ilisinermi ulammarissup aqerlumik<br />
sanaasup ilaatigut imarai kalaallit<br />
aviisii kalaallillu aningaasaat.<br />
Else Lund – Sømandsmissionen sinnerlugu<br />
nikorfasoq.<br />
Ved grundstensnedlæggelsen i 28. juli<br />
1968 var der i blybeholderen lagt bl.a.<br />
grønlandske aviser og grønlandske<br />
penge. Her er det Else Lund, Sømandsmissionen<br />
og ingeniør Erik Holm.<br />
><br />
5
Gideon Olsen, piniartoq /<br />
Gideon Olsen, fanger<br />
Ukioq Pisimasoq<br />
1952 Sømandsmissionen Kalaallit<br />
Nunaannut qaaqquneqarpoq<br />
sømandshjemminut periarfissat<br />
misissoriartoqqullugit.<br />
1968 28. juli. Sømandshjemmimut<br />
qarmassat siullersaannik ilisineq.<br />
1969 26. juli. Sømandshjemmi allilerneqarpoq.<br />
1977 Sømandshjemmi torsuusamik<br />
20-kkunnik aamma<br />
30-kkunnik allilerneqarpoq<br />
taamalu init 20-nik ilaneqarlutik<br />
1986 Kujammut allissut pisortap<br />
inissaa nutaaq ilanngullugu<br />
1999 Igaffik allilerneqarpoq inillu<br />
torsuusami 10-kkunniittut<br />
nutarterneqarput namminnerlu<br />
uffarfilersorneqarlutik<br />
2004 Init torsuusami 20-kkunniittut<br />
aamma 30-kkunniittut<br />
nutarterneqarput nutaanillu<br />
uffarfilersorneqarlutik<br />
2014 Isertarfik nutaaq taavalu receptioni,<br />
init kursusertarfiusut<br />
aamma cafeteria nutarterneqarput<br />
arfineq-pingasut angungajallugit aallaqqasimapput<br />
piareersagassarpassuarnik suliaqariartorlutik.<br />
Angut taanna 1935-1983-imut<br />
Sømandsmissionimi sulisimavoq, ukiunilu<br />
taakkunani aappariit 25-riarlutik Kalaallit<br />
Nunaannut angalasarsimapput. Ass. Sisimiuni<br />
Nuummilu sømandshjemip pisatsersornissaanut<br />
naammassineqarnissaanullu piareersaatit<br />
ilai amerlaqisut isumagisimavaat<br />
– tamanna ilaatigut qallunaat sømandshjemiini<br />
sulisarsimanermikkut misilittagaqarfigalugu.<br />
Taamani Sisimiuni palasiusoq Magnus Larsen<br />
Ingemann Jørgensenimut assut annertoqqutaasimavoq:<br />
”Ullormit siullermit<br />
Magnus Larsenip sømandshjemmimut nuannaarnera,<br />
soqutiginninnera suleqatigiinnissamullu<br />
piumassuseqarnera malugaarput.<br />
Uannut nalilerneqarsinnaanngitsumik<br />
annertoqqutaavoq.”<br />
Sømandshjemmi 3,7 mio. kr.-nik akeqarsimavoq.<br />
Sømandsmissionip aningaasat katersorneqartut<br />
saniatigut aningaasaliissutai<br />
150.000 kr.-upput. Sinneri aningaasanut<br />
inatsisikkut aningaasaliissutigineqarput.<br />
1967-iinnarmi: sanaartornermut 640.000 kr.<br />
Erfalasoq tuimik<br />
ilisarnaqutilik erfalavoq<br />
Sisimiuni sømandshjemmi ulloq 26. juli<br />
1969 atoqqaartinneqarpoq. 15. martsimili<br />
aappariit pisortaasussat Kirsten aamma<br />
Hans Grønkjær tikereersimapput ukiullu<br />
siuliani 1968-imi qarmassat siullersaannik<br />
ilisineq pisimalluni.<br />
Ulloq 26. juli ullup qeqqata siorna qiteqquttoq<br />
aalisarnermik nakkutilliissut ”Ingolf”<br />
umiarsualivimmut appakaappoq.<br />
Tassunga ilaapput statsminister Hilmar<br />
Baunsgaard nuliilu – perngaammik Kalaallit<br />
Nunaanniittut. Aammattaaq ilaapput<br />
Kalaallit Nunaannut Aalisarnermullu ministeri<br />
A. C. Normann panialu, viceadmiral<br />
S. Thostrup, Kalaallit Nunaannut Ministeriaqarfimmiit<br />
departementschef E. Hesselbjerg,<br />
kalaallit landsrådiata siulittaasua Erling<br />
Høeg, landsrådimut ilaasortaq Jørgen<br />
Olsen allallu. Kingusinnerungaartukkut<br />
Den kongelige Ballet aamma isiginnaartitsisartut<br />
Det Kongelige Teaterimeersut tikipput.<br />
Balettertartut perngaammik eqqumiitsuliornermik<br />
ingerlatatik Kalaallit<br />
Nunaanni takutinnialerpaat qitittartullu<br />
taakku sømandshjemmimi najugaqarlutik.<br />
Aamma atoqqaartinnerani peqataavoq<br />
Sømandsmissionip siulittaasua S. Nepper-Christensen,<br />
atoqqaartitsinermi<br />
oqalugiartuusoq. Eqqartugaa tassaalluni<br />
sømandshjemmi tassaasoq umiartortunut<br />
ilagiit uigunerat.<br />
Aammattaaq siusinnerusukkut siulittaasuusimasoq<br />
William Larsen, allattaaneq<br />
umiartortunullu palasiusoq Fr. W Eilschou<br />
Holm nuliilu, nunamut tamarmut allatsi<br />
Ingemann Jørgensen aamma aalisakkanik<br />
avammut tunisassiortartoq Jens Vejlgaard<br />
Andersen Danmarkimi Sømandsmissionip<br />
ikinngutai sinnerlugit peqataapput. Illoqarfimmiut<br />
amerlasuut sømandshjemmi pillugu<br />
nuannaarnertik oqaatigaat, ilassinnittoqarlunilu<br />
sakkutuut umiartortuinit,<br />
umiarsuit naalagaasa peqatigiiffiannit<br />
aamma kommunalbestyrelse sinnerlugu<br />
borgmester Emilie Lennertimit.<br />
Sapaatikkut oqaluffimmi ulikkaartumi<br />
naasunik kusatsersukkami naneruusersukkamilu<br />
nalliuttorsiorpalaartumik naalagiarneqarpoq.<br />
•<br />
Jens-Chr. Chemnitz Kalaallit Nunaannut<br />
vicebiskoppiusimavoq palasitullu inuusuttutut<br />
1968-imi Sisimiuni sømandshjemmiliassap<br />
qarmassat siullersaannik<br />
ilisinermi peqataalluni. Kingorna<br />
sømandshjemmit Kalaallit Nunaanniittut<br />
kalaallit palasiisa ataatsimiittarnerinut<br />
qasseeriarluni atortarsimavai.<br />
Jens-Chr. Chemnitz er forhenværende<br />
vicebiskop i Grønland og deltog som ung<br />
præst ved nedlæggelsen af grundstenen<br />
på sømandshjemmet i Sisimiut i 1968.<br />
Senere brugte han ofte de grønlandske<br />
sømandshjem til konvent for Grønlands<br />
præster.<br />
6
1964 kommer der så endelig en besked<br />
I fra Ministeriet for Grønland, at der kunne<br />
være chance for at skaffe midler til opførelse<br />
af et sømands- og fritidshjem i Holsteinsborg,<br />
så man kunne starte i 1965. Dermed<br />
var grønlandssagen endelig kommet så<br />
langt, at der måtte foretages en historisk afgørelse<br />
i Sømandsmissionens hovedbestyrelse.<br />
I april giver hovedbestyrelsen arkitekt<br />
Peter Koch bemyndigelse til at gå i gang<br />
med projektet, men der er stadig ikke grønt<br />
lys fra myndighederne.<br />
Den 27. oktober 1965 rejser den grønlandske<br />
folketingsmand Knud Hertling et<br />
spørgsmål til grønlandsministeren fra folketingets<br />
talerstol: Hvad er begrundelsen<br />
for den fortsatte udsættelse af opførelsen<br />
af et sømandshjem i Holsteinsborg? Ministeren<br />
fralægger sig ansvaret, og i Kristeligt<br />
Dagblad kan man læse ”at det er en<br />
hån mod bidragydere tilhørende alle kredse<br />
i vort folk” – med direkte henvisning til<br />
landsindsamlingen tilbage i 1953.<br />
Den 1. maj 1966 blev det endelige og fuldt<br />
udarbejdede skitseprojekt afleveret. Først i<br />
januar 1968 kunne alle forhandlinger omsættes<br />
til reel handling i Holsteinsborg efter<br />
diverse forsinkelser og forhindringer. Samme<br />
år sendte kommunalbestyrelsen i Holsteinsborg<br />
1514 kr. til sømandshjemmet fra en basar.<br />
Den 26. marts 1969 fik sømandshjemmet<br />
næringsbrev af ministeriet for Grønland.<br />
Landsrådet bestemte<br />
Oprindelig var det hensigten, at det første<br />
sømandshjem skulle bygges i Godthåb,<br />
men det grønlandske landsråd, som hele<br />
tiden havde fulgt tanken om sømandshjem<br />
med den allerstørste interesse, og<br />
to gange havde givet særdeles betydelige<br />
bidrag til formålet, ønskede, at det skulle<br />
ligge i Holsteinsborg. Der lå skibsværftet.<br />
Desuden havde fiskerflåden på bankerne<br />
Holsteinsborg som nærmeste havn og<br />
søgte dertil.<br />
Grønlands Tekniske Organisation, som<br />
forestod alt byggeri på Grønland, ønskede<br />
en repræsentant fra Sømandsmissionen<br />
at rådføre sig med. Landssekretær<br />
Ingemann Jørgensen og hustruen Inga (se<br />
også side 5) var afsted i knap otte måneder<br />
for at arbejde med de mange forberedelser.<br />
Han var ansat i Sømandsmissionen<br />
fra 1935-1983, og i de år blev det til<br />
25 rejser til Grønland for parret. De havde<br />
fx mange af forberedelserne til indretning<br />
og færdiggørelse af sømandshjemmet<br />
i Holsteinsborg og Godthåb – noget<br />
de havde erfaring med bl.a. fra arbejde<br />
på danske sømandshjem.<br />
Den daværende sognepræst i Holsteinsborg,<br />
Magnus Larsen, var Ingemann Jørgensen<br />
til stor hjælp: ” Fra den første dag<br />
mærkede vi Magnus Larsens glæde, interesse<br />
og gode samarbejdsvilje overfor sømandshjemmet.<br />
Han var mig til uvurderlig<br />
hjælp.”<br />
Sømandshjemmet kostede 3,7 mio. kr. Sømandsmissionens<br />
investering var 150.000<br />
kr. udover de indsamlede midler. Resten<br />
blev bevilget på finansloven. Alene i 1967:<br />
640.000 kr. til anlægsarbejdet.<br />
År Begivenhed<br />
1952 Sømandsmissionen inviteres<br />
til Grønland for at undersøge<br />
mulighederne for sømandshjem.<br />
1968 28. juli. Grundstenen til sømandshjemmet<br />
lægges.<br />
1969 26. juli. Sømandshjemmet<br />
indvies.<br />
1977 Sømandshjemmet udvides<br />
med 20’er og 30’er gangen og<br />
får dermed 20 ekstra værelser<br />
1986 Udbygning mod syd med ny<br />
bestyrerbolig<br />
1999 Køkkenet udvides og værelser<br />
på 10’er gangen renoveres og<br />
får eget badeværelse<br />
2004 20’er og 30’er gangen renoveres<br />
og får nye badeværelser<br />
2014 Nyt indgangsparti og renovering<br />
af reception, kursuslokaler<br />
og cafeteria<br />
Inuit amerlasuut sømandshjemmip<br />
atoqqaarfissiorneranut takkussimapput.<br />
Mange mennesker var mødt frem til<br />
indvielsen af sømandshjemmet.<br />
Statsminister Hilmar Baunsgaard og fru Egone deltog i indvielsen af begge sømandshjem.<br />
Statsminister Hilmar Baunsgaard nuliilu Egone sømandshjemmit marluk tamarmik<br />
atoqqaarfissiorneranni peqataapput.<br />
><br />
7
Atoqqaartitsinermi Kunngip Gråsten<br />
Slotimiittup ilassinninnera atuarneqarpoq:<br />
”Sømandshjemmip nutaap siunissami ingerlalluarnissaanik<br />
kissaappara. Kikkut<br />
tamaasa inuulluaqqullugit.” Frederik Rex.<br />
Nammineq inuttut ilassinninneranut atatillugu<br />
nammineq inuttut tunissut nassiunneqarsimavoq,<br />
tassaasoq asseq angisooq<br />
kunngissap prinsesse Margrethep, prins<br />
Henriup aamma prins Frederiup assingat.<br />
Til indvielsen blev oplæst en hilsen fra Kongen<br />
på Gråsten slot: ”Jeg ønsker held og lykke<br />
for det nye sømandshjems fremtid. Med<br />
hilsen til alle.” Frederik Rex. Et stort fotografi<br />
af tronfølger prinsesse Margrethe, prins<br />
Henrik og prins Frederik var sendt som en<br />
personlig gave med den personlige hilsen.<br />
Fra indvielsen / Atoqqaarfissiornermit<br />
Midt på formiddagen den 26. juli løb fiskerinspektionsskibet<br />
”Ingolf” ind i havnen.<br />
Ombord var statsminister Hilmar Baunsgaard<br />
og frue – der var første gang de gæstede<br />
Grønland. Desuden var Grønlandsog<br />
fiskeriminister A. C. Normann med<br />
datter, viceadmiral S. Thostrup, departementschef<br />
E. Hesselbjerg fra grønlandsministeriet,<br />
formanden for det grønlandske<br />
landsråd Erling Høeg, landsrådsmedlem<br />
Jørgen Olsen m.fl. Noget senere ankom Den<br />
kongelige Ballet og skuespillere fra Det<br />
Kongelige Teater. Det var første gang balletten<br />
skulle vise sin kunst i Grønland, og<br />
danserne boede på sømandshjemmet.<br />
Til indvielsen var også formand for Sømandsmissionen<br />
S. Nepper-Christensen,<br />
der holdt indvielsestalen. Han talte om, at<br />
sømandshjemmet er kirkens forlængede<br />
arm til dem, der færdes på havene.<br />
Desuden var den tidligere formand William<br />
Larsen, generalsekretær og sømandspræst<br />
Fr. W Eilschou Holm og frue, landssekretær<br />
Ingemann Jørgensen og fiskeeksportør<br />
Jens Vejlgaard Andersen som repræsentant<br />
for Sømandsmissionens venner i<br />
Danmark. Mange fra byen udtalte deres<br />
glæde over sømandshjemmet, og der var<br />
hilsner fra orlogsmarinen, skipperforeningen<br />
og kommunalbestyrelsen ved borgmester<br />
Emilie Lennart. Om søndagen var der<br />
festgudstjeneste i en fyldt kirke prydet<br />
med blomster og levende lys. •<br />
Fra indvielsen / Atoqqaarfissiornermit.<br />
Dueflaget vajer<br />
Sømandshjemmet i Holsteinsborg blev indviet<br />
den 26. juli 1969. Allerede den 15.<br />
marts var det første bestyrerpar Kirsten og<br />
Hans Grønkjær ankommet og året før, i<br />
1968, var der grundstensnedlæggelse.<br />
8
Assaa ukiut 50-it!<br />
Hold da op, 50 år!<br />
Meeraaninniilli takujuarpara Umiartortut<br />
Angerlarsimaffiata qanoq illoqarfitsinnut<br />
pingaaruteqartiginera. Tassami<br />
meeraanera tamaat umiartortut angerlarsimaffiata<br />
tunuatungaani najugaqarpunga,<br />
taamanikkullu takujuarpara assassornermik<br />
suliaqartunit ullaakkut assorujussuaq<br />
ornigarneqarluartartoq.<br />
Massakkut inersimasunngorsimallunga<br />
qaammammut arlaleriarlunga ilaquttakka<br />
ilagalugit neriartorfigisarparput, tamatigullu<br />
takusinnaasarparput innuttaasunit assut<br />
atorluarneqartoq. Taamatuttaaq nuannaarutigisannik<br />
maluginiartarpara, sulisut<br />
nammineq kajumissutsiminnik innuttaasunik<br />
kiserliortunik juullisiortitsarnerminni<br />
aammalu aasaanerani meeqqanik silami<br />
sammisassaqartitsisarnermikkut, inuiaqatigiinni<br />
akisussaaqataanermik kusanartumik<br />
takutitsisartut. Tassuunakkut assut nersualaartariaqarput.<br />
All: Qeqqata Kommuniani borgmesteri Malik Berthelsen, Sisimiut / Borgmester i Qeqqata Kommune, Malik Berthelsen, Sisimiut<br />
Umiartortut Angerlarsimaffiata ukiuni 50-<br />
ini piusinnaanermini takutippaa, illoqarfitta<br />
innuttaasullu pinngitsoorsinnaanngikkaat.<br />
Taamaattumik ukiuni suli 50-ini<br />
ingerlalluarnissaanik kissaappara. •<br />
Jeg har siden min barndom set, hvor vigtigt<br />
sømandshjemmet er for vores by.<br />
Jeg har jo hele min barndom boet bag sømandshjemmet,<br />
og så dengang, at flere<br />
håndværkere nød deres morgenmad på<br />
sømandshjemmet.<br />
Nu i min voksenalder tager jeg og min familie<br />
på sømandshjemmet for at spise<br />
flere gange om måneden, og hver gang er<br />
der flere spisende gæster. Til min glæde<br />
ser jeg også, at personalet viser socialt<br />
ansvar ved at arrangere julemiddage for<br />
enlige borgere og udendørs sommerakti-<br />
Malik Berthelsen<br />
viteter for børn. Det skal de have stor ros<br />
for.<br />
Sømandshjemmet fejrer 50-års jubilæum,<br />
hvilket er et tydeligt bevis på, at byen og<br />
borgerne ikke kan undvære sømandshjemmet.<br />
Jeg ønsker derfor, at sømandshjemmet<br />
skal have vinden med sig i yderligere 50 år. •<br />
Peter Unnuarsiortartoq:<br />
Ilaqutariinni kingornussaq<br />
Peter Nattevagt: Det bliver i familien<br />
”Uanga Peter Inuusugtoq-mik ateqarpunga<br />
katillugillu ukiuni 25-30-ni sømandshjemmimi<br />
unnuarsiortarsimallunga, suliffik taanna<br />
nuannarigakku. Aanaga ukiuni 25-ni sømandshjemmimi<br />
sulisimavoq, taasarparpullu<br />
Sømandshjemmip aanaa. Uagut ilaquttatsinni<br />
aanaa tumisiorsimavarput uaguttaaq<br />
taannatuulli suliffik taanna nuannarigatsigu.<br />
Naak ajoraluartumik aanaga peerussimagaluartoq<br />
qujamasuttarpunga Sisimiuni suli<br />
sømandshjemmeqaratta. Taamattoqanngitsoorsinnaanngilagut.<br />
Naapittarfiuvoq nuannersoq<br />
namminiusinnaalluni qasukkarlunilu.<br />
Taamaattumik maanga isertarnerput nuannarisaqaarput.Sømandshjemmi<br />
qujaffigerusuppara<br />
ukiuni 50-ini ilaqutariittut,<br />
anaanaga, aanaga, uanga nammineq<br />
ilaquttamalu sinneri sømandshjemmip<br />
sulisuinut ilaasinnaasimagatta. Qujanaq!” •<br />
”Mit navn er Peter Inuusugtoq, og jeg har<br />
sammenlagt været nattevagt på sømandshjemmet<br />
i 25-30 år, fordi jeg godt kan lide<br />
arbejdet. Min bedstemor har arbejdet på<br />
sømandshjemmet i 25 år, og vi kaldte hende<br />
Sømandshjemmets mormor. Vi har i<br />
vores familie fulgt bedstemors fodspor, for-<br />
di vi også elsker stedet, som hun gjorde.<br />
Selvom min bedstemor desværre er gået<br />
bort, er jeg taknemlig for, at vi stadig har et<br />
sømandshjem i Sisimiut. Det kan vi ikke<br />
undvære. Det er et hyggeligt mødested,<br />
hvor man kan være sig selv og slappe af.<br />
Derfor elsker vi at komme her.<br />
Jeg vil gerne sige tak til sømandshjemmet<br />
for de 50 år, hvor vi som familie, min mor,<br />
min bedstemor, jeg selv og resten af min<br />
familie har kunnet være en del af sømandshjemmets<br />
personale. Tak!” •<br />
9
Nuuk / Godthåb<br />
Ulloq 6. april 1964-imili Nuummi komitémik<br />
pilersitsisoqarpoq sømandshjemmiliornissamut<br />
matussutissarsiniarnissamik<br />
sulissuteqartussamik. Komité<br />
taanna siulersuisunngorpoq ilaatigut kioskimik<br />
ingerlatsinikkut 18.000 kr.-nik<br />
iluanaaruteqartoq. Aningaasat taakku sømandshjemmip<br />
aallartinneqarnissaanut<br />
ilapittuutaapput. Ingammik inuk tunniusimavilluni<br />
pimoorussisoq tassaavoq<br />
nunamut tamarmut iffiortoq A. Echwald.<br />
Ulloq 26. april 1967 siulersuisuunerit ataatsimiinnerannit<br />
eqikkakkani: ”Ukiup aallartilaarnerani<br />
Kalaallit Nunaannut<br />
provstimit aamma landshøvdingimit saaffiginnissut<br />
tiguneqarsimavoq Nuummi<br />
marinestationiusimasumi pilertortumik<br />
sømandshjemmimik pilersitsisinnaanissaq<br />
pillugu. Isumaqatiginninniartussaq Indenlandsk<br />
Sømandsmissionimeersoq Kalaallit<br />
Nunaaliarnissaa kissaatigineqarpoq. Pisortaq<br />
Lodberg Sømandsmissioni sinnerlugu<br />
aallarpoq. Inernera tassaavoq Nuuk Sømandsmissionimut<br />
neqerooruteqassasoq.”<br />
Taamani Nuuk ukiumut umiartortunik<br />
15.000-inik nunanit amerlasuunit pisunik<br />
tikeraartoqartarpoq, nunamilu umiartortunut<br />
aalisartunullu neqeroorutit assut killeqarlutik.<br />
Landsrådinit aningaasat<br />
Tømrermester Lundbach, kingusinnerusukkut<br />
sumiiffiup allanngortinneqarneranut pisatsersorneqarneranullu<br />
isumaginnittoq,<br />
1968-imi Nuuliarpoq sumiiffik alakkariartorlugu.<br />
Oqartussanit inunnillu annertuumik<br />
ajunngisaarfigineqarlunilu ikiuerusussuseqarnermik<br />
naapinneqartarpoq.<br />
Ulloq 29. september 1969 siulersuisuunerit<br />
ataatsimiinnerannit eqikkakkani ima allassimasoqarpoq:<br />
”Kalaallit Nunaata landsrådianit<br />
allakkani allassimavoq ulloq 29. oktober<br />
1969 sømandshjemmimut<br />
tapiissutissat 117.578 kr. akuersissutigineqartut.<br />
Tupaallannartoq nuannersoq assakkullu<br />
eqilluni akuersineq nuannersoq.”<br />
Sømandshjemmi marinestationiusimasumi<br />
aaqqissorneqarpoq. Siullermik illut<br />
marluusut aappaa atorneqarpoq. 1972-imi<br />
illut aappaat sømandshjemmitut aaqqissorneqarpoq.<br />
Marinestationi illersornissamut Kalaallit<br />
Nunaannullu ministeriaqarfimmit Indenlandsk<br />
Sømandsmissionimut tunniunneqarpoq<br />
takussutissaannarmik 1 kroniusumik<br />
akilersillugu. Illut anginersaat<br />
sømandshjemminngortillugu aaqqissornera<br />
300.000 kr.-nik akeqarsimavoq. Sømandshjemmip<br />
pilersinnissaanut<br />
aningaasatigut arlaqartut peqataasimapput:<br />
Tamakkununnga ilaapput savalimmiormiut<br />
sømandsmissioniat aamma<br />
KFUM-ip Danmarkimi Isumaginninnikkut<br />
Sulinerat. Kiisalu prinsesse Benediktep<br />
aningaasaateqarfianit 25.000 kr. tunniunneqarput<br />
aammalu aningaasat taaneqartut<br />
Kalaallit Nunaata landsrådianit.<br />
Atoqqaartitsineq<br />
Sømandshjemmi ulloq 2. august 1969<br />
amerlasuunik qaaqqusaqarluni atoqqaartinneqarpoq.<br />
Statsminister Hilmar Baunsgaard<br />
aamma viceadmiral S. Thostrup siullersaapput.<br />
Sakkutuut umiarsuarmiut<br />
marluk erfalasut amuaat, trompetimik qarlortaasersortup<br />
ingiorpai. Guutiga illimmi<br />
kalaallisut qallunaatullu tussiutigineqarpoq,<br />
10
tussiummi taanna nunarsuup imaani tamani<br />
umiartortunit tamanit nalunnginneqarpoq.<br />
Aamma Grønlandsminister A. C. Normann<br />
najuuppoq. Taamatuttaaq aamma<br />
nakkutilliissutip Ingolfip naalagaa kommandørkaptajn<br />
kaptajnløjtnant Moesgaard Nielsen,<br />
Kalaallit Nunaata landsrådiata sinniisui,<br />
kommunalbestyrelsip sinniisui,<br />
marineforeningip, umiartortut, aalisarnerup<br />
il.il. Illoqarfiup palasii palasillu allat tikillutik<br />
najuukkiartorsimasut annoraarsuaqarput.<br />
Sømandsmissionip siulittaasua<br />
atoqqaartitsinermi oqalugiarpoq taannalu<br />
oqalutsikkut kalaallisuunngortinneqarluni.<br />
Statsministeri qujassuteqarpoq<br />
Statsminister Hilmar Baunsgaard ilaatigut<br />
ima oqarpoq: ”Grønlandsministeri, uanga<br />
ilagisavullu Kalaallit Nunaanni sømandshjemmit<br />
marluk atoqqaartinneranni peqataavugut.<br />
Naalakkersuisut sinnerlugit ingerlalluarnissamik<br />
kissaasserusuppunga<br />
kiisalu Indenlandsk Sømandsmission qujassuteqarfigalugu<br />
suliassat tigusimammagit.<br />
Inooqatigiinnermut pingaartoq sømandshjemmi<br />
aallaavigalugu sulinerup<br />
Ukioq Pisimasoq<br />
1952 Sømandsmissionen Kalaallit<br />
Nunaannut qaaqquneqarpoq<br />
sømandshjemminut periarfissat<br />
misissoriartoqqullugit.<br />
1969 Marinestationiusimasoq 1<br />
kr.-lerlugu Kalaallit Nunaannut<br />
Ministeriaqarfimmit<br />
pisiarineqarpoq<br />
2. august Sømandshjemmi<br />
atoqqaartinneqarpoq<br />
1972 Marinestuen sananeqarpoq<br />
taavalu mågehuset sømandshjemmimut<br />
ilanngutitinneqarluni<br />
1982 Illup kangimut uigunera cafeterialik,<br />
iggavilik aamma inilik<br />
sananeqarpoq<br />
2000 Napasuliaq 18-inik nutaanik<br />
initalik sananeqarpoq<br />
2014 Toqqorsiviup igaffimmilu sullissiviit<br />
allilerneqarput<br />
2016 Receptioni, allaffik mågehusetimilu<br />
init nutarterneqarput<br />
2018 Init 20-kkut torsuusaanniittut<br />
nutarterneqarput<br />
ilagisaa annertuumik isumaqartipparput.<br />
Suliaq inoqatiminik pingaartitsisoq aalisartut<br />
umiartortullu angerlarsimaffissaannik<br />
pilersitsinermiittoq assorsuaq pingaaruteqartipparput.<br />
Umiartortut aalisartullu atugaat<br />
ajornakusoortut pissutigalugit suliaq<br />
tamanna pingaartuuvoq. Sømandshjemmit<br />
uku marluk Kalaallit Nunaata ineriartortinneqarnerani<br />
alloriarnermik nutaamik<br />
pingaartumillu nassataqassapput.”<br />
Viceadmirali oqarpoq: ”Niuffagiutit aalisariutillu<br />
inuttai peqatigalugit maanna aamma<br />
sakkutuut imarsiortut inuttai qimarnuvissaqalerput.<br />
Angerlarsimaffiup matumap<br />
umiartortumut pitsaanersaasoq angunias-<br />
savaa, umiartortoq angalagaangami angerlarsertuaannartoq<br />
angerlarsimagaangamilu<br />
angalarusuttuaannartoq.”<br />
Qasseeriarluni erseqqissarneqarpoq sømandshjemmi<br />
tassaasoq ilagiit uigunerat,<br />
ukiunilu tulliuttuni pisortaasartut tamanna<br />
misilittagaqarfigaat taakku akornanni<br />
amerlasuut ilagiinnik suleqarteqarnerat<br />
ajunngitsumik ingerlasimammat.<br />
Sapaammi naalagiarnerit pingasut ingerlanneqarput.<br />
Naalagiarneq erinnersaarnertalik<br />
prinsesse Benediktep aamma prins<br />
Richardip najuuffigisaat, nalliuttorsiornerpalaartumik<br />
naalagiarneq taavalu savalimmiormiutut<br />
naalagiarneq.<br />
Aamma kunngimit inuulluaqqussut tiguneqarpoq:<br />
”Sømandshjemmip aamma atuareersunut<br />
paaqqinnittarfiup qaamasumik<br />
pilluarnartumillu siunissaqarnissaannik<br />
ajunnginnerpaamik kissaappakka.”<br />
Nuummi pisortat aappariittut ulloq 1. juni<br />
1969-imiit atorfinitsinneqartut tassaapput<br />
K. Jørgensen nuliilu. •<br />
11
Sømandshjemmit pilertortumik naapittarfinngorput assut atorneqartartut. / Sømandshjemmene blev hurtigt meget benyttede mødesteder.<br />
Allerede den 6. april 1964 blev en komite<br />
nedsat i Godthåb, som skulle arbejde<br />
på at fremskaffe midler til at oprette et<br />
sømandshjem. Komiteen blev en bestyrelse,<br />
som bl.a. fik udbytte fra kioskdrift på<br />
18.000 kr. De penge var med til at starte<br />
sømandshjemmet. Ildsjælen var især formanden<br />
landsbager A. Echwald.<br />
I referatet fra hovedbestyrelsesmøde den<br />
26. april 1967: ”Tidligt på året var der<br />
kommet en henvendelse fra Grønlands<br />
provst og landshøvding angående en mulig<br />
hurtig oprettelse af sømandshjem i Godthåb<br />
i den tidligere marinestation. Man ønskede<br />
en forhandler fra Indenlandsk Sømandsmission<br />
til Grønland. Direktør<br />
Lodberg tog afsted på Sømandsmissionens<br />
vegne. Resultatet blev, at Godthåb skulle<br />
komme med et tilbud til Sømandsmissionen.”<br />
Godthåb havde dengang årligt besøg<br />
af 15.000 søfolk fra mange nationer, og tilbuddene<br />
til søfolk og fiskere i land var meget<br />
begrænsede.<br />
Penge fra landsråd<br />
Tømrermester Lundbach, som senere forestod<br />
forandringen og indretningen af stedet,<br />
tog til Godthåb i 1968 for at se lokaliteterne.<br />
Han mødte stor velvilje og<br />
hjælpsomhed fra myndigheder og private.<br />
Fra hovedbestyrelsesreferat den 29. september<br />
1969 står der: ”I brev fra Grønlands<br />
landsråd er der den 29. oktober 1969<br />
bevilget et tilskud til sømandshjemmet på<br />
117.578 kr. En glædelig overraskelse og et<br />
dejligt håndslag.”<br />
Sømandshjemmet blev indrettet i den nedlagte<br />
marinestation. I første omgang blev<br />
den ene af de to bygninger taget i brug. I<br />
1972 indrettedes den anden bygning til sømandshjem.<br />
Marinestationen blev af forsvars- og grønlandsministeriet<br />
overdraget til Indenlandsk<br />
Sømandsmission for en symbolsk betaling<br />
på 1 krone. At indrette den største bygning<br />
til sømandshjem kostede 300.000 kr. Flere<br />
var med til økonomisk at rejse sømandshjemmet:<br />
Bag stod også den færøske sømandsmission<br />
og KFUMs Sociale Arbejde i<br />
Danmark. Desuden modtog man 25.000 kr.<br />
fra prinsesse Benediktes fond og det nævnte<br />
beløb fra Grønlands landsråd.<br />
Indvielsen<br />
År Begivenhed<br />
1952 Sømandsmissionen inviteres<br />
til Grønland for at undersøge<br />
mulighederne for sømandshjem.<br />
1969 Den gamle marinestation købes<br />
for 1 kr. af Ministeriet for<br />
Grønland<br />
2. august: Sømandshjemmet<br />
indvies<br />
1972 Marinestuen bygges, og mågehuset<br />
inddrages i sømandshjemmet<br />
1982 Østfløjen bygges med<br />
cafeteria, køkken og værelser<br />
2000 Tårnet bygges med 18 nye<br />
værelser<br />
2014 Udvidelse af lager og køkkenfaciliteter<br />
2016 Renovering af reception, kontor<br />
og værelser i mågehuset<br />
2018 Renovering af værelser på<br />
20’er gangen<br />
Sømandshjemmet blev indviet den 2.<br />
august 1969 med mange gæster. Statsminister<br />
Hilmar Baunsgaard og viceadmiral S.<br />
Thostrup skridtede fronten af. To orlogsgaster<br />
satte flagene, en trompetist spillede<br />
dem op. Der blev sunget Nærmere Gud til<br />
dig på grønlandsk og dansk, for den salme<br />
er kendt af alle søfolk på alle have. Grønlandsminister<br />
A. C. Normann var også tilstede.<br />
Det var også kommandørkaptajnen<br />
fra inspektionsskibet Ingolf, kaptajnløjtnant<br />
Moesgaard Nielsen, repræsentanter fra<br />
Grønlands landsråd, fra kommunalbestyrelsen,<br />
fra marineforeningen, skibsfarten, fiskeriet<br />
m.fl. Byens præster og andre tilrejsende<br />
præster var i ornat.<br />
Sømandsmissionens formand holdt indvielsestalen,<br />
som blev tolket til grønlandsk.<br />
12
Statsministeren takkede<br />
Statsminister Hilmar Baunsgaard sagde<br />
bl.a.: ”Grønlandsministeren og jeg og vores<br />
ledsagere har deltaget ved indvielsen<br />
af to sømandshjem på Grønland. Jeg vil<br />
gerne på regeringens vegne ønske held og<br />
lykke og takke Indenlandsk Sømandsmission,<br />
fordi den tager opgaverne på sig. Det<br />
socialt værdifulde, der ligger i arbejdet ud<br />
fra et sømandshjem, regner vi højt. Det<br />
medmenneskelige arbejde, der ligger i at<br />
skaffe hjem for fiskere og søfolk, anser vi<br />
for meget værdifuldt. Søfolks og fiskeres<br />
vanskelige kår gør, at dette er et betydningsfuldt<br />
arbejde. Disse to sømandshjem<br />
betyder et nyt og betydningsfuldt skridt i<br />
udviklingen på Grønland.”<br />
Viceadmiralen sagde: ”Sammen med handelsflådens<br />
folk og fiskeriets har nu også<br />
marinens folk fået et fristed. Dette hjem<br />
vil søge sømandens bedste, den sømand<br />
som altid længes hjem, når han er ude og<br />
længes ud, når han er hjemme."<br />
Atoqqaartifsinermi nerersuaqatigiinnermit. / Fra indvielsesmiddagen.<br />
Der blev flere gange understreget, at sømandshjemmet<br />
er kirkens forlængede<br />
arm, hvilket bestyrere også erfarede i årene,<br />
der fulgte, da mange af dem havde et<br />
godt samarbejde med kirken.<br />
Søndag afholdtes der tre gudstjenester. En<br />
højmesse, hvor prinsesse Benedikte og<br />
prins Richard var tilstede, en festgudstjeneste<br />
og en færøsk gudstjeneste.<br />
Der indløb også en hilsen fra kongen: ”Jeg<br />
sender mine varmeste ønsker om en lys<br />
og lykkelig fremtid for sømands- og fritidshjemmet.”<br />
Det første bestyrerpar i Godthåb, som blev<br />
antaget fra den 1. juni 1969, var K. Jørgensen<br />
og hustru. •<br />
Tekst: Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersuumi Borgmesteri / Asii Chemnitz Narup, Borgmester, Kommuneqarfik Sermersooq<br />
Ukiut 50-inngorlugit<br />
nalliuttorsiornermi pilluaritsi<br />
Tillykke med de 50 år<br />
Asii Chemnitz Narup<br />
Nuummi Sømandshjemmimilu takornarialerinermut<br />
tunngatillugu naatsorsuutissaqaqaagut,<br />
ukiullu 50-it matuma<br />
siorna matutik ammaqqaarmatigik susas-<br />
saqarfiup iluani maligassiuisut siulliit ilagaat.<br />
Nuup Nuujugallarnera ullumikkut misigiumagaanni<br />
Sømandshjemmimi najugaqarnissaq<br />
pitsaasuussaaq. Inissisimaffianiit<br />
inigisamit igalaakkut aalisariutit piniartullu<br />
umiatsiaat takuneqarsinnaapput. Neriniartarfeeraani<br />
inuit umiarsualivimmi<br />
kangerlunnilu ulloq naallugu sulisartut illoqarfimmilu<br />
ilaqutaqartut akikitsunik pitsaasunillu<br />
nerisaqarusuttartut naapittarput.<br />
Illoqarfiup nunallu alutornassusaa<br />
misigalugit tassa nuannersoq.<br />
Ukiut 50-inngorlugit nalliuttorsiornissinni<br />
pilluaritsi siunissamilu iluatsitsilluarisitoq.<br />
Vi forventer os meget af turismen i<br />
Nuuk, og sømandshjemmet, der åbnede<br />
sine døre for 50 år siden, må siges at<br />
være en af de første pionerer inden for<br />
den branche.<br />
Sømandshjemmet er i dag det sted, man<br />
bor, hvis man vil opleve det oprindelige<br />
Nuuk. Det ligger, så man kan se fiskekuttere<br />
og fangernes joller fra værelsernes vinduer.<br />
I cafeteriet mødes de folk, der arbejder<br />
på havnen og på fjorden dagen lang<br />
med familier fra hele byen, der ønsker et<br />
godt og billigt måltid. Det er et fantastisk<br />
sted at opleve byens og landets charme.<br />
Tillykke med de 50 år og held og lykke i<br />
fremtiden.<br />
13
Paasisimasaqarluartut<br />
sanaartoramik<br />
Eksperter byggede<br />
Taamani pisut Krenne Kuskip nuannersutut eqqaamavai<br />
Krenne Kusk husker tiden med glæde<br />
Ilumummi piffissap taama sukkatigisimanera<br />
paasissaanngilaq! Sanaartornermut<br />
ingeniøri Krenne Kusk assiisivini qupperaraangamiuk<br />
papiarallu taamanernisat takugaangamigit<br />
erniinnangajak eqqarsaatai Holsteinsborgimut,<br />
taamani Sisimiut<br />
qallunaatut taama taaneqartarallarmata,<br />
utersaartarput. 24-nik ukioqarluni sømandshjemmip<br />
sanaartorneranut peqataasimavoq,<br />
aamma ulloq 25. juli 1968 qarmassat siullersaannik<br />
ilisinermi peqataasimalluni.<br />
Taamani københavnimiut suliffeqarfiutaanni<br />
Wright, Thomsen og Kjer-imi sømandshjemiliortuusuni<br />
sulisuusimavoq. Suliffeqarfik<br />
Kalaallit Nunaanni 1958-imili<br />
suliaqartarsimavoq annertuumillu misilittagaqarluni:<br />
”Betonngimik suliassat, qarmagassat<br />
aamma eqqakkat aqqutaannik pilersitsinissaq<br />
pillugit sanaartugassat<br />
ataatsimoortut pisimallutigit nalunaaruteqartoq<br />
tassaavoq Kalaallit Nunaannut Ministeriaqarfik.<br />
Suliffeqarfimmut sanaartugassat<br />
ataatsimoortut pissarsiarisimallugit<br />
angeqaaq aallannginnitsinnilu suliassat annertuut<br />
annikittualuttortai tamaasa pilersaarusiornerinut<br />
piariigassat annertoqalutik,<br />
tassa aamma arlalinnik<br />
inissialiortussaagatta, aqqusinniorluta<br />
kiassaateqarfiliortussaallutalu. Uanga aamma<br />
qaartartut pillugit ilinniagaqartussaallunga<br />
taavani ujaqqerisut sulinerat akisussaaffigisinnaajumallugit,”<br />
oqaluttuarpoq.<br />
Sisimiuni Sømandshjemmi illunik titartaasartumit<br />
Peter Kochimit, København, titartagaavoq.<br />
Inuit 100 nunaqarfikumi sulipput<br />
Sisimiuni Sømandshjemmi nunaqarfikup<br />
qaavanut napparneqarsimavoq. Toqqavissaa<br />
piareersarniarlugu assaanermi assigiinngitsorpassuarnik<br />
nassaartorsimapput,<br />
ilaatigut pujortaateerarpassuit aamma aallaat<br />
tuukkarmik igittartoq kusanartoq, kingornalu<br />
taanna sømandshjemmimi takuneqarsinnaalluni.<br />
Ukiup ilaa Kalaallit Nunaanni sanaartorfiusinnaasoq<br />
sivikippoq – silami sanaartugassanut<br />
taamaallaat qaammatit arfinillit. Taamaammat<br />
annertuumik nukissanik<br />
atuilluarnissaq pisariaqarpoq, tamakkiisumik<br />
isiginnissinnaaneq taavalu atortussat,<br />
sakkut, nerisassat nassiussassallu allat<br />
sukumiisumik pilersaarusiortariaqarlutik.<br />
Taavani inuit 100 sulisippaat. Siullermik<br />
namminneq najugaqarfissatik sanavaat.<br />
Ineramikkillu sanaartugassat neriorsuutigisimasatik<br />
aallartippaat.<br />
Eqqaamasat ujaqqerisullu<br />
Ujaqqerisut 1968-imi marsi naalersoq<br />
qaartiterinertik aallartippaat, saviminer-<br />
14
Krenne Kusk eqqaassutissat akornanni qupperaasoq.<br />
Sisimiuni sømandshjemmimik sanaqataagami.<br />
Krenne Kusk bladrer i minderne. Han var med til at<br />
bygge sømandshjemmet i Sisimiut.<br />
suit sisaat toqqaavimmik najummisussat<br />
qaarsummut aalajangersinnaassammata.<br />
Taava qarmaasut aallartipput 1968-imilu<br />
sømandshjemmi qalialerneqarluni. Taava<br />
sanasut ilungersorlutik sulipput sømandshjemmi<br />
nutaaq 1969-imi naammassineqarluni<br />
piareersimaniassammat.<br />
”Nuna qeriuaannartoq nunallu ilusaa<br />
unammillernarsimapput kisianni piareersarluarsimallutalu,<br />
suliallu ingerlanneqarnerani<br />
arlaannik takkuttoraangat ingerlariaqqinnissaq<br />
allanngortittarlutigu.<br />
Eqqaamavara sapaatip akunneranut ataasiarluta<br />
arferup neqaanik tuttullu neqaanik<br />
nerisartugut, taakkulu mamaqaat,”<br />
Krenne oqarpoq, ullormullu cigaritsinik<br />
40-nik aallersinnaanermut akuersissut takutillugu.<br />
Aamma Sisimiuni inunnik<br />
ataqqinninnini oqaluttuaraa. Amerlasuunngooq<br />
sømandshjemmeqalernissaq<br />
qilanaarisimavaat, ilaatigut palasip Jens<br />
Cristian Chemnitzip Krennep assut nuannarisimasaa.<br />
•<br />
Det er ikke til at forstå, det er så længe<br />
siden! Når anlægsingeniør Krenne<br />
Kusk bladrer i fotoalbummet og finder papirerne<br />
frem fra dengang, er han hurtigt<br />
tilbage i Holsteinsborg, som Sisimiut hed<br />
dengang. Som 24-årig var han med til at<br />
bygge sømandshjemmet og også med til<br />
grundstensnedlæggelsen den 25. juli 1968.<br />
Han var ansat i københavnerfirmaet<br />
Wright, Thomsen og Kjer, som byggede sømandshjemmet.<br />
Firmaet havde arbejdet i<br />
Grønland siden 1958, og havde stor erfaring:<br />
”Det var Grønlandsministeriet, der<br />
meddelte os, at vi vandt entreprisen for<br />
beton-, murer- og kloakarbejde. Det var en<br />
stor entreprise for firmaet, og der var meget<br />
forberedelse med at detailplanlægge<br />
de omfattende projekter, inden vi tog afsted,<br />
da vi også skulle bygge nogle lejligheder,<br />
veje og et varmeværk. Jeg skulle også<br />
uddannes i sprængstoffer for at kunne<br />
have ansvaret for minørernes arbejde deroppe,”<br />
fortæller han.<br />
Sømandshjemmet i Holsteinsborg blev<br />
tegnet af arkitekt Peter Koch, København.<br />
100 mand arbejder på boplads<br />
Sømandshjemmet i Sisimiut er bygget på<br />
en gammel boplads. Ved udgravningen til<br />
soklen fandt man mange forskellige ting,<br />
bl.a. masser af brækkede kridtpiber og et<br />
flot harpungevær, som man efterfølgende<br />
kunne se på sømandshjemmet.<br />
Sæsonen er kort i Grønland – kun seks<br />
måneder for udendørs byggeaktiviteter.<br />
Derfor kræver det en meget stor ressourceindsats,<br />
et stort overblik og grundig<br />
planlægning af materiel, værktøj, mad og<br />
andet gods.<br />
De var deroppe med 100 mand. Først byggede<br />
de det, de selv skulle bo i. Derefter<br />
gik de i gang med de lovede anlægsarbejder.<br />
Minder og minører<br />
Minørerne begyndte med at sprænge i slutningen<br />
af marts 1968, så de kunne få fast<br />
grund til at sætte de store ståljern ned i<br />
klipperne; de ståljern, der skulle holde fundamentet.<br />
Derefter gik murerne i gang, og i<br />
1968 var der tag på sømandshjemmet. Derefter<br />
arbejdede tømrerne ihærdigt, så det<br />
nye sømandshjem kunne blive klar til 1969.<br />
”Vi var udfordret af permafrost og terræn,<br />
men vi var godt forberedt, og måtte så ad<br />
hoc ændre arbejdets planlagte fremdrift.<br />
Jeg kan huske, at vi fik både hvalkød og<br />
rensdyrkød en gang om ugen, og det<br />
smagte godt,” siger Krenne, og viser smilende<br />
et tobakskort med tilladelse til at<br />
hente 40 cigaretter dagligt. Han fortæller<br />
også om den respekt, han havde for mennesker<br />
i Holsteinsborg. Mange glædede sig<br />
til at få et sømandshjem, bl.a. præsten<br />
Jens Cristian Chemnitz, som Krenne satte<br />
stor pris på. •<br />
15
”Allakkat aalisartunut imarsiortunullu nassiussat sømandshjemmimut<br />
nassiunneqartarput, sapaatillu akunneranut ataasiarluni allakkat timmisartukkut<br />
tikikkaangata allakkat aviisillu immikkoortitertarpagut<br />
aqaguanilu angallatinut tunniunneqartarlutik. Sisimiuni sømandshjemmi<br />
iputtakkamik ikaartaatinnguaqarami atortakkannik, tassa umiarsualivimmi<br />
talittarfeqannginnami. Angallatit kisaqqasaramik, tassa umiarsuit<br />
alakkaraangakkit sivisulaartarpoq…<br />
Ukiut siulliit Kalaallit Nunaanniinnerput pikkunarput: Telefoneqanngilaq,<br />
tv-qanngilaq radioqaranilu, kiisalu oqaatsit kulturilu paasisinnaanngilagut.”<br />
Hans Grønkjær, Sisimiuni<br />
pisortaq siulleq. Sømandsmissionip<br />
ukiut<br />
100 nalliuttorsiutigineranut<br />
atuakkiami ”Avammut<br />
erinisunneq<br />
& angerlarserneq”.<br />
(Katillugit Kirsten aamma<br />
Hans Grønkjær ukiut<br />
16 Kalaallit Nunaanniissimapput)<br />
•<br />
”Fiskere og søfolks breve blev sendt til sømandshjemmet, så når der<br />
en gang om ugen var fly med post, sorterede vi breve og aviser, og<br />
næste dag skulle de så bringes ud på skibene. Sømandshjemmet i Sisimiut<br />
havde en lille robåd, som jeg brugte, for der var ingen kaj på havnen.<br />
Skibene lå for anker, så det tog tid at være på skibsbesøg…<br />
De første år i Grønland var hårde: Ingen telefon, tv eller radio, og vi<br />
forstod ikke noget af sprog eller kultur.”<br />
Hans Grønkjær, 1. bestyrer i Sisimiut. I Sømandsmissionens 100 års<br />
jubilæumsbog ”Udlængsel & hjemve”.<br />
(I alt tilbragte Kirsten og Hans Grønkjær 16 år i Grønland) •<br />
”Umiartortut kalaallit nunatta isorartoorsuup imartaani nillertumi angalasartut<br />
angerlarsimaffiup isumaa allanut naleqqiullugit paasisimalluarnerusarpaat.<br />
Taakkununnga ilaannikkut sømandshjemmit ilaqutariit<br />
akornanni angerlarsimaffivimmiinnermut taartaasariaqartarsimapput.<br />
Umiartortut kalaallit qasseerpassuariarlunga oqaloqateqartarsimaninnit<br />
nalunngilara sømandshjemmit angerlarsimaffittut allatut atuunnermikkut<br />
isumaginninnerat qanoq iluaritigigaat.<br />
Jonathan Motzfeldt (1938-2010), Inatsisartut siulittaasuat (1979-1988)<br />
aamma palasi.<br />
Sømandsmissionip ukiut 100 nalliuttorsiutigineranut atuakkiami ”Avammut<br />
erinisunneq & angerlarserneq”. 2005.•<br />
”Grønlandske søfolk, der<br />
færdes på det kolde hav<br />
omkring vort vidt strakte<br />
land, forstår bedre end nogen<br />
værdien af et hjem.<br />
For dem har sømandshjemmene<br />
ofte måttet udgøre<br />
erstatningen for et<br />
egentligt hjem i familiens<br />
skød. Jeg ved fra mange<br />
samtaler med grønlandske<br />
søfolk, hvor stor pris de sætter på den måde, sømandshjemmene varetager<br />
funktionen som et andet hjem.<br />
Jonathan Motzfeldt (1938-2010), formand for Grønlands Landsting<br />
(1979-1988) og præst.<br />
I Sømandsmissionens 100 års jubilæumsbog ”Udlængsel & hjemve”. 2005.•<br />
Andreas<br />
“Sulisoqarnikkut ingerlalluaqaagut. Sulisuvut<br />
kalaallit qallunaallu aalaakkaasumik sulisorisavut<br />
inuupput misilittagaqarluartut, annertuumik namminersorsinnaasut<br />
taamaannermikkullu sømandshjemmi<br />
paarilluagaatillugulu ingerlalluartillugu.<br />
Kajumissutsiminnik sulisut inuusuttuupput<br />
nuannersut inuunissamut sapiissuseqarluartut suliallu<br />
tunniunneqartut pigiliunnissaannut piginnaassuseqartut.<br />
Ulapissimapput, ilaatigut ulapippallaartarsimapput,<br />
kisianni sapaatip akunneranut<br />
Biibilimik atuarneq sapaatikkullu ataatsimoortarneq<br />
piffissaqartittuartarlugu. Kajumissutsiminnik<br />
sulisuvut marluk aprilimi Arctic Circle Racemi peqataasimapput.<br />
Sisoraatinik ullut pingasut, katillugit<br />
160 km, tuperni kiassarneqanngitsuni unnuisarlutik.<br />
ACR sisorarnermi nunarsuarmi<br />
pikkunarnersaattut taaneqarsimavoq. Tulluusimaarutigalugu<br />
oqaatigisinnaavarput Frode Larsen<br />
aamma Andreas Bak kunngissaq sioqqusugarlugu<br />
aamma kingoqqusugarlugu tikissimammata!<br />
Taama allapput pisortat aappariit Helle aamma<br />
Bruno Kristoffersen Sisimiuniit Sømandsmissionip<br />
ukiumoortumik nalunaarutaani 2016. •<br />
“Personalemæssigt er vi rigtig godt kørende. Den<br />
faste stab af grønlandske og danske ansatte er erfarne<br />
mennesker, der er selvstyrende langt hen ad<br />
vejen og gør sømandshjemmet både velholdt og<br />
velkørende. Volontørerne er en dejlig flok unge<br />
med mod på livet og med evnen til at tilegne sig<br />
de opgaver, de har fået. De har haft travlt, til tider<br />
for travlt, men den ugentlige bibeltime og søndagssamlingen<br />
har vi taget tid til. To af vores volontører<br />
deltog i april i Arctic Circle Race. Tre dage<br />
på ski, 160 km i alt, med overnatning i uopvarmede<br />
telte. ACR er blevet kaldt verdens hårdeste skiløb.<br />
Vi er stolte over at kunne fortælle, at Frode<br />
Larsen og Andreas Bak kom i mål lige før og lige<br />
efter kronprinsen!”<br />
Det skrev Sisimiut- bestyrerparret Helle og Bruno<br />
Kristoffersen i Sømandsmissionens årbog 2016. •<br />
16
Jørgen Erik Larsen, umiartortunut ajoqersuiartortitaq<br />
– Sisimiuni Anny peqatigalugu 1973-1979 pisortaasoq<br />
Jørgen Erik Larsen, sømandsmissionær<br />
– bestyrer i Sisimiut 1973-1979 sammen med Anny<br />
Anny aamma Jørgen Erik Larsen<br />
Anny og Jørgen Erik Larsen<br />
”Uummatit marluk naapiinnaraangata<br />
ajuutiginnileqqammerneq nassuerutigiinnartariaqarlugu<br />
sumik pisoqartarnersoq<br />
amerlasuut nalujunnanngilaat. Ukiut<br />
50-inngulersut ingerlaneranni Kalaallit<br />
Nunaannut, kulturimut inuinullu taavani<br />
Sisimiuni ajuutiginnilerneq taanna asanninninngorsimavoq.<br />
Naak kalaallisut<br />
oqaatsit oqaaseqatigiillu ikittuinnannguit<br />
nalunngikkaluarivut inuit taavunga pigaangatta<br />
naapittakkavut oqaloqatigisinnaajuaannarpavut.”<br />
”Sisimiuni borgmesteriusoq arnaavoq<br />
ajunngisaartoq, 1973-imi tikissimanitta<br />
kinguninngua tikilluaqquaatigut. Emiliep<br />
ikiuinera nalissaqanngilaq ullormiillu siullermiit<br />
iluaqutaavoq. Ataatsimiittoqassatillugu<br />
ikiuuttarpoq aamma pisariaqaraangat<br />
oqalutsimik atugassittarluta.<br />
”Aallarteqqaaratta sulisut tamarmik ataatsimeersuaqatigaakka,<br />
qujaffigalugit uagutsinni<br />
sulimmata. Isertuanngivillunga oqarfigaakka<br />
suut tamarmik uatsinnut<br />
takornartaasut. Aamma kulturiat, suleqatigiit<br />
imminnut oqaluuteriaasiat avatangiisaallu.<br />
Taamaammat aamma erseqqissaatigisimavara<br />
piaarinaatsoorluta<br />
naleqqutinngitsumik annersitsisinnaasumik<br />
imaluunniit nuanniilliortitsisinnaasumik<br />
oqartuussagaluarutta oqarfigiinnaqqulluta.<br />
Ilisimasaqanngissuserpummi<br />
pissutigalugu arlaannaatigulluunniit annersitserusunnginnatta.”<br />
”Uagut takornakkatsinnut tikippugut, taamaanneratalu<br />
pullavitsinnik sunniivoq.<br />
Kalaallit Nunaammi eqqortumik aamma<br />
taaneqartarpoq Inuit Nunaat. Kalaallit ulluinnarni<br />
ingerlanitsinni sutigut tamatigungajak<br />
ikiorpaatigut. Qujamasutsilerluta<br />
ajukkuttutullu misigisimatilerluta – taavanilu<br />
misigisimasavut qamuuna ikkutivissimapput<br />
allanngujuillutillu. Qujanaq!” •<br />
”Mange vil vide, hvad der sker, når man<br />
nyforelsket må erkende, at to hjerter bare<br />
mødes. Igennem snart 50 år er den forelskelse,<br />
jeg fik til Grønland, kulturen og<br />
menneskene deroppe i Sisimiut, blevet til<br />
kærlighed. Uagtet at vi stadig kun behersker<br />
enkelte grønlandske gloser og sætninger,<br />
kan vi altid tale med de mennesker, vi<br />
møder deroppe, hver gang vi sætter foden<br />
på grønlandsk jord.”<br />
”Borgmesteren i Sisimiut var en sød<br />
dame, der kort efter vores ankomst i 1973<br />
bød os velkommen. Emilies hjælp var<br />
uvurderlig, og hun var til gavn fra dag ét.<br />
Hun hjalp, både når der skulle være møder,<br />
og når situationen krævede, at vi havde<br />
en tolk til rådighed.<br />
”Jeg tog et stort medarbejdermøde fra starten<br />
af, hvor jeg takkede medarbejderne for,<br />
at de var hos os. Jeg fortalte dem helt ærligt<br />
om, at alt var fremmed for os. Også deres<br />
kultur, omgangstone og miljø. Derfor gjorde<br />
jeg dem også klart, at hvis vi utilsigtet kom<br />
til at sige noget, der ikke var passende, og<br />
som kunne såre dem og gøre dem kede af<br />
det, skulle de bare sige til. Vi ønskede jo på<br />
ingen måde at komme til at træde på nogen<br />
på grund af vores uvidenhed.”<br />
”Vi kom som de fremmede, og det faktum<br />
prægede vores tilgang. Grønland er jo med<br />
rette også benævnt Menneskenes Land.<br />
Grønlænderne hjalp os med nært sagt alt i<br />
vores hverdag. Det efterlod os både taknemmelige<br />
og ydmyge – og oplevelserne deroppefra<br />
er rodfæstede og uforanderlige. Tak!” •<br />
1977-imi ulloq 3. juli Dronning Ingridip<br />
Sisimiuni sømandshjemmip uiggiutaa<br />
nutaaq atoqqaartippaa. Sømandshjemmip<br />
pisortaata Jørgen Erik Larsenip nerersuarnermi<br />
dronningi sanilerisimavaa,<br />
pissangallunilu annilaangasimavoq,<br />
dronningilli assani assaata qaavanut ilillugu<br />
oqarfigisimavaa: Uumaannguaaraa,<br />
eqqissillutit, inuinnaasungaana.”Assimi<br />
Anny aamma Jørgen Erik Larsenip<br />
paniata Charlottep ataqqinartorsuaq<br />
naasunik tunivaa.<br />
I 1977 indviede Dronning Ingrid den nye<br />
fløj på sømandshjemmet i Sisimiut den<br />
3. juli. Sømandshjemsbestyrer Jørgen<br />
Erik Larsen havde dronningen til bords<br />
og var spændt og nervøs ved det, indtil<br />
dronningen stille lagde hånden over<br />
hans og sagde: Unge mand, tag det<br />
stille og roligt, jeg er bare et ganske almindeligt<br />
menneske.” På billedet er det<br />
Anny og Jørgen Eriks datter Charlotte,<br />
som giver blomsterne til majestæten.<br />
17
Tekst:Allattaanermit Nicolaj Wibemit / Af generalsekretær Nicolaj Wibe<br />
Kialaarneq qaamanerlu ujakkit<br />
Opsøg varmen og lyset<br />
Inuusukkallarama nuannaarlunga Kalaallit<br />
Nunaanni issittumi angalanersaarutit<br />
amerlasuut pisoqqallu atuartarpakka. Mylius-Erichsen,<br />
Jørgen Brønlund, Fridtjof Nansen<br />
aamma Peter Freuchen ilaannai taalluaannarlugit.<br />
Inuit alutornarnersaat ilaat<br />
tassaavoq Knud Rasmussen. Inuusoq ulloq 7.<br />
juni 1879 Ilulissani. Inunnut naapitaminut<br />
asanninnera pinngortitarlu angallavigisaa tiguartinnaqaaq.<br />
Inummi tassani tiguartinnartitama<br />
ilaat tassaavoq avatangiisini peqqarniittuni<br />
ajunngitsumik pikkunartumillu<br />
inuusinnaassuseqarmat. Atisat eqqortut atisarinngikkaanni<br />
unnuinissamullu atortussat<br />
eqqortut nassanngikkaanni inuunermik naleqarsinnaapput.<br />
Qiulernaveersaanngikkaanni<br />
toqu kisimi utaqqisarpoq. Taama pisariitsigaaq<br />
– sulilu taama pisariitsigaluni.<br />
Avatangiisini nillertuni sumiluunniit<br />
kialaarnissaq aniguinissamut pisariaqarpoq.<br />
Kialaarneq qaamanerlu. Tupinnarpallaanngilaq<br />
Kalaallit Nunaanni najukkani<br />
amerlasuuni seqernup nueqqinnerani inuit<br />
assut nuannaartarnerat takugaangatsigu.<br />
Allaaneq ajorpoq soorlu inuuneq uteqqittoq<br />
tikilluaqquneqartarlunilu.<br />
“<br />
Guuti ujarukku<br />
assigissavaa illuaraq<br />
kialaartoq qaqqarluunnit<br />
portusooq<br />
qinngornerup angusaa<br />
ornillugu.<br />
Opsøger du Gud, svarer<br />
det til at søge den<br />
varme hytte eller<br />
det høje fjeld, hvor<br />
lyset rammer.<br />
Aamma taamaaliortariaqarpugut Guuti pineqaraangat.<br />
Ujarlugu. Soorlulusooq illuaraasoq<br />
pitsaasoq imaluunniit qaamanersuaq.<br />
Biibilip ilaani Guuti ima oqarpoq:<br />
»Akornanni najugaqarumavunga inooqatigalugillu;<br />
Guutigissavaannga, taakkulu innuttarissavakka.«<br />
Kialaarneq pisariaqartillugu<br />
Guutip ujarnera assigaa assak isaassaa tigullugu.<br />
Tamanna allat peqatigalugit pisinnaavoq,<br />
ass. naalagiarnermi allanilu kristumiussutsimik<br />
ataatsimoorfiusuni.<br />
Guutip ingiaqatiginissarput erinigaa<br />
ingiaqatigissallutalu neriorsorsimalluta assavut<br />
isaakkutsigit. Ujarukku assigissavaa<br />
illuaraq kialaartoq qaqqarluunnit portusooq<br />
qinngornerup angusaa ornillugu.<br />
Tarnikkut avatangiisit pinngortitap avatangiisaatulli<br />
peqqarniitsigisinnaallutillu inuunermut<br />
naviarnartorsiortitsigisinnaapput.<br />
Uagut inuit qaamaneqanngikkutta kialaarfissaqanngikkuttalu<br />
aniguisinnaanngilagut,<br />
taamaammat taamaatoqarfik ujartariaqarparput.<br />
Tassa Guutimi. •<br />
Da jeg var ung, læste jeg med fryd og<br />
stor glæde de mange gamle polarrejseberetninger<br />
fra Grønland. Mylius-Erichsen,<br />
Jørgen Brønlund, Fridtjof Nansen og Peter<br />
Freuchen for bare at nævne nogle. En af de<br />
mest fascinerende personer er Knud Rasmussen.<br />
Født 7. juni 1879 i Ilulissat. Hans<br />
kærlighed til mennesker, han mødte, og naturen<br />
han rejste i, er betagende. Noget af<br />
det, der fascinerer mig ved ham, er evnen<br />
til at leve godt og stærkt i et barsk klima.<br />
Det gjaldt livet at have det rigtige tøj på og<br />
det rigtige udstyr med til overnatning. Kunne<br />
man ikke holde varmen ventede døden.<br />
Så enkelt var - og er - det.<br />
I ethvert koldt klima er varme nødvendigt<br />
for overlevelse. Varme og lys. Ikke så underligt<br />
at vi mange steder i Grønland ser<br />
folks store glæde, når solen vender tilbage<br />
Det er, som om livet vender tilbage, og<br />
man byder det velkommen.<br />
Det må vi også gøre, når det gælder Gud.<br />
Opsøge ham. Som om han var den gode<br />
hytte eller det store lys. Et sted i Bibelen<br />
siger Gud sådan: »Jeg vil bo og vandre<br />
midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud,<br />
og de skal være mit folk.«<br />
Brug for varmen<br />
At opsøge Gud er at tage imod den hånd,<br />
han rækker os. Det kan være i fællesskab<br />
med andre, fx i gudstjenesten og andre<br />
steder med kristent fællesskab. Gud har<br />
en længsel efter at vandre med os og et<br />
løfte om at gøre det, når vi rækker ud efter<br />
ham. Opsøger du ham, svarer det til at<br />
søge den varme hytte eller det høje fjeld,<br />
hvor lyset rammer.<br />
Det åndelige klima kan være lige så barsk<br />
og livstruende som naturens klima. Vi<br />
mennesker klarer os ikke uden lys og varme,<br />
så vi må opsøge det der, hvor det findes.<br />
Hos Gud. •<br />
18
Adolf Nuummi sømandshjemmimi ukiuni<br />
amerlasuuni suliffeqarsimavoq. 79-inik<br />
ukioqarpoq aappariillu pisortat sisamassaat<br />
tikilluaqqoqqammerpai. Siulliit tassaasimapput<br />
John aamma Kirsten Aaen.<br />
Taava tulliupput Jesper aamma Vera Kjeldmann.<br />
Taava Anne aamma Allan Majholm<br />
maannalu Ulla aamma Jacob Tindalid.<br />
”Juulliaraq nuannernerpaaq misigisimasara<br />
tassaavoq Sømandshjemmimi juulliaraqqaarnera,”<br />
eqqaamasalikkersaarpoq.<br />
Adolf har været ansat i mange år på sømandshjemmet<br />
i Nuuk. Han er 79 år og<br />
har netop taget imod sit fjerde bestyrerpar.<br />
De første var John og Kirsten Aaen.<br />
Så kom Jesper og Vera Kjeldmann. Dernæst<br />
Anne og Allan Majholm og nu Ulla<br />
og Jacob Tindalid.<br />
”Den bedste juleaften, jeg har haft, var<br />
den første, jeg fejrede på sømandshjemmet,”<br />
husker han.<br />
2015<br />
Solveig aamma Søren Eriksen 2015-imi Nuummut nuupput, tassani<br />
Søren Sømandsmissionip Kalaallit Nunaanni umiartortunut ajoqersuiartortitaatut<br />
siullertut sulissalluni. Aappariit 2018 angerlarput Nuummi<br />
umiartortut, aalisartut, meeqqat inersimasullu akornanni annertuumik<br />
sulissuteqareerlutik. Ass. Søren angallatinut ikisarsimavoq umiartortut<br />
oqaloqatigiartorlugit, parnaarussivinni, ilinniarfinni aamma angerlarsimaffeqanngitsut<br />
akornanni saaffiginninniartarsimavoq. Sømandshjemmimi<br />
kajumissutsiminnik sulisut peqatigalugit Biibilimik atuartitsineq<br />
aamma meeqqanut klubbi ingerlattarsimavaa. Allarpassuillu. •<br />
Igasoq Albert Salinas 2018-ip naalerneraniilli maani<br />
Nuummi sulisimavoq. Filippineriuvoq nunarsuarmilu<br />
sumiiffippassuarnit misilittagaqartuulluni, soorlu<br />
Indonesien, Dubai, Amerika taavalu ukiuni<br />
kingullerni arfineq-pingasuni Kalaallit Nunaat. •<br />
Kokken Albert Salinas har arbejdet her i Nuuk siden<br />
slutningen af 2018. Han er filippiner og har<br />
erfaring fra mange steder på kloden, både i Indonesien,<br />
Dubai, Amerika og fra Grønland de seneste<br />
otte år. •<br />
2015<br />
Solveig og Søren Eriksen flyttede til Nuuk i 2015, hvor Søren skulle arbejde<br />
som Sømandsmissionens første sømandsmissionær i Grønland.<br />
Parret kom hjem i 2018 efter en stor indsats blandt Nuuks sømænd,<br />
fiskere, børn og voksne. Søren var fx ombord på skibene og talte med<br />
søfolk, han var opsøgende i fængsler, på uddannelsessteder og blandt<br />
hjemløse. Han havde bibelundervisning og børneklub sammen med sømandshjemmets<br />
volontører. Og meget mere. •<br />
Nis Lynge erruilluni<br />
ulapittoq.<br />
Nis Lynge har travlt<br />
i opvasken.<br />
19
Inuit naapinnissaannut<br />
pisinnaatinneqarpunga<br />
Jeg får lov til at møde mennesker<br />
Tekst: Umiartortunik ajoqersuiartortitamit Simon Søvndalimit / Af sømandsmissionær Simon Søvndal<br />
Marlunngornerit tamaasa kajumissutsiminnik<br />
sulisut piffissaqarlutillu piumassuseqartut<br />
Sisimiuni umiarsualivimmi<br />
angalaarnissamut ilaserisarpakka, nassarlugit<br />
kaffe/te, kaagit taavalu Sømandsmissionip<br />
atuagassiaatai Malik aamma Waves.<br />
Inuit assigiinngeqisut naapittarpavut, assersuutigalugit<br />
Foto-Finn 60’ikkunni Sisimiunut<br />
pisimasoq qaammatinilu pingasuinnarni<br />
tamaaniittussaasimagaluartoq,<br />
håndværkerit inuusuttut, aalisartut utoqqaat<br />
ikinngutiminnik suli naapigiagaqartartut<br />
taavalu aalisareerlutik imaluunniit<br />
piniareerlutik tulaqqammersut. Ilaat alakkarterinissarput<br />
qilanaarisarpaat, marlunngornerusormi<br />
nalunngilaat. Allat<br />
perngaammik takusarpagut taavalu aperisarput:<br />
”Qanoq, akeqanngillat? Soornguna<br />
taamaaliortusi?” Taava periarfissaqalertarpugut<br />
oqaluttuarissallugu suna<br />
pissutigalugu maaniinnersugut ajunngitsumillu<br />
oqaloqatigiissinnaalluta.<br />
Inuit amerlasuut naapinnissaannut pisinnaatinneqartarpunga<br />
piniariarnerlu qanoq<br />
ingerlasimanersoq tusarlugu imaluunniit<br />
ilaat ataaseq umiatsiaminik kinngusoorluni<br />
nalunaaquttap akunneri 4-5 puttaamiittariaqarsimasoq<br />
helikopterip aallerluni tikiunnissaata<br />
tungaanut. Ilaannikkut<br />
tusarnissaanut pisinnaatinneqartarpunga<br />
qanoq umiartortup avataaniikkaangami<br />
unnuk qinnummik naggasertarneraa kisianni<br />
aamma tamatuma eqqartornissaa<br />
nalinginnaasumik misigisanngikkaa. •<br />
Hver tirsdag tager jeg de volontører, der<br />
måtte have tid og lyst, med under armen<br />
og går rundt på havnen i Sisimiut<br />
med kaffe/te, lidt kage og Sømandsmissionens<br />
blade: Malik og Waves.<br />
Vi møder rigtig mange forskellige, lige fra<br />
Foto-Finn, der kom til byen i 60’erne og<br />
bare skulle være her i tre måneder, til<br />
unge håndværkere, gamle fiskere, som<br />
stadig mødes med deres venner og dem,<br />
der lige kommer i land efter fisketur eller<br />
fangst. Nogle ser med forventning frem til<br />
vores visit, de ved jo det er tirsdag. Andre<br />
møder vi for første gang, og så spørger de:<br />
”Hvad, er det gratis? Hvorfor gør I det?”<br />
og så har vi mulighed for at fortælle, hvorfor<br />
vi er her, og kan få os en god snak.<br />
Jeg får lov til at møde mennesker og høre,<br />
hvordan fangsten har været, eller hvordan<br />
en er kæntret med sin båd og har ligget på<br />
en isflage i 4-5 timer, før helikopteren<br />
kom og samlede ham op. Jeg får nogle<br />
gange lov til at høre, hvordan en sømand<br />
slutter hver aften, når han er ude til søs,<br />
med en aftenbøn. Han oplever, at det normalt<br />
ikke er noget, han taler med andre<br />
om. •<br />
Hans kilisaassuarmi aquttuusoq anneq.<br />
Nunamiikkaangami qatanngummi kutteriani<br />
tunuani ersittumi angalasarpoq ernini<br />
Åge ilagalugu.<br />
Hans, som er førstestyrmand på en stor<br />
trawler. Når han er på ”land” sejler han i<br />
sin brors kutter, som kan ses bagved ham,<br />
sammen med hans søn, Åge.<br />
“Angut talerpillermiittoq, Malik, sanileraara.<br />
Biiliutilittut suliffimmi sulisarpoq,<br />
tassani håndværkerit lifti atorlugu illut<br />
qaavinut pisinnissaannut ikiortarlugit.<br />
"Manden længst til højre, Malik, er min<br />
nabo. Han arbejder ved et vognmandsfirma,<br />
hvor de hjælper håndværkerne<br />
med at kunne komme op på taget<br />
med lift," fortæller sømandsmissionær<br />
Simon Søvndal.<br />
20
Johannes<br />
”Uffami, eqqaamalluarpara 1969-imi sømandshjemmitaaratta. Ornigarneqarluarpoq<br />
illoqarfimmullu tamarmut ulluuvoq nalliuttorsiorfiusoq. Uannut tassaalersimavoq<br />
ini isersimaartarfiga; tamaani ikinngutikka naapittarpakka tamaanimi angerlarsimasutut<br />
misigisarama.” Johannes Heilmann Nuummi sømandshjemmiup pulaartinnaaraa.<br />
Ukiut 50-inngulersut matuma siornagut sømandshjemmiup ammaqqaarneraniilli<br />
isertuartarsimavoq ullorlu manna tamanna saneqqutinngilaa.<br />
Assigiinngitsorpassuit misilissimavai piffissallu ingerlanerani kutterit arlallit pigisimallugit:<br />
”Johannes aalisartumik taaneqartarpunga ukiunilu 56-ini piniartuullungalu<br />
aalisartuusimavunga. Eqqaamalluarpara taamani kuttererput siulleq saarullinniutissarput<br />
qaleralinniutissarpullu 1981-imi pisiarigatsigu ataatama tulluusimaaqaluni<br />
isigimmanga. Umiartortuuneq inuunertulli allatut qummut ammullu ingerlasarpoq;<br />
ukiut ilai pitsaasarput, allat sapinngisamik anigorniagassaasarlutik kisianni imaannarsuarmiilerluni<br />
mikisunnguanngornarpoq – soorlu eqqarsaatit tamarmik nutaamik<br />
isikkiveqalersartut.”<br />
14-inik ukioqarluni Johannes efterskoleriartorsimavoq kingornalu Sønderborg Søfartsskolemiissimalluni.<br />
Kalaallisut oqaluttarnermi saniatigut aamma qallunaatut tuluttullu<br />
oqaluttarpoq. Ilisimasaqaqaaq silarsuarlu avatangiisitsinniittoq soqutigisaralugu.<br />
Ukiuni 1955-2002 Johannes nammineq arfanniartarsimavoq qamutilillu savittulli<br />
ajassaatitullu sungiusimatigalugu atortarsimallugu. Oqaluttuarigaangamiuk isai<br />
eqeertutut ittarput pimoorussineralu angisarluni, arfanniarnermi inuunermut ilagitillugu<br />
alliartorsimavoq. Nuummi sømandshjemmimi kaffisualaartilluni oqaluttuarpassuit<br />
oqaluttuarineqarsimapput. •<br />
”Jo, jeg husker tydeligt,<br />
da vi fik et sømandshjem<br />
i 1969.<br />
Der var stor tilslutning,<br />
og det var en<br />
festdag for hele byen.<br />
For mig er det blevet<br />
min dagligstue; her<br />
mødes jeg med vennerne<br />
for her har jeg<br />
hjemme.”<br />
Johannes<br />
Johannes Heilmann er<br />
stamkunde på sømandshjemmet<br />
i<br />
Nuuk. Her er han kommet, siden sømandshjemmet åbnede for snart 50 år siden, og i<br />
dag er ingen undtagelse. Han har prøvet meget og har ejet flere kuttere i tidens løb:<br />
”Man kalder mig Johannes fisker, og jeg har været fanger og fisker i 56 år. Jeg husker<br />
tydeligt, hvordan vores far så på mig med stolthed, da vi købte vores første kutter i<br />
1981 til at fiske torsk og hellefisk. Livet på havet går, ligesom alt andet, op og ned;<br />
nogle år er gode, andre må man lære at klare sig, men man bliver lille, når man er<br />
ude på det store hav - alle ens tanker bliver sat i et nyt perspektiv. ”<br />
Som 14-årig kom Johannes på efterskole og siden på Sønderborg Søfartsskole. Han<br />
taler udover grønlandsk, dansk og engelsk. Han er vidende og optaget af verden<br />
omkring ham.<br />
Fra 1955-2002 har Johannes selv været hvalfanger og brugte harpunkanonen lige så<br />
hjemmevant som kniv og gaffel. Når han fortæller om det, lyser øjnene op og engagementet<br />
er i top, for han er opfostret med hvalfangst. Mange historier er blevet<br />
fortalt ved kaffebordet på sømandshjemmet i Nuuk. •<br />
21
Kirsten igarsuit angisuut aalanniarlugit<br />
ikorfertariaqartarsimavoq.<br />
Peter<br />
Kirsten måtte stå på en skammel for at kunne<br />
nå op og røre i de store industrigryder.<br />
Misilittagaqarneq pimoorussinerlu<br />
Erfaring og engagement<br />
Kirsten aamma John Aaen Strandbymeersut<br />
inuunerminni eqqaamasinnaasartik<br />
naallugu sulinermi saniatigut sømandsmissionimi<br />
pimoorussillutik pisimapput. Taamaallutik<br />
aamma ukiut marluk Kalaallit Nunaanniissimapput<br />
Nuummi Qaqortumilu<br />
tamarmik 60-ileereernermik kingorna,<br />
kingornalu Qaqortumi Sisimiunilu taartaasarsimallutik.<br />
”Tamatigungajak suliassat<br />
suleqatigiilluta ingerlattarsimavagut, ingerlasinnaasimavorlu<br />
tamatta pikkoriffigisavut<br />
ingerlattarsimagatsigit,” Kirsten oqarpoq.<br />
Ulapiffiusarsimasut eqqaamavai, iganerpassuit,<br />
qallersukkanik piareersaaneq – iffiaq<br />
ilivitsoq 31-nik kilitaqartarpoq – aamma<br />
inuusuttut anstaltimiittut ilorrisimaartinnissaannut<br />
sammisaqartinnissaannullu nukimmik<br />
atuineq. Tusarnaartussaallugit, annertoqqusersorlugit<br />
aamma qiimmassarlugit.<br />
”Inummut tunngasoq pisortap suliassaasa<br />
ilagivaat – sulisut toqqissisimasutut misigitilissallugit.<br />
Inuit amerlasuut susassaqarfigisarsimavagut,<br />
aamma nammineq suliffiuteqarallaratta,<br />
inuunermilu misilittakkat<br />
tassanngaanneersut atorpagut,” Kirstenip<br />
ilanngullugu eqqaavaa, taassumallu naatsorsuutit<br />
aamma ingerlattarsimavai.<br />
Pulaartinnaat naleqartupilussuupput<br />
John sikisarpoq: ”Uanga angallatit alakkartarnissaat<br />
salliutissimavara taavalu annertuumik<br />
unnuarsiortarlunga. Pulaartinnaat<br />
uagullu akaareqatigiippugut. Taakku<br />
sømandshjemmimut naleqartupilussuupput.<br />
Eqqaamavara arlaanni angutip aalakoortupilussuup<br />
siorasaaraanga. Pulaartinnaat ilaat<br />
angut angisoorsuaq nikueriarluni matup silarliup<br />
silataanut annissinnarlugu oqarfigaanga,<br />
taamannak umiartortut palasiat!”<br />
Sømandshjemmip ullaap tungaani naalagiatsiarnerit<br />
ingerlattuartarsimavai, akuttunngitsumillu<br />
qallunaatut aamma kalaallisut<br />
tussiarneqartarluni. Aamma Johnip<br />
eqqaamavaa Nuummi palasimik suleqateqarluarsimaneq,<br />
taannalu sømandshjemmimissaaq<br />
ataatsimiisitsisarsimavoq.<br />
Arnaq taanna sømandshjemmimi pisortaasartut<br />
qasseeriarlutik ajunngitsumik oqaloqatigisarsimavaat.<br />
Piffissap ilaa Johnip Nuuk byorkesterimi<br />
atorsimavaa qarlortaammik nipilersorluni.<br />
Ulluinnarni sulinerminut attavissanik atorneqarluarsinnaasunik<br />
periarfissiisimavoq.<br />
Assersuutigalugu kukkukuuaqqat meqqui<br />
30 kg bestiilersimasoriniarlugit karsit 30<br />
tamarmik 30 kg-nik imaqartut tikimmata<br />
Brugsenip ikiorsimavaa pisiaralugit: ”Sianiilliornaq,”<br />
illariarpoq.<br />
Allatigut pisortatut niuertorpalaartumik<br />
ingerlatsilluarsimapput sinneqartoorutaat<br />
alliartuinnarsimallutik. 2005-2006-imi<br />
Nuummiissimapput. •<br />
Kirsten og John Aaen fra Strandby har<br />
været engageret i sømandsmission ved<br />
siden af deres arbejde i al den tid, de kan<br />
huske. Det er også blevet til to år i Grønland<br />
i Nuuk og Qaqortoq, da de begge var<br />
fyldt 60 år. Siden har de afløst i både<br />
Qaqortoq og Sisimiut. ”Vi har næsten altid<br />
arbejdet sammen om opgaverne, og<br />
det har fungeret, fordi vi hver især har<br />
gjort det, vi er gode til,” siger Kirsten. Hun<br />
husker en travl tid med masser af madlavning,<br />
produktion af smørrebrød – der er<br />
31 skiver i et rugbrød - og energi med at få<br />
unge fra anstalten til både at føle sig godt<br />
tilpas og til at lave noget. Der skulle både<br />
lyttes, trøstes og skubbes på.<br />
”Det menneskelige er en af bestyrerens<br />
opgaver – at få medarbejderne til at føle<br />
sig trygge. Vi har haft med mange at gøre,<br />
også da vi selv havde virksomhed, og den<br />
livserfaring brugte vi,” tilføjer Kirsten,<br />
som også stod for regnskaberne.<br />
Stamgæster guld værd<br />
John nikker: ”Jeg prioriterede skibsbesøgene,<br />
og så havde jeg mange nattevagter. Vi<br />
kom godt ud af det med stamgæsterne. De<br />
er virkelig guld værd på et sømandshjem.<br />
Jeg husker engang en voldsom fuld mand,<br />
der truede mig. En stor bamse af en stamgæst<br />
rejste sig og satte vedkommende af<br />
uden for døren, hvorefter han sagde til<br />
mig: "Sådan sømandspræst!”<br />
Sømandshjemmet har altid haft morgenandagter,<br />
ofte med både danske og grønlandske<br />
salmer. John husker også det gode<br />
samarbejde med præsten i Nuuk, som<br />
også holdt møder på sømandshjemmet.<br />
Hende havde sømandsbestyrerne mange<br />
gode samtaler med.<br />
Noget tid brugte John i Nuuk byorkester,<br />
hvor han spillede trompet. Det gav brugbare<br />
kontakter til det daglige arbejde.<br />
Brugsen hjalp ham fx af med kyllingelår,<br />
da han troede, han havde bestilt 30 kg,<br />
men der blev leveret 30 kasser med 30<br />
kilo i hver: ”Hvor dumt,” griner han.<br />
Som bestyrere drev de i øvrigt en god forretning<br />
med voksende overskud. De var i<br />
Nuuk fra 2005-2006. •<br />
22
Pulaartinnaaq / Stamgæst<br />
Johannes angerlarsimaffeqanngitsut ilagivaat<br />
Sømandshjemmemut isertartoq<br />
1981-imiilli isertarsimalluni. Sanaluttarfimmi<br />
Ajagaq-mi sulisarpoq eqqumiitsulianilu<br />
kusanartut ilaatigut Sømandshjemmemut<br />
tuniartortarlugit tammajuitsussatut tuneqqissinnaanissaat<br />
pillugu.<br />
”Annerusumik sapaatit akunnerisa naaneranni<br />
Sømandshjemmemut isertarpunga<br />
ilaannikkullu tassani nerisarlunga. Kikkut<br />
tamarmik takanani tikilluaqqusaapput.<br />
Ajunngitsunik nerisassiortarput, ilaa? Takanani<br />
amerlasuunik ilisarisimannitseqalernikuuvunga<br />
– ikiortit, kajumissutsiminnik<br />
sulisut taavalu soorunami pisortaasut, ajornartorsiutiginngisaannarsimavakkalu.<br />
Tassa<br />
inuit maani naapittakkat inuupput nuannersut,”<br />
illarluni oqarpoq.<br />
Sømandshjemmep ilisarnaatigaa kristumiuunini,<br />
taamaannera qanoq igaajuk?<br />
”Uanga kristumiuuvunga. Siornatigut aamma<br />
ilaannikkut takanani naalagiatsiartunut<br />
peqataasarpunga. Naak oqaluffimmut<br />
naalagiartanngikkaluarlunga radiokkut<br />
kalaallisut qallunaatullu naalagiartitsisarnerit<br />
naalaartarpakka. Palasit kisimik<br />
atuaqqusaanngillat. Aamma uagut iivangkiiliut<br />
atuarsinnaavagut, taamaammat atuartarpakka.”•<br />
Johannes er en af de hjemløse, der kommer<br />
på sømandshjemmet i Nuuk og har<br />
gjort det siden 1981. Han arbejder på<br />
værkstedet Ajagaq, og bagefter sælger han<br />
sin fine unika-kunst til bl.a. sømandshjemmet,<br />
så de kan sælge det videre i<br />
souvenirboden.<br />
”Jeg kommer mest på sømandshjemmet i<br />
weekenderne, og jeg spiser der engang<br />
imellem. Alle er velkomne dernede. De laver<br />
god mad, er det ikke rigtigt? Jeg har<br />
fået mange bekendtskaber - mange assistenter,<br />
volontører og selvfølgelig bestyrere,<br />
og jeg har aldrig haft problemer med<br />
dem. Så det er dejlige mennesker, man<br />
møder der,” griner han.<br />
Johannes<br />
”Jeg er kristen. Før i tiden kom jeg også<br />
lidt til andagt der. Selvom jeg ikke går i<br />
kirke, lytter jeg til gudstjeneste både på<br />
grønlandsk og dansk. Det er ikke kun præsterne,<br />
der har lov til at læse. Vi kan også<br />
læse evangelierne, så det gør jeg.” •<br />
Nererusullutik isertartut sømandshjemmini nerilluartarput - sulisorissaaral lartillugit!<br />
Sultne gæster spiser godt på sømandshjemmene - takket være gode medarbejdere!<br />
23
Tekst: Hanne Baltzerimit / Af Hanne Baltzer<br />
Sømandshjemmimi<br />
asanninneq siumorpaa<br />
Mødte kærligheden på sømandshjemmet<br />
Inuuneq allamut sangoriasaarpoq<br />
ikinngutaata Ninap Makkannguaq Olsen<br />
Skovenborg taamani Sisimiuni ilinniarnertuunngorniarfimmi<br />
ilinniartuusoq sømandshjemmimi<br />
suliffissarsioqqullugu<br />
kaammattormagu. Isumaliutigeqqaarallarpaa,<br />
qallunaammi sulisuusut arlaqalaarmata<br />
qallunaatullu piginnaanini annikigalugu.<br />
Qinnuteqarpoq sunngiffimmilu<br />
sulisalerluni – siullermik cafeteriami kingornalu<br />
receptionimi: ”Suliffik nuannarigakku<br />
taavalu qallunaat kalaallillu taamatut<br />
suleqatigiinnerat nuannaralugu,”<br />
Makkannguaq eqqaamasalikkersaarpoq.<br />
Aatsaat sulilinngilaq. Siusinnerusukkut pisiniarfimmi<br />
aamma kulturikkut illorsuup<br />
cafeteriaani sulisimavoq.<br />
Ikinngutigiinneq uummatillu<br />
kissalaartut<br />
Taamani sømandshjemmimi Jesper kajumissutsiminik<br />
sulisutut sulivoq. Peqqaataani<br />
suleqatigiittut pipput, kingorna<br />
ikinngutigiittut oqaloqatigiittalerput sulereernerullu<br />
kingorna sorpassuarnik sammisaqartarlutik.<br />
Ass. qaqqani pisunneq<br />
nuannarisarsimavaat, killut sanianni ingillutik<br />
oqalunneq imaluunniit sumut arlaannut<br />
qamuteralanneq nuannarisarsimallugu.<br />
Taamaalluni angutaatigilersimavaa<br />
imminnullu takunngitsoorsinnaanatik, taamaammat<br />
maanna katissimallutik Danmarkimi<br />
najugaqarput marlunnillu paneqarlutik:<br />
”Kulturi nutaaq inuunermilu<br />
atukkat allat misigerusussimavakka, kisianni<br />
uannut pingaaqaaq Jesperip Sisimiuni<br />
inunngorfinni alliartorfinnilu ilaquttakka<br />
takusimagamigit pulaarsimallugillu.<br />
Kalaallit Nunaat nuannaraa taavanilu najugaqarsimalluni,”<br />
unnersiorpoq.<br />
Nunat akornanni assigiinngissutsit anginerit,<br />
isumaa naapertorlugu, pinngortitamut<br />
kulturimullu attuumassuteqarput. Qallunaat<br />
Nunaanni pinngortitaq Kalaallit<br />
Nunaanni nunarsuarnut naleqqiullugu annertoorsuunngilaq,<br />
kulturilu eqqarsaatigalugu<br />
ilaatigut qallunaat isumaqatigiissutinik<br />
pinngitsuuisinnaannginnerat<br />
sungiunniartariaqarsimavaa. Kalaallisulli<br />
siumut isumaqatigiissutigeqqaarnagu alakkaatiinnartartut<br />
eqqarsaqqaaratik pinnginnerusarput.<br />
Ilinniagaqarneq kinaassuserlu<br />
Makkanguaq isumaginninnermi peqqinnissamullu<br />
ikiortitut ilinniarsimasuuvoq, taannalu<br />
nuannaraa: ”Eqqissillunga sungiukkiartorpara.<br />
Ilinniaqqissanerlunga suli<br />
naluara. Meeraqalerattali isumagisassat<br />
amerlaqaat ajornassanngippalli ilinniaqqissinnaaneq<br />
ammaffigivara.”<br />
”Uannut pingaarpoq meeqqat kalaallisut ilinniarnissaat<br />
aataqqiikkut ilaqutariillu sinneri<br />
oqaloqatigisinnaaniassagamikkik. Tamatuma<br />
saniatigut Kalaallit Nunaat kinaassusaannut<br />
ilaavoq. Kalaallisut oqaluuttarpakka qallunaatuuminngarnik<br />
ilitsoqqussaralugit<br />
oqaatsikka atorlugit oqallorinnerugama,”<br />
qungujulluni oqarpoq. Skypekkut meeqqat<br />
aanaallu attaveqatigiinnerat nukittunerulersinniartarpaa<br />
aanartik eqqaamasinnaaniassagamikku<br />
naak ukiumut ataasiaannarlutik<br />
imminnut takusaraluartut.<br />
Guuti sungiusimallugu<br />
Sømandshjemmimi sulisut tamarmik ullaap<br />
tungaani naalagiatsiarnermi peqataasarput.<br />
Tamanna Makkannguup siornatigut misilissimanngilaa<br />
naak angerlarsimaffimmini<br />
unnukkut qinusarneq sungiusimagaluarlugu:<br />
”Peqqaataani eqqumiillunilu paasiuminaatsissimavara,<br />
kisianni tusarnaaraanni isumaliutigisassanik<br />
amerlasuunik pissarsisinneqartarpugut.<br />
Apeqqutissaqarsimagaangama Jesper aperisarsimavara<br />
una unalu qanoq paasisariaanersoq,<br />
eqqartortarlugulu. Ullumikkut isumaqarpunga<br />
Biibili nammineq inuuninnut<br />
sakkussanik pitsaasunik tunisinnaagaanga.<br />
Soqutiginarsigaluttuinnarpoq inuuneralu<br />
isikkivimmit allamit isigisinnaalersillugu.<br />
Kristumiussutsip ikiorpaanga.” •<br />
Livet tog en ny retning, da veninden<br />
Nina opfordrede Makkannguaq Olsen<br />
Skovenborg til at søge job på sømandshjemmet<br />
i Sisimiut, hvor hun gik i gymnasiet.<br />
Hun overvejede et stykke tid, da der<br />
var en del danskere ansat, og hun syntes<br />
ikke selv, hendes dansk var godt. Hun søgte,<br />
fik fritidsjobbet – først i cafeteriet og<br />
siden i receptionen: ”Jeg var glad for arbejdet<br />
og kunne lide teamworket mellem<br />
danskere og grønlændere,” husker Makkannguaq.<br />
Det var ikke hendes første job.<br />
Hun arbejdede tidligere i både supermarked<br />
og i kulturhusets cafeteria.<br />
Venskab og varme hjerter<br />
På sømandshjemmet arbejdede Jesper som<br />
volontør. I begyndelsen var de kolleger, siden<br />
begyndte de at snakke som venner, og<br />
24
Sisimiuni aappariit angajullequtaata<br />
niviarsiaqqap kuisinnerani.<br />
Til barnedåb i Sisimiut med parret<br />
førstefødte datter.<br />
født og opvokset. Han kan lide Grønland<br />
og har boet der,” siger hun.<br />
De største forskelle mellem landene, mener<br />
hun, handler om både natur og kultur.<br />
Der er ikke så meget storhed over den<br />
danske natur som de grønlandske vidder,<br />
og kulturelt har hun blandt andet skulle<br />
vænne sig til danskernes afhængighed af<br />
aftaler. De er ikke så spontane som grønlænderne,<br />
der bare kommer forbi uden at<br />
have det aftalt på forhånd.<br />
de lavede alt muligt efter arbejde. Fx nød<br />
de at vandre i fjeldet, sidde og snakke omkring<br />
et bål eller køre snescooter ud i det<br />
blå. Efter noget tid blev de kærester, der<br />
ikke kunne undvære hinanden, så i dag er<br />
de gift og er flyttet til Danmark, hvor de<br />
har fået to døtre: ”Jeg ville gerne opleve en<br />
ny kultur og andre livsvilkår, men det betyder<br />
meget for mig, at Jesper har set og<br />
besøgt min familie i Sisimiut, hvor jeg er<br />
Uddannelse og identitet<br />
Makkanguaq er uddannet social- og sundhedshjælper,<br />
hvilket hun er glad for: ”Stille<br />
og roligt vænner jeg mig til det. Om jeg<br />
uddanner mig videre, ved jeg ikke endnu.<br />
Efter vi har fået børnene, er der meget at<br />
se til, men jeg er åben overfor mere uddannelse,<br />
hvis det er muligt.”<br />
”For mig er det vigtigt, at børnene lærer<br />
grønlandsk, så de kan kommunikere med<br />
oldeforældre og resten af familien. Desuden<br />
er Grønland en del af deres identitet.<br />
Jeg taler grønlandsk til dem, for jeg kan<br />
bedre udtrykke mig på mit modersmål<br />
end på dansk,” smiler hun. Via Skype forsøger<br />
hun at styrke kontakten mellem<br />
børn og mormor, så de kan huske mormor,<br />
selv om de kun ses en gang om året.<br />
Fortrolig med Gud<br />
På sømandshjemmet deltager alle medarbejdere<br />
i morgenandagten. Det havde Makkannguaq<br />
ikke prøvet før, selv om hun<br />
hjemmefra var vant til at bede aftenbøn:<br />
”Det var ret mærkeligt og svært at forstå i<br />
starten, men når man lytter, så får man meget,<br />
man kan reflektere over. Havde jeg<br />
spørgsmål, spurgte jeg Jesper om, hvordan<br />
det og det skulle forstås, og så snakkede vi<br />
om det. I dag synes jeg, Biblen kan give gode<br />
redskaber til mit eget liv. Den bliver mere og<br />
mere interessant og sætter mit liv i et andet<br />
perspektiv. Kristendommen hjælper mig.” •<br />
Nuummi telefonboksimi assistentit<br />
qassiusinnaappat?<br />
Lars Lyskær, Jeppe Carlsen, Hervør<br />
Toftegård, Susanne Thomasen aamma<br />
Christiana Sørensen.<br />
Hvor mange assistenter kan der være<br />
i en telefonboks i Nuuk?<br />
Lars Lyskær, Jeppe Carlsen, Hervør<br />
Toftegård, Susanne Thomasen og<br />
Christiana Sørensen.<br />
Kajumissutsiminnik sulisut naapeqatigiinnerat<br />
siulleq aprilimi 2015-imi<br />
Sisimiuni sømandshjemmimi pivoq.<br />
Det første volontørtræf var i april<br />
2015 på sømandshjemmet i Sisimiut.<br />
25
Sømandshjemme<br />
meeraaffiginikuuara<br />
Sømandshjemmet er mit barndomshjem<br />
”Kalaallit Nunaannut nuunngikkallarnitsinnit<br />
eqqaamasaqanngilanga, angerlarsimaffitsinnimi<br />
kalaalerpaluttunik amerlasuunik<br />
peqaratta, inunngornissarami sioqqullugu<br />
angajoqqaakka Nuummi Sisimiunilu sulisimagamik.<br />
Angajoqqaatta nalunaarfigimmatigut<br />
maanga nuunnialertugut allamik<br />
oqanngilagut ”ap, ajunngilaq.” Suli siusinnerusukkut<br />
angajoqqaakka Skagenimi Sømandshjemmemi<br />
pisortatut sulisimapput,<br />
taamaammat uatsinnut Sømandshjemme<br />
tassaavoq angerlarsimaffik.”<br />
Taamaalluni Anettep qimmiaqqat eqqussimavai uffareeramigillu silamut anniseqqissimallugit,<br />
pitsaasimanngilarooq pilertortumik qeriartulersimagamik. Ataataatagooq<br />
eqqullugit aassersimavai. Aqqalussani Peter Grønkjær uani assiliseqatigisimavaa.<br />
Engang tog Anette et par slædehundehvalpe i bad og satte dem udenfor igen, hvilket var<br />
en ret dårlig idé, da de lynhurtigt blev stive af frost. Hendes far, Hans Grønkjær, tog dem<br />
ind for at tø dem op. Her er hun sammen med lillebror Peter Grønkjær.<br />
Anette Lings Kalaallit Nunaat tummaqqaarpaa<br />
7-nik ukioqarluni 1981-<br />
imi. Taamani angajoqqaavi Kirsten aamma<br />
Hans Grønkjær Sisimiuni Sømandshjemmemi<br />
pisortatut atorfinissimallutik suliartorlutik<br />
tikikkamik, tassanilu qatanngutini<br />
peqatigalugit peroriartorluni: ”Nuannernerusumik<br />
peroriartorsimanissara takorloorsinnaanngilara,”<br />
ullumikkut oqarpoq.<br />
Eqqaamavaa 7-nik ukioqarluni Sisimiuni<br />
tummeqqani nikorfalluni qimannissaalu<br />
qunugingajallugu, sivitsunngitsorli meeqqanik<br />
takkuttoqarpoq pinnguaqatiginnikkiartortunik<br />
aperaallu ”Emil Lønnebergimiu”-unasoralugu<br />
qaamasunik nujaqarnera<br />
”igaasarpalaartunillu killortissimanera” pissutigalugit:<br />
”Pilertortumik ikinngutitaartorpunga<br />
Sømandshjemmellu saavani pinnguakulasartorujuulluta.<br />
Eqqaamavara uanga<br />
aamma ikiortit inuusuttut susassareqatigiittutut<br />
misigisimalluta, kalaallillu arnat iggavimmiittut<br />
uannut aanatut ipput. Naak<br />
angajoqqaagut sulisuaannaraluartut najortigiuaannarpagut.<br />
Sulinngiffik suliffillu immikkoortinneqanngillat.”<br />
Pingaartoq<br />
Anette suli minutsit 10 ingerlaneranni unnukkorsiorsinnaavoq<br />
– 10-nik ukioqarluni<br />
26
Aana Anette ikinngutini Nuunu Harboe aamma Ulla Hansen ilagalugit.<br />
Her er Anette sammen med veninderne Nuunu Harboe og Ulla Hansen.<br />
cafeteriami qallunaanik håndværkerinik<br />
amerlasuunik iserfigineqartartumi<br />
arsaajaavinnik imaajaasartutut sulisalerami<br />
taama piffissaqartitaalluni unillatsiartarsimavoq.<br />
Suli amerlasuunik taamannak<br />
iserneqartarpoq: ”Sømandshjemmemi<br />
amerlasuunut pingaartuuvoq – inooqatigiit<br />
naapeqatigiittarfigaat."<br />
Qanga aamma meeqqat sapaatikkut atuartinneqartarsimapput,<br />
ilaanneeriarlunilu<br />
tamatuminnga Anette eqqaasinneqartarpoq<br />
illoqarfimmi naapitaqaraangami ima<br />
eqqaasaqartunik: Eqqaamaviuk … Maanna<br />
meeqqanut inersimasunullu arlalinnik neqerooruteqartarput.<br />
Sisimiuni angerlarsimaffeqarpoq<br />
Danmarkimi ilinniareerami nunarsuarmilu<br />
angalasaqattaareerluni Anette Sisimiunut<br />
uterpoq, taamanili tamaaniilluni. Maanna<br />
ueqarlunilu, meeraqarlunilu Hotel Sisimiut<br />
APS-imi pisortatut atorfeqarpoq pissanganartumik<br />
aammalu siulersuisuni arlalinni<br />
ilaasortaalluni:<br />
”Maani inuiaqatigiiarannguatsinni tamatta<br />
inissaqartinneqarpugut. Sømandshjemmi illoqarfimmilu<br />
suliffeqarfiit allat suleqatigisarpagut<br />
”iluanaarfissat annertunerulersinniarlugit”.<br />
Taanna qitiutipparput. Aamma<br />
ullumikkut Sømandshjemmi inuiaqatigiinni<br />
assut pingaartumik inissisimaffeqarpoq,”<br />
Anette Lings ilanngullugu eqqaavaa. •<br />
Anette Lings satte foden på grønlandsk<br />
jord for første gang som 7-årig i 1981.<br />
Hendes forældre, Kirsten og Hans<br />
Grønkjær, skulle arbejde på sømandshjemmet<br />
i Sisimiut som bestyrere, og her voksede<br />
hun op sammen med sine søskende:<br />
”Jeg kunne ikke forestille mig at vokse op<br />
noget bedre sted,” siger hun i dag.<br />
”Jeg kan ikke huske tiden før Grønland, for i<br />
vores hjem havde vi mange grønlandske<br />
ting, da mine forældre havde boet i Nuuk og<br />
Sisimiut, før jeg blev født. Da mine forældre<br />
fortalte, vi skulle flytte herop, sagde vi bare<br />
”nå ok”. Tidligere endnu var mine forældre<br />
bestyrerpar på Skagen sømandshjem, så for<br />
os var et sømandshjem hjemme.”<br />
Hun husker, hun som 7-årig stod på trappen<br />
i Sisimiut og næsten ikke turde forlade<br />
den, men snart kom der børn og ville lege,<br />
og spurgte, om hun var ”Emil fra Lønneberg”<br />
med sit lyse hår og sin ”grydefrisure”:<br />
”Jeg fik lynhurtigt kammerater, og vi legede<br />
ofte udenfor på pladsen foran sømandshjemmet.<br />
Jeg husker et godt fællesskab med<br />
de unge assistenter, og de grønlandske damer<br />
i køkkenet fungerede som mine bedsteforældre.<br />
Selv om vores forældre altid<br />
arbejdede, så var de lige i nærheden. Der<br />
var ikke forskel på fritid og arbejdstid.”<br />
Værdifuld<br />
Anette kan stadig spise aftensmad på 10<br />
minutter – det var den pause, der var, da<br />
hun som 10-årig begyndte at arbejde med<br />
at tømme askebægre i cafeteriet, hvor<br />
også mange danske håndværkere kom<br />
dagligt. Det gør de fortsat.<br />
Engang var der også søndagsskole for børnene,<br />
hvilket Anette af og til bliver mindet<br />
om, når hun møder nogen i byen, som siger:<br />
Kan du huske… Nu er der flere forskellige<br />
tilbud for børn og voksne.<br />
Hjemme i Sisimiut<br />
Efter uddannelse i Danmark og rejser<br />
rundt i verden kom Anette tilbage til Sisimiut,<br />
hvor hun har boet lige siden. Nu<br />
med mand, børn og et spændende job som<br />
direktør på Hotel Sisimiut ApS samt en<br />
række bestyrelsesposter:<br />
”Her i vores lille samfund er der plads til<br />
os alle sammen. Vi samarbejder med sømandshjemmet<br />
og byens andre virksomheder<br />
om at gøre ”kagen større”. Det er<br />
der, vi har fokus. Sømandshjemmet spiller<br />
også i dag en meget vigtig rolle i samfundet,”<br />
tilføjer Anette Lings. •<br />
Sisimiuni misigisimasat / Oplevelser i Sisimiut<br />
27
Piviusoq akuuffigisarlugu<br />
Ud i virkeligheden<br />
Sømandshjemmittaaq illoqarfik akuuffigilaarusuttarpaa.<br />
Najukkani suliniutit<br />
aamma inooqatigiinnikkut suliniutit assigiinngitsut<br />
tapersersornerisa saniatigut<br />
sømandshjemmittaaq nammineq isumassuinermik<br />
suliaqarneq ingerlattarpaa.<br />
Kajumissutsiminnik sulisut sømandshjemmimilu<br />
sulisut akuttoqatigiimmik pisartumik<br />
utoqqaat illuinut utoqqaat pulaartarpaat<br />
kaaginik kaffimillu nassarlutik,<br />
oqaloqateqarnissaminnullu piareersimallutik<br />
imaluunniit inukkannissamut.<br />
Sapaatit akunneri tamaasa aamma anstaltimiittut<br />
pulaartarpagut. Ornikkaangatsigit<br />
isumagittarpugut, kaffi kaagillu nassartarlugit<br />
taavalu ullup assigiiaapajaartumik ingerlaneranut<br />
qiimmaallannarsinnaasumik upperisamik<br />
eqqartuinissamut periarfissiilluta.<br />
Ukiup ingerlanerani qasseeriarluta<br />
meeqqat tamarmik quiasaariartornissamut,<br />
pinnguariartornissamut ilorrisimaarnissamullu<br />
qaaqqusarpagut.<br />
Soorunami umiartortut aalisartullu immikkut<br />
illuinnartumik sømandshjemmimi<br />
inissaqartinneqarput. Taamaammat kajumissutsiminnik<br />
sulisut akuttunngitsumik<br />
talittarfiliartarput nutaanik aviisilisarlutik<br />
qalarlaamillu kaffilisarlutik aalisartut umiartortullu<br />
timikkut tarnikkullu killiffianni<br />
tikittarlugit. •<br />
Sømandshjemmet ønsker også at række<br />
ud til byen. Udover at støtte forskellige<br />
lokale og sociale tiltag, forestår sømandshjemmet<br />
selv diakonalt arbejde. Volontører<br />
og medarbejdere besøger regelmæssigt<br />
de ældre på alderdomshjemmet med kage<br />
og kaffe under armen og er klar til en god<br />
snak eller et spil kort.<br />
Ugentligt besøger vi også de indsatte i<br />
byens anstalt. Her medbringer vi godt<br />
humør, kaffe og kage og mulighed for en<br />
snak om tro som et frisk pust ind i en grå<br />
hverdag.<br />
Flere gange om året inviterer vi alle børn<br />
til sjov, leg og hygge.<br />
Søfolk og fiskere har selvfølgelig en helt<br />
speciel plads på sømandshjemmet. Derfor<br />
går volontørerne også jævnligt på havnen<br />
med nye aviser og frisk kaffe for at møde<br />
fiskere og sømænd, der hvor de er. •<br />
28
Sulisoq aalajaattoq<br />
Trofast medarbejder<br />
Valbora Jensen ukiuni<br />
20-ni igaffimmi, cafeteriami<br />
receptionimilu sulisimavoq<br />
”Sisimiuni sømandshjemmi nuannersuuvoq<br />
illoqarfimmiunullu tamanut<br />
katersuuffiulluni. Uanga assut<br />
nuannaralugu tassani sulisimasut<br />
ilagaannga. Ukiuni 20-ni takanani<br />
sulisimagama taamaallunga assistentit<br />
pisortallu assigiinngitsorpassuit<br />
ilisarisarilersimavakka. Maanna<br />
ukiut 50 qaangiunnerisigut tassani<br />
ullut tamaasa anersaaq nuannersoq<br />
suli taannaavoq. Sapaatit akunneri<br />
tamaasa. Ukiut tamaasa. Ilassinninnikkut<br />
matumuuna ukiut ingerlanerini<br />
ilisarilersimasakka tamaasa<br />
qutsavigerusuppakka,” Valbora<br />
oqarpoq, taassuma sapaatip akunnerata<br />
naanerani sømandshjemmimi<br />
ullup qeqqasiorneq nuannarisarpaa<br />
– uini Hans ilagalugu.•<br />
Valbora Jensen arbejdede<br />
20 år i køkkenet, cafeteriet<br />
og i receptionen<br />
”Sømandshjemmet i Sisimiut er et<br />
dejligt sted og et samlingssted for<br />
alle byens lokale indbyggere. Jeg hører<br />
til dem, der har været meget glad<br />
for at arbejde der. Eftersom jeg har<br />
arbejdet dernede i 20 år, har jeg lært<br />
mange forskellige assistenter og bestyrere<br />
at kende gennem tiderne.<br />
Her efter 50 år er der den samme<br />
gode ånd på stedet hver dag. Uge efter<br />
uge. År efter år. Jeg vil gerne med<br />
denne hilsen takke alle dem, jeg har<br />
kendt igennem alle årene,” udtrykker<br />
Valbora, som godt kan lide en<br />
weekendfrokost på sømandshjemmet<br />
- gerne sammen med sin mand<br />
Hans. •<br />
29
Inuit soqutigisarivagut<br />
Vi interesserer os for mennesker<br />
Uani Hans Peter Kristensenip, Sømandsmissionip<br />
siulittaasuata, eqqartorpaa<br />
suna pissutigalugu Kalaallit Nunaanni sømandshjemmeqarnersoq,<br />
ataqqinnittumik<br />
imminnut naapittarnissaq qanoq pingaartigisoq<br />
aammalu maligassaq suna malinnerlugu.<br />
Kalaallit Nunaanni ukiut 50 ingerlaneranni<br />
oqaluttuarisaanerup erlinnartuutaasa<br />
akornanni pissutsit arlaqartut tamani<br />
malunnarput. Ingemann Jørgensen Sømandsmissionimeersoq<br />
taamani ukiut<br />
amerlasuut ingerlaneranni sulisimaneq<br />
Kalaallillu Nunaanni sømandshjemmeqarnissanik<br />
eqqarsaatit piviusunngortikkiartorlugit<br />
aallarmat oqaloqatigiinneq aamma<br />
atassuteqarfiginninneq sakkuusimapput<br />
pingaartut. Ass. Ingemann aamma Nuummi<br />
Sisimiunilu taamani palasiusut ikinngutinnaariilerput.<br />
Suleqatigiinnikkut atassuteqarfiginninneq<br />
pilersippaat tamatuma kingorna<br />
ukiuni amerlasuuni atasussaq.<br />
Immaqa ingasappallaalaassaaq oqassalluni<br />
ilagiit taavunga qaaqqusimagaatigut taamaakkaluarli<br />
ilagiinnik ajunngitsumik suleqateqarnitta<br />
Kalaallit Nunaanniitissinnaasimavaatigut.<br />
Taamanili pissutsit<br />
allanngoriartorsimapput isumaqarpungali<br />
Sømandsmissionip siunertaa suli tassaasoq<br />
ilagiit uigunerat. Sømandshjemmi<br />
oqaluffiup isersimaartarfiisa ilaattut atorsinnaasoq<br />
kikkunnut tamanut inissaqartitsisoq.<br />
Angerlarsimaffik.<br />
Ataqqinninneq<br />
Tupinnaannartumik pingaaruteqartoq tassaavoq<br />
ammasuunissarput akuersaartuunissarpullu.<br />
Assuarinnissanngitsugut ilumoortuussasugulli.<br />
Oqaluukkuminartuussasugut qungujunnartumillu<br />
pissuseqarluta. Sømandsmissioni<br />
taamaattuuvoq. Kalaallit Nunaannilu sømandshjemmini<br />
annertuumik taamaassimalluni.<br />
Tarnit ataasiakkaat akisussaaffigiumavagut<br />
– inuk inooqatigerusupparput.<br />
Sulisut Danmarkimeersut amerlanersaasa<br />
inuiaat kalaallit nuannarilersimavaat. Inuit<br />
sulinerminni akuuffigisatik asanninnermik<br />
misigisaqarfigilerpaat. Ilaat Kalaallit Nunaannut<br />
tikeraaraangamik ”angerlarnertut”<br />
eqqaasarpaat. Taavaniissimaneq katattussaanngitsutut<br />
ilumiugilersimavaat.<br />
Ukiuni qulikkaani marlunni kalaallit aalisartuinik<br />
suleqateqareersimallunga nammineq<br />
annertuumik ataqqilersimavakka. Peqatigigaangakkit<br />
ajukkuttarpunga.<br />
Pisinnaasaqarput Danmarkimi sapikkatsinnik.<br />
Inuunerup killingani inuuneq sungiusimavaat.<br />
Avatangiisini peqqarniitsuni<br />
aniguisinnaaneq. Tatiginerat suleqatiginerallu<br />
immikkut illuinnartuuvoq.<br />
Aningaasaliinerit nutaat<br />
Kalaallit Nunaanni sulinitta nanginnissaanut<br />
peqqutaasoq tassaavoq aalisartup,<br />
umiartortup, umiarsualivimmiittut ilaqutaasalu<br />
inuunerannut akoorusukkatta. Tamatumaana<br />
ukiumiit ukiumut aningaasaliisittaraatigut<br />
nutaanillu aallartitsisarluta.<br />
Taamaaliorsinnaassagutta suliffeqarfiup<br />
aaqqissugaaneranik pisariaqartitsivugut<br />
peqqissumik atajuarsinnaasumillu, taamaakkaluarli<br />
suliaqarnitta qiterpiaa tassaavoq<br />
siunertaq. Iluanaarniarneq immini<br />
anguniagaanngilaq tassaallunili anguniakkat<br />
anginerusut angunissaannut aqqutissaq.<br />
Umiartortoq, aalisartoq ikorfartussavarput<br />
isumassuinerlu silinnerpaamik paasillugu<br />
siammarterlugu. Sisimiuni Nuummilu ukiuni<br />
50-ini ilimagisinnaasimavaat, siunertaraarpullu<br />
tassaniiginnassalluta – aamma<br />
Aasianni. Aningaasaliisarluta, aallartitsisarluta,<br />
suliffissanik pilersitsilluta. Qaffasissutsini<br />
assigiinngitsuni tukimullu suleqatigiinnermik<br />
ingerlatsisinnaasarpugut.<br />
Imaassinnaavoq siunissami illoqarfinni sømandshjemmeqarfigisatsinni<br />
nunaqqatigisavut<br />
sunik neqeroorfigisinnaanerlutigik annertunerusumik<br />
eqqarsaatiginerussagipput.<br />
Suut tulluassanersut sumiiffinni ataasiakkaani<br />
nalunngilaat. Taanna eqqartortariaqarparput.<br />
Massami takkuik taamaattoq atussavarput.<br />
Sulisut<br />
Sulisuvut kalaallit ilassigaangakkit uummatikkut<br />
kissattarpunga. Ukiut ingerlanerini<br />
akunnerpassuit sømandshjemmini sulinermut<br />
atortarsimavaat. Aap, akornanni<br />
amerlasuut pikkorillutillu piginnaaneqarluartarsimapput.<br />
Taamaammat aamma nuannaarutigaara<br />
Nuummi Ulla aamma Jacob<br />
Tindalíð inuunertik tamaat illoqarfiit<br />
pingaarnersaanni najugaqarsimasut atorfinitsissimagatsigit.<br />
Atorfmmi tassani aapparinnik<br />
kalaallinik pisortaqarneq ajunngeqaaq.<br />
Qallunaat inuusuttut amerlasuut Kalaallit<br />
Nunaanni sømandshjemmini sulisarsimapput.<br />
Angisuumik sulissuteqarsimapput angerlamullu<br />
nassarsimavaat misigisat inuunermut<br />
puiuikkiussat nunamillu inuinillu<br />
najueqatigiinneq tupinnaannartoq. Inuttut<br />
inummik allamik naapitaqarneq iluaqutaalluinnartuuvoq.<br />
Amerlasuut tamanna ilisarisinnaassavaat.<br />
Ajoqersuineq tassaavoq<br />
inunnik allamut aallartitsisarneq, taamaaliortuassaagullu<br />
Kristusip Kalaallit<br />
Nunaanni sulineq pilluaqqugallartillugu.<br />
Kristusip asanninnera<br />
Ataqqinnittumik pissuseqarnissarput<br />
pingaarpoq, tikeraajuvugut tassaniissinnaatitaagattalu<br />
qujamasuutigaarput. Tamanna<br />
aamma pisortat Kalaallit Nunaanni sømandshjemminut<br />
atorfinikkiartortittakkatta ilisarnaatigaat.<br />
Siunertarisatta iluani kiffartuusserusuttuussapput<br />
sulerusuttuussallutillu.<br />
Inuttut piukkunnassusiat tassaavoq kristumiorpaluttumik<br />
kiffartuussiumassuseqarneq<br />
silinnerpaamik isumaqartillugu.<br />
Siunissamissaaq Kristusip asanninnera<br />
ingerlatigissavarput, ersernerilu ilaatigut tassaallutik<br />
inuit ataasiakkaat isumassorsinnaallugit,<br />
isorniannginneq taavalu attavinnik ataatsimoornermillu<br />
pilersitsisinnaaneq. •<br />
Her kommer Hans Peter Kristensen, formand<br />
for Sømandsmissionen, ind på,<br />
hvorfor der er sømandshjem i Grønland,<br />
hvor vigtigt det er at møde hinanden med<br />
respekt, og hvad der er drivkraften.<br />
I historiens skatkammer gennem 50 år i<br />
Grønland finder vi flere gennemgående træk.<br />
Da Ingemann Jørgensen fra Sømandsmissionen<br />
i sin tid tog afsted for at realisere mange<br />
års arbejde og tanker om sømandshjem i<br />
Grønland, blev både dialogen og relationen<br />
afgørende redskaber. Fx blev Ingemann og<br />
30
”Ajoqersuineq, isumassuineq aningaasaqarniarnerlu pineqaraangata oqaatsimik atajuarsinnaassusermik<br />
taassallugu sapinngilagut. Amerlasuunut toqqissisimalersitsisarpoq – sulisunut<br />
aammalu inunnut amerlasuunut Kalaallit Nunaanni sømandshjemminik ornittakkatut kialaartutut<br />
atuisartunut – isersimaartarfik. Anguniakkamuna annerusup siulersoraatigut,” taama oqarpoq<br />
Hans Peter Kristensen, Indenlandsk Sømandsmissionip siulittaasua.<br />
”Vi tør godt sige bæredygtighed, når det gælder mission, diakoni og økonomi. Det skaber<br />
tryghed for mange – både medarbejdere og de mange, der bruger sømandshjemmene i Grønland<br />
som et varmt værested – en dagligstue. Det er et højere mål, som styrer os,” siger Hans<br />
Peter Kristensen, formand for Indenlandsk Sømandsmission.<br />
præsten i Godthåb og Holsteinsborg pot og<br />
pande. De skabte en samarbejdsrelation,<br />
som holdt flere år frem.<br />
Det er måske overdrevent at sige, at det var<br />
kirken, der kaldte os derop, men det blev i<br />
hvert fald i et godt samarbejde med kirken,<br />
at vi fik lov til at være i Grønland. Tingene<br />
har udviklet sig siden, men jeg synes, at Sømandsmissionens<br />
mål fortsat er at være<br />
kirkens forlængede arm. At vi på sømandshjemmet<br />
kan være en af kirkens dagligstuer,<br />
hvor der er plads til alle. Et hjem.<br />
Respekt<br />
Det, som også er utrolig afgørende, er, at<br />
vi er åbne og tolerante. At vi ikke fordømmer,<br />
men er autentiske. At vi er uformelle<br />
og har humoren med. Sådan er Sømandsmissionen.<br />
Og sådan har det i stor udstrækning<br />
været på de grønlandske sømandshjem.<br />
Vi tager hånd om de enkelte<br />
sjæle – det enkelte menneske vil vi gerne<br />
dele liv med. Medarbejdere fra Danmark<br />
kom til at holde af det grønlandske folk.<br />
De fik en kærlighed til de mennesker, de<br />
arbejdede iblandt. Nogle taler fortsat om<br />
at komme ”hjem”, når de besøger Grønland.<br />
Tiden deroppe sidder på nethinden,<br />
og kan ikke vaskes væk.<br />
Efter to årtiers samarbejde med grønlandske<br />
fiskere har jeg selv en utrolig stor respekt<br />
for dem. Jeg er ydmyg, når jeg er<br />
sammen med dem. De kan noget, vi ikke<br />
kan i Danmark. De er vant til at leve på<br />
kanten. Overleve i barsk natur. Og tilliden<br />
og samarbejdet med dem er ganske særligt.<br />
Nye investeringer<br />
Når vi fortsat skal arbejde i Grønland, er<br />
det, fordi vi gerne vil være en del af livet<br />
for fiskeren, sømanden, dem på havnen og<br />
familierne til dem. Det er det, der får os til<br />
år efter år at investere og igangsætte. For<br />
at kunne det, er vi nødsaget til at have en<br />
sund og bæredygtig forretningsmodel, men<br />
vores epicentrum er formålet. Profit er<br />
ikke et mål, men et middel til at nå højere<br />
mål. Vi vil være der for sømanden og fiskeren<br />
og donere diakoni i bredeste forstand. I<br />
Sisimiut og Nuuk har de kunnet regne med<br />
det i 50 år, og vores hensigt er at blive der<br />
– også i Aasiaat. Investere, igangsætte, skabe<br />
arbejdspladser. Vi samarbejder gerne på<br />
flere niveauer og på tværs. Fremadrettet<br />
skal vi måske i højere grad tænke på, hvad<br />
vi kan tilbyde lokalsamfundene i de byer, vi<br />
har sømandshjem. Hvad der er relevant,<br />
ved de lokalt. Det må vi have en dialog om.<br />
Vi skal i hvert fald vinkle det den vej.<br />
Medarbejderne<br />
Det varmer mit hjerte at hilse på de grønlandske<br />
medarbejdere. De har i årenes løb<br />
lagt mange arbejdstimer på sømandshjemmene.<br />
Ja, vi har været begunstiget af mange<br />
dygtige og kvalificerede medarbejdere.<br />
Derfor glæder det mig også, at vi i Nuuk<br />
har ansat Ulla og Jacob Tindalíð, som har<br />
boet i hovedstaden hele deres liv. Det er<br />
godt med et grønlandsk par på bestyrerposten<br />
der.<br />
Mange danske unge har arbejdet på de<br />
grønlandske sømandshjem. De har lagt en<br />
stor indsats, og med hjem har de fået oplevelser<br />
for livet og et fantastisk møde<br />
med landet og folket. Det personlige møde<br />
med et andet menneske gør en forskel.<br />
Det vil mange kunne nikke genkendende<br />
til. Mission er at sende mennesker ud, og<br />
det vil vi fortsat gøre, så længe Kristus<br />
velsigner arbejdet i Grønland.<br />
Kristi kærlighed<br />
Det er vigtigt at optræde med respekt. Vi er<br />
gæster, og vi er taknemlige for at få lov til<br />
at være der. Det kendetegner også de bestyrere,<br />
vi kalder til at arbejde på sømandshjem<br />
i Grønland. De skal have lyst til at<br />
servicere og arbejde indenfor vores formål.<br />
Deres personlige kompetence er et kristent<br />
tjenersind i ordets bredeste betydning.<br />
Også fremover skal Kristi kærlighed være<br />
vores brændstof, og det viser sig bl.a. ved<br />
at have omsorg for den enkelte, være tolerant<br />
og skabe relationer og fællesskab. •<br />
31
Sømandshjemmene<br />
Sisimiut<br />
& Nuuk<br />
års jubilæum<br />
1969<br />
Tikilluarit<br />
Sømandsmissionen Kalaallit Nunaanni<br />
pingasunik sømandshjemiuteqarpoq/<br />
hoteliuteqarpoq: Aasianni,<br />
Nuummi aamma Sisimiuni, taakkunani<br />
pisortat sulisullu atuisartup ajunngitsumik<br />
misigisaqarnissaa ullut<br />
tamaasa pingaartilluinnartarpaat.<br />
www.soemandshjem.gl annerusumik<br />
takusaqarit •<br />
Sømandshjemmene i Sisimiut<br />
og Nuuk fejrer 50 års jubilæum!<br />
Derfor inviterer vi til kaffemik<br />
<strong>2019</strong><br />
Sømandshjem-mit Sisimiuni Nuummilu<br />
ukiut 50-inngorlugit nalliuttorsiorput!<br />
Taamaammat qaaqqusivugut kaffisortitsinernut<br />
Velkommen<br />
Sømandsmissionen har tre sømandshjem/hoteller<br />
i Grønland: I<br />
Aasiaat, Nuuk og Sisimiut, hvor bestyrere<br />
og medarbejdere hver dag har<br />
fokus på at gøre det til en god oplevelse<br />
at være gæst.<br />
Se mere på www.soemandshjem.gl •<br />
fredag d. 26. juli i Sisimiut<br />
& tirsdag d. 30. juli i Nuuk<br />
kl. 14:00-17:00<br />
Der vil være sang og taler, samt<br />
noget spændende for børnene.<br />
Vel mødt!<br />
tallimanngorneq 26. juli Sisimiuni,<br />
taavalu marlunngorneq 30. juli Nuummi<br />
nal. 14:00-17:00<br />
Erinarsortoqarumaarpoq<br />
oqalugiartoqarlunilu, meeqqanullu<br />
sammisassaqassalluni.<br />
Aggialluarisi!<br />
Sisimiut<br />
Aasiaat<br />
Nuuk
Change language