Den brutale virkelighed - farlig psykiatrisk "behandling"

1935: Professor i neurologi Egas Moniz udførte
det første hvide snit i Lissabon, Portugal, inspireret
af et eksperiment, hvor pandelapperne på to chimpanser
var blevet fjernet. Moniz udførte den samme
operation på mennesker, efter den teori, at kilden til
psykiske forstyrrelser var lokaliseret i denne del af
hjernen. ”I forlængelse af den teori, vi lige har
udviklet,” sagde han, ”er vi nået til den konklusion
at for at kurere disse patienter, må vi ødelægge de
mere eller mindre fastlagte arrangementer af celleforbindelser,
der eksisterer i hjernen”. 44 En opfølgningsundersøgelse,
der strakte sig over 12 år, viste,
at Moniz’s patienter led af tilbagefald, krampeanfald
eller døde. Moniz blev tildelt Nobelprisen for
udviklingen af psykokirurgi. Ironisk nok blev han
lammet i 1944 af fem skud i ryggen affyret af en utilfreds
patient. Seksten år senere blev han skudt og
dræbt af en anden utilfreds patient.
1946: Den amerikanske psykiater Walter J.
Freeman gennemførte sit første hvide snit i 1946. I
1967 mistede Freeman sin tilladelse til at praktisere
efter at have dræbt en kvindelig patient med sin
brutale fremgangsmåde. Dødsfald efter operationen
og selvmordsprocenten var så høj som 10 pct.
Sidst i 1940’erne: Psykokirurgi blev ”forfinet”
til at brænde hjernevæv med en tynd nål. Resultatet
var imidlertid lige så destruktivt, som det hele tiden
havde været.
I dag: Til trods for at tusinder af mennesker på
verdensplan er blevet slået ihjel, og at dette mørke kapitel
blev beskrevet som ”et tragisk og uheldigt kapitel i
psykiatriens historie” af præsidenten for den Amerikanske
Psykiatriforening, Alan Stone, så praktiserer
psykiatere rundt omkring i verden stadig psykokirurgi.
Psykiater Walter J.
Freeman foretog tusinder
af indgreb med det
hvide snit, hvor han
kun anvendte en issyl
og en hammer, ofte
mens pressen så på.