’Danskerhoveder’ og ’norsk bevægelse’ Af Birgit Mortensen En provokerende overskrift måske, men denne artikel handler nu også om andet, eksempelvis norske turistattraktioner og forløbet af en typisk maj-uge i Norge. Overskriften skulle blot fange din opmærksomhed. Min første tur til hingsteudstillingen i Norge fandt sted i 1988 og siden har jeg været der hvert eneste år med undtagelse af et enkelt. Norge er et dejligt land, naturen er smuk, og i Lote, hvor min rejsegruppe har boet i snart mange år, er der specielt dejligt. Hytterne ligger ganske få meter fra fjorden og farverne på himlen, på fjeldet og på fjorden kan skifte næsten fra minut til minut. Har du lyst til at dele disse skønne omgivelser med os, så aflæg et besøg på www.arskog.no. Men du behøver ikke at ulejlige dig med at at ringe eller maile til Norge for at bestille plads i Lote næste år. Vi har reserveret alle fire hytter adskillige år ud i fremtiden. Der er langt at køre til Nordfjordeid (12-14 timer fra København), så der er god fornuft i at sætte nogle dage af til udflugten, og der er også andet at tage sig til end selve hingsteudstillingen, der strækker sig over tre dage (torsdag-lørdag). I flere år har der tirsdag i samme uge været unghesteskue i Breim, som ligger en lille times kørsel fra Lote (inkl. Færgeturen Lote-Anda). Store turistdag Onsdag plejer at være den store turistdag, hvor danskerne skal ud og opleve Norge (nogle aflægger besøg hos norske fjordhesteejere, andre kan ikke forestille sig en uge på Vestlandet uden at se Måløy eller rettere sagt Kandestenen (som ligger endnu længere ude og kun nås ad en meget smal vej, hvor det at køre 59 km i timen, når 50 km er maksimum, for nogle år siden kostede 1250 norske kroner (i dag er det sikkert endnu dyrere)). Og så er der jo også Briksdalsbræen, som bliver mindre og mindre for hvert år, der går. Det var her, at transporten af turister op til bræen indtil for få år siden foregik med fjordheste for vognene. Nu har de motoriserede hestekræfter har taget over. Det lader sig dog fortsat gøre at bruge apostlenes heste, hvis ellers konditionen er i orden. Bjørkedalsvatnet er også værd at besøge, en smukt beliggende sø ikke så langt fra Nordfjordeid, hvor man har genskabt et par af vikingernes både, der duver blidt ved en lille kaj. Onsdag er også mødedag I år startede dagen med en formiddagskonference, hvor målgruppen først og fremmest er udlændinge, og konferencesproget er da også engelsk. De fleste af indlæggene kom fra Norge, bl.a. var der orientering om den nye avlsplan, som på mødetidspunktet lå til godkendelse på Norsk Hestesenter. Der er flere nyskabelser på vej, bl.a. vil man nu ved hingsteudstillingen opdele klasserne 1 og 2 i henholdsvis a og b, hvor a-klasserne (groft sagt) bliver for de norsk opdrættede avlshingste mens b-klasserne bliver for de udenlandsk opdrættede hingste og for de norskopdrættede hingste, der møder uden i forvejen at være godkendt til avl. Efter frokost var der generalforsamling i Norges Fjordhestlag, hvor kun delegerede har stemmeret, men alle medlemmer taleret og udenlandske gæster i øvrigt også er velkomne. Jeg plejer at deltage, dels af pligt da jeg synes, at man som medlem af foreningsledelsen bør interessere sig for, hvad der sker i moderlandet, dels helt frivilligt af præcis samme grund, dvs. interesse for sagen. Dagen sluttede med en aften-generalforsamling i FjordHorse international. Og det er i hvert fald ikke et ’træf-nye-menneskerarrangement’ men derimod de samme få, kendte ansigter, der mødes år efter år. I år skulle der vælges nye board-members (altså medlemmer af bestyrelsen), og jeg efterfulgte den tyske formand Eike Schön- Petersen som vice-president. Oda Munch Bronch fra Schweiz blev afløst af Maureen von Bon fra Holland. Endelig overtog Michelle Svae fra Norge den post i bestyrelsen, som Magne Hus (norsk formand) tidligere havde haft. Internationalt samarbejde Det er sagt før, men det kan ikke siges for tit. Vi lever i globaliseringens tidsalder og er nødt til at åbne øjnene for, hvad der sker andre steder end i vor egen lille andedam. Formålet med at stifte FHI var dels at knytte verdens fjordhestelande tættere sammen dels at arbejde for racens udbredelse. FHI skulle også prøve at bibringe de forskellige fjordhestelande en mere ensartet forståelse for, hvad der var racens særlige kendetegn. Det var bl.a. på denne baggrund, at en internationalt sammensat arbejdsgruppe under FHI for år tilbage udarbejdede en håndbog for fjordhestedommere. Formålet var naturligvis at nå frem til en mere ensartet bedømmelse over landegrænserne med udgangspunkt i moderlandets avlsmål. Der er dog nogen vej igen, før dette mål er nået. Det opdager man især, hvis man bevæger sig rundt i de andre lande, men også når andre landes opdræt importeres til <strong>Danmark</strong>. Igrunden er det ikke så mærkeligt, for mens det internationale samarbejde er af nyere dato, så har de store gamle fjordhestelande i Europa for længst udarbejdet deres egne regelsæt, i øvrigt også under skyldig hensyntagen til de nationale regler, de måtte være underlagt (og siden har vi fået EU-reglerne at rette ind efter). Dertil kommer, at lande er forskellige og kulturer 22 er forskellige. Hestens anvendelse er forskellig fra land til land og dermed kan det man specielt lægger vægt på også variere. ’Danskerhoveder’ <strong>Danmark</strong> var nok et af de første lande, hvor bestyrelsen/avlsledelsen traf den beslutning, at skulle fjordhesten overleve i et samfund uden behov for heste i landbruget, så måtte hesten avles lettere og med vægt på en bedre bevægelse. Det er sket – og på bekostning af typen mener nogle. På det norske debatforum har man introduceret begrebet ’danskerhoveder’, og det er ikke positivt ment, idet udtrykket bruges om et langt, smalt fjordhestehoved med lange ører. Jeg vil medgive vore norske søstre og brødre, at et sådant hoved ikke er hverken kønt eller racetypisk, men disse hoveder findes nu andre steder end i <strong>Danmark</strong>. Vort avlsmål siger følgende om et fjordhestehoved: ”Typisk for racen er et lille, trekantet og tørt hoved med små ører, udtryksfulde øjne og bred pande, gerne med indadbuet næseryg samt kraftige kæber med god plads mellem kæbebenene (langt, smalt hoved med lette kæber, lange ører og udadbuet næseryg er utypisk).” Ret skal være ret, vi har fjordhestehoveder i <strong>Danmark</strong>, der ikke lever op til avlsmålet, men vi har da også hoveder i <strong>Danmark</strong>, vi godt kan være bekendt. ’Norsk bevægelse’ Nu er det altid godt med lidt balance i et regnskab. Derfor har jeg opfundet begrebet ’norsk bevægelse’. Og det giver vel næsten sig selv, at det heller ikke er så godt at have en sådan, en ’norsk bevægelse’ er kort og stiv og karaktermæssigt ville den herhjemme blive honoreret med 5 eller i bedste fald 6. Vort eget avlsmål siger følgende om bevægelsen: ”En energisk, taktfast, elastisk og fremgribende bevægelse med god haseaktion og god bæring, også i galop, ønskes (kort, stiv, knæhøj eller flettende bevægelse er uønsket).” Det norske avlsmål bruger endnu flere ord på at beskrive, hvad man ønsker: ”Rørslene er særs viktige hos fjordhesten og må gjenspegle eksteriøret med tilstrekkelig elastisitet og kraft til å utføre eit uanstrengt skritt, trav og galopp. Rørslene skal vere naturlige og energiske, med god balanse og takt. <strong>Fjordhesten</strong> skal røre sig fritt med korkje for trong eller for vid beinføring i alle tre gangarter. Galoppen skal vere balansert og fri med smidige, elastiske vegvinnande rørsler. Travet skal være energisk, men overdriven aksjon er ikkje typisk for rasen.” Selv om vi ser ud til at ønske det samme, når
vi i avlsmålet beskriver bevægelsen, så forekommer det mig, at vi i <strong>Danmark</strong> og Norge har lagt et forskelligt niveau for bedømmelsen. Hvis jeg skulle købe hest i Norge og det dejlige racetypiske hoved, jeg ønskede mig, sad på en hest med 7 for bevægelse, så ville jeg være bekymret. Sandsynligheden for, at Njål, alle fjordhestes stamfader. samme hest ikke ville kunne holde 7-tallet i <strong>Danmark</strong> er ganske stor. Avlsmålet i billeder og video Måske kunne det lette bedømmelsesforståelsen på tværs af landegrænser, hvis den næste arbejdsgruppe, der nedsættes 23 Udsigt fra 'danskerhytterne' i Lote. Foto: Flemming Strange-Hansen i FHI-regie, får til opgave at udarbejde et supplement til dommerhåndbogen med de skrevne ord og anbefalinger omsat i billedmateriale og videooptagelser. En anden mulighed er, at vi går i gang på nationalt plan. Mange af vore medlemmer ville helt sikkert blive glade for tiltaget. Dejlige danske fjordhestehoveder.
Change language