Temahæfte om energibevidst projektering (pdf). - Energiledelse

More documents

Recommendations

Info

Teit Hornbak Behovsanalyse i centrum for energibevidst projektering Erfaringerne fra Energistyrelsens demonstrationsprojekter for energibevidst projektering understreger betydningen af at sætte behovsanalysen i centrum for energigranskningen. Det gælder både når en virksomhed har brug for et helt fabriksanlæg, eller hvis opgaven alene gælder et mindre omfattende forsyningsanlæg. Behovsanalysen giver ofte virksomhedens ledelse en dybere indsigt i egen produktionsproces, og når den gennemføres tilstrækkeligt tidligt i projekteringen, kan energieffektiviserende tiltag ofte udføres for en relativt beskeden merudgift. Ja, i nogle tilfælde er det mere energieffektive anlæg blevet billigere, fordi behovsanalysen viste, at virksomheden kunne dække sit behov med et mindre anlæg. Tidligt i projekteringsforløbet Jo tidligere i projekteringsforløbet virksomhedens ledelse tilknytter en energispecialist, jo større er mulighederne for at gennemføre økonomisk attraktive energibesparelser. Når mere energieffektive alternativer inddrages i overvejelserne, allerede når projektet er på tegnebordet, eller når det grundlæggende fabrikslayout er ved at blive udformet, er der store chancer for at finde rentable alternativer til traditionelle løsninger. For at sikre, at der er ressourcer til at gennemføre de særlige energimæssige vurderinger, vælger mange virksomheder at involvere en ekstern energispecialist. Det gør det muligt at sætte fokus på energiomkostningerne, projektorganisationen tilføres en særlig kompetence inden for energimæssige forhold, og de projekterende teknikere bliver aflastet. Den eksterne specialist kan have forskellige roller afhængig af virksomhedens projektorganisation. Energispecialisten kan indgå som sparringspartner for virksomhedens egen projektorganisation, der på denne måde får lettere ved at identificere og konkretisere energieffektive alternativer. Virksomheden kan også vælge at lade specialisten fungere som en mere uafhængig gransker, der på ledelsens vegne gennemgår projektforslag, udbudsmateriale og tilbud fra 4 leverandørerne for at sikre, at der i alle faser vælges de mest energieffektive og økonomisk optimale løsninger. Samspillet med energispecialisten gør det muligt for virksomhedens ledelse at få et beslutningsgrundlag, hvor totaløkonomien i forskellige alternativer er blevet belyst. Totaløkonomien opgøres som anlægsinvesteringer tillagt de samlede driftsomkostninger i en periode, som ledelsen fastlægger på forhånd på grundlag af virksomhedens egne krav til rentabilitet. Det kan være udstyrets levetid eller f.eks. en periode på 3-5 år. Den dialog, der skabes mellem projektorganisation og energispecialist, fører i mange tilfælde til, at der findes nye og anderledes metoder til at dække energibehovet, ligesom der kan opnås en dybere indsigt i udstyrets generelle driftsbetingelser. Gode resultater Frem til udgangen af 2001 kunne Energistyrelsen yde tilskud til energispecialistens honorar, og tilskudsordningen kunne også dække en del af merinvesteringerne i mere energieffektive løsninger. Selv om disse tilskudsmuligheder ikke findes længere, vil det fortsat i mange tilfælde være en god forretning for virksomheden at få vurderet potentialet for energieffektivisering ved udvidelser eller større ændringer af produktionsanlæg. Energispecialisten tilrettelægger sin rådgivning efter resultaterne af en indledende kortlægning af produktionsanlæggets forventede energiforbrug. En sådan hurtig analyse sikrer, at både specialist og virksomhedens ledelse bruger deres ressourcer på de dele af anlægget eller fabrikken, hvor energiforbruget er størst, eller hvor der kan forventes de mest rentable energibesparelser. Pingvin Lakrids fik – trods stort tidspres – COWI til at gennemgå det vigtigste energiforbrugende udstyr, da virksomheden fik projekteret en ny fabrik, hvor det eksisterende produktionsudstyr i størst muligt omfang skulle genanvendes. Energigranskningen blev en rigtig god forretning med en tilbagebetalingstid på under halvandet år.
Niels Åge Skovbo/Fokus I dette temahæfte er der udregnet nøgletal for de økonomiske samt energi- og miljømæssige resultater af de 6 demonstrationsprojekter, som Energistyrelsen har ydet støtte til. De økonomiske nøgletal er renset for Energistyrelsens tilskud, så de svarer til de nu gældende vilkår. Disse projekter har omfattet projektering af komplette fabriksanlæg. Herudover har Energistyrelsen i samarbejde med Foreningen af Rådgivende Ingeniører gennemført et Rammeprogram for Energibevidst Projektering, hvor der blev sat fokus på effektivisering af forskellige typer forsyningsanlæg. Inden for rammerne af dette program har Århus Olie således projekteret et nyt pumpe- anlæg, hvor det gennem en indledende behovsanalyse lykkedes at dimensionere et anlæg, der var billigere i både anlæg og drift. Dansk Eternit i Aalborg har reduceret udgiften til varmeproduktion med 55% i en produktionshal og opnået en årlig besparelse på 925.000 kr. mod en merinvestering på 2,6 mio. kr. Resultaterne af Rammeprogrammet er beskrevet på www.energibevidst.dk. Da LK projekterede en ny, højt automatiseret fabrik ved Ringsted, lykkedes det at reducere energiforbruget med 15-20% i sammenligning med en lignende produktion i Ballerup. Merinvesteringen på 3,8 mio. kr. havde en simpel tilbagebetalingstid på 3,8 år (ekskl. tilskud). Pingvin Lakrids opnåede 5 Med et velfungerende energiledelsessystem sikrer Færch Plast ikke alene, at de positive resultater fra den energibevidste projektering fastholdes. Den systematiske overvågning af energiforbruget har betydet, at energieffektiviteten systematisk er blevet forbedret – år efter år. en årlig besparelse på 475.000 kr. for en merinvestering på 680.000 kr., da virksomheden flyttede en del af sin produktion fra Østerbro til Avedøre Holme. Resultaterne fastholdes Nogle af de virksomheder, der har engageret sig i energibevidst projektering, har opnået endnu større driftsbesparelser end forventet ved projekteringen. Danpo havde således regnet med at opnå en økonomisk besparelse på 5,5 mio. kr. ved et produktionsomfang på ca. 11.000 tons om året. Men selv om produktionen i det første driftsår reelt blev ca. 50% større, er energiforbruget kun blevet 10-15% højere. Det hænger i høj grad sammen med, at virksomhedens ledelse har besluttet at følge den energibevidste projektering op med energiledelse. På forædlingsfabrikken i Farre er der opbygget en effektiv energiorganisation, der løbende analyserer indsamlede data for energiforbruget og på det grundlag vurderer behovet for at forbedre driften af enkelte anlæg. Hos Chr. Hansen på Avedøre Holme har virksomheden ligeledes sikret, at en energiansvarlig medarbejder løbende følger energiforbruget i de forskellige anlæg. Her har energiledelsessystemet bl.a. sikret, at grundvandskøleanlægget kom til at køre mere effektivt. Færch Plast har i forlængelse af det første projekt med energibevidst projektering i 1997-98 udbygget den løbende overvågning af relevante energidata med et SRO-anlæg, hvis resultater behandles af den energiansvarlige medarbejder. Det systematiske energiarbejde hos denne virksomhed har resulteret i en effektivisering på mere end 20% på 5 år, og der forventes en yderligere effektivisering på op mod 10% i de kommende 5 år. shj
Page 1 and 2: Demonstrationsprojekter TEMAHÆFTE
Page 3: Få styr på de totale omkostninger
Page 7 and 8: Niels Åge Skovbo/Fokus stabil drif
Page 9 and 10: 11.000 ton pr. år til 16.400 ton p
Page 11 and 12: Michael Bo Rasmussen/Baghuset Diat-
Page 13 and 14: Niels Åge Skovbo/Fokus Kombineret
Page 15 and 16: Energilette oste fra Arla Foods Sel
Page 17 and 18: Fødevareindustrien: store perspekt
Page 19 and 20: Energirådgivningen en hjælp til b

Temahæfte om energibevidst projektering (pdf). - Energiledelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?