Nr. 3: Fra retstat til politistat? - Socialpolitisk Forening

Politiet kunne
handle i tillid til
en lovgivning, der
gav dem ekstremt
vide beføjelser og
med en grundlæggende
viden om, at
et folketingsfl ertal
på forhånd havde
omdømt demokratiske
kritikere til
»lømler«
Lømmelpakken er
der stadig. Det var
ikke en midlertidig
lov
30
Siden 11. september 2001 har vi fået en anti-terrorlovgivning, der
bruges og misbruges over hele den vestlige verden. Og også her. Støtte til
frihedskamp bliver nu (meget let) de neret som støtte til terror. Ophængning
af kritiske bannere (Greenpeace) kan nu føre til dom e er terrorlovgivningen.
Og med den såkaldte lømmelpakke-lovgivning op til klimatopmødet
blev det også til en forbrydelse blot at se ud som en person eller
gruppe, der kunne have noget skummelt i sinde. Man kan nu anholde
uskyldige folk, der er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Og det gjorde man som bekendt. De største og fredeligste demonstrationer
i en generation førte under klimatopmødet til omkring 1.000
anholdelser. Langt de este anholdte var helt uskyldige mennesker, der
ingen retssikkerhed havde. Flere hundrede måtte i timevis sidde frysende
(og tissende) på en frostkold asfalt, inden de blev ført til klimafængslet
i det land, der lige i de timer var tæt på at være en politistat.
Politiet kunne handle i tillid til en lovgivning, der gav dem ekstremt
vide beføjelser og med en grundlæggende viden om, at et folketings-
ertal på forhånd havde omdømt demokratiske kritikere til »lømler«.
Politiet ville få opbakning til hvad som helst. Og det k politiet også,
da fredelige aktivister fra Greenpeace og fra Climate Justice Action
blev anholdt og fængslet i ugevis. Det var politiaktioner helt ude af
proportion med mulige små lovkrænkelser.
Ved et senere møde i folketingets retsudvalg fortalte generalsekretæren
for Greenpeace, hvordan der er en tendens til at mange unge
aktive nu er på vej over mod det, der i den danske debat er blevet kaldt
»sort blok«, og som også beskrives som de voldelige og konfrontationssøgende.
Hans forklaring er, at myndighedernes svigt har betydet, at
de unge ikke længere tror på en kamp, der er baseret på rettigheder og
fredelige midler.
Og jeg kan tilføje, at der er en særlig stor risiko for, at unge der i forvejen
er marginaliserede eller socialt ekskluderede reagerer på den måde.
Igen kan man spørge: Hvad med retssikkerheden? Og lømmelpakken
er der stadig. Det var ikke en midlertidig lov.
Forbud mod frihedskamp
Det her handler om Danmark, men med en sidste reference til frihedsminister
Søren Pind er det værd at gøre opmærksom på, at den
internationale støtte til kampen for frihed og mod apartheid i Sydafrika
ikke ville kunne nde sted i dag.
Nelson Mandelas ANC var e er nutidens de nitioner klart en terrororganisation.
Støtte til ANC ville udløse straf. Der er ingen ret til
kamp for frihed længere.
Knud Vilby er formand for Social Politisk Forening