DKP og Frihedskampen Bind 37

Dokumenter 

. . 

omkring Frihedsrådet, 

Frihedsrådets Samråd 

og udkast 

(v/Niels Banke) og forslag til 

Frihedsrådets sociale program, 

april 1945. 

.. 

mm 

" 

~mOOO~ill~illfllliJJ[P~æ

I N D H O L D: 

01 

110 agens 'Oebat ll , 1 årgang nr 1, Udsendt af Fri t Danmarks lokal gruppe 

for København 

Strengt fortroligt: Udkast til betænkning i forbindelse med uddeling 

af Kong Christian X,s frihedsmedaillie ... 

Spørgeskema for danskere, som har hjulpet alneret personel 

Ostenfeldts redegørelse for Frihedsrådets økonomi 

Udtalelse fra P6F 

Forskellige breve fra Frode Jakobsen 

Udtalelse fra Frihedsrådet, l. juni 1945 

Rundskrivelse til lokalkomiteer, 2.juli 1945, Odenseudvalget 

Redegørelse for interneringsforholdene fra Frode Jakobsen 

Manuskript til pjece om Danmark under besættelsen, som Frihedsrådet 

ville lade udgive i Norge i 100 000 eksemplarer. Blev 

den udgi vet ? 

Breve vedrørende Samrådet 

6amrådets cirkulære nr. 3 

Udkast til redegørelse fra Samrådet 

Cirkulære nr. 5 

Redegørelse fra Frihedsbevægelsens Samråd for tiden fra 5. maj til 2,0.august 

,Cirkulære nr. 6 

Mødeindkaldelser 

Ci rkulære nr. 8 

Mogens Fogs tale ved kongressen den 6. oktober 1945 

Ci rkulære nr. 9 


Ci rkulære 

Cirkulære 

Ci rkulære 

nr. 

nr. 

nr. 

11 

12 

13" 

• 

' 

!' 

Dagsorden for 15. februar 1946 

Brev af 6. matts 1946 

Ci rkulære n\"'.14 




Dagsorden for Frihedsbevægelsens Samråds møde 18/8 1946 

Redegørelse til dette møde 

Sager behandlet af Sekretariatet 

Cirkulære nr. 19

I 

I, 

~'! 

/, 

, 

'.' i, 

,- . _...._-'-.~-----~~~--~--~~----_. 

',,-( 

, ~ 

02 

~./-'~ 

- l 

__.~_~ .__:1 

/-- 

'I 

1

" 

" 

03 

'-----~-------------_. 

.:.. :5 

CM "FRIT DANI.I[AFKS" ORGA!:ITSATOIUSIP!l FREl'.l"TID CG DE'J:SOPGAVER, 

Saa sna;r>tBefrielsen 'læ:' en Kendsger:::lir..g.blev Friliedsbevrogelsen stil1,et over- 

for et Spørgsmaal, som frenu\:aldte- meget l::raft::i.geDis:kussioner indenfor 1lIurene, nem- 

lig Spørgsmaalet: Hvad nu? &ulde'man betragte 0llga"rensom løst og gq.ahjem; eller 

maatte man hævde, at Kampenhavde d:abt politiske Kra:v, hvis Indfrielse man maatte 

ai'vente. før Demobiliseri11o"B~fro:dt 3tec1? . ReeeriTIb'sdarmelsenbetegnede jo idenne 

FOrbindelse ikke nogen A:fgØI'~J.8e,da der her V-aX' indblandet mange andre. Kræfter end 

Modstandsbevægelsen, og først raD. Odensemødetblev der Lejlighed ti:!.. en bredere in- 

te:J:'nDrøftelse af denne Sag. Resultatet af dette liIedeblev en overvældende Majori- 

tet for det SynspLlI'ld, at se,3-længG der i.l1eger:i.ngen so.clRopræsent:anter for Mod- 

standsbevægelsen, saalæ:lgGmaatte CLOlJIle i hvert Jj'uld.1:ovarec, idet IDD.i:l el;Lers vilde 

berøve disse Repræsenta.'1.tcr enhveT Platform a.t a-rbe;;deud fra. E:rfarirJgerne fra 

Belgien viser jo med tilstr:a.1{kelig 'l'ydelighed, hy::;rledes det gaar, naor 'Modstands- 

foJkene ikke til stadighed kan ho:'rvise til den o..-ermldend.e TilslutniJ.1g deres Krav. 

har i BefoJ..kningen. 

Skal Modstandsbevægelsen imidlertid for-:;sæt'~e; bet;ydl}r det, at de enkelte Or- 

ganisationer indenfor dEm, skal fortsSltte - eller. :ned :md.1:eOrd~ c.et bliver nød- 

vendigt at læg-geApparateroo' ind i meTefaste Ranr.~r end. Tilfældet var i den ille- 

gale Periode. For de 2 politiskePæ.:tier - KOIIUmJlustiskParti og Dansk Samling - 

giver det sig af sig selv, men for de to ikke :p8.rtiprægede Organisationer, Ringen 

og Fri t Danmark, er det et :meget stort P:roblem, iC.et beege rum:o.erPsxtifolk af næ- 

sten alle Afsl'Ygnin",n-ersamt ads.1d.llige ~~n.'1.esker1der ilæe har ønsket at træde ind 

i noget Parti. Paa Grund af den stæ:::keLi,

I 

,l 1I 

:- 4- 

04 

i1Frit DanmarklIsOpbYCn:ingbliver da, i hvert Fald til det ~plaru.agte Landomøde 

har fundet Sted, følgende: øversteI:n:sta..~s GI'Ho-rcdledelsen, eler fungerer somRe- 

daktionsudvalg, Til Varetagelse af det daglige .A;:.'bejdesamt de, orgnl1isatoriske For- 

hold er der op~'ettet et Organisations1.ldvalg, bestaaende af Repræsentanter f~'a 1io- 

vedledelsen og' fra. Grupperne, Dette Udvalg ha:r tiili~ til Omave at udarbejde For- 

slae- til ProgTamfor det fremtidige Arbejde. Under dette Udvalg kommerSaD. de enkel- 

te Gru:ppe~',Lokal, oS FaggruPIJer, heriblandt 0Gsaa den l:øbenhavnslceLokalgruppe. 

Organisationen faax til Huse i &1allegade 41, HeJ:.'har Orca.:nisationsudvalget , 

oprettet et Sekretoxiat, hvor alle Spørgsm... 'lal. af organisatorisk Art vil blive be- 

svaret. rJndvidel'e fincl.es der et Bibliotek plus Arl:iv, der staer til I\ledlemm8X'!'..es 

Haadighed. 

Organisationen indellfor den kø1Jerihav.o.skeLokalonoruppevil i Virkeligheden frem- 

gas. af den Arbejdsfon'!, der er plan1I1o~, og' som i store Træk følf.;er den Linie, der 

med Held blev anvendt i den illeeale Periode. Det viste si~ den Gangmuligt at gen- 

nemføre en Udbringolse af Bladene til Tillidsmær..dene paa ,Arbejdspla.clserne og andre 

Steder ved Hjælp af Kurere"-'. Der blev sas. afholdt Møder reed Kurererno og Tillids- 

mændene, hvorunder Bladenes Indhold og anelre aktuelle Spøre;sma.alblev

• 

.~( ... 

...:.\~:~ 

..' ::'. 

... ,".

I I 

--~_ .. ,j 

~ iI 

. -I 

06 

-6- 

VÆIINE'.I! R1"'VCL'IE Vlill FORJ3EREDT I FllUJili'D. 

-~'" _. ___._ ....a_-_-- -_ 

Under lligsdagsdebatten den 4. Juli i Aa:1' vakte IndenriGsminister IEINOSensa- 

tion ved at meddele, at reaktionære Kredse havde forberedt en væbnet Revolte mod 

den nuværende Statsform i Finland. 

IIeromhm' A.P.s Korrespondent givet følgende Redegørel'se: 

statsminister PAASIKIVItog O:l.'detpaa Rigsdagen og uiitl'ykte Reger~o-ens Haab 

om, at de Mænd,der gennemKrigspolitikken er blevet kompromitterede, og som 

,beklæder ledende Stillinger; ~l føle s~g forpHgtet til at trække sig til- ' 

bage. - " 

Rec-erineen vil absolut virke for, at der tages Forholdsregler til en Udskift- 

'Ding af disse i'1'!ænd, hvis de fr.ke selv vil drage de rie;tige Konsekvenser af 

deres Handlinger. 

Fjernelsen af de kornpromi tterede Personer fra Landet og det offentlige Liv 

er et vigtigt Led i Renselsen af den politiske Åtmosfære 

IEllW paapegede :i. sin Indledning, at Landets politiske Situation og Sikkerhed 

var truet direkte, men at Regeringen ikke tidligere havde haft Lejlighed til 

. offentligt at redegøre for demJe vanskelige Sag. Nu var Øjeblikket kommet, 

",hvor Oplysningerne kunde konn'1efrem, og han tmderstregede, at der ligger en 

stor Fare i, at Regningen med Fortiden endnu ikke er blevet præsenteret • 

., LillINOgav derefter Oplysninger omet fantastisk O;J vidtforgre~t væbnet mi,litært 

. , 

:Revolteforsøg med TiThrengeresærlig-indenfor Hæren. 

Han -omtalte, at lJla.n i saa godt som alle Sogne i Finland havde fundet store :Mængder 

Vaaben gelnt hen: GeVcnrer,Miner, Haand.granater og endogsaa Granatkastere foruden 

Levnedomidler og Sanitetsartikler. 

Det er bevist, at Organisationen er udgaaet fra ForsvarsIllao'>"tensHoveukvarter. 

Man havde rekvireret Jernbanevogne, Biler og havde endog anvendt værnepligtiG-\; 

:Mandskabtil Transporterne, uden at disse Soldater var klar over Transporternes 

ec-entli(;B Formaal. Vaabnenes Kvalitet og :Mængdetaler deres eget tydelic,'e Sprog 

for, at det var en stor Revolte, der var planlagt. 

Regeringen har nu. besluttet at lå.de disse Oplysninger konunetil Rigsdagens 

og Folkets Kundslæ.b,for at gøre det klart, hvor alvorlig Sagen i Virkelig- 

heden er. At tilpasse sig til den forandrede Situation er absolut ik..\:etil- 

stræk1:eligt. De!.Jll.8;@- LQ.ves.9-ar3!ltier for, at FortideA_iJ~-9..Æn.:t~ s~.

." 

,j 

J 

• I 

~_. ,.' er '"•.' ,',-..... _-~~-'~ .• , .....=..:. ... ---""'--- .......~-""-......:.:,l 

07 

-7- 

De krigs skyldige llk'18. stilles til Ansvar for deres Gerninger. Regeringen selv 

'~:(:~::: ... '.~ ,- .. ~ '-. -; ,: . '.' .. 

erpaa; det -rene hermed, men manbehøver Ric;sdagens og l!'olkets støtte.' 

Der maa ske ',en Ændring indenfor' ForsvarSIllU(;'ten,samt overalt, hvor man kaJi· 

have Histanke ·om·Sabotac;e'a;f Regeringens ogPolkets oprigtige Arbejde for 

en Fors~~else n~edSovjetunionen. 

• ~. _ L ,.+' • 

Ordføreren for den socialdql:lckratiske Rie;sdagse;r'Uppe,KA.LLJJlEN, fremhmvede, 

at Krigstidens Politikere bør afgaa fra deres fremtrædende Poster. 

I ]j'inland har man i mindst 15 Am: drevet en aaben fascistisk Virksomhedi 

Form af den saakaldte "Lappobevægelse" .og dens Arvtagere, "Den nationale 

'FoL'lceb~1/l;lgelse" • Denne Bevægelpe haJ.' ejet alle :Fascismens ,intellektuelle 

og ideolbg;iske Kendetegiu en ubehersket Krigsliderlighed, ErobriJJgslyst 915: 

'.til og med don SadiSlne, der krJlVes for Skabelsen af Koncentrationslejre i 

,. Gestapostil. :, 

.~- " 

#;. -:,.' ,".;r. -,....- _; -- l- ... • • 

J~# 

.. '. .~' 0'0 ". 

• ~ " '.1 • 

, PaaElt Studentenuøde i Lund under Besæ~telses'tid~n rej,~t~ ~n svensk:-stud~nt 

Spørfi~aalet omBEjtaling af de Vdgifter, som de norske og danske Landflygti~ 

hav

'j jI 

08 

...... 

Aa.rene g:ik - Tys.'dands Stje:rll.G dE.1.edG1 G'veric;es steg ••••• 

••••• lJernLldotte kLmdegerm.emfcr9 sine Hed..11i:ngm:l.1dioner, Taknemmeligheden averfor 

Sverige naaede Haks:UnUlJl, 

',... ~~elsen:. ~,;Ma~,: ,~J..li t:ulD:t,~onen,er "en.Ke~,sgerning ••••• '" 

Beg:yMels~n ri1 JUT'J. ::. RGG1~irl.o-,~n'cr enKEmds~rniIlJ: .; •• ~ Danmark skylder 

Sveri~ 266 1~lilliore~":'IC;;6r~; ~c~o ~ ; •.• 

~'. 

I det sy.~p.sh '.fid:Jskrift ,','Q33',' 

~ 

i:ra den..5..J,,!J_l.9.,44 hedq.:er det i en retJ,aktionel 

.",' ,.....!...":,' ,',' ..... 

.AXtikke1 med Overslq-iften~ Sv'EHIU::!) ;;'QRAJ::r FF.:IITl,8SLU'l:HnlGEN': 

".: ~'~.•~;,d~t:;.:f~Jl1:;:-i;ur;q.t;;~ha:;;:,n :1~d!G;::s~eseJ:' ICri~!l,~rJlE'! !?ig l:1i~Mslutning. 

' , }IIen,.d~:pp.e:,v.+a~9:e ma':L ..vm~\?,.1:dbj p).~tf-r.a ,a).10,Illun:j.oner .' • l { .•. _.. ,. ' __'n ' •• ~.. • ~':,.t ~ ~. J".. ••••• ,-,. " ........ _ •• '. _.... ~. 

Ol\l en sorgløs '," _ • '.. • Til værelse,.og 

f,or alle, S~l,:;;.lai;io~J,' i,.::j..~i.;I~øbte c.~vins,te:r;. Den ~id~ vi gaa;r 

..... ~...,." ....... t\. ,'_. . _' '._ "J_~ ••••••••• -*~. ··0 .. ".;.--."•• _ ~. ': - ".' .;.'.,~ '.'0.' 

i M,?,de, 

bliver ikke saadan, at vi hu.-:-Ret til, eller Euli,ghed for, ve~ U~ttf21:Je af 

vore bevarede Rescourc9l' at forsøge at, skaffe os selv F:)xdele paa andres Be- 

kostning. I 0jebl:tJr..ket laber '.ri His:i],w for at blive fuldstændiG frennnede for 

det store FIe:..tal af FJuropas Folk og blanCLt dem ogsaa vore nordiske Naboe-.'';' 

Det er i sig selv et s+'or~~I'r0blE.Iil, r:vo:r-leJ.Gs,,"i skal kunne bryde vor Isole- 

ring og blive' i stand. -;;il at fo::stæ og nærJ~eos de I\ullioner af Europære, 

som.har gen.YJ.emgaa.eJG alle IJ:'ie;cn,

' .. i 

, i ..'. '.:.~' 

l l, 

. i 

09 

• ; • ..lO: 

...'. .. ~ 

, , . 

Selvom Krigen i Euxopa fandt sin Afslutninc den.5.. 1!fai..l21.2 fortsotter Krigeh i 

det fjerne østen, og Sverige fortsætter sin Neut~alitetspolitik. I Stockholm 

findes stadig en japansk Le:;ation med Kontakt til Tokio, og tilsyneladende er 

Byen Opsamlingssted'fo;t')'l'yhcde:J::,qn.de allierl?de •. 

... 

. ..•...

" 

j 

r 

Il 

I 

i 

l 

J I 

! 

. , 

'l. , 

1 O 

'~~-~_~'-=-=----O.-_~~ __' ~~-~~- ~,'';;''''.__._~ __, .,.'-"---.,., 

'- lo 

Den der handler her:L"Ilodfornægt,)::,'det nB.tioruile "Sammenholdog handler ilde 

mod vort Fædreland o ti . ~.~'.'..:" '. 

Monikke Herr OlufPeters81i Gjorde båacle siG' selv oG' sit La.nd Em bedre ~je:neste 

ved at støtte IiIodstandsbe,r

'c., 

1 1 

- ll.~ 

., .• ,..... -'

'j I. 

1 2 

-12.- 

2) Overal t rnaa. der under I1J.dkvarteringe:rne finde en Sondring Sted mel- 

lem Mændog Kvinder, det er umoralsk som det er i 0jebill.ket, og en 

Dansker rdJldl:e~' ikke Haanuen til Umoraliteter. 

3) ForIllejningen er ufyldestGørende i flere Henseenc1.er.De mangler 

Salt, oGFlyr;tningene .sulter. Og fordi ublufærdige Tyskere køb~r 

Luksusvarer for stjaalne Pe!lu"Bog danske Ledere ilckeenergi.sk skri-:- 

der ind, bffi.'alle Flygtmnge fr..ke lide der-l.111.der. ~rske:rne er Mod- 

standere, der betingelsesløst har o'rere,rivet sig, men vi bør handle 

over for diose, som det sømmersig det for det danske SamflUld. 

4) DGr maa gives Flys;tnil1o"'enenogen aandelig Næring, ellers bliVer de 

sindsSYL"El.Et Blad sla.'ev den 18.ds.: IITyske:rneinteresserer sig kun 

for Mad,og Søvn. II Saaledes ter 

, 

kun MelUlesll:ersig, . 

som fu.ldstamdic er 

slaaet til Jorden, men Danskerne Ol' et Sportsfolk med Sportidealer 

Er Modstanderen slaaet til Jorden rører v:t ham i.lcke. 

5) De.maa.lmv,eSenee og ikke ligge i Halm paa Gulvet., 

6) ]e ma.ngler Renlighed. 

Naar vi maa beholde J!'lygtpingene her en Tid endml, fordi E:nc;lænderne, 

vore Befriere kræver det~ saa har disse deres gyldige Grunde. ~t maa vi bøje 

os for. Englænderne er gentlemen ogsaa overfor en sla.:,ooenFjerule. En Henvendelse 

fX'a Autoriteterne til ~lænderne vil sikkert bemYl1iiigBos til at give Flygt~ 

gene, hvad der er nødvendigt og forsvarligt. Ogvore ~ihedskæmpere er alle gode 

danske Mænd.Er der virkelig fr':::e indenfor Statskirl:en blot een lIa.'1d, som modigt 

vil træde op ved ,Siden af mig, og som dansk Mandvil være Vejleder af

i 

-~-.I 

"Y~; 

. I 

i 

! 

--,.;1 

~_Tj 

'~ 

~+ ~ 

.- J 

" 

; 

;1 

l 

'. 

1 3 

Det maa derfor overraske, at denne Indsender, Domdog frem for nogen "bur- 

de have haft Del i denne Undervisning SM absolut intet har lært. Endnu. inden de 

i Kam:penfaldne h-lhedskrompere er blevet begravet, begynder han at tale omHensyn.-. 

tagen 

. til. dcres :Mordere', ~ for Oberstløjtnanten 

....,. . . 

ved jo saa vel som nogen anden, at 

saa lærJf;"e' den tyske Væ~rtlaooot dominerede Gadebilledet, tydede de tyske l!'Jyztninges 

Holdnil1fi'absolut ikke paa TclmeJl1ll1cIighed.Adnkillige Eksempler kan d,eriJtlod:tJE)vnes 

paa 'det mo~s'att~. De Frihedskærnpe2'e, de+,bevogter Skolerne Illed de t-Y,skeFlygtninge, 

'Vil kfu~e be~ette ut~ge Eksempler, samEr. Ober~tløjtnanten kunde drage lære af. 

Det er, imidlertid Ddce dennø Side af SagBn, som paakalder sie den støv- 

ste' ~rksomhed, Vi "kan ful~s~'g tilslutte os Indsendere~s Ap.skuel~er omHad 

og ~errignedog 'fordØlllIllerdisse' 1J:::e!1..okaber SM kraftigt som han selv~ Imidler- 

tid 'maa vi fastholde, at saa lemge vore egn,e Børn Dd:e kan r-ommepaa Landet til 

et, na.~ig" nu, haardt tilt:l."æne1;Ferieo}.:molclp~ G~ a:f, ~t Fe~iekolmJierne er 

o:pt~t af Hi tlerjugend-Drenge, ~g ~a:a længe Maclspørgsmaalet for Dele af' den dan- 

ske :Befolkning 'er et alvorligt Probiem, lige SaD. lBJrl{;'i3, vil, vi PaD. det kraftigste 

modsarft!~'os,at 'de tyskeFJygt~e mod~Ut,"Br Be~ti'~l~er. 

Der e:r:endnu en Side af tlenne So..;;, som bør, draees fram i IiYset. Hvor- 

~or er der saa megenJ31.::Jstomde tyske Flygtningelejre, hvor Forholdene dog noto- 

risle er til at udholde, medens ingen Røst har hævet sig til Fordel for en bedre 

:BehancllJ.ngo.f ~nh~lt andcn Katego:d af, FlygtniTIu"'6,nemlig dem fra de øvrige be- 

satte' L!mde, der somFølge ~,aJ~tiv Modstand mod :N'aziregimet blev revet bort fra 

S1æ{",.>'t 'og Ve~r, Hus og Hjem og nu,s~ virkelig nødstedte, er ta.kncmrnelige for en 

'. . ~ . 

Plads pM. en Madras paa en Stenbalkon i EhldrLtpvejens,Skole •~•• 

,POLITllæRNESHJl1l:Im,lST. 

--_ .._-_ ........ -"'---- 

Den bekendte Histor:i2mr 'og Journalist,STEPREN KING-HALL,:1ar skrevet el~.Ar- 

tikkel i}',THE OBSERVER'" om, hvad der kunde være' sket, hvis Englænderri.evar blevet 

ok..\."1lperetaf Tyskerne i 1940. 

Han beskriver Englands :Befrielse paS fø1gelide Maade: ~ .,' .' .. 

I 1946 blev England invadere t itf den umaad.ellge 'årner:tiæ.lclt~.A.nnad~';'der 

allerede haVde erobret Irland i i945. 

Hele Storbrittanien blev hurtigt renSet for Nazister. CJIWiIiI::....~f-Rl:X!-E- 

RINGENvendtc hjem fra CJi"J2I!..WA. Det, gamle Parlament t1.'aa~te sammenfor 

~ første Gane siden.hin Dag i 1942, da !UTL&'lhavde siddet ,i ,Speakerens 

, , 

". .: . '. '.. .', 

. ~.- 

,,"

1 4 

stol, og NR., JANES MuXTON vro: blev8t sl:i1.dtned efter et Forsøg paa at 

slaa Hovedet i Stylrj{:er pa.a. "der FiIHRER lt med ~eren. 

Rundt om1crin,z'paa furikene zaa man de ov:er~evende Rerpæsentant~r for den 

erlGelske1vfodstnadsbevn..:selse. ÅNE'fJlUN TIEJAVAN, der stadig bro: Mærker af 

NazisterneS 'l'ortur _ han vro: blevet fal1[,-"8tefter ct,mis,lykket Forsøg paa 

. .' . 

at redde C,'HURCHILL ud :ri' DøclscelleJq.i ,:Br~on-:I!'1;m€is~et.- var kO!lIDlettil 

Londondirelde fra de wallisiskc :Bjerge. . 'c" 

Modstandsbevæzelsens La Pa:ssionro;ia~ MEGANLLOYD "GEORGE, sad Side om Side 

'" , ~,. , 

~: "':."'" riled den aldJ:ende LORD 'NINTEIRTON, Sier i 3Aar, havde .9rgcuuoeret og ledet 

• • ••'J • .• ~ f', ., ".... ~ 

'Modstandsbevægelsen i Lovnons Ruiner! .. ";:"'~ 

Efter en 'rale af OHAJ.'l:BERIAIN, dm: freni...l1ævedeNødvendigh~d.e.naf at 'opiet- 

" , ,: ..... : 

holde Ro og Orden, saa ~ldGBttet,laxnde'balancere . .,'. og,Punde~. ,-,. stabiliseres, . 

rejste LORD VmrnTIRTON siG for a.t tale for 1~Qdst8.ndsbevæG'8l~en. Han blev 

hilst med vilde Tilraab, og en ,særlig, begejstre.t ]"rih!3.d~

/ 

• 

r'· . 

1 

"\, 

",,~ 

/ 

, ,1r ":"'\' 

-----===-::-_-----_._ .._-~---~---------" 

J :: R E 139:,'? l O R ~,H.QJt ! G t : 

Udkast tIl BetænknIng. 

I J'ol"b1ndelse med Uddelingen et !tong Chr. cl. X' a 

J'l"lhedamed311le til Udlmndlnge og Danske 1 Udlandet 

blev Spørgsmaolet om Dekorering af Danske. del' havde 

,det en IndsstB 1 Frihedskamven, enten mod den n'1lVt1te 

1:048111e e11el' et andet Erlndrlngstegn re;tst. 

Inden for Frlhedl3bev~elsenB Samraad havde Spørge .. 

msalet ved tidligere Lejlighedet> vrm.>etdrøf'tet, uden 

et der doS 1"ore188 nogen egentlig Bea1u'tnlng. men den 

almIndelige Kaning havde været, et men ikke fl.'SFri ... 

hed8~eVægelsena 

"delse. 

Side ønskede nogen orticlel Anerken- 

" , 

Fol' imidlertid at toe Spørgsmeelet bel;rst og om 

muligt trut'tet en Beslutning om den Stilling, man offentligt 

burde indtsge, 8eaf'remt Spørgemsslet penny 

bleV rejst, nedssttes et UdValg bestseende ar ProfesoorCbi.8wItz,U1nlsteren 

tor sm'llge Anliggender, Per 

J'edel'splel og Redaktør Børge Houmann. 

Fes Grundlag e-r de eted1'undne Drøftelser ken Ud- ~, 

Yelget udtale følgende: 1 I 

I Eetregtn tng flot den llodvind t der nogen 'rid efter 

hs"ttelsen rejste eig mod Fr1hedabev~e18en, er det 

højst a;msynl1gt, at et ikke ringe Antal ef de, der 

er skuffet over Udviklingen, kunde føle en vis Tiltredsstillelse 

ved st modtage en offioiel ~eoskønnel- - 

ae. ~u Bseden Paeskønnelse er vist nok ydet i de fle- 

-eta e-rde besatte eller kl.'igsf'ørendeLande, dog skel 

Forholdet 1 Norge VTre det, at Fr!hedskorset kun tildeles 

Udlændinge, men t11lige gIves post mortem til 

teldne Deltegere 1 Frihedakvmpen. Fol' Danm31.'kaVedkommende 

el.'der ellerede- tndet11let et give Uaeda1I1entOI' 

Deltogelse i Krigen i de allierede Styrker; men Udvalget 

skønner, et denne S',,~hed, der herved ken o:;ste8, 

n~ppe bØr YMre sfgøl.'ende.Den største Vanskelighed, 

aeef'remt. man gik ind tor Tenken for at modtage en of.'rlo1el 

Paaekønnelse 1 Fo~ et en MedaiIle, Kors el. 

lign., vilde ligge 1 AfgrT.nsningen er den Kreds, der 

vilde vmre kValificeret til PasskønneIse. 

Der er Enighed om, 8aatremt man gik ind tor Tanken, 

at der kun burde være l Grad. Under Forsøs peB et over- . 

Teje hvilke Kredse " men kunde opst1l1e, er der Enlg- 

, "I 

l

~ I 

i, 

! 

! 

i 

-~~-.I 

,-' 

, 

., 

/ 

I 

I 

I 

/ 

r 

.< 

r 

I' 

/ 

-1 6 

. ,- ,- -- -, - ~-- -~ , . :~_.. ':' " . " 

Il.ed·orn, et man nl!tPpevil kunne noe videre end opst11- 

,le Krav om en Indsats, de~ ha~ 1ndebD91'et personlig 

Rlaiko.,Dertmod vil man ikke o~stille Krav om Tilhørstorhold 

til Bea~ttelsest1den8 Gr~per eller Organiss- 

, tionel', da det mas erkendes, et Modstende8rbe~det 

nSYnlig 1 de tørste ABr ikke vel' lndyasaet 1 organl- 

8atorlske Forme~ eller med teste Ranmer. Som et andet 

Kriterium hsItman drøftet Muligheden et et kræve 

en Indsats et virkelig Betydning, men der er Enighed 

om, at Vurderingen her vilde 'støde pas \lOverekuelige 

Vane elighedeIt. løvrigt har man drøftet, 

om Indsatsen burde have v~ret af længere Varighed, 

men dette Krlterlu.'UvIl U!1}Ppekunne anvendes aomnogen 

absolut Betingelse" derimod meget vel som en Vejledning, 

eaaledes et man 1 hvert Fsld bort~Åiminere_ 

dem, der vel ken have løbet en v1a Risiko, men først 

1 Krigens allersidste Tid. 

"Resultatet at disse Overvejelser IDaS da blive, 

et der som Betingelse kun burde fordres Indsats under 

pers:,nllg Risiko, hvilket na'turllgvis vilde brinse 

et meget betydeligt Antsl 1 Betragtning. 

R~te Spørgsmeol er herefter, hvorledes man vil 

kunne neo frem t1~ et taa indstillet de rigtige Folk. 

Her .11 naturligvis OrganIsationerne kunde bidrage 

1 meget væs~ntllg Grad, men Arbejdet med et sortere 

og behandle Indstill1ngerne mas centraliseres og vil 

naturligvis krwo et overordentligt stort Arbejde. 

Indenfor Mu11ghedens R~er vilde man n~pe være 1 

Stond til at erterprøve Indst111Ingerne, men nøjes 

med et konstatere ~8theden er Indat11lIngerne, hvil- 

ket f. Eks. kunde ake ved, et de indsomles 10ks1t og 

sttesteres af den værende Byleder, Region o.a •.,.. J men 

uanset, hvor grundigt men foretager Indstillingen, 

yIl der komme en R'ni-:keUretf'onrdigheder frem, og men 

mae ikke v'~e blind for, et denne Utilfredshed. dette 

ken økabe, vil kunne have lsngt større Vægt end Betydningen 

et den Rehabilitering at Frihedabev~elaen, 

Bom PesBkønnelsen vilde kunne betyde. 

De praktiske Vonakeligheder er 1 Dog muligvis 

mindre, end de vilde have v~et umiddelbart efter 

.KapitulatIonen. For det t'~rsto vil men nu med nogenlunde 

Sikkerhed kunne frasortere alle, der vel havde 

deltaget 1 Frlhedabev~tlelaen. men hvis Forhold 1 Beaættelaena 

tørste ~id meette diSkvalifIcere de~ Der- 

. 

I" 

j. 

l'. 

I 

. ! , 

, , 

,.1

, 

_"-,F 

"1 

l 

,·1 

I 

.j 

l 

J 

.' 

, J " . 

, . 

1 7 

nwatmaa man, entege, et de torskel11gea Indsats, der 

ttl(jaoke 1 den ttftte 'rid kunde være blevet dramatiseret, 

etterhaaoden er stillet 1 det rette Lye, men der er 

sted!g et ikke ringe Antal, der 1 Bes~tte16ene ~ld kan 

, hove ~det en - endog ,_ v-æsntllg Indsats, som, ettel'" 

et 02gaven vsr løet. trak sig tl1~ege 1 Ubem~kethed 

og meaekevedblivende vil holde sig ubem~ket, B8aledos 

at det kun ken blive ved Tilfmldigheder, at man 

finder frem til et yde dem den Paaskønnelse, de tortjene.r. 

, 

Ifølge Segens "Natur hor Udvalget kun kunn'3tanstille 

alneegne Betragtn1nee.r og her vsret atskaaret fre 

et indhente 091~sninger i videre Kredse. Vi mener der- 

.tOl! ot kunne anbefale, at der fra Sem.resdet eller Frihedabev~elaens 

Side 1 det hel~ ~~~t ikke tages noget 

som helst In1t1etiv t1l ~ørgamaalet. men et man 

pøs den enden Side, eaorremt et ForSlag fra høJeste 

Sted msottefremkomme, ikke pas Forhaand stiller sig 

atv1eent!e, men indskrmker sig til st psa;:;egede uhy. 

re Vanskeligheder Ted at ~1nde frem til en ubetinget 

~et~~rd1g PsnskønnelsaBrorm. 

,i 

I, 

"

'''f , 

1 8 

Indsendes til Frihedsbevægelsens Samraad 

Borgorgade 16, København K 

hvorfra yderligere Blanketter kan rekvireres 

HEADQUARTERS EUROPEAN THEATRE OF OPERATIONS 

MILITARY INTELLIGENCE SERVICE 

Fortroligt 

Spørgeskema for Danskere,' som har hiulpet alUeret Personel 

(Man bedes bruge Blok-Bogstaver) 

Dato .. 

1. Efternavn. . _. ".Fornavne . 

2. Adresse __ - -- ....:.-.-.-. __ ~ ;_._ _ _ Telefon Nr :.: .. 

3. Adresse kendt af allieret Personel 

. 

.... ~_..~.~ _•.._..u_ ~ __ _ _ __;_ : #0 

4. Fødested og Fødselsdato --. __ ..__._ _ _ .- Nationalitet .. 

5. Militære Rang .. .. - ~_._._--_ _ , ' 

6. Gift., Antal Børn . .. . Børnenes Alder .. 

7. Nærmeste Familie : _ _._.._ _ Alder . 

8. Af hvilken underjordisk Bevægelse er De Medlem? .. ................... _ -..~- : ------_ . 

9. Under hvilket Navn er De kendt af allieret Personel? . 

10. Enkeltheder vedrørende Hjælpen ydet allieret Personel (Arrestation, Dødsfald, etc. etc.) 

.............. ...-_ •••• __ .,_._ •• __ ..... __ • __ ••• _ ... -.- •••••• _ •••• ~~~_._._~_,.~ ....... H •••••••••••••••• ·-.· __ ····-~· •••••••••• :: ••••• , •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 

...~..•...•.... __ . "_._~"-"""'.,. __ ~_.~ •."'~. __.. ..":"•.__..······:_···········.········t··~········· ~ . 

11. Bemærkninger (udfyldes af en af Frihedsbevægelsens Instanser, Organisationer, Bykomiteer, 

Amt, Distrikt eller Region): 

a. Bekræftelse af ovenstaaende Oplysninger - - .. 

......... ~~ __ ~ ~., __ ~ .. ~-~ ~ .•"-"-::-~-':""----- - ··:"1·:·.··~~···_--~······_··: : .c •••• _ •••••• _ •• ~_ •••••. -.:._ ••••• __ : ••• 

b. andre Bemærkninger : . 

••• _.~ ••••• 

Vend! 

. ..•I 

! 

j' 

. ! 

il i 

li I· ; 

i 

i 

~ i 

hi 

t ' 

r'J: 

, . 

~'. 

l 

~ f 

f _.: 

t ' 

l 

i 

." 1 !

, 

'l 

1 , 

- 

('.. 

Cl.> 

~ Cl.> 

('.. Cl.> 

lOD '1:l 

l: e 

= o 

os 

CIJ 

.... ... ~ Cl.> 

ed ... p.. 

.... Cl.> 

CIJ ... = .... Cl.> 

Cl.> 

'1:l '1:l 

CIJ CIJ .... 

Cl.> Cl.> Cl.> 

~ ~ 

CIJ 

CIJ 

l: ~ = 

~ ~ tE' 

N c..; ~ 

.... .... .... 

I . 

Cl> 

Ol 

Ol 

Cl> -Ol:! .. 

E "O 

-< 

Cl> l:tIl 

t o 

= -< ~ 

z 

- Ol 

Cl> 

'" ol ~ 

f.~ 

.'S l:tIl 

"O o 

o 

~ ~ 

z 

"O 

~ 

~ ]m 

] 

m 

o 

" 

• 

D~.TECHN. CHRISTEN OSTENFELD 

Raadglvende Ingeniør, M. Ing. F. & F. R. I. 

~ 

~ 

./. 

CO/IS. 

Personligt. 

2-0 

Herr Redaktør B. HOUHAIDT, 

c/o Land & Folks Redaktion, 

Sortedamsdosseringen 29, 

H· 

Hjalmar Branlings Plads 4. 

Telf. Obro 6048 - 6075. 

København ø. 

POSTGIRO KONTO 62243 

6/6 1945. 

d _. 

Vedlagt tillader jeg mig at fremsende Genpart 

af Brev af D.D. med Bilag til llinister,Dr. med. 

l~OGElrs FOG. 

Med venlig Hilsen 

o" 

, 

l. 

i 

I·

\··f 

CO/fiN 

Til HerI' tlnister, Vr. med. V;;:GG~"'~"'; EOG. 

~inisteI'iet for ~ærllee aolig50nder, 

~lotaho1msgade 6. 

~ 

21 

6/6 1945 

~~~~.,11~~in~on t~~.Prih~~,sr~~~ et.et~rbe~q~~ 

for OD vrdeuG ~~yld tillader jeg ~lQ 1 vedla&te 

nll?e> at i'I'Om.kO:nm6 I'OOdan IJpstillin

• 

.~., 

- tl r. LJ~t e n (-d d . 

'ialmc1r Ercc:t'T::S Plad:> 4 

Tete':,:,;;): 7S .... o 60;!5 

:

• 

MINISTER FRODE JAKO~SEN 

Sekretariatet. 

23 

København, den 7. Jun:1 194.5. 

Fra p6B' har Danmarks Frihedsraad modtaget følgende 

Telegram: 

"P6F forsamlede til Afslutningsfast i Lodbergs Lokaler 

den 31/5 sender hermed Danmarks Frihedsraad en Hilsen 

som den faktiske danske Regering under Besættelsen. 

Frihedsraadet lagde sig i Spidsen:1 Kan~en for Danmarks 

Befirelse saavel militært og politisk og vil 

føre Demokratiet og Friheden videre til den endelige 

Sejr :1 Frihedsraadets Aand, og vi beder Frihedsraadet 

hjælpe til med. at rense Ud i Danmark saavel til Bunds 

som til Tops. Med Hilsen. p.'6li'." 

Endvidere er der til Danmarks Frihedaraad indgaaet følgende 

Tak: 

nI would like to express my most sincere thanks for the 

beautirul silver bowl which Was sent to me in Stockholm 

by Denmark l s Freedom Council. This will remain 

with me as a visible reminder of the many months ot 

co-operation with tha Freedom Council. 

It has been a graat exparience En! honour to work wit.h 

the Freedom Couneil, which has for so many montha lead 

Denmarkls t1ght against the German forces of occupation. 

I am deeply grateful tor the friendship and kindness 

which has a1waya been show.n to mø by members of Denmarkts 

Freedam Counoil. 

{P .»-. V. --- 

'2.'//I~ 

Hr. Forfatter Børge Houmann, 

Land og FOlk, 

Sortedams Dosseringen 29, 

-N- 

,I;.' • 

,;'" 4 

,.0 

~. 

I 

l 

, ' 

l ' 

l 

'l ' 

,i , 

I

.\ 

l 

\-"(\.' 

• 

.~~., 

, • J.. , 

'i. 

24 

", .,...- 

• I . ""ts.,.., 

t" 11t5- 

MINISTER FRODE JAKOBSEN 

Sekretariatet 

-"'. 

København, den 2. 6. 45. 

. Som aftalt paa sidste Møde, hvor Modstandsbevr.egelsens 

fremtidige Forhold blev drøftet, vil 

der blive afholdt et stort Fællesmøde til Behandling 

af dette SpØrgsmaal. 

Mødet finder Sted i Odense Lørdag den 9. ds. 

Kl. 14 i den ny Forsamlingsbygning. 

I denne Anledning har Frihedsraadet sendt 

vedlagt,e Indbydelse til de 6 Regioner og samtlige 

Lokalkomiteer samt til Politiet og Danforce. 

P.M.V. 

Hr. Redaktør BØrge Houmann, 

"Land og Folk", 

Sortedamddosseringen 29, 

N 

~,' -. 

-, . 

... 

,,- 

"."' 

,- 

f . 

, 

'.' 

, 

I 

f 

l 

C' 

'I 

Ii 

l' 

.1

25 

Ved nogle o:r'lenterendeMØder i København med Deltagelse fra 

hele Lanoet har m.anorøftct i!Lodst.andsbevægeLsens,.fr-emtidige Forhold og er 

eneoes om at indkalde til et MØde i Odense den 9. Juni, hvortil Regione~ne . 

skUlde sende en fyldig Repræsentation fra baade den civile og denmilitære 

Modstandsbevægelse. 

Diskusslonsgrundlaget skulde være: Mulighederne for organi- 

satorisk at føre Frihedsbevægelsens Tanker videre paa en Sammenslutning .. 

af Lokalkomiteer og Byledelser og med en eventuel Omdannelse af Frihedsraadet 

til et ~Samarbejdsudvalg~. 

Dagordenen for Mødet sku;Lde være 

l. MOdstandsbvvægelsens Opgaver i Fremtiden og de dermed i 

Forbindelse staaende organisatoriske Former. 

2. Hjemmeværn. 

3. Demokratisering af Hæren. 

I Overensstemmelse med denne Vedtagelse indbyder Frihedsraadet 

herved til en Konference i Odense Lørdag den 9. Juni kl. 14- i Den ny 

Forsamlingsbygning med det Formaal at drøfte Uodstandsbevægelsens Videre- 

førelse. Regionsledelserne anmodes om at foretage en Udvælgelse af Delegeredø, 

repræsenterende de 4- Organisationer indenfor Modstandsbevægelsen, 

saaledes at Antallet af Delegerede fra hver Region ikke overstiger 24-, ~g 

saaledes.at Halvdelen kommer fra oe militære Grupper og Halvdelen fra 1.0- 

·kalkomit~erne, alt med en ligelig l\epræsentation Ira de 4- Organisationer, 

dog saaleoes at der ved Udyælgelsen'af de Delegerede ogsaa maa tages pasr 

sende Hensyn til de Organisationer, dcr har haft med Vaabenmodtagelser at 

gøre, samt til saadanne Personer, som har udført et stort Arbejde, men som 

enten paa Grund af Arbejde i Udlandet eller af andre Grunde ikke direkte 

staar tilknyttet 'nogen Organisation. 

Ogsaa Politiet og Danforce vil blive repræsenteret ved-Konferencen,men 

ikke gennem Regionerne. 

Det bemærkes" at samtlige Lokalkomiteer og Hovedledelserne 

for de 4- Organisationer herfra er underrettet direkte om foranstaaende. 

Hver e~~elt Deltager anmodes om at sørge for Befordring 

herunder Færgebilletter - samt for Hotelplads, hvis saadan ønskes. 

N.S.BERa 

8'!EN 999 

K øbenhavn, den 1. Juni 194-5. 

DAN"ÆARKS FRIBEDSRAAD. 

J., 

l 

f 

'/ 

) 

l 

,i \ 

I' 

l 

I 

: 

\

.\ 

l 

• 

" 

26 

"~ 

, 

. , 

el "> ' 

MINISTER FRODE JAKOBSEN 

Sekretariatet Den~Juli 1945 • 

Hermed fremsendes et Eksemplar af 

d.en Skrivelse, 'der er blevet Resultatet 

af Odenseudvalgets Møder. 

Denne Skrivelse er blevet tilsendt 

samtlige Lokalkomiteer og Regioner samt 

gennem disse til samtlige Byledelser. 

, , 

Hr. Forfatter 'Børge Houmann, 

Sortedamsdosseringen 29, 

N. 

-~ ....... -._-.,...",.--~..., ... ~_.~. -..,.--.".... .. .-.._~:":' :~;· ... ·t;,~~ 

.... _f.- 

,,' '''l;'' 

.>:: • 

..:_··r~~~.~~ __ ~- 

i 

I 

I 

! 

, 

t, 

!. 

I 

l 

iJ ! 

l 

! 

i I 

I

!i~ 

l ii 

, 

i 

:; 

1 I 

! 

,- 

Ii, 

I1 

1 

j 

, j 

i 

:1 

-I 

1 

-j I1 

-, 1 

- , 

27 

- - - -.:;.- ..' ~-: .":..:;-;--::~ 

PaS. det af Frihedsraadet indkaldte Møde 1 Odense den 9. Juni 

1945 blev det overdraget nedenstaaende Udvalg at drøfte og - hvis fuld 

Enighed kunde opnaas - fastlægge, ~~der hvilke Former Modstandsbevægel- 

- - 

sen bør videføres. Udgangspunktet for disse Drøftelser har været den 

Opfattelse, der vandt altovervejende Tilslutning paa Odense-Mødet, at 

den danske Frihedsbevægelse ikke ophører med at eksistere, fordi Kam- 

pen mod Tyskerne er forbi; at selvom de Opgaver, der har været stillet 

vore væbnede Grupper, i det væsentlige er løst eller vil være det i Løbet 

af kort Tid, saa bør Frihedsbevægelsen føres videre, for at ikke 

vort hidtidige Arbejde skal være gjort forgæves. 

I Besættelsestiden var Maalet at gøre vort Land frit. Dette 

er sket ved Modstandsbevægelsens Indsats paa en saadan llaade, at vort 

Land har genvundet sin tabte Anseelse-. Der høres nu Røster om, at Modstandsbevægelsen 

snart kan afvikles. Dette er en Forveksling af Mod- 

standsgrupperne = de væbnede Grupper og Modstandsbevægelsen som Folkebevægelse. 

Modstandsgrupperne har været en særlig værdifuld Del af den 

danske Modstandsbevægelse, men netop kun en Del. Den danske Modstandsbevægelse 

er ikke paa 45.000 Mand, men omfatter Størstedelen af det danske 

Folk. Modstandsbevægelsen som Folkebevægelse - som Frihedsbevægelse 

- kan ikke være forbi. Maskinpistolernes Tid er omme. Det, det nu 

kommer an paa, er at videreføre det Sammenhold i Folket, som skabtes under 

Besættelsen og fandt sit mest storstilede Udtryk i Folkestrejkerne. 

Udover at genoprette og bevare Landets Selvstændighed var og 

er det Frihedsbevægelsens ~aal at genindføre, sikre og videreudvikle 

vort Demokrati. Vor Forfatning er først fuldt genoprettet, naar der o- 

veralt har fundet frie Valg St-ed. Vort Demokrati er først sikret, naar 

Afstraffelsen ~f Landsforræderne og Udrensning af dem, der SVigtede in- 

denfor Administrationen ~g ellers paa ledende Poster, er gennemført. 

Folkets Indflydelse paa Landets Styre maa udvides bl.a. ved Indførelse 

at 21-Aars Valgretsalder, og Demokrat~et maa betrygges ved fuld Beskæftigelse 

og ordentligt Udkomme t~l alle. 

Indtil det første frie Rigsdagsvalg maa det være Frlhedsbevægelsens 

Opgave at holde Folkestemningen bag Frihedsbevægelsens Krav 

vedl1ge: 

l) • Afstraffelse af Landforræderne 

2) • Udrensning af T jenestemænd m.m., der svigtede 

,j . Erstatning til alle, der har lidt Tabpaa Grund 

af national Indsats 

4) • Demokratisering af Hæren, saa den bliver et 

sandt Udtryk for det danske FoIk 

5) • !leltagelse i den nye Verdensorganisation til 

Fredens Bevarelse med alle de derar følgende Forpligtelser. 

~ • En positiv Forsvarspolitik bl.a. ved Oprettelsen af 

et Hjemmeværn som en naturlig Videreførelse af Modstandsbevægelsen. 

,~.~~.~- ~-_.-'--------:---------------~------- --........... 

., 

! 

~·-'-~~rÅ.., ;;;c. 

I 

II 

,

f 

I 

l 

'i 

I 

il 

'! 

j 

'. 

f 

J'-- 

( 

28 

- 2- 

Ved Valget maa Frihedsbevægelsen gøre en Indsats, for at ogsaa 

Rigsdagen bliver at Udtr~k for det danske Folks S~mling om Frihedsbevægelsen'under 

og efter Bes~ttelsen. 

For at kunne gennemføre det~e Modstandsbevægelsens fælles Pro- 

gram er en Koordinering af alle,~~standsbAvægelsens Kræfter nødvendig. 

Stærke Kræfter vi,lvende sig imod os. Kun i enigt Sammenhold vil det være 

os muligt at gennemføre den Fornyelse af vor Folkekraft, Frihedsbevæ- 

gelsens Program ~etyder. Inden for det Udvalg, der blev nedsat i Odense, 

arder fuld Enighed om, at det Samarbejde, der under Besættelsen manifes- 

terede sig i Frihedsraadet, nu bør fortsætte under'følgende Former: 

Som Udtryk for Kontakt og Samarbejde mellem de Organisationer 

og Kredse, der aktivt har støttet Frihedsbevæselsen, dannes i Byer, og 

1 særlige Tilfælde i Landdistrikter, Bykomiteer. 

Bykomiteen bestaar normalt af fra 5-8 Medlemmer, og - hvor man 

finder det praktisk - op til 12 Medlemmer. 

Medlemmerne skal repræsentere de Organisationer og Kredse, der 

har øvet en aktiv Indsats 1 Kampen for Danma~ks Frihed. Hvor de 4 illegale 

MOdstandsorganisationer (Frit Danmark, Ringen~ Dansk Samling og Dan- 

marks kommunistiske Parti) har en effektiv Organisation, skal disse 4 og 

desuden overalt de militære ~odstandsst~Kker være repræsenteret. 

Valget til Bykomiteen foregaar ved, at den eksisterende Lokalkomite 

træder sammen med den militære Byledelse og vælger Medlemmerne. 

Før Valget sk~l Lokalkomiteen og Byledelsen orientere sig om de forskel- 

lige Modstandsgruppers ogCrganisåtioners Ønsker, saalades at alle beret- 

tigede Interesser kan blive repræsenteret i Komiteen. Ved Vakancer supplerer 

Bykomiteen sig selv efter de samme Retningslinier. 

Under Bykomiteerne hører normalt de tilstødende Landdistrikter, 

idet Afgrænsningen mellem Omraadern~ foretages ved Forhandling mellem de 

interesserede Bykomi teer og :tlanddistrikter. 

Repræsentanter for Bykomiteerne træder sammen i en Kongres, der 

indkaldes af Frihedsbevægelsens Samraad mindst een Gang aarlig. 

Hver Komite sender til Kongressen 2, 3 eller 4 Repræsentanter 

efter Byens Størrelse. Samraadet bestemmer, hvo~ mange Repræsentanter 

hver By skal sende. I Tvivlstilfælde afgør Kongressen Repræsentationens 

Størrelse. Hvert af.de københavnske Afsnit repræsenteres svarende til 

en By af samme Størrelse. 

Til Afløsning af Frihedsraadet dannes et Frihedsbevægelsens 

Samraad. Dette dannes i første Omgang af 10 Medlemmer fra Frihedsraadet, 

'. 

;. 

,. 

, 

i 

l 

i 

l :, 

! 

l 

j 

'1 

l

j 

l 

.J 

I 

'l 

'I 

I, 

I 

. - J~ 

Professor Ole Chievltz 

Minister Mogens Fog 

Oivilingeniør Erling Fose 

Professor Erik Husfeldt 

Minister Frode Jacobsen 

Trafikminister Alfred Jensen 

Udenrigsminister Christmas Møller 

Ohefredaktør Aage Sohooh 

Kirkeminister Arne Sørensen 

Biskop 011gaard 

29 

suppleret med 9 Medlemmer, fortr1n~vls !re.Provinsen. Deres Valg skal 

godkenqes af første ord1n~re Kongres. 

T1l Frihedsbevægelsens Samraad knyttes et Sekretariat, der 

bl.a. har til Opgave at sikre en intim Kontakt mellem de forskellige 3ykomiteer. 

Til Frihedsbevægelsens Samraad er toreslaaet: 

fra Fr1hedsraadrt: desuden: 

.. 

N.S.BERG 

BVEN'99 

Kaptajn Højland Ohristensen 

Arbejdsmand Kaj Ibsen 

Boghandler Aa. Johansen 

Godsejer Th. Juncker 

Amtslæge L~uritzenJ Had~rslev 

Repræsentant Anker Olesen 

~rokurist V. Villadsen 

Arbejdsmand Svend Wagner 

Københa.vn, den '30.Juni 1:945. 

~Oden8e-Udvalget~ 

.. 

'1 ri 

J i 

~, 

I 

I 

t 

.. ! 

i 

l, 

~~. 

tr, .,. 

t 

f 

i. 

, 

r : 

• 

I 

" 

I· 

, 

i 

l i 

! !

-~' 

'. 

.. 

• 

'Y', 

., -5' ' 

30 

-~-':- 

" ~ . ..t&iit. 

• 

'MINISTER FRODE JAKOBSEN 

Kære Hownann. 

Den 3. Juli 1945 

Hermed følger en Redegørelse 

for Interneringsforholdene. 

;,:edvenlig Hilsen 

Redaktør BØrge Houmarill, 

trLand Og Folk" 

$ortedamsdosserinsen 29. 

,. 

! 

~. ' 

.1 'll

~~'--'-~ ....... ""'""~'--'~~~""--'-,.".:~æ-~ ..~i 0__ ';~;J:,;~ '~-.:i;;c,: .... ,!i::' '-~h._",-~;"- ... 

31 

i,.-----,, :I 

De 'interneringer og Arrestationer, der har fundet Sted efter Befriel- 

sen, er Hesultatet af et Arbejde, aer blev paabegyndt af Danmarks Friheds- 

raad Sommeren 1944. Paa det Tidspunkt nedsatte I"rihedsraadet et Arrestations- .. 

udvalg bestaaende af en Repræsentant for Frihedsraadet som Formand~ Frode 

Jacobsen, en ledende Politimand: Politiinspektør (nuværende Politikomrnandør) 

Holten, en Jurist" Landsretssagfører (nuværende Statsadvokat) Carl Madsen 

og en Repra,sentant for Yøbenhavnsledelsen: oprindelig Vognmand Hørup, efter 

de~es Arrestation Pr okl).ris t , eand .polit. V.Villadsen. 

Man var inden for Frihedsraadet allerede paa det ':2idr::'plmkt :'J E'l' over, 

at hvis man vilde undgae, at JJandets Befrielse skulde tiloml'dses 8f en ::'3ølge 

afLynchiustits og Uishandlingel' over for Schalburgfolk, Stikker~, V2~nemagere 

og andre, der var gaaet T.yskernes Æri.nde under Besættelsen ... s a,'.' ;~aatte der 

fra ~~odst8ndsbevægelsens Side slaas til kraftigt og haardt over for disse 

Grupper. J!'ormaa~ene med Interneringerne var: 1) at besl:ytte den ~;"..r:rende 

Front (som man da maatte regne med) mud at blive faldet i ::::yg.;en) og 2) saa- 

vidt det stod i vor ~!agt at forhindre enhv~r Form for Lynchjllsti 1:8. 

Det af Frihedsraadet nedsatte Udva19 hDvde to Opg.'.wer· 1) at bestelnme, 

hvem der skulde interneres, 2) at planlægge selve Interneringerne. 

/". I. Med Hens;rn til det første rL1nkt blev Heslll tatet, at følgende 5 Kategorier 

i første Omgang skulde interneres~ 

" 1) alle, der direkte var gaaet i tysk Tjeneste inden for Korpsene 

som Marinevægtere O,S.v. 

2) alle , der havde optraadt som Stil':kere uden at være i tysk Tjeneste. 

;) alle Medlemmer af D.N.S.A.~. og Vilfred Pedersens Parti eller lig~ 

nende Organisationer. 

4) tyske Yrigsforbrydere, 

5) Folk, som man, uden at de ktmde henføres til nogen af de 4 oven- 

nævnte Kategorier, havde alvorlig Grund til at vente ll';leat for 

Selvtægt fra Befolkningens Side. 

Med Hensyn til Punkt 3) skal det bemærkes, at Medlem8skab af det nazi-- 

etiske Parti heller ikke efter Frihedsraadets Opfattelee skulde gØH:S straf- 

bart, men at man regnede med, at Sandsynligheden for, at l\.!edlemmeH:eaf det 

I i 

:l" • 

I 

J 

I 

I 

l 

I, 

Ii

:i 

32 

--~~-~~--~~~~~_""---=~""""--=r-,,,,~,,,,,,Z-""--:'-C;-""'- ;;.;- ..,,-"""'''''''''-- .... -,---,-",'_.,;:'~ .... 

'. 

, ",--- ~~;~_~. '.-;.:.Æ.i:",- .. _.-"--' ","",",' .:....:.._.:......,,~~--:._ 

2 - 

nazistiske Parti havde gj ort noget strafbart, var saa stor, at en Undersø ... 

gelse af den enkeltes Forhold vilde være nødvendig. 

Over Personer af disse 5 Kategorier lod Arrestationsudvolget udarbejde 

et Kartotek, baseret paa alt det Materiale, der kunde fremskaffes, lige fra 

originale nazistiske Korpskartoteker til en systematisk Gennemgang af IIFæd~ 

relandet ll , "Nationalsocialisten ll o.s.v. 

Kartotekiseringen lededes af Professor Carsten Høeg, der i overordentlig 

høj '}rad fandt sagkyndig BistA.nd hos 101i tifolk, først og frenm€at ved 

Sama.rbejde med }:rimina.lassistent H. C.Andersen. Fra Foraaret .,945 har Professor 

Høeg og Kriminalassistent E. C •Anders 811 • selv f.ungeret Bore.Hedlen:mer af 

Frihedaraadets Arrestationsudvalg. Et uhyre stort Arbejde er her ved Yartotekiseringen 

ydet under farlige og yderst V8J1Skelige Forhold. Kartoteket 

ruæ~ede ved Befrielsen efter at have modtaget et mindre Supplement fra Sverige 

ikke mindre end 40.000 Navne. Dette betyder ikke, at man fra Arrestationsudvalgets 

Side tænkte sig at foretage aaa mange Arrestationer, men at 

et saadant Antal Navne var til Undersøgelse. Først naar der blev summeret 

tilstrækkeligt op om en Person, fik hans Kort det Mærke, som betød Arrestation. 

II. ~!.edHensyn til det andet Punkt var det Hensigten, at det skulde 

foregaa paa saa formelt korrekt en trraadesom muligt. Parolen var derfor,at 

Politiet ~ der ikke vilde være stærkt nok til selv at foretage Arrestationerne 

- saavidt det overhovedet var muligt skulde deltage ved alle Arrestationer, 

saaledes at en Uodstandsgruppe skulde operere under Ledelse ef en 

Politimand . .Af den Grund .- og ogsaa med Henblik paa ~.~odstandskam::?en - var 

man fra Frihedsraadets Side strnks efter 19.Deptember 1944 int81"

33 

til at virke, for det andet 

- 3 - 

at Grundlovens Bestemmelse om Forhør inden for 

24 Timer ikke kunde overholdes. Disse Overtrædelser var uomgængelige paa 

Grund af det store Antal, der skulde interneres og paa Grund af :i:'oli tiets 

mangelfulde Organisation. 

Interneringsplanerne blev drøftet ogsaa i Forhandling mGa ~~erresentan, 

ter for de poli tisk.e Partier, og efter at der var blevet Enighed Ofl.~ I.:egeringens 

Sammensætning, bragtes Spørgsmaalet igen frem i ,den Form, at det fra 

Statsministerens Side blev fastslaaet, at Regeringen ikke de jure kunde aner·kende 

den grundlovsstridige Fremgangsmaade. Regeringen som saad~~} og dermed 

Justitsministeriet kunde ikke paatage sig .Ansvaret, men vilje de facto anerkende 

Fremgangsmaaden - som man indsaa var en Nødvendighed - pa~ den ~,aade, 

at det hele skete paa Friheds~evægelsens Ansvar. 

Natten mellem 4. og 5.Maj gav undertegnede paa Frihedsre.edets Vegne 

Ordre til at gaa i Gang med Interneringerne for at forhindre, at Folk tog 

sig selv til Rette. Fra Frihedsbevægelsens Side gik man hele Landet over 

hurtigt og kraftigt til Værks, og man opnaaede herved endnu mere, end vi paa 

Forhaand havde turdet love, idet ikke et eneste Tilfælde af Lynchjustits 

kendes. At der er sket Overgreb i de ~age, kan dog ikke betvivles, man maa 

her erindre Stemningen, og at de Folk, der var i Aktion, for en sto~ Dels 

Vedkommende selv havde været i Fængsel, udsat for tysk Tortur, o.s.v., ofte 

paa de Folks Foranledning, som de hentede, eller de havde Gruppe kawEerat er , 

Brødre o.s.v., som var dræbt af de samme Folk. Der er snarere Grund til at 

beundre, at Frihedskæmperne viste saa stor Disciplin, at der ikke h2r været 

flere og alvorligere Tilfælde af Overgreb. 

Frihedsbevægelsen var hele Tiden indstillet paa, at alt saa hl'rtigt 

som muligt skulde gaa over i de normale Baner, men før Forholdene var mere 

afklarede, vilde det være uheldigt at skifte Yommandoforhold. ~llerede d.7. 

Maj kunde Frihedsraadets Kommandoudvalg træde tilbage og 'overlork den militære 

Kommando til General Gørtz, men det var ikke samtidiet muli,_',tat overlade 

Politimyndigheden til Politiet, fordi lolitiet endnu ikke v::;rtilstrækkeligt 

udbygget og organiseret; Interneringen kunde ikke standses,' Dden at 

Formaalet~ at undgaa Lynchjustits vilde mislykkes; Politiet kunde paa den 

anden Side ikke paatage sig at internere uden at overholde Grundlovens Be·~ 

stemmeIse om Fremstilling for en Dommer i Løbet af'24 Timer. 

~- .'~ ---=- .c---..._ ..~ . 

. l 

i 

l' 

I 

•I 

,. 

t 

_ J

'~ 

:l 

34 

..... Ub.t=-···· 

--... ",' 

'';:':-~ .• -~-t..-_~_-:..':''':'':''';':.:..J1fb'.;. 

-4 - 

Frihedsraadets Arrestationsudvalg maatte derfor endnu en Tid have Ledelsen 

af Interneringerne I,andet over; dette præciseredes ved Udsendelser 

til Regionsscheferne og Frihedsraadets Lokalkomiteer den 11. og 13.~aj. 

(Bilag A og B) Først den 13.Maj var Politiet saa vidt etableret, at man 

kunde fastslaa, at Ansvaret fra den TIato overgik til Politiet. TIe Arrestationerne 

stadig foregik under Frihedskæmpernes Medvirken, var Forholdet altsaa 

næsten' byttet om, idet Arrestationerne før den Tid fandt St",d IJnder Fri·· 

hedsbevægelsens Ansvar, men med Politiets N.edvirken. 

Efter den 13.Maj har Frihedsb:emperne . paa Linie med alle ane.re Borgere·· 

alene haft Beføjelse til at anholde l hvor ."Øjemedet" - som I.etsloven 

siger . ellers vilde forspildes, og der ingen Tvivl er om Forbrydeleen og 

Identiteten. Ogsaa uden for disse Tilfælde har Frihedskæmpere enl,elte steder 

foretaget Anholdelser. m.v. paa egen l:aand; dette har v[;ret uneføjet 

og er som saadant paa det skarpeste blevet paatalt og disciplinært straffet 

af de respektive Ledelser. 

Et Forhold, der forklarer, men nat~rligvis ikke undskylder Frihedskæmpernes 

Disciplinbrud i disse Tilfældf>, er, at Politiet mange Steder ikke 

havde tilstrækkeligt ~~andskab til at videreføre Arrestationerne i et tilfredsstillend~ 

Tempo; enkelte Steder havde man Indtryk af, at det ogsaa 

skortede paa god Vilje hos Politimyndighederne. Dette var dog Undtagelser; 

stort set var og er Samarbejdet med Politiet godt, takket være navnlig de 

'Politifolk, der allerede inden Kapitulaticnen gjorde et fortrinliGt Arbejde 

inden for den aktive Frihedsbevægelse, og som fik Lov til at gøre ~jeneste 

hos os efter 13.Maj. 

Medens alle Arrestationer efter den 13.Maj er sket paa Justitsæinisterens 

Ansvar, - bortset .fra dem, der er foretaget af de Allierede uden 

Ansvar for nogen dansk W~ndighed - er Interneringen af de Personer, der var 

sat fast før denne Dato, opretholdt paa mit Ansvar. Forholdet var det, at 

da Politiet maa· overholde Grundlovens Bestemmelse om Fremstillir.g for Dom-· 

mel' inden 24 Timer, havde man Valget mellem 1) at lade de internerede løbe 

igen, hvad der var en Umulighed, 2) at lade lolitiet foretage qrundlovsbrud, 

!Lll~r 3) at lade Modstand~bevægelsen beholde de internerede som en 

Art Krigsfanger, indtil Politi og Domstole var parate til at overtage dem. 

(Udtrykket "Krigsfanger l! maa dog ikke tages for bogstaveligt, idet heller 

ikke dette dækker Begrebet; man maa siges at staa over for en i vor hidtidige 

Retsorden uforudset, af Krigsforholdene nødvendiggjort Sikringsforanstaltning) 

• 

•!.. 

'", .

" " 

35 

- 5 •. 

I sin - tidligere nævnte .,'Udsendelse c:': n.Maj til Regionsscheferne 

og Lokalkomiteerne udtalte Frihedsraadets Arrestationsudvalg om dette Forhold 

bl.a. følgende~ 

"Modstandbevægelsen har fortsa"t A.l'J.svaret for den videre Beh[,ndling 

af de rersoner, der er anholdt gennem Modstandsbevægelsens Org8ngr inden, 

Politiets Genindtræden i dets Funktioner, 

Hvad angaar Bevogtningen, bør dette Samarbejde, der for~entlig er 

etableret overalt mellem Modstandsbevægelsen og Fængselsmyndl~hederne,fort_ 

sætte indtil videre, saaledes at Modstandsbevægelsen bærer Ansvaret, men be.nytter 

sig af Fængselsvæsenets Bygninger og de kompetenteI:yndi 6 h€ders Assistance, 

Ved den fo~tsatte Bedø~nelse af de allerede interneredes Forhold vil 

det ligeledes være en Fordel, om Modstandsbevægelsen vil kunne vedblive at 

udøve denne Virksomhed gennem kompetente Jurister og Politimænd, der, som 

tilhører Modstandsbevægelsen, hidtil ha~ udført Arbejdet, og gennem Cirkulære 

fra Rigspoiitichefen er der truffet Foranstaltninger til, at en Del af 

j'olitiets Fersonale fortsat vil kunne gøre Tjeneste direkte, idet det saa 

at sige bliv~r udlaant til ModstaudsDevægelsen. Imidlertid vil det sikkert 

flere Steder ~-ærenødvendigt at opnaa yderligere aagkyndig Aasistanc"e for 

at opnaa en hurtig Afvikling af Forholc.etll. 

Fra Frihedsbevægelsens Side var man saaledes fra førsto. l~rd bIer 

over, at det gjalflt om saa snart som overhovedet muligt at venJe tilbage til 

normale Tilstande. For saa hurtigt som mllligt at redllCere .Antallet af internerede 

valgte man den Fremgangsmaade, at Politiet først og frem~r:st fik 

overleveret de grovere Tilfælde, som hurtigt kunde konstateres at ville 

holde for et Grundlovsforhør, og8aa efter de gamle Straffelovsbeste~meleer 

(den nye Straffelov var paa det Ti,dspunkt endnu ikke vedtaget), samtidig 

med at man reducerede fra den modsatte Ende ved, at de tvivlsoæme Tilfælde 

blev undersøgt sae.hurtigt som muli~t af Jurister indenfor ~.:odst.sndE'l:evæ-gelsen, 

og ..hvis det ikke var nødvendigt fortsat at holde (lem internerede 

.,løsladt. (Vi 8nsaa det for en }i'ordel,at ~~odstandsbevæ;;el8"3nselv løslod 

de Folk, der skulde løslades ; hYis 1'olitiet skulde løslade Fodstandsbevægelsens 

Fanger, knnde det dels bevirke, at Iolitiet blev beskyldt for at 

tage for lempeligt pua det, dels at Modstandsbevægelsen blev anset for at 

have taget flere end nødvendigt.) Mellemkategorien var altsaa den Del, der 

sidst kommer til Behandling, Men ogsaa denne flyder i en jævn Strøm over til 

.. 

, j 

~ j 

· l j 

I 

"! 

! , 

~. 

i· : 

!l' 

r 

; . 

j'

=,.: 

, 

.~ 

.J i 

• 

j 

l 

i 

1 

i 

36 

. 

"6-'--+""",- 'r::: :-;;:~~,,--:---,:;-._"=-._ ; ,:"i~:;..._.:~_.:~~,"~~"~'::L-.i-_~-:-:-~- 

- 6 - 

Politiet, idet Farten er bestemt af Politiets og Domstolenes Kapacitet.Paa 

denne rÆaade er Antallet af de internerede, som Tallene viser, efte~haanden 

blevet stærkt reduceret. Hvilket stort Arbejde det drejer sig om, og hvor 

overbebyrdet Politiet og Modsta.ndsbevægelsens Jurister derfor }J.'):;:' VE ret, 

faar man et Begerb om ved selve Tallene: 

Qye:ES. i. ~_P.E,·.g2!.§::±2_.~~~E_!~~~~l:~!_~~_~~ !~E~~E~~~_~~..r.~~~l:~~~_ ~~~:t:~9.~~E:.. 

.S.ii.o.r.k.b]lYP-, ø'y]j-E.e_l.~.l~g ..~e.l.e~ ].~FlDsLE2.:~ 

Internerede af Hodstandsbevæeelsen 

i Tiden 4/5 o., 13/5 1945 7.5E5 14.174 ~1.759 

heraf løsladt af Modstandsbev. inden 

13/5·-45 ... ?~.7.95.__ _ ,..4•...°.5.6... ',". , .. 6.•.§?.o_._ 

Internerede under Modst.bev.pr.13/5 4.791 10.11( 14.909 

Løsladte af Modst.bev.efter 13/5 

Af M.bev.overgivet til Politiet eft.13/ 

846 3.087 

_..1..J2.?__.. ..__t·§.2.4. . 

3.933 

....~..o6_.Q4§ _ 

Tilbage ·under M.bev.s Internering pr.natg=~~1~~== 

===§~d~1==== ==~~~~~=== 

Af de fra ~,bev.til Politiet efter 13/5 

overgivne Fanger er løsladt 

fængslet 

6 

1.146 

========= 

859 865 

===~~~~§==== ==~~dQ±=== 

Anb,oldt af 1:'olitietsiden 13/5 3.701 4.638 8.339 

heraf er løsJ-adt; 1.320 1.492 2.E12 

færigti:'s"'.; : ..... 2.381 2.999 5. ;fO 

og endnQ under Undersøgelse~ O 

Ialt sat fast efter Kapitulationen: 

internerede af :M.bev. + anholdt af 

Politiet 

senere løsladt af M.bev. eller Politi 

Ialt tilbage som internerede,anholdte 

eller fængslede 

========= 

=====~;rl==== ====J.~'l==== 

11.286 18.812 3C.09E 

.__1:..2.~§' .2.d:.9~ ,1,4 .•. 4.6.9 .•_._ 

Som mnn ser, er næsten 50 % af de Folk, der er sat fast, :3E.nereløsladt. 

Begribeligvis er dette ikke Udtryk for,at man har taget Fejl i Ealvdelen. 

af Tilfældene. De løsladte er nertljg hovedsaGelig Partinkdl€w..mer,hvis 

Forhold der var god Grunq til at undersø8e, og som det i J:ilfælde af Kamphandlinger 

(hvad alt var indstillet paa,saaledeB at en Omstilling i sidste 

0jeblik var en Umulighed) var en Nødvendighed at arrestere, samt Værnemagere, 

Feltmadrasser o.s.v., som ogsaa i høj Grad selv ved deres Forhold under Besættelsen 

har givet Anledning til en nærmere Afhøring og Undersøgelse • 

.Det vil ikke kunde bestrides, at der har været 7irkelig helt uskyldige 

Folk, som llar siddet interneret (f.Eks. Tilfælde af Navneforveksling) ,men 

der er ingen Tvivl om, at det drejer sig om me8et faa. Jeg vil formode oa.1% • 

. .F:." • 

.:- •• 4 

, 

i 

I I 

i 

, , l 

i J 

i 

f

37 

- 7 - 

De~ store .TI'lertalaf de internerede, som man har ladet gaa, er blaklede }t~olk. 

Hovedindtrykket er, at de helt gode Folk, der er blevet taget ved er.rejlta~. 

gelse, ofte har forstaaet, at det ikke kunde være anderledes, o~ ~t de Folk, 

som voldsomt raaber op om deres Uskyld, tit netop er de blakkei!". 

Der er rejst -en Del Yxitik af de Forhold, hvorunder de internerede er 

anbragt. Det er rigtigt, at de ikke er tilfredsstillende og iS::8rild--ehar 

været det. Hovedgrunden ligger ·i Forhold, som ]~odstandsbevægelsen ihke er 

Herre over, men har gj art al t for at a.t:oøde,I'ladsforhold, rfan:';Glpm Senge, 

Tæpper O.S.v. Fængslerne var ikke beregnet paa en saadan Mas&€invasion. Fra 

n'odstandsbevægelsens Side har man gjort alt, hvad der stod i vor Kagt for at 

faa mere Plads, f1ere Tæpper o.s.v., men h~r ikke kunnet opnaa det. De tyske 

Flygtninge optager Lejre o.s.v., som ellers vilde have været velegnede. Vi 

har fra vor 0ide søgt at SKaffe de internerede saa taalelige Vilkaar som 

muligt, og enhver primitiv Gengældelsestrang har ligget Ledelsen f jernt ,kun 

har vi været nødt til at sikre os de paagældende Personer. 

Fn E!tor Del af Kritiken fremkommer, fordi man sammenligner de inter .. 

neredes .D'orholdmed almindelig dansk Va~etægtsarrest. Som bekendt har en 

dansk Varetlcgtsfange Fxav paa Enecelle, paa Beskæftigelse, Læsning o.m.a. 

samt' inden for visse Grænser Adgang til Ekstramøblering, Ekstraforplejning 

og endelig ukontrclleret Samkvem med sin Forsvarer. De internerede ~!. imidlertid 

ikke Varetægtsfanger og k8E; ikke blive behandlet som sf:l.3.darme, allerede 

de utilstræk.kelige Pladsforhold, det uuddannede Bevogtnin9;2ffi3ndsl

...1 

. 1 ll 

~ 

" 

'--kL- 

38 

8 

Da der blandt de internerede er adskillige farlige Forbrydere _ som 

jo ikke bliver mindre farlige, fordi de passerer et' Grundlovsfol~hør ._ og da 

det almindelige F'ængselspersonale hYerken med Hensyn til Antal eller I?evæbning 

er i Stand til paa egen Haand at klare en effektiv, bevæbnst Bevogtning 

af et større Ant.;llaf den Slags Varetægtsfanger, har r'~od8t,:mdebevægelsens 

væbnede Styrker flere Steder - saaledes i København - maattet paatRge 

sig Bevogtningsopgaver over for store, og stadigt voksende, Kontingenter af 

Fanger, som Modstandsbevægelsen ikke længere har JU1SVaret for. 

~~k~~it~~~~~e. r første Række er selvsagt Arresthusene anvendt. Dernæst 

Arbejds. og Forsørgelsesanstalter og Skoler, enkelte Steder har man 

kunnet etablere særlige rnterneringslejrei saaledes Faarhuslejren (tidligere 

Frøslev), en Afdeling af Horserødlejren, rngdomslejren i Almindingen, statens 

Fangelejr ved Nyborg O.s.V. r Provinsen har man i enkelte Tilfælde maattet 

tage Hoteller i Brug til de internerede. Flertallet har Senge eller Køjer 

og næsten alle har Madrasser; kun enkelte Steder (f .Rks. Henriksholms 

S,kale, Kbhvn., Horserødlejren og Sønderoorg Slot) maa man paa Grund af r.~aterialemangel 

endnu lade en Del af Fangerne ligge i Halm. Toiletforxloldene 

er paa en rel af de improviserede rnten ... eringssteder ikke saa gode, som det 

kunde ønskes, men der bliver gj ort, hvad der kan gøres, for at afhjælpe I.[anglerrle. 

Jeg kan indskyde, at f.Eks. paa SCU1dholm - et af de mest kritiserede 

Steder - er Bevogtningsmandskabet af Frihedskæmpere saavel med Herqyn til 

Sengeplads som Toiletforhold ringere stillet end de interner~de. • 

!ory'.l~j~i~~~. Der gives gennemgaaende de internerede enten alwindelig 

Fængselskost, tilberedt og serveret ,~dFængselsv8senets Foranstaltring, el . 

Folkekøkkenmad ved Assistance fra D.K.B, 

SugQ.4e.dJ3.~J.:.t~!.?nd-,.J~æM..t..ils)21· 

O'rerfyldningen af Lokali teterne rummer 

selvsagt en betydelig Smittefare. Det har man va'~retopmærkso:n paa fra Be-. 

gyndelsen, og der er sørget for. regelmæssj.gt Lægetj.lsyn med Interneringsstederne, 

som Hovedregel ved enten Fængselslæger eller andre Embedslæger. 

(r Faarhuslejren, der for Tiden har ca.3.000 Fanger, hvoraf 2.175 er internerede, 

behandles de internerede af 3 internerede Læger; desuden er der en 

dansk tilsynsførende Læge, der kommer 2 Gange ugentlig, samt naer han tilkaldes). 

Fofter Aftale med Justitsministeren er Overlægen ved Københavns 

Fængsler anmodet om at foretage en Undersøgels3 af de hygiejniske Forhold 

i Modstandsbevægelsens rnterneringsafdelinger i København og derefter fremkomme 

med Forslag angaaende de Foranstaltninger, som maatte være paakrævet. 

'''t " 

~---,..~ ..~_.-:---_._'-..-- ._-. -_._--_. 

li 

i 

!

'j 

iw-- . 

39 

- 

- 9 - 

Ued HeNsyn til det øvrige Land har Overlæge,Professor Chievitz indvilliget 

i paa mine Vegne at føre Tilsyn med de interneredes hygiejniske Fort.old. 

~~Å?P9)JEJL~~· Man bestræber sig i det hele for at gøre Behan~lingen 

korrekt og værdig, de af Modstandsbevægeh:ens , . 

Folk, der har Ledelsen af de 

enkelte Interneringsstederl har som Hovedregel Forstaaelsen af t at det er 

€t Erestigespørgsmaal for r,~odstand8bevægelsen, at der ikke sker Cvergreb, 

og man har fra første Færd kraftigt fastslaaet, at saadanne vilde faa alvorlige 

Følger. Det har dog - især i de første Dage - ikke kunnet ~ndgaas, 

at der har været Udskejelser; nogle Fanger har faaet Prygl, og enkelte er 

blevet mishandlet. For en nøgtern Betragtning er dog det mest overraskende, 

at Disciplinen kun har svigtet i yderst faa Tilfælde. I København har man 

saaledes konstateret Overgreb af denne Art i 8 Tilfælde. Disse 8 ~[ænd er 

omgaaende udstødt af Modstandsbevægelsen og deres Sager overgivet til politimæssig 

Forfølgning; Sagerne er endnu ikke afsluttede. Der er Grund til i 

denne Forbindelse at fremhæve, at saavel de kvindelige som de mandlige hyppigt 

optræder overordentlig provokerende over for Bevogtningsmandskabetj og 

Provokationen bliver ikke mindre, naar Fangerne erfarer, at Vogterne -ofte 

ganske unge Mennesker -.bestræber sig for at overholde de meget snævre Græn.ser, 

der er sat for deres Magtanvendelse.' 

}na~~.'2YJ~ol§· Som Hovedregel tillades kun Eesøg i særlige vigtige 

Forretningssager, og der gives ikke de internerede Adgang til ~a~te.le med 

Sagfører om Interneringsgrundlaget. Derimod gives der Adgang til at Ekrive 

og modtage Breve med bestemte Mellemrum; de maa ikke være lange t da de skal 

censureres. Der maa modtages Pakker med almindelige Beklædningsgenet8nde og 

enkelte personlige :J:':J.gsgenstande j Tobak kun i begrænset Omfang og ikke Ek- 

straforplejning. , f 

For ved Selvsyn at sætte mig ind i de interneredes Forhold liar jeg 

aflagt nogle Besøg paa Interneringsanstalterne og mener at have talt med 

ca. 1.000 Fanger. Det mest forbavsende ved at møde dem var Konstateringen 

af, at de ikke paa nogen Uaade virkede forkuede, men at Humøret var forbavsende 

godt, at de var næsten frimodige. Jeg har ogsaa skaffet mig Lejlighed 

til at tale med dem alene, saa de helt frit skulde kunne udtale sig. De 

Spørgsmaal, jeg især har drøftet med dem, var Forplejningen, om de frøs, 

Pladsforhold og Mishandling. 

Med Hensyn til Forplejningen var der i Almindelighed ingen, der syntes, 

at der var Grund til Klage. Nogle - især Evinder _ syntes, den kunde 

l 

! 

l .." 

I 

'\ j, 

II- 

I,

'l 1; 

., 

1 

40 

- 10 - 

være mere lækker (det var normal Folkekøkkenmad og den samme, som Frihedskæmperne 

fik). Enkelte, især unge I[ænd, hævdede, at de kunde spise mere, og 

jeg h~r givet Besked om, at de maa have, hvad de kan spise. 

Med Hensyn til, om de frøs, blev der sagt, at det havde knebet en Del 

i de første Dage i Begyndelsen af Maj, men der syntes stort set ikke at være 

nogen berettiget Grund til Klage nu. Mest Grund til Klage fandt jeg selv. 

der var med Hensyn til Pladsforholdene, men der viste det sig overult, hvor 

jeg drøftede det Froblem, at de helst vilde sidde mange sammen. ~·"tJ.n i 'større 

Sale med særlig mange vilde man anse det for en Fordel, om Tallet blev reduceret. 

Med Hensyn til Mishandling blev der overalt smilende ss'Si;'Nej,dog 

med en enkelt Undtagelse, en ~!and, der sagd.e, at han rigtienok ikke selv 

havde faaet Prygl, men havde været Vidne til, at en anden havde faaet det. 

Paa Spørgsmaalet, om der var noget at klage over, blev. der i LImindelighed 

svaret Nej. De havde det ikke daarligt, men ventede naturligvis spændt 

paa en Afgørelse. 

Man er tilbøjelig til nu at glemme, at store Dele af ~efolkningen før 

Fapitulationen alvorligt tvivlede paa, om vi kunde undgaa en Bølge af Mord, 

Lynchning og anden Selvjustits, naar det Tryk og den Terror ophørte, som 

Tyskerne og deres IIjælpere lagde Over os. Vi undgik at faa Landets Befrielse 

skæmmet af en saadan uværdig Periode. Vi undgik det, fordi Inter~eringerne 

blev iværksat hurtigt og omfattende. De, dBr i sin Tid drømte om de lange 

Knives Nat, bør ikke nu lade sig ryste i deres inderste over formelle Grund., 

lovsbrud, og uhøflig Behandling af vore internerede 

•.< 

København, den 2.Juli 1945. 

F R O D E J A C O B S :E N. 

~' . 

f' ........ 4 

,,0 

, .. 

l 

I l. 

~ t 

J 

f i 

j j 

3 

f 

! ' 

!. . ; 

l i 

!l' 

l 

l I 

j 

I

! 

l 

·1 

41 

IL;L!._~_.~ l:.:. 

-'---_ . 

~i)~JfF.ip.e~q.s_:;:?.as'l 

et.§.. Lo~lk0.lllJ..t_8.-~..r 

__0.J.%.. A~ion_

., l 

j . 

" , 

42 

Bilag A. _ 2 _ 

nisation efter det fyldte 1.8. Aar. Personer,. der har været ansat i tysk Tjeneste, 

herunder Gestapo, kan umiddelbart løslades,forsaavidt deres Arbejde 

kun har været af rent manuelt og ikke politimæssig Art, f.Eks. Rengørings-. 

koner,Servitricer,Haandværkere etc., derimod ikke Chauffører,Telefonpassere 

og Kontorister, hvis Forhold bør nærmerp undersøges. 

III: For aaa vidt aneaar internerede Personer, som ikke falder ind under 

de foranstaaende Kategorier, bør der foretages yderligere Undersøgelse,inden 

de henholdsvis overgives til Foliti eller frigives. I første R~kke bør 

Undersøgelsen fremmes mod Personer, mod hvem det kun er anført,at de er eller 

har været Medlemmer af D.N.8.A.P. eller andre nazistiske Organisationer 

under Besættelsen,idet saadanne Personer efter endt Undersøgelse vil kunne 

løslades. Fn grundigere lTndersøgelse bør foretages overfor Personer,som h~r 

,indtaget ledende Stj,llinger indenfor de nazistiske Organisationer,eller som 

er eller har været Medlemmer af S.A. Fndelig Afgørelse af,hvorvodt der vil 

kunne rejses Sigtelse mod disse Personer vil afhænge af Indholdet af Sær-love, 

som forventes vedtaget i nærmeste Fremtid. 

Den 11-,5-·1945 

Frihedsraadets Arrestationsl1dvalg. 

,,' 

i,. j 

r .~ 

I. l 

f· ; 

I, 

', t 

, \ 

f 

" l 

f . '. 

; 

[, 

I 

i 

f, 

I 

l 

, 

'I I

; 

.~ 

-~ 

, 

i 

l 

" 

4 ! 

43 

~-~-~-~,-~---~.:. 

T it_,.Jj.9~k.a.lk 

C?-EJ_=ht ~_~E?e_,.":JLB.~.&'~.Q.n.f3_C?-h_e.f.{9_rE;§':. 

I Kontinuation af Cirkulære af 11-5-1945 meddeles følgende: 

Det fremgaar af det omtalte Cirkulære, at Modstandsbevægelsen fortsat 

har Ansvaret for den videre Behandling af de Personer, der er anholdt gennem 

n~odstandsbevægelsens Organer inden Politiets Genindtræden i dets Funktioner. 

Hvad angaar 

. 

Bevogtningen, bør dette Samarbejde, der formentlig er 

etableret overalt mellem Modstandsbevægelsen og Fængselsmyndigheaerne fortsætte 

indtil videre, saaledes at Modstandsbevægelsen bærer Ansvaret, man 

benytter sig af Fængselsvæsenets Bygninger og de kompetente r~ndigheders 

Assistance. 

Ved den fortsatte Bedømmelse af de allerede interneredes Forbold vil 

det ligeledes være en Fordel, om r~odstDndsbevægelsen vil kunde vedblive at 

udøve denne Virksomhed gennem kompetente Jurister og Politima~d, der, som 

tilhørende ~'odstandsbevægelsen, hidtil har udført Arbejdet, oG gennem Cirkulære 

fra Rigspolitiohefen er der truffet Foranstaltninger til, at en Del 

af Politiets Iersonale fortsat vil kunne gøre Tjeneste direkte, idet det 

Baa at sige bliver udlaant til Modstandsbevægelsen. Imidlertid vil det sikkert 

flere Steder væ~e nødvendigt at opnaa yderligere sagkyndig Assistance 

for at opnaa en hurtig Afvikling af Forholdene. I København vil Sagen formentlig 

blive ordnet saaledes, at et størr~ Antal Sagførere (formentlig 

.ca, 50) frivilligt vil stille sig til Raadighed for den Politiadvokat, der, 

i Fortsættelse af sit hidtidige Arbejde, vil lede Undersøeelserne. Tvivlsomme 

Tilfælde vil blive forela.gt Repræsenta.nter for Frihedsraadets Arrestationsudvalg, 

inden der træffes 4fgørelse ~m, hvorvidt der skal finde 

Frigivelse Sted eller Aflevering til Politiet. Det vil formentlig være hensigtsmæssigt, 

om en lignende Ordning vil blive etableret i 2rovinsen, saaledes 

at Arrestationsudvalgets Funktioner, der overtages af de ?ersoner, 

der har 

serne. 

ledet det forberedende Arbejde, der ligger til Grund for ;\rholdel- 

\"( 

Den 1'3. Haj 1945 

Frihedsraadets Arrestationsudvalg. 

I 

, j 

! 

(-.- .!.

.. l 

J U S T I T' S M I N I S T E R I E T 

w. 

Kø~enhavn, den 15. Maj 1945. 

44 

I Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse ~f 12.M~j 1945 til Politi- 

.direktøren i KøbenhRvn og samtlige Pnlitimestre er det meddelt, at de Personer, 

der ved Modstandsbevægelsens Foranstal tning er taget i ]lorvaring,og 

med hvem der kan rejses Sigtelse for Overtrædelse af de g~ldende Straffebestemmelser, 

efter at Politiet paany er traadt i Funktion, vil blive overleveret 

til Politiet for ved dettes Foranstaltning at blive fremetillet for 

en Dommer. Det er derhos forudsat, at internered~ Eersoner, moj hvem der 

ikke kan rejses Sigtelse som nævnt, efterhaanden vil blive løsladt ved M~dstandsbevægelsens 

Foranstaltning, og at de, indtil dette sker, forblivor 

interneret paa r.iodstandsbevægelsens Ansvar. 

De Personer, der herefter overleveres til Politiet til Fængsling,og 

som hidtil har v-æret interneret under riio.dstandsbevægelsensAnsvar, vil herefter 

overgaa til Fængselsvæsenets Varetægt, saaledes at Arrestvæsenet er 

ansvarlig for deres Eehandling, og Justitsministeriet skal i den Anledning 

meddele følgende: 

De paagældende Personer bør, forsaavidt Forhnldene overhovedet tillader 

det, overgaa til Arrestvæsenets Varetægt paa en saadan Maade,.at det 

markeres, at de ikke behandles som Personer, der indtil videre forbliver 

interneret under Modstandsbevægelsens Ansvar. De bør saaledes ikke behandles 

i Fællesskab med disse og bør, hvis Pladsforholdene tillader det, anbringes 

i egentlige Arresthuse. 

Forsaavidt Anbringelse af saadanne Personer i Arresthusene ikke er 

mulig paa Grund af Pladsf'orholdene, bør der ved Arrestinspektørens Foranstaltning 

drages Omsorg for deres betryggende Anbringelse andetsteds, og 

dette kan formentlig foreløbig mest hensigtsmæssigt gennemføres paa den 

Maade,at de enten bliver anbragt 'i de Lokaliteter,i hvilke de hidtil har 

været anbragt ved Modstandsbevægelsens Fornnstaltning,eller overf~res til 

de Lejre,der forefindes visse Steder i Landet,saaledes for Tidsn Iejrene 

ved,Frøslev i Sønderjylland og i Møgelkjær ved Horsens samt en Lejr ved Nyborg. 

Ogsaa i saacanne Lokaliteter bør der søges t~lvejebragt en Adskillelse 

mellem de to Kategorier af Fanger. 

Eevogtningen af de Personer, der saaledes er i Arrestvæsenets Vare- 

"O 

l 

·1 

, f 

:.~ 

't 

" 

• 

[1 

l 

! 

l, 

l' 

I 

!, 

i" 

j 

, ! 

\ 

l

" 

-~ 

! 

·1 

J 

-j 

'j i 

" , 

-~~=-~~~~~~--_ .......,..~~ ..~-- --- ~_. ~~~~ .................... ~_ ......... 

'~'f 

45 

., , 

"-' ...e.- ._~_---'-'-L' ,:,_~._,_....".;,.d.h"'" __ • __ ~.:;._. 

tægtj sker ved, Foranstaltning 

-'2 - 

af Fængselsvæsenets Personale,og dette bør 

ogsaa værE Tilfældet,selvom de er anbragt udenfor det egentlige Arresthus. 

Det vil være hensigtsmæssigt,at der i disse Lokaliteter til Stadighed er 

til Stede en under Fængselsvæsenet ansat Person (Fængselsbetjent eller 

Arrestmedhjælper), som kan have Indseende med Eehandlingen af Fangerne.Man 

henleder Opmærksomheden paa,at det i Rigspolitichefens Skrivelse af 12.Maj 

1945 til Politikomwandørernc er udtalt, at det er nødvendigt,at der fortsat 

ydes l!1ængselsvæsenetAssistance 'ved Eevogtning af de lokaliteter,her-- 

.under Arresthuse, i hvilke saadanne Personer er anbragt,og at der ved Ud- 

"tagelsen af Styrker af Modstandsbevægelsen til Assistanoe for Politiet ta- 

. , 

i 

I . 

:1' 

ges Hensyn til dette Forhold. 

Man forudsætter herved,at der ved Politiets Foranstaltning drages 

Omsorg for, at der af det ,~~andskab, der ved Afviklingen af :'!odstandsbevægelsens 

Styrker forventes stillet til Raadighed for Politiet, ~dt9ges en passende 

Styrke, som Afgives til Bevogtningstjeneste under Fæn0~s8lGv~senet • 

.Det saaledes udtagne Handskab underlægges .Ar:rest(Fængsels-) ledelsens Kommando. 

Forplejningen af de under Fængselsv~Genets Varetægt anbragte Personer 

sker ved Arrestforsvarerens Foranstaltning og i Overensstemmelse med 

de almindelige Regler om Forplejning af Fanger, saafremt de paagældende er 

anbragt i Arresthuset, og det samme bør, hvor det er muligt, være Tilfældet, 

selvom de paagældende er anbragt i andre Lokaliteter. ~~vis Forplejningen i 

sidstnævnte Tilfælde ikke kan ske ved J\rreotforsvarerens Foranstaltning, 

bør den af Arrestinspektøren ordnes bedst muligt, men ogsaa i dette Tilfælde 

vil Udgiften ved Forplejningen være at afholde af Fængselsvæsenet. 

,Med Hensyn til Eehandlingen af de Personer, der saaledes er overgaaet 

til Fængselsvæsenets Varetægt, bemærkes, at de paagældende principielt 

behandles i OverenssteITÆelse med de gældende Regler om Behandlingen 

af Varetægtsfanger, men man henleder he~ved Opmærksomheden paa, at det udover 

de Begrænsninger, der efter ~olitiets og Rettens Afgørelse følger af 

Fængslingens Øjemed, f.Eks. i Henseende til Adgangen til Besøg og Prevveksling, 

vil kunne være nødvendigt at foretage væsentlige Indskrænkninger i de 

almindelige Bestemmelser af Hensyn til Fængselsordenen og Pladsforholdene. 

Der vedlægges en Genpart af'nærværende CirkulæreskrivelsE. til Udlevering 

til Arrestforsvareren. 

, . Busch. Jensen 

/lorm. 

Cirkulæreskrivelse til samtlige Arrestinspektører angaaende visse Forhold 

i Forbindelse med de af Modstandbevægelsen internerede Personer. 

,; li 

ll I 

l 

'~ . 

" , 

< , 11 

,

1 

RIGSPOLITICHEFEN 

Politigaarden 

Jføbenhavn 

+ Bilag. 

46 

.9ir k_~1~..!:-e..E~§jJ~9_4.?_ •. 

København, den 19.Kaj 1945. 

Journ. 2/1945-16. 

Ans..aaend. e~"B.~ t:q,~.P.~~~=!-.l!..i..e.!.. 

..!.~~L

. , 

, , I 

, 

_ l 

I 

.. 

47 

Bil~ lh. - 2 ~. 

bebudede nye 'Lovhjemmel f.or Faadømmelse af landsskadelige Handlin;;er endnu 

ikke foreligger, kan man anvise følgendp. forelØbige Retningsliiliel: rred Hensyn 

til Kredsen af de I'ersoner,der bør sættes under Anholdelse. DiesE' Retningslinier 

bygger paa 13estemmelserne i den nugældende Straf':'e10v, i Vaaben- 

loven og Uro loven. 

a) Personer, der har været Medlemmer af nazistiske, bev'->bn(·~eI'orps, 

f.Fks.Schalburg .., Sommer- ogJIipokorps (strafl.§ 101,2.Stlc) ska.l omgaaende 

anholdes. 

}~ed almindelige Medlemmer af J).N.8.A.I. og de dertil knyttec.e Organisationer 

kan der paa nuværende Tidspunkt ikke rejses nogen Si6telEE alene 

paa Grund af n::dlemsskabet, der dog bør give Anledning til nærmere 'Cndersøgelse 

af den paagældendes Forhold. Derimod kan Uroloven anvendee med Hen~ 

syn til Medlemmer af særligt aktivi'stisL indstillede Grupper (SA) eller 

Foreninger (f.rks. Wilfred redersens Farti) , og disse skal anholc1es. Poli.~ 

tiske Ledere indenfor D.N.S.A.P. bør ikke anholdes,medmindre der kan rejses 

Sigtel~e i Følge samme Lovbestemmelse,f.Eks. fordi de i deres Optrædenpaa 

'anstødelig Vis har bekæmpet det danske Samfunds lovlige Organer. 

b) Personer som direkte er gaaet i den tyske Værnemagt s Tjeneste,kan 

1 

sigtes efter Strfl.s § 101,Stk.2,og skal anholdes forsaavidt de har staaet 

i Værnemagtens Tjeneste efter den 29.August 1943. paa s~~e ]~aade behandles 

Medlemmer af "Taffen SS, Frikor:ps Danmark, Organisation Todt samt Marine- 

vægtere og lign. 

PerSoner, der har været ansat i eller udført Polititje!l8ste i det tyske 

Politi,kan sigtes efter samme Bestemmelse og skal omga8end~ an1:oldes. 

I Medfør af den nævnte Bestemmelse kan endvidere sigtes o~ anholdes 

Personer, der har været i Tjeneste hos den tyske Yrigsmagt eller de+ tyske 

Politi som Chauffør, Tolke, Kontorister, ~elefonistinder m.m., men derimod 

ikke Rengøringskoner, Servitricer, Haandværkere o.'lign. Personer, bvis Ar-· 

bejde for de n~vnte tyske Organer har været af tilsvarende begrænset og 

rent manuel Karakter, rr,e'd mindre deres individuelle Forhold tilsi.ger det. 

c) Stikkere kan sigtes efter Strfl.s § 101, Stk.2, samt eftGr Gmstæn-- 

.dighederne efter straffelovens Bestemmelser om Spionage, Frihe,::'.stE røveIse , 

Krænkelse af den personlige Fred, fnlsk Anklage, Vold m.in. o.~ skal omgaa·· 

ende anholdes. 

Personer, der uden at have haft egentlig )~sættelse har haft Forbindelse 

med det tyske Politi, og hvis økonomiske Forhold l~Bndeligt er forbedret 

i.den paagældende Periode, bør gøres til Genstand for nærmere UndersØ·- 

gelse. Kvinder, der har søgt Omgang med tyske Hilitære eller politimænd, bør 

derimod ikke anholdes, med mindre der foreligger konkrete IIoldepunkter for, 

_~._, __ " ~_.~_ ~=c-.~~?-~-- ~ " .......=-_ .. 

\""t , 

. : 

" 

48 

~Jla~ D~ - 3 - 

at de kan sigtes i Følge foranstaaende Retningslinjer. 

d) Endvidere bør allerede nu anholdes "Værnemagere", som kan sigtes 

for Overtrædelse af Bestemmelser i Straffeloven eller - hvad der hyppigt 

vil være Tilfældet - Kriselovgivningens Bestemmelser. 

De ovenfor angivne Retningslinjer tager i første Sigte pen danske 

Statsborgere,men vil efter Omstændighederne ogsaa kunde anvendes overfor 

fremmede Statsborgere. 

Opmærksomheden henledes'paa, at der i Reglen bør nedlæg?,es Paastand 

paa en Fængslingsfrist paa 4 Uger,med mindre særlige Forhold foreligger. 

4. Anholdelserne gennemføres af Eolitiet med Assistance af Styrker fra 

M09standsbevægelsen. Ved hver Armoldelse skal der være mindst 1 Politimand 

til Stede,og det er denne,der har Ledelsen over Anholdelsesgruppen. 

Den almindelige Anholdelsesaktion ledes af de af Politikommandørerne 

udpegede Ledere (PolititjenestemÆnd) indenfor Politikredsen. 

5. Med Hensyn til 'Anmodning om Assistance fra Frihedsbevægelsens Styrker 

anvendes den i mit fornævnte Cirkulære af 12.Maj 1945 anviste Frem- 

'gangsmaade. Disse Styrker bør ikke rekvireres til enkelte Aktioner, men 

maa være til stadig Disposition for Politiledelsen, 

Indberetning om,hvor store Styrker der er rekvireret til dette Formaal 

bedes meddelt i Politikommandørernes daglige Rapport over Forholdene 

i Omraadet. 

6. Det indskærpes Politikommandørerne, at det. er nødvendigt,at der 

mindst 2 Gange ugentlig fremsendes en skematisk Oversigt indeholdende Oplysning 

om det Antal Personer, der fortsat holdes interneret samt Oplysni~ 

ger,Politikommandøren har modtaget fra Politimestrene vedr.Anholdelser foretaget 

af Politiet,Antal Løsladelser henholdsvis foretaeet af Politiet 

og i Retten. Endvidere en Navnefortegnelse over saadanne anholdte lersoner, 

der har indtaget mere fremtrædende Stillinger eller maa anses for særlig 

farlige. 

Det bedes endelig ved Henvendelse til ]1odstandsbevægelsen foranlediget 

oplyst, hvor stort et Antal internerede Personer, der er.løsla.dt, samt 

hvor stort et Antal internerede l der er overgivet til Politiet. 

7. Der vedlægges et Antal Cirkulærer vedrørende Centralk8rtoteket og 

et Eksemplar af dette samt af nærværende Skrivelse bedes tilstillet vedkommende 

kompetente I~yndighed indenfor den lokale ~;odstnads1)ev:ægclse. 

Til 

Politikommandørerne 

og samtlige Politimestre. 

, . 

K.Begtrup-Hansen, 

cst. 

·l It 

l 

i 

! ! 

; ~ 

i· 

U·! 

l: 

l;. 

l 

l ! ' 

l 

I 

!• 

· , 

l· , ' 

l.. t 

l 

, j 

• 1 

, l 

·l 

· l

j 

-l 

" 

KONTOR FOR SÆRLIGE ANLIGGENDER 

UNDER GENERALKOMMANDOEN 

RAACHUSSTRÆCE 7' TH. 

TELEFON PALÆ 3765 

49 

Herr Redaktør Børge Houmann. 

Gode Ven! 

KØBEN~AVN K•• CEN 

Ve4 !l11f; epho14 S (Mez.æe 1 ~ 1"Sk 306 ~ ,. 

~ C'~

" 

.~ 

50 

Hr. RedaktØr Børge Houmann, 

Land og Folk, Sortedamsdosseringen 29,N. 

Efter Aftale med Kirkeminister Arne Sørensen og Professor 

Ohievitz fremsendes hermed Manuskriptet til den Pjeoe om 

Danmark under Besættelsen, som Frihedsraadet har vedtaget at 

sende til Norge i et Antal af' 100,000 Exemp1arer. Manuskriptet 

er i denne Form blevet godkendt af de to nævnte Medlemmer af 

Raadet og forelægges hel~ed til Deres Godkendelse. Saafremt 

De maatte have Indvendinger at rette mod den foreliggende Form, 

Tilføjelser eller Udeladelser at foreslå, bedes De venligst i 

Løbet af en Uge meddele dette til Kirkeministeriet. 

Med megen Agtelse 

~Ai~~

.1 

ol 

' .. ~:~ 

slag o 

51 ·1 

Danmark og Norge led den 9. april 1940 samme skæbne. I eet 

vilde Hi tlers Tyskland knuse begge lande. Kun angrebet paa Dan- 

mark lykkedes fuldtud. I f'ørste omfang pre:t.lededet af mod Norges 

fjelde, og resultatet blev en norsk-tysk krig med Danmark som magtes- 

løs tilskuer. Begrebet "norske tilstande" blev for den aktive del 

af Danmarks befolkning noget ønskværdigt, og den mønsterprotektorat- 

tilstand, som tyskerne forsøgte sig med i Danmark, blev noget forag- 

teligt, man vilde bringe til ophør. Det lykkedes. Efter den første 

tids lammelse fulgte en national vækkelse, og på baggrund af den 

begyndte aktive kredse en illegal kamp mod Tyskland. Den intensive- 

redes dag for dag, indtil sabotage, strejker, våbennedkastninger og 

illegale blade i 1943 gjorde tyskerne så nervØse for tilstandene i 

Danmark, at de slog til overfor hær og flåde for ikke at risikere 

e~ oprør i forbindels~ med den invasion p~ det europæiske fastland, 

som kunde forudses. 29.august 1943 indtrådte krigstilstand mellem 

Danmark og Tyskland, en krig uden krigserklæring, en aldrig offici- 

elt konstate~t krig, men en ubønhørlig, bitter krig, der kostede 

menneskeliY hver dag og lagde store værdier øde. Denne krig førtes 

først af de få aktive sabotageetyrker og af den illegale presse og 

nyhedstjeneste, men knap et år efter var hele folket med, og resul- 

tatet blev folkestrejken i juni-juli 1944, den eneste folkestrejke 

1 et besat land under krigen. Samtidig opbyggedes en slagkraftig 

skjult hær i Danmark, de 6~aldte ventegrupper, som var militære 

formationer, der bevæbnedes fra England og fra Sverige med indsmug- 

lede ·våben. I befrielsens øjeblik trådte denne hær i wttion, rede 

til tlbenkamp med de tyske tropper. Det formede sig imidlertid så- 

ledes, at den invasion, man havde ventet på i fem lange år, hverken 

kom fraOØst eller fra vest, men fra syd - der skete det eneste, in- 

gen havde regnet med: Tyskland blev besat, før Danmark og Norge be- 

friedes, og egentlige krigshandlinger blev derfor overflØdige. Kun 

Bornholm, den danske kl1ppeø i østersøen sydøst for Sverige, blev 

udsat for luftangreb fra russisk side, fordi en fanatisk tysk kom- 

mandant nægtede at overgive sig. Modstanden blev hurtigt brudt, og 

~----_·~·_---_- ~ __ ~ .......... ~~ .--.,--._o.. __.._. 

l 

" 

" i 

,I 

l

j 

" 

, 

Ir 

··52 

da de to danske byer, Rønne og Nexø, evw~ueredes i tide, gik ingen 

menneskeliv tabt på danslc side, men der skete betydelig materiel 

l 

i 

.. ~-_.~-~-_. -----~-. - .1' 

il 

skade. Russiske tropper besatte Øen og rensede den hurtigt for ty- 

ske tropper. Samtidig rykkede Montgomerys tropper ind i det øvrige 

Danmark, og den danske brigade, som i lighed med de norske styrker 

var uddannet på svensk terr.itorium, satte over Øresund og rykkede 

ind i Helsingør og København. Umiddelbart efter overtog batailloner 

af brigaden bevogtningen af den dansk-tyske grænse. Den engelske 

besættelse blev kun symbolsk, idet englænderne kun havde til opgave 

at p~se, at de tyske tropper, ca ••••••••• mand afvæbnedes og hjem- 

sendtes. I krigens sidste måneder havde tyskerne anvendt Danmark 

som lazaret for aårede soldater og som tilflugtssted ~or 300.000 

civile flygtninge fra Østtyskland. De fylder i befrielsens øjeblik 

landet som en græshoppesværm, og hjemsendelsen af dem bliver for 

Danmark et særligt problem, hvis løsning vil tage lang tid. De al- 

lierede besættelsesmyndigheder ønsker ikke disse flygtninge tilbage 

• 

til Tyskland, ~ør en vis orden er genoprettet, sa man kan tage imod 

dem. 

Der er en særlig forklaring på , at situationen i ~anmark ud- 

viklede sig anderledes end i noge.t andet besat land. Kampen i Danmark 

begyndto først for alvor, da Tyskland stod på magtens tinde, og den 

unviklede sig efter Stalingrad og el Alamain i etigend~ tempo som 

selve den store krig, af hvilken den var en lille beskeden del. For- 

klaringen er den, at Danmark er et spisekammer, og at den danske be- 

follcning på intet tidspunkt af krigen manglede mad. Danmark var, 

endnu da krigen sluttode, det bedst forsynede land i Europa~ hvad 

fØdevarer angår. Meget måtte den danske befolkning savne, men den 

havde aldrig bekymringen for det daglige brød, og det gaven kraft- 

roserve, som fik betydning, efterhånden som tyskernes nerver tynd- 

slidtes. Mens modstanden i Frankrig. Holland og Norge led under be- 

folkningens rent fysiske udmattelse, beholdt danskerne fedt på ner- 

verne og et uopslideligt humør, som gav modstanden sin særegne gal- 

genhumoristiske karakter. Danmark sparede på kræfterne i de første 

• 

~rig6ar og slog til i de sidste. Det ser ud som en politik, men 

når sandheden skal siges, 811..var det ikke nogen politik, men sim- 

I

"1 

! P 

,1 

l l 

j 

.1 

53 

pe1then dette, at de aktive, antitySke kræfter i befol:a1ingen måtte 

kæmpe med megen modstand i folket selv, fØr man kunde vende våbnene 

mod tyskelme • N'otogefik Quislinger. I Danmark nåede nazisterne 

aldrig frem til magten, mon do spillede i de første år en stor rol- 

le som skræmmc.billodor, og faren for ot dansk quislingstyru under 

naziføreron, læge Fritz Clauson, dI'0V store danske kradse over i on 

tilnær.molsospolitik, som først måtte bringes til at strando, før 

kampen mod tyskerno for alvor-kunde føros. Det var dvt, som skete 

den 29. aUb~st 1943, da regeringon Scavonius trådte tilbage oftor 

overfaldet paa hær og flådc~ Siden var Danmark uden regering. .Den 

19. september 1944 satte tyskerne" også det danske politi ud af spil- 

let og slæbte 2000 danske politimænd i koncentrationslejr i Tysk- 

land. Siden da var Danmark et land helt uden lov og ret, uden poli- 

ti, uden regering, terroriser~t af gestapo og af nazistiske bander, 

som 1 endnu hØjsl'e grad end hirden i Norge begil;:forbrydelser. 

Tro formor for tyske forbrydelser blev særogno for forholde- 

.ne 1 Danmark i denn(; poriode. Do kcndos ikke i sammt; målostok fra .i 

noget andet bosat land, 

l} Olearingffiord, d.v.s. mord paa kendte personer, foretagot af ty- 

ekGre eller af danske nazistor oftor tysk ordre, som h~vn for drab 

o 

pa .atikkoro ~ller gcstapofolk. En a~rlig form. for clearingmord 

o 

var nedskydning af helt tilfældige personer pa d~t sted, hvor en 

tysker eller en dansk nazist var blev~t dræbt. 

2) Schalburgtage, d.v.s. sprængninger af bygninger eller mordbran- 

de, foretaget som hævn for sabotage. Navnet er afledet af person- 

navnet Sohalburg, navnet pas en dansk officer, som ledede frivil- 

lige ved østfronten, og som efter sin død gav navn til et dansk 

nazistisk korps, der skulde ·afløse den danske hær og fik dens uni~ 

former, men som væsentligt blev brugt til terrorhandlinger overfor 

befolkningen. 

3)·Uoffic1elle henrettelser, d.v.s. mord p~. fangor, hvis lig en" 

ten forsvandt eller kastodes p~ åben gade til skræk og advarsel. 

Disse henrottelser blev dels foretaget af gcstapo, dels af dansko 

terrorkorps, 

. I I 

, l 

:1

· l ! 

), ,j 

, 

1 

.; 

54 

De øvrige tyske forb:rydelser val' af samme a:rt som dem. man 

kender altfol' godt i Norge: tortur, anbringelse i koncentrations- 

lejre 1 selve landet eller i Tyskland, henrettelse:r, vold, drab, 

~delæggelse af ejendom, røverier og tyverier. De helt endelige tal 

foreligger endnu ikke, men man regner, at ••••••• mennesker blev 

henrettet i Danmark under krigen, ••••••• sad i f@ngsel og kone en- 

tra tioIlslejr, deraf ••••••• 1 Tyskland, blev olearingmyr- 

det, deraf 60 i København, •••••••• uoffioielt henrettet eller ned- 

skudt p& gaden, ••••••• såredes og oa. 17.000 måtte flygte til 

Sverige. Deraf flygtede over halvdelen i oktober m~ed 1943, efter 

at tyskerne 2,' oktober havde indledet jØdeforfølgelser. Gestapo 

fangede kun knap 500 danske jøder, som deporterodos til Theresien- 

stadt, hvorfra de allerfleste kom lovende tilbage. 8000 jØder, 

halvjødor og mennesker. som val' gift med jøder, sendtes til Sverige 

med illegale bådruter og modtages hel' som den svenske stats gæster. 

Af de tusindol', som befriedes af Svensk Røde Kors i do tyske Kon- 

centrationslejre, Ol' flero hundrede mærket fol' livet, mons det sto- 

re flertal vil kunne reddes ••••••••• , deraf ••••••• politifolk 

døde i de tyske lejre eller pintea til døde, især i arbejdslejren 

Porta, hvor dæ1skere måtte arbejde i stenbrud. De fleste danske 

sad i gennemgt~gslejren ~euengamme ellsr i dens arbejdslejre i 

Nordvesttyskland. Politifolkene kom til Buohenwald, og de danske 

ko~uunister sad i Stutthoflejren i nærheden af Danzig, 

Den danske frihedskamp er rig på dramatiske episoder og sær- 

præget ved det humør, hvor~ed den blev ført. Den danske humor an- 

vendtes ligefrem som et af denne krigs hemmelige våben, og tyskerne 

så. sig gang på gang stillet overfor situationer, de slet ikke for- 

stod. Når de opdagede, at. de var gjort til nar, var det oftest 

forsent. Man må forstå danskernes og især københavnernos særlige 

humoristiske sans for at kunne fatte en begivenhed som folkestre~~ 

ken, hvorunder en ubevæbne t folkemængde af alle aldre og alle sam- 

fundsklasser trodsede selve den tyske værnemagt, ja, ligefrem dr11~ 

lede de bevæbnede tyskere, tirrede dem, indtil de brugte kanoner, 

'.·-·-----~·:lj 

, , 

flyvemaskiner og panssrbiler og endda kom til kort. I de lune, "ly- 

l I 

i 

" ~ 

j 

l 

l·

ss 

5. 

se sor.wernætter 1944 kulminerede den danske modstand. Efter den 

j i 

.._.._..._._ .._~.- :I 

tid blev kampen bi trere og den tyske terror grusommere, og i kI'igena 

sidste fase var tortur noget dagligdags 1 Danmark. Alligevel lyk- 

kedes det iklce at knække modstandsbevægelsen, men den sidste krigs- 

vinter var ond og bitter' i .Danmark med knitren af maskinpistoler i 

byernes gader. hver eneste aften og med gennemsnitligt et mo~d i 

døgnet. 

Karwcteristisk for danske forhold var endelig ledelsen af 

modstandsbevægelsen, der udgjordes af Danmarks Frihedsråd~ Denne 

institution var sammensat af repræsentanter fra ledende organisa- 

tioner inden for modstandsbevægelsen, og spændte fra det yderste 

højre til det yderste venstre, og i modsætning til Norge var også 

konununisterne repræsenteret her. 

Frihedsrådet var, efter 29. august 1943, Danmarks regering, 

der henvendte sig ~il offentligheden, og som blev lystret i stort 

og i småt også af folk udenfor modstandsbevægelsen. Allerede i 

sommeren 1944 vidste geDtapo, hvorledes frihedsrådet var sammensat. 

Det lykkedes kun at fang o to af medlemmerno, pro~essor Mogens Fog og 

ohefredaktør Aage Schoch. De blev begge fri, da Royal Airforce 

bombede Shellhuset ••••• marts 1945, i hvis øversto etage de sad 

som fanger og gidsler. Uskadte krøb de ud af ruinerno sammen med 

andre kendte mænd fra modstwldsbovægelscn. De gik atter ind i ar- 

bejdet og blov ikke fanget. Også hele ledolsen af det illegale 

politi og en stor del af don militære ledelso var kendt af tysker- 

ne, uden at det nyttede dem;noget. 

9. A p r i l • 

Hi tlor forberedte sit angreb.1)aa Danmark med en ikke-angr?bs-._.·· 

.~ 

pagt, der blev afsluttet så sent som 31. maj 1939. De.~drO~nor- 

disko lande :rik sammo opfordring, men kun Danmark .gik· ind i for- 

handlingerne. Dor er nu nedsat en parlamentarisk kommission, som 

skal undersøge, hvorfor Danmark var så dårligt forberedt paa 9. 

aprilbegivenhederne. Antagelig skal en dansk rigsret tage endelig 

stilling til spørgsmaalot. Det er i dag en uomstødelig kendsger- 

I 

.i{. 

i t

j , 

.. 1 

j 

.. 

.~ 

.-l: 

56 

, 

y ning, at en kreds at personer alarmeredes af det danske gesandtskab 

i Berlin så tidligt Bom 4.april, og at offentligheden alarmeredes 

af blad'koz'l'eSl)Ondenternei Berlin, som rent ud skrev, at nordens 

fred var i fare. Den danske marineattache KjØlsen sendte rapporter 

om indskibninger i de tyske østersøhavne. Det danske mili tæl' tråd- 

te 1 beredskab, men det afblæstes atter to dage før den tyske ind- 

maroh. Der var ildce truffet militære forsvarsforberedelser af no- 

gen art. Man synes i kredse, Bom stod statsminister Stauning og 

udenrigsminister Munoh næl', at have troet, a t del' forestod en inva- 

sion 1 England, og at det var dødsens fal'ligt og uneutrs.lt at rea- 

gere af den grund. Man synes at have ventet gennemsejling og over- 

flyvning og intet andet. Den tyske gesandt, von Renthe Fink, der 

senere blev ambassadør i Vichy, advarede indtrængende den danske 

regering mod at foretage sig noget og garanterede, at ingen trueel 

var rettet mod Danmark. Natten til den 9.april brød han en forseg- 

let konvolut, indeholdende moddeleIse om, at Tyskland overtog be- 

skyttelsen af Danmark. 

De tyske tropper overs1'~redden danske grænse ved daggry, ef- 

ter at femtekolonne havde gjort allo forboredelser. Medlemmer af 

det tyske mindretal i Sønderjylland havdo sammen mod dansko nazi- 

ster myrdet græneogondarmqr og stillet sig rede som vojvisore. 

Tyskerne medførte kort over enhver ting af interesse i Danmark. 

De vidste, hvor hver fjernskrivel' stod, hvor hvert telegrafh:abel 

19~i og hvor hvert eneste militært depot befandt sig. 

o Luftarmadaer 

overflø.j 1 morgentimerne Danmark, dels på vej 

til Norge, dele med den opgave at overvåge alt, som skete i Danmark. 

De tyske troppet' var instrueret om, at de rykkedo ind efter over- 

enskomst med den danske regering, De kørte over grænsen med lugerne 

åbne på alle tanks og uden a t have våbnene skudklaro • Do fik en 

varm modtagelse. De fåtalligo dans'ke garnisOner i aønderjylland 

gik 1 kamp, hvor de mødte tysi:erne, uden dæk a till inger og uden 

forberedelser. Soldaterne l! bag diger og 1 grøfterne, og deres 

v3.ben viste sig meget effektive. De danske rc.kylgeværer og de dan.. 

ske panserbrydende våben viste sig at være de alvorligste modvåbeut 

!. 

. • 1· 

r! l 

I· t 

r' '; 

;I 

, . 

'. 

1 

.1

.'~ 

;'1 . 

• 

__ '~ o_=- ---'-_._ ... _ _I I; 

---------'=---'- I ~ ~ 

57 

7. 

tyskerne 'indtil den dato havde mødt. Det lykkedes at skyde huller 

i de tyske tanks, og flere steder måtte tyskerne stoppe op~ blot 

fordi en enkelt dansk kanonekytte blev på sin post. 

Men Kampen var håbløs. I den samme time besatte tyskerne 

:København, hvor til de var kommet skjult i almindelige f'ragtdampero, 

der lagde til ved Langeli~ie. Kastellet stormedes, før nogen var 

vågnet, og da københavnerne kom på benene, marcherede tyske trop- 

per allerede i gaderne, mens bombemaskinerne kredsede over Amalien- 

borg, hvor Kongen og regeringen rådslog, Under truselom, at byen 

vilde blive bombet, besluttede man at afblæse kampen og at afslut- 

te "ov(,renskomston ll • Luftlandetl'oppcr tog samtidig Alborg 1 besid- 

delse, og Alborg Lufthavn blev b~ugt som basis for angrebene mod 

Norge. 1Iarinetropper erobrede Lillebæltsbroen, og store kontingen- 

ter tropper gik 1 land 1 Nyborg og Korsør, samtidig med, at et pan- 

sortog landsattes i gedser. Flere steder græd soldaterne, da de 

fik ordre til at indatille kampen og trække sig tilbage til kaser- 

nerne. ••••• danske soldater satte livet til under de kortvarige 

kampe, mens •••••••• oivilpersoner dræbtes. TYskernes tab kendes 

ikke, men de var i hvert fald højere, idet der flere steder var 

o 

skudt pa· transportbiler med rekylgeværer, som gennemllullode prosen- 

ningerne. Et kompagni fra Holbæk slog sig igennem til Helsingør 

ogrejate til Sverige, hvorfra det senere vendte hjem. 

I de fØlgende måneder fulgte hele Danmark med tilbageholdt 

!ndedræt begivenhederne i Norge, og sku~felsen over den mislykkede 

allierede hjælpeaktion var lige så dyb i Danmark Bom i Norge, 

Medvirkende til, at panmarks situation straks føltes håbløs, 

var konkret viden om, at man ikke kunde vente hjælp noget stede f.ra. 

Ohurchill havde tydeligt sagt i ~ebruar, at mens man vilde hjælpe 

Norge, kunde Danmark ikke regne med hjælp, Det vilde være ugØrligt 

at sende den britiske flåde ind 1 de danSke ~arvaride. 

Den offioielle danske reaktion på overfaldet var følelsen af. 

at det nu gjaldt om at holde sammen. Kongen udsendte et budskab, 

som manede t11 ro og o~den og opfordrede til lydighed overfor en~ 

hver, der havde en myndighed at udØve. Dette budskab var tænkt Som. 

berOligende i den øjeblikkelige situation, men det blev senere dag 

.. 

l 

l 

I 

, i 

.. , 

I

, . 

j. 

1 l 

58 

8. 

ud og dag ind misbrugt af samarbejdsfolk, og det spillede iltke 

mindst for embedsmænd en stor rolle helt til den 29.august 1943. 

Resultatet blev det ulykkelige, at don første aktive modstand i 

Danmark bekæmpedes a? de danske myndigheder, især af politiet. Ikke 

destom1ndre s~jredc den. 

For udadtil at manifestere enigheden dannedos af alle de 

store politisko partierJ de såkaldte samlingsparticr, en regering 

p! 18 medlmmuer med den hidtidigo statsminiotor, socialdemokraten 

Stawling som statsminister. Den rekonstrueredos 8.juli, stadigvæk 

under Stauning. Som udenrigsminister valgte man ulykkeligvis den 

tyskvenligo Scavenius, udcnrigsmi~istoron fra sidsto verdenskrig, 

dol'var kendt f'or sit t1roal1stiske syn paa tingone". Han havde un- 

der sidste krig, før d~n nye verdenskrig og til og mod den dag, han 

trådto tilbago, regnet med tysk sejr. Og han indrettedo sin poli- 

tik derefter. I regeringon sad også personer. som mente det stik 

modsatte, først og fremmest den nuværende udcnrigsmin1ste~ John 

Ohristmas Møllor, som 1 19 ••• blev tvunget ud af regeringen af ty- 

skern~, og som 1 1942 på opfordring fra alli~rct side flygt~de til 

England for dorfra at tale don dansko modetandsbovægelsos og dot 

egentligo Danmarks sag ovorfor de allierude, og for i radio at kun- 

no opmuntro sinG kæmpendo landsmænd. Soavcnius støttodes af'oppor- 

tunisten Gunnar Larsen, en stor dansk forretningsmwld, som ønskede 

tysk sejr. 8tauning døde 3. maj 1942. Statsminister Vilhelm Buhl 

blev hans efterfølger. Soavenius var stadig udenrigsminister. 

Bu.hlblev tvunget bort 9. november efter den såkaldte telegram ... 

krise, der bestod i at kongen svarede chikwlØst rutinemæssigt paa 

Hitlers lykønskningstelegram til kongens fødselsdag 26.september, 

hvilket vakte tyskernes store harme. Sca~enius blev statsminister. 

Tilnærmeleespolitiken gennemførtes uæn~et. 

Da Danmark gik til rigsdagavalg i foråret 1943 var kommu- 

·nistpartiet forbud t. Et ret nyt parti, Dansk Samling, tog den ab- 

solutte afstandtagen fra Bcaveniuspolitikken p~ sit program. Val- 

get blev en Qnestående demokratisk tilkendegivelse, idet det nazi- 

stiske parti kun opnlede •••% af stemm~rno. 8amlingapartiernc vandt 

den altovervejende sejr, hvad tyskerne udnyttede propagandamæss1gt, 

, l 

) 

! 

rI 

i 

.. 

I

: -j . , 

-- ---~-------------- 5 9 

som om den var en tillidserklæril,s'til scaveniuspolitikken. Sandhe- 

den var den; at den nye rigsdag vl..'.r mere tyskfjendtlig end den gam- 

le. Der var flere nej-sigere. og adskillige lunkne havde fået deres 

mod styrket under valgkampen. 

Tilnærmelsespolitikkon fortsatte helt i~cm til 290august 

1943, med stadige tyske lø~tobrud og nye, w~arpedo krav, som den 

danske rigsdag bØjede sig for, indtil bægeret flØd ovor. 

Tyskerno bestræbto sig p~ alle I.:3derfor at gøre Danmark 

til et Mønsterprotoktorat. Da Ohurohill talto om lystmorderens 

kanariefugl ramte han hovedet p! sømmet. Men kanariefuglen blev en 

hØg. Bag den tyske politik overfor Danmark l~ utvivlsomt Hitlers 

ønskedrØm om det nordiske menneske, kul turens arnested i norden 

o.s.v, Norge havde trodset ham, vent bevidst ønskede han utvivl- 

somt at skabe at modstykke til de norsko tilstando for at vise, 

hvordan det kunde blive. om man faldt til fØje. 

Danmark faldt imidlertid ikke til føje. ~n national vækkelse 

gik over landot, med talor og sang. 

Imens strammedes tyskernes greb om Danmark dag for dag, umær- 

keligt for mange på grund af pressecensuren; som var det fø~ste og 

det nødvendigste led i landets undertrykkelse_ Den trådte 1 kraft 

allerode den første dag, men blev ikke direkte tysk, idet Udonrlgs- 

ministoriets ~re6sebureeu lod eig benytto som ~cnsurredskab, g1ven- 

de tyske ordror videre. Dot officiolle Ritzaus Bureau bonyttodvs 

til udsendelsen af forfalskede tyske meddolelser af onhver art, 

sonore ogsA til udsendelse af artikler, som bladene var tvunget til 

at optage, men som de til den sidste dag kunde mærke, således at 

tolk ~unde skelne,mellem disse artikler og bladets egne, for eksem- 

pel ved hjælp af speciel placering og særlige typer. Frem til 

29. august 1943 var censuren udadtil dansk; men dirigeret af don 

tyske presseattache. Derefter blev den rent tysk, med Udenrigsmi- 

nisteriets Pressoburoau Bom mellemlod, men dOlU'lvgangropræsenterende 

presson overfor tyskerno, efter pressens eget ønske. En direkte 

forhandling mellem tysk censur og dansk presse fandt aldrig sted. 

Samtidig favoriserede tyskerne det eneste nationalsociali- 

stiske blad 1 landet, "Fædrelandet", som officielt ejedes af danske 

J , 

-. 

"l' 

r , 

! 

I 

J 

1

·', 

" 

, l 

'..j 

..1 

, 1 , 

. j 

6.0 

10. 

nazister, men som 1 virkeligheden allerede før krigen, var på tyRke 

hænder. Paa clearingkontoen i den danske nationalbank _ den vokse- 

de 1 krigens lØb til næsten 9 milliarder kr. i dansk tilgodehavende 

i Tyskland - udbetaltes hver måned det nationalsocialistiske blad 

næsten 100.000 kl·on~r. Alligevel blev det en kæmpei'iasko. 

SØmændone gik først i krig. 

Kongen og regeringen måtte træffe beslutningen 9.e:prjl aumcrg:ren 

uden at kunne konrerere med nogen. Flere hundrede danskere var i 

samme situation - kaptajnerne på den danske handelsflådes skibe på 

de syv have. Uden at have andet a~ støtte sig til end radiomeldin- 

ger og on engelsk anmodning om at søge allieret havn, traf hver 

mand på broen det tunge valg: At gå i allieret krigstjeneste eller 

at søge hjem til landet og familien. 

Det tjener den danske sømandsatand til ære, at ethvert dansk 

BItib, som var uden for tyskernes rækkevidde, søgte allieret havn. 

Danske skibe i Amerik~ blev lagt op, indtil den dag kom, da Amerika 

gik ind i krigen, mene de Øvrige und0r fjngelsk flag gik ind i Kon- 

Tojtjenostcn sido om side mod don store norsko handelsfl~de. De 

sejlede under fremmed flag til hen 1 1944. Som anerkendelse af de 

danske sØfolks indsats gav de allierede derefter tilladelse til, at 

de hejste Dannebrog. Henved 2000 danske SØfolk kom ikke hjem fra 

kampen med ubådene ••••••••• danske skibe på tilsammen •••••••••• 

tons blev derude. SØfolkEine var Danmarks fØrste frihedskæmpere. 

Men endnu en mand traf en historisk beslutning dun 9. april: 

Danmarks gesandt 1 Vrashington, minister Kauffmann, der nylig var 

kommet dertil fra Oslo. Han meddel te of'fentliBt t a t han iklte mere 

respekte:rede ordre fra KØbenhavn! Han blev anel'kendt af den amelt1- 

kanske regering 1 sin personlige egenskab. Kongen måtte kalde ham 

hjem, Dlen Kau:t'l'man nægtede at rejse. Hans. holdning vandt respekt 

viden6m i don allierede vorden, og andre gesandter på fjernere po- 

stel' fulgte hans Eksempel. Kauf:f'roannshandlemåde fik uvurderlig 

betydning for Danmark, idet han afsluttede grønlandstraktaton mod 

don amorikanske regering og CJgonmægtigt gav amerikanerne en ret til 

baso~ paa GrØnland, som de ell~rB havde m&ttot tage mod magt. 

" 

l ~ . 

'J I 

c l 

) 

f 

r 

, ; 

I j 

! , 

, !

'I 

j 

1•.j .. 1 

. l l 

j 

., 

.'J 

1 

l 

l , , 

,I 

61 

ll. 

Ogsl skibeno sikredes mod beslaglæggelse ved gesandtens beslutning. 

• 'o 

Pa forslag at Danmarks Frihedsrad er minister Kauffmann som t~~ 

tor s1n konduite 9g hele sin kloge politik blevet ekstraordinær mi-, 

nister i den første frie danske regering, og han varetager Danmarks 

in tel'esser på. de intema tionale konferencer. 

Overalt 1 verden, hvor danskere boede, sluttede man sig til 

de allierede. De unge meldte sig som frivillige, og danskere del- 

tog 1 l:rigen p! alle fronter. De kom fra Amerika, fra Afrilta, fra 

Asien, fra Australien, i alle Uniformel', få i Tal, indtil dansk- 

amerikanerne kom mod på USAs side, men hjeIl1L'1o vidste man gennem on- 

gelsk radio, at de var med, og dc~os eksempel var ~f største betyd- 

ning for modstanden hjemme. Frie Danske blevet begreb. BBO gav 

Danmark udsendelsestid ~~ linie med de andre besatte lande, og 

londonradioen fik 1 krlgsårene den største betydning for hjemme- 

fronten. I Danmark havde tyskerne jo ikke konfiskel'ot radiomod- 

tagerne. 

Kun eet land fik større betydning fol'Dro1marks holdning end 

England: Norgo. 

Mod.standsbevægelsen tager t'OrIil.' 

"Norske tilstande" blev fol' samarbejdsf'olkene i Danmark et 

skræuw'1ebillede,for modstandsfolkene den eneste ærlige og konse~ 

kventa løsning. Norges ranke holdning fik al lunkenhed og alle 

tilnærmelser i Danmark til at synes dobbelt ynkelige. I begyndel- 

sen ytred.e den dansk o modstand sig kun ved møder olIer mellem lini~ 

orne i dagbladeno, som længe formåede med ironions spidso våben at 

dril lo tyskerne. I emA not! tsor, i tvotydige bemærltninger fik man 

sagt adskilligt om herrefolltet. Aldrig Ol' avisor blovet læst'mod 

størro opmærksomhed, ond do dansko blov i krigens første Ar. Det 

blov on hCJl sport at smugle meningor ind i de most ligogyldigo no- 

titser. Og dot gik længe. Havde de danske nationalaoc1alister ikke 

rådet tyskerne og været deres øjne og øren, var dette dobbeltspil 

m&ske g&et helt til den sidste dag. Tyskerne selv fattede iklce, 

at havebrugsllot1tsar om udryddelse af utøj t zoolog1slte bemærlm1ngel' 

" , 

t i 

Il 

. 'I 

I . 

,

i 

J 

'~ 

.1 ,II 

, , 

62 

12. 

om gr~shopper og andre uskyldige ting i virkeligheden handlede om 

værnemagten. De forstod heller ikke, at bladene gjorde tykt nar 

af dem ved at tage de mest mærkvævdige propagandaudtryk i brug i 

overskrifterne. Selv begrebet "sejrrigt tilbagetog" akoepteredes 

af tyskerne~ 

Men i det lange lØb var drillerier, nålestik og møder ikke 

nok. Kampen m~tte tages op i trods mod den officiel1u tilpasnings- 

politik, 

I januar 1941 bebudedes skærpede tilstande. idet tyskerne 

tvang den danske rigsdag til at vedtago et tillæg til straffeloven, 

den oåkaldte Lex ørum. Tyskel'no havde anholdt don danske oberst- 

løjtnant Ørum, som p& fuldkomment urimoligt grundlag sigtod0S for 

spionage. De truede med at henrette ham, medmindre man indførte 

en skærpelse af straffeloven med tilbagevirkende kraft. Det skete, 

og ørum slap med en langvarig fængselsstraf, som han afsonede i 

VridslØse Straffeanstalt, hvorfra han befriedes af patrioter sammen 

med ~6 andre danskere. Loven indførte fængsel på livstid olIer 

tidsbestemt fængsel ikke under cot år for arbejde, som skadede den 

tyske besættelscemagt i Danmark. Loven gik såvidt, så den også 

straffede udbredelso af rygter, vel at mærke rygter om dokumenterede 

ting. Meddelelse af sandheden blev gjort strafbar, forsåvidt tysker- 

ne skønnede, at sandheden var skadelig. Denne helt utrolige lov 

passerede den danske ~igsdag bogstavelig talt uimodsagt, og den 

blev grundlaget for en h~lt uholdbar situation: Dansk politis for~ 

følgeIse af danske statsborgere, som bekæmpede tyskerne. 

ø~umsagen virkede ansporonde, og flere andre sager fulgte 

efter, især mod skribenter eller taler~, som havde ytret sig ufo~- 

delagtigt om TysklandL Spredt sabotage forekom stadigvæk. mon ond- 

nu manglede vi~kelig aktiv modstand. Den kom~ Den tysk-ru'ssiske 

krig blev signalet. Tyskerne fik 20.august 1941 gennemtvunget '.m 

grundlovsstridig lov mod de danske kommunister. HØjesterets præsi- 

dent, der var tyakvenlig, sagde god for den, og rigspolitiets tid- 

ligere chef, Thune Jaoobsen, som kort forinden var blevet justits- 

minister, fik lov.en gennemfØrt med anbefaling fra alle partiets ord- 

førere. De danske kommunister fangedes ind af dansk politi og spær- 

·1, 

, 

. ( , 

I

.J 

l 

'1 

, . redes inde i en dansk konoentrationslejr, Horserødlejren. Der var 

63 

13. 

enkelte politifolk, som hjalp de forfulgte, men der var dog altfor 

mange, som i embe~siver drev menneskejagten. Underhånden garante- 

rede man kormnunisterne, at de aldrig skulde blive udl~veret til 

tyskerne. Man vilde før lade dem flygte. Mon don 294 august 1943, 

da do tysko panserbiler ruilede i XØbonhavns gader, lod man kommu- 

nisterne i stikken, et lØftebrud, Thune Jacobsen nu ma stå til 

regnskab for. I sidste Øjeblik lykkedes det en del af dem at 

flygte fra Horserødlejren, men ••••••• kommunister slæbtes til 

Stutthoflejren, hvorfra •• ,••••• vendte tilbage. Ko~nunisternes 

fører, folketingsmand Aksel Larsen, førtes til Oranienburg. Også 

han overlevode krigeni han blev minister i den første frie regoring 

og gjordo sig til talsmand for et samarbejde mod sooialdcmokratiot~ 

Aksel Larsen havde levet under jorden i flere måneder, før 

han blev fanget. Han sendte fra sit skjul månedsbreve ud til sine 

partifæller - det første illegale blad. Senere gik han, Sanlli,enmed 

professorerne Ole Chiewitz og den kommunistiske Mogens Fog i sam- 

arbejde med Christmas Møller og andre konservative, og resultatet 

af deros arbejde blev det første ogentlige illegalo blad It~'rit Dan- 

mark", dor fik en moget stor bo tydning. Det fik hurtigt efterlig ... 

ninger. 'Bladet UDo fl-ic Danske" og det kommunistiske blad "Land og 

Folk" så dagens lys, fulgt af ~t studontcrblad "Studentornes Efter- 

rotningstjeneste". 

Og dermed var bolden givet op. Gennem hele 1942 udviklede 

den illegale presse sig, indtil den blev landsomfattende. Der var 

store "hovedstadsblade" med over 100,000 "abonnenter", og der var 

provinsblade, som bragte rent lokale nyheder. I august 1943, da 

nødvendigheden af daglige, pålidelige ~apporter baade til ind- og 

udland (illegal presse og londonradio) bleV &benlyst nødvendig, 

startede Børge Outze nyhedebureauet "Information". Den illegale 

presse i Danmark voksode til ovor 100 blade, der udkom dagligt, 

ugentligt 01101' hvor 14.dag - nogle ganske få kun cen gang om 

mhledcn. De vigtigste af dom fortsatte fra den dag, de begyndte, 

til krigens afslutning, men i flere tilfælde var redakt10nerne 

dræbt, arresteret eller tvunget 1 landflygtighed. "Studenternes 

i, 

. i 

l 

,I 

I

, 

, , 

.:-i 

., 

.:1 

'. 

'-...i,' 

~-~ 

i 

l j 

.; 

j 

64 

14. 

Efterretningstjeneste" fik eksempelvis slidt tre redaktioner helt 

op, Men bladet udkom fortsat. "Information" havde tilslds!:;1000 

abonnenter, d.v.s. samtlige illegale gl~upper i landet plus en del 

enkeltpersoner med Kongen i spidsen, som man ønskede at informere. 

Ved samarbe;jde mellem "Information ll og de illegale ruter og 

radioforbindelser lyj~kedes.det fra l. august 1943 til krigons af- 

slutning hver oneste dag, ofte flol'C gange i døgnet, at sende rap- 

~ortcr om begivonheder i hele landot ud til den frio omvorden. 

Meget 01' to kunde londonradio om aftenen bringe dagens nyt fI'a Dan- 

mark. Også til Rusland sendtes den frie danske nyhedstjeneste. 

TYskerne v~r gentagne gange på sporet af bureauet, og i maj 1944 

fangede de alle medarbejdere i københavn, undtagen chefen, der blev 

fanget i oktober 1944 sammen med Mogens Fog og lederne af bladet 

"De frie DanskelI• 5 uger senere undslap han ved list. 

Det illegale nyhedsbureau havde forbindelser hele landet 

over, med politi, militær og civilmyndigheder. I krigens alutfase 

gengaves Informationens II telegrammer" af de syv illegale dagblade, 

hvoraf eet, IlMorgenbladet" umiddelbart fortsatte som 'legal avis for 

et ret nyt dansk politisk parti, Dansk Samling, der ledes ~f Arne 

Sørensen, som under krigen var medlem af frihcdsrådeto Ogse. "Infor- 

mation" selv blev dagblad, et uafhængigt blad, som forsøger at vi- 

dereføre kampen for modstandsbevægelsens idealer. Kommunisternes 

blad "Land og FolkIt fortsatte ogs! som legal t dagblad, og on række 

af do illegale blade mod "Fri t Danmark" 1 spidsen kommor nu som 

t1daskriftur. 

Gennem "Information" sondte frihcdsrådot sino bulletiner ud 

til offentligheden og sina hemmelige diroktiver 'liilde illogalo 

blade. Organisationen var a~ fasttØmret, at man i foråret 1944 

stiftede et bladudvalg under frihedsrådet. Her mødtes de vigtigste 

i~legale bladredaktører med medlemmer af frihedsr&det for at drøfte 

fælles taktik og politik. Samtlige udvalgets medlemmer var kendt 

af gestapo, og alle, undtagen to, blev i tidens lØb arresteret~ 

Eet medlem, den i hele norden kendte forfatter Peter de Hemmer 

Gudme. der var redaktør af et speciel t nordisk orienteret blad:" Nordem 

Fri~ec.1!, begik efter arrestationen selvmord ved at springe ud fra 

.. 

, 

j 

. l 

) 

I 

l 

< i 

,I 

l 

.'

65 

hovedtrappen i gestapos hus - for ikke under tortur at komme til 

at røbe noget. En række illegale bladredaktører dræbtes eller de- 

porteredes. Af ~5bladfolk, som samarbejdede med Information 1 

maj· 1944, var inden l.november 13 ~æbt, 11 deporteret, lo i fan- 

genskab i durnnark, og 7 flygtet til Sverige. Kun 4 var tilbage i 

arbejdot. Men nye mænd var altid parat til at rykke ind 1 ræ~terne, 

og gestapo n~ede aldrig at knuse den illegale danske prosse eller 

dens nyhedstjenesto. 

Den illegale danske presse var særpræget ved sit ret høje 

tekniske standard. tiDe frie Dansket! havde således farvef'orsider i 

firefarvetryk, og en række af bladene udkom trykt og med billeder. 

Flertallet var dog duplikerede, som det kendtcs ogsA i Norge og i 

de andre besatte lande, og det blev snart sådan, at det duplikerede 

ord vejede tungere i offentlighedens bevidsthed ond de trykto ord i 

do legal o aviser. 

En faktor i.don danske modstand var kirkLn. Den kunde som 

officiel institution betragtet gennemleve besættelsen ret uanfægtet. 

Det kom 'ikke til kirkekamp, eg selvom kiI'ken i adskillige tilfæl ... 

de offentligt gennem skarpe hyrdebrove, der tog afstand fra tyske 

overgreb, kastede tyskerne handB~en, vovede de aldrig at tage en 

Aben kamp mod kirken op, dertil var deres erfaringer fra Norge alt- 

for dårlige. Men tyskerne var klare over, at kirken repræsente- 

rode an fara for dom. Derom vidner de mange arrestationer af præ- 

ster og adskillige clearingmord på kirkefolk. Præsternes prædiken 

var ikke under Qensur i samme grad som pressen. Ganske vist modtog 

præsterne fra kirkeministeriet (på opfordring af'udenrigsministe- 

riet) adskillige henstillinger om ikke at omtale bestemte ting, 

blandt andet den norske kirkekamp. Karakteristisk er digterpræsten 

Kaj Munks svar på en s~dan'henstilling, hvor det blev fremhævet 

at præsterne ved deres prædiken skadede Danmarks forhold til Tysk- 

land: tf •• Det er bedre at skade Danmark i forholdet til Tyskland 

end til den Herre JOBUS tl • Gennemg&ende rettede præsterne eig da 

heller ikke oft~r d1s80 henstillingor, og de prædikede af tor dores 

samvittighed. I radioon var prædikcntranam1ssioncrnc do enesto ud-o 

sondolsor, dor ikke var oensureret af tyskorno. 

I

I' , 

; 

., 

·1 

.1 i 

i 

··66 

16. 

Sabotagen blusser op. 

Fra Besættolsens første dag forekom spredte sabotagehandlin- 

ger i Danmark - ødelæggelse af tysk materiel, enkelte ildspåsættel- 

ser eto. Men først 1 slutningen af 1941, da engelske Agenter, d.v,s, 

:.. ' 

fi 

, 

j , 

. i

j 

'j 

l 

-~ ~ 

67 

danskere, som var uddannet i England, sprang ned med faldskærm i 

Danmark, påbegyndtes uddannelsen af egentlige sabotagegruppeI'. Den- 

ne uddannelse og e~ stigende antal sabotageaktioner tog fart i 

1942, og siden forlØb ikke een dag uden sabotage. Ifl. engelske 

opgørelser skal Danmark være det land, som i forhold til befolk- 

ningstallet har haft de fle~te sabotageaktioner under krigen. Det 

begyndte mod aktioner imod firmaol', som arbejdede for tYSkerne, og 

gik efterhånden over til direkte partisankrig med angreb paa vær- 

nemagtena forskellige anlæg. I krigens sidste fase helligede sabo- 

tørerne sig ofter ordre sabotago mod trafikcn. Man arbejdede her 

side om side med den norske hjemmefronts aktive styrker, således at 

hele divisioner standsedes p~ rejse fra Norge til vestfronten. Der 

var i 1945 enkelte nætter med over 100 jernbanesabotager - hele 

troppetransporttog afsporedes eller spI'@ngtes i luften. Al t 1 al t 

har del' alene pA de sønderjyske jernbanenet væl'et •••• sprængnin .. 

gert 

1 begyndelsen arbejdede flero sabotagegrupper selvstændigt, 

evt. i forbindelse med en bladgruppc. Senore skiltes de ud, sammen- 

sluttedos i store organieationor og samarbejdede med militæret. 

To store sabotugeorganisationer spillede hovedrollen: "Bopalt, d.v,s, 

borgerligo partisaner, hovodsagolig beBt~snde af kommunister, og 

"Holger DanSke", især bestående af ungo konsorvative og Dansk 

Samling-Fol~. I modsætning til Norge forøvedes sabotagen alts~ 

af hjemme-uddanno t mandskab. 

Våben og sprængatof1'er kom hovedsagelig luftvejen fra Eng- 

land efter forudgående særm~lding i londonradioen. En del, især 

V!ben, amugledes også. ind fra Sverige med skibe til danske havne 

eller med illegale både, Bom lØb ind til kysten eller udvekslede 

gods med andre illegale bådo, som lØb ud fra dansk kyst. Adskil- 

ligt kom med bornholmerb!den "Carl", der på sin rute til Bomholm 

passerode Falsterbokanalen og Skånes kyst. Tyskerne havde mistanke, 

men fandt. takket være ot sindrigt system, Bom fik indladot gods 

fra Bornholm til at stemme nøje med udladet gods i København, al- 

drig noget ombord. Dor var uger, i hvilko 50 tons V!bon sendtes 

fra Sverige til dansk havn hel t uden tab. For nedkastede v!ben var 

. I I 

l 

j

j I 

i 

68 

18. 

tabsprocenten 17 - 1 et .tætbefolket land som Danmark en meget lille 

tabsprocent. 

De danske sabotører havde ikke bjerge eller skove at gemme 

sig i. I det tætbefolkede land måtte de udelukkende arbejde med 

list og fik rig anvendelse for fantasi og humør. Det ~kkede8 al- 

drig tyskerno at pAgribe en sabotør på fersk gerning - dorimod . 

blev en del s!tudt af sabotagevagtor under angreb, og adslcillige fan- 

gedes, fordi de blev set under akt~on Og senere fundet af st1kke~e. 

Men alle sabotageaktioner vår forberedt i deta1l1er og lØb af sta- 

belen aldeles præoist. Som eksempler på, med hvilken fantasi man 

gik frem, kan nævnes, at sabotørerne 1 mange tilfælde nåede ind i 

fabrikar vod at gå gonnem kloakerne, i andre ved at krybe over 

tagene. Skibe sænkedes i flere tilfælde af svømmere, der ved vin- 

tertid havde opvarmede gummidragter på, eller med hjemmelavede 

torpedoer. En enkel t sabotørgruppe t gruppen "Vlalther ll i.Odense, 

ledet af en maskinmester ! byen, sænkede 11 tyske skibe eller dan~ 

ske .skibe i tysk tjeneste under krigen. Den operered6 bl, a. med 

torpedoer inde 1 havnen og med miner, som, bundet til en wire, l~ 

pi bunden af Odense kanal og blev halet op under skibsbunden, når 

et skib passorede. Sammo gruppe eksperimentercdo sig from til radio- 

bombor, d.v.s. bomber, hvis sprængladning udlØstes af en radiomod- 

tager, dor reagerede p! et bostemt signal fra en radiosendol'. 

Den atørate sabotageaktion i Danmark udførtes i sommeren 

·1944 imod den store danske våbenfabrik. Riffelsyndikatet. i Køben- 

havns Fltihø.vn•. Sabotørerne kom ind, forklædt som arbejdere, og 

lagde deres sprængstoffer ud uden at blive opdaget. De blæste der- 

efter luftalarm p& fabrikens sirener for at redde arbejderne. Fa- 

bltiken, delt fremstillede luftekyts og kanoner til tyskerne, øde- 

lagdes ~otalt. 

I samme periode stormedes i regulær kamp en jagerflyvemaskin- 

fabrik 1 Glostrup udenfor København. Ogeå den Ødelagdes fuldstæn- 

digt. p! hjemve jon skØd sabotører.no sig gonnemen spærring p& lande- 

vejen ind mod byen mod tab at een mand. 

Sabotørornes bodrifter var utallige. De blQV oftorhånden 

populære 1 befolkningen, fordi de altid advarode, e~ menneskoliv ik- 

. l ! 

. \ 

I rl 

j

.; 

.1 

" 

j 

1 

i 1 

69 

ke gik tabt, Da sabotagen var ny, vakte den naturligvis fo~virring 

og .,"egenmodstand, og adskillige kendte pe~soner med ministre 1 

spidsen talte, mere eller mindre frivilligt, imod den. Tyskerne 

iværksatte en hel propagand~{ampagne i presse og radio; men det 

nyttede intet. Befolkningen forstod do~ lidt efter lidt, at sabo- 

tørerne var landets bedsto·luftv@rn. S!længe de allierede kunde fA 

en bestemt maskine i en bestemt fabrik Ødelagt af en bombe, ofrede 

de ikke 1uftbomberl Gg dem havdo man set nok af under et luftang~eb 

på skibsværftet BUPmeister & Wain i januar- 1943. Skønt det var ~~ 

.fineste pl'æcisionsbombning, man kunde ønske sig med talrige t~æffe- 

re i væl'ftet, ramte en del bombe~udenom, og flere beboelseshuse, 

en GUL~erfabrik og en lommetørklædefabrik gik med i lØbet. Sabota- 

gerne kostede hØjst knuste vinduesI'uder. 

Sohalburgtagerne, hvorom senere skal berettes, blev oprinde- 

lig iværksat. for at befolkningen skulde give sabotørerne skylden 

for rene terrorhandlinger. Det lykkedes ikke. Folk fandt hurtigt ud 

af, hvem der lavede hvad, og schalburgtagorne fortsattes derefter 

som r~ne hævneaktioner, i flere tilfælde udført af folk i uniform, 

s! der ikke var dot mindste at tage fejl af. 

Do .f1oste sabotageaktionor udførtos af ganske få mmld efte~ 

lang tids forberedelse. I enkelte tilfælde tog man stærkt bevogtede 

fabv1ker med storm, hvorunde~ endog anvendtes maskinkanon, Sabotø- 

rernes normale bevæbning var i begyndelsen pistoler, senere maskin- 

pistoler og h!ndgranater. Adskillige maskinpistoler var fabrikerede 

på homme1ige værksteder af særligt uddannede folk. Som sprængstof 

anvendtes i begyndelsen Trotyl, senere plastisk sprængstof af meget 

stor effektivitet. 

Der anrettedes ved sabotage i Danmark skade fov rundt reg- 

net ••••• millioner kroner. Til sammenligning kan anføres, at 

sohalburgtagen forøvede ulykker for ••••• millioner kroner. Adskil- 

lige af de vigtigste tabriker var lammede 1 de sidste krigs~r, idet 

~abotørol'ne kom igen, s!snart man havde fået dom genopbygget. Megen 

sabotage udførtes af specialister, således at kun bost~mte maski- 

ner e110r maskindele sprængtes. Trafiksabotagen.vcttedes især imod 

jel1nbane6kinnol~e, sonore imod sporskiftev og signalanlæg. Som mod-

j 

--"1 

l 

~l 

1 

, 

l 

70 

20. 

fo:runstaltning imod sabotage mod tog, fandt tyakeI'ne pA at l.ade 

lænkede danske fangeI' køre i den forreste vogn. Det val' 16æI' dette, 

som fik sabotøreI'ne til et angI'ibe stationsteI'I'æneI'nei stedet, og 

tyskeI'ne fik intet ud af dette modtI'æk. Som hævn fol' angreb på trop- 

patog lod tyskerne teI'rorgJ:>uppersprænge persontog i luften. Det 

skete tre gange og kostede hver gang en del menneskeliv. Da det 

kunde ses, at bomberne havde været anbragt i selVe personvognene, 

troode ingen p& sabotage. ~ 

Frihedsrådet. 

Alt dette var i fuld gang i aOmLleren 1943, og tyskerne blev 

more og more despeI'ate over udviklingen. Hertil kom, at efterret- 

ningstjenesten i Danmark, organiseret af det danske militær og af 

kredse, dep. havde tilknytning til det, havde et fortræffeligt sam- 

arbejde med de allierede agenter eller direkte forPQIldelse med ud- 

landet. Intet skib forlod dansk havn uden at være rapporteret, in- 

gen militær enhed passerede dansk territorium til ellel' fra Norge 

uden a t blive rapporteret, og tyskerne kunde ikke flyt te en kanon, 

uden at besked gik 1'oveI'''om det. HeI'tll kom en udbI'edt fabriks- 

spionage og tyverier af ethvert instrument, som fabrikeredes i Dan- 

mark til videresendeIse til do allierede. Illegalo post- og trans- 

portruter over Øresund og Kattegat sikrede forbindelsen med de al- 

lierede via Sve:rige, og transportable radiosendere var i livlig 

virksomhed. De fleste grupper arbejdede selvstændigt, men i KØben- 

havn fandtes et samarbejdsudvalg. I august 1943 etablerede det sig 

som fast institution, idet ~et supple:rede sig med ledere f:ra vigti- 

ge gruppE>r, dels de upo11 tiske: ttRingen t ' og tlFri t Danmarktl ~ dels 

de politiske: kommunisterne og Dansk Samling og med en repræsentant 

~or de allierede. Dermed skabtes t1Danmarks FrihedsI'åd", krigens 

eneste hemmelige regoring på eget territorium. I oktober trådte 

Rådet frem for offentligheden med proklamationer og fra og med det- 

te tidspunkt havde frihedsrådet ledelsen 1 Danmark. 

I slutningen at' august 1943 var stemningen i Danmark på ko- 

gepunlttet. Det kom 1 flere provinebyer til demonatl'ationer og al- 

vo:r11ge uroligheder, især 1. Esbjerg, ÅlbOl'g og Odense. Unde:r uro- 

II 

I 

I

" 

i 

l . 

j 

i 

-.~ 

; 

1 •;, 

71 

21. ' . 

lighederne i Odense mishandledes en tysk offioer, og adskillige pi- 

ge!", Bom havde indladt sig med værnemagten, fik htret klippet af. 

tyskerne krævede en.bod på l millipn kroner af byen. Videre krævede 

de alle danske våben og al dansk wnmunition plus hele den danske 

flåde udleveret. Man truede med gidsler. Samtidigt skulde regerin- 

gen indfør o dødsstraf og standret. 

Men nu sagde regering og rigsdag endelig nej. 

TY~kernes svar var et blodigt overfald på hær og flAde og en 

bØlge af arrestationer blandt landets bedste mænd, f'remfor alt na- 

tional t sindede rigsdagsmænd fI"a de t konserva tive parti. Arbejderne 

turde man, af frygt for landsomf~ttende generalstrejke, ikke røre. 

Fangerne førtes efter kort tids forløb til Horserødlejren, hvor kom- 

munisterne nu holdtes fangen af tyskerne i afvent~n på transport 

til TYskland, og her holdt man ialt ••••• kendte danske borgere 

som gidsler. 

Angrebet på hær og flåde kom som lynaktion natten til den 

29·.august. Uden varsel åbnedes ild mod alle militære bygningol", 

som stormedes. Flere steder tog soldaterne, up~klædte, kampen op, 

men don var for ulige. Efter kampe, der' varede fra 1"& minutter til 

flere timer, fandt overgiveIso sted, og de danske våbenlagro faldt 

i tyskernes hændor. Det lykkedes senere undergrundsbovægolson at 

reddo en dol af dom. Fl~den fik tyskerne derimod ikke. Den 27.au- 

gust, da man fik fornemmelsen af, at en wction var forest!enda, 

gav ohefen for søværnskommandoen, viceadmiral Vedel, sine ordrer 

om, at alle sk.1be, som ikke lA i fIldens base, Holmen 1 Københavns 

havn, skulde ligge klar med dampen oppe. Da den tyske note til re- 

geringen var en kendsgerning den 28. om formiddagen, blev al land- 

lov af'blæat. og også. skibene ved Holmen fik ordre til a t ligge med 

dampen oppe. Regeringen besluttede imidlertid, at der ikke måtte 

ydes modstand mod en eventuel tysk besættelse, men søværnskomman- 

doens ohef fØjede for egen regning til, at skibene efter omstændig- 

hederne kunde sænkes. 

Klokken 4 morgen den 29. august gik tyskerne til aktion. 

Vioeadmiralon gav ordre til at sænko fartøjerne og dirigerede pr. 

radio eøg3.ende skibe ind pl eVc.,nskterritorium. U!niddel'bal'tefter 

:1 1 , i 

I 

, ' 

'I 

l , 

I \ 

f ; 

l·, 

,.. 

I , 

t . i 

! . ~ 

I

1 l 

J 

j 

'j 

'·1 l 

j 

~ 

l .1 

J 

J 

II 

j 

1 l 

J 

! 

72 

22. 

bragede eksplosioner drønende over København. Ved Holmen sprang fW .. 

tillel'iskibet lIPeder Skram" , 9 u-både, 4 torpedobåde , 6 minestry- 

gere, e t værksteClsskib og et opmAUngssldb plus en del mindre far... 

tøjer, i luften, mens tyskerne stormede flådens base fra landsiden, 

vildt skydende mod skibenes ubevæbnede bes~tninger, som samledes i 

land. Rundt om i landet foretog tyskerne parallelle aktioner. Skole- 

Skibone "Ingolfl' og IlHvidbjørnen lt blev erobret af tyske marinesol- 

dater midt udo i Storebælt. Skønt det tyske flag var hejst, satte 

ehefcrne aprængladningerne i funktion. Det lyklcedes tyskerne at 

redde Ingolf ved at tage 10 kadettor som gidsler og true med at 

skyde dem, hvis sprængladningerne ikke blev gjort uskadelige. Der- 

imod sank tfHvidbjørnen", efter at chefen havde kommanderet sine 

mand sammen og ladet det danske flag hejse. Han gav ordren: Alle 

manl springer udl Springt, hvorpå alle sprang overbord. Mens akibet 

sarne , svømmede tre kadetter tilbage til vraget og halede det tySke 

flag ned, så skibet sank med Dannobrog vajende alene. 

Fladens største slcib"N1elsJuel" forsøgte fra Isefjorden 

at alå sig igennem en tysk mine spærring 1 Kattegat, en større tysk 

flldeafdeling og bombespærrcnedkastning fra tyske flyvemaskiner, 

men under kamp med flyverne ved udsejlingen til Kattegat blev Ski- 

bet så beskadiget, at det blev ukampdygtigt. Dets chef lod det sæt- 

te p~ grund og Ødelagde det helt, fØr han overgav sig. Det blev 

slæbt til Kiel Og brugt som kaserneakib, men sænkedes senere af en 

amerikansk bombefuldtræffer. 

" De mindre danske fartøjer. som nlede Sverige, dannede grund- 

stammen i en dansk flAde, man opbyggede derovre. Det var kun et par 

torpedobåde og nogle minestrygere, men de Buppleredes senere ved 

Qabotørkup med verdene nyeste isbryder, IfHolger Danske", tilhørende 

de danske sta tabane!'" , og en af de store storebæltsfærger, "Storebælt 

bælt", der kunde føre hundreder e'f biler eller tre store togstam- 

mer over Øresund. I krigens sidste måneder tog sabotØrerne ved 

kup 11dtemindre end 30 bugsEæ- og slæbeb&de. næsten al t, hvad der 

fandtes i sjællandske havne, og førte dom til svensk havn. De lok- 

kedes ud i Øresund - med ledelsen af det største bugserselskab, 

Bvitzert forel! dog klar af'talel - ved hjælp af falsk rad1ome~ding 

, 

,l 

. , 

'l' : 

ii 

!

, 1- 

~e ~_. ,_. _ 

fra et "strandet skib lf ved Hven, og for næsen af Tyskerne sejlede 

o 

hele fladen ind i svensk farvand. Det skete samtidig med, at d~ 

o 

norske bugaerbade og isbrydere fra Oslofjorden lØb ind til svensk 

havn. 

Etter begivenhederne 29.august fik Danmark' endelig ltnorske 

tilstande". Tyskerne dekreterede straks udgangsforbud og g,bnede 

samme aften ild mod alt levende i KØbenhavns gader efter klokken 

21. Adskillige mennesker dPæbtee og mange saaredes i de første døgn. 

Den danske nære og fl~des officererqg mandskab var krigsfanger og 

lØslodes først - under protest - 2.oktober, da tyskerne ved jØde- 

forfølgelser p&stOd at have fjernet "uroelementetll. Denne lØsla- 

delse blev hurtigt tortrudt, og der var gentagne gange klapjagt 

o 

pa danske officerer, som for stØrstedelen holdt sig skjult. En del 

af dem, der undslap 29. august, rejste hurtigt i september til Sve- 

rige .for der, etter ordre, blandt de danske flygtninge at rekrut- 

tere et fr1v11ligko~s, en dansk brigade. Den blev ved svensk vel- 

.vilje skabt og uddannet i fire store lejre. Tilsidst talte den, 

med lotter, foreyningskorps og marineafdeling, næsten 5000 mand, 

som sorterede under Montgomerys armekol~s, der tra allieret side 

var udset til at foretage invasionen i Danmark. Brigaden blev tørst 

dirigeret hjem etter den tyske kapi'tulation. 

For mange fØltes den ændrede situation som en befrielse. 

o 

Regeringen var tradt tilbage, rigsdagen samledes ikke mere. De en- 

o 

kelte miniater1era departementehefer gik ind pa at fungere videre, 

o 

og et departementohef-rad dannedes. Bag kulisserne regerede Friheds- 

r!det og en kreds at poli~1kere med indflydelse p& departement- 

ohefer ne, ganske vist endnu trækkende noget til hver sin side, men 

dog enige om det væsentlige: modstanden mod tyskerne. Enighed om 

modstandens fov.m kom fØrst '1 sommeren 1944. 

o 

Efter jødetorfølgelserne lØslodes ogsa gidslerne fra Horse- 

" 

_._._-------- --------- 

. I 

l , l 

i 

. \ • 

l 

! . i . - 

i.

i 

,l 

J 

1 

',1 

.~ 

.j 

! 

J 

'~ 

; 

j 

i 

~, , 

...i 1 

" 

1 

---~-- ~-._.--

i 

", 

75 

1941 dannedes indenfor naz~partiet med Scaveniusvegeringens 

officielle, men næppe reelle, velsignelse et frikorpa til Østfran- 

ten. Det hed IIPrikorps Danmark" og fik tyske uniformer. 

Frikol~set eksisterede kun i kort tid som selvstændigt korps. 

Dets disciplin lod meget tilbage at ønske, og ~yskerne oplØste det. 

En del af tropperne - det talte aldrig over 2000 mand - blev stuk- 

.ket ind i andre divisioner, men en del hjemsendtes til arbejde for 

t~skerne i Danmark. Disse folk dannede grundstammen i det s&kaldte 

Schalburgkorps, som oprettedes efter den danske hærs oplØsning. 

Korpset skulde danne kærnen i en ny dansk hær, men fik, trods 

hvervning af straffede personer, aldrig over 1000 medlemmer. Ved 

. o 

siden af det eksistere~J. i 1944 et sabotagevagtkorps, det såkaldte 

ItSonunerkorpsU, dannet af en nazistisk kaptajn, Sommer. 

En lang række danske nazister var i tysk tjeneste som stik- 

kere for gestapo eller som gestapomænd, og hele partiet var yderst 

o 

-virksomt pa tysk side. Blandt dets opgaver kan næv~es: 

Ved besæ&telsen fungerede danske nazister 1 uniform som 

vejvisere og hjælpere. I alle byer fungerede nazisterne san entre- 

prenØrer for værnemagten og som fremstillere af varer til Tyskland, 

o 

de såkaldte "Værnemagere", i hvis rækker senere indrulleredes man- 

ge profitbegærlige forretningsfolk. Mange værnemagervirksomheder 

dækkede ren svindel og korruption. 

Danske nazister udarbejdede før og under krigen lister over 

antinazister og JØder. Kartotekerne, der viste tusinder af danske- 

res politiske indstilling, stilledes til tyskernes raadighed. Man 

havde spioner indenfor alle politiske partier og i alle etater, 

speoielt i politiet, De nazistiske politifolk overgik senere til 

gestapoe tjeneste. Partiet drev omfattende erhvervsspionage, og 

det stillede "sporvognslytterett og "tele:fonlytteretI til tyskernes 

dispos~t1on. Dets folk granskede hele den danske presse meget nøje 

og 1ndberettede enhver ufordelagtig bemærkning, 

Til gengæld for sin indsats fik partiet omfattende økono- 

misk støtte, og af' den danske Nati.onalbanks midler udbetalte ty- 

skerne store understØttelser til faldnes efterladte. For hver dræbt 

marinevægter - d.v.s. sabotagevagter, som sorterede under den 

'. l 

I t 

l· , 

I 

l 

·l l 

i 

!I 

l 

, 

. , '.

76 

tyske marine - udbetaltes s~ledes 800000 kr. i erstatning til 

enken1 

Nntionalaocialisterne holdt møder og demonstrationer, efter 

at alle andre møder var blevet forbudt i Danmark. De gik i uniform. 

, l . o 

hvad ingen andre matte, og de kørte i biler, da benzinmangel for- 

længst havde standset al anden bilkørsel. De indrettede sig for- 

nemme kontorer i beslaglagte eller for danske penge opkØbte ejen- 

domme og opførte sig i det hele taget som herrer 1 landet. Hele 

den Øvrige danske befolkning behandlede dem, som man behandlede 

tyskerne r med kold foragt. Det blev sagt af en dansk digter, at 

hagekorsoolblemet virkede ganske som den hvide pind, der 1 eventy- 

o 

ret gør den, som har den i munden, usynlig. Ligesom ~anskerne sa 

tværs igennem eller udenom enhver ~ysker, ignorerede man nazister- 

• 

l 

_ii 

ne fuldstændigt. Efter at det begyndte 

o 

at ga Tyskland galt. for- 

l. 

J 

svandt hagekorsemblemerne fra knaphullerne, men i hver enkelt by 

og hver gade vidste man selvsagt nøje, hvem der var nazist. 

o 

Efter Danmarks befrielse arresterede modstandsbevægelsen omgaende 

de 15.000 værste. Medlemsskab af det nationalsooialistiske parti 

o 

ansas ikke i sig selv for strafbart. 

De mest fanatiske nazister blev medlemmer af hemmelige 

terrorgrupper, der i tiden efter 29. august hærgede, brændte og 

myrdede uh~nrnet i Danmark. 

De tyske forbrydelser i Danmark. 

Eftep 29.august tog den tyske terror et voldsomt opsving. 

2. oktober 1943 kom de længe ventede jØdeforfølgelser som et plan- 

mæssigt led i Hitlers udryddelsesaktion mod Europas JØder. Den 

gennemførtes med største brutalitet. Telefonerne blev lukket, og 

der var spærretid i KØbenhavn. Man havde valgt en jØdisk festdag, 

der kræver. at familierne er samlede. Heldigvis var der i tide 

sivet meddelelser ud. s~ tusinder af JØder var advaret og havde 

taget ophold hos ikke-jødiske bekendte. Et indbrud 1 synagogen 

kort tid fo~ud med tyveri ar den ~osaiske menigheds medlemsliste 

havde virket stærkt advarende. Tyskerne, der førtes af stedkendte 

i 

iiI. , ' , 

: ' 

! 

I,: I 

i ..! 

!

.< 

, .i -, 

--., 

, 

j 

l 

) 

l' 

j 

:1 1 

77 

danske nazister, drog rundt i hele KØbenhavn - de fleste Gunnke 

JØder boede i hovedstaden - og trængte ind i alle jØdiske lejlig- 

heder. Fangne JØder blev Bom kvæg d~evet gennem de mørke gader til 

samlepladser, hvor de afventende biler fØ~to dem til en 

eksport-damper i Københavns havn. Den sejlede til Lybæk, og derfra 

gik transporten i kreaturvogne til Theresienstadt. Bl.a. tømte man 

et jØdisk alderdomshjem. Gamle, svagelige mennesker blev baaret ned 

til bilerne, som var de kartoffelsække. De kastedes op i vognene, 

o· o o 

sa man kunde høre, nar de faldt. Ombord pa exportskibet afhørtes 

de, bl.a. af en SS-mand, der var pudret og sminket. Flere af dem 

kastedes ned i skibets last og kom til skade. Aktionen, som varede 

hele natten, vakte voldsom harme', og en storstilet hjælpeaktion 

blev sat ind, ledet af de illegale grupper og af de danske præster 

og læger, der benyttede hospitalerne som opsamlingssteder. Hundreo 

der af bade lØb i de mørke oktobernætter over til Svenskekyst en. 

Gestapo) som ikke fik megen støtte af Værnemagten - de menige ty- 

ske soldater blandede sig ikke m~get i, hvad der fvregik - for- 

søgte forgæves at afpatrouillere den danske kyst, og kystpolitiet, 

som skulde afværge illegale udrejser, hjalp i stedet Jøderne. 

En del fiskere tjente gode penge, især fordi rige mennesker bØd 

over, op til 20.000 kr. for eenpassagerplads, men i det store 

og hele blev der vist den største hjælpsomhed uden Økonomisk vin- 

ding. Tusinder af danskere gemte deres forfulgte landsmænd, men 

i de første kaotiske dØgn udspilledes mange tragedier i jØdiske 

familier. Antallet af selvmord steg meget stærkt i KØbenhavn 1 de 

o 

dage. Det store flertal af JØder "naede imidlertid velbeholdne Sveri- 

ges kyst, hjulpet over af Patrioter, som lØb en uhyre stor risiko, 

o 

nar de ved daggTY sejlede tilbage til dansk havn. Nogle af transo 

porte~ne var meget store, op til 4-500 mennesker pa een nat fra 

samme havn. De gennemfØrtes kun ved dansk ~olitis bistand. Begi- 

venhederne fik for den illegale bevægelse i Danmark største betyd- 

e 

ning. En hel række mennesker, som hidtil havde staet udenfor, blev 

draget ind i begivenhederne, og de 1ll~gale grupper fik talrige 

o o 

forbindelser blandt mennesker, som radede over skibe og bade, 

e 

over lejligheder og gemmesteder pa landet. 

~ I 

; I I 

I: > 

I iJ 

l 

, , 

1 

II ,

i 

j 

l '.1 

! 

l1 

l 

'l 'l1 

~ l 

, .. 

i, , 

! • 28. 78 

Efter jødeforfølgelserne og lØsladelsen af de militære fan- 

ger forsøgte tyskerne atter en tilnærmelsespolitik. Alle bestræ- 

o 

belser for at fa dannet en dansk regering mislykkedes imidlertid, 

. o 

og de danske nazister var indbyrdes sa uenige, at man ikke kunde 

finde en tilstrækkelig stærk mand blandt deme Fritz Olausens stjer- 

ne var i dalen til fordel for K.BcMartin8en~ en frikorpsofficer, 

som havde overtaget Schalburgkorpset. og som prædikede antisabo- 

tage og~terror mod terror~. Fritz Glausen blev tvunget til at 

melde sig til fronttjeneste, hvor han drak sig fra vid og sans, 

o o 

saledes at tyskerne senere matte sende ham hjem. 

o 

Olausen havde været ude af .sgaen 1 næsten halvandet ar, 

da Dan~ark blev befriet, og man straks arresterede ham. Han var 

en~~u ynkeligere end Quisling, da han kom i retten. K,B.Martinsen 

o . 

derimod stod pa magtens tinde helt til vinteren 1944-45. 

Schalburgkorpset gennemførte hele 

o 

efteraret 1943 og hele 

o 

foraret 1944 en.række provokationer og ugerninger. Medlemmer af 

korpset dannede sammen med hjemvendte S~mænd, der sorterede direk- 

te under Gestapochefen Bovensiepen - enkelte af dem stod i direkte 

rapport til Himmler - og nogle særligt udvalgte tyskere, 8~eoielle 

t errorgrupp er , som efter ordre ~ortsprængte bygninger eller dræb- 

te mennesker. Efter kapi tU?fl.tionenbekræftedes den illegale pres- 

ses meldinger om, at de tilsyneladende ubegribelige mord var olea- 

ringmord, beordret af gestaro. Man fangede flere terrorgrupper, 

o 

og særlig opsigt vakte den såkaldte Brøndumgruppe, ledet af en 

ung SSmand ved navn Brøndum. Han var impliceret i over 70 mord- 

sager. Sine ordrer fik han;skriftligt fra gestapochefen Bovensie- 

pen, som havde særlige dØdslister. Tyskerne arbejdede efter 29. 

august i Danmark ud fra princippet: øje for øje og tand for tand. 

Det va~ dem aldeles ligegyldigt, hvis øje J det gik ud ove~. Mest 

. o 

kendt i udlandet er mo~det pa Kaj Munk, der afhentedes i sin 

præstegård. i VedersØ, dræbtes i en bil og kastedes ud paa vejen. 

Skønt tyskerne i udsendte meddelelser 1 den oensurerede 

presse gav den danske modstandsbevægelse skyld for alle drab og 

mord, sabotager og schalburgtager i flæng, havde store dele af 

befolkningen dog let nok ved at skelne mellem hvidt og sort. 

j 

j 

! 

L ,i

" ... 

, .. 

, ; 

, J 

, 

-... 

j 

l 

Kun i visse kredse af befolkningen, som stod alt aktivt arbejde 

fjernt, lykkedes den tyske plan i begyndelsen. Der advaredes fra 

79 

o 

meget kendte politikere mod drab som Vaben, uanset hvem det var, 

som dræbtes. Frihedsbevægelsen var imidlertid nØdt til at rydde 

o 

farlige stikkere af vejen, og Frihedsradet ændrede ikke parolen. 

Metodisk blev gestapofolk og stikleere nedskudt, a'lskillige af' 

dem efter illegale forhør, men alle var i forvejen dømt af et 

hemmeligt udvalg, som nøje havde undersøgt deres forhold. Hævnen 

o 

var fra tysk side mord pa sageslØae menneaker. Mange kendte danske 

borgere faldt som uskyldige ofre i denne krig. Talrige kendte 

bygninger i Danmark, fra Ø.K.s rhederibygning til den konse!'va- 

tive vælgerforenings hus i KØbenhavn, fra roklubbel' til fi1ms- 

atelierer og biograf'bygninger, fra bladhuse i provinsen til Tivo- 

li og Langeliniepavillonen i København, sprængtes af tyskernes 

, 

t'errorgrupper, der 

o 

abenlyst kørte rundt i tyslte biler. 'l.'i vOli, 

hvis Ødelæggelse vakte opsigt verden over, Ødelagdes som hævn 

for sabotage mod Riffelsyndikatet og som ~~vn, for~i danske patri- 

oter havde drillet tyskerne ved at spille Tipparary fra en stor 

skjult hØjttaler p~ R~dhuspladsen, og ved at sende et helt fest- 

fyrværkeri op omkring tyskernes højborg i København, Dagmarhus. 

Raketterne eksploderede i den lyse sommernat hØjt over Dagmarhus~ 

og i ildregnen kunde man iagttage tys~ernes sanselØse angst. 

De troede, raketterne var signaler til angribende flyvere. 

FOlkestre~ken i København. l, •i ' 

Brøndumgruppen raserede hele Tivoli med sprængstoffer. 

Som yderligere hævn og i forsøg pg at bilde befolkningen ind, at 

Tivolis Ødelæggelse var sabotage, dekreterede tyskerne skærpet 

spærretid fra kl. 20 i KØbenhavn. Mens man i alle Danmarks byer 

ved vintertid fandt sig i at skulle være inden døre klokken 20 

I 

eller 21, vakte udgangsforbud midt om sommeren harme overalt. 

Det store skibsværft Burmeister & Wain blev centrum for en 

~trejkebevægelse. Arbejderne affattede et brev til den tyske 

befuldmægtigede i Danmark, dr. Bast. I dette brev meddelte de 

r 

.1

.l j 

1 ' 

, 

" 

'-l 

.. -, 

.~ 

80 

.30. 

o o 

tyske~ne, at de va~ nødt til at ga tidligt hjem, salænge udgangs- 

fo~budet va~ede. Ellers kunde de ikke fg tid til at passe deres 

kolonihave~, og ingen kunde jo gar~ntere for, hvordan ernærings- 

situationen blev til vinter •••• Ved middagstid forlod arbejderne 

værftet. Det sket e den 26. juni. I de fØlgende dage bredte ~gå 

tidligt hjem-bevægelsen»' sig til hele KØbenhavn. Tyskerne stod 

magteslØse overfor denne nye form fo~ stI'ejke. Dertil kom, at 

befol~nlngen ikke ~espekte~ede udgangsforbudet. Man gik pao gaden 

i stedet for: I de fØlgende aftener var der efter udgangsforbudets 

ikrafttræden fle~e mennesker på gaderne end normalt: Den 29-30. 

o 

juni og den l.juli var de~ fle~e menn~Bke~ end pa noget andet 

o 

tidspunkt af cret, bortset fra søndagene før jul. Tyskerne sendte 

biler ud i gaderne, bemandede med politisoldater og Schalbu~gfolk. 

Der blev skudt tra bilerne, og mange mennesker dræbtes. Men folk 

gik ikke hjem alligevel. 

En stærk hindring for den tYske terrorkø~sel blevet nyt 

o o 

og mærkeligt vaben: gadebal. Inspireret af set. hans aften, som 

o 

nylig havde været fejret uden det tradionelle bal, fandt nogle 

o ø o 

~Øbenhavnere pa at tænde bal midt pa en gade. Beboerne i næste 

gade tog ideen op, og snaI't bredte lysten til at trodse udgangso 

forbudet ved at brænde bal sig til hele byen. Aften efter aften 

flammede bålene op overalt, skØnt tyskerne skØd p~ de mennesker, 

o o 

der bar ved til balet, eller med vabenmagt tvang folk til at 

o 

splitte balene. Man beregner, at der den 30.juni, da regulær strej- 

ke udbrød i København, flammede 5000 bål i byens gader. Der var 

gadestrækninge~, som helt afspærI'edes af ildmure. Af frygt for 

eksplosioneI' 

lene. 

i ben3i~tankene turde tyskerne ikke kØpe ind i bao 

Frihedargdot stillede en række krav for strejkens ophør. 

Vigtigst var ophævelsen af udgangsforbuuet og fjernelse af Schal- 

burgkoI'pset fra KØbenhavn. Tyskerne lod alle offentlige værker 

besætte og lukkede for bas, vand og lys. Fra provinsen blev trop- 

per trukket til byen, kanoner kørtes op i gaderne, og flyvemaskiner 

dykkede ved tre lejligheder ned over tætfyldte gader og lOd maskin- 

- jo 

l .. J.

,i 

! ~i 

i 

,, 

~ 

l, 

l, 

.1 l 

J 

1 

:l 

.' i 

l 

j 

·1 j, 

~_.;'--=-' 

81 31. 

gevæI'erne spille. uMorderbileI'ne tl ·, som kØbenhavneI'ne dØbte de 

tyske vogne Ined udI'ykningshold, jog ved dag og nat gennem gadeI'ne, 

maskinpistoleI' knaldede mod ubevæbnede mennesker. KØbenhavnerne 

rejste baI'I'ikadeI'Bom tI'afikspærI'ingeI',men FI'ihedsbevægelsens 

væbnede modstandsstYI'ker havde ordI'e til ikke at gI'ibe ind, og 

o 

alle fulgte denne oI'dre. Man ønskede ikke at fremkalde en habløs 

o 

aben kamp, Bom vilde have givet København sæmne skæbne som WaI'- 

szawas Ghetto. Tusinder af ældre, svagelige mennesker, bØI'n og 

nervØse folk forlod København i brede strømme ud a:: :.andevejene. 

S~ lagde en ring af militæI' sig uden om København, udnyttende 

'byens fortifikationeI' og fæstningsgrave fra sidste verdenskrigs 

tid. Spærringen vaI' total. En by uden vand, gas og elektricitet blev 

afsk~ret fra alle tilførsler. KØbenhavn har en million indbyggere 

og er helt afhængig af 1evnedsmiddelleverancer ikke blot fra Sjælo 

l~nd, men ogsa fra Fyn~ Tyskerne vilde sulte byen ud. Københavner- 

ne tog situationen med ro, delte, hvad der var og handlede i bago 

o o 

€ardene med kØbmændene, salænge der fandtes varer pa lager. Vand 

hentede man i søerne. Det var stegende hedt i de dØgn, og da 

WOerne ikke kunde fungere, blev den hygiejniske situation.snart 

o 

truende. Hospitalerne matte arbejde med vand fra søerne. 

Stillet overtor udsigten til en katastrofe blev de danske 

politikere ængstelige. Samtidig skete der det, at lederen af en 

tysk handelsdelegation greb ind overfor de desperate 8Sfolk med 

dI'. Best i spidsen. Han fik dem desavoueret i Berlin. Gennem hem- 

o 

melige kanaler vidste Fl'ihedsradet til stadighed, hvad tyskerne 

o 

forhandlede om indbyrdes. Pa et tidspunkt, da politikerne val' 

o o 

1n~stillet pat at kampen matte opgives, og da de fremtrædende dan- 

skere talte i radioen fol' at f~ generalstrejken afblæst, var Fl'io 

hedsl'adet klar over, at tysk orne vilde bØje sig. Næste dag af- 

blæste det st~ejken, som da havde varet fem dage. R~det meddelte. 

at tyske~ne val' villige til at opfylde alle krav. Offentligheden 

og verden modtog disse oplyaningeI' med vantl'o, men i løbet af en 

ugestid val' alle opstillede kl'av opfyldt! Schalburgkorpset blev 

torlagt til Ringsted, og kun et vagthold blev tilbage for at 

"

82 

32. 

o 

passe pa frlmurerlogen, der var beslaglagt til korpsets brug. 

o 

Udgangsforbudet ophævedes. VabenlØse havde danskerne besejret Tysk- 

land, der endnu stod p~ magtens tinde! Generalstrejken havde bredt 

o 

sig til hele lan4et pa det tidspunkt, da man blæste af. De~ kØ~- 

te ikke et tog, ikke en sporvogn, og der blev end ikke arbejdet 

p~ de tyske flyvepladser: Folkestrejken i KØbenhavn vakte kolcaal 

opsigt overalt i den frie verden og tydedes rigtigt som et tegn 

o 

pa Tysklands afmagt. 

Terrorbølgen over Danmark. 

Men terroren blev ved. Som hævn for dræbte tyskere eller 

tyske agenter myrdedes lØs. Ingen vidste sig sikker. Studenterne 

forsvandt fra universitetet af frygt for at komme til at lide de 

norske studenters skæbne, og ingen kendt dansker sov indtil kri- 

gens afslutning i sit eget hjem om natten, Mange kendte mænd opo 

o 

naede hos dansk po~iti vabentilladelse. Officielt vilde tyskerne 

. . o o 

jo ikke indrØmme, at de stod bag terroren, sa de matte godkende 

tilladelserne. Samtlige fhv. ministre og de fleste rigsdagsmænd 

bar i de dage revolver. 

I en række provinsbyer vidste man ligefrem, i hvilken ræk- 

kefølge kendte borgere skulde myrdesI Skete der et stikkerdrab, 

forsvandt '~.... :aaringofrenett -unde1'jo:rden. Dy:rest tog tyskerne hævn, 

,da en tidligere dansk politimand, Sustmann Ment, stifteren af 

politiets nationalsocialistiske faggruppe, som i KØbenhavn havde 

o 

17 medlemme:r, blev dræbt pa en sporvogn. 11 fanger blev hentet 

fra de tyske celle1' i vestre fængsel og d~æbt med maskinpistole1'. 

DI'. Best dementerede, da den illegale nyhedstjeneste sendte nyhe- 

den til Sve1'ige. Han dementered~ endog, da na~nelisten oplæstes 

1 svensk radio. Men han m~tte t'række dementiet; tilbage og æn~e, 

d t i o' l 

e til en erklæz>ing om, at de pagældende elleve var skudt under 

flugtforsøg. Hele Danma:rk vidste,' at det ikke v~r sandt. 

Blandt clearingof1'ene var en række læger. Nazisterne udnyt- 

tede adgangen til lægernes venteværelaer ganske kynisk: En enkelt 

nat, 1 vinteren 1945 t dræbte de i Odense seks borgere, deraf' fire 

Il 

I 

r i 

l 

.' 1 

, l

l 

i 

.1 

.J 

i I 

--i 

,j 

j 

" 

j 

83 

33. 

læger, 6~1 hentedea ud af deres senge og blev skudt ned. Meget of- 

ø 

te'anbragte man !'igene af de dræbte pa nøjagtigt det sted, hvor 

en stikker havde fundet dØden. Kunde man ikke finde et passende 

offer, tog nazistiske snigskytter opstilling i det kvarter, hvor 

o 

et drab havde fundet sted, og nedskød sa folk, som passerede steo 

det. 8aledes skØd man engang paa Vesterbro i KØbenhavn folk i en 

,biografkø. , 

Men aet skulde blive værret 

,Den 19. oeptember. 

Den 19. september overfaldt tyskerne uden varsel det nanske 

politi, som indtil da havde søgt. at værge befolkningen mod de vær- 

, o 

ete overgreb, bl.a. ved mange natlige patrouiller pa udsatte ste- 

der og ved sabotagevagt ved offentlige bygninger. Under en falsk 

o 

luftalarm trængte tyskerne ind pa alle politistationer, Efter kort- 

o 

varig kamp overmandedee de rolk, som tilfældigt befandt sig pa 

stationerne. De behandledes som forbrydere og afskibedee samme 

dag til Tyskland, hvor de alæbtes fra koncentrationslejr til kon- 

oentrationslejr, indtil grev Bernadotte ved krigens afslutning fik 

dem frigivet og ført til Sverige. 

2700 danske politifolk sad i koncentrationslejr fra sep- 

tember 1944 til maj 1945. Af dem dØde ••••• Men 9.000 levede 

frit videre under jorden og deltos 1 modstandsbevægelsen. 

Ogsaa grænsegendal~eriet slæbtes bort. Af grænaegendarmerne, 

o 

gennemgaende ældre folk, dØde •••••• Grænsegendarmoriets 

o o 

chef, den tapre oberst Palludan Muller, var tidligere pa aret ble- 

vet dræbt af tyskere, som vilde arrestere ham. Han nægtede at 

overgive sig, sendte sin familie bort, og tog ene mand kampen op 

o 

i sin villa i den eØnderjydske by Graasten. fyskerne matte til- 

sidst skyde den i brand, Ildkampen vare i flere tlmer.Palludan 

Muller dræbte og s~rede flere tyskere, fØr han selv fandt dØden 

i sit brændende hue. 

Eftev 19. september sad retten i maskinpistolen i Danmark. 

Schalburgkdrpset og Bommerkorpset konkurrerede med gestapo om 

at udØve terror. Under kompetenoestrid mellem lederne kom'det til 

~' , 

" 

'f 

! 

, 

! 

. I , 

,

-, 

-~ 

~ i 

84 

indby~des cpgØ~, og da tyske~ne i janua~ 1945 blev trætte at det 

danske nazistiske spektakel, ophævede de begge korps og tog de 

o 

palidelige elemente~ ud til hilfspolizei4 Unde~ fo~kortelsesnav- 

net HIPO udØvede dette kO:':)Baf danske~e unde~ tysk kommando et 

o 

~ædsels~egimente, som va~ede k~igen ud. Politigarden i KØbenhavn 

va~ korpsets hovedkva~te~. F~a denne fæstningslignendebygning 

o 

gjo~de det udfald, og indenfo~ de g~a cementmu~e fandt tal~ige 

danske patrioter dØden under umenneskelige lidelse~o Mænd blev 

he~ pisket til dØde, b~ændt med gloende je~n elle~ cigaretter, 

sparket ihjel, skudt i nakken, mis~andlede med elekt~isk8 apparao 

o 

ter, skaret med knive eller mistede neglene pa hænder og fØdder. 

Meget ofte kørte man et mishandlet offer bo~t i bil, skØd det med 

nakke skud og kastede liget ud pg en tilfældig gade eller i en 

nordsjællandsk skov. De~ va~ døgn med 5-6 mord alene i ~Øbenhavn. 

Nazisterne hærgede som vilde d~, og hvor de fo~ f~em, kendeteg- 

o 

nedes de~es vej af clearingmo~d, mo~d ps. tilfældige t~afikanter 

og af sprængninger af bygninger. I Odense og Xrhus, Svendbo~g og 

ilbo~g blev hele gadest~ækninge~ lagt 1 ruiner~ Adskillige menne- 

ake~ omkom under sammenstyrtede mure eller i flammerne. Man gik 

o o 

unde~~iden helt abenlyst til værks, saledes at uniformerede Hipo- 

folk afspærrede kvarteret, mens terrorgruppen lagde bomber ud. 

Samtidig fik sabotagekrigen mere og mere karakteren af 

rigtig krigsfØ~eIBe. De tyske transporter var tilsidst bogstave- 

lig talt uigennemførlige pg grund af je~nbaneBabotage, og den k~r- 

vupte tyske administration brød sammen, da modstandsbevægelsen 

truede alle, som arbejdede for tyskerne. I hundredevis forlod 

arbejderne flyvepladser og befæstningsanlæg. 

Kapitulationen. 

Alt var rede til aaben opstand. I flere dØgn var 45.000 

væbnede mænd kampklare og under' vgben, rede til at g~ til kamp p~ 

et givet signal fra londonradioen. Signalet kom aldrig. I stedet 

kom meldingen om tysk kapitulation 4. maj kl. 20,30 t og samtidig 

med. at cana~iske tuftlandetropper gik ned p& flyvepladsen ved 

i - 

. i ! 

!

! 

l 

ol 

I ) 

j 

l 

85 

KØbenhavn, gik modstandsstyrkerne i aktion med ordre til ikke at 

beskyde tyskerne. 

Natten til S.maj besattes alle offentlige bygninger og al- 

le strategisk vigtige punkter i Danmark af frihedskæmpere, hvis. 

o 

bevæbning slog bade civilbefolkningen og tyskerne med forblØffelse. 

Tusinder af m~0~'kinpi8toler; ja, endog panserbrydende vaaben. kom 

for dagens lys. Hundreder og atter hundreder af biler med bevæb- 

nede mænd, forsynede med armbind, patrouillerede i gaderne. En 

bØlge af arrestationer gik over landetø Sammen med politiet, der 

unqer jorden havde organiseret sig fuldstændigt igen, og som end- 

og havde haft tid til at lade kr~minalpolitifolk forberede arresta- 

tioner af almindelige forbryd~re, der havde udnyttet den politi- 

lØse periode, gik frihedskæmperne til aktion imod den del af be- 

folkningen, som havde været i tyskernes sold. 15.000 mennesker 

arresteredes, og dermed begyndte en udrensningsprooes, som bereg- 

. o 

nes at ville vare et halvt aretid. Domstolene sorterede i de kom- 

mende uger de int.ernerede og lØslod en del, hvoraf mange senere 

o 

far en sag til behandling. Udrensningen blevet stort diskussions- 

emne. idet visse politiske kredse ængstedes for de '!retsløse til- 

stande" efter 5 ~r uden ret af nogen art: Men stort set gik det 

tilfredsstillende, Det, som' 1 Danmark volder'de største vanskelig- 

heder, er behandlingen af de forretningsfolk, som har tjent penge 

o o 

pa tyskerne - at skelne mellem, hvad der har været patvunget Og 

hvad der har været udnyttelse er ikke altid let - og behandlingen 

af en række kendte mænd, der under 8caveniusregeringen blev sam- 

avbejdsf'olk. 

En lykke for Danmark var det, at der efter folkestrejken· 

,0 0 o 

fandt en tilnærmelse sted mellem politikerne og Frihedsradet. 

Der skabtes endog e~ kontaktudvalg, hvori Bad to politikere og 

to medlemmer at FrihedsrgdQ~~ Fra s~atskassen udbetaltes til 1lleo 

- 

gale forma~ 1 tiden efter 29.august 40 millioner kroner, hvorat 

de 28 millioner bevilgedes til understØttelser. Politifolkene bæo 

o 

vede saledes fortsat deres gager, og internerede og fangne folks 

familier fik stataunderstØttelse. 12 millioner gik til indkøb af . 

--- ---- -~~~ - -~-~- . 

.~...,...,.~ .---_... 

L 

J 

o I 

l 

11 

:J 

r l 

o)

(------'~-~-------'---~-~---------~-'-''''' - 

..... ".._-~-_... -._._-- 

I 

86 

j 

j I 

l 

,I lI 

~ 

.l lII 

I 

I 

·1 I 

! 

ø 

vaben og andet materiel, til bestikkelse af tyskere o.s.v •• Ved 

o 

bestikkelse lykkedes det saledes at redde startbanerne i Kastrup 

lufthavn fra bortsprængning i kapitulationsØjeblikket! Adskillige 

fanger lØskØbtes ved bestikkelse af korrupte gestapofolk. 

Bag kulisserne fØrtes i hele det sidste ~r forhandlinger om 

. o 

dannelse af den kommende frie regering. I princippet opnaedes enig- 

hed endnu før udgangen af 1944, og man diskuterede derefter person- 

o 

spørgsmal. Før kapitulationen var samtlige minister~oster i den 

nye danske regering besat'. Modstandsbevægelsen fik 9 ministre, 

de politiske partier 9. En socialdemokratisk politiker, der havde 

folkets tillid, den tidligere statsminister Buhl, overtog stats- 

ministerposten, medens Ohristmas MØller, ~odstandsbevægelsens før- 

ste udsending til den frie verden blev udenrigsminister. 

De øvrige af modstandsbevægelsens ministre er: cand.mag. Frode 

Cl 

Jakobsan, der havde været chef for det s~:~ldte kommandoudvalg, 

under hvilket de frie væbnede styrker sorterede under besættelsen 

samt chef fOl' den upoli tiske organisation "Ringen". Professor 

Mogens Fog fra ledelsen af den ligeledes upolitiske organisation 

UFrit Danmark'·. Folketingsmand Arne SØrensen, formand for partiet 

~Dansk Samling" samt den kommunistiske folketingsmand Alfred Jen- 

sen. Alle disse var medlemmer af Danmarks Frihedsrgdo Desuden 

o o 

udpegede frihedsradet fØlgende ministre: Gurdejer Kristen Juul- 

Kristensen, Dansk Samling, ~olketingsmand Aksel Larsen, Danmarks 

kommunistiske Parti, samt overretssagføre~ Busch-Jensen og Dan- 

marks gesandt i Washington, Henrik Kauffmann. 

Den danske frihedsbevægelse havde i Moskva haft en udsendt 

gesandt, minister Døssing, sam var ane~kendt af sovjetregeringen 

Od o 

som Frihedsra eta repræsentant. Sovjet anerkendte siden ~oraret 

1944 begrebet "det kæmpende Danmark", mens det officielle Danmark 

ikke blev allieret lan?, da ingen regering kunde slutte aftale. 

Denne !fillegale gesandt II fort sat te efter landet s befrielse som 

rege~ingens repræsentant. 

ny regering. 

Kongen udnævnte st~aks efter tyskernes kapitulation den 

L-.-- ~_-"-_.e_.__ "_'__ ~ _ 

,l) 

l 

l 

. I 

j 

j

, 1 

i 

: , 

i .J 

l 

.j 

..i 

. 

,) 

I 

'1 

" 

i., 

l 

j 

j 

. , { 

87 

37. 

Blandt de politiske partiers ministre havde flere haft di- 

rekte kontakt med frihedsbevægelsen i sidste krigsfa=e, især de 

tre socialdemokrater~ BW11, Hedtoft Hansen og H. O. Hansen. Den 

sidste er finansminister, og det er ham, som gav frihedsbevægel- 

o 

sen statsmidler, saledes at de danske statsbaner tilsidst sabo- 

teredes for den danske stats egne penge - et ret enest~ende for- 

hold! 

Danmarks kong~, Ohristian den Tiende, der under krigen har 

delt godt og ondt med sit folk, og som ved et rideuheld har mistet 

førligheden, blev efter befrielsen genstand for enestaaende hyl- 

dest. Uforglemmelige scener udspilledes pg Amalienborg slotsplads, 

da Garden med bjørneskindshuerne lØste politivagten af. Der var 

19. september sket det, at politivagten nægtede at lade sig inter- 

nere. Den skØd med skarpt, da tyskerne kom, og holdt stillingen 

bag hastigt opbyggede barrikader, som bl.a. bestod af saltsække 

o 

fra en tilfældigt forbipasserende vogn. Med et tab pa 13 dr~bte 

o 

matte de tyske styrker trække sig tilbage, og de kom aldrig igen. 

Danmarks konge sad fra 19. september 1944 til befrielsen i sit 

slot, vogtet af danske politifolk i uniform, de eneste i landet. 

Ingen tysker betraadte i dette tidsrum slotspladsen: Med helt 

sydlandsk jubel hyldede kØbenhavnerne, da slotsvagten - som iøv- 

rigt hver og een var gamle gardere - afmarchere de og overlod Kon- 

gens egen garde vagten. 

Hvad som siden er sket i Danmark, har man kunnet fØlge i 

dagspressen, Disse linier giver kun i meget store træk et billede 

af de 5 g~~begivenheder i Danmark, Den, som virkelig vil sætte 

. o 

sig ind i forholdene, ma afvente de bØger, som vil udkomme om 

emnet. Her er kun givet et rids, og mange træk i biiledet mangler. 

c 

De fem onde ar har bragt Danmark eet godet Det.har vist 

danskerne selv, at de hverke~ er vege eller bange, n;r det gælder. 

De har lært danskerne, at det, det kommer an paa her i livet, er 

visse egenskaber af ret primitiv art, som intet har at gøre med 

stilling i samfundet, begavelse eller penge. Det er simpelthen 

borge~ligt mod, det kammer an pg. Man har lært at vurdere sig selv 

, 

!,

, i , 

.> 

I 

i 

·. -.~-~-~~' --....:...... 

l t 

j, 

, I 

I 

,> 

i 

i 

) 

i v 

I "1 

, 

I 

i

,., 

.'< 

.' 

! 

.~ 

, 

89 

KØBENHAVN, d .2l.•Julil945. 

Man skal herved meddele Dem. at Samrnadet paa 

sit EØde Fredag d.20.Juli har indvalgt Kontorchef Niels 

Danke, Redaktør Børge Houmann og Redaktør Ebbe Munck som 

Medlemmer af Samraadet. 

Samtidig nedaattes et Forretningsudvalg bestaa- 

ende af Mogens rog (Formand), Frode Jakobsen (Næstfol~and), 

Alfred Jensen, Arne Sørensen og Svend Wagner. 

Til Redaktionen af 

Land og Folk. 

" . 

l!edV~ 

Sekretær. 

l 

·1 

l l 

j 

~ ij 

l 

l.

FRIHEDSBEVÆGELSENS SAMRAAD 

BORGERGADE16 

.- 

PALÆ 600 

AHjAJ 

90 

23..Tuli 1945. 

KØBENHAVN, d .....•.....••....••...•.••••..•....•••..•.• 

Herved har j eg den Glæde at meddele Dem, at De paa Sam- 

raadets Møde Fredag den 20. da. er blevet indvalgt i Samraadet. 

Herr Redaktør Børge_Houmann 

ftLand og Folk" 

Sor1edamsdosseringen 29 

K. 

------------- 

Yed venlig Hilsen 

.-~ ' .. 

r 

I 

~'! 

i, l 

, ,

,. 

:1 

i 

j 

~ 

'! 

, ~ 

j 

l 

, .1 

·"1 I 

,j 

l 

• J 

" i I 

---J, 

l1 

l 

1 

.A 

~ I 

l 

J i1 

i 

I 

l1'.!'ibe(l~~evEcigelsens Si'.;'.' :;.=~d 

:B~;'l"~':>:'0.iuie16 

Pnl,æ 6(:(' 

91 

; :øbenhevn, d .3C. Juli 1945. 

l. Opmmr::aomhedenhenledes paa 'det i Cirl:ult~re !,Jr. 2 fremsatte 

(~nske 01:1snarlig Tili3endelse .:~f :travne paa .;.11e.t~ecilehllner .-..f de 

l1ydannede :By. eller };i'strilctal,,:omi teer, hvil~ren O.' .'d: ,:,tioa /lvert 

enl:elt ~:[ec11el;1 rel'ræeente.:er samt en .,cresse, til hvi12:.cn oa;,1:.

l 

l :f 

i 

i 

l ·1 

l 

I . 

, 

92 

'ene beholoes af den hjc.Hllsendte som evt. OlVd;l.bentillttde13s" f 

det andet opbevares loJ;:alt Of; det tredie hos negionene Der 

bør være ~lads til de nødvendige ~\nteGnelser og BenærkningerQ 

~' YJ!~rt .rø.al~.e.lseabep.:..

-,} 

i 

I 

! 

, 

, " 

l 

I 

l 

Il 

b.· 

------~ 

- Ved " 

93 

. . 

............. _-------.:......,...---"-----;~"="._._--'-'"--_._~~. 

et Protestmøde paa Garder~usarkasernen 

"", - ..,--de. 

2. ds. hvor ca: 

-2000 Frihedskæmpere Tar til Stede, bIeT følgende Resolution til Regeringen. 

Tedtaget: 

'0 danske 

• Da man stadig ikke i Regeringen tager Hensyn til Befolkningen 

og Frihedskæmpernes Resolutioner og Protestmøde, men snarere saboterex 

Udrensningen, og da denne Slendria~ - især fra Dommexstanden.s Side _ 

8 i Ter sig Udslag i LØsladelse paa. Samlerbaa:ad af Hipo --ss _ og Frikorpsma.d, 

samt Værnemagere" kan og Til Ti efter 5 Aars Kamp ikke toJ,.er~r8d.Rae 

BlødsØdenhed længere fra de aasTarlige MYndigheders Side. 

Vi forstaar ikke, hvorledes den samlede Regering kan overhøre den danske 

Befolknings KraT om Udrensning, det skulde dog Tære et nyt Danmark, 

Bom Toksede frem og ikke Kaos eller en kæ~pemæssig Aslborgepisode, men 

der ma& aabenbart Tære Tisse Personer i Regering og Rigsdag, der ønsker 

det saaledes. De har maaske ikke lært noget efter 5 Aars Terror. 

Vi forlanger, at de Dommere, der allerede har komprOmitter~t 

sig Ted at Tære nazivenlige, og som er ansvarlige for den sidste Tids 

Løsladelser, øjeblikkelig forlader Sædet for en Dommerstand, som den 

RetsbeTisthed kan Tære tjeat med. 

Vi er fuldt ud klar over, at der er Tisse Personer i Regering 

og Rigsdag, der gør krampagtige Forsøg paa at beskytte de store landsskadelige 

Elementer, 30m i Kraft af Penge og Prestige endnu ikke er taget 

i FOrTaring, og hvoraf en Del stadig oppebærer Lønniltger af den ~aJ1Bke 

Befolkning. 

Det Ansvar, Ti har for Tore faldlle Kammerater, kræver at Udrensningen 

foretages til Tops, da Bunden snart er -.aet. 

Vi meddeler herefter den samlede Regering, at sa.afremt maD. ikke 

iAden Onsdag den 8. ds. Kl. 8 tager Skridt til øjeblikkelig Internering 

at bl. a. ScaTenius, Thune Jacobsen, T. K. Thomsen og Knutzen m. fl., 

idet vi anser disse Personer for at være de største landsskadelige Elemeater 

under Besættelsen, Til samtlige Frihedskæmpere selv iaa til Akti~n 

og foranledige oTennævnts Personer interneret paa lige Fod med de 

Øyrige iaternerede, idet der ikke maa og ikke skal gøres Forskel, a.. 

læ~e der ikke er faldet Dom. 

Denae Protest er den sidste fra Frihedskæmperne, oe Regeringen 

Ilaa tage det fulde Ansvar for delt Tidere UdTikling med Hel!l.blikpaa Utærerne 

henholdsTis Rønne og Aalborg. w 

.... 

lI 

t 

• ~. l

'" 

'~--- ----.---~-----'----'-- 

j - 

, '~ 

i.,,,~ __ ... 

'''. 

94 

'>,. ." ~ . ___ ~';t -_c _~ 

._-------~.- 

~ilsyneladende har man i Tisse K~edse udlagt OTennæTnte R ••olutions 

\. 

l 

---~ ......--- ~~-'-""""". 


BORGERGADE16 

PALÆ 600 

95 

Horvedindkalde. til lllfd. 

l!:md@B d...J..AUBaUt)9..l6,. 

i 

Vdønrleamin1aterletø Mødesal. 

·~1.andet Yl1 man drøfte Situationen 

yodrørende Iø~ladaloerno. 

JEed 

~~. 

~~~~~ 

~~ --..t"- - --~~~- 

'. '~' . 

:....- .' 

KØBENHAVN, e5.. Aug.·.l945.········ 

'~'.' 

,.- 

, 

. , 

. !I 

! 

l 

'. ~ 

. ! 

:l

f l 

.\ 

96 

IMPORT. FABRIKATION. EKSPORT 

• 

rcø))ø 

TELEFON CENTRAL 14380 • GIRO 57263 . DAHLERUPSGADE 1 • TELEGRAM,ADR ... NOBOKUNST" 

.. 

Land og Folk. 

København. 

Danmarks Frihedsmærke. 

AFDELING: GULD OG SØLV 

KØ BEN HAVN V., den.2..~...A:u.,@.f?:t ...1.9.45 

I Tilslutning til vor Annonce af D.D. (Sylvester Hvid) 

tillader vi os høfligst at bede Hladet om en Tekstomtale.' 

Det er Meningen at Annonceserien skal fortsætte, men 

Manglen paa Sølv og Strøm tvinger os til ikke at forcere 

Salget altfor hurtigt frem. 

Vi,vedlægger et Forslag til en Omtale i Forbindelse 

med medfølgende ICLiche og t~~ker Dem paa Porhaand for veres 

Imø dekormn.enhed. 

.-;;;.. --:. '.,;,~.' 

__ L;';' .'. 

, . 

~.r 

." 

. . 

, . 

:.- . 

..... ~~ ,~_~s 

-' '~ 

.... 

l I 

,~, ' 

! 

'l 

l' 

. I 

l l 

i 

I 

, l 

;. t 

. i 

"

, i 

, I 

, 

i 

] 

-] 

-._-,~ ~-~;---------------------------'------"----'---_._----'---, 

1 

97 

Der er fremstillet et meget amwct tlærke til 

Erindring om Danmarks Frihedskam~ og Befrielse. Dan- 

marks Frihedsmnrke faas i Sølv eller GulG, og Salget 

tjener et godt Formaa1, idet 1 Kr, for Sølv ~ og 12 Kr. ~'~ 

for Guldmærket tilfalder Prihedsk8mperes Efterladte. ~- 

lTrerket,der ees ovenfor, beotaar af Friheds- 

bevægelsens blaa ... rød-hvide Daand i Emaille omralillJlet' 

af Bogstave~ "D"_ Symbol :for Danmark og D-~ag ~.Bom 

igen er kronet af Befrielse~s historiske D~to, 5. Mait 

Det er Kgl, Hof Juveler A. ;Dragsted, de: af et 

københavnsk Firma har faaet overdraget Opgaven at.frem- 

stille det smukke Mærke, som sikkert vil blive populært 

hos alle, der aktivt eller passivt var med i Friheds- 

ko.mpen, 

-----------------:-~---.-_.--_.--------~---- 

i· 

i 

I f 

l 

j i 

. , 

" 

!. 

.; !.

'" 

..! 

21. August 1945. 

~il Frihedsbevægelsens Samraad, 

Borgsrgade 16, 

KØbenhavn, K. 

~,' 

,: i ' 

1111Redegørelsen har jeg følgende Bemærkninger;' 

.•Side l, Linie 91 Frihedsre:adgelsens Samraad har derfor fundet 

det paa sin Påads •••• 

"~.' 

Side 2, Linie 41 Arbejdsfred og Afstraffelse overfor dem •••• 

.. 

Side 2, Linie l': væsentligste Kraf hm: stedse været, at der 

efter Befrielsen hurtigt og effektivt blev skredet ind overfor •.•• 

,gide 2, Linie 17: ikke alene evt. mili tære Operationer, men 

navnlig Samfundets Arbejdsro ••••• 

Side'~, Linie 2'. Med Hensyn til Frifinde1serna har Forretnings_ 

udvalget for Samraadet •••• ~ 

Side 6, Linie 201 Direktør Styhr •••• 

Side 8, Linie l: at gaa saaledes til Værks, at ikke uskyldige 

rammes •••••• 

Side 12, Linie 101 og at visse "Aktioner" :tre.uansvarlig Side 

har stimuleret ••••• 

Side l'. Linie 7. er søgt opfyldt •••• 

Side l', Linie 2'. Derfor skal Frihedsbevægelsens 

tale. at alle Krav søges gennemtørt ••••••• 

ti· 

Samraad anbe- 

I 

J 

! 

j 

J, 

i 

l 

. ~ 

1


BORGERGADE16 

PALlE 600 

"'., 

~-6tor fl.t w;,)(m~•• 

99 

Ui. ,u,s. 1%$. 

KØBENHAVN, d _ - - l 

: 

~ t .';; 

}ohO t,odO'l:' a~l">tl!eo~.J)Q.l~~r om ,'ii 6ClmQ1~l#iO S'(tcø~rt')l3Cl 

oe øn:treøt CW'I1oa1Cd61~N14(ltovt. lndyentU.fl!ter. 111.t lJol.vC 011m.- 

.otto10e:.". 

~'. .. ~. 

Fo~ {\~ Qua ktan kO!imC frem ø.~af$n;~n 003. t1ul1ct. ~11 'V1 be,,:. 

ren &tve os !i(i~kc4 lnec.n 111'iXln{; G'ft. t.le.tonliJk .Uor telccr .,t1al::. 

~ 

Herr Redaktør Børge Houmann. 

~~ yoolle: Ul1tH'IP. 

l~rt1mr!tnn• .,. 

~.k1:ottrt. 

.. 

'~-~-:-. - ;' ...,....:~~ ... 

rJt;.'r; ~ .. 

":-'"y- .. 

..< 

..; 

\.,.\ 

l . 

:1' 

! 

·1 

l 

. i 

l 

.l 

J i,

1,00 

De hid tidige~~ult~ 

En Rede~ørelse fra FrihedsbevægelsensSamread • 

• ~.>"" •• " 

I de 1tIaaneder,. der er forløbet siden :BefrieISen,' ·er· 

derfra ~ange.. Sider .in~SnfoI' Frihedsbevægeli3en,:givet Udtryk 

~or Utilfredshed med den Mssjo, hvorpaa Opgøret :me~ landsske- . 

. ~~lige .Elementer er blevet germe~-Ili'Ørt~Kri til&en har, givet sig 

"Udslåg. :Cen Række Resolutione.r og Demonst;~tione~ bg' f :'~:nk~l- 

f~.f'~ Side. FrihedsbevægelSens ssrora.'dL~ det ~ ps.' si~. 

&4i'f~lt-i'- J?lads at foretage en Undersøgelie af de paaklagede For.ho'ld·, 

te ~ilfælde a-gsaa i AkUonerf navnlig frå Modsti:luc1ssty:rkernes 

I og.søge at vurdere, i hvor hØj Gredde fremf'ørteKlager'ex- pe- 

., 

rj,;l.iJtigede. . - ,';~ ' 

". ' Indledningsvis Ønske!' Samraadet at paf3pege sin Stil- 

....ling til det pol i tiske Samarbejde; der har funde.,t Ud~ryk i 

~egaringens Da~nelse. FØr Kapitulationen f~relaa der for Fri- 

~edsraedet 2 Muligheder: Enten kunde Frihedsbevægelsen, efter 

. ., 

~t Landets Forfatning atter kunde træde i Kraft, gas i Samar- 

bejde med de politiske Partiero Repræsentanter og deX'Ved søge 

'at 'Øve Indflydelse paa Udviklingen i Landet i Overgangsperioden, 

' .. ' 

.r 

• I 

eller man kunde afvise et saadant Samarbejde og udelukkende 

, ,~irke gennem offen~lig Kritik mod en Regering, der alene var 

~ammensat af Repræsentanter af de politiske Partier. Friheds- 

bevægelsen valgte den fØrste Udvej, idet man ikke alene fØlte 

sig berettiget til at Øve Inc.tlydelse paa Bagg:t>Un

, ; 

.. 

'I 01 

vist. at F~ihedabev&gelsens Beslutning var rigtig, 08 

selv ~ det i~~e har været muligt endnu fuldtud at gennemfØ- 

re elle de Foranstaltninger, som efter vor Mening vil være 

' nødvendige fop S:1.kringaf Demokratiets Ar'bejdsfred og UdØvel- 

I~ ~ ~. - 

~ v ~ If 11~8e at Retfærdighed overf9r. dem, der svigtede Landet under Be- 

71 f;Æfr- r ~ r- 

~~ sættelsen, er der dog ~ed Love og pas anden Maada i det store 

.,.. (Jg hele skabt tilfred3stillende Huli;;heder derfor. Et andet .. 

-- 

-8DørgSl11sa l er, om de t '1'e1111)0 og den Konsekvens, hvoI'lnedUdrens- 

. '. , 

n1ng, Afstraffelse O.s.V. gennmafØres, kan betegnes som til- 

~redBstillende; det er denne Redegørelses'Hensigt at søge det- 

-te- belyst. -- .-' 

JO-.: 

Ms·G~ffEil§.~af J;.endsforrædere. / / J .- _ .Å_ 

tWI..t fUJl~~:'- . 

je . f-. . 'lf.-~ A' 1':'~4""i'~~.r· ...... 

Et af l;'rihedsbevægels~ns væsentli.,gstl3~rav~;tt.f:Jr:Bo '~ 

.i :fr1~lsen ~ hur-~i'i'~g ef\el

• 

,- 

var fØlgende: 

3 102 

Prinoipperne, hvor-6fter Interneringerne blev foretaget~ 

~) Alle, der den 1. Juli 1940 og senere havde været Med- 

lemmer af D.N:S.A.P. eller andre nazistiske Organisationer. 

·2) Alle, der havde Vfi'lretdirekte i tysk Tjeneste, herun- 

der i Hil)O-, SQi;1i,lerkorQs etc. 

3) Alle, der uden direkt.e at være ansat i saadan '.l'jene- 

ate maatt;e være m,istænk'1;f'or et have optraadt som Stikkere 

og lign. 

4) Alle, der pas Grunf.laf deres OI)træden ,under Besæt"/jel- 

san kunde befrygtes at blive .udsat for Selvtæg'~ fra B?-f' ....l1r>;i-::- 

gens Side. 

Af de internerede blev en Del lØsladt, enten fordi 

der forelaa Fejltagelser, Navneforvekslinger el. lign., eller 

fordi Interner-ing~n havde haft Karal:ter af en Beskyttelses- 

foranstaltning, eller ~~~ni L~k1agen ikke var af en saa al- 

vorlig Natur, at den faldt ind under Streffelovstillæget af 

l. Juni 1945. 

Straks efter Regeringsdannelsen tog Justi ts:nini'steren, 

der er udpeget af'Frihedsrsadet,fat pac at skabe Lovhjemmel 

for Straf af Landsforrædere under Besættelsen. Den l. Juni 1945 

blev denne Lov vedtaget under '.ili tlen: Lov Olll Tillæg til Bor- 

gerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig 

Virksomhed. Loven gennemf'ører i det væsentlige de Krav, der 

Var opstillet af ~rihedsraadet i det Lovudkast, dets juridiake 

Udvalg havde uda:i:bejdet. Det tager Sigte paaat ra11111ede al- 

vorlige Forseelser, men lader Smaatterier og mindre landaaka- 

delige Handlinger alene være straffet gennem den almene Mis'" 

tillid, den skyldige paadraBc~ sig. 

Pas 2 væsentlige Purutter ~fviger Loven imidlertid fra 

Fr1hederaadets Forslag. li'ordet fØrste lykkedes det ikke· at 

gennemfØre Nedsættelsen af S ærdoms tale. I Stedet blev det Ju- 

stitsministeren overdrage"~ at udpege de Domraere, der skol be- 

.! 

.Il 

I 

i 

.1 l 

!

.. 

103 

handle de aæX'lige Sager~ og der er ved Udv"31gelscn draget Om-' 

sorg f'or, a't, DoriJmer'neer nat;ional'~ set f'uldt.ud l)DSlide:Lige 

Peraorier~ For det andet viste det sig uigennem1'ørli,zt at fae 

udarbe jdet nye BOUlI:ll.lanc1s1 i D ter" I Stedet blev sElEl'Tel!

. , 

.~--~~---~-_. __ .._-~~----,.~ . -_.- , ..,---)-----:- 

104 

: . 'I denne Anlodnin3 Ønsker Forretning8ud~get ~or Fri- 

\ 

hedsb~vægelSens Samraad ati udtale, at man ved Her:vendelse til 

Justitsminiete~en har søgt Oplysning om de paaklagede Forhold. 

Det er

j' 

1 

I 

- G 105 

Frifindelser som flere af de stedfundne'ikke er i Overens ... 

ateiiTin.else m.edLovens Ord og .A.and~II 

Det ken tilfØjes) at detgefter Forhandlingerne; fØrt 

i Regering og Rigsdag fØr Straffelovstillægets Vedtagelse, 

var en Porudsætn:Lng; at der med Hensyn til hvervede J.'ersoner 

ikke kunde findes nogle. formildede Oll1stændighsder i, at Hverv- 

ni~en fatid-t Sted fØr den 29. August 1943, idet ingen hver'Tet 

havde handlet efter Anvisni.ng eller Ordre fra Regerj.ng eller 

anden offen ~l; g ~~yndighed., men ude1ukk~nde lJ88 8it person·· 

li~e Ansvar. Justi tslllinisteren har da ogsaa i ofi'en'~lige Ud~' 

talelser erklæl~ets at DOliJill$.som gaar iDlod denne I 1 o!"·tollming17 

ikke efter hans Opfatteloe er i OverenEls-l;e..~,le16·~med Lovens 

Bogstav og .Aand~ 

En væsentlig Del af den Kritik, der rettes imod l'l.i:yn- 

dighederne i Anledning af Landsforræderisager; gaD!' Lilidler- 

tid ud pa13. 8t der gØres Forskel paa Hsmaell og "storel! For- 

brydere. Hero7erfor luaa det paapeGes, at en lang RæFJ~eve1- 

. "kendte 

Personer ~r:~fl~~t~~r~ SorllEksempler kan n::.wtlCS fhv. 

Ai1nieter Gt:.ntlsr 1.arsen, Hofjægermester Sehe~ted" Di t'ektØI' 

Juncker og DirektØr a~ryhn. Imidlertid fæstner Kritikerne sig 

~ " , 

mere ved dem, der er ga·:.et fri, for Eks. fhv. J::tatsminister 

Scavenius, fhv. Justitsminister Thune Jacobsen, Geuereldirek-' 

tør Knutzen og andre. ]'01' de sidstnævntes Vedkommende skal 

Samraadet gØre o;)lilB3rksompaa,. at der ikke foreligger Anklager; 

der kan ~giVe Grundlag for Tiltale efter StraffelovBtillæget 

af 1. Juni. De~:'e er imidlertid ikke ens·oetydende med; at de 

paagældende ikke skal drages til Ansva~for de 2 fØrstnævntes 

Ve~comrnendevil der blive foretaget en Undersøgelse af den 

parlamentariske KOllllilission, saaf'remt UndersØgelsen bekræf"ter 

de ~nklager, der fra Frihedsbevægelsens Side 01' rejst, vil 

de paagældende blive stillet for Rig8ret~ Det mae forventes, 

at UndertØGelsen fØJ:'st vil kunne foretagen. efter Valget cg 

t . 1 K i' der er nedsat af en . 

sealedes af en parlan~n arlSC ommss~on, 

, i 

. I 

I' 

'I 

l. 

Ii j 

! 

II' ,. 

" ' 

! ' J

, . 

• I ! 

.' ~t' .,' 

106 

nyvalgt RigEdag~ Det. lig3er sasledes i Vælgornes tleDnd at 

skebe Flertal 1 Tingene !~or deICræf"~cr: Bom er indstillet 

'pas streng BedØm~i1e18caf' Beaættelses'Udens :poll "Lislw l!'orse •. 

eIser. 

li'or Gent':l.'sldirektør Knuf;zen13VedlCOi;lli1ende ligger det 

sealodes; a'f;bens Seg .tolder ind unde)" ~ljeneotel;).andadollmto~, 

lens Omrm.lde og vil blive psodlJm"i;f'or denne: 

::Jelv om enknl te ef' de Ustore tl ; der erter den almin- 

~~--~----~~.... -~--:- 

deltGG O)f'etteh;e her svigte~ deres O~gave i Be(JaJ'~"'elee.6'a.9rc,... 

ne; eae1edes endn~ il~e har maattet stae til R8gn~xab i'or de- 

ros Handlinger) er der ef'ter DOli1reudeto Mening ingen Pore f'or), 

dag er i Forbindelse med };'ollceo:pinionen en Geren ti f'or, 0:-, 

dette vil ske :pas Retrærdighedens Grund~ 

Ved Behandling af' dette Emne maa mon holdø sig ror 

øje: at deJ':' :fra det of'f'on'!iligea Side kun kan bliye ~ale om 

at foretage Udrensning indenf9J:' or~:'entlige rnoiitutioner~ 

Hvad' Dng8c.l' PI'ivate ~'~J:'bejda;:)lad8er~ Institutioner; ;Jrgan:,'~- 

tioner og Foreninger og 'de politiake Partier ~naa dOll f'orllød'~ 

ne UndersØgelne og Dom.f'ældeloe ske :pas disses eget Ini t1ativ,: 

De, der krw.,rer en energisk og f'uldstændig Udl'en;:m~ug; nlOa se~v 

ved et rejse Krav inden.?ol" de O~gDner; de tllhØrer, nøge at 

f'øre deres ,Sag igennem, N:ao!' 31'orholt1ene ligg~r m~e ti uena!3r'~ 

. . 

tede indenfor de f'orakellige VirksoiILi}6d.er, f;;kyldeu det bl. a~, 

at Fr1hedsbevd33ClEOns 1'il~smgere ikke alle ,'3teder hsr værot 

tilstrækkeligt opmærksommepaG dott~1 

Ssmraadet Ønsker- imidlertid tillige at :paapege;> oi; 

no~":er det af' den allerstØrste Betydni,ng f'or L.ande~'s Fr€:i,ltid. 

at fea gjort OD',J1ed dem; deJ:' :paClforargelig Maade otØt~eClE'l 

Besæt telseamagten \,lateriel t og aandeligt.) men at q.e-t;or af' 

! 

; 

t 

f 

l t 

. t 1

, I J 

107 

lige saa stor Betydning 

.at ikke uskyldige rammes. Alle 

Grundlag kan opstaa Rygter om en Del Mennesker, som faktisk 

intet nationa~t forkert har foretaget sig. Det er ligeledes 

urimeligt at a1aa ned paa Bagateller og Forhoid af ligegyl- 

dig N~tur. Hvad vi tilstræber er ikke Hævn, men en saadan Ud- 

rensning 1 vort Samfund, at der skabes Mulighed for en sund 

demokratisk Udvikling. Imidlertid kan det ikke skjules, at 

der fra mange Sider er Bestræbelser 1 Gang paa at d~nme op 

ogsae for den retfærdige Udrensning, idet man haaber, et Glem-- 

selen skal lægge sit SlØr over Besættelsestidens Forseelser, 

Ov~rtor saadanne ForsØg paa at undgaa et retfærdigt Opgør 

har man kun det Vaaben at frffindrage de Tilfælde, hvor de fin~ 

I 

der Steo..og aaaledes appellere til Offentligheden. 

Der er fra flere Sider udtalt Frygt for, et underord- 

nede i saavel private som offentlige Institutioner skal paa- 

drage sig Chikane og Forbigaaelse, hvis de i Retfærdighedena 

Navn kræver overordnedes Forhold undersØgt. net er naturlig- 

vis ikke muligt at afvise denne Frygt som ubegrundet; men 

Samraadet vil altid staa til Raadighed med Hjælp, hvis saa~ 

danne Tilfælde skulde forekomme. 

Indenfor Statens Institutioner bliver Udrensningen 

for Tjenestemændenes Vedkommende gennemfØrt i Henhold til 

Loven om Oprettelse af en ekstraordinær Tjenestemandsdomstol 

af 7. Juli 191+5, medens Sagerne for det ikl{e-tjenestemandsan-· 

satte Personales Vedkommende paadØmmes af den ekstraordinære 

KOilii.1ilsaion, der er nedsat efter Beslutning paa MinistermØde .. 

Den nævnte tov tilfredsstiller fuldtud de Krav, der 

er rejst fra Frihedsbevægelsens Side, under ForudSæ~ning af, 

at den bliver fortolke t efter sin Hensigt •.Naar der endnu 

ikke er bragt Sager frem for Domstolen, skyldes det praktiske 

Vanskeligheder. Dele har det været meget vanskeligt at skaffe 

passende 'Lokaler, dels har det fornØdne Personale af Kriminel-' 

politi ikke tidligere kunnet stilles til.Raadighed. Disse 

ri 

l 

l 

.-'~~':=-'~. _~.~ .t. 

. l- 

I 

l I 

l 

j 

l I

...9 - 108 

Vanskeligheder er nu overvunde~. 

Imidlertid betyder det relativt sene Tidspullict ro~ 

bomstolens Oprettelse ikkep at Tjenestemænd og andet J?er,6o~ 

nale~ der med FØje kan an."clagesfor unational Optræden, har 

kunne't.fortsætte deres Virksomhed. Straks efter Kapitulatio.- 

nan blev efter Regeringens Beslutning alle mistænkte frita- 

get ror Statstjenesten, indtil deres Sag kan blive afgjor~ 

for Domstolen .• 

Det er saaledes urigtigt at hævde, at der er taget 

med FlØjlshandsker paa dem, der svigtede Landet under UdØve~~ 

se af'deres Gerning i det offentliges Tjeneste. Derimod gæ:!.~. 

det' det utvivlsomt i mange private Virksomheder, at r'lanmØ- 

der Uvilje mod en effektiv UndersØgelse4 Sau sandt Friheds- 

bsvcege1.senhar Medlemmer og Tilhængere overel t, mas det Vær'e 

muligt at genne~fØre Undersøgelserne, naar blot hver enkelt 

er sig sit Ansvar i denne Henseende bevldst~ 

Et Omriade, hvor det for udenforstaaende er vanske- 

ligt at:rØlge med; er de~' udarbejdet en "Hvidlisteu',. hvoref- 

ter 1< l!'lue et'kan opnaa Handel med den f;;-ieVerden. Disse Liste;:" 

udarbejdes af Erhvervene selv og tilstl1leSderefter Uden- 

. . 

rigsminis'teriet. Samraadet er ikke i Stand til at oplyse, un- 

.der hvi'llteFo~hold Udarbe jdelsen finder S ted" speoiel t om del' 

herved foregear en tilstrækkelig effektiv og retfærdig Udrena-. 

ning at blakkede og direkte un~tionale Fir~maer, men mae hen- 

'. . 

stille til. sine Medlenuner i de forskellige Brencher at holde 

eig orienteret i denne H~n5eende. I Tilf~lde ef to~nodede 

:Ele jl s"taer Somrae'det tii Readighed med Bistand til at fas dem 

rettet" 

'.

._, 

109 

ni~ hvorefter der kan id'~mmes Fængsling 'pas mtnds-t h Aar~ 

De mindl't3 gravel'ende 'l'ilf'ælde I'f;li:bleS efter det særlige Str8f~ 

felovsttllæg, der for Tiden er til Behandling pas Ri8sdagen~ 

hvor'ei'ter der kl;ln idØnIDlesindtil 1+ )"ar8 J!'ængseL DetJ~e Forslog 

tilsigter at ramme saadanne Personer, som hul' startet7 udvi- 

det eller omlagt deres Virksomhed alene for at kunne udføro 

Arbejde for Besættelsesmagten. 

Inidlertid er der e.fter F'rihedsbevægelser.s Opf'attelse 

. . 

ogsaa tl'uffet Foranstal tninger overfor de ::?e1'soner og Firmael'; 

som ganske vist hor handlet i Overensstei,Ullelse med Love og Bo- 

ets" ..,.,:',':'''CI'; som under- B'3Bæ~~,E'']'3en har været gældende med IIen~' 

syn til danek~·tYf::lkSal"1handel~ u'anset om de el' tread-t i 1;'or- 

binde Ise med Fjenden 'pas Regerings Q~fordring eller 1~0ddens 

Sanktion, Beede den fastsett~ tillagte ~vance (7 %) og do 

~'::r::;-J~!

.. IlI 

I 

rI 

.' 

11 O 

sats i ih;'ihedsksmpen, og til ef'terladte ef'ter de f'aldne, i.. ,:r--· 

bejde'" med et udforme dette Lovforslag i Praksis har vist 

eig meget 'oesværligt og langvarigt, idet msn her erbe jder 

paa helt nye Omraadet og med Forhold, som griber ind i for- 

skellige andre Lovgivningsgebeter ..Imidlertid ken Loven ven-o 

tea gennemf'ørt i den nuværende Rigsdagssænling, og der er i 

Trontalen givet LØfte om, at .ril!leligErstatning vil blive 

ydetc 

Indtil Erstatningsloven foreligger, er der gennem 

de under Ministeriet oprettede Kontorer for særlige ":..nlig'· 

gender ydet f'oreløbig Hjælp til, hjemvendte Jj'lygtninge, de- 

~~t 'J~ede og Fanger og til andre, som paa Grund af Deltagel~ 

S6 i M00'.i:a'i.d::Jbevægelsen er blevet slaset ud af' deres norms··· 

le Bane. Der er til disse Formaal indtil 30. Juni 19J+5 udbe~' 

talt ialt 493 Mill. Kr. Ordningen, dt;lrherved er truffet, 

har fungeret i det store og hele tilfredsstillende og smidigt, 

og det er ogas!:lkun faaTilfælde, der her givet .hnledning tH;. 

at AnSØgeren har benyttet sig af ~dgangen til at indanke en 

S",ga J'.:t'gØrelse for Ministeriet. 

:B1rihedebevægelaen har givet Udtryk for det almindeli-· 

I 

i' 

~, 

ge Ønske i Befolkningen om at skabe en ef'f'ektivForsvarsord- 

ning; bl. a. ved Oprettelsen af et Hjemneværn. De v~nede 

9~yrker hsr ~remsat Forslag om, at den hidtidige Organisation 

skulde faD Lejlighed til at rortsætte under en foreløbig Ord- 

ning 9 som skulde danne en naturlig Overgang til et alminde- 

ligt Hjeullueværn. Dette Forslag, der er udarbejdet af et Ud~ 

valg nedsat af Frihedsbevægelsen, er indleveret til Foravars~ 

minje1;p.ren~ men det har ved Behandlingen i Regeringen vist 

sig ikke at kunne gennen~øres i d~n foreliggende Form, idet 

man fra politisk Side frygter fo~ at msn herved kunde fore- 

gribe den endelige Hjelnmeværnsordning. Det er da blevet ved- 

taget at oprette en landsomfattende Hjemneværnsforening, der 

---~- J I 

, 

l' 

i 

l 

. r 

I 

" i 

!,; ~ 

I>,> , 

." 1 

k . ~ 

I 

F 

, 

, ,

111 

skal virke som Skytteforening, indtil en ny Forsvarsordning 

bliver gennemført. 

I F'orb:j..ndelse med dette Spørgsmaal er der :fra mange 

'Sider, som staar Frihedsbevægelsen f'jernt, tal t om "Raslen 

med Vaabenll og lign. Det kan ko~stateres, at der aldrig f'ra 

ansvarlig Side indenf'or'Frihedsbevægelsen har været"f'remsat 

blot en ~ntydning af ~rusel om at benytte Vaaben i den in- 

L 

denrigspolitiske Kamp. ~t 

b~vægelsen i nogle ganske 

Elru~eltpGrsoner indenfor Frihedsfaa 

Til:..:'ælde har fremsa>liuoverveje- 

~ 

0 v~ ytringer, og at visGe ".'.ktioneI'~1 har ctimuleret en uberetf'l 

~c", 

tiget Mistillid til Modstands1:>evæg sens liensigter, ~can iklce 

~·fv..--. {1 / benægtes, lUon det tør siges, at Talen om "Vaabenraslen" for 

langt den overvejende Dels Vedkoiwnende er fØrt f'ra Friheds- 

.~evægelsens Modstanderes Side~ 

Ved O~rettelsen af en Hjcinmeværnsf'orening maa de 

væbnede Styrkers Ønske om at bevare indbyrdes Sammenhold si- 

ges at være· iniødeko!l1lJ1et pas naturlig Mesde. 

Fra Frihedsoevægclsens Side blev der hurtigt ef'ter 

Befrielsen f'rel.18atForslag om, at Befalingsm~;md indenf'or 

Modstandsstyrkerne skulde have ~dgang til at indtræde i Vær- 

nene, saafr~nt de viste Evne og Lyst dertii. Ved Lov af' 20. 

Juli 1945.om ... "dgang f'or Hods ;'oLlosbevægelsens Bef'alingsmænd 

og andre til umiddelbart at indtræde som Bef'alingsmænd og 

lign. i Hæren og Søværnet er denne i.dgang f'ormelt sikret pas 

tilf'red",~":";1.1endb Maade, men det maa paapeges, at det i Pr8k- 

~~s har vist sig vans~eligt at imØdekomne Ønskerne i saa'hØj 

G~~4som f'orventet. Dette skyldes bl. a., at Nyansættelserne 

m&~ holdes indenfor Rar.unerneaf' det Antal Stillinger, der er 

normeret 1 den nuværende Hærordning. Det er Frihedsoevægel- 

sens ~'"gtat· søge udvidet i..dgang til Værnene ved Tilrettelæg- 

, galsen af den nye Forsvarsordning, saaf'remt der skulde være 

l' 

,I 

I l 

j 

~ !i 

I 

I.

~ 

11 2 

fiere af vore Folk,. som nærer' b~r0ttiget Ønske. om at: :i.ndtrrd- 

Det vil af denne OverDigt fromgaa, at der pas flere 

Omraader er et ber~~~lgeG Grundlag for de Klager og den Kri- 

tik, som er rejst fra Frihedsk~npernes og Befolkningens Bi~ 

, Ar- (- 

61' søgt _-~- ....;', Det er i mindre Grad de Lovregler og Bestem- 

~ 

' . d,e med 'H~ns .n tiUen IiIaade; hvorpaa Frihedsbevægels6ns Krav 

melser, SOUl er gennomfØrt, del" giver .,n19dning til Utilfreds-- 

hed end den Maade, hvorfaa de ~ en Række Tilfælde er fortol~ 

ket og f'orvaltE.t. Imidlertid kan man ikke forvente, at For- 

holdene skulde bringes tilfredsstillende i Orden i LØbet af 

nogle t:aaI'liaaneder~ Sammenlignet med de Begivenheder, som 

har f'nnd"':?';e,1i en Række andre okleu:'':3rcde Lande; mas det 

siges, at vi herhj"r ....4'- Jr 7,,-:"'~ i'''''p!'11.1l'3, DE;'~afgØrende er ikko, 

hvor langt vi er kommet i Dag? men i hvor hØj Grad man formBar 

at genr...e:nfØreen retfærdig ~·.:eatraff61se af I.:andsf'arr

, I 


BORGERGADE16 

PALÆ 600 

AH/A J 

11 3 

kud, selvom man ikke er særlig begejstret for Tanken. 

Med vili/~~. =sen. 

."':.:::.!:. 

Ar~n 

Sekretær. 

KØSEN HAVN, d..?.?..!....A11g~."!:? ....1.-.9.~5• 

Hoslagt tilbagesendes det Materiale, De overlod mig vedrørende 

Dragsted~ Frihedsmærker. 

Jeg har talt med Landsretssagfører Federspiel, og Sagen er nu 

ordnet saaledes, at Frihedsfonden faar det i Annoncen angivne Over- 

Herr Redaktør Bcrge Houmann 

LAND OG FOLK 

Sortedamsdosseringen 29, K. 

---------------------------- 

~,- ;- ~.-=-- 

p 

,. E 

:1I 

r 

( 

l . ! 

IJ 

t 

. l

l, 

i 

i 

i 

'1. ..' 

o J ' 

/~ ' 

1 

l f 

j , 

,',t 

" 

'···t 

·FRIHEDSnEVÆG1!~r,f..,EnS SAMRAAD 

Borgereade, 16 

Pa::i.c~ 6cb .. 

t14 

g 4'_1;@:l:..æ-L~Jg-0~ 

København, August 19,ft5.' 

• 

I'saa vid Udstrækning 8)ID muligt bedes nadenstaaende meddelt 

V::lreMedlemmer; 

. '. l 

,En Eepræsrm'tant f'lr Headg,uarte:rs European Theatre af Opera- 

! 

tions Military Inte:ligence Service har fremsat Anmodning om,' at 

der maa blive !3øgt tilvej~bragt nærmere Oplysninger om Pexs~nar, 

dc;æunder Besættelsen har yd,)t Hjælp til 'al,lieret Personel" der 

s:)mFølge af Hedskydning'e~ler Nødlanding eller paa anden lignende 

Maade tilfældigt er k·:;mmether til Landet. A.ll:l:.eret_Pers.c:P..~l~.der 

. efjie:r:.-0r~~_,.~E-1:-,~lf~1-_an~et i DanmaE.~~~~.r 

. . , 

. ___ nin f!>. • 

he~d i~~ _:!:,~!.~gt- 

Vedk')lnmendeallierede Heger'inger paatænker i en Række Til- 

~æld6 at yde de paagældenue Personer en Ånerk~ndelsa og evt. i et 

vist Omfang Fæstatning for Skade,. som de maatte have lidt s~m Følge 

af deres Virksomhed til F~rdel for det ~mlwndlede'allierede Pers~nal. 

De nævnte' al:;"ie:::'edeMyndighed0~ vil lægge Vægt paa, at Ind- 

aaml:l,ngen af de øn.Jkede Oplysniugcr paabegyndes ,snarest muligt. 

r' ' 

Man vedlægg:Jr et Spørgesl\:ma.a, der bedes ~nvendt ved Tilveje- 

br.ihgels~m af de ~:mhandlede Oplysninger, hvorved b-emærkes, at evt. 

ufordelactige Oplysnlllger, spe~ielt om paagældendQs nationale ,Hold- 

ning under Besættelsen, bør anføres under Skemaets PUnkt ll. ' 

Samraad. 

. Bemærlmi.ng~l'ne paaføres af en af. Frihedsbevægelsens ,Instanser. 

Yderligere Blfln1r.1::l li ter kan: rekVireres fra Frihedspovc.egelsons 

.\. 

j. 

,c . 

',:- ~ 

,, 

j' 

,l 

'I 

! 

r,

,. 

11 5 

~_~~- L_~-...~-: .. ,..:.~ .---"'.......... ........,..~_. ..........,~_-'- .. .1.:'::_. ~_~~._,.;:.~ __ :~ ._.-,-,,_._-~~:, 

1. Meddololser fra Forco~deD. 

2. v.ro~nea9Serløven. 

,_ "Ble_t. 

4. 1J1pe,:;els. af Do::.Gm:n'ld. 

.. .". 

,. Sag m811elllLe~v1g B3L:Om.lt~Og t1gu1ngskomr.:.1aølonen. 

tit t:n~.reøgels•. ndr. et JJtkol'-DrQ.b. 

7. Mindoplattor paa G~dorne. 

8. Ro,ræsoutanter 1 ':sm:'sade~at Medleæer at nladudTl1lgct. 

9. Dladu1valgQts Æroa~et. 

10. An8rken4&1~.til FoL~ 1 Udlsndet. 

11. A11m O. Chrwten'UlM Tnda9.SJli..l'le:t 

12. l!,ff;te:l:" voiolr. 

1'. 11'.:r lt;r,dctolk.ø 

i"'..aI'$U Bol'4-[8.$en. 

~ka~(1n.. 

14. 'tvfi.e.tuclt. 

c~:~-··;:---.--~~_----c.·-- ~~ --~

I 

I , 

. j 

I 

• 

j I 

l 

:1 , 

, 

i 

I' 

- ~-~-~~----~----_.-------- 

, 

11 6 ... - 1 SEP. 1945 

En_ .•R~deg;:!.relsefr!LF:r:_ihe.9-sbev::;:'1t~ls~J;l§L 

SaE-l!:'aad; 

for Tiden fra 5. Maj til 20. August. 

I de Maaneder, der er forløbet siden Befrielsen, er der 

fra mange Sider indenfor Frihedsbevæ.gelsen givet Udtryk fOr 

Utilfredshed med den Maade, hvorpaa Opgøret med landskadelige 

Elementer er blevet gennemført" Kritikken har givet sig Ud- 

slag i en Række ROS0~utioner ag Demonstrationer og i ~nkelte 

Tilfælde ogsaa i Aktiener, navnlig fra Modstandsstyrkernea 

Bide. Frihe6sbevægelsens Gamraad har derfor fundet det paa ~- 

sin Plads at foretage en Undersøgelse af de paaklagede Forheld 

og søge at vurdere, i hver hØj Grad de fremførte Klager er 

berettigeclen 

Indledningsvis ønsker Samraadet at paapege sin Stilling 

til det ~~litiske Sama~bQjde • der har fundet Udtryk i Rege- 

ringens Dannels.J. Før Kapitulati~n ... n forelaa der for Friheds- 

raadet 3 Muligheder: Enten kunde Frihedsbevægelsen, efter at 

Landets Forfatning atter kunde træde i Kraft, gaa i Samarbejde 

med de politiske Partiers Repræsentanter cg derved søge at 

øve Indflydelse paa Udviklingen i Landet i Overgangsperioden, 

oller man kunde afvis~ et saadant Samarbejde og udelukkende 

virke gennem offentlig Kritik mod en Regering, der alene var 

sammensat af Repræsentanter for de politiske Partier ellGr 

man kunde selv danne Regering. Frihedsbevægelsen. valgte 

den første Udvej, idet man ikk~ alene følte sig berettiget 

til at øve Indflydelse paa Baggrund af den Indsats, der var 

gjort i Kampen mod Besættelsesmagten, men ogsaa for Landets 

~ F~lkets Skyld ønsked~ at bidrage til en rolig Afvikling 

af Besættelsestidens Pr:blemer. Som Forholdene laa i Danmark 

maatte det anses for uigennemførligt og uønskeligt at søge 

gennemført en ren Modstandsregering, naar Forfatningen atter 

var traadt i Y~aft. Ved at tage Medansvaret for Landets 

Styre. i den første Tid mente FrihedB.raadet tillige at kunne 

sikre en mere effektiv Gennemførelse af de Krav, som blandt 

andet fandt Udtryk i IINaar Danmark atter er fritIl (Friheds- 

raadets Pjece fra Oktober 1943). 

II 

. I 

! 

,j ,

--~--'j 

,- 

2 - 11 7 ... 

Disse Krav har præget det gennemførte Lovgivningsarbejde, 

og den hidtidige Udvikling har vist, at Frihedsbevægelsens 

Beslutning var rigtig. Selvom det ikke har været mulig'fjendnu 

at gennemføre alle de F~ranstaltninger, som vil være nødvendige 

for Sikring af Demokratiets Arbejdsfred cg Afstraffelse ~f dem, 

der svigtede Landet under Besættelsen, er der dog i det store 

Og hele skabt tilfredsstillende Muligheder derfor. Et andet 

Spørgsmaal er, om det Tempo 'og den Konsekvens, hvormed Udrens- 

ning, Afstraffelse o. s. v. gennemføres, kan betegnes som til- 

fredsstillende, det er denne RedegøreIses Hensigt at søge dette 

belyst. 

,~f~tr~ffelse af Landsforrædere. 

Allerede paa et tidligt Tidspunkt'nlllderBesættelsen var 

det et af Fr1hedsbevægelsens væsentligste Iæav, at der straks 

efter Befrielsen skulde gennemføres en hurtig og effektiv Ind- 

skriden overfor Landsforrædere, der aktivt havde hjulpet TJandets 

Fjende i BesætteIsens Aar. Da der imidlertid ikke umiddelbart 

efter den tyske Kapitulation kunde foreligge en paa lovlig 

Maade vedtaget Straffelov, der kunde tilfredsstille Frihedsbe- 

vægelsens Krav, og.da Landets normale Retsapparat ikke straks 

kunde fungere igen, maatte Frihedsvevægelsen paatage sig An- 

, - l. 

svaret ror Interneringen af de landskadelige Elementer; 

Kravet om øjeblikkelig Internering af disse Elementer var 

først Og fremmest dikteret af rusket om at undgaa, at Landets 

Befrielse skulde tilsmudses af en Bølge af Lynchjustits 0g Mis- 

handlinger ~verfor Schalbtirgfolk, Stikkere, Værnemagere og 

andre, der var gaaet Tyskernes Ærinde under Besættelsen. Der- 

næst gjaldt det om at sikre Samfundet Arbejdsro, .idet man maatte 

fervente, at nazistiske Elementer vilde forsøge at'·skabe U:::'Q 

Og eventuelt fortsætte med Snigmordene. 

Indtil den 13. Maj foretog Frihedsbevægelsen Interneringer- 

nQ efter fastlagte Retningslinjer, hvorefter Politiet atter 

traadte i Virksomhed under egen Ledelse. Efter denne Dato er 

Interneringer kun foretaget i Forbindelse med Politimyndig- 

~ 

hederne, hvilket var godkendt af !Regeringen. 

," " 

De Interneringer, der blev ~oretaget ,af Frihedsbevægelsen, 

, 

i ' 

_o_o._- ~ . . r 

,j - 

'0(. ... 

, " 

• 

L.'

i 

~ l 

':, 

å1reto paa Grl.llldl~g af Arre:..;t ati !HJlil:Ji,er, ..::.'ID v!?r udarbejdet 

. . 

;ir ~Fr1hE)Jsraadet13 Lol::alb';miteer: g ArrcstatL,nsudvalg. 

'. Principperne, 

: 

hvore:L't.er Tntertlerir![:;crne blev :eGreta,zet, . 

: 'Nar tølgeri.de~ m:m a:rrest;erede . 

l. .Alle, (ler. den l. Juli 194': og seri~re havde været Medlemmer af 

'1 • 

D.N.S.A.P. eller andre nazistiske Organi~.~3.tioner .. 

~. ~lle, der havde VE?rot direkte i tyuk Tjeneste, derund~r i Hi- 

. ,po- og Sommerkorps ,.i'Zeiti'reiwillige:1 i Sønderjylland e.te• ' 

}. Al~e, der uden iJirekije at va:·re,.8.nsat i s9.ad~n ~jen'~03te,lllaatt.e 

være mistænkt f"ra t hav',.; ':.ptraad t fDlil Bt ikkere 0.1ign. 

4. Alle', Jer pa8. Grund af deres Optræden. under r,e;:fY..'ttelsen, kun

-. , 

, J 

I 

, . 

.d t. 

.~ 

--4 - 1:1 9 

mene Mistillid,' den skyldige paadrager sig. 

Paå 2 væsentlige Punkter afviger Loven imidlertid fra 

Frihedsraadets Forslag. For det første lyklcedes det ikke at 

gennemfør_~ Nedsættelsen af Særdomstole • I &tedet blev det 

'JustitsmlUisteron ~verdraget -at udpege de Dommere, der skal 

behandle de særlige Sager, og der er ved Udvælgelsen draget 

Omsorg for~ at Dommerne er nationalt set fuldtud uda&lelige 

Personer. For det andet viste det sig uigennemførlig~ at faa 

.. - - 

udarbejdet nye Demsmandslister. 

I Stedet blev saavel Forsva- 

I'erenS som Anklagerens Ret til at udskyde udpegede Domsmænd 

udvidet. 

Som Loven saaledes blev vedtaget, maa man sige, at den i- 

.. 

alt væsentligt tilfredsstillede berettigede Krav om samtidig 

at udøve Retfærdighed og sikre, at de virkelig skYldige blev 

,ra.mt. Efter Lovens Vedtagelse er der ifølge Oplysninger, ind- 

hentet fra Justitsminister:i.et, indtil 14. August 1945 udfær.,.. 

diget 1499 Anklageskrifter. Indtil 10. August er der i Stor- 

københavn afsagt 201 Domme, i det øvrige Land 160, heraf- er 

ijer i Storkøbenhavn faldet 7 Frifindelsesdomme, i det øvrige 

-Land 4. Henholdsvis 6 og 3 er vaaanket til Landsretten, medens 

der endnu ikl~e er truffet Afgørelse med Hensyn til Anke af de 

resterende- 2. 

Det er maaske naturligt, at Frifindelsesdommene til Trods 

for deres Faatallighed falder stærkest i ~jnene, men det maa 

lo 

: 

.1~~~-----~· -,-.-;-; ...... =- 

- . 

f'remhæves~at de paaankede Domme endnu ikke er bragt for Appel,- 

instansen, og at de frifundne, indtil dette~finder Sted, fort- 

sat er fængslede. -Beklageligvis har enkelte Sagførere ganske 

misfor?taaet en Forsvarers Opgaver for Retten, idet de i Ste- 

det for-at drage Omsorg for, at den anklagede paa alle Maader. 

behandles efter dansk Retspraksis, saa han derigennem nyder 

'Loveng~Beskyttelse, forsøger at lave Sensation. 

Mad Hensyn til Frifindelserne har ForretningsuClvalget 

tor Samraadet den 3. August.1945 offentligt udtalt følgende: 

liDer er i den sidste Tid ved forskellige Underretter 

åfsagt en Række Frifindelsesdomme over danske Statsborgere, 

". 

: 

i 

l 

l 

lI 

t 

r, 

I 

,l 

ll 

- I 

-j 

l 

! 

! -_ 1 

f 

l 

-

I 

I 

.l 

l 

J 

1 I 

:1 

,~l ,I 

.~..~ 

• ~ j 

, ' 

'" 

," ~ 

. 

, . 

,l..' 

•.. "",l •• , I ' 

120 

.~" ..~ 

der havde '18d~t ~~ hverve til tysk Krigstjeneste, ligeso~' der 

,! flere Tilfælde er sket Løsladelser af Personer, overf':'X' 

hvem der var rejst Tiltale i H~hold tilStraffelovstillæg af 

1. Juni 1945 ~ 

I Disse' J?.cifinc1elsesdO'lllI!le ,)g Løsladelser har .vq.kt TfteF-:enUr:') 

saavel :L I~ihedsbev"'ægeI8en som i B'efoU.. .ilingon 'iøvrlgt, rNilket 

I ' 

_. -~~-~--_. -~- .- 

. ~' givet ~ig Ua.SI~gi' ~n:Bfek1>:e' protestresO:L~tion:'er" og:;nemonstre.- 

,'~,{""tionerba~-d; :LHov~dst~-d'enog Provins'ep;.. ,':'~ ~~;'~!~";f "'~'~ 

.- .... , _ ~ .. ~ _' __ _ - ~ . -; : .. -= '; ~'..;:- r :~-: :t' • ~- ~.~ 

I denu'$ ,Anledning ønsker:B'orretn:ir.\.gr;>]j)j.'1raI3et' :.f;orFriheds':' 

bevægeIsens Samraad at udtale, 'at' man ved, Uenvend0lse 'til Ju- 

stitsminist~ren ~~r 8Øgt Oplysning om de paaklagedeFor4~id. 

,,'-~-"not ,e:I.:' os meddelt, a~ der i et enkelt Tilfa,ldc ~I; foretage't, Løs- 

ladelse paa G~und af en adm.inistrativ I!'ejJ,..tnogle 'f~aPor~o~er 

~~ løsladt paa Grund ilf Bevi13e~s Stilling. I alie '~:.:~_:~t~1..:t(-l:e:t_ 

~tfindelser ved Underrettenleer Dommenaf Anklaee~yndighedernG 

-appel+eret: og de anklagede holdes ~ortsat ~~ngslede • 

1. 

, . 

tmidlertid er der efter Forretnlllgsudv~leets Dpfatteise 

. 'i '. . 'Grund til at befrygte: . at Retsbehandlingen af 'La,nd6fo~rædere 

~. « 

vir blive uensartet ved de 'forskellige D~nstGle, idet'visse 

, ,Dommereanser det for berettiget ,at ,frikende saadan.ne .Anklc..gede; 

, ,som 

har ladet sig hverve før 

- I 

29. August 1943 oz er udtr~adt af 

" '. ~' 

..", 

!r;jeneste før deDIle Dato, eiler som efter at have meldt sig har 

følt' sig tvunget eller truet til at fo'rtsæ'tteTjeuesten ' • 

En saadan Fortcl1ming ,af Loven er efter 1!'orretningsudval- 

, ' ' 

,Gets Menmg uberettiget: idet det i Lovens § 10 ):loddeN 

l)en, der bar J:.1verllet'eller lade'ti' sig hverve tii tysk 

; Krigstjeneste, s'::;raffes !!ledFamgsel. Hvor særlig-e. Hensyn 

gør sig B~ldende, kan der finde 5trafn6Q8ættelse Sted y og 

under ganske særl~..g'e Omstæudigheder ljan 'l'iltD.~t, '''13,~3,f.\1e~a 

-' ' 

, Med Fæn(!sel stra.ffes endvj_dore den, der har gjæct 

'fjeneste i e~ Korps: som virJ::ede i Tilknytning til Besrot- 

'te1s9smagten mod den danske stats lo'vlige Organer eller 

dens Borgere, eller som iøvrigt he~ i Landet 'i tysk Tjene- 

, ':' sVe -har udøvet V:Lrksomhedaf politimz;sa',-::t .L:&~

., 

Ol' \;,) .... 1 

21 

ladelse af'Tiltale har t~n~~ paa Medlemmer af det tyske Mindrc- 

;tal og helt un~e, umodne Personer. 

Der kan formentlig herefter iklæ herske Tvivl. om, at Fri- 

findelser som flere .af de stedfundne ikke er t OverensstcmmDlsa 

,med Lovens Ord og..Aand." 

L.: ~':'_.,' ..00- 

~.. .i l··.._~~;:..: j, :-:~:. ,-"1.. ~~ :: r·~._ ' '. :." , . j' I ~ ;:.. :,;" L; t-I 

Det kan tilføjes, at det efter ]'orhandlingorne, ført i Re-'" 

gering og RiGsdag før Straffelovstillægets Vedtagelse, var en 

'-~..~~. i. i "._ , . , 

Forudsætning, at der med Hensyn til hvervede 

. 

Personer 

. 

ikke kunde 

,~.' ~. ; 

findes nogle formildende Omstændigheder i, at Hvervnin~en fandt 

Sted tør d~n 29. August 1943, idet ingen hvervet havde handlet 

"'-'. ' _.""'_~-' ..-~'"'- ........... ...,:. .. ! .. "_4... .: ~_ ",,~':, ~_ •• ~ -" .' 

efter Anvisning 811er Ordre fra Regering eller anden offentlig 

Myndighed, men udelukkende paa sit per'sonlige Ansvar. Justits- 

ministeren har da ogeaa i uffentlige Udtalelser erklæret, at 

Domme, som gaar imod denne Fortolknin~, ikke efter hans Opfat- 

telse er i Overensstemmelse med Lovens Bogstav og Aand1 

En væsentlig Dal af den Kritik, der rettes imod Myndigheder-- 

• ne i Anledning at r.e.:o"l,·r~r..::t.e"le!.'i S'1S"')!:', gaar imidlertid ud paa, 

at der gøres Forsl~el paa ilsmaa" og Ilstore" ]"orbrydere. Dette 

er ganske galt. En lang Bc;!ckevellændte Personer er arresteret. 

S~m Eksempler kan nævnes fhv. Minister Gumlar Larsen, Hofjæger- 

mester Sehested, Direktør Juncker og' Direktør st~~~ Imidiertid 

,fæster Kritikerne sig mere ved. dem, der ~r gaaet fri, f.Eksø 

fhv. Statsminister 

, 

Se avenius, fhv. Justitsminister Thu.ne Jac,~;b-· 

sen J Generaldirektør Knutzen og andre. For disses Vedk~mmende 

, , 

skal Samraadet gøre opmærkso~ paa, at der U:ke foreligger Ankla- 

ger, der kan give Grundlag for Tiltale efter Sbraf-felovB'Llllæget 

a:f 1. Juni. Dette er iro,idJ.ert"i d ikke ensbetydende ~ed, at de 

paagældende ikke skal drages til Ansvar. For de to førstnævntes 

Vedkommende vil der blive foretaget en Undersøgelse af den par- 

lamentariske Kommission, og saafremt Undersøgelsen bekræfter de 

.Anklager, .deri ra Frihedsbevægelsens Side er rejst, vil de paa- 

gældende blive stillet for Rigsret. Det maa forventes, at Under·- 

søgelsen først v2~2:unne fL.:;_,:, ..:.~.?S_~i.'..t~."y~,~g,e.i.._oA_;øl~l_~..Æ 

~I?-I' laU}2!l taE.i..s~{. X9E1:nli,s~ i.9.!!.1.._q.~.E...~_:r_l}e

; , 

, 

, ! 

, ' 

, ! 

" ' 

----- -=-- - ~--- ~ ,...........--- -- -- 

--~' ..... 

122 

me~de Rigsdag 'indvælges Personer, der er i~dstil1et paa streng 

Bedømmelse af BesQ::ttels'?]stido:.lElpolitiske Forse

• J 

, 1 , 

~: 

j 

1 

l } 

_., ,,. 

• ! 

-l 

-~J, 

, 

123 

fra mange bider er Bestræbelser i Gang pa,a at da:mmeop (;&saa 

for den retfærdige Udrensning: idet man haaber, at Glemsele~ skal 

lægge sit Slør over Besættelsestidens Forseelser~ Overfor 5aa- 

danne Forsøg paa at 1)lld,gaaet ret-:'ærdigt O.Pf:."':~har man kun det 

Vaaben at fremdrage do ~ilfælde, lrlor de finder Sted og saalodes 

appellere til Offentligheden~ 

Der er fra flere Sider udtalt Frygt for, at underordnede 

i' saavel private som offentlige L~stitutioner skal paadrage sig 

"Chikane ,~,gF?rbigaaclse 1 ' hvis de i Retfærdighedons Navn 1'"ræ-ve:.:- 

overordnedes Forhold lmdersøgt. Det er natuLl~~vis ikke muligt 

, . 

at afvise denne Frygt som ubeg~~det; men 8~mraadet vil altid 

,staa til Raadighed med Hjælp, 11VjQ q99~s~ne Tilfælde skul.do f~rc~ 

komme. 

!ndenf;"r Statelis Institutioner bliver D'drensni.ngo:a fe.:.:' 

. ' 

Tjenestemændene'S Vedk::m~ende genr..emfør't i Henhold t1.1 Loveu :-;n 

Oprettelse af en ekstracxJ~nær Tjenestemandsdomstol af .7~ Juli 

,194.5, meoens Sage:rll"" Ior det ikke.·tjenestemandsans:..tte Personales 

VedJrCl!Hu'?nr'l.s :93adømr.!l.es af den ekstrs'j ....:mærø t:::"lU.JT.ission,

. . 

124 

- 9 •• 

Fløjlshandske~ paa ~em,'der svigtede Landet under Udøvelse af 

lares'Gern~ t det offentliges Tjene~te •. 

Et OI:nz;-~~a.e, hvor det for udenforstaaEØ..d6er vanskeligt at 

følge med., 'å~bdarbejdelsen af' ;tHvidlist~f, hvorefter danske 

Ftrmae:.bkan, ~:l'Jtlåa Handel med. den f:r:ieVerdØot\. Disse, Lister ud- 

ar~ejdes af tr~vervene selv og til~tilles de~efter Udenrigsmini- 

steriet. Samraadet er ikke i ~tand til at o;plyse, und~r hvilke 

Ferhold Udarbejdelsen finder Sted, specielt om der ~erv~d fore- 

gaar en tilst~ækkelig effektiv og retfærdig Udrensning af blak- 

kede r-gdirekte unationale Firmae:t.',men maa henstille til sine 

Medlemmer i de f)rskellige Brancher at h')lde sig orienteret i 

denne Henseende. I Tilfælde af formodede Fejl staar Samraa~et 

til Raadighed med Bistand til at faa dem rettet. 

Det.kan tilføjes,' at der fra det sønderjyske Raad er sendt 

-----;_. 

en Skrivelse 

aemheden paa 

~ 

tU Handelsmmisteriet, . hvori man henleder ~. ~. Opmærkdet 

utilbørlige i, at Virksomheder, der har ar~ej- 

.., 

~ :det for Værnemagten, fortsat nyder Gavn af Tildeling af elektrisk 

strøm, der er baseret paa særligt stort Forbrug paa Grund af 

VærnemagerL E'ndvidere henstiller man, at de Varer, der tilhø- 

~er Værnemagten eller tyske Statsborgere, og som nu eller senere 

Skal realiseres, udelukkende sælges til Firmaer, der er kvalifi- 

oe:r;edetil Opnagelse paa Prov1.Ilshandelskammerets "hvide Lister':. 

• Bamraadet kan ganske slutte sig til denne Opfattelse, som iøv- 

rigt bør være gældende for hele Landet. 

; Værnemagere. 

--Foranstaltninger overfor dem, der ved Arbejde i Besætte~ 

I 

'se~magtens Tnteresse har beriget sig paa ,Samfundets Bekostning, 

bar ikke kunnet træffes ved en enkelt Lr.-v. De alvorligste Til- 

tæJ.de falder ind u.tJ.der Straffelovstillægget af l. Juni, hvoref- 

ter, der kan i-:::,::,:~uffi.i?S Fængsling l'aamindst ,4Aar. For andre Vær- 

nemagere var der af Fxihedsraadet udarbejdet et Lovforslag, der 

f~relaa færdigt ved Kapitulationen. Dette Lovforslag har man 

imidlertid' ikke kunnet ,gennemføre samlet. 

For Tiden behandles 

det særlige Straffelovstillæg, hvoreftElr der kan idømmes indtil 

,_

"I, 

• 

125 

- l':) - '. 

soner, ss,u:~1,arstartet, "J_d:vi_det_all{}.r--omJ.agL.d.er-@.~_JLi:ckS..Qm1lil:2.-_ 

alene for.at kunne udføre Arbejde for Besættelsesmagten~ 

• 

tmidlertid bør der efter Frihedsbevægelsens Opfattelse 

" ogsaa træffes ]\oranstal tn:inger overfor de porsoner og Firmaer, 

som har handlet i Overensstemmelse med Love og Bestewmels er , 

der under Besættelsen har ~ret gældende med Hensyn til dansk- 

tysk 5amhandæl, uanset om de er traadt i ForbindG'~se ~ed Fjen- 

den,.paa Regeringens Op,fordring eller med denr.esEanktion ~ 

Baade den fastsatte tilladte Avance og de Anvisninger~ Regerin- 

-gen eller med den samarbejdende Erhvervsorganisationer har 

givet, maa betragtes som 1vang, og d~t har fa~tisk vist sig 

muli 6 t for en meget stor Del af det danske Erlvervsliv at Ullt1.- 

~age sig ethvert Arbejde ~ Fjendens rnte~esser. Vi maa finde 

det ur;~p:;~t.at de meget qetydelige Summer, der er tjent ve& 

denne Form for VlXrn~;nag:Ivi.r.-:\.somhed, og som er bet8.1t af hele 

det danske Folk over Natif'?J.albankens sa=>..rlige F:onti, skal for- 

blive i privat Eje. Frihedsbeva:gelsen har udarbejdet e~ Lov- 

udkast, hVI"'"'?efter saadanne ]Iortjenester skal tilbagebe tales og 

derved komme Samfundet som I-ielhedtil Gode.. Der arbejdes nu 

paa ~t faa dette Lovforslag ført igennem Regering og Rigsdag. 

r..~i~ :.n ;pr. .tg.sk.a

! . 

".j 

-I 

, 

t • 

... 

.- 

.', 1.1 

126 - " 

Fanger og til a~dre, som paa Grund af ~elta~else i Modst~ds- 

.. bevægelsen er blevet slaaet ud af deres ):lor male Bane. Der er 

... 

i;U disee li'~al indi;il ,o: JU):l~ 10/'-5\1O.1>oi;aU4" Milli=er 

Kr. Ordn~14~, der herved er truffet, h~2 f",mg;ere't i det store 

og hele i;ilt~dssi;illenae og smidigt, og dOi;er ogsae kun fa. 

~ilfæ1de, d.~ bar giyot Aaleooling i;il, et lnsøg eien l~ benyttet 

. sig af Adgangen til 

., . 

at indanke en bagS Afgørelsa for Ministeriei;, 

HJe~'LV!"'.J'..... " ,'; 

F.riq.e.-d.$trewgelsenhar givet Udtry.'.;..'t~~ det a.ltn.1.nde~iga 

1 

J, 

finske i Befolkningen om. at skabe en effektiv Forsvarsordning 

bl.a. ved O:9r~ttelsen af HjGmm.sVl?zrn. De v-æbnede' Styrker har 

fremsat ?orslag Olli, at den hidtidige Organisation skulde ~aa 

Iiejlighod til at for·tlo~tte under en f~;rclii:big Ordning'. som 

skuld& danne en Pfrturlig Over~9ng til et å1mindeligt Rjemme,~n. 

~tte Forslag, der ar wo.,~ajdetuf et Ud~lg nedsat a~ Friheds~ 

.bevægelsent blev .i.nd1evc:::OttiJ. ForsvaI'sru.:1nis tere ?-, men ve

\ 

·1 '1 

.\ 

,~ ; 

f27 

- 12 ... 

ube~';ott4;~t ~iBt:Ulid til X6h;!:;kkc alldrc ok1m:!?o::,ede 'La:::ldo, 

ma.a det s:Lgos, Eli; vi berl,jf;?:!i1,,'e :'T' vtdt frerm:::e. Det a.f~t"l"ondo ar 

.ik';;e, hvor langt; vi -Jr kOllrlot i Dag, man i hvor hø j GraC!..illæ;J. f

, - 

- 13 - 

128 

~1ske og andre, er d~n bedste Garanti for, at dette kan ske. 

Selvtægt og uparlamentariske Metoder fører ikke til Maalet, 

men vil tværtimod ofte give Bagslag til Skade for vor Sag. 

De~for skal Frihedsbovægelsens Samraad anbefale, at alle 

Krav søges gennemført i Folkostyrets Aand og med F~lkestyrets 

Metoder ved at gaa aktivt ind i det politiske Arbejde nu foran 

Valget. IIvor Fejl, Slaphed og Undladelser y~ paavises, ~p- 

fordrer vi til at rejse F..ritikkenpaa Møder og i Organ is at i.'::D.er , 

~g om fornødent søge støtte hos Frihedsbevægels ens Organer og 

Repræsentanter. 

~..;~~_.-_. --- 

. . 

l. 

f Ii1- 

; 

I i 

! :, i 

. , 

lI! ' 

! 

, ' 

i 

j 

I i 

I . ' 

i 

II.;l l 

i ! 

l 

! 

i 

ft 

! 

I l 

I

FRD~DSBt;Va::x ELf.,:;:;H[, G.~'LU..D 

Borgergad.e 16 

PaJ..m 60; 

129 I. 

1. .ya!g~t. I. Fortsættelse af Samæaadets Hens~illing i Ctrku1ære 

Nr. 3 Fkt ~ 3 skal vi bec.e Dem .;m ~.*:.eEt. at indsende Meddel~lser 

vedrørende Opstilling D.f Kandidate:r~ Det er paa højo Ti",d, 

at vi faar Oplysninger hertnd for at vi kan hjælpe voro Med-- 

lemmer med at gøre en IndsatSe Hvis vi ikke faar Modstands- 

" ff}lk ind - eller :Fclk, der gaar j.n.d f'or Modstandsbevægelsens 

Krav, ~fsY&rer vi os selv fra enhver politisk IndIlydelse~ 

., 

Valget ventes at vil:! e finde St0d 1. Oktobor. 

2. ~am1..WA af histor;.isk A!:f~ivmater.ts.l~. ! Lighed med de 

Bestræbelser, SOOl. or i Gang i Norge for at indsamle histQ~'1.sk 

Kildematerialo, saaledes at Besættolsens Aar ik~o skal danne 

.. ,. e:t Hul i Hist.Jrief'Jrskningen, anm)d~r Samraadet' herved alle 

Organ isatirner, Regionsledehlers Amts·, 0g Byle-:-els",:::,; Lokal-· 

Cg Bykomiteer sæn~'Enkeltper-scner, hver disse har spillet en 

Rolle i Frihedskampen cm til F:rihedsbevæge18sns bamraad at 

indsende en detaljeret Redegørolse sna udførlig Jg saa nøj- 

agtig som mulig, over Arbejdet i Perivden fra 194'0-45 S3.!ilt 

..1. 

.alt disponibelt jrki~~aterin18. Man ~~m~der 0~ at faa An saa 

fyldig.sa~line af Materiale s:;m :nuli,zt' ~ Materialet vil ikk'" 

blive offentligg~o:::,t i s:.n Helhed, men sorteret af Historikere 

Og samlet i et of:fentlig'!:>_lcl,i,y. )lo.e.ls-d.es :o:.t/de·L.senere kan - 

bruges af HistoJ:'.:ie.i'v"Cs1m~ngen Jg eventuelt paa et senere Tids- 

punkt offp.~tliggørese . 

. " 

Hvor der i Forv9j~n rUldes 1r~iver~ kan diss~ f,Eks~ ved 

Ls;.kal1>:cmi~eernes, Byledelsers, AJ:lters eller Regione'?s .Op]~øs- 

ning indsendes til SamraadE"t. ,- 

Hvis man a.f een eller anden Grund ønske.::' at behefte Op·.. 

;lysningerne med en KlausuJ ve'::' .... p ... en ,-i.: Offentl!.§:gør.else, maa 

dette tydeligt Lr~~hæves. 

4. Værnell!.a&;;c.~~. I Anledning af :forskellige Forespørgsler an-o 

gaaende Lister over Værne~age~e s~al man oplyse, at Y~benhavns 

Kommuneved Licitation forlanger Erk~.&~l.~inE,fra Haaudværks-. 

mestre ~'mvedkoæ.:nende.s ove:::lt~lel1e Artejde for tyske Interesser. 

·S. EfterlLs..I;ling~_~., FL'a Sk01edil'ektionen i København har vi: fe.ae"ti 

Meddelelse cm at efterlyse følgend"J Sk~rlV'emaskiner, som under 

Bepættelsen er fjernet fra københavnske bkolert 

Fra Skole:- Date: Fabr,t lrr.~ 

Holsteinsgades, Holsteinsgade 41, 26 ;9·4l~ Remtor 236559 

Btevllsgades, St?V11Sg,,1G 36-38 Deo.43 Omoga 333286 

II 

'_'-_~-_"- ---c--, ' 

:l 

27cll.44 .. ·333833 . 

II ;1 :1 

3i~43i:6 

SUndbyvester, 5undhollnsve;j 4, 26A~44 Rel!lL.~gt. 11.57869 

I 

. ! 

j' 

. l 

1 

J ( 

t 

l 

.1 

l

------- --- 

1,3·0 

- 2 - 

Bundpark, ''''ittcllbergsgado2-3 

ti 

a 

" l' 

.lf 

. !. r. .;-,.. • _.~ . ;', _ .... .~., 

~~ Valby~ Rughavevej 6, Valby 

Vibenshus,Btrandboulevarden 147 

:, 

• ~: ~ I .. 

Christianshavnp, Afd.Prinsesseg. 

:t 54 

DeCa44 Remtor "235~G3 

12.1.45 a 235891 

9.3.45 

:1 236714 

12~11'45 

;l 

265G64 

2.2.fIl:5 I' 265068 

a a 

. 293953 

2,5.1.45 Urania . J :.'.~: :250881 

'; c r 

DGo~42 250903 

r •• ,''l'- I . ~ I" 

Jan.43 tf 

~·250.8)6 

2004.45 Rem in[;t on 31'154972 

II Remtor ~35636 

.~;... Ligelede.s efterlyses en Duplikator Nr., l8~68~ bortfjernet 

fra Carlsberg BrYbc;>~rierno. ..t 

Alle Oplysninc:er b.srl c.." ","?"0.dt til &:",j,r~:;.4f.'+:s Adresse; B,:rgergade 

16, Kl:,bonhavn K, hvor r!3'1~:-t:'_:;:.J.e ligeledes kan aflevo~. 

res om ønskes uden Opgivelse af Havn. 

6. Æresretter. ~ __ r.__ ....__ ._ _ I Forbindelse med den 'Udrensning af . lmatioria1e 

, . 

og antid8mo~~~G;ste Elemonter, dor i (jebIikket finder Sted 

, ' 

OVer helo Landet, har Frihedsbevægelsens Instanser haft en Del 

Henvendelser cm i Form af Udtalelser at bistaa ved Løsningen af' 

.disse SpørgDmaal. 

Indenfor eu Ræl&e Fag og Organisatiouerer der allerede 

nedsat Æresretter og kollegiale Domstole, lilesom Regeringen 

har ne~sat en Tjene~~0~~P0R1~msGQlo En yi~ere Udvikling i denne 

Retning anser Frihodsbevcigelsel1s Samraad for ønskelig, idet man 

finder det naturligt, at Spøresmaal af den Art løses indonfor 

den Organisation, i hvilken de er rejst. 

Det har imidlertid tilligo vist sig, at der paa';'6nRæk1.e 

Omraader, der il:ko dækkes af Organisationslivet, har hers~et 

Uvidenhed ::lm,for hvilket Forum Spørgsmaalet. om Udrensning bør 

~jses, og i nogle Tilfælde er det kommet til Konflikt ~ Anledning 

af Udrensningen. Samraa.det foreslaar,' at man efter 

Retningslinjer, sem er blevet 'anvendt 'andre Steder, nedsætter 

.et Udvalg med a,l.si.d.i:.B. pol it,i,s_k 0::... s,cp.i:1J.. Repr?.se~lt~.:tion.;· som 

har til. Opgave veu Vejledning o~ Bistand at medvirke til en 

,J:'etfærdigog hurtig Afgørelse. ..'~"" 

Man foreslaar, at der foruden pasbende lokale Hensyn ogsaa 

inddrages juridis1 ;: Bistand i Udvalzet. Desuden Repræsentanter 

for Arbejdsgivere, Arbejde~e (Fagforeninger), Bandel og Industri 

og andre Interesser, hvor det i de foreli':'iIendeTilfælde 

skønnes nødvendigt. Med Hensyn til .Arbejdsmetoden s~;:alman 

meddele følgende ira Odense, hvor et saadant Voldgiftsnævn har 

fungeret udmærket: 

Naar Henvendelse er sk~t til Voldgiftsnævnet om at træffe 

Afgørelse i en Sag, nec1s;:-:-ttes af Ne:vnet et ;1 Afhøringsudve.lg: 7 

bestaaende ef en Jurist, dor ledar Afhørin~erne, samt 2 Bisiddere, 

desuden over~es caesns Behandling i AlmindeliBhed af 

'de interesseredo Parter, f.Eks. paa en Fabrik af en Repræson- 

~------_._. -~---_.-._---- -----. -= --~-~- ~---,~.~,=,.-==~~~;~,_~-" -- ~---- 

f 

I 

l 

. i 

l I 

~ I 

r . \ 

i" 

l . 

l· '.i 

t . l 

~ - 1 

~ 

,. 

. t

1 31 

tant fer BestYrolsen C'(; 0::1 for ll1'oe ;jJerr.te·, fl~:A.9 ..t .fP]:'};.8.p.zep... 

!~'l.l1~L1~1 

.._a_t ~.E~~d~J..~_9JLY.t:l.J?l.hY.-~.f2.+"d_t.;- 

,!ør .B...:'1.Jl.G_n~.].e ';-J~~l.~~~~!l"':.~.,- 

~~L~~3J?_~~ t_t?.. r ..~,~.~~.~.a1-}..e~.æ.aR.t-':lF.- ..._._l?G ..f?.ud_~~.l~'2EJ ..a_n.€t e..8.___t~p..

" 

\' 

• 

1- 

FRlHEDSBEVFGELSENS SAMRAAD 

Borgergade 16. 

Palæ 60,;). 

'Den 28. 'September 1945. 

F.rihedsbevægelsens Samraad indkalder herved til B:on~':,:,es 

,i København L::':cjaLC!..en 6. Cktober Kl. 9 i R~K..sdagensF~,~llessal. 

Pea Mf.:~:'::t., vil Æl/'C'.rl i.,~;blive drøftet det kommende Valg "'gvor 

Stilling dertil. 

Desuden vil der finde Valg Sted til Samraadet. 

Forslag til Dags')rdenen bedes ~narest indsendt. 

Vi forsøger at skaffe !::~ebillette~ men pan Grund af 

S~re Vanslaigheder er det muligt, at d~t ikke lykkes i til- 

strækkelig stort Antal, hvorfor vi beder hver enkelt Deltager 

selv at 

.i~ 

sørge for FærgebilletG 

I 

~elværelser har det vist sig næsten umuli~t at skaffe 

i tilstrækkeligt 

. os ' deres ønsker, 

Omfang. Vi beder Deltagerne 

og vi skal gøre vort bedste, 

snarest 

men kan 

, 

meddele 

under FOr~ 

boldene intet lov~. 

Omkostninge~ ved Rejsen ma~ foreløbig afholdes af By- 

k+miteerne. Spøresmaalet vil blive drøftet paa Kongressen. 

Tvivlspørgsmaal vedrørenae Antallet af RepræsentantGr fra 

ijykomiteerne vil ligeledes blive afgjort paa Kongressen. 

Samraadets Adresse er efter 10 Oktoberf 

Rosenvængets Alle 22,~hvn: ~~ 

Telf. uforandret~ 

Med yenlig Hilsen 

.A!.'thur Hansen 

Sekretær. 

l' 

I l 

ll ! 

, \ 

i , 

.. 

i 

~ ,i< ~,

FRlHEDSBWÆGELGENS SAMRAAD 

Borgergade 16.., 

Palæ 6'.')0. 

133 ' 

Den 28. September 1945. 

Frihedsbevægelsens Samraad agter at tilstille tandstingets 

Medlemmer nedenstaaendo SkrivelseJ 

Det har vist sig umuligt i Regeringen at nas. til Enighed 

cm en Forfatningsæn1ring, der muliggør Landsting~ts Opløsning 

med paafølgende Nyvalgo Et Folketingsvalg uden Landstingsvalg 

vil medføre en urimelig Forskel mellem det Grlmdlag Rigsdagens 

to Ting er valgt paa, hvortil kommers at den ene Halvdel af 

Landstii::J.getsMedleIillll6'r er.-valgt under aabenbare forfa.tningfl- 

stridige Omstændi.gheder i 1943~ 

Frihedsbe~gelsens Samraad vil i den Situation saa ind- 

trængende som muligt ":pfordre Landstingets Medlemmer til at 

udnytte 

nedlægge deres Mand.ater og d::n:vac.-It:. den eneste nuværende 

Mulighed for at Jpnaa Landstingsvalg i dette Efteraar." 

Telefoniske eller telegrafisk e Koomenta.rer til oven- 

ataaende udbedes snarest muligt. 

Til SamraadetsMedlemmero 

Med venlig Hilsen~ 

Arthur Hanseno 

,. 

,, 

I 

I 

l 

I l 

L i i! 

1\ \ 

t 

1 i 

f' I 

r;; j 

I, , 

; .i 

t', 

r: 

i 

i

FRIHEDSBEVRGELSENS SAMRAAD 

ROSENVÆN'GETS ALLE 22 

Telf. O. 644i. 

Hvis det. viser sig umuligt at faa P.ærgebilletter. 

kan saadanne udstedes af de forskellige væbnede Afdelingers 

Ledelse (M1litærdistrikter) baade ~il Store Bælt og Kalundborg- 

.Ruten. 

Desuden findes der i 2. Distrikt (Aarhus 7777) et begræn- 

set Antal Færgebilletter, som Distriktet efter Aftale har 

l.evet at stille til Disposition. 

.. r ~r 

134' 

50 :id.1 Z ~ r; JC/ -!.LV li; - 

Der vil blive arrangeret fælles Frokost og fælles Middag 

til en rimelig Pris i Rigsdagens Snapsting. 

Med venlig Hilsen • 

.Arthur Hansen 

Sekretær. 

Den l. Oktober 1945. 

, I 

• r J 

, '~ 

, 

ll 

j 

~~ 

; . 

\

FRIHEDSBEV~}ELGENS SMdRAAD 

Borgergade 16. 

Palæ 6.;o~ 

135 

September 1945. 

X')ngressen.,finder Sted J:;..øS.9-.1?-.JL'~Hl?,~ ..Okt..~:pe:r:_i Københa"llB:~ Rærmere 

Meddelelse a!lgaaende Sted vil bI iv~ tilstillet snarest ID'J.ligt. 

Vi agter at aabne Kon~ressen ca~ El. 9 Morgen. 

An ta11 et ?..-~.J~.~l?.E~P-'~!,:..~_~n ter :l.r!'l.-J3Y.:~C;g'..i1?22m§..:J; il Ko~r~3P.:..!. 

Det for0s1aas, at d.er fra hyer By-· og Dlstriktskomiter der 

,repræsenterer et DistriY-t under 15~ooo Indbyggere sendes 2 Rep..ræsenta.l1 

ter: fra 15.-3,).,00;: Tn.dbygc;ere 3 Repræsentanter og ov::;:!.' 

~o.ooo Indbyggere 4 Repræsentante~~ Odense, Aarhus og ~aIborg 

vil hver sende 5 Repræsentanter. 

Dannelsen ?f_B;y.:comit-§.e.r:._be(le.~ .f:r,qlY..,s~.YE§~~·~_ m.es't_~~!.i1Lizaf Hensyn 

til Repræsentatior:en paa KonGressen~ Hvis dette ikke lykke~ inden 

Kongressens .Afholdelse, foresl3.ar man een Repræsetltant fra de tidligere 

Lokalkomiteer~.r-vor der h~r ~~'et en saadan~ 

Med Hensyn til det s idst udsendte Cirku.lære vedrørende Doma;a8.nc.slister 

skal ~an foreslaa følgende Afiatte1s~ i Indberetningen til 

AarsIisteudvalgot, f.Eks~ l) Til rst~e Landsrets D0~6mandsliste 

f-or • 't •••••• ~ li •• a •• f • " •••• ~ , '31 I •• :t ,li •• ~ •••••••••• ). ~Tctv!lirlgekreds 

indsti1le8 (herefter følGer ~a~1, Fødselsdator Stilling Jg Adr-e?se 

paa det Antal P€:,sar:ø::,som n,an skal ':pgiv'_~) 2) til Retskr"'ds 

Nr'••••••••••• n for •••••• , ••••• ,•••••••.••••• Købstad L71dstilles 

(det Antal Personers Eavn9~ Føuselsdato, Stilling og .Adress~~ Som 

man efter Opgivels€n skal indstillE.), 

5. I Fortqættelse af det i tidligere Ci~kuIære nævnte vedrørende 

Overgang til andre Stil~inger for Fr~edsbevægelsens Medlemmer 

skal man især hen1.sj,;;Cif[o1fl'rl~zc:nbed.en paa de løst ansatte Statstjep.es~emænd.s 

Over:::3.TIg til' eventuul fa ..t Ansættelse ::g udbede sig 

udførlige Op 1;ysr..in8erved eV'3ntuel Indsendelse- af Anmodn inger 

cm Hjælp fra Frihedsbevægelsen. 

e/. Samtidig tilsendes Blanketter vedr.ør-cnde C~stilline af K~ndi.dater 

til Vale;ets som snarest bedes udfyldt og indsendt til 

Samraadet" 

FRIHFDSHWvF.GELEBNS SAMRA.AD.. 

I 

......... .-.:_--~_ ....L__-' .......- 

t: ! 

,I 

! 

I 

! I 

, I

... 

1 

DD 

... 

Q) 

.... 

lo s:::: 

L- .!! Q) 

WC;> 

.. 

.~ 

~ 

s:::: 

Q) 

"'C 

136 

---~~- '-- - ~---±.-~- 

"'C Q) 

E L- 

Q) 

Cl 

s:::: 

Q) 

Læ 

> 

"> 

s:::: 

~ 

"'C 

s:::: 

Q) 

> 

"'C 

s:::: 

..... 

s:::: 

Q) 

... 

Qi 

F 

.o... 

"'C Cll 

.s:::. 

i: 

LL 

.... 

"O 

s:::: 

CCll 

.o ... 

og 

.s:::. 

i: 

LL 

~ c.. 

:;, 

:2 

L- 

C L- 

C 

:::c 

Q) ... 

Q) 

L- 

Cll 

.... 

s:::: 

L- 

Cll 

Cl 

s:::: 

s:::: 

~ Læ 

E 

Cll 

l:Q 

Cll 

L- 

"O 

s:::: 

, . 

,- 

FRIHEDS8EVÆGELSENS SAMRAAD 

BORGERGADE16 

KØBENHAVN K 

PAI.Æ 600 

137 

.-....\-- ~.. 

Den 27.a~ptef4.b&r194~;' 

I Anledning ~ Set;.r&8d~tå 'to~re& berammet til Lørdag den 

6. O'1ttober r.l. 9 skal l'!1;fl 8~od. Ued1&m:tome om !Snares't at 1.nd- 

.end. ov&utu~ll. Yora1ec til D~&~orden. 

Ved venlls BUsen. 

Arthur Hanau!l'n.

"~--- ~"--~-- --' ---"-'---.-,--'~~------ 

FRIHED5BEVÆGEL5ENS SAMRAAD 

138 

....,. ': ;~" 

Minister Mogens Fogs Indledningstale ved Yongressen 

den 6. Oktober 1945~ 

'. ------- 

Efter Frihedsraadets Opløsning blev der holdt nogle orien- 

terende Møder i København med Deltagelse fra hele-Landet og man 

drøftede der Modstandsbevægelsens fremtidige Forhold og beslut- 

tede at indkalde til et Møde i Odense, hvortil ~egionerne skulde 

sende en fyldig Repr~sentation fra baade de civile og de væbnede 

.:' ..,' 

", -! 

. .~ ..~.'" "... . 

Styrker. - . 

Diskussionens Grundlag skulde være Mulighederne for organi- 

satorisk at føre Frihedsbevægelsen videre ved en [ammensl~tn~ng 

af Lokalkomiteer og Byledelser med en eventuel Omdannelse af 

. 

Frihedsraadet ti~ et Samarbejdsudvalg~ 

Paa Mødet skulde -man diskutere de or~anisatoriske'Former, 

de fremtidige Opgaver, Hjemmeværnet og en Demokratisering af 

H-:::ren. 

I Overensstemme1~e med dette indbØd man til en Kongres i 

Odense Lørdag de'n 9. ,Jup.iog udsendte Indbydelser Illed~nmodning 

~m en ligelig Repræsentation af alle berettigede Interesser, og 

ligeledes til saadanne Per'Soner, som havde udført et stort Arbejde 

i Udlandet eller af åndre Grunde ikke stod direkte tilknyttet no- 

gen Organisation. Ligeledes var politiet og Danforce repræsen- 

teret. 

Paa Odense-Mødet vedtog man følgende Resolutiont 

"250 Repræsentanter for hele den danske FrihedsbeVf::9gelse 

samlede til Møde i Odense Lørdag den 9. Juni 1945 under For.S æd9 

af Frihedsraadet vedtager at fortsætte det Samarbejde mellem 

Modstandsbevægelsens Organisationer og Grupper, der blev grund- 

lagt under Besættelsen. Samarbejdets Formaal er at virke for 

Gennemførelse af Frihedsbevægelsens Krav om Afstraffelse,af 

Landsforræderne, effektiv Udrensning af nazistiske og udemokra- 

tiskk Elemerlter paa Samfundets ledende poster og Erstatninger 

-~ -< ~ ...... ·~7-~"......,.--·~ ...... --". .li 

1 i

l 

j 

l 

J 

til

.' 

." !> 

Med Hens;yn til de re!"t pral:tiske Opgaver har :B'rihedsbeYA 

~eelsens Samraad l 

- 

de forløbne ~Iaaneder behandlet en. Del, fo.r::; :.... 

1 40 skellige Sage2:'• 

.~--- ,' .. Vi har paa 0.118 Maader søgt at støtte Frihedsb'mperne ,:i 

"dere'sBestræbelser fol' at opnaa bedre Forhold, som deres ,Del- 

tageIse i ]'rihedl:,kampon har givet dom et ber-:::ttiget 52'nske O~l .. 

selvom vi ikke altid h8.:!:.' ku.'J.net opnaa sao. gode Resultater, s','m 

. vi har kunnet ønske. Ligeledes har dor været Sager vedrø~ende 

-bedre Vilkaar for Folk,hvis Deltagelse i Frihedsbevo::gelGen 

. har' stillet dem i et skævt F'orhold til deres .Arbejd(;Givore, ,:' 

her,. med varierende Resultater. Endvidere har der v~ret behandlet 

'en'Del 

...:~-: ..,~' 

Sager af p61iti.uæssigKara'kter. I det store' og heJ.~.har 

samarbejdet mellcm Politiet og Frihedsbev~gelsen været det bedste, 

selvom vi i enkelte Tilfælde har maattet eribe ind, hvor de 

Politifolk, der' har deltaget i FrihedskalL.pen,. har følt sig 

l""'" .' "-, 

. generet af Overordnede'; der ikke har W?ret med. 

,~-- . 

Li~eledes er F~gselsfo~holdene i flere Tilfælde bleve~ 

undersøet, og Sagerne 'olav bragt~ frem og paatalt~ .. 

Vedrørende Sti".cl:ar-D.rab Og 3abotage har der v

...... 

1.41 

været i Stand til at hj::::lpei saa stor Udstrælmingt_ som vi havde 

ønsket. 

_Efterlysningen af bortfjernet Materiale er ei:;stort Problem 

og besværliggøres ved, at de væbnede Styrker o~ mange andre Grup- 

per alierede er opløsts 

Frihedsbev~gelsen har gennemset' og rettet en Del forske~ligEl 

Publikationer, saaledes at de er i Overensstemmelse med dG, .._, 

virkelige Begivenheder~ _ 

", Endel ig er der i oamarb,ejde med Justitsministeriet og By- 

komiteern'3 blevet udarbejdet DomsmandsJister fra :Prihedsbevægelsen. 

-'.. . 

Skal Frihedsbev:"gelsen i Dag, 5 Maaneder efter den tyske 

.'-Kapitulation, 'gøre Status op, maa vi e"rkende, at v.ore Akl:iiers 

- ........ 

..Værdi i Offentlighedens ('jne er sunket stærkt ~iden 5-. Maj. Ser 

vi tilbage paa den Omtale, Frihedsbevægelsen i de første Dage og 

~. .~ .' 

Uger efter Befrielsen var Genstand for~ møder vi overalt en over- 

strømmende Ros for den straalende Dldsats i Y~mpen mod F~enden 

• 

~g for Frihedskcmp2r~es værdifulde Gerning efter den store Dag, 

da Tyskerne nedlagde Vaabnene. I Da~ er Billedet et andet. Vi 

har været udsat for en systematisk Mistænkeliggørelseskampagne1 

hvorunder Undtagelser er blevet opbøjet til Re~el og Detailler 

pust~t op til uhørte Dimensioner. Vi.er blevet beskyldt for at 

.danne en Stat i staten og udøve en selvst~~dig Autoritet paa 

Trods af de lovlige Myndigheders. '~ .. ; '.". 

• < 

• _..t ..1 •. _ 

Det, der i -første R""i!'1r~ iT'T.j:'''s~'3de vore Kritikere, var de 

'. , 

~bnede Stjrh"rS ~~ vl.';:"''?u. , Yi l:an s ige', at vor Stilling vUdo 

have været en anden, hvis det havde ~ret muligt at hjemse~de 

Si1yrke,u:;,e ,311.-:::cede i Maj. Som det nu var, saa :nan helt bort fra, 

at det var den dansl

l' 

I ! 

j' 

142 

neringerne i de 'første Uger 'ofter Be.frie.l.sen-,og·.,5pørg.smaalet. om., 

Fejllikvideringer., 

I Virkeligheden ligger, der noget væsentligere t,n Grund 

~. ~ • T- • 

fox: denne Kritik. Det er i høj Grad ~n Hævn, s6mde passiv-e 

"under Besættelsen tager overfor dem, der kær;.pede. Bag deres 

Kritik ligger Frygten for, at Frihedsbev~gelsen fortsat 

" ....~. 

skal 

. 

be- 

',',"vare den Indflydelse i Folket, som den erhvervede sig tinder 

;~ - , . . . . 

, , 

Krigen, og derved gribe fo:rstyrende ind i den Form for Politik 

og de Lederkredse, der prægede Landet fø~ Besættelsen. Den Kon- 

~likt, vi nu staar i, er et Udtryk for den dybe Divergens i Syns- 

,,"_,.punkter, som i BesætteIsens midterste Periode kom til Orde mel- 

,l .••. ~.. • I 

~. ..;~ - 

" lem Forkæmperne fOr den aktive Modstand og Indrømmelsespoliti- 

"":,:. ....... " >-. r 

kens Talsmænd. Haar a~.[odbev~gelsen" i høj Grad har haft Eeld 

,i sine Bestræbelser, skyldes det først og freillmest, at et stort 

Presseredskab og Rigsdagens Talerstol staer til deres Raadihed. 

Men ogsaa, at de kan bygge paa den Glemsel, der saa hurtigt faar 

Fortidens Begivenheder til at fortone sig i Taagen~ -Kunde man 

i Dag :lkøre Filmen tilbage'? og ~ensætt* os' alle i den Atmo~fære, 

,den Sit~ation, der forelaa før og umiddelbart efter den 5. ~aj, 

• vilde vore Yritikeres Argumenter i hø~ Grad miste deres Slag- 

"' -..... ,.;;-' 

.,kraf'!;. 

~ 

vi 

ser 'i rjnene, at vore Aktier for Tiden er langt under 

'Pari, ken vi ikke en.sidigt lægge Skylden herfor paa VOre n.~od- 

etanderej vi maa gøre op med vore egne Fejl. Der er mange 

iblandt os, som har haft svært ved at aflægge Bes~ttelsestidens 

nødvendige Vaner, den korte Distance mellG:"1Ide og Handling, den 

resolutte Optræden; den var nødvendig de første Dage i maj; og 

den sparede Landet for yderligere Tab af :Æenneskeiiv og for 

Uroligheder, men hist; og her blev den fo:-tsat for længe. .Der 

har været Episoder med en egenmægtig Optræden af visse Grupper 

.og Afdelinger, der har skadet vor !nseelsG i Offentlighedens ~jne. 

Vi, der som ansvarlige Ledere af ]frihedsbevægelsen og Deltagere 

, , 

i Regeringen har haft til Opgave at bilæg~e saadanne Konflikter, 

har i de fleste Tilfælde kunnet give vore KaQmerater Ret i Be- 

grundelsen for deres Handlinger - der har faktisk været'Util- 

_.---,...---- .-............-_ •..- -.. ------_. -_ .........~-----.-.--~-_ 

......._ .._-_.---" 

.... ::.. 

I 

·1 j, 

l l 

j I 

j 

!,

i 

.J 

,.., 

- 6 - 

143 

stedøligheder, som manmaatte reagere paa. Men vi har maattet 

tage Afstand fra den Maade, -hvorp!;l.a de har 'optraadt. 

~~. - , \.:' 

Jeg tror ogsaa, man kan sige, at mange af os har udvist 

Overfølsomhed overfor Kritik, som har Været uheldig og paadraget 

. .' 

os et &W~r af 5elvr~tfærdighed. 'Ingen uhildet ,Iagttager kan 

undre sig over dette Fænomen, det er et Udsalg ~ den R~~ktion, 

den, Irritabilitet, som følger med Afslappelsen efter den spændte 

. Situation, de tidligere levede i, - et FLmlomen, der præger hele 

det befriede Europa, 

-~. ~. (; >'- .' j' 

Væsentli- 

Imidlertid er alt dette kun Overfladefænom~ner. 

.. - 't 

. "gere er det for os at slaafast, i hvor høj Grad 'vi i Efter:" 

.', - 

krigstiden har naaet de !Idaal,vi satte os, endnu medens Besættel- 

f 

sen varede. 

, 

Her er det naturligt at se paa det Program for den 

første Efterkrigstid, som vi opstillede i Oktober 1943 i Friheds- 

raadets Pjece .INaar Danmark atter' er frit:!. Jeg ser bort fra, 

at-'Vi her fDreslog at henlægg'e eh Række af Opgøre-b Lo,:s'til 

en nyvalgt Rigsdag. Det viste sig paakrævet og muligt at føre 

. disse Krav frem, til Løsning hurtigere end ventet. I Pjecen fOre- 

,,' slog vi Nyvalg til Rigsdagen senest 1/2 Aar efter Befrielsen. Da- 

'.. . 

toen, der nu er fastsat kunde daarligt ramme mere præqist, end 

den gør. 

Ser vi derefter 3ravene igennem og sammenligner dem med, 

~.}+yad der er opnaaet, kan: vi Vurdere vor virkelige Indsats i 

,- , 

...... - 

denne Tid. 

;' ~'""'" 

Vi krævede 

l. Øjeblikkelig Fængsling af nazistiske Elementer. Det'fandt Sted. 

2. Forbud mod de hvervede Korps, ;Afvæbnin~ og ~-ngsling af deres 

,Medlemmer. Det sidste blev gennemført saa energisk~ at det 

første blev overflødiggjort. 

3. Suspension af Embedsmænd og Tjenestemænd, der har begunstig~t 

Fjenden. Denne ForholJsregel gennemførte Regeringen straks 

·L 

efter sin Tiltræden. 

4. O:J;>hævelseaf alle Undt8gelseslove og :"'bestemmelser,-'der"'e'rgen- 

nemført.efter,tysk Ordre eller Ønske eller i tysk Inter8sse~ 

Og~a.e.dette blev straks udført~ Det samme gælder de følgendn 

Punkter t 

- -:--,""""-- -----~----------------- --~---~,. 

•l 

l 

! 

l 

, ! 

Il,

'I 

- ..~- 

...?.. "'1 44 

5. Befrielse af alle politiske og andre Fanger, der var dømt 

efter Undt:~.;elC'8slcvgimillgen for, Udøvelse af nati"or;.alVirk- 

somhod. 

6. Ophævelse af AfskedigGlser indenfor de,f;offentlige, der VUJ:! 

foretaget efter ty$k Ordre oller Ønske ~ller i tysk Interesse, 

7. Nedsættelse af en-parlamentarisk Kommission til Undersøgelse af 

Forholdone omkring 9. April 1940. Kommissionen har som bekendt 

afsluttet sit Arbejde. 

..-.... '. !.'; 

8. Nedsættelse a:f en tilsvarende Kom.mission til Undersøgelse af; 

om Besættelsest ide:æ Regering og Rj gsdagsforBamling i strafvær- 

dig Grad har svigtAt dansk Interesse til Fordel for' TYs'kland. 

Vi har fra vor Side fastholdt vort oprindelige rnske oml at 

denne Kommission bliver nedsat af den nye Rigsdag. 

9-. IJovbestemmelser om Embedstne2nd og TjenesteUlr'I'nd,som har svigtet 

Demokratiets og Danmarks Sag i Forhold til Tyskernes. Dette 

Krav opfyldes af Loven o~ en ekstraordinær Tjenestemandsdomstol, 

" 

lo. ~rstatning til Personer, der har lidt økonomiske Tab 'i Besættel·' 

sestiden ved FOI'følgels~r, Afskedigelse, Fængsling o.,s.v; . 

Erstatningslaven er nu vedtaget og rækker lang~ videre; end 

man dengang kunde forudse. 

ll. Fastsættelse af Regler, hvorefter Krigsgevlllster konfiskeres 

til Gavn for det danE~e Samfund~ Værnemag~rlovene tager Sigte 

,~-.....'--'---- 

.. , 

'j' 

I 

r 

, ' i 

; 

l' 

j 

I j 

l, i 

'. , 

i 

1 

~' 

i 

iI ,

...e ... 145 

havde sta~et udenfor og i Stedet fOr at øve Indflydelse ladet 

os nøje med at øve Kritik. Paa Baggrund af alt dette· finder jeg, 

at megen Skuffelse og Skepsis, som er kommet til Orde i vore 

Bælclc~r,eruberettiget cg kortsynet, oG jeg for.staar ikke, at et 

'af vore egne Blade i en ledende Art,i1-:-el har kunnet skrive! at d~n 

, ' 

nuværende Regerings Handlinger i det store 'og hele har voldt Skuf- 

felser. 

- 

Noget andet er, at der med de gennemførte Love og Foranstalt- 

ninger kun er skabt Betingelser fOr Kravenes Gennemførelse; For-· 

valtningen og Fortolkningen er endnu ikke fuldbyrdet. Her kan 

vi paavise mange Svagheder, og Frihedsbevægelsen maa fortsat staa 

Vagt om, at det sker Fyldest i Overens!"temmelse med det s]:revne 

Ord; og den uskrevne Aand, der ligger bag Bestemmelserne" 

Herom er,vi sikkert alle enige, me~ det er alVOrlige Over- 

vejelser værd, under hvilke Former dette skal skeo Jeg ser for 

Øjeblikket en Fare i, at Frihedsbevæ~elsen skal isolere sig fra 

l 

Befolkningen som en lille kværulantisk Sekt. Det væsentligste- 

· 

er ikke, om vi fattisk optræder saaledes, men om vi opfattes saa- 

ledes. Vi maa klart erkende, at der fo~elig~er en Risiko derfor, 

Det er en af de vigtigste Opgaver i Dag at drøfte, hvorledes vi 

skal faa vore Y..ravopfyldt uden at falde i denne Grav4 

, Det vil være nødvendigt, tværtimod at Eolere os, at søge at 

befrugte d~t politiske og offentlige Liva Til dG 6 Punkter J der 

danner Program for Frihedsbevægelsens Samraad, og som foruden 

!':ravom internationalt Sa:narbejde og effektivt militært V[ern i 

det væsentligste cmfatter Punkterne fr.a :INaar Danmark atter er 

frit:t, har vi føjet et 7' t Indflydelse pan Valgen'J. Her kan vi 

konstatere, at VOr Indflydelse paa Kandidatopstillingon i de for- 

skellige Partier kun har været ringe. Ganske viot har ogsaa de 

4 store Partier opstillet Modstandskandidateri men ku~ taa 'i Tal 

som Knaphulsblomster eller Figenblade , al t efter som m~'iJ. vil be~· 

tragte det. Naar dette er Tilfældet, skyldes det, o:b :';"orel!'olk 

1 alt for ringe Grad har været knyttet til e~ler søgt ind i de 

,lokale Vælgerforeninger, hvis Afgørelse er bestemmende fOr Kan- 

dldatopstillingen. 

Der ar været Røster fremme om at opstille et s~rligt Friheds-. 

l 

r 

, l 

, - J' . 

i,

. , 

.~-~------~----~----~ - 

- 9 - 

146 

bew:gelnens Parti. En saadån Tanke et' efter min Men in::! død .... 

født. Vi maa ikke glemme, at det var Folk af vidt forskellige 

Anskuelser og Milieu og med vidt forskellige Motiver~ der sam- 

lede sig i Kamp illodFjenden. Et Parti kan kun skabes paa en 

. 

'positiv, social, økonomisk, kulturel Politikc Derior er vor 

eneste Mulighed at søge at befrugte Partierne indefrae Dette 

.maa ogsaa fortsat være VOr Opgave, saa sandt sc~ den :and~ der 

bes~æle~ Fiihedsbevægelsen, rækker videre end til det. der v3d~ 

.rører Opgøret." 

Det er bedst, at vi nøgternt erkender, at en Institution 

,som Frihedsl)evægelsens Samraad har og bør have en begrFf?J1.net Le- 

vet~d. Den skal kun bestaa, saa længe der endnu er et Opryd- 

ningsarbejd

FRIEæ1DSBEVÆG~LbENS 6A~ffiAAD 

Rosenvængets Alle 22 

0.64413 

147 

"-~;,'L;.~~':rJ:c'.=l ,;!JL ~":l :':i;;Cirku].ære Nr. 0. 

--._--- .~ -~ 

,.r1/> Vi opfordrer herved til p.urtig Udfyldning 

,.;",'. ~belejligt af de tilsendte Valgskemaer. 

..København 0, 120 Oktober 1945. 

· ...~t ..- 'l';""--:r. t...1~ ~_ f'[;.~-:. 

og Indsendelse snarest 

'r>',:. ,- +-;i' > 

•• ~_" ~.["/ ~ 

2~ 'Ligeledes ønsker vi ~~arsst de udsendte Rapport-Skemaer over Hj~lp 

.C.,-' -til allierede Flyvere indsendt. Man bedes saavidt mulie;t op- 

"!~;'~j'fordre vore 'Medlemmer til at udfylde og, indsende Skemaet. Vi 

~ ;". ~-,',. 

. .,,','skulde gerne snart kunne shJ,t'teaf og ind~ende en RaRport her- 

~~ ..... - - p' :,._ '-...J:': 

',o ::""'J;('

! 

Institutioner, som hidtil har beskæftiget sig med Tøj til trænge"'," 

,de, ligesom der bør være' Repræsentation fra det i Kommunenop- 

,-;_.-.=t":" .. -• 

... '~! •• -.' 

rettede Kontor for særlige Åniiggefiaer med'Henblik paa Personer) 

hvis Understøttelsesforholdiøvrigt henhører under dette Kcn+or 

"i i": e, -',"::~ . 

Man ha,.r fra Socialministeriet. udsendt en Skrivelse til 

' 

samtlige:' 

-c·':' """ ' 

Berg~estre, 

..;. .. 

hvori ovenstaaende 

. . 

:r~æc'is~res, og hvor:" mari foreslaar 

Repræsentant~~ for de paagældendeInstitutioner, herunder 

-~ -~~ ,-..-~ . . 

" 

er 

Repræsentant for det "-lokal~'Særkonto~ at slut'~e stg sammen i 

en lokal llKomite til I'ordding af Tøjgaver;l. 

I Henhold til '~~enstaaende kan de lokale &'?.:ckontorer f

~••-.':: ~'l sort 

FRIHEDGBEV.'·(f-T5ElfStur.m.~!\D 

Rosenv~ngetB Alle 22 

Central 6l~l!lc 

149 

F4'>bennavn 0, den 22.0ktobor 1945: 

'.- -', ,,':-'. . .. ~ , ,;. '-;, ~ 

1. Af. den Person, der 'Torsdag den 16·~·Oktober 1945 ved B:ev0J:ve-rskud 

'dr-:ebte 'Oberst Poul !/iis Lassen paå"' BanegaardspladB i .:AarhuB.kan 

-..gives :følgende SignalementJ. .' ." :,;'0>' 

~ -'o ·~.~andsperSon?::· 

25--30 A.ar~ . ca~" 180 ·ctJ.:s .høj·~ formentlig middel 

af Bygning, bredskuldret. mørkt pomadiseret'Haar 1 muligvis med 

SkllIiing i vEmstreSide~ langt slilalt· Ausigli, noe;et markeret med 

i'freinstaaende Ki.ndben. ">- ,..,'" 

'Harr 'var i Gerningsøjeblikke't barhovedet, iøvrigt ifør~' 

Regnfral:k'e med stramtsiddende~ Bæ"lte, sorte RidebenlclædØr 

og sorte' Skaf"Gcstøvler~ Hån rr;,edfør Le.muligvis Taske eller: Mappo., .' 

Dette.Signalement bedes i 'videst ffiU;li[jt Om:fang.ud.d-e.lt~til 

Medlemmer af Modstandsbev~gelsen samt til.andra~ der mastte. 

kunne t~nkes at sidde inde med OplysninGer; af Interesse fnr 

. ..Der er udlovet en Du.:;Ør p.aa Kr. 5" 000 for Oplysninger s 

fører til G:j.j,.l.ln~511aY'_~J:Q. 'Pac:tgribolse.,·· . -,-':'.J,;l 

; j. 

~) '. 

';:. '~.-'. 

2.···]'01.' at medvirke tH ..en :kunsY"lerisk v~rdig Løsnil'le af de-M~des·~ 

mær.ker og Monumenter, der former.tlig v:U blive rcjst.!llange Ste- 

'.deri Landet til Minde·om·Fr:LhedskampensO:fl-iOog Dåntil.ark~·B6~ 

frieIse, har den ~amlede Modstandsbevægel~c V.l:'ret:;:;et:·et kunstne-, 

"'rlsk .Udvalg , hYio Virksoll1l1ed herv0

~ 

l 

......._.~""---- 

2 - 

150 

enhver anaen Art til Støtte for __kunstner i3k velbegrundede Løs- 

,ninger. Vejledningen ydes vederlagsfrit. 

De Mindesm~rker, ,der illl sættes over de alvorligste og mest 

'betydningsfulde Be,givenheder ..i Danmarks Historie __skal staa til 

sene Tider, og fOr at de overfor VOre E~terkommere, ogsaa kan vidne 

paa værdig Maade om dansk kunstnerisk Kultur, er det at vidtrækkende 

Betydning, at den størst mulig'e Sagkundskab sikres. Frihedsraadets 

Samraad henstiller derfor indtrængende til den 

ærede __Kommunal~estyrelSe.,_·at den yed Tilrettelæggelse af. Mindesmærker 

eller Udsmykninger, som har ~elation til Frihedskamgen __ 

eg Freden" og paa hvis Løsping den øver Indflydelse, søger For- 

.bindeIse med Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg.. Henvendelser 

rettes til dets Formand, Museumsdirektør Leo Swane, statens 

..Museum for Kunst, Sølvgade 7 København K. "U , 

3- Følgende Skrivemaskhler og Duplikator.er efterlyses: 

Firmaet Axel Bchmidt & Co. efterlyser: 

Rejseskrivemaskine Nr. 76.781, Olivetti, lejet af Kaj Ohlfsen- 

Bagge, Vestergaardsvej 45t 

Bar-Lock Kontorskrivemaskine Nr. 345.811, lejet af G~osserer 

Peul Lun au , 

Bijcu Rejseskrivemaskine Nr. 974.747, lejet af B. Martins, Svends- 

gade 2, II. 

Af ovennæv~te Skrivemaskinelejere blev der i Dagene ~mkring 

den 5. Maj foretaget Internering og Maskinerne blev v.ed 

Husundersøgelse i samme Forbindelse fjernet af de Medlemmer af 

Modstandsbevægelsen, der foretog Interneringeno __ 

Strandvejsskolens Kontor, Li0nsvej l, efterlysE'r~ 

'1 Skrivemaskine, Remington Standard, Model 11, R.C. 63968. 

4.SamraaJet )pfordrer indtr~ngende alle OrganisaLioner og Grupper, 

der evt. maatte være i Besideelse af laante Skrivt::Lti.askiner vg 

Duplikatorer til at indsende Numrene hertil ~]la~~~ muli~ 

eller_.at henvende sig t:Ll Ejeren, hvis man er.kJ4ar .over, hvem 

det er. Det er absolut nøevendigt, at vi snart faar bragt 

Sager.ne i Orden, og vi kan ild::evære' tjent liled.en evt. Polili- __ 

undersøgelse, ligesom det stiller sig i et daarligt ~ys overfor 

Ejerne fra hvem Maskinerne_8~ laant. 

FRIHEDSb!~VA::G-EL SEN S SAMRA\D 

.Arthur Hansen 

, 

i - 

i 

I ~ 

·1 ! 

I 

. \ 

\ 

~ t\

I 

,Il 

/ København ø, den l2~Dec.1945. 

FRIHE'DBBEVÆGEL&ENS SAMRUD 

Rosenvrengets Alle 22 

Øbr. 7216 

, ,~.. Oirkulære Nr. ll. 

..----- .. ".__ ._ ...._-------,.. 

l~ British Imperial ~ar Museum har indsendt Anmodning om at faa til-o 

sendt Uøger og Blade (l Ekse~plar af hver), som er udkcmmet her 

under Besættelsen. Hvis der hos Medlemmerne ligger Bøger og 

Blade fra Forlag, som de maatte mene ikke vilde ~re let tilgængelige 

direkte for os, vilde vi gerne have et Eksemplar tilsendt 

eller CP+ysninger om, hvorfra de kan fremskaf'fes. 

I Hen~old tilOprejsningsloven er der blevet nedsat et Antnl 

Qprejsningsnævn i København og Provinsen. Udenfor !'"-.øbenhavn .find~s 

der Oprejsningsnævn i følgende Byer, hvortil Sagerne kan 

oversendest 

Roskilde 

Helsinge 

Nykøbing 

Borø 

Sj. 

i'E:;:!:'~':.,.:·:::~' '-:'·,;',Lr";~i·;;; --' ,•.A; Næstved. 

.":-t.:::" c:\:~~:':!' ':. ,,{:'.:, .Nekl:.:ø 

':-:.,:·c:St ~,~;~;,{ .. "' -'Odense 

Svendborg 

. Nykøbing F. 

Aalbcr,g; 

Håørrin,,! 

This te C;, 

"-'Viborg 

A.arhus 

Skanderborp; 

: .:;.~ ';-", '~~ :.'1" W'-:i': '.:k'Randers 

c} . l..~-.;,:'~' . 

., ,.'..i, 

Ribe 

.Herning 

.;,:;.., ;.;:';;, .' i.:, -,' -Vejle 

, : Jr .... Haderslev 

.,;.',. ......Aabenraa 

.. -' ..... :.,.., ., •. ,:J. - . --_ ~,Tønder. 

f " ;'t,. I\': _..'f . . - 

.; '.. .: ·1 i ~'l"':. "1"- : •• ;, ..... 

3. Paa siven Foxanledning ske: ,1\'" '~plyse, at Sagel: vedrøren.dQ Fritagelse 

for Militærtjeneste for. V~rnepligtige, der har arbejdet 

i MOdstand6bev~gelsen, henhører'under Indenrigsministexiet, men 

at der Savnes LovhJemmel til at tilstaa Fritagelse. Med Hensyn 

til Udsættelse skal man oplyse~ Værnepligtige, der som Følge 

.afder!~ Deltagelse i ModstandSbevægelsen, og som ex blevet 

væsentlig hemmet i deres civile Uddannelse, kan, naar det an- 

.gear Værnepligtige under 25 Aar, som endnu ikke er mødt til 

1•.Uddannelse, indsende .Andragonde til INDENRIGbMINISTE'RtET. 

Med H~syntil Værnepligtige cver 25 !ar henhører disse unde~ 

KRIGSMINISTERIET. For begge disse Kategorier vil baade Krigsministeriet 

~g Indenrigsministeriet s~ med Velvilje paa AnsØåninger 

om Udsættelse. Dette ~ælder ligeledes indkaldte Værnepligtige, 

der sorterer under Krigsministeriet~ Ansøgninger om 

Udsættels~ for de Y.ategorier, dor henhører undeæ Krigsministe- 

.,,-«.~ .• ,::~ r 

" l 

. , 

I 

I

I:',: , 

I", .;, 

I ~. "" 

I 

j 

~ 

j! 

1 "~, 

j 

J. 

j 

!. 

I; 

, : 

, , 

i; 

i l 

I 

I I 

o-l 

/ 

I . 

/ 

6. 

...... .~ i 

riet, sendes gennem paagældende Udskrivningskreds. S0m Regel 

giver ,saavel Indenrigsminister 1et som Yrigsministeriet normal t 

Værnepligtige, der er ved at gennemgaa et Studium ved de højere 

~reanstaltar eller anden civil Uddannelse, fornøden Udsættelse, 

saaledes at den paagæ~dende Uddannelse kan af~luttos mnden Ind- 

kaldelse finder Sted. 

4, M~ skal her~ed meddele vedrørende ~dstedelse af Udførselstilladelse 

til Personer, der har arbejdet for Tyskerne, at der ikke 

vil blive udstedt Udførselstilladelse til Firmaer, hvis Fonti 

er spærret, li~eiedes vil qet være danske Firmaer forbudt at 

drive Samhandel med saadanne udenlandske Firmaer, som er opført 

paa de af de allierede udarbejdede Sortlister. Tilsvarende 

Bestemmelser gælder for Overførsler til Udlandet i Forbindelse 

med andre økonomiske 'Trmsaktioner ep.d Køb og Salg af Varer. 

5. Samraadet er af Finansministeriet blevet anmodet ~m at foranledige, 

at Skippere. som under Besættelsen har samarbejdet med 

Frihedsbevægelsen, bliver gj~t bekendt med, at Rum, der i sin 

Tid blev indrettet til illegale Transporter af Personer eller 

Varer. og som endnu ikke er anmeldt' for Toldvæsenet eller 

sløjfede,- snarest maa anmeldes for Toldvæsenet. 

Ma11 ska: lhel.ved oplys~, at det for at opnaa !ns-::'ttelsei Rigspolitiet 

normalt kræves, -at paa~ældende er i Alderen f~a 23 - 

21 J.~, men at Rigspolitichefen under Hensyn til de :nU'Væren~e 

ganske særlige Forhold, hV~.r Frihedskæmpere og Vagtværnsf'olk, 

naar de paagældende iøvrigt opfylder Ansættelsesbeting~lserne 

med Hensyn til Kvalifik~tioner, Helbredstilstand og Højde. fortrinsvis 

maa have Adgang til at opnaa Ansættelse i politiet, 

har lempet Aldersgrænsen saaledes, ·at Ansøgere i Alderen fra 

~2 _ 30 Aar vil kunne k~mme i Betragtning. 

. - -at 

Rigspolitichefen i en Cirkulæreskrivelse 

Det 

til 

er derhos oplyst, 

Politidirektøren 

i København og samtlige Politimestre har meddelt, at særlig 

egned'e Ansøgere, der er over 30 Aar, oi som har udført en særlig 

paaskønnelsesværdig Indsats i Frihedskampen, vil kunne hen- 

'vises til at indsende· Ansøgning direkte til Eigspolitichefen, ' 

som..derefter i hvert enkelt Tilfælde vil tage Stilling til, 

hvorvidt man yderligere bø~ lempe Aldersgrænsen. 

~~ Paa ~iven Foranlednin~ skal meddeles, at Centralkartoteket 

stadig føreS videre efter den Linje, at der deri skal rummes 

Oplysninger for he~e Landet ~m de Personer, mod hvilk~ der har 

været rejst eller kan rejses begrundet Mistanke om landskadelig 

Holdning under Besættelsen, herunder Oplysning om Internering, 

Løsladels~ ~g Arrestation. Alle de Lister ~g Dplysninger, der 

er indsendt 

registreret 

til centralkartoteket før den 5. Maj 1945, er blevet 

. øg udnyttet,'men i mange Tilfælde er der efter den. 

5. Maj d.A. ikke indsendt de Oplysninger fra Provinsen, der 

:.:::::=::::::::::=, :::' '="'. _ ,l 

'r 

i 

l 

.1. 

l 

r \ 

11 

I I ! 

~ \ 

i ·'1 

l ": 

\ ,\ 

)

, 

.1 

I 

I 

I 

! 

! 

1.53 

/ 

er nødvenaige ~or at h01de Yarvoteket a jcur, Man'anmoder der- 

for '::-mIndsenåel·se. af saa:1ant Mate.ciale til Centralkartoteket 

snarest muligt. Samtidig anmoder man om Indsendelse ;~ alt w~d- 

nyttet original t ?'1ate:ciale, der bør registreres Og udnyttes af 

Centralkartoteket. ~ 

8. Efter .Vta+e med Oentralkartoteket ka:L Bykomitecrne faa Oplys- 

ninger vedrørende Personer, om hvem man næ2:'er Histanke om land- 

. skadelig Handling under Besættelsen~ direkte :f:ca Centralkarto- 

"i ~ 

teketi man skal opgive fulde Navn :gFøclselsdat: samt sidste 

Adresse; Disse Oplysninger faa gennem Folkoregist;ret pas Hjem- 

stedet. Desuden skal man opgive 1 til h~ilket For~aal Oplysninger#< 

ne skal benyttesq 

9. Paa given Foranledning sk'al man indskærpe de alvorlige Følger 

det kan faa, at være i Besiddelse af Skrivemaskiiler, Film~· og 

Fct':)apparater samt 'laaben,' Oykler og .\utomobiler, der ved Laan 

'er l:.:ommetModstandsbevægelse:!]. i Hændeo Der kar. i saadanne f1.lil· n 

fælde rejses l:""ximinel Tiltale, og vi.-anmoder derfor en~ver om 

snarest at aflevc:.::'c. disse lJ:ling·til den retill.c.'€ssige Ejers eller 

hvor denne paa Grund af ItMolle;nDæ:::ld:1 ikke kendes, at aflevere 

Tingene til Poli'~iet med behørige OplY3nineer. Det ,er i denne 

Forbindelse lige~yldigtj om Tingene er laant hos yærnemc:.gere 

eller andre~ 

lo.I.Der efterlyses fø1gende bkiivemaskiner. afhentet den 17".\pril 

194,5 Klo 7,15 paa Fa~ Dansk Dental Dep,'.t~ &tcJ:'mgade 8, Y.øbenhavn~ 

.l. Smith Premier Noiseless Nr~ 21595 

. 

Det vides, 

2. Corons E.ejseskrivernas:tir..e NI', 5267. 

- 

hvem der har hentet Maskinerce, men d8xes Op- 

holdssted for Tiden er ukendt. 

II.Skrivemaskiner fjernet :fra Struers chemiske Laboratori~ill; Skin- 

dergnde 38, R'øbe:J.havn K, den 20. Febr, 1945i 

l. Rer::Ii..ngt.·nNoiseless Ur, 462

FRIHEDSBEVÆGELSEN S S_~MRUD 


Øbro 7216, 

, . 154 

Cirkulære Nr. 12. 

~------------------~ 

. .I , ) 

. 1. Kongressen afholdes Lørdag den 2. Februar 1946 1 Rigsdagens 

Fællessal Klo 9 til ca. 18~ 

2. Der er fra Frihedsbevægolsons Sam~aad blevet udsendt Adgangs- 

kort til alle stemmeberettigede Medlemmer af Bykomit8erne. 

Hvis man paa Grund af en :B'ejltOlgelse.ikko har faaet disse 

Adgangskort, bedes man snarest henvetfde 'siQ;med Reklamation 

egsaa med Hensyn til det tilsendte Antal. 

~. Ikke-stemmGberettigede Medlemmer har !dgang til Kongressen, 

og kan 'skriftlig relDVirere Adgangskort, disee kan ogsaa eventuelt 

mod behørig Legitimoa~ion udleveres ved Indgangen. 

~. Hvis ikke alle de fremsendte Adgangskort benyttes, bedes disse 

returneret inden Kongressen. 

5. Med Hensyn til Hotel\~relser var der ved sidste Kongres ikke 

stor Efterspør~sel, vi skal dog forsøge at sikre os Hotelværel- 

ser i saa vid Udstrækning som muligt, men kan dog intet garan- 

tere i den Retning. 

6. Der arrangeres Frokost fra !'.:l. 12-13 og Middag after '~ødets 

Afslutning i Rigsdagems Restaurant, hvis denne iklceer op· 

taget ~~.'1. 0.... '11'1 ::',J :l1",":'Jagens Møder~. 

7. Dagsorden vil blive fremsenct;senere. Forslag til Dagsorden 

bedes~endt senest en Uge før Kongressen. 

/.... 

~ 

'................ 

'- 

""": 

", 

ArthuI' Hansen 

Se kr.q'b.?,;>r • 

i 

; ... 

. \ .. 

\ .. 

I ' . 

.. ' 

.--~.- ,...._.~ ._,........ ............ _- ~,.~ ...--"'< 

. ; 

l 

! i' 

I 

, 1

;-- .. 

155 

FR!HEDSBEV!GELSENS SAMRAAD 


Øbro 7216. København, ø, den 25.Januar:;1946. 

Man skal herved indkalde Samråadets Medlemmer til et Møde 

.Fredag den l. Februar 1946 Kl. 19 i Rosenvængets Alle 22, KØbeJIhavn 

ø. 

Dagsorden. 

l. Meddelelser fra Formanden. 

2. '~iskussicn af Dagsorden til Kongressen, 

3_. Refundering af Beløb til Bykom~teer 

---...,./ . 

og lfdelinger af visse 

Udgifter, hvorom der foreligger Andragende. 

4. Opsættelse af Gravsten paa engelske Y.rigergraveo 

5. Samraadets Indskriden overfor Aviser og Tidsskrifter, der 

~~~~~~ umotiverede, Angreb paa Modstandsbev~gelsen. 

6. Henstilling til Rigspolitichefen om at forhindre, at Land- 

---~ 

betjente moflo under Sags-Undersøgelse~ og lfhøringer frem- 

lægger Distriktskomiteers skriftlige og undefskrevne An- 

meldelser. 

7. Diæter. 

8. Blocks Forlag. 

9. Eventuelt o 

Med venlig Hilsen. 

Arthur Hansen 

Sekretær. 

'l li 

I I

: ~ 

· ..-- .-.-~.._--~-~.~----- .... 

]'RIHEDSBEVÆGELSENS LAMRAAD 

Rosenvængetn Alle 22 

~ro 7216 

lv 

211 

30 

4c 

.5c 

6. 

7. 

8. 

156 

C.rkulære Nr~ 130 

~--------~--~--------- 

Udrensningen. civil og militær. 

Sømændenes Forhold" 

Hjemmeværnet 

København ø, den 25cJanuar 19460 

Offentlige Inds8mli~gor til F.rdel for Frihedsbevægelsens 

$pørgsmaalet om de Zeitfreiw~lligev 

Bykomiteerne. 

Samraadeto 

stilling til intern~~~~~sle Sa~menslutnihger dels af tid- 

... 

ligera Fanger, dels'andre. 

PuL~s~n~~ E~kk6følga vil ikke nødvendigvis blive den 

.... 

, 

angivne? og der'kan muligv~s komm~ yderligere PunktGro 

Forslag bedes ~~E~ indsendt Og senest den 310 dso 

2. Paa given Foranledning skal man vedrørende Spørgsmaalet om Skatte- 

fritagelse for de Beløb, som ~xihedskæmpere har modtaget i Løn 

samt med Hensyn til Erstatninger og and~e Ydelser] der udbetales 

i Henhold til Lov Nro 475af l. Oktober 1945,meddele, at det maa 

anses for gansk0 usandsynligt, at der skulde kunne opnaas en alminde- 

lig Fritagelse for Skat af den Løn t de~ er udbetalt til Friheds- 

kæmpere, men at en Frihedsl~mper, der paa Grund af sin Tjeneste 

som saadan, maatte være slac.et ud af s it Erhverv, paa sædvanlig 

Maade vil kunne søge Skattelempelse. Med Hensyn til s:.'ør~sl!:':'3.let 

om Betaling af Skat for Erstatninger og andre Ydelser i Henh~ld 

til Erstatningslaven skal man hehvis~ til Lov Nr. 591 af 2l.Dec. 

1945 og Forlængelsen af Gyldigheden af Bestemmelserne l §§ 4-7 

og §§ 9-11 i Lov Nr. 517 af 19. Decc 1942 om mid1ertid1~e Æn- 

dringer i Reglerne om Paaligning af Indkomst- og Formuoskat til 

Staten samt om Ændringer i og Tilføjels~r til nævnte Lcy, jfrede 

ved danne Lov i StatsskattelJvan som § 12,Stk.l,h, ~t ~om § 15 

~dføjede Bestemmelser, 

\ 

\ 

\ 

ll . 

\ 

I 

li I 

I; - '.l 

~!. , , 

t' ',1 

I' . l 

r ;; 

! I 

! 

f· , 

r' 

f 

I 

t 

l

t,. 

1 57 

D a g s . ~ d e n 

ved 

Frihedsbevægelsens Samraads Møde 

. 15~2,1946o 

l. Heddolelser f:r'a FO."mlUllen" 

2. Valg af ForretniB38u~valg ug Suppleanter~ 

3~ Henvendelse fra Krig~ministJriet vedr~ Forslag om 

Dekorationer til Medlemmer indenfor Frihedsbevægelsen, 

4~ Minddplader for ~e !aldnec 

5, Skrivelse fra Kri'?;3minL.teriet med Forsla.g om L."ldretning 

hJ~. .--~.t< ~~'l~ 

~"( _ 1/"Z/1-z.~- 

~.?-~ ~ 

....... . 

fzp~JI/fr/~ - 

/f4-.~/J1.AYl. . 

af Henrettelsespladsen i RyvangEfå" 

~" Bagen vcdre Røvp.rlet fra BUI'l.eister & l"ain~ 

7... Klage f: a Nro SUi'1.db;;· over 1'o.r:t'remmelse til Overbetjent 

af le G.'1.d af en Landbetjent i u r nele Tiden har stillet 

sig afv:?ende overfor Modstandsbevægelsens lrbejd6c 

8p Indbydr .J.se fra Federation lifa.ticn.81t~ des ~"ncl.ens de la 

r--~ . 

Res1.st'ncB til at deltago i en Kongrds den!2o.:>Februa:r I' 

_-l 

11, !Jti'\; j\;r1.di...:.,kp. li"'v~ lllt ~ 

1:39ihfontu .... ltc 

V1~""!--l 

ltiøfe- VJ ~ &'-:f ?---- "- Sti"-7 Æ,,:" ---4",,_ L,44 ;,..-- 

;; 41ztt-}-?HQ 4-~~ fll/tjt-u?j ~..r~::J 

I 

r 

/--- 

, 

• 

, 

I 

" 

" 

i' 

:r I 

:f 

! 

! 

l 

I ~. 

li 

l 

, 

I 

,,l l 

~.'! 

: 

... ,.

-j 

----.- 

:Jj 

yedr • Min~ la_c!.~JZ.~. 

Der har fundet en Drøftelse Sted meJ '.9ill. h..:;p.ræsentanterfer 

Såmraadet. Kirkeministeriet, Minister~ j for særlitre ~4.nliggellder 

og Københavns Kommune vedr. evt. Op~~ctelsa af Mindeplader over 

Faldne i København, dels Frihedskæn,pere> (lels andre o 

Sagen blev i sin Tid ta.iet op -f.:'Y·a Sadlraadets Bide for at 

skabe en forsvarlig Ordnin~J idet T~an dels mente~ at have mærket 

et Ønske, ikke alene fra Modstand'bev~eelsens Side om at faa saadanne 

Mindeplader opsat. EnkAl+_ Steder var Mindeplader sat op 

i lidet ~assende Form, men ffinn havde Indtryk af, at Sagen var 

st~llet J. pero, da man var klar over~ at der blev forhandlet 

~m en endelig Ordning. Ligeledes har Provinsen været interesseret 

ir hvilken Ordning man naaede til i n,oenhavll for evto at 

0,Pnaa en Standa:rd-Ordning for hele Landet. 

Kommunens Eep:ræsentanteI' va.r mest S+-"'~.(j for at lave et fælles 

MindeSmærke efter udskreven Konk'7-.' ..:'0uce" 

Noele af de Betænkeligheder,l"'.!.' blev fremført var følgende~ 

l. Usikkerhed med Hensyn til hvem der skal have en Mindeplade9 

~. "Blomsterne ved Mindepladerne vil skabe Uorden og SnaVS 

,. 

4. 

i Gaderne 

De Paarørende ønsker maaake il~ke Pladen 

Tanken er allerede for~lygtiGct ved, at 

sat 

man 

op. 

flytter Pladen 

fra Kørebanen _ 1 tn Fortovet ~ c' • - •• .. ..!.'! 

. . 

158 

FRIHEDSBEVEGELSEN& SAMRAAD 

Rosenvængets Alle ?~ 

~ro 7?16. 6e Marts 1946.., 

Samraadets Medlemmer indkal 

t ~ .

159 

------- -~~; 

. ,- - ._,- 

,- ..... -,..:.:·~_ .... __ 4' ":'~ 

FRIHEDcBEVÆGELBmfS SAMRAAD 

Rosenvængets Alle ~~ 

. Øbro 7~16. 6. Marts 1946. 

Cirkulære Ur. 14. 

'.._------------------ 

l. ~ed Hensyn til Henvendelser vedr. Udrensning skal vi anmode ~m 

at lade Forespø~gsleIne gaa direkte til Ce~ka~te~~. 

Veste~port, KØbenhavn V, ledsaget af nøjagtige Oplysninger omt 

~. Ådr~, samt Fødse16aar~__o~da~o 

Samtidig skal man meddele følgendet 

De i Centrall::artoteketsJ!;rklæringerindeholdte Oplysninger maa 

kun anvendes til den Udrensningsvirksomhed, der er angivet. i 

Henvendelsen til Centralkartoteket. 

Med Henblik paa Cplysningernes Anvendelse ovex'forde paagældende 

Personer henledes Opmærksomheden paa nedenn~vnte Forhold' 

a. En Del Oplysninger af ukontrollabel Art er indgaaet i Cen- 

.traltartoteket hovedsagelig i Tiden før Yapitulationen. Naar 

Oplysningerne er dokumenterede, vil dette i Reglen fremgaa 

af Oplysningernes Ordlyd. Centralkartoteket kan i intet 

Tilfælde paatage sig noget Ansvar for Oplysningernes Yorrekthed. 

\. Centralkartotekat modtager ilc~~eMeddelelse om .Afgørelser i 

alle Landsforræderisager. Ved de af Politiet foretagne 

Undersøgelser vil en Del af Meddelelserne - særlig vedr. 

Forhold, der er strafbare efter Straffelovstillægget af 

1/6 1945 

saaledes have vist sig urigtige eller 1 hvert 

Fald ubeviselige uden at dette freme;aaraf Centralkartotekets 

Erklæririg. 

Centralkartoteket gaar derfor ud fra, ~ 

.den hvpm Erklæ~ingen lyder paa - uden Angivelse af de Per- 

soner, der maatte staa Som Kilderne til Centralkartotekets 

Oplysninger - faar fore~oldt Oplysningdrne, saaledes at 

evt. B?rigtigelse eller Fuldstændiggørelse kan finde Sted 

ved, at han foreviser Erklæring fra vedkommende Myndighed 

om, at Sagen er undersøgt Og henlagt, og g! yderligere Op- 

lysninger eventuelt Søges indhentet hos den Mynd1ghed~ der 

har behandlet Sagen. 

~. Man er fra Revisionen, der a~bejder med Lll{vidationenaf UFA- 

Film A/S blevet gjort opmærksom paa, at der mangler et stort 

--:~.;...~-=-.::..::'::: ·-":':'~"""""_4~_..,.. ~ : i· ~ 

., 

l . , 

, 

l'· 

. !

I 

. I 

l 

I l 

l l 

J l 

! 

J j 

1 

lI 

l 

1 I 

j, iI 

I 

j 

' .,;' 

. .' 

( 

I 

'. 

/ 

! 

f 

::. 160 

.Antal tyske Og fr:-rc.s1:s ]'i1Tf; der i .:;in Tid JT udGendt af UF!, 

oe; man IOOnerat vide, at FI'fre'~"":',-;,,v"'.:r_.;ls8us Afdelinger.har flere 

at di~se Fil.m liggeli.de. H-:-is vore Afdelin"er eller Enkeltpe:r- 

~one~ liege~ inde med noglo af diss~ Film, bedes man snarest 

aflevere dem til 5tatens Filmsc~~sur, 7esterp'~~~_~eL~~ 

. . . . 

.', Yøbenhavn~ V • 

3. I Aolednine a~, at dOl: fra fors~ellig udenlandsk Side er rettet 

Henvendelse til Samraauot o.n i~jc::lp til Fr(;,illHkaffelse af ai)..e· 

Slags Aviser og Tryksager SCl~,lt Plal~ater, ligeledes alle Slags 

ltjem.melavede Vaaben, :r:etter vi herv,:,d en Hen"J"en.3elsetil By- 

kemi~6erne og EnkeltparsocBr om at søge at fremskaffe disse 

Materialer. • Indsamlulgen forecaar·j S~marbejde med den Afdeling 

'af Nati,..,nalbanken, der skal orou0 lt'riJlcdsraadots Udstilling, i 

hvilken Forbinrlige R!;jgel, at de blivar fuldstændigt slettet' 

i Rigsregbtratur6D 'c; ,}l i StI' af fe regis tI'ene • : 

Man skal he-;ved meddøle, at By~,-o'i i:;e '_rne ild:e more bør 'v.dstad.o 

, . l '. ikke 

!tto:stex for' nationa~ IIoldnin.;, ;nen he:rfvis'?"AndrageI'e, do;r/haI' 

~ , 

vsret i,ntornol'et til Eresret, og Internorede tilOprejsningsnævn. 

" ' 

t !nlednine af forskel~i~e Forespørguler skal vi oplyse, at do 

. \, 

".rmn~re, der eA:' :&'::>ImTn~ :1:0~' OprejsninLsnævnene, hos Centralkax- 

'~. -:\ . " 

. -teteket .tekvirerer Er!i~'1'J. in.ger paa alle Personer, der søger 01'- 

rejsn1n:;. 

\ 

~er.f~ ~.etyde 

,l 

Besvarelse ~f disse og lien. Forespørgsler vilde 

; 

dc'bbelt Arbej(le for OorJt;ralka.rtoteket. 

\ 

\ 

I 

,...". 

c, 

" 

~I 

-'?-- . 

,/ 

j 

J 

., 

,1 I 

l 

. . 1 t 

.l- 

I1 

1l .l 

II 

1 

i, 

t'.. r· 

i 

j" 

l '. 

, 

'" 

1 

1 l' 

, 

"\, 

I ..._-_. ----~. 

/ 

.---0.° "F 

. 

~,., . 

Vi skal derfor apmode Bykomi+e€rnJ ~m ikke at fremsende saa- 

danne Forespørgel.~ til Samraadet eller til,Centralkartoteket, 

m.en lade Oplysningerne fremkomme ad administrativ Vej. 

I . 

r 

/ 

/ 

~~. 

- 3 .~ 

1 61 

t. FRIæl'DSBE\TPGELSEI~S 8A::JI}"\AAD 

." . 

Arthur Hansen 

Bekretæro 

'_~ __ .:::::=. =:;:::::. ~-' ~:2~~"_ ~~-~7 

p' ;, 

'I' 

I 

'j' , 

r l 

j l 

r. ~ 

E l< 

~'. 

o~ 

. { 

~.I

f I 

I 

i I 

l 

, j 

I 

j 

l 

f I 

l FR~DSBEVÆGELSENS S~~RAAD 


Øbro 7216 

162 

Juni 1946. 

~-------~------~-~--- .~~- ..... . 

--,:-: ~~RI;mI)6BEVÆGELSENS SAMRAAD indkaid~r Hå:e-Ved tii (In ~:taiuttende 

Kongre"~i1føberlha~ ~eh 171> Åtig~åt 194bl' 

" , 

Som ~ekehd~ blev det ved Kongressen den 2. Februar 1946 ved- 

taget, at Samraadet Og Frihedsbevægelsens lokale Organer skulde 

ophøre i Løbet af et halvt Åar. Det har i den forløbne Tid vist 

sig, at Samraadet endnu havde Opgaver at løse baade af praktisk 

og-af offentlig Natur, som intet andet Organ var i Stand til at 

tage sig af, og ogsaa efter A~ust vil der utvivlsomt stadig be- 

ataa uløste Spørgsmaal, som vanskeligt vil kunno finde deres Løs- 

ning udenom en Fællesropræsontation for Frihedsbevægelsens tid- 

ligere Organisationer. Men don con Gan~ trufne Beslutnina maa 

staa :tast, og det er utvivlsomt bedre at standse for tidli~t end 

at lade Samraadet og dets Organer sygne han. _ \ 

. Dot vil da blive den afsluttende Kongres' væsentligste Ind- 

hold at drøfte, hvorlodes vi i Fremtiden kan ~rbojdo vidore i don 

Aand og for de Ideer, der har holdt os sammen hidtil. Derfor Skal 

Samraadot opfordre til, at saa mange Byer og IntoressQomraador som 

muligt lader sig repræsentere, solvom'dot ~f'praktiske og økono- 

miske Grundo kan være vanskeligt for do enkelto Grupper og Lokal- 

,komiteer at sonde lige sae mange Repræsontanter som til do tidligero 

,Kongresser. ,l 

Samraadet har besluttet sig til at indbyde Pressen til dette ! 

sidsto samlede MØdo, for derigennom at gøre Offentlighoden bekendt 

med de Tanker Og Følelsor, der besjæler Frihedskampens Folk i 

alle Kredse. 

Paa Samraadets Vegne 

Mogons Fog. 

,0..-- 

",_.- 

I 

',I !! 

r 

:l 

:~ 

I' 

; 

) 

. l 

:l .~

l 

-j 

j 

·1 i 

l 

I l 

i 

/ 

/ 

I- 

) 

I 

,l 

163_. 

. -1---- --- 

l. Xongressen finder Sted i København Lørdag den 17. August 1946 

Xl. 9 i Rigsdagens Fællessal., " 

,2.. Der vil snarest blive tilstillet alle stemmeberettigode Med~ 

lemmer af Bykomiteerne Adgangsko;t.tmed Stemmesedleri nisse 

bedes medbragt ved Kongressen. :', ',;-'.:"" 

3. Hvis man ved en Fejltagelse ikke har faaet disse Adgangskort 

1Hænde inden,l. Juli, bedes man henvende sig med Reklamation 

ogsaa med Hensyn til det tilsendte Antal. 

4. Ikke-stemmeberettigede Medlemmer har Adgang til Kongressen; og 

kan skriftligt rekvirere Adgangskort, disse kan Ogsaa evt. 

mod behørig Legitimation udleveres ved Indgangen. 

5. Hvis ikke alle de fremsendte Adgangskort benyttes, bedes disse 

returneret inden Kongressen. "'-'" ':'" "1 ;;; J:~' ~ h,,;-~!~ ~L'q' 

6. 'Der arrangeres som sædvanlig Frokost fra ca. Kl. 12 - 13 og. 

·lÆiddag efter Mødets Afslutning·.1 Rigsdagens Restaurant, hvis 

denne·ikke er optaget pen Grund af Rigsdagens Mødor. 

7. Dagsorden til Kongressen vii blive fremscndt senere, Fqrslag 

til denne bedcs indsendt sn~rcst muligt. 

8. Vi har OgSa8 denne Gang værct i Stand til at skp..ff et mindre 

Antal Hotolværelser. Bestillinger paa disse bedes afgivet 

. 'snarest. 

9. Hvis nogle af Medlemmerne ønsker reserveret Teater- olIer Bio- 

grafbilletter til Fredag, Lørdag ell~r Søndag, vil vi gerne 

prøye p~a at fremsk~fe saadanne, hvis Bestilling indsendes 

. i god Tid. 

lo'. Som Tilskud til Kongressen er afsat ;.000 Kr., saaledea at 

stemmeberettigedo Deltagere udenfor København vil faa ca. 

Halvdelen af det sidst pr. stemmeberettiget Deltagor tilsendte 

Beløb. 

ll. Til Brug ved Kongrossen anmoder vi om snarest at faa tilsendt 

saa udførlige Oplysninger som muligt vedr. den lokalt foretagne 

Udrensning bande indenfor Administration, private Foreninger 

og Organisationer. 

- I 

. ~ 

.. 

". 

I.

.. 

.( 

) 

/ 

'-'------~~l6T-~- 

- 3 - 

Porskelliee Meddelelser~ 

~------------------~----- 

l. Der er ,tidlieere'fra Samraadet udsendt Forespørgsel med Anmod- 

ning om Opgivelse af alle Navne paa Frihedspevægelsons;FOlk. 

, , . 

der har siddet i de oprindelige Lokalkomiteer Og Byledelsor. 

Vi har desværre ikke faaet Svar fr~ mere end Halvde+en. og vi 

,,'vil gerne anmode Dem om snarest:tluligt at sende os Besked. 

2•.+ Henhold til tidligere Cirkulære skal vi endnu engane anmode 

om at faa undersøgt Og' indberettot., om de i Cirkulærerne ~:-:-:. 

givne Numre paa Skriveo.askinor kan efterspores, eller om der" 

Dem bekendt findes ejerløso Skrivemaskiner i Brug. 

,:5! Samraadets Sekretaria't lukker :fra o~ tled den 13. ,Juli til Og 

med ,den ll. August. 

4. Alle løbendo Sager bedes snarest indsendt, senest inden 13. 

Juli, saaledes at man kan afslutte sa~ tlezet som muligt inden 

Kongressen. 

5. Nødvendige Skrivelser og Henvendelser kan i.Ferietiden rettes 

' \ 

til.Sekretærens Adresse: Chr. Winthersvoj 23, Telf. Eva· 906• 

.ArthuJ.»Hansen 

Sekretær'. 

" ;/ 

,. // 

, '" 

'--~-~'----~--'--~"-'-'~-----:-- ----- •.•• • /_.......-- ~J 

" 

. ., 

I ' 

rj 

l t 

! i,

j l 

.l 

i 

FRIHEDSBEVÆGELSENS S.AMRAAD 

RoscnVT·ngets Alle 22 

Øbro ?2l6. 

165 

Cirkulære Nr. 16. 

9., Juli 1946. 

Da man ved tidligere Kongresser ikke har haft Lejliehed til 

Samvær efter Kongressen~ har vi ved denne sidste Kongres arrange- 

ret en Fællosmiddag, hvorefter der vil blive Lejlighed til &am- 

merat~igt Samvær og Diskussion. 

Middagen, der finder Sted i Wivex' Selskabslokaler, Bern- 

storffsgade 5, kommer til at bestaa af 

Canapees 

Lam a la Tabarin 

Dessert 

Øl Og Kaffe 

og koster' Kr. 11.50 pro personao 

Da der kun kan skaffes Plads til 200 Deltaecro, anmoder vi 

de Medlemmer, der ønsker at deltage,om at sive Tilsaen saa 

snart som muligt, hvilket ogsaa i Ferietiden kan ske skrif~ 

ligt til Sekretariatets Adresse, Rosenvængets Alle 22, 'København 

ø. 

Med venlig Hilsen. 

Arthur Hansen • 

. . ,

l' 

i 

., I 

! 

'j 

FRIHEDSBEVÆGELSENS S.\NIRM.D 

Rosenvæncots Alle 22 

Øbro 72160 

1 6.6 

Cirkulære Nr-. 17. 

9. Juli 19460 

Blandt Frihedsbovægelsens Repræsentanter har der rejst sig 

ot meget stærkt Ønske om, at det samlede Frihedsraad blev malet 

s9m Minde on Frihodsraadets betydnin8sfulde Indsats i Besættel- 

sestiden" 

Man har henvendt sig til Kunstmaleren Sigurd Swane,. som ha.r 

lovst at p~atago sig Opgavene 

E.anen er i OB for sig økonomisk sikret, Clen for at man 

i saa vidt Omfang som muligt kan faa Lejlighed til at slutte 

op om Tanken, fimder men det rimelie't, at alle Kredse indenfor 

Modstandsbevægelsen faar Lejlighed til a't give deres Bidragø 

Bidragets Størrelse er uden Betydning, Og kan indsendes 

'til Kant'? 2284, HANDELSBll.NKENs BredL;adc-Afdel ing, Brodgade 77., 

Købenllavn, K. 

. ----.- '~--" 

•._---, 

Medvenl~~ Hilsen. 

Arthur Hansen. 

------_.~-._._~--,---.~._._~-_ ... - 

'. 

j 

. I ; : 1 

i .! 

l. 

I .l 

•. I , , 

I·

• ".$ 

l 

, J 

FRIHEDSBEV.ÆlJELSENS S_4.MRAAD 

Roseuvængets Alle 22 

Øbro 7216 0 . . 

167 

Desuden forsøger vi at arrangere en Udfl~t til Jæ~ars- 

prislejren Tors~~ .~~A15~Å~~~~~ for at hilse paa de Modstånds= 

folk, der er traadt ind i Hær8n~ Vi haaber~ at saa mange som 

muligt vil være i Stand til at komme med~ 

Med venIie Hilsen~ 

.Arthur Hansen" 

250 Juli 1946Q 

Man skal herved indkalde til Samraadsmøus !~edag~a~ 

160 AU€ust Kl~ for at diskutere Kongressene 

Fo~retningsudvalget indkaldes til Møde L~~ag den 100 

August Rl~ ~1for at tilrecte1ægge Kongrosseuo Samraadets 

øvrige Medlemmer ancrodes om saavidt muligt ogsaa at være 

til Stede ved Forretningsudvalgets Møde o 

Begge Møder finder Sted i Sekretariatets Lokaler, Rosen- 

vængets Alle 22, København 00 

Til Medlemmerne" 

---------------- 

l 

I' 

i! 

,. 

, I,

f i 

,_.~....,_'~c~-_=_~_. -..----~. -..-'.-·--.........,.,...'r'l~· -i 

'\ 

168 

D A g 8 , ~ d en 

ved 

Forretningåudvalgets Møde 12.8.~ • 

.i-.._~.......... 

1.-- Meddelelser fra Formanden. 

2. Dagsorden til Kongressen. 

}. Indbydelse af Pressen til Kongressen. 

Jf.._Del tagelse i Middagen efter Kongre,ss.en•. 

'5." UdflUgten til Jægerspris åen l;'. A~ 

.6. Tildeling af Armbind 

1. Eventuel t. 

,,'o 

i .'Z 

i' 

I 

.1, 

i 

j 

".

j 

, j 

i,) 

,j l 

I 

1 6:9 

D.AGSORDEN 

ved 

FRIHED5BEVÆGEL5EN5 SAMP~ADs 

Møde den 16. August 

1946c 

rf\ . 

/(i'.;Meddelelser fra Formanden~ 

. I 

.I 

~ I ao Mindeplader. Forhandlinger ført med Y.øbenhavns 

.~-+b. Armbind. 

Kommu.Yis.. 

r.~'):·.;·o (. J. :0.,, Begravelse af Koncentrationslejrfanger i Ryparken .. 

. Medaljespørgsmaalet. 

Egetræskors paa de afdøde danske Deporteredes Graye, i Oh180.');::1:'::. 

t. ~~ Dagsorden ved Kongress~n~ 

"'i" .. 

\,- ~ //' a, Forskellige indkomne Forslage 

::"\"3- Forhan~linger med M!.Il.~~~!?}.:~~_tt-'_f.~~ ~~l.i!le_A.~li~~~nde~~_

'" j 

i 

,J 

J'RlHEUSBEVÆGELSElNS S.AMR!AU 

Rosenvængets Allb 22 

. Øbro 7216. ' 

1. Mødet aabnes. 

170 

n a g s o r d e n t i 1 K o n g r e s s e n 

2. a. Valg af "Dirigent. 

b. Valg af Mandatudvalg. 

,. Beretning. 

c. Valg af Kongresudvalg. 

Lørdag den 17. August 

:KJ.. 9· 

4. Fremtidige Forbindelser med Udlandet. 

---- ~ l 

i 'I. 

'. i 

Rigsdagens Fæ~lessal. 

j 

l 

5. Vedtagelse af eventuelle Kongresbeslutninger. 

-----0000000----- 

~. 12: Frokost å Kr. 4,25. "Der serveres 1 Stk. Sild. nanak 

Bøf, Ost, Kaffe. 

Xl. 19: Fælles Middag hos Wivex: Sidste 'Frist for Tilmeldelse 

i Frokostpausen i Sekretariatet. 

,: I 

l' , 

l 

'l 

I 

I { 

l , : 

, 

! 

t-,~'\ 

I: 1 

} , 

~ ': .t 

~ 'l' 

f ;

\1 

'l 

'j. 

.; 

I 

j 

J 

, 1 

.Ji1 

.j 

~-_.~~_. ~.~-~._.._--~----_. __ . --..ndll o 

De Formor, hvorundor.m:->.nøn~kE';de,tt i",rbcjdøskulde fastlægges 

.af et par'. Mødet nedso.t Ud,nlgo Man. v"tr enige om r:'.t oprette 'et 

Hjemmeværn og man nedsatte et Udv~lg bcstaacnde af Modstandsfolk 

og Sagkyndige, som udarbejded8 et Forslng til Hjommeværn~ S~mtidig 

præcisorede illRnrnskot om ~t opn~~ Befqlingsma.ndssti~linger 

til Frihedskæmpe~c Og ~odtog en Udt~lelse vcdr~ Hærens Demokratiscring~ 

. 

.Fra det p~8. Odcnse~Mødet llodsRt~e Ud~T"lg til Udformning af 

de organis~torisk6 Forhold blav der den 30. Juni udsendt en Rede~ 

> 1

172 

gørelse til alle interesserede Kredse, hvori man fremsatte 

, 

det Formaal, hvorunder FRIHEDSBEVÆGELSENS S~1RAAD skulde fortsætte 

sin Virksomhed. 

Mnn stillede følgende Krav: 

l. Afstraffelse af L~dsforræderne. 

2. Udronsning af Tjonestemænd m.m., der svigtede • 

.,. Erstatning til ~lle, der hBr lidt T~b p.Gr.af national 

Indsats. 

4. Demokratisering af Hæren, saa den bliver et sandt 

Udtryk for det dRnske Folk& 

5. Deltagolse i den nye Verdensorganisation til Fredens 

Bevarelse'med alle de deraf følgende Forpligtelser. 

6. En positiv Forsvarspolitik bl.a. vod Oprettelse_ af 

et Hjemmeværn som en naturlig Videreførelse af Modstandsbevægelsen. 

Man fastlagde den i Cirkulærerne udsendte Redegørelse . for 

. j 

en Sammensmeltning af de væbnede Styrker Og den civile Modstands- 

bevægelse, herunder især de fire store illegale Organisationer. 

, 

Til FrihedsboiTægelsens Samraa~ blev valgtt 

Pro~essor Ole Chievitz 

Minister Mogens Fog 

Civilingeniør Erling Foss 


Minister Frode Jakobsen 

Trafikminister Alfred Jensen 

Unen~igsminister Christmas Møller 

~fEÆ1ITf~~~rAirHesg&~gHsen 

Biskop Øllgaard 

fra F.rihedsraadet, og fra de væbnede Styrker Og andre Organ isat 

ionct't 

.Kaptajn Højland Christensen 

Arbejdsmand Kai Ibsen 

Boghandler Aagq Johansen 

Godsejer Flemming Juncker 

Amtslægo Lauritzon, Haderslev 

Repræsentant Anker Olesen 

Prokurist V. Villadsen 

Arbejdsmand Svend ~agner • 

. 

Senere indvalgtos Redaktør Børge Houmann, Kontorchef Niels 

Banke Og Redaktør Ebbe M~ck. 

Der blev senere stilletbForslag om Udiridelse af Samraadet 

med Repræsentanter for de illegBle Blade og de,Kvinder, der 

havde deltaget i Modstandsbevægelsen, men man vedtog at udskyde 

Spørgsmaalot til Kongressen, der fandt Sted den 6.0kt.1945. 

Ved denne fik Samraadet følgende Sammensætningt 

Professor Ole Chievitz 

Professor Mogens Fog 

Oivilingeniør Erling Foss 


Folketingsmand Alfred Jensen 

fhv. Udonrigsminister Christmas Møller 

Folketingsmand Arne Sørensen 

Arbejdsmand Kai Ibsen 

Boghandler Aage Johansen 

Godsejer FlommingJuncker 

! 

, .1 

! I 

. L- { 

r i 

- ,

- 

,... -~---- 

'i I 

j 

j 

i. 

'1 

I 

.\ ! 

; ; .' 

-" ....- 

173 

Repræsentant Anker Oleson 

Arbejdsmand Svend ~agnor 

Redaktør ~bbG Munck 

.Rodaktør Børge Houmann 

KontorchJf Niels Banke 

Landsretssagfører Per Federsiel 

-Cand. polit. Strange Petersen 

0'lrerlægeTønncsen - 

Forsyningschef Toldstrup 

ApoteksbestyrGr Poulscn.~ 

Farver J. Fo Jacobsen 

Forretn.ingsfwrer Børge Møller 

Major Svond Truelsen 

Landsretssagfører Paul Jarding 

'Redaktør y~te Fleron 

Folketingsmedlem Petra Petersen 

Overlæge Dr.med. H.Chr. Olsen. 

Ved Kongressen den 2. Fobrua~ 1946 udtraadte Christmas 

Møller og Erik Husfeldt af Samraadet, der iøvrigt genvalgtes. 

Forretningsudvalget kom herefter til at bestaa af: 

Professor ChiGvitz 

Professor Fog 

Civilingeniør Foss 

Major TruGlsen 

--K6ntorchd Banke 

Svend Wugnor 

Folketingsmand ~lfred Jensen 

Minister Ii'ederspiel. 

Man søgte Frihedsbevægolsens Formaal gennemført gennem de i 

Cirkulærerne planlagte.By- Og Distrktskomiteer, ialt 115 over 

hele Lnadet. 

Bamraadet har i det forløbne ~ar afholdt 11 Møder og For- 

Z'Gtningsudvalget har været indkaldt 11 Gange. 

Samraadet har udsendt en Del Henvondelser til Offentligheden 

o~forskellige Spørgsmaal, dels Resolutionerne fra Kongressen 

den 6. Oktober 1945 vedr. Sydslesvig, Straffe- og Udrensningslovon, 

Erstatnings- og VærnemagJrloven samt Modstandsstyrkernes 

Afvikling, dels ved Kongressen dGn 2. Februar 1946 vedr. Opgøret 

med Landsforrædere og Landssvigere, Forslag om Ændring i For- 

~Q.eri1oven. Udrensning i Hæron, Demokratisering af Hæren, Hjemmeværnsforeninger, 

Laanene til de i allieret Tjeneste væronde 

Søfarendes Familier, Hjælp til danske Frivillige i allieret 

Tjeneste v~d Demobilisering~ Hjælp til Frihedskampens Ofre, samt 

forskellige andre Henvendelser, saasom Fremskaffelse af Vidner 

til Tortur eller Drab, Protest mod Frifindelsesdomme over danske 

.Statsborgere hvor-

, 

" 

''i 

, 

"---, 

1 

] 

'l l 

174 

- 4· - 

.. -...,..~----- 

Ligeledes.har Sekretariatot i det forløbne ~ar udsendt 

17 Cirkulærer v~dro forskelli.ge Forhold, dels administratiYG~ 

dels Oplysninger, der rhar haft Botydning for Lokalkomiteernes 

OrganSation og disses Behandling af Sager, blsao saadanno Spørgsmaal 

som Arbojdet under Folkotingsvalgct, om Værnemagernas Forhold, 

samt.Efterlysninger af forskolli~ ~rt vedr. forsvundnu Bilor, 

Skrivemaskinor Og Duplikatoror J Retningslinjer for Oprettelse af 

Æresrotter, Supplering af Domsmænd til Underretternes og Landsrette~0S 

Domsmandslistor, Uddeling af Tøjgaver, Indsamling til 

FRIHEDS FONDEN , Udsendelse Bf Signalement ved Mordet paa Oberst 

~iis Lassen, Meddelelse om Frihodsbevægelsens kunstneriske Udvalg, 

Indsamlinger af Meteriale til forskellige udenlandske 

,Musee~ samt til Frihedsbovægelsens Museum, Retningslinjer vedr o 

Udsættelse af Militærtjeneste for Værnepligtige, der har deltaget 

i Modstandsbevægelsens .!.rbojde,Retningslinjer for Udstedelse 

af Udførselstilladelse i Spørgsma~l vedr~ Personer, der har 

arbejdet for Tyskerne, Retningslinjer for ,~nmeldelse til Toldvæsenet 

af Rum, der har været anvendt til illegale Transporter, 

Retningslinjer for ~nsættelsG i Rigspolitiet, Oplysninger vedr o 

Centralkartotekets ~rbojdej RotninGslinjer vedro Spørgsmaalet 

og Skattefritagelse for Beløb i modtaget som Løn af Frihcdskæmpere 1 

Retningslinjer ~rcdr. Eftergivelse af eller Oprejsning for Straf o 

. -. l • ~. , .. ", ~ • ~_ ~t~_ ... .. 

" 

.:.; 

... :- ... "- :.: ..:;' .. 

,. 

.' , 

,- 

, 

" 

, 

'l i 

!

'. 

jI 

1 

. 'l 

j 

I 

, j 

j 

. j 

~ 

Jj 

J. 

1j 

175 

Sager' behA~lot nf Sekretariatet frn sidste Kongres 

(Heri er 

ser har 

2. Fobru~r 1946 indtil ~ugust 1946ø 

-~. - - .) 

ikke medtaget Sager, som i tidligore Redegørel- 

,ræret omtalt udførligt, ej heller de Sager, der 

er medtaget i den følgende Oversigt). 

Assist~co til ~wards ~~2~ (Engelsk ~mcrikansk Kontor for 

Tildeling af en eller anden Form for ~nerkendelso af Hjælp 

ydet allierede Flyvere, nødlandot i Danmark. 

Det i tidligoro Cirkulærer og.0"lrersigter omtalto Kontor har 

nu afsluttet sit l.rbejde, i hvUket Samraadet har assisteret 

ved Indsamling af OplysninGor om de ~olk, der har ydet Hjælp 

til nødlandede allierede Flyvcreo Der foreliGgor endnu intet 

,om, hvilken Form for :.nerkondelse, der vil bli,re benyttet, 

Og i h'ror stor Udstrækning :.norkoudolse vil blbre gbret • 

. ~mling til Museer~ . . 

i: Forbindelse.med Lrbojdet.for Frihedsbe"lT~gelsens Museum har 

vi rettet Hen~Tendolse til voro Komiteer rundt om. i Landet om 

at 'rære behjælpelig mod .:'.rbojdot,ligel.:;dcshar vo opfordret 

til Indsendelse af ferskellige Tin~ fr~ Frihedskampen af Interesse 

for British Museum (is~r BInde og Bøgcr)9 Revolutionsmuseet 

i Moskva, British 'far Museum og Krigsmusedi i Bryssel. 

Disse Ting er blevet afleveret dols direkte (novolutionsmuset 

i Moskva), dels gennem Udenrigsministeriet~ 

Indkøbstilladclsero 

Vi har fortsat arbejdet med.at skaffe do af Modstnndsbevægelsens.Medlemmer, 

som har. henvendt Sig, Fortrinsret indtil Erhvervelsen 

af Biler blev frigivet, og saalænge, der var en 

BeholdnL~g af taaleligo tyske Biler nt erhverve, samt Tillad&lse 

til Køb af Benzin. Ligeledes har vi forsøgt at fremskaffe 

Baadc, hvilket dog ikk0 er lykkedes ...\1: andre Varer 

er det lykkedes aJ fremskaffe bl.a., Cement, hv::::rimoden .';,nmodning 

om Køb af Træ ikke h":- ::'}'::'1:: t g~nncIilføros. 

Benaadnings~g~}~,~Jj.n.:,Ke.E~~.. ;J'

.; 

.~. 

"-'1 

i-.' _ ._-, 

176 

for særlige ~nliggondor~ Dog or der i den sidste Tid kommet 

onkelte Sager fremp hvor dor fra Forsikringssolska.b~rnes Side 

er ytrot Tvivl om Ødelæggolsen bør betragtes som Sabotngeo 

Likvidationsundorsø~o~~~ 

Er ligeledes blevet tilendebragt af Ministeriet for .særligo· 

~nliggender ef~er de fastlagte RetningslinjerQ' '.' 

Det juridi.ske ..vd1ral~ 

Har behandlet en Dol Sagor,: især .'\ssistan~e til voro egne 

Folk,der.poGro af deres Doltagolse i Frihedskampen hcæ værot 

indblandet i'forskellige Retssagero 

Dekorat(i.\JlOrø 

Paa Opfordring har vi bokræftet forskollige Personors Identitet, 

som ~merikancrne har ønsket at hædre· med en Dekorationo 

Flygtnin~01~jrenoc . 

Vi.har bohandlet en Dol Forespørgsler vedro .un~tiohale Elementer, 

som ~ar haft ledende Stillinger mndcnfor Flygtningeadministratoonenr 

.og faaet disSG fjornetp ligeledos Klager fra 

Internerede ovor Forholdono~ samt Hjælp til Udflytning og Udrejse 

til Tyskland for saa.dsnno Personerf dor paa en olIer 

andon Maade har ydot Modst.~dsbevægGlsen 

Internor~n~slej~~~ . 

Tjonester~ 

'. '. 

Hor er der behandlet et Par Sager 1 h1ror de Internerede har 

klaget over Tyveri og Bortfjernolse af Ejendele .. 

Undersø~lse~.3.. Forq,,~J?J~~_leT; ..... YiJd:s,forsl:elli.gc Pe~sonors 

og Firmaers natio~lG Iqds~~ hqr været fortsato Undersøe;~ af ~.E1eme.~;r:es12.E.1lC2.ld: ... 

dels af .en·kelto ~ som har opnaaet .:rbojde fs>r UNRBA, dels andro~ 

som har fortsat i et olIer andet offentligt Hvervo Sager, 

hvor der ikke er rejst Tiltale er blevet undersøgt Og Sagerno 

gonoptagetp enkelto indbragt for don ekstraordinæro Undorsøgolseskommission~ 

[jæl;e til._DI:.'~b.t.os ~9E..laj.~ 

Vi har faaot fo ..elagt n~,~.) Tilfælder hvor do Efterladto po 

Gr. af manglende Kendskab olIer 

. 

faact don økonomiske Hjælp~ som 

Tilbageholdenhod ikke har 

. 

de har ircerotberottiget til, 

og vi h8r da optaget Sacen med et heldigt Udfald. 

Hjælp til.1L:r;~ta..-t,!!in~.EkaE-SlE for[l.~sa~t_.§f._T.13l_~~~o. 

Er blevet behandlet i et Par Tilfælde Og iTiderosendt til 

FinansudiTalgeto Resultat foreligger ondnu ikke" 

Overførelse af mi.nd~q._~s~~_Jndus~~_:i;.9.LtJ..l DanmB:~k

"..-- - .. 

! c'! 

, I 

" 

I 

'l 

I 

J 

,l 

~ 

r. 

177 

",- . • 

,Oversigt over S3krotariatots Virksomhed ~ra Juli 1945 

------- '*'l. .... __ ~_ 

til August 1946" 

-_._......_,--- 

Sekretariatet,Jhar i det forløbne .:~arbehandlet oaa 20000 

Såger, Og da vore Sager of'te O:nf'~tt0r'ret stior Kor:r-espondance, 

har, v:i ekspederet ca~ 5,,000 Bro~rG,,'" 

.Udover BeSvarelser og Forespørgsler af more praktisk ~rt 

har vi behandlet Sager tind0r nedonstaaonde K:J:tagoriers 

Juridisk Biste.nC!." 

a. Bcna~sansø @J.p;30h 

Sekretariatet har behandlet 12 Jnsøgningor om B~naadnipg' for 

idømt Strafa Vi har k~ i 4 Tilfælde skønnet at k~~e anbef'ale 

1illsøgningerne, men har endnu ildte modtaget Oplys~inger om Resultaut 

af dissoo 

b. Hjælp til Dømte ~J~~~A.~ti=L.Vr,&:tU2.:1.!'J..Q~]:...~,,gi~~~~ 

Vi har modtaget 5 SRger af' donne S18gs og faaet ~cm 13.110 f'rem 

til hurtig Behandlin~ med Slettelse i Str~ff'eregistrcne. 

C. Genoptagolse~~ S~oro 

Der er behandlet 4 SaGor, hvor~f 'do'2 er viderosondt til 

Myndighederno mod ~nmodning om Gcnoptagelsos hvor Vem~ommende 

er. idømt Straf for ~rbcjdo for Tyskorno samtidig med ~rbcjdct 

,fer Modstandsbevægolsen~ 

d. !!åælp.i sæ:JZ.±bl2....!.Uf~l.d~.~ 

Hvor vi har skønpct det ønskelibt har vi hcrivis~ ti~,Sagfører 

og i enkelte Tilfældo botalt donnes Salær, samt i,et enkelt, 

Tilfælde betalt en mindre Bøde" I Enkolte af' disso Tilfælde 

har vi opnaaet, at Sagen af1ristoso 

e. ~botage..i;. 

I Forhindelse med Minist0rict f'or særligo :'l1liggendo:r:)gJustitsministoriot 

..ydet Hjælp .vod Behandling a.f en Sam, hyor 

der er.rejst Tvivl cms hvervidt Sk~don skal tilskrivos SabotagaQ 

Sagen versorer nu f'or Domstolonoo 

t. Likvidation" 

En Udløber af on Likvidationss8.g hi'trværoi{ til Behandling, idet 

Gra1reron.nægtedo atpasso Gr,J:~ron,da. 7cdkol!lmendo ved en Fejltagelse 

var blovot begravet pa8. den p:ngældondo r'.:'· ~kogaard. 

Efter Undersøco1sc har man fundet ikke at kunne medvi~ke til, 

at Graveren ændrodo sit.Standpunkto 

g. Hjælp tli ~~mit;GG..:-r::J...~_q~.~~q_8.:s..~n oller andon Grund har 

været 1!~.l.rlZ_C?-b2.Lt2:r:,}1.q,~Ss :.rbojdoo 

Vi har bchAndlut ca. lo Tilfældet hvoraf' de 8 er blevet af'vist 

SOm uboføjede, medens v~ i 2 Tilfæ~do i Gamraad mod Bykomiteerna 

har bevirket udstedt Erklæringer, h1ror en sonore 

Undersøgelse har vist, .at der ikke h~r været tilstrækkolig 

-, 

]' 

• 

l

.' 

178 

- 2 - 

BogrundeIse for den af Bykomiteon foretagne :.ktion.:.. I begge 

disse Tilf~lde er de udstedte Erklæringer desværre blevet 

benyttet paa en Maade, som de ikke berettiger til, og mod 

hvilke vi h~~ rettet Indsigelse og faaot Striden bilagto 

, h. Bistnnd. h~ror Medlemmer af Modstr.ndsbevægelson dr~ges til!.nsvar. 

-"Vi har i Forbindelse med Ministeriet for særlige ~1nliggender 

og Justitsministeriet behandlet en Erstatningssag, rejst mod 

et Medlem af Modstandsbevægelson, der i Henhold til~en or 

Grstatnin~spligtig. Sa~en bliver fremmet ,til Domsafgørelse, 

hvorefter Erstatning til Vedkommende vil blive ydet for det 

idømte Beløb~ 

II. Økonomisk Bistando 

a. FRIHEDSFONDEN. 

l. Ferieophold. 

Vi har overfor FRIHEDSFONDEN anbof~let 6 Henvendelser om 

Støtte til forieophold, som alle er ble~Tot bevi:Lgeto 

2. Stti.diehjælpo 

Til. dette. er 2 .1nsøgninger ble~Tet "mbef~let, og de er begge 

ble'Tet b evilge t • 

3. Anden Hjælpo 

I 15 andre Tilfælde er Medlemmer blo~Tot anbef"\let herfra 

til OpnaaclsG af økonomisk Støtte fra Fonden, for de lo 

Tilfældes Vodkommende med godt Resultat, for de 5's VedkomlIDende 

foreligger Resultatet endnu ikke. 

b. støtte overfor Myndi~hederne vedr •.ErstatninGslO\Ten. 

Her har vi behandlet 3 Tilfældo, h\Tor der ikke h::tr,ræret ydet 

den Støtte, som vi hor ment den PaRgældonde burde ha'Te. Med 

godt ResultRt i 2 Tilfælde, medens vi i det tredie Tilfælde 

har maattet lade Sagen falde p.Gro af senere fremkomne Oplys- 

ninger • 

. o. SkattelempoIse for .l!'rihedskæmpere.. 

Man har behandlet Spørgsmaalet om SkRttelempelse for Frihedskæmpere 

for disse Beløb, ~isse h~r modtaget i Løn som saadanne, 

men har ikke kunnet opnaa 'Fritagelso for Skat, med mindre Vedkommende 

er blovet sla'3.otud af sit Erh~Terv p.Gr. af sin 

Tjeneste, 

lompolsco 

og saalcdos paa sædvanlig Maado kan søge Skatte- 

III. Bistand ti,l_.9J?p..,qolse af Stillin~o;,,~, 

e;.Il1denfor JernbC'.ncriJ.V~ 

Vi har modtRget 32 ~nsøgnin~er om fast 1nsættolse indenfor 

Jornbanerne, hvilke vi alle har anbofqlet, men uden Resultat 

i 30 Tilfælde af f orskolli~e L\a~Efat.~e-:i. 

b. Politiet Ob Fa::ngsols~TæsonotCl 

Der er indkoamot 7 Henvendelser om ~ssistance og et holdigt 

Resultat er opnaaet i de 5. 

:1;) 

l ; 

• ~j 

I 

l 

l' 

{ 

l 

I~ l 

i 

~' 

I.

( 

I 

,I 

\1 

179 

-3- .. 

e. f.ndre ~~.h!J..E.ller o 

Sekrc:tariatet ,har modtaget ca. lo. Henyendelser om ~\nbofa- 

1ing,til ~n~ttelsG i forskellige Stillingero Vi er bekendt 

med et godt Resultnt i 2 Tilfælde, hvorimod vi ikke har faaet 

Oplysninger i de resterende Tilf~ldes mon da.derikko har 

_' _ _'/' c' , .. ~. :fun

.', 

j Il 

j 

" 

l 

180 

'~ 

taget &pørcsmaalet op mod de ~espekt~Te Myndigheder j med 

godt Rosul tat i 2 TilfældG, h~rol.· ;.gvntur0t oL l~_.:;;n_. El!' 

ble~ret taBet'fra den Paa~ældendec 

VII. H æl til naaolso af Biler Yøretilladelse Benzin ooa~~~c 

Der er indsendt 15 ~ndra~ender, Og ved Forhandlin~ med Myndighederne 

er der opnaaet godt Resultat i de 13 Tilfælde. 

VIII.Bistand til all~ere~2 Kontorer i Købcnhavuo 

a. Vi har bist?3et R~F og det amorikanske,Lu:ftvaaben, som n~rnt i 

tidl~~ere Ovors~t1 med Undersø~elser vedr. ~nerkendelsen 

til 'Folk, der har assistoret nødlandode al1ieredo Flyvere. 

Der er blevet indsamlet Ca. 20000 Rapporter, som har været 

til nærmere Undersø~else paa det hexværendoallierede Kontor 

med det Formaal at yde de Paagældende en eller anden Paaskønnolse. 

Kontorerne er nu ophævet, Matorialet medtaget 

til videre Behandling, Og der foreligger endnu ikke Meddolelser 

om Sa~ens videre Forløbo 

b. Særlige ForosRørGs_lo~~t9rl~snin~er. 

En Snes Forespørgs1or fra udonlandske Gesandtskaber Og 

Myndigheder, dels med Honsyn til TildelinG af Medaljer, dels 

til.andro Formaal om forskellige Personers Identitet, som 

vi i do flaste Tilfælde har været i Stand til at besvare 

positi~rto 

XI. ,IndsamlinG!;t~LtQ..rsk01IiE.9Musee~ 

I Forbindelse med Bladudvalget, BOP~, HOLGER D:~5KE Og Frihedsraadcts 

Udstilling har vi indsamlet Qg tilsendt: 

a. Illew~le Bla,de o~-;Bøger til British Museum o 

b. Fotografier Og Unifcrmsgonstando samt 7aaben til Museet i 

Bryssel, Rovolutionsmuseet i Moskva oG Britis~, ~ar Museum i 

-NB•. 

.f., 

London. 

Herunder kunde der evto rettes en ~nmodning om at støtte 

Museet o~ Lrbejdot med at indsamle Materiale fra Frihodskampenn 

X. Det kuns~~~~ Ud~7').l~C' 

Vi har ydet økonomisk Støtte til det kunstneriSke Udvalg og i 

,Forbindelse med dette behandlot 9 indkomne Forslag til Mindesmærker 

o 

Xl. Forskelli,~e For9Ee.P...E.C::>le,r YQd~:......Æ:E'~dskæmperes Id9..~titotog 

oM forskelli~~~soners~t1h~sforhold til ~2~~ndsbovægolsen 

samt visse ForesEørr,sler fra SveriGo~ 

Vi har modta~et ca. 45 Honvondelsors o~ har 

i Stand til at givo do fornødnoOplysnin~er. 

i 30 Tilfældo været 

XII,Henvendelse 

Forhold. 

til My'ndi;hodcrna vedre forskelli~o industriello 

Vi har behandlot et Par enkolte Henvondelser vcdro evt. Overførsel 

til Danmark af mn dro Industrierv Rosult~tet foroligger 

endnu ikkoc 

. 

, ,

j 

, a •; 

. l 

j 

XIII.l'resr0tt~ro 

Sekretariatot har 

Oprettelsen af eG 

til Beh3ndling af 

1 81 

-5- 

• 

~~ret adskillige B,ykemitecr bohjælpelig mad 

FastlæggeIso af Rotningslinjer for Æresrotter 

Stridsspørgsmaal, opstaaot p.Gr. af Bcsæt- 

tolsen indenfor forskellige Fag Og Virksotihodero 

XIIIIeMindoJ2lo.dO~. , 

Vi har ført lanGvari~o Forhandlin~er Og Brevvekslinger mod 

Københavns Kommune vodr. Opsættolscn af Mind0plad~ for .Frihedskampens 

Ofre. .Rosultatot har været nOGl1tivt, idet Københavns 

Kommune har ~rodtaGot atrajse et s,o:nnlotMindo o I anden 

ForbindelsG.h:1r 'Ti haft Forhandlinger, h1ror dor fra Frihodskæmperes 

,Side er blevet rejst Mindesten for faldne allierede Flyvere, 

idet der frQ de pnngældendc udenlandske Autoritetors &ido er. 

rettet Henvendelse om ikko at rpjse Mindosmærkor s da man selv 

ønskede at pnatacG siG detto$ " 

XV • O.pro.jsn tA~Il~~ 

Vi har ved Forh~ndlingor med Justitsministeriet faset Folk, der 

har MOdstandsbo~.,ræi'~clscnsTillid, ind i Oprcjsnin~';snævneno i de 

22 Købstæder, h1ror dor oJ:' oprettet NWTU& 

XVI. &';;lrl~&.~__~r.E.~l?i;8.me.1,1t~.x:2. 

Vi har i særl ir; Gi:'nds·:.!'~,-::1.bs jrJ et mod FRIH-:fDSFOHDEN, særlig mod 

Henblik paa LAndslotteriot og Fostda~one 4.-5v Maj. Ligeledos 

har der været et udstrakt Sam~rb0jde mod Nor~0sd~gen Og Hollandshjælpon, 

hvor Bykomiteernc har trukket et ma,;;otstort !.æs 

Og opn'3.aetGt ovorordGntlig godt Resultat~ Ligeledes har ~ri 

arranGeret forskelliGo Samm~nkQmstGr o~ Bosøg for forskellige 

udonl:,mdske Mod10mr.1.OJ:· af F:r:'ihcdsbo'ræ~olsQnsamt et ~to:t't.~nt(11 

norske Frih0dskæmp~re. 

XVII. -_............. Eftorforskninr:sarbo:idGr> 

.-~-~""'-'"' ""- ... ~.,.._.--.... ~.-..~~'- ...~~ 

Om Efter,forsknin~ af Durlik~Goror) Skrivemaskiner o~ Biler har 

vi modtac~ot c!1~?Hen~rondclser fra Ejere oe; Forsikrin~-;sselskaber. 

,Af de 4-5 Bilsncer har 'ri o.p~:;-:>,::,"c"G Bilerne i dG 2 Tilfældo, 

hvilket har rosul torc1i i Erstatninr:-:i det one Tilf'."91doo Mod 

E:ensyn til EftGrsporincen .if Duplikatorer Og Skrbromaskine:r 

har vi kun haft Resultat i cet enkclt Tilfældce 

XVIII. Forcsp'Q.!XJ;_~~l: ..y.~.sl:;:~~, ~~s}~cJ!_i..::·~ ";P_~~of?S'!J;o.E~,P~.t:i;~~?,P,t~,1i~n inli2" 

Her har 1ri i Forbindelse med Ccntralkartotoket or:,rore egne 

Or,Tmsi,ationo.r undorsøgt cå" 1250 Tilfælde. V'i hQr været i 

Stand til at skaffo tilstrækkoliGe OplysninGer i ca. 1000 

Tilfældoo 

!XX.Ers ti)tn:4J..~...E.1:~ 

Da Erst~tnin~srqadot blov oprottot, fik FrihedsbcvæGolsons 

. Cl. l 

Samraad RGpræsenta~tor dori, idet d~r er udnwrntlMoålommer, 

dels en lRng R~kko Sup~loanto.r, o~ mnn vil vod Samraadots Opløsning 

:førG Forhandlin~;cr mod Ministoriet for særlige :.nliggendor 

om &amrnadots fortsatte Repræsentation i Erstatnincsrandot~ 

II 

l 

ii, 

r 

l 

.. l 

I 

l 

I' 

I

- , 

..j. 

" 

, . _".~ 

- . - 

,-"> -. 

,~_ ... 'l._-""'~.:..L~: 4. 

182- 

xx. a. Udnæmlolser til Hæren. 

Vi har modt7.c;et4 Honvendelser med Bokla~:;dsor o~rer ikke 

at ~ræreble'rct udnæ'lrnt. Vi hl'l.r·"ført Forhendl1nl;or med 

Kommandoudvalget, mon h8r ikke kunnet ændre noget i.de 

eng~ng trufne ~fgørolsor. Der har ikke kunnot udnævncs 

nær saa .mA.ngo,som ,rarkvalificerede, o::;der ~rar fra Kom-. 

mandoudvalGets Sido indstillot betydelig flere, end dor i 

Henhold tilIDven kunde udn~rnes. -.b. 

Forholdet til de faste Befalin -:smænd" 

Vi har'behandlet Forslag om at.give faste BofA.linGsmænd, 

dor har ~rbGjdot i Modstandsbevæcelsen, liGe Ret med Mod~. 

standsbovæ~Glsens Befalin~smænd til Forfrcmoolse, for derved 

-at sk~be et godt o~.tillidsfuldt Forhold mellem de faste 

Folk oG ModstandsbevæGelsens Folk, men Generalkonmandoen 

har ikke ment at kunne tiltræde Forsl~0t pe.p.. det-Gi~rne 

Tidspunkt~ man ønsker ikke at Give dom Lejli~hed til fornyet 

Hon,rondelso, idet m~n fremhæver, at der ikke fra de 

-militære Komm@.ndomyndi~hGders Side hP..r,ræret gi,ret Ordre 

eller Direktiver, der kunde afholdo ~risse Kategorier af 

---~Bo:ralingsmændfra at Søgo .li'orfremmolsogennem Modstandsbe,rægclsono' 

XXI. Hjemme~rnsforcnirrcer~. 

Vi har ved Hjommo1rærnsforoninGcrnos Oprettelse 0e senere 

ydet dem en økonomisk Støtto pa, i~lt 40.000 Kr. 

XXII.:~don Støtte. 

Samrp.adet hl':\r Gi~rot Støtte under forskelli.:;es~rligc Forhold 

baRde til Enkeltpersoner oG til Bykooitecr og OrgA.nisationer, 

s~aledes h~r FRIT D~NM~RY- modt~~ot 10.000 Yr_ 

. ..------- 

Foruden de o"enn~rnte &a:~cr,som k:m sammonfattes under 

disse s~rli~e F~tor,orier, h~r 1rihaft et stort ~ntal Hen- 

~rendelser rp.od:.naodnin::; om praktisk. Hjælp,RetninGslinjer 

for :.rb0jdct OG andre Spørcsm.aal, h~ror~ri i, do nllorflesto 

Tilfælde har ~rærct i Stand til at yde den ønskode Støtte. 

En særliG Tqk bør rettes til Ministoriet for særl~e ~nligeender, 

Justitsministeriet, CENTR~LK:RTOTEI~T OG Ccntralkontorot 

for sær14~e ~nliGgender.oJ disses Eubods~-ud, , 

som har ydet os fortrinliG støtte i 'rorc BGstræbolsor paD. . 

at opnaa saa Gode Resultater for Modstandsbcvæ~olsen som 

'mulir:~t~ 

.- 

I' 

~ \l 

M 

-i 

• l- 

! 

j , 

, 

lt 

I 

·1 i 

.J 

:.~~

,FRIHEDSBEVÆGELSENS SAMRAAD 

j' BORGERGADE 16 

KØBENHAVN K 

PALÆ 600 

A'fi/AJ 

.frlhedsbevægelsenS S.~mfud 

Ro.-nvengel$ Alle 2~ 

JJ.. Go. 644' 

183 

~an Gkal herved meddele, at ~ Øa~en med 

Boa O~ ~odstnodaboV"t'gelsen. 

Direktør Olsen 

Direktør Lillelund 

Redaktør Ebbe ~unck 

Landsretssagfører Jarding 

! i.tedettor den ttdl1eere 1ndva.i.gteJ1eJaktør njQrnh~tf bnr vi 

anmouat ;'.t'oføssor Husf'cldt o:a at indtl'Tde 1 11edakt ionak~ tteen. 

.. i 

Herr Redaktør Børge Houmann 

LAND & FOLK, Dr. Tværgade 3, K. 

------------------------------ 

J~1.~~t(f~.(!J ,"'-::-nL /. d(/~f' I 

-Ct /j'0dl{-ct,;?1 -i,V\.) 

--------------.;);) 

, !(;A 

r"'. l 

. r 

I! 

II l 

L,' 

, t 

", 

~ ; 1 

; 

!

FRDIEDSBEVÆGELSENS S.~~Ift.~.m 

Rosenvæn~ets ~lle 22 

Øbro 7216. 

184 , , 

Oirkulære Nr. 19• 

. ------------------.-- 

I 3. Hjørring 

27. September 1946., 

.. 

l f: Hobro .~ 

I 

Man skal herved fremsende Fortegnelse ove~ de l.rkiver, hvortil 

vore By- Og Distriktskomiteer anmodes om at aflevere Deres 

~rkiver, na~r m~n skønner, at dette k~n afleveres. Hvis en S~g 

skulde komme f'orsenore, vil man ~ltid i ~rkivet kunne fan f'~t 

i Sagens .lktor. , 

De med l. betegnede Komiteer skal sonde Deres M~teriale 

til L~dsarkivet for Sjæll~nd m.m., J~gtvej lo, Købh., de med 

2. betegnede Komiteer sk~l send~ Mqteri~lct til Landsarkivet 

f'orFyc~, Odense, de mod 3. betegnede Komiteer sk~l sende Materl~let 

til L~ndsarkivet for Nørrejyll~nd, Viborg, Og de med 4. 

betegnede skql sende MRteri"1let til L~ndsarklvet for de sønderjyske 

Landsdele, ~~benraa. 

4. .labenr'\a 

3. .~~lborg 

3. .:~lostrup 

3-. .1~rhus 

2. .'t~rup 

2'. !.sscns 

4. .lugustcnborg 

3· .\ulum 

l. Birkerød 

2. Bogense 

3. Bramminge 

3. Brande 

4. Brovst 

3. Bræds'trup 

3. Brønderslev 

3. Brørup 

4. Burkal 

3. 

3. ~~g1:n~nr~d 

3. l!1boltoft 

3. ~bjf}!g 

2. F'atiborg 

l. Fp.kae 

3. Fjerritslev 

3. Fredericia 

l. Frederiksborg .\mt 

3. Froderiksh~vn 

l. Frederikssund 

l. Frederiksværk 

l. Gedser 

3. Give 

4. Grl'l,asten 

3· Grindsted 

4" Haderslev 

3. H~~dsund 

l. H"tslev 

l. Helsinge 

l. Helsingør 

;. Herning 

l. Hillerød 

, -' 

. 

Holbæk 

. ;. Holstebro 

3. Holsted 

l 3. Horsens 

l ~ 

, I 

, ! 

l\ 

, , 

1 l' 

i 

, \ 

,- \ 

I l 

,, l 

l.! 

r \ 

, , 

~ '. 

, .~ 

, ', 

t' 

r·:' 

t 

! 

~, 

, 

i, 

,

_~ _.o-l' 

185 

... ." ~' . 

- 2 - 

1. Hund osted 

.3. Hvotbo 

l. Hørsholm 

l. Jyderup 

·1. Kalundborg 

2.. Kerteminde 

.3" Kjollorup 

.3. Kolding 

l. Korsør 

2. Korinth 

l. Køge 

.3. L9.l1gf:l.1;t 

.3. Lemvig 

.3. Løgstør 

.3. MA.rip,gcr 

2. Mf:trstal 

2. Midd@l:f"'.rt 

l. Naksko~l 

.3~ Nibe 

2. N~7~1Xg 

2. Nr. !.aby. 

.3. NI'. Sncde 

1. N;yl\:øbingF • 

.3. N;fkØbing Mors 

l. Nykøbing Sj • 

. . .3. Nørrcsundby 

l. N':Estved 

2. Odenso 

.3. R.~mdcrs 

3. Rib0. 

3. Ringkøbing 

l. Ringsted 

l. Roskilde 

2. Rudkøb ing 

i. Rønne 

l. S~kskøbing 

.3. Silkeborg 

3. Sindl11 

l. Sk"m10bæk 

"f;. Sk,.,ndcrborg 

3. Sk,.,rvc-H~derup 

3. Skivo 

.3. Skjern 

l. Sk':Elskør 

l. Sl.,.,golse 

l. Sorø 

l. Stege 

3. Struor 

2·" Svondborg 

.3. Sæby 

4. Sønderborg 

4. Tinglev 

4. To:ftlund 

4. Tøndor 

.3. Ulfborg 

3. V'1rde 

.3. Vejon 

.3, VeJle 

3. Ve!!ib 

3. Viborg 

4. Vojens 

l. Vord ingborg 

Hvis der skulde ~rc By- eller Distriktskomiteer, der ikke 

er opt~get p~~ denne Liste, bedes De sn~rest meddele os dot. 

Løbendo ~~ger sendes ~:"""'''!" FRIHEDSBEVÆGELSENS S~l\mUDs 

~~sso til FRIT D~NM~RK, N0rrovold ll. Købonh~vn K, :fra og med 

l. Oktober 1946. 

Nye S~gcr vil ikke bliv0 boh"'ndlot Rf os, og m~~ fremsendos 

direkto til M1nistoriet :for særlige lnliggcnder. Slotsholmsg~do 

.---.=.......... : 

. '.~~,'., 

~ 

-, 

j 

f 1 

I ; 

lj 

1 j 

f j 

l 

.j 

~ 

~ 

t j

. rW ..... eim~:Hit·;::;,,' fhlh**lki"z.t: .. --,(: 

186 

-- _. • -"...... • - - .> ".......,_.,-,'" 

.*iff#j"'*;jOb~aSizm.-#+,øtSrm&1'·±-1d4i_~i:·.M.~-;;1> 

6, Købcnh

187 

DOK.UMENTER.. 

********************************************************: 

Problemer omkring befrielsen 

RETNINGSLINIER 

FOR 

OVERGANGENS 

POLITIK 

Niels Bankes og Alfred Jensens 

udkast og forslag til 

SOCIALE PROGRAM 

FRA APRIL 1945 

Forelagt i Frihedsrådet 

Studiemateriale 

DKP og FrihedskampenJ marts 1995

Indhold: 

18 B 32 . 

Forord 1 

Banke-brev til Hæstrup. 3 

Bankes udkast til Retningslinier 

for overgangens politik 4 

Omarbejdet forslagJ som fremlægges 

til behandling i Frihedsrådet .. 9 

Jørgen Hæstrup: Hemmelig Alliance: 

Uddrag fra kapitlet: Rådets 

sidste vinter .I I ••• I I •• I I I' • • •• 12 

Befrielsesregeringens navne 21 

Vilhelm Buhls 

opfordring til stikkerI 21 

Buhls trontale i Folketinget 9.5.45 22 

Chrlstmas Møller brev til Alfred 

Jensen" 25. marts 1945 28 

Montage: C.M. tIl Mogens Fog 21.4.45 28 

Supplement fra Chri$tmas Møller 1 

Frit Danmark" nr. 11/1946 I ••••• 30 

Rovfuglene og storken I" 31 

***************************************

HER FORAN 50-ARSDAGEN FOR 

DANMARKS BEFRIELSE 

189 

*************************************************** 

mødes man med mangeartede diskussionerJ bl.a. 

stilles spørgsmålet: 

Hvorfor var der uenighed blandt modstandsbevæ- . 

gelsens topfolk om, at politikken i det befriede 

Danmark var noget modstandsbevægelsen skulle/ 

ikke skulle være deltagere i ? 

Ved denne offentliggørelse af dokumenter og vurderingerJ 

er det mit håb J at det bliver kendt i 

en bredere kreds J end hidtil kendt. Det er vel 

hidtil kun kendt af dem der har adgang til Rigsarkivets 

gemmer. 

Tager vi Jørgen HæstruQs redegørelse i bogen 

"Hermlelig AlliancelI, kan vi forstå J at han kun 

har haft adgang til og korresponderet med Niels 

Banke. 

Niels Banke fra Dansk Samling og Alfred Jensen 

fra kommunisterne var enige om at fremkomme med 

et forslag til et program "Retningslinier for 

overgangens Politlk llJ efter tidligere beslutning. 

Banke udarbejdede et udkastJ som efter forhandlinger 

forelægges som forslag. 1 Frihedsrådet. 

I hl.storieskrivningen omtal t som forslag til et 

"Socialt Program ll J april 1945. 

Der op- og bearbejdes et flertal imod dette. 

**** 

Det er vel på baggrund af de nyligt afsluttede'

190 

Stockholm-forhandlinger 

2 . 

i februar 1945} at modsætningerne 

skærpes} bl.a. om befrielsesregerlngenJ 

at de fandt det nødvendigt J på baggrund af løfterne 

i programerklærlngerne "Når Danmark atter er 

Frit" og kommunisternes eget "Folkets Vilje - 

Landets Lov" at få en a/jourført vedtagelse på 

linie hermed. Men der krydses klinger med først og 

fremmest Frode Jakobsen: 

stoppe ved befrielsen. 

at modstandskampen skulle 

Det er sådanne modsætningerJ som kommer til udtryk 

i det Christmas Møller/ske brev til Alfred 

Jensen om enighed med denne om standpunkterne i 

Stockholmlog i sammes brev til Mogens Fog. Og endelig 

er det også godt at huske J som C.M. fremhæver I 

at Alfred Jensen havde 

som statsminister. 

vendt sig imod Vilhelm Buhl 

Dette er vel på baggrund af J at Frode Jakobsen 

hor ført underhåndsaftaler med de gamle samarbejdspolitikere. 

Det var jo ikke første gang han havde 

ført forhandlinger bag Frihedsrådet (Gørtz-aftalerne). 

Sidst i denne samling bringes Buhls trontale fra 

Folketingets åbning 9. maj 1945. Hvorfor så et flertal 

afviste det "sociale program" får stå hen som et 

spørgsmål. Det var nok de modsætninger om at samarbejdspolitikere 

overlevede besættelsestidens virke 

til hjælp for Hitler-TYSklandl 

Og dermed slap de. 

Siden med lidt nuancer er samarbejdsPOlitikken 

ført videre ... Nu 50-året efter er det 

"Neuropa", men kansler Kohl's "EU-ropa" 

ikke Hitlers 

Venlig hilsen 

Tage Revsgård Andersen

1 91 

3. 

Brev af 22. oktober 1958: 

fra medlem af Frihedsrådet , 

Dansk Samling repræsentanten 

Niels Banke 

til historikeren 

J ø r g e n H æ s t r u p: 

"Hermed følger nogle papirer, som må 

stamme fra mine forhandlinger med Alfred 

Jensen. Det er mig, der har skrevet dem. 

Det er også mine rettelser antagelig fore- 

taget efter samtaler med Alfred Jensen. 

Jeg tror, der må' have været en senere ud- 

gave, som vi var enige om, men efter min 

fornemmelse ligger den ikke langt fra ud- 

kastet. Så vidt jeg husker, var Alfred 

Jensen ved den lejlighed ret moderat".

192 4_ 

RETNINGSLINIER 

FOR 

OVERGANGENS 

POLITIK 

(Første Udkast - af Niels Banke) 

Fra Befrielsen og til almindeligt Nyvalg af Rigsdagen kan finde 

Sted, maa Landet have en Regering i Overensstemmelse med 

Folkets Ønsker, som de er kommet til Udtryk under Besættelsen. 

Regeringen skal tilrettelægge og lede Landets Politik og søge den 

i 1943 valgte Rigsdags medvirken hertil. Dens Opgaver falder 

ind under følgende tre kategorier: 

A. LEGALISERINGAF MODSTANDSBEVÆGELSENOG OPRYDNING 

EFTER BESÆTTELSEN. 

l. Fængslede Patrioter skalløslades , og der maa ydes dem 

Erstatning og Godtgørelse for Fængselsophold og lidte Ska- 

der. Faldne Patrioters Efterladte skal sikres Pension og 

Midler til efterladte Børns Uddannelse. 

2. Modstandsstyrkerne skal under Regeringens Kontrol. 

Ved Styrkernes Afvikling skal egnede have Fortrinsret 

til Stillinger i Politi, Militær og evt. andre offentlige Stillinger. 

Den nødvendige Uddannelse gives. Forsvarets Opbygning 

og Demokratisering skal. omgaaende paabegyndes.

193 5. 

3. Landsforrædere skal arresteres og tyske Statsborgere 

udvises af Landet. 

4. Love og Anordninger, der under Besættelsestiden er 

gennemført i tysk Interesse, ophæves. Der maa gennemføres 

en Straffelov for Krigsforbrydere og Landsforræddere. 

5. Landsforræddernes Gods og Virksomheder skal konfiske- 

res. Den offentlige Administration skal renses for nazisti- 

ske Elementer. Private Institutioner og Virksomheder opfor- 

dres til at gøre det samme. 

6. Krigsfortjenester skal konfiskeres. Pengeinstitutionerne 

skal paalægges Pligt til at give alle Oplysninger om Formue- 

forhold . Obligationer og andre Værdipapirer skal kontrol- 

stemples . Pengesedlerne inddrages og ombyttes. 

B. NY UDENRIGSPOLITIK: 

l. Landet skal tilkendegive. sin Samfølelse med de Forenede 

Nationer ved at sætte al Kraft ind paa at støtte Krigen 

mod Japan og UNRA's Hjælpearbejde. 

2. Danmark skal deltage i Dannelse af den internationale 

Organisation til Sikring af Freden og medvirke til nordisk 

Samarbejde, hvor et sådant støtter den internationale Or- 

ganisation. 

. 

C. IMØDEGAAELSEAF OVERGANGSTIDENS ØKONOMISKE 

VANSKELIGHEDER

194 6 . 

l. Der skal skabes Muligheder for fuld Beskæftigelse og 

Sikring af de daglige Livsfornødenheder til rimelige Priser. 

2. Regeringen maa arbejde for de :itor.st mulige Tilførsler 

af Raa-, Foder-, Gødnings- og Brændsel.sstoffer til Genop- 

bygning af vor Produktion til Udvidelse af vort Lands For- 

svnine OP ~*"nr\1'''!''''?~-:cl.:;.:. 0.: v VI. iZ.x. [lort som et Led i det 

-. r- 

internationale Hjælpearbejde. 

3. For at sikre den mest retfærdige Fordeling 'af det Vare- 

udbud, der fortsat i Overgangstiden vil være begrænset, 

maa Rationeringen udvides til bI. a. Kød, Tobak og Tøj. 

De første Tilførsler af ægte Raastoffer maa anvendes til 

billige Stardardvarer til den almindelige Befolknings Forbrug. 

4. Overgangstiden maa ikke skabe beskæftigelsesmæssige 

Vanskeligheder. Stat og Kommune maa undlade Afskedigelser 

og gøre alt for at frerrune beskæftigelsen. 

5. Der maa ydes Støtte til Boligbyggeri, ydes Bosættelseslaan, 

igangsættes offentlige Arbejder, især til Udbedring af de 

krigshærgede Omraader . Det maa sikres, at nødvendigt 

Erstatningsbyggeri og Udvidelse af produktive Virksomheder 

kan finde sted. Al samfundsnyttig Byggeri fremmes paa 

Bekostning af Luksusbyggeri. 

6. Overgangstidens Tendenser til Inflation maa bekæmpes. 

Rentefoden holdes nede, så enhver Udvikling af Tendenser 

i Retning af Deflation undgaas. Kontrollen med Priser og 

Avancer og Prisloven maa gøres mere effektiv, saaledes 

at der kan foretages ved Nedsættelse af monopolistiske 

Virksomhedei"s Nettoavance og gennemføres en Kvalitets- 

kontrol.

195

196 8 _ 

7. Prispolitikken maa støttes ved en fortsat Kontrol med 

de ledige Penge, hvis Sum maa nedbringes ved Gennemførelse 

af en Formuestigningsafgift . Provenuet skal anbringes paa 

en særlig Konto og anvendes til frenune df Beskæftigelsen 

og udjævning af den skæve IndtægtsfOl'deling. 

8, Der maa tilstræbes en saadan Valutapolitik , at Landbruget 

og andre Exporterhverv opretholder en rimelig Fortjeneste 

for deres Arbejde (se forrige side; rettelser i Manu- 

skriptet er ulæseligt - red.). 

9. Realindkomsttabet under Besættelsen for Arbejdere, 

Funktionærer og Tjenestemænd bør genoprettes. Loven 

om Arbejds- og Forligsnævnet , som er fremkorrunet under 

den tyske Besættelse skal afskaffes og erstattes af en Lov 

om Arbejdsforhold, maa tages op til revision, 

9a. Tøjskatten skal afskaffes, 

10, Folkeforsikringslovens Satser for Alders- og Invalide- 

rente bør forhøjes, De i Foraaret gennemførte Regler om 

Arbejdsløshedsunderstøttelse opretholdes, og en almindelig 

Revision af denne og den almindelige Sociallovgivning forbe- 

redes. Børneforsorgen bør udvides, og der bør skabes 

Muligheder for flere Børnehaver og Mødrehjælpsinstitutioner . 

11. Udvidede Legatordninger ved alle Former for videre 

Uddannelse bør tilvejebringes ved offentlige Midler. 

FORSLAG: 

fremlægges i Frihedsrådet af 

Niels Banke og Alfred Jensen

197 

9 . 

. rNINGSLINT~RFOR OVERGANGSTIDENSPOLITIK: 

Fra Befrielsen og til almindeligt lovligt Nyvalg af Rigsdagen 

kan finde sted, maa Landet have en Regering i Overensstem- 

melse med Folkets Ønsker, saaledes som de er kommet til 

Udtryk under Besættelsen. Regeringen skal tilrettelægge 

og lede Landets Politik, 

Rigsdag. 

under Medvirke af den i 1943 valgte 

., _,:" .... 

Regeringens første Opgave maa være at rense op og 

rydde ud efter Besættelsen. Fængslede Patrioter skalløslades , 

Landsforræddere arresteres, tyske Statsborgere udvises 

af Landet og Love og Anordninger, der under Besættelses- 

tiden er gennemført i tysk Interesse ophæves. Der maa 

gennemføres en Straffelov for Krigsforbrydere og Landsforræd- 

dere. Landsforrædernes Gods og Virksomhed skal konfiskeres. 

Den offentlige Administration skal renses for nazistiske 

og tyskvenlige Elementer. Institutioner og Virksomheder 

maa opfordres til at gøre det samme. Krigsfortjenester skal 

konfiskeres. Pengeinstitutioner skal paalægges Pligt til 

at give alle Oplysninger om Formueforhold . Obligationer 

og andre Værdipapirer skal kontrolstemples . Pengesedlerne 

inddrages og ombyttes. 

Der maa ydes Erstatninger og Godtgørelser til Patrioter 

for Fængselsophold og lidte Skader. Faldne Patrioters efterladte 

skal sikres Pension og Midler til efterladte Børns Uddannelse. 

Modstandsstyrkerne skal ind under Politiets og Militærets 

Kommando. Ved Styrkernes Afvikling skal egnede have 

Fortrinsret til Stillinger i Politi og Militær, Eventuelt andre 

Offentlige Stillinger, efter at den nødvendige Uddannelse 

er givet. Forsvarets Opbygning og Demokratisering skal 

omgaaende -paabegyndes. 

Landet skal tilkendegive sin Samfølelse med de Forenede 

Nationer ved at sætte al Kraft ind paa at Støtte krigen

198 10. 

mod Japan og U.N.R.A.ls Hjælpe-arbejde. Danmark skal 

deltage i Sikkerhedsforanstaltninger mod nye Angreb, og 

deltager i Nordisk Samarbejde, der gavner Freden og Frem- 

skridtets Sag. Danmark maa opretholde et godt og venskabe- 

ligt Forhold til Sovjetunionen og udvikle de økonomiske 

og kulturelle forbindelser med dette Land. 

Regeringen maa under Overgangstidens mange økonomiske 

Vanskeligheder skabe Muligheder for fuld Beskæftigelse 

og sikre de daglige Livsfornødenheder for den almindelige 

Befolkning til rimelige Priser. Regeringen maa i Samarbejde 

med Landbrugets, Industriens og Handelens Organisationer 

arbejde for de størst mulige Tilførsler af Raa-, Foder-, 

Gødnings- og Brændselsstoffer til Genopbygning af vor 

Produktion til Udvidelse af vort Lands Forsyning og Genoprettels4 

af vor Export, som Led i det internationale Hjælpearbejde. 

For at sikre, at Fremstillingen af de mest nødvendige 

Varer f. Eks. Børnetøj, Arbejdstøj, Cykledæk og -Dele korruner 

i første Række maa Forsyningsmyndighedernes Kontrol med 

Import og Produktion opretholdes i Overgangstiden, ligesom 

Investeringskontrol maa sikre, at nødvendigt Erstatningsbyg- 

geri og Udvidelse af produktive Virksomheder, Bygning 

af Aldersrenteboliger og Boliger til børnerige Familier kan 

gennemføres forud for Luksusbyggeri og Udvidelser af 

Luksusindustri . 

For at sikre den mest retfærdige Fordeling af det Vare- 

udbud, der fortsat i Overgangstiden vil være begrænset 

maa Rationeringen ud vides bI. a. til Kød, Tobak og Tøj. 

De første Tilførsler af ægte Raastoffer maa an vendes til 

billige Standardvarer til den almindelige Befolknings Forbrug. 

Overgangstigen maa ikke skabe beskæftigelsesmæssige 

Vanskeligheder. Stat og Kommune maa undlade Afskedigelse

199 

ll. 

og gøre alt for at fremme Bes kæftigelse. Der maa ydes 

Støtte til Boligbyggeri, ydes Bosættelseslaan, igangsættes 

offentlige Arbejder, især til Udbedring af de krigshærgede 

Områder. 

Overgangstidens Tendenser til Inflation maa bekæmpes. 

Rentefoden holdes nede, saa enhver Udvikling af Tendenser 

i Retning af Deflation undgaas. Kontrollen med Priser og 

Avancer maa gøres mere effektiv ved et smidigere Samarbejde 

mellem Pris- og Forsyningsmyndigheder , ved Genopbygning 

af Krisepolitiet og Ændring af Prisloven , således at der 

kan foretages en Nedsættelse af monopolistiske Virksomheders 

Nettoavance og gennemføres en Kvalitetskontrol. Billigere 

udenlandske Raastoftilførsler, Brændsel og Foderstoffer 

maa føre til nedsættelse af Forbrugerpriserne og føre til 

tilsvarende Nedsættelse af Kornpriserne. 

Prispolitikken maa støttes ved en fortsat Kontrol med 

de ledige Penge, hvis Sum maa nedbringes ved Reduktion 

af Besættelsesgælden til Nationalbanken ved Gennemførelse 

af en Formuestigningsafgift og Optagelse af lange Statslaan 

til lav Rente. 

Der maa tilstræbes en saadan Valutapolitik , at Landbruget 

og andre Exporterhverv opretholder en rimelig Fortjeneste 

for deres Arbejde. Foranstaltninger til Lettelse af Landbrugets 

Gælds byrde bør forberedes 

Haandværkere og Fiskere maa have Tilskud til Anskaffelse 

og Fornyelse af Redskaber .. 

Realindkomsttabet under Besættelsen for Arbejdere og 

Tjenestemænd bør genoprettes. Tjenestemændene bør sikres 

Medbestemmelsesret i Lønspørgsmaal ved Revision af Tjeneste- 

mandsloven. Loven om Arbejds- og Forligsnævnet maa tages 

op til Revision.

200 

12. 

Folkeforsikringslovens Satser for Alders- og Invaliderente 

bør forhøjes. De i Foraaret gennemførte Regler om Arbejds- 

løshedsunderstøttelse opretholdes og en almindelig Revi- 

sion af denne og den øvrige Sociallovgivning forberedes. 

Børneforsorgen bør udvides r og der bør skabes Muligheder 

for flere Børnehaver og Mødrehjælpsinstitutioner . 

Udvidede Legatordninger ved alle Former for Videre- 

uddannelser bør tilvejebringes ved offentlige Midler. 

•

201 

13.

202 

14. 

w 

co 

c 

.- e~ 

Cl') 

~ li) 

c C'd 

o 

-·c c.. 

C'd 

=~-G) 

"'O C 

6b 

G) 

,J:)

203 

15.

204 

l6.

205 ~7.

206 

18.

207 

19.

e' 

ol« 

.~-e lIG 

o 

c 

U 

en.. 

.,; 

"•-o c 

208 

20.

Buh! opfordrer til 

stikkeri 

"D EN S01\1 begår sabotage eller 

hjælper med d ertil eller som 

over for myndighederne tilbageholder 

viden om sabotageplaner eller undlader 

at medvirke til opklaring af sabotage, . 

handler mod sit fædrelands interesser 

..• Det er mit håb, at vi ved fælles 

hjælp på det gældende lovgivningsgrundlallt 

kan komme dette onde, som hedder 

sabotage mod den tyske værnemagt, til 

livs." 

Statsminister Vilh. Buhl 1 stn radtotale 

2. sept. 1942. 

Den regering, Frlhedsrådet og de gamle 

politikere havde forhandlet sig frem 

til, blev til efter formlen 50% til hver 

side. 

Fra Modstandsbevægelsen kom: 

Christmas II øller, udenrigsminister 

H. Busch-Jensen, justitsminister 

Alfred Jensen, trafllanlnlster 

Arne Sørensen, kirkeminister 

Mogens Fog, minister for særlige anliggender 

Henrik Kauffmann, minister uden portefaldlle 

Aksel Larsen, minister uden portefeuUle 

Frode Jakobsen, minister uden portefeuille 

209 

TRONTALEN 

9. MAJ 1945 

'"' 

************. *' 

Kr. Juul Christensen, minister uden 

portefeuille 

Fra de gamle politikere kom: 

Vllh. Buhl, statsminister 

H. C. Hansen, finansminister 

Ole Bjørn Kraft, forsvarsminister 

A. M. Hansen, undervisningsminister 

II. Hedtoft-Hansen, arbejds- og socialminister 

Carl Petersen, minister for offentllge 

arbejder 

Knud Kristensen, indenrigsminister 

Erik Eriksen, landbrugsminister 

V. Fibiger, minister for handel, Industri 

og søfart

210 22. 

TRONTALEN 9 . MAJ 1945 

.. 

~ 

1-t!

211 

23.

212 

24.

213 

25.

21 4 

26.

215 

27.

216 28 . 

.; et. :':'lL:: -;' :;:iS ho!:la::;t (;It t'ra:!lf>ende tro El\:JCl!I!ll11rer 

'l .. ::1. l.:' -: (jl;H~(.;.:: ·-04"6. i1!. :.\.1' '/·;rUl.ll1:!k.O:lgroscen; 1I8!U' ti et oiriclelle 

:"ul'en', :'orol.l.~.•91", iJlbcr dot. Hld~ til diCo Jeg v~r K&dai, o:; Du 

ik~:e [.ik ':i.1i til at lSir,6 1-'c.:"'tl1til :niG, !'len j~G vc.r e;lnd ved vor ;;,;w. 

~alø, ""; .Jo.~ syn,,;,;, der Vf:1.l' C:'.h l:·,date uveroll$:lte:.o:nelsø mell!l!ll os, .,g 

.iUCi '!~: i i.vel"t .'nlJ l.,;:.lr.lit",li o\'(;r.)::"Cen'tlib eodt tili'reds 

"ur.x-l;, :.ou i,l.jtO!~ 'J:'; ;,len olle d··· .ijltSpunkt6r O:. J::.tv~e\lf; 

~Ioci de.. Sta.,1d. 

trIJr, Du vi l 

;,lJl1:hJ ..;/1 J'f! o~ vt 'l'.; i,. ,';vJ ~ ,,,~·::cj":~ for a~ fan uting: i ti 1m ri:.;ti -e ~ml"oo 

l • l· 

..:,.Il,:~1..... ~ 

. 

'.~rll(,; :;ender 

...... 

J!li:; "::pi ,.~ et 

~ 

--:-ev, 

• C.J. 

.;e

217 Samtidig hermed sender jeg Kopi af el 8re}', jeg i Dag har . 

sendt til A4agis/eren. Jeg kan jo ikke sige, jeg }'ar lige saa godt 

lilfreds med Samlalen med ham, ug nal'nlig maa jeg Ii/slau, ar 

jeg ikke er sua Iidl l"i~rreds med, al jeg førsl I)er i Londoll skal 

faa 1.1/ "ide, hvilke Forhandlinger, der er førl, og IB'is det skal 

l'ære Udlryk for en bedre Frem/id, sua l11aujeg sige, al jeg oprigtig 

11.111 ikke vefller mig megel af den. 

Jeg vil meget gerne høre fru dig, sau SilUr! jeg kun, 0111, 11l/orledes 

Forhandlingerne guar. 

Aled venlig Hilsen 

Din hengivne 

Christl11asMøller.

21 8 

FRIT DANMARK - nr o 11 

Et Supplement fra 

CHRISTMAS MØLLER 

I Allledning allhvo Tra/ikrninislcl 

Af/red Jensen, Referat a/ Samla. 

',mt i Stockholm. 

Fru Rcdnklør, 

.J.~.:"ii "t'rne hnve Lov til Ilt supp'ere 

fln-: TrIlfikminister Atrr,~ds JClIseUl. Re. 

rernl nf 'lIlIIS og mine Snmtn'cr i Slnek. 

'wll' nl('d fu'.:,'ndc: 

•••.~ "lir første Fa'rd uf dCII Mening - 

"I: U~SIUl ':('IIgC illl','n jl'" "CIm Ii. Sloek· 

hulIII tUl\'Ch! jeg IiIkellfh'~hcl .Iisse mine 

,\Il:-.k'Il"s,'r sunv.·' I""'r fur de Me.UeJU' 

IIlt'r uf F"ihedsrulllh l. ;1'" korrcspolIl'C 

r(!ll,· Ilwd, sum over fur ~tcnin":-.fæll"r 

hlalllll Pulilik('rnc - ni Fdh",'sramll'l 

sI. II Ich' ul'hu ...~ stnak!! 1111'" IIt'''''i''' s.· II 

.tI'J: 'Ill!\'l"'.'" allic' 1I11'~I'1..lu'rl.1 ,"·u All 

!!kllt'lse, III I'cl \'Ilf .'11 sllIr I.)'kl\t' rUf 

1>:"'IIIlIrk, III vi h:n'lh' "11 lI:1'slCIl 'm·lir.: 

Iti~Sllll~. ,,~ jt·~ \'ur fJt~rs(JlIli"t imod .Ic 

sl....-kt' Kra\' om. ul FrilU'(hlw\"u'gc'scll 

skulde r(>l)rl('s('lller .." meSt't sllt°rkt i dt'n 

n}'c n('ffering, 

J('J: kun i (wrigl Illt'd IICIIS)'1l IiI .MIt, 

mil ShlUcllmnkt, som - du j(~S :,clv mult 

sige d.~I, uanr undre ikkJ "ur del - nU.'d 

Hells\'1I iii :tlho millc SI:uu'I»Ullkh'r, hNI 

vist' iii, In'ml j,.~ sl.n',' i I.undu .., ',,-ilkt'I 

er III'l-:in'I i :1 Pjt"-t'r Ill'rhj('rnm,·. 

.' NU\'cmlwr 11t.... b'l'V jt'J( uf el Med, 

'l'm :af Frillt'c'l\r:wclet. sum iU\'fil-:l forl!'olll 

~o. 

21, JUNI 1946: 

IIll!sl"n au lorit al h'l u." ..h'r sig paa F!"i. 

hcdsflmclt'ls Vt',;nc, infurmerel om, al 

Duhl nu i n.·a'i1.· ..·u \'ur l>nunuarksSllIlsminislt'r. 

Ut'lh' Frih,·c'sraad. l SYlIspllnkl fuldt 

fulcllwmnU'n SlIlIIlIU'n IUed mil t.'~el. 'H'IJl' 

lig :d del IllllllIIl' \'ll're en Scwiall'l'III'" 

kral, d.'r sku'd.· \II'n' ndril'lM'slid.'lIs 

fursh' SIalsminishor. sum SllIuninl-C han't' 

"mr.'1 \'or ffh II.' n,·sa·I"'lsc's.Slalsminis!c'r . 

,nll ÅC'HInlt(' n)('II "'fn'd J.'nsen i SlnC'k. 

huhu. nU'c!llt·tr(· han IIIi,;. al IIlI n il;.l,•• 11,,1_ 

te d"III' S\'lISI'"111.1. "J.: al hUIl IIJ.: Fri 

h('d ..rlllu't!1 ...·dum"· Silllali"nell hjCllllllt' 

i f)lIumarl.. :ulIl,·rl'·IIt, .., Min Auskl ...lst, 

ht'r()\'(~rrllr ,'ur. III j,." il.l..l' Irllcdt', hall 

h.",dl' Ilelog ('II (urbIll FlIstho'llt'lI af. 

ni dct .'..:,'nlli" kllll .daMI om RI faa ('I 

Pli r n.'.tra·su ••' linIl'r for Fri hellsr:ulllel 

hjt'IUlUt' med i dml nye Jtt'gcrinl;. 

Men IlIl;' hun IUl"de Rel, gU\' jeg del 

Rund, ni MU""ns F0t: skulde ,'a're SIals . 

minisler m('•• nllhl sum Vic.'·Sllllsmiui~h'r 

O" Finlln!tlUinish'r, nelop lill (rn dcon Ue. 

IraJ:lnillg. al HiNscl:tt:cn OJ.: d,'1 ~alU'e 'lO- 

Iiliskc S) slem vnr overurtlt'ullil-: sllerkl i 

Ih·fu.kniu"t· ... 

Med IIc'usyn til min egeu Slilliu~ fn'm 

hlevede' j.·U. al /tUtti u\"(·rhuv.'tlcl ikke 

sku'de Illg,· Jlmts~'1I IlI'rlil. Ih'i .. j('" !'iku'. 

tt., nll'd i Minish!rit:l. Im,,1 j•.,; ('gc'lIl1i" 

ikkc' Inwllt·, .h·r \'ltl' 1I11J.lt·f 

()n~l... HUl, III-; 

I"'lul jt''; lIllIt'h's ikke !>t'lv h.·..J,.lt'fIi~t ••ll' 

lIli~ ""''', rltucl! j•.~cl4'1..:h'('I, at jcJ,l tnllltt. 

le "ll're tJllt·nriusminblt· ... 

J. t:''';.~Imm /tf "lItr,

;" 

.... ---c - 

Roduglene og storken: --_..- 

219 

3l _ 

......... ~ ..'

DKP og Frihedskampen Bind 37

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?