CLAUS ORESKOV TÅRNBY BLADET - amagerfoto.dk

et vild luksus. Sodavand og kage fi k vi gerne
til fødselsdage dvs. mindst 5. gange om året,
til jul fi k vi både sodavand og juleøl. Det var
ikke altid, der var råd til at lave fødselsdags
lagkage, men det gjorde ingenting for mor
kunne bage en meget interessant chokoladekage
med grøn glasur.
Familien
Omdrejningspunktet om alt det der var værdifuldt
i livet var familien. Samværet og omsorgen
for hinanden var i sig selv et højeste
gode. Når vi var sammen om aftnerne og på
søndage var livet allermest rigtigt.
På sommerens bedste søndage tog vi på
skovtur i Kongelunden, med madkurv, saftevand
og hvis der var råd en lille snaps kaldet
en ”kylling” til de voksne. Så skete det, at far
klatrede op i et af de højeste træer og mor
råbte bekymret ”Christian pas på”. Eller vi
legede skjul og måske selv klatrede i træer.
Maden smagte anderledes i skoven og mor
havde en fi n blomstret kjole på, og I ved nok,
at i Kongelunden fl øjter fuglene på en anden
og smukkere måde end andre steder på jorden.
Præstefælledvej 91
- var næste stop i vores Amager odyssé
Huset var ikke mindre fantasifuldt end de
sædvanlige i området. Væggene bestod af
pudset træværk, taget var fl adt, og med tagpap.
Et stort værksted var bygget sammen
med stuehuset og midt i herligheden lå en lille
gård ca. 3 kvadratmeter stor. Der var både
en stor for- og baghave.
I forhaven havde vi græsplæne og blom-
ster, i baghaven var der urter og kartofl er.
Det var også her lokumsspanden blev gravet
ned. Vi delte en vandpost med naboen, den
stod midt i skellet mellem de to haver.
Vores naboer havde mange kaniner, og vi
købte en som jeg skulle passe indtil den skulle
slagtes. Det var en hvidland med røde øjne
og lange øre. Buret stod ude i værkstedet, og
hver dag gik jeg derud og tilbragte nogle timer
sammen med kaninen. Hun hed Marilyn
Monroe og spiste majs, gulerødder, mælkebøtter
og græs. Jeg fortrængte fuldstændig,
at den skulle slagtes en dag, og da dagen
kom hvor buret var tomt, fi k jeg et chok og
blev skide ked af det. De voksne havde lagt
mærke til, at der var noget galt, og vi fi k meget
strengt besked på at spise maden. Jeg og
Bodil spiste kaninen, men Nancy nægtede og
slap godt fra det. Det beundrede jeg hende for
i lange tider - ja beundringen gælder stadig
nu hvor hun er 64 år og jeg selv 62.
Ude på vejen legede vi dåseleg og tegnede
hinkeruder. Her var mange legekammerater,
og vi kom også en del i hinandens hjem.
Jeg var gerne møgbeskidt hen ad aften og
så var det op på køkkenbordet og fødderne
i vandfadet. Så kogte mor en ny kedel med
vand og endnu en, inden man var færdig med
etagevasken. Vi var 5 mennesker, der gennemgik
denne kur hver aften, så det tog sin
tid.
Vores tøj vaskede mor også selv i en stor
vaske balje og hængte det ud på tørresnoren.
Mænd vaskede ikke tøj dengang, men far plejede
at være med til at tage tøjet ind og lægge
det sammen. Så pjattede de sammen, og vi
unger elskede det. Det var sjovt, at voksne
kunne være pjattede.
Medens vi boede på Præstefælledvej blev
13