Krister Dammen portfolio

kristerdammen

P O R T F O L I O

K r i s t e r D a m m e n

U T D A N N E T V E D

D e t K o n g e l i g e D a n s k e K u n s t a k a d e m i s S k o l e r

for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Arkitektskole

(2008-2015)

Foto fra Stadtlandet; (bygget av barn for ‘‘Cirus’’)


1. semester - Rum, modelstudie + tektonikk


1. semester - Objekt, modelstudie


2. semester - Bosætning i landskabet, Dronningmølle, Nordsjælland


4. semester - Boligen som tidslig udstrekning, Provstedsvej 13, Kbh


3. semester - Rum og program / installasjon; Krop og Protese, Lærlingskolen, Kbh

6 . semester - Modelstudie pre-bachelor


5. semester - Selvprogrameret oppgave Ryesgade, et Lydværksted (Multimediebibliotek)


structure is the pattern of that which chooses itself. Go

short fragment written in connection with his 1967 movie

je sais d´elle”:

I”: “Objective description” Through objective descriptions

II: “Subjective description” Through subjective description

selection or ”complex”.

IV: “Life”, given as: “If Cinema= Life, then 1+2+3=4,” the c

descriptions and complexes with the aim to establish

What Godard is pursuing here is the limits of rationality as

principle of 1+2=3. He does not do away with this principle

“Philosophy, Deleuze argues, has usually taken this pat

(AND, BECAUSE, OR) on being (IS). A second transcendent

by philosophy, would be to think the externality of relatio

determines relations, if each relation is produced on the b

ter, then all we have are connections and relations witho

“ANDS” with no “IS”.

10

In this sense, we leave the idea of unity for the advent of

“and + and + and +...” ever rewriting and recombining it

This leads us to another point, namely that the Godardian

informatics and digital operations, but foresees them an

an aesthetic capacity. In concluding his books on cinema,

tion to Godard’s “2 or 3 things…”, that aesthetics always p

“The fact is that the new spiritual automatism and new p

pend on an aesthetics before depending on technology.

calls for an original regime of images and signs before ele

contrast relaunches it.”

11

With Godard and Deleuze, we might even speak of an aes

not only limited to the digital or the model, but a pedago

Images above:

Lasercut model in MDF, cardboard, textile

by architectural student Krister Dammen.

Facing page:

Exhibition space occupied by 6 different mo

dels in 1:1. 2. year students, dept. 6, Royal

Danish Academy of Art, School of Architec

ture.

provides the viscosity of different media which provide

composition and thought actions. It is a pedagogy that se

tial of material and produce concrete fault lines and bre

materials and from a variety of procedures. In short, it is a

9 Godard, J.L.: “My approach in four Movements,” in: Milne, T.: Godard

10 Colebrook, C.: Deleuze, A Guide for the Perplexed , pp. 77 79.

11 Deleuze. G.: Cinema 2 - The Time-Image , p. 256.

100

6. semester - Model og Fiktion, med afsæt fra kurset Tekst og Komposition -m/utdrag fra boken The Makings of an Architectural Model, fra kapitelet Model og Montage, av Morten Meldgaard


model // diagram // program


‘‘Plastisk’’ opstalt AA, 1:250

‘‘Plastisk’’ opstalt BB, 1:250

‘‘Plastisk’’ opstalt CC, 1:150


B

A

C

C

B

B

A

A

Plan 1. sal, 1:250

Snit AA, 1:200

C

C

B

A

Plan stueplan, 1:250

Snit BB, 1:200

Snit CC, 1:150

6. semester - Bacheloropgave: A f d e l i n g for B i l l e d d i a g n o s t i k


75


Visjon for Rådhuspladsen 2020, Kbh - Utdrag fra konkurranceforslag med Emilie Machholdt, Jacob Franijeur Holmquist og Nicolai Ramm Østgaard

ANARK Sommerskole - Med Mattis Lauritzen og Torbjørn Jahr


Konkurranse - 120 Hours, med Nicolai Ramm Østgaard


8. semester - New York; Tid, Rum og Hukommelse


Kartografi - ( P a r i s / / H y d r a )


Fraktioner

9. semester, KKA- Poetik / Værksted - bok; Fraktioner // Enhed og Mængde, fellesmodell; Imaginært sted


9. semester - Enhed og Mængde, Spontinisvej 1 +, Kbh


Mellem Dybbelsbro og Kalvebodbrygge //

og det resterende

indledende

I et lokalt og landskabelig miljø, hvor interaktion

indebærer at drive med de bevægelser der opptræder

underveis. At tilpasse det der virker for og

med sine omgivelser, også for det der kommer efter.

At bevæge sig mellem by og landskab, der skiftvis

setter spor i hinannen, tanker om byens egen natur,

byens underliggende kræfter. Som kontrast, men og

som mimen mellem disse forskeller. Mellem by og

landskab, nye tilpassninger, nye måder at iværksætte

byen på, sett som void i byens tætthed. En vandring

gennem byens temporære tilstand.

spørgsmål

Tegningen ses i denne sammenhæng som et tvetydigt

mulighedsfeldt, en prosessuell tilgang til et ellers

lukket miljø. Et formspråg udvikles hvis reference

kun virker idet det nye træder i kraft. Documentarisk

film og foto ses i denne sammenhæng noge

mer observerende. Det forholder sig mer direkte til

materialet, indramningen af de faktiske situationer,

uden at påvirke meget.

Det søges på denne måde en mer dialektisk tilgang,

at bevæger sig på tværs af disse medier. Der igjen kan

åpne for nye rum, den interaktionen mellem disse er

med på at fremkalle. Som fragmenter af tid og sted

der udveksler og indbyder nye hendelser, nye sammenkoblinger.

At arbeide med arkitekturen afsidesliggende fra dens

oprinnelige sted har som udfordring ikke at miste

sin stedslighed. Hvordan arbeide mer lokalt, 1:1, den

måte dokumentarisk film og foto arbeider på? Et

tredje rum der verken hører stedet eller tegningen

til, men er mer situationsrelatert. Som igen kan sette

nytt lys på omgivelsene, nye måder at tolke byen og

dens samtid.

reference

Deleuze siger i Cinema 2 at montagen er et utykk for

tid. I Cinema 1 siger han at ‘bilde=flytende materie’,

og siden alt er flytende materie, vil et bilde så ikke

være annet enn et verdensudsnitt, et cosmosudsnitt,

et universudsnitt. I bevegelse. Hva vil det sige at

billedliggøre et udsnitt af en verden som alltid er

under forandring? Eller i denne sammenhæng, byen

foranderlighet? Måden man deler verden (stedet) opp

på er avgørende for at forså hvordan den kan settes

sammen igjen. Hvis man feks tar opp enn håndfull

jord fra grunden, adskiller den fra resten af grunden,

rammes den således ind. Dette er et bilde av verden,

i det minste en representasjon, der billedgør noge mer.

For hvert aspekt finnes det en nødvendig reflektionsbrydning,

dette fordi tingene allerede er forbunnet.

Deleuze skiller mellem tre forskellige tyber billeder;

perceptions-billede, bevægelses-billede og affectionsbillede.

Disse relaterer sig til perception af det synelige,

interaction mellem tingene og emotionel oplevelse.

Feks et perceptions-billede af et affection-billede. Begge

er bevægelsesbilleder, fordi begge bilder en verden der

representerer en overgang, en bevægelse hvor noe bliver

mer forandelig, og annet mer vedvarende. Et bilde i

forandring, som forskjell, blandet med varighet og lighed.

Dette ses som et tids-billede, et udsnitt af universet, der

også billedgør tiden.

grunnlag

En forestilling om at forstå og redegøre for et grunnbaseret

virke, hvor forskellige organiseringer tilpasser

hindannen, et mangfoldig system af komplekse egenskaber

der vever sammen. Materielt sett som et forsøg

på at iverksette et isolert område, skabe udvekslinger

mellem entropiske tilstander, understøttende proteser,

som i møde med organsisk materiale danner nytt

rumlig landskab, over tid.

tilnærming

Stedet læres at kende ved at inkorporere nærliggende

resursser, byen gennem forståelsen af de virkemåder

der opstår i en landskabelig process. Uden at efterligne,

men blot indvirke de hendelser der optræder

underveis. Ligesom materialets evne til at tilpasse nye

former for intelligens der i sin sammensetnig er større

enn udgangspunktet, en fraktal udvikling, ud over det

binære tankesettet. Samlet sett som synergier der kan

skabe bevægelser for og med et sted, også over lenger

tid, og som med små taktvise skritt kan forgrene sig

ud i en større virksomhed, den bevægelse byen og

det globale nettværk har som mulighed til at kunne

formidle.

tilgang

At sette lokale kræfter opp mod byen som sidestilt

modstand, bevæge dette op imod en strøm af retninger

som byen allerede har i sig, der måske også skaper

dynamiske sekvenser af hvordan et indesperret byrum

kan se ud. Som at bevæge sig i mellemrummet, i

sømmen af det temporære bylanskap der er ved at bli

til noge annet. En billedlig sekvens av stedets prosessuelle

tilstander, holdt sammen af nye konstruktioner.

Et sted der kan forandres ligesom naturen selv gør,

med dens påvirkning og menneskets motstad.

Denne form for efterindustrielt byrum, hvor

fragmenter af oppløste grunnlagsmatrialer, konstruktioner

og organiske vekster virker sammen. At

bruge de matrialer der ligger lagret på området, hvor

stålkonstruktioner udføres på nedlagte togverksteder

og videre tilpasses de opphobninger der allerede

finner sted. Som nye støbeformer og forlengelser af de

masser udgravningene efterlader. Som et dynamisk og

bevægelig landskab der hele tiden er i forandring. At

sette tid og endring i betraktning.

formål

En iværksettelse der også genererer fremtidsrettet

bevægelse for en mer lavscaleret mangfoldighed, sett

som små bevægelser for stedets egne resursser. Som

genvinding og bevaring af de kapasiteter der allerede

finner sted. At sette selvproduserende iværksettelser

igang, la disse interagere og danne nye overflader

i møde med en masse der med hensikt har at give

innblikk i en selvproduserende prosess, hvor noge er

ved at brydes ned og annet trede frem.

hensikt

Et møde der nye konstuktioner står som

genstående proteser i et forandeligt bylandskab,

som forlengelse af de opphobninger

der allerede finnes på stedet og som således

blir stående igen som nye retningeslinjer.

Hvor uafhengige installationer angir

visuelle forbindelser mellem nutidige og

eksisterende udtrykk, og som senere bliver

efterladt som aftrykk i det der en gang fant

sted. Dette med en gengivende kraft der

søger at videreudvikle byens vage steder

som selvproduserende mekanisme. Som perforerte

pletter af organiske vekster lagt hen over et industrielt

restelandskab der er ved at organiseres på ny. Og hvor

nye overlappinger danner søm mellem disse forskeller.

At kunne bevæge sig på tværs af disse ses som forsøg i

at eksponere byens industrielle møde med et kulturelt

bylandskap der både kan gavne et lokalt og urban

miljø. At fremkalde det rum der mellem det sosiale og

selvproduserende fungerer som eksperiment for nye

hendelser, nytt virke.


Fraktioner

En begivenhed behøver ikke

nødvendigvis være afhengig

af et bestemt sted for at kunne

fungere. Heller ikke et bestemt

fysisk rum for at kunne

optrede (i sitt virituelle virke,

som den digitaliserede verden

vi agerer i idag). Evnen til at

tilpasse kvantitative funktioner

i det eksisterende rumlige ses

i denne sammenhæng som et

kvalitativ udfordring fremfor

en kvantitativ, da disse virkeformer

og programmer nu kan

opdeles i mindre enheder og

ikke nødvendigvis behøver

ligge side om side, men mer

blendet rundt om i byen.

At flytte ind i et eksisterende

rum handler konventionelt

sett om at kvalifisere de fysiske

behov, med udgangspunkt

i areal og funktion, derefter

om kvaliteten af det rumlige.

Hvordan kan dette ses i en

modsatt sammenhæng hvor

erhversmessige situationer kan

organiseres mer fragmenteret

nu en før? Således stiller man

måske også mer tilpasningsdyktig

når større grupperinger

skal flytte ind i eksisterende

rum, man er ikke like afhengig

af å ha alt samlet på ett

sted, i samme bygning eller

samme byrum. Byen er ved

at endre sig drastisk, bydeler

transformerers fra det ene til

det andre, eksisterende virker

fordeler sig mer ud i perferien,

annet mer imod centrum. Nogen

ting har allerede mistet sin

rumlighed hvor lokaler bliver

stånde tomt og nye forskellige

funktioner flytter ind.

I dette tilfellet spørges det

til hvordan nye steder kan

udfylde byens tomme rum,

i dette tilfellet; byens havneområde.

Hvordan kan nye flytende strukturer

udvikles gennem kontakt med flere forskellige

steder, løpende. Og som hele tiden

tilpasser sig nye situationer, som bliver ved

at forandre sig, ved at udvikle sig.

Københavns havn tages som udgangspunkt,

dette store åbne byrum der bærer preg af

en helt annen grense/overgang mellem

hva finnes på den ene og andre side. Det

tenkes at fremkalle hybrider i form af

flåder/konstruktioner der kan flyttes rundt

i havnen. Fra de mer prominete områder til

de mer industrielle og vage steder, fra det

erhvervsmessige til de mer småscalerte og

kulturelle steder, også i møde med det der

finnes bagenom, at skabe nye tilhørigheder

til havnen. Og som i prosessen kan sample

og samle information fra vidt forskellige

stede, til vidt forkellige brug, nye måder at

tolke byen på.

Som consept at skabe fragmenter af et

blendet byrum, basert på flere konkrete

udvalgte steder hvor fokus legger vekt på

hva disse konstruktioner skal kunne i møte

med nye steder fremfor bare ét bestemt

sted. Dette i den hensikt at videre reprogramere

den forhåndstillede programforståelse

sett som en annen måde at tenke

program/funktion på, mer fragmenteret i

byen fremfor den samlede enhed der ofte

har en tendens at omslutte sig selv. At tenke

programeringen som et operativsystem der

skal kunne rumme og organisere flere understilte

programfunktioner der skaber nye

funktionelle bevægelser mellem

de der arbeider og agerer på

stedet og som forhåbentligvis

skaber mer menneskelig interaktion

der imellem.

Dette hvor bruker selv kan definerer

hva disse ny steder kan

bruges til, enten det er arrangementer

eller til enkelt formål.

Som lokalt mødested, sted

for rekreation, kunst, teater,

nye beskuelser, nye måder at

tolke byen på. Som ramme,

eksperiment for og med byens

forskellighed.

At se disse tilpassninger

som del af en videre prosess

der strekker sig ud over det

ferdigstillede, og som hele tiden

tilpasses nye begivenheder, nye

steder langs Københavns havn.

11. og 12. semester - Nytt kulturelt bylandskab, ved Dybbelsbro, Kbh / Revitalisering, København’s inderhavn


G r ø n l a n d

Grønland (grønl. Kalaallit Nunaat, «menneskenes land»)


13. semester- Afgangsprosjekt: V æ r k S t e d B y P a r k , Nedre Foss, Oslo


Installasjon 1:1, Studio 41, med Jonas Bråten, Jonas Garson, Jakob Moen von Krogh, Peik Elias, Mattis Lauritzsen (lyd)


Utkast fra skisseprosjekt under utvikling: 14 hytter i Hopen, Lofoten


Ny ramp for Rud Rampland/Bærum kommune (inkludert bygging), m/ Trond Bugge (prosjekternede ingeniør) og Eirik Dammen


Skisseprosjek/mulighetsstudie 1-3 hytter - Lurøy, Helgelandskysten


Konkurranse, Trygve Lies Plass, med August Berg og Caspar Cappelen


Tilbygg til Rødbergveien 110c (bygget), med Eirik Dammen


Konkurranse - Nedre Torg, Ski. I samarbeid med Lasse Gam Folke


Konkurranse - Sukkerbiten, i samarbeid med Helling Arkitekter


Installasjon, Viborg, m/Krabbesholm Højskole // Skisse, Sukkerbiten -historiske lag, Oslo havn

Similar magazines