Håndbog i prøvetagning - Videncenter for Jordforurening

More documents

Recommendations

Info

Der er ikke direkte krav til boreteknik i danske love, bekendtgørelser og vejledninger på jord- og grundvandsområdet, men boreteknik er behandlet i en række vejledninger og omfattet af myndighedskrav i øvrigt, se eksempel 5.1. Standarder for undersøgelser og prøvetagning af jord og grundvand behandler ikke udførelse af boringer. I de fleste håndbøger (f.eks. /4, 32/) er boremetoder omtalt kortfattet. Det fremhæves /32/, at boremudder ikke bør benyttes, da mange typer af boremudder vil påvirke både jord- og grundvandsprøver på grund af indhold af organiske stoffer eller lermineraler som tilsætningsstoffer. Tilsætningsstofferne kan både påvirke de organiske komponenter, de uorganiske komponenter inklusive tungmetaller og den mikrobiologiske aktivitet i boringen /64/. Tilsvarende fremhæves behovet for at undgå smøremidler under borearbejdet, samt at boretekniker med brug af borerør til lukning af borehullet under arbejdet er at foretrække /64/. Hertil skal dog bemærkes, at borehullet normalt ikke står åbent ved rammeboringer og boringer med hul snegl, ligesom der her normalt ikke tilsættes vand eller boremudder. Miljøstyrelsen har som en del af en serie undervisningsmaterialer om geologi, grundvand og vandforsyning udgivet en håndbog om boringer /62/, hvor en detaljeret gennemgang med funktionstegninger af boremetoder, boringers udførelse og boringers konstruktion og deres sløjfning er givet. I håndbogen opdeles boremetoderne i: • Tørboringsteknikker: ○ Slagboringer: − Liniestødsboring (cable tool drilling) med mejsel til mateialefrigørelse og sandspand til opbringning. − Slagboring med sandspand til kombineret materialefrigørelse og – opbringning. ○ Rotationsboringer: − Håndboring med snegl eller kop. − Rigboring med snegl eller kop. − Rigboring med hul snegl. • Skylleboringsteknikker, hvor løsboret materiale bringes op af en strøm af vand eller boremudder (rotationsskylleboringer): ○ Direkte skylleboring med materiale frigørelse med roterende mejsel og opbringning af boremudderstrøm uden for borestammen. ○ Omvendt skylleboring med materialefrigørelse med roterende mejsel og opbringning af boremudderstrøm inden i borestammen. ○ Lufthæveboring med materialefrigørelse med roterende mejsel og opbringning af boremudderstrøm inden i borestammen drevet af luft pumpet et stykke ned igennem borestammen. 31
Derudover benyttes udbredt rammeboringer i miljøundersøgelser, og i nogen omfang styrede underboringer. Blandt specialboringer skal nævnes kerneboringer. De i Danmark almindeligst anvendte boremetoder er nærmere beskrevet med fordele og ulemper i bilag 3. I tabel 5.1 er givet en opsummering af fordele og ulemper for udvalgte boreteknikker. At gå på kompromis med kvaliteten af borearbejdet kan medføre tvivl om eller fejltolkninger på forureningsspredningen. Dette kan medføre store ekstraomkostninger til supplerende undersøgelser eller i værste fald unødvendige afværgeforanstaltninger. For at sikre mod utilsigtet forurening, forureningsspredning og krydskontaminering af jord- og vandprøver bør følgende forhold under borearbejdet iagttages: • Borerør skal anvendes, hvor der er risiko for nedfald af materiale fra boringsvæggen, kolaps af boringen og for at imødegå indsivning af grundvand. Dette er alle forhold, der kan give anledning til en forringet jordprøvekvalitet eller krydskontaminering af jordlag eller prøver. • Under borearbejdet skal det kontrolleres, at boringsvæggen er stabil, og at der ikke sker vandtilstrømning under borearbejdet. Sker det alligevel skal boringen oprenses – om nødvendigt med anvendelse af borerør. • Mobile forureninger bør ikke gennembores. Vurder løbende det opborede prøvemateriale for indikation på forureningspåvirkning. Benyt eventuelt feltmålemetoder som støtte hertil. • Dybere boringer placeres nær hot spots og aldrig gennem hot spots. Trods omhu under borearbejde og afpropning kan der erfaringsmæssigt alligevel ske en krydskontaminering til dybere lag. • Forlang og kontrollér, at der ikke anvendes smøremidler til samling af borerør. • Boringsdimensionen vælges mindst muligt under hensyntagen til boringsinstallationen (f.eks. filterkonstruktion og krævet ydelse ved oppumpning). Med hensyn til ønsket om den mindst mulige boringsdiameter skal det nævnes, at volumen af borehullet stiger med boreradius i 2. potens. En så lille boringsdiameter som muligt i forhold til det aktuelle formål ønskes af hensyn til minimering af: mængden af opboret og potentielt forurenet jord (tabel 5.2), materialer til boringsudbygning (afsnit 5.2) og efterfølgende forpumpning og oppumpning under prøvetagning af grundvand (kapitel 7). For afværgeboringer, der i reglen både er relativt dybe og har relativt stor filterkonstruktion, vil hensynet til en optimal pumpedrift ofte veje tungere end en minimering af boringsdimensionen. 32
Page 1 and 2: Håndbog i prøvetagning af jord og
Page 3 and 4: 6.1.2 Formål og strategier ved pr
Page 5 and 6: ANVISNINGER OG ANBEFALINGER Håndbo
Page 7 and 8: Håndbogen er tænkt dels som prakt
Page 9 and 10: krav til prøvetagning formuleret a
Page 11 and 12: 2.1 Love, vejledninger, bekendtgør
Page 13 and 14: Eksempel 2.1 Prioritet af krav til
Page 15 and 16: litteratur kan ligeledes imod betal
Page 17 and 18: Ansvarlig Gyldighedsområde Foruds
Page 19 and 20: • Nødvendig brug af farlige stof
Page 21 and 22: Eksempel 3.2 Standarders forslag ti
Page 24 and 25: 4. Jordlag, geologi og grundvand En
Page 26 and 27: 30 % kalk (højt total kulstof). Le
Page 28 and 29: hydrogeologiske model vil være bas
Page 30 and 31: planer og kortlægninger af sårbar
Page 32 and 33: ○ Sammensætning og egenskaber (l
Page 34 and 35: 5. Boreteknikker og boringsudbygnin
Page 38 and 39: Sedimentprøver Intakte boreprøver
Page 40 and 41: Under selve borearbejdet benyttes o
Page 42 and 43: For at imødegå problemer med bori
Page 44 and 45: analyse her i reglen ikke er kritis
Page 46 and 47: 5.2.3 Afpropning Formålet med en a
Page 48 and 49: I figur 5.1 er vist et eksempel på
Page 50 and 51: 6. Prøvetagning af jord 6.1 Formå
Page 52 and 53: eskriver forureningssituationen, sa
Page 54 and 55: Boks 6.2 Trin i opstilling af prøv
Page 56 and 57: Grunden opdeles i prøvetagningsfel
Page 58 and 59: Boks 6.4 Prøvetagning på forurene
Page 60 and 61: Ved at sammenstille disse oplysning
Page 62 and 63: 6.1.2 Formål og strategier ved pr
Page 64 and 65: og lugt. Eksempelvis kan der ofte s
Page 66 and 67: Ulemperne ved prøvetagning af opgr
Page 68 and 69: 63 Rørprøvetager Ske Håndboring
Page 70 and 71: 6.3.2 Rensning af prøvetagningsuds
Page 72 and 73: længere tids opbevaring og høje (
Page 74 and 75: 6.5.3 Forholdsregler ved ikke-flygt
Page 76 and 77: + Blandingsprøven repræsenterer e
Page 78 and 79: • Tørring. • Frasortering. •
Page 80 and 81: 6.7 Præcision af jordprøvetagning
Page 82 and 83: 7. Prøvetagning af grundvand 7.1 F
Page 84 and 85: hovedregel fastlægge krav til anal
Page 86 and 87:
7.2 Prøvetagningsteknik I valget a
Page 88 and 89:
Pumpetype Vandhentere, åbne/lukked
Page 90 and 91:
7.2.2 Rengøring af pumper og prøv
Page 92 and 93:
ledningsevne og temperatur /3/. For
Page 94 and 95:
7.2.3.2 Pumpesætning ved forpumpni
Page 96 and 97:
I forbindelse med gennemførelse af
Page 98 and 99:
For undersøgelser ved fyld- og los
Page 100 and 101:
Figur 7.3 Prøvetagningssituation 2
Page 102 and 103:
Grunden ligger over et grundvandsma
Page 104 and 105:
Ved boringskontrol på vandværker
Page 106 and 107:
7.3.3 Formål og teknik ved prøvet
Page 108 and 109:
7.3.3.1 Prøvetagning fra forsyning
Page 110 and 111:
detektere væskeoverfladen i en bor
Page 112 and 113:
Eksempel 7.1 Eksempel på prøvetag
Page 114 and 115:
Boks 7.10 Prøvetagning under borea
Page 116 and 117:
PH Ledningsevne Redoxpotentiale Opl
Page 118 and 119:
visende igennem 0,1 µm filter), me
Page 120 and 121:
ges arbitrært af nogen til 0,45 µ
Page 122 and 123:
117 ○ Mørke/lys. ○ Længste ti
Page 124 and 125:
ilaget er benyttet de mest restrikt
Page 126 and 127:
Stoftyper Spormetaller og sporeleme
Page 128 and 129:
Stoftyper Miljøfremmede stoffer: O
Page 130 and 131:
adsorberede stoffer trækkes med ov
Page 132 and 133:
7.7.1 Variation med inddraget del a
Page 134 and 135:
Variationer i grundvandets sammens
Page 136 and 137:
I eksempel 7-5 bliver boringer i en
Page 138 and 139:
8. Kvalitetssikring af prøvetagnin
Page 140 and 141:
ninger fra laboratoriernes interne
Page 142 and 143:
Kontrolprøvetype 137 Tilfældig fe
Page 144 and 145:
veforurening under håndtering, tra
Page 146 and 147:
Tabel 8.2 kan bruges til at kontrol
Page 148 and 149:
hed for at ramme det rigtige gennem
Page 150 and 151:
Eksempel 8.2 Udregning af prøvetag
Page 152 and 153:
9. Krav til dokumentation af prøve
Page 154 and 155:
laboratoriet. I prøvetagningssamme
Page 156 and 157:
10. Akkrediteret prøvetagning Ved
Page 158 and 159:
11. Beslutningsmodel I hvert håndb
Page 160 and 161:
12. Benyttede forkortelser AOX Adso
Page 162 and 163:
US EPA United States Environmental
Page 164 and 165:
13. Stikordsregister A-boringer, 29
Page 166 and 167:
kvalitetskontrolresultater, 140 sti
Page 168 and 169:
14. Liste over tabeller Tabel 2.1 K
Page 170 and 171:
15. Liste over eksempler Eksempel 2
Page 172 and 173:
16. Liste over figurer Figur 4.1 Po
Page 174 and 175:
17. Referencer Nummer Reference / 1
Page 176 and 177:
Nummer Reference tjenesteydelser. A
Page 178 and 179:
Nummer Reference / 72 / Draft DS/IS
Page 180 and 181:
Nummer Reference / 103 / U.S. Army
Page 182 and 183:
Nummer Reference / 129 / ISO 5667-1
Page 184 and 185:
Nummer Reference Special report 96-
Page 186 and 187:
Nummer Reference / 183 / Burnes, J.
show all

Håndbog i prøvetagning - Videncenter for Jordforurening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?