FUGLE og DYR i Nordjylland 2005 - Nordjyllands Fugle
FUGLE og DYR i Nordjylland 2005 - Nordjyllands Fugle
FUGLE og DYR i Nordjylland 2005 - Nordjyllands Fugle
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Knarand, Fiskeørn, Havørn, Lærkefalk, Vandrefalk,<br />
Plettet Rørvagtel, Trane, Stylteløber, Dværg -<br />
ryle, Kærløber, Dværgmåge <strong>og</strong> Sortterne.<br />
Af ynglefugle kan nævnes: Lille Lappedykker,<br />
Grågås, Atlingand, Rørhøg, Lille Præstekrave,<br />
Vibe (stor bestand), Rødben, Græshoppesanger,<br />
Kærsanger, Bjergvipstjert <strong>og</strong> Nattergal.<br />
Imidlertid har området ikke helt den styrke som<br />
ynglefuglelokalitet, som man kunne forvente. De<br />
mange ræve, der fouragerer i området, er nok en<br />
væsentlig del af forklaringen herpå.<br />
I alt rummer DOFbasen oplysninger om mere end<br />
150 fuglearter registreret ved Viskum, det er d<strong>og</strong><br />
givet, at det reelle antal er væsentligt højere.<br />
Nørreådalen mellem Ø. Årup <strong>og</strong> Skjern<br />
En stor del af dette område udgøres af lavtliggende<br />
enge. Disse enge er vidtstrakte <strong>og</strong> øde. Der er<br />
ingen veje udover n<strong>og</strong>le få brøstfældige markveje.<br />
Der er ikke megen menneskelig færdsel, d<strong>og</strong> er<br />
der n<strong>og</strong>en jagt i vinterperioden – næsten udelukkende<br />
i weekenderne. Man kan passere tæt forbi<br />
ad de nærliggende større veje uden på n<strong>og</strong>en<br />
måde at komme på sporet af den kendsgerning, at<br />
området, i store dele af vinterhalvåret, er spisekammer<br />
for et betydeligt antal af Sædgæs. Deres<br />
antal varierer formentlig n<strong>og</strong>et fra år til år, ligesom<br />
der sikkert er forskel på, hvor stor en del af vinteren,<br />
de holder til i Nørreådalen. Den netop over -<br />
ståede vinter <strong>2005</strong>-06 har i disse henseender været<br />
optimal. Engene har huset Sædgæs uafbrudt fra<br />
primo december <strong>og</strong> foreløbig frem til de sidste<br />
dage i marts. Kun perioder med frost <strong>og</strong> tykt dække<br />
af sne <strong>og</strong> is har kunnet fordrive de fleste af fuglene<br />
midlertidigt. Maksimumtallet blev på hele<br />
1100 fugle optalt i midten af januar. Bestanden lå i<br />
øvrigt mellem 200 <strong>og</strong> 700 vinteren igennem.<br />
Det skal pointeres, at man kan overse alle eller<br />
mange af fuglene, hvis ikke man investerer en del<br />
tid i optællingerne, <strong>og</strong> det vil ofte være nødvendigt<br />
at benytte flere observationsposter, hvis man<br />
vil opnå en god dækning. Bl.a. af disse grunde har<br />
områdets betydning for Sædgæssene indtil for<br />
nylig været stærkt undervurderet, ja nærmest<br />
ukendt.<br />
Det er uden tvivl de samme Sædgæs, der optræder<br />
i Tjeleområdet. Det er lidt mærkeligt at tænke på,<br />
at gæssene meget ofte, når de forgæves er blevet<br />
eftersøgt ved Tjele, har opholdt sig få km syd herfor<br />
<strong>og</strong> guffet læssevis af deres foretrukne enggræsser<br />
i sig.<br />
Det er <strong>og</strong>så givet, at det helt eller delvist er den<br />
samme stamme af gæs, der holder til i Lille Vildmose.<br />
De tal, der findes i DOFbasen, synes at vise,<br />
at gæssene i vinteren 2004-05 overvejende foretrak<br />
Vildmosen, hvorimod Tjele <strong>og</strong> navnlig Nørreå -<br />
dalen havde klar førsteprioritet i vinteren <strong>2005</strong>-06.<br />
Sangsvanen er en anden af områdets karakterfugle.<br />
De ses d<strong>og</strong> nok så meget på de højere beliggende<br />
vintersædsmarker. Maksimumtal for området<br />
er 700. Den normale bestand er på 4-500, hvilket er<br />
langt den største del af hele Nørreådalens vinterbestand.<br />
Maksimumtal for en række arter:<br />
Pibesvane 123, Sangsvane 700, Sædgås 1100, Blisgås<br />
125, Bramgås 45, Blå Kærhøg 3, Musvåge 18,<br />
Hjejle 6000, Stor Tornskade 3, Snespurv 250, Bjerg -<br />
irisk 50.<br />
Maksimumtallene for Pibesvane, Sædgås, Blisgås<br />
<strong>og</strong> Bramgås er d<strong>og</strong> ikke normale. Pibesvanetallet<br />
er fra 1994, <strong>og</strong>så på den tid et meget stort antal<br />
– i de senere år er der d<strong>og</strong> regelmæssigt set op til<br />
31. Tallene for Blisgås <strong>og</strong> Bramgås er fra den netop<br />
overståede vinter, som var meget usædvanlig mht.<br />
gæs. De tidligere maksimumtal for Sædgås på<br />
7-800, er registreret i flere vintre.<br />
En række ynglefugle: Lille Lappedykker, Gråstrubet<br />
Lappedykker (lejlighedsvis), Krikand (måske),<br />
Vandrikse, Lille Præstekrave, Vibe (i våde forår en<br />
stor bestand), Dobbeltbekkasin, Skovhornugle,<br />
Isfugl, Bjergvipstjert, Græshoppesanger, Kær -<br />
sanger, Nattergal, Bynkefugl, Husrødstjert <strong>og</strong> Rød -<br />
rygget Tornskade.<br />
Andre fugleobservationer i Nørreådalen<br />
Af øvrige bemærkelsesværdige observationer, der<br />
er gjort i Nørreådalen i årenes løb, kan nævnes:<br />
paukende Rørdrum ved Tapdrup; 5 Plettede Rørvagtler<br />
mellem Bruunshåb <strong>og</strong> Vejrum på én aften;<br />
5 Hvide Storke, der holdt til ved Skjern Hovedgård<br />
i næsten 14 dage i juni 2004; Røde Glenter,<br />
der ynglede i kanten af ådalen i 1990-erne; redebyggende<br />
Pungmejser flere steder i pilekrattene,<br />
<strong>og</strong>så indenfor de allerseneste år; fløjtende Karmindompapper;<br />
flere observationer af Hvidsisken.<br />
Og området mellem Bruunshåb <strong>og</strong> Skjern har en<br />
normal vinterbestand af Stor Tornskade på ca. 8<br />
stk.<br />
Ja, man kunne blive ved at fremhæve spændende<br />
fugleforekomster fra Nørreådalen.<br />
<strong>Fugle</strong> <strong>og</strong> dyr i <strong>Nordjylland</strong> <strong>2005</strong> 11