Kan daginstitutioner gøre en forskel? - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

INDLEDNING UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG OVERORDNEDE MÅL KAPITEL 1 Denne undersøgelse er en del af Forskningsprogrammet om Social Arv og er sat i værk som følge af, at den danske regering i 1999 opfordrede forskere til at opdatere den forskningsbaserede viden om social arv (Ekspertgruppen for social arv, 1999). Siden er tråden taget op af den nuværende regering, og opdateret viden om social arv er indsamlet med afsæt i de samme temaer som i 1999 (Ploug, 2003). Man har således indsamlet viden om, hvordan fænomenet social arv manifesterer sig, om risikofaktorerne for social arv og om, hvordan samfundets sociale arenaer, bl.a. daginstitutionen, skolen og uddannelsessystemet, påvirker en eventuelt negativ social arv, herunder hvilke aspekter der bør fokuseres på i en søgen efter forandringsmuligheder (Jensen, 2002a; Jensen et al., 2003). Social arv forstås her som reproduktion af social ulighed, hvor social ulighed hænger tæt sammen med begrebet chanceuligheder, dvs. ulige chancer for at få en uddannelse, indgå på arbejdsmarkedet og dermed opleve sig selv som socialt integreret. Børn af lavtuddannede forældre eller af forældre uden for arbejdsmarkedet med de psykologiske og sociale konsekvenser, det måtte have, antages at have større sandsynlighed end andre socialgrupper for selv at komme til at tilhøre gruppen af lavtuddannede eller grupper uden for arbejdsmarkedet (Hansen, 2002). Social arv defi- INDLEDNING 11
neret som chanceuligheder, der går i arv fra generation til generation, antages at have såvel psykologiske som sociale konsekvenser for det enkelte menneske, for den enkelte familie og for hele samfundsgrupper. Hvis oplevelsen af forringede livschancer, der defineres som chancerne for selv at komme videre i livet og skabe en tilværelse, som man selv føler, man har magt over, får konsekvenser for menneskers evne og overskud til at magte og mestre ydre livsbetingelser, får dette også konsekvenser for udviklingen af handlekompetencer. Handlekompetencer er defineret som en kapacitet hos det enkelte menneske, som både rummer et videns-, færdigheds- og identitetselement samt et mestrings- og handleberedskabselement (jf. Nygren, 2004; Jensen et al., 2005b). Selvom vi mangler systematiske undersøgelser, der følger udviklingen på disse områder over tid, viser forsøg, hvor omfanget af risikogrupper er estimeret, at risikogrupperne i dag – såvel som for ti år siden – omfatter ca. 15-20 pct. af børnegruppen, og at der bag disse procenter findes problemer af varierende sværhedsgrad. Der kan ikke påvises en direkte deterministisk overførsel af svage vilkår til børn, således at børnenes videre livsforløb ligefrem ville kunne forudsiges, men derimod er der meget, der tyder på, at der finder indirekte risikoprocesser, dvs. udstødningsprocesser, sted både internt i familien og eksternt i samfundets institutionelle arenaer. Udsatte børns muligheder og vanskeligheder antages således at være indirekte påvirket af forældrenes oplevelse af egen situation, af eventuelle nederlag og af de konsekvenser, der kan ligge i den marginaliseringsproblematik, der knytter sig til en negativ social arv. Børnene påvirkes i deres egen udvikling af handlekompetencer og opbygning af livschancer – ikke direkte – men indirekte af den måde, familiens ressourcer eller manglende ressourcer slår over i holdninger, opdragelsesværdier og konkrete opdragelseshandlinger på (Kohn, 1971; Bourdieu & Wacquant, 1996). Barnet påvirkes af forældrenes måde at håndtere forældrerollen på, men også af den måde, de ser forældrene udfolde deres egne handlekompetencer på. Det er indlysende, at familier, der (gennem generationer) har levet under socialt belastede vilkår, har sværere ved at udvikle eller fastholde et personligt og socialt overskud og de handlekompetencer, der skal til for at kunne begå sig i et udfordrende samfund (Beck, 1996; Giddens, 1996). Mønsteret af adfærds- og handleformer i familien må opfattes som et centralt aspekt i en social arv, negativ som positiv, der påvirker børn i deres eget kompetence- og udviklingsmønster. Det er denne på sin vis indirekte form for påvirkningskilde, der her anses for at være hovedpuls- 12 INDLEDNING
Page 1 and 2: 05:08 KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN
Page 3 and 4: KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSK
Page 5 and 6: Opsamling 35 3 BØRNS SIGNALER 66 I
Page 7 and 8: forskningsinstituttet, har læst og
Page 9 and 10: forskel, hvis den pædagogiske prak
Page 11: HVAD KAN DER GØRES? Der er altså
Page 15 and 16: ligger implicit i barnets ’habitu
Page 17 and 18: Daginstitutionerne har en kompensat
Page 19 and 20: knyttet til en række samfundsmæss
Page 21 and 22: dagpasningstilbud og udsatte børn.
Page 23 and 24: på at støtte barnets ’brede’
Page 25 and 26: Figur 1 Institution Informanter og
Page 27 and 28: ørn, mellem pædagoger og forældr
Page 29 and 30: ørn: Først præsenteres de pædag
Page 31 and 32: end Jonssons definition. Hansen skr
Page 33 and 34: er den sociale arv positiv, mestrer
Page 35 and 36: Rækkefølgeregler (ibid., 98): Hvi
Page 37 and 38: sociale arv, opstilles en række as
Page 40 and 41: BØRNS SIGNALER INTRODUKTION KAPITE
Page 42 and 43: Hvor mange børn vil man i institut
Page 44 and 45: Følelsesmæssige og sociale signal
Page 46 and 47: pædagogerne fremhæver det, børn
Page 48 and 49: hold på sig selv og egne grænser,
Page 50 and 51: tiden hjælpes til at komme i gang
Page 52 and 53: RELATIONELLE SIGNALER Barn-forældr
Page 54 and 55: forskellene trukket yderligere op m
Page 56 and 57: talt med de andre, erfarer, at alle
Page 58 and 59: den en identitet ved at måle sig i
Page 60 and 61: SIGNALER I EN PÆDAGOGISK KONTEKST
Page 62 and 63:
Legepladsen Børnene er på legepla
Page 64 and 65:
Et struktureret forløb kan måske
Page 66 and 67:
OPSAMLING Kapitlet har belyst de p
Page 68 and 69:
PÆDAGOGIK OG INDSATSER INTRODUKTIO
Page 70 and 71:
PÆDAGOGISKE PRINCIPPER Størstepar
Page 72 and 73:
gikken bør bygge på ligeværdighe
Page 74 and 75:
... før gjorde man noget og satte
Page 76 and 77:
Der skal være en stor åbenhed og
Page 78 and 79:
trygge. Der er mange børn, der er
Page 80 and 81:
pædagogikken mere generelt kan giv
Page 82 and 83:
naler, der hyppigst tages i anvende
Page 84 and 85:
Vurderinger, som i bund og grund by
Page 86 and 87:
og at vi som voksne også har noget
Page 88 and 89:
fastholde interessen for det, der f
Page 90 and 91:
Man kan se dem, røre ved dem og sk
Page 92 and 93:
fået noget nyt at gruble over, nye
Page 94 and 95:
således skade barnet. Der gives in
Page 96 and 97:
Det er jeg helt overbevist om. Det
Page 98 and 99:
står de bare - og kan også blive
Page 100 and 101:
etning, der bygger på en orienteri
Page 102 and 103:
RAMMEBETINGELSER OG ARBEJDSVILKÅR
Page 104 and 105:
NY PÆDAGOGISK OPGAVE Institutioner
Page 106 and 107:
institutionens pædagogiske persona
Page 108 and 109:
tænkning. Men man lader sig heller
Page 110 and 111:
Pædagoger melder fra Pædagogerne,
Page 112 and 113:
stort kørekort, så de kan være c
Page 114 and 115:
i at have store børn, og bekymret
Page 116 and 117:
Case 3 I en institutionstype præge
Page 118 and 119:
aftenen og natten, og det er ikke f
Page 120 and 121:
are institutioners holdninger, der
Page 122 and 123:
“tætte skodder” - som udtryk f
Page 124 and 125:
i et sådant forum, hvor den social
Page 126 and 127:
til det, vi i studiet har defineret
Page 128 and 129:
Hvis det ikke lykkes, kan det ske,
Page 130 and 131:
og at det pædagogiske arbejde har
Page 132 and 133:
er ikke for produktets skyld. Der l
Page 134 and 135:
taler, at de, så vidt tiden tillad
Page 136 and 137:
et behov for at inddrage familien n
Page 138 and 139:
tution, hvor der ikke lige drages s
Page 140 and 141:
Endvidere fremhæver to tredjedele
Page 142 and 143:
OPSUMMERING INTRODUKTION KAPITEL 6
Page 144 and 145:
sig, at pædagoger har brug for mer
Page 146 and 147:
pædagogiske principper er ressourc
Page 148 and 149:
der tyder på, at samlede kommunale
Page 150 and 151:
- og så selvfølgelig af den konkr
Page 152 and 153:
og et B-hold ved den måde, foræld
Page 154 and 155:
omsorgs-, opdragelses- og didaktisk
Page 156 and 157:
ønskede effekt, afhænger således
Page 158 and 159:
LITTERATUR Anderson, L.M. et al. (2
Page 160 and 161:
Know? Working paper from the Childr
Page 162 and 163:
hedsvidenskab. Kvalitative metoder.
Page 164 and 165:
Socialministeriet (2004): Bekendtg
show all

Kan daginstitutioner gøre en forskel? - PISA-undersøgelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?