Forskelle mellem mænd og kvinder - Statens Institut for Folkesundhed

More documents

Recommendations

Info

426 Forskelle mellem mænd og kvinder Kapitel 32 Figur 32.2. Aldersspecifikke dødelighedsrater for mænd og kvinder i Danmark 2004-2005. Antal døde pr. 100.000 100.000 10.000 1.000 100 10 1 15 25 35 45 55 65 75 85 95 Alder Kilde: Danmarks Statistik. Mænd Kvinder dom, der er hæmmende for de daglige gøremål, større end blandt mænd. Alligevel har mænd en højere dødelighed i alle aldre (figur 32.2). Kønsforskelle i dødelighed: historisk og internationalt Siden 1700-tallet har der været dødelighedsstatistikker i en række vestlige lande, og et gennemgående mønster har været, at kvinder har haft en lidt længere middellevetid på trods af betydelig dødelighed i forbindelse med fødsel og barsel. Med udviklingen i levevilkår og levevaner i forbindelse med den økonomiske fremgang er kvindernes forspring øget op gennem de første tre fjerdedele af det 20. århundrede i de fleste vestlige lande, inkl. Danmark, mens udviklingen har været uensartet i de sidste 25 år. Mandkvindeforskellene i dødelighed snævredes således ind i de fleste europæiske lande fra 1980. I Danmark var forskellen størst i 1970’erne og 1980’erne (1). Herefter har en gunstigere udvikling i dødeligheden blandt mænd ført til formindskede kønsforskelle i dødelighed, men endnu i 2006 var kvindernes middellevetid 80,4 år, hvorimod mændenes var 75,9 år (se kapitel 4). Overlevelsen blandt ældre danskere er forbedret markant over de sidste 50 år, hvilket er afspejlet i en næsten eks- ponentiel vækst af 100-årige. Bag den store vækst af 100årige gemmer der sig imidlertid meget store kønsforskelle – væksten skyldes næsten udelukkende en øgning af antallet af 100-årige kvinder. Hvor der for få årtier siden var dobbelt så mange 100-årige kvinder som mænd, er der nu fem gange så mange. Hvis man bruger antallet af 100-årige som indikator for sundhedstilstanden og sundhedsvæsenets behandlende indsats over for de allerældste – på samme måde som spædbarnsdødeligheden kan anvendes som indikator for svangre- og børneomsorg – tyder det på, at de ældste danske mænd ikke i samme grad som danske kvinder har fået fordel af de forbedrede levevilkår og behandlingsmuligheder for ældre. Andre lande har set en mere parallel udvikling i antallet af 100-årige mænd og kvinder, så den danske udvikling kan næppe blot afskrives som en biologisk, ikke-påvirkelig forskel (2). Kønsforskelle i selvrapporteret helbred, daglige gøremål (ADL) og målinger af fysisk formåen Langt de fleste studier, om end ikke alle, finder ringere selvrapporteret helbred blandt kvinder sammenlignet med mænd (3,4) (figur 32.3). Kvinder har med alderen også sværere ved at udføre de daglige gøremål (ADL – Activities of Figur 32.3. Virkelig godt og godt selvvurderet helbred blandt danske mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2005. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed Procent 100 80 60 40 20 0 Kilde: Ekholm et al, 2006. Mænd Kvinder 16-24 25-44 45-64 65-79 80 Alder
Kapitel 32 Figur 32.4. Fysisk funktionsniveau blandt danske mænd og kvinder på 60 år eller derover. 2005. Procent 100 80 60 40 20 0 Kan uden besvær gå 400 meter Kilde: Ekholm et al, 2006. Daily Life), og har dermed større risiko for at udvikle alvorlig funktionsindskrænkning end mænd. Figur 32.4 viser, at blandt 60-årige kan en større andel af mænd end af kvinder uden besvær klare en række forskellige fysiske funktioner. Forskellene ses inden for alle aldersgrupper. Forløbsundersøgelser viser, at fysiske funktionsindskrænkninger på alle alderstrin er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd – både når det gælder forekomst af nye tilfælde af funktionsindskrænkninger (incidens) og forekomst på et givet tidspunkt (prævalens). I Danmark er middellevetiden for kvinder som nævnt næsten fem år længere end for mænd, men antallet af leveår uden funktionsindskrænkning er næsten det samme hos mænd og kvinder (se figur 4.14) (5). Kønsforskelle i sygelighed Mænd Kvinder Kan uden besvær gå op og ned ad en trappe Kan uden besvær bære 5 kg. Spørgsmålet om kønsforskelle i sygelighed er mere komplekst. Eksempelvis sker incidensstigningen i hjerte-karsygdomme ca. ti år tidligere hos mænd end hos kvinder, og dødeligheden er omtrent dobbelt så høj for mænd som for kvinder blandt midaldrende, men den mandlige overvægt af hjerte-kar-sygdom og dødelighed reduceres efter 60-årsalderen, og efter 80-års alderen er forskellen beskeden (6) (kapitel 5). Nogle studier har fundet, at åreforkalkning (målt ved antal arterosklerotiske plaques) er mere udbredt blandt Forskelle mellem mænd og kvinder Tabel 32.1. Andel (%) blandt mænd og kvinder med langvarig sygdom, forskellige former for specifikke sygdomme *) , gener og symptomer **) samt gennemsnitligt antal rapporterede sygdomme. 2005. *) Interviewpersonerne udspørges på basis af en liste med 19 forskellige sygdomme, f.eks. allergi, rygsygdom, forhøjet blodtryk, migræne/hyppig hovedpine. **) Interviewpersonerne udspørges på basis af en liste med 14 forskellige former for gener og symptomer, f.eks. smerter i skulder eller nakke, søvnbesvær, eksem, forkølelse og skal for hver rapporteret gene eller symptom angive, om de er meget eller lidt generet af det. Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005. Mænd Kvinder Mænd Kvinder Langvarige sygdomme 37,8 41,7 1,4 1,5 Specifikke sygdomme 59,4 66,6 1,8 2,2 Gener og symptomer 75,3 84,0 2,6 3,3 Meget generende gener og symptomer Andel med sygdom Gennemsnitlig antal sygdomme 32,3 46,8 1,9 2,2 mænd i næsten alle aldersklasser, hvorimod andre studier viser sværere apopleksier (hjerneblødninger) hos kvinder end hos mænd. Akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertets kranspulsårer) er alvorligst hos enten mænd eller kvinder afhængigt af hvilken målemetode, der bliver brugt til at evaluere sygdommens sværhedsgrad (7). Det betyder, at kønsforskelle ved sygdom kan afhænge af hvilken sygdom og aldersgruppe, man undersøger, og hvilke udfald og procedurer, man anvender til at måle sværhedsgraden. I følge de fleste befolkningsstudier har kvinder højere gennemsnitligt antal rapporterede symptomer end mænd (tabel 32.1), og bortset fra de kønsspecifikke sygdomme en højere prævalens af migræne, bevægeapparatssygdomme (se figur 7.2) og autoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme omfatter lidelser, der formentlig opstår som følge af en defekt i immunsystemet og viser sig ved, at patienten reagerer på sit eget væv og beskadiger dette, f.eks. struma og tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Kvinder har således en overvægt af sygdomme, der er forbundet med lav dødelighed, mens mænd har en øget forekomst af hjerte-kar-sygdomme, som er forbundet med en betydelig dødelighed. Indtil 1950’erne havde mænd og kvinder samme kræftdødelighed, som kvinder stort set har bibeholdt, mens mændenes kræftdødelighed er steget – hovedsageligt på grund af rygerelaterede kræftsygdomme (8) (se også kapitel 6). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 427
Page 1: Forskelle mellem mænd og kvinder n
Page 5 and 6: Kapitel 32 Figur 32.5. Rygeadfærd
Page 7 and 8: Kapitel 32 Figur 32.6. Hospitalsind

Forskelle mellem mænd og kvinder - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?