10321 Jul i Tommerup 96

More documents

Recommendations

Info

ceniveauet og synliggørelsen indadtil og udadtil, som hæver vore initiativer over laveste fællesnævner. Det synes jeg vi skal blive ved med. Lad mig yderligere fremhæve gode eksempler som Aktivmessen i Tommeruphallerne, Triathlon, skulpturparken på Storskovvej, cykeltræfpunkt og naturcamping, mange torveaktiviteter, Verningeinitiativet med folder og byporte samt lokalkomiteer i Tommerup St. og Verninge, som er meget aktive og utvivlsomt vil sætte deres præg på bybilledet - men - der er godt nok en række andre myndigheder og »sponsorer« vi skal have taget i ed. Og det er ikke så enkelt endda. Mange danske kommuner, inklusive Tommerup, har haft det noget vanskeligt med at få økonomien til at hænge sammen i forbindelse med 1997-budgettet. Det har hos os givet udslag i såvel besparelser, skattestigning som lånoptagelse. Det samme har mange andre kommuner gjort. Man vil tit, med udgangspunkt i sit eget husholdningsregnskab, sige at midlet til at imødegå mindreindtægter er mindreudgifter. Enkelt og ligetil - sætte tæring efter næring. Eller den omvendte version - svaret på merudgifter er at forøge sin indkomst. Udvide produktionen, skabe mere efterspørgsel, rationalisering hedder det i virksomhederne. Sælge sin arbejdskraft så dyrt som muligt, udvide husstandens samlede arbejdstid, og hvis det rigtigt kniber, lån eller brug af formuen som det hedder det i de enkelte hjem. Hvad kalder man så alt det i kommunerne, i de offentlige virksomheder og institutioner, blandt brugere og borgere, medarbejdere og politikere. På den ene side hedder det, at vi må finde noget ved omorganisering og rationaliseringer, og hvis det er gjort, er det mindre service og færre velfærdsydelser, der overvejes. Et andet udgangspunkt er skatte- og takststigninger. Velfærden og omfordelingen er - igen - til debat, både i stat, amter og kommuner, og af flere gode årsager. Vi skal have revurderet flere dele af velfærdsfundamentet, samtidig med at vi løser en række aktuelle opgaver. Vi skal også hver især gøre os overvejelser om, hvad der i den givne situation er den enkeltes ansvar overfor sig, sine og fællesskabet. Og hvad er det fælles ansvar, hvad er den velfærd, den tryghed og rimelige forventning, som indgår i det store regnskab med skatter og omfordeling. Det er en stor og vigtig debat, som jeg ikke vil gå nærmere ind i her. Men dog overføre dele af til Tommerups budgetovervejelser- og vedtagelse for 1997. Netop fordi jeg med de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer,brugerbestyrelser, embedsmænd og institutionsledere har måttet finde skæringspunktet mellem rimelig service og den fornuftige pris, der skal betales gennem skatter og takster. Det vil være de fleste bekendt, at der er sparet på en del områder og at skatten er steget. Vi ved fra borgerundersøgelsen, at synspunkterne om nævnte skæringspunkt er forskellige. Det er dog min overbevisning, at sådan som udgangspunktet nu var, har vi også i 1997 et godt grundlag for både hver enkelt og for Tommerup Kommune. Og i det håb vil jeg ønske alle en god Jul og et rigtigt godt Nytår. 3
Det var i Betlehem, det begyndte... Af sognepræst Svend Faarvang Gennem det sidste halve års tid har der - som bekendt - ikke været holdt gudstjenester eller kirkelige handlinger i Tommerup Kirke. Umiddelbart efter pinse tog håndværkerne nemlig fat på at give kirken den helt store overhaling indendøre. Det gamle murværk er blevet efterset og istandsat, og de nyreparerede vægge er så blevet forsynet med fem nye lag kalk, der gerne skulle kunne bevare væggene smukke i adskillige år fremover. Desuden er kirkebænkene og meget af det øvrige inventar blevet malet - i »nye« farver, som forhåbentlig falder i de flestes smag! - lysekronerne er blevet efterset og pudset op, teleslyngeanlægget er blevet udskiftet, der er kommet nye hynder på bænkene, nummertavlerne har fået nyt udseende, salmebogshylderne er flyttet ud i våbenhuset, og flere andre store og mindre forandringer er ligeledes blevet udført. Og sidst, men ikke mindst: På et nyt pulpitur (loft) i kirkens vestligste hvælving finder man nu et helt nyt orgel. Her har orgelbyggeriet leveret et prægtigt instrument med 10 stemmer, afpasset i klang og tone netop til Tommerup kirke, og bygget med henblik på - i mange år frem - at kunne anvendes i forskellige situationer: Til præ- og postludier ved gudstjenesten begyndelse og slutning, til koncerter og - ikke mindst - til at understøtte menighedens salmesang ved kirkelige handlinger og gudstjenester. Det har været spændende at være med til denne kirkeistandsættelse, og det har været dejligt at mærke den omhu og dygtighed, der har kendetegnet både håndværkere, orgelbyggere, arkitekter og menighedsrådsmedlemmer: Alle har virkelig ønsket at gøre deres bedste for at Tommerup kirke også i de kommende år kan være et sted, hvor mennesker holder af at samles for at takke Gud - i lyst og nød. Jeg synes ikke, at man kan have med sådan en restaurering at gøre uden at komme til at tænke på de generationer før os, som rejste kirken, og som siden udvidede den og holdt den så smukt vedlige, at den altså står der endnu den dag i dag, vel cirka 800 år efter at grundstenen blev lagt. Man må dybt respektere den store indsats, som mange før os har ydet, for at vi i 1996 stadig kan have et smukt kirkerum at samles i. Vi kan nok have svært ved at sætte os ind i, hvilken kraftanstrengelse, det må have været, da man byggede de første kirker i Danmark. Men Martin A. Hansen har givet en fin og dramatisk beskrivelse af det i sin historie »Bygmesteren kommer« i »Orm og Tyr«. Her fortæller han bl.a.: »Kirkebygningen er festens år i det sogn eller den landsby. Endnu menneskealdre efter snakker man om, at det var så og så længe før eller efter, at stenmesteren var der. Det var sagntiden, da den énøjede mester brølte over stenene, og han sad der ved nælderne dagene igennem med støv i øjet og grublede over, om koret skulle være to tommer længere. Og nu ser de da kirkehuset ligge herligt der. Det spiller i samme farver som havets fugle, for granitstenene har også megen slægtskab med både hav og luft. Strengt, rent og stort løfter huset med sit blytag sig op over de lave gårde, hvis vægge dengang var lerklinede og derfor var dækket af halm helt op under de dybe tagskæg. Husene, der var uden vinduer, og stod og krummede ryg under de skæve trækroner og med hele dynger af nælder og bynker og rådnende halm om sig, lignede store uldne dyr, og op over dem ragede nu det vidunderlige hus, som folkene i det sogn med så store møje og glæde havde skabt«. Jo, »kirken, den er et gammelt hus - står om end tårnene falde«. For det budskab, som både dengang og nu er så vigtigt at få forkyndt, at man bygger og vedligeholder kirkebygningene så godt, man formår, det budskab om fred og glæde for hele folket skal høres - netop af hele folket! Og det var i Betlehem, det begyndte. Ved Jesu fødsel, som vi nu igen skal fejre her til jul, lød netop det store »glædens budskab«.: »Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge... ... Glæden er jordens gæst i dag med himmelkongen den lille... ... Himmerigs konge blandt os bor, han juleglæden os bringer...« Jo, der er meget at glæde sig over og være taknemlig over ved juletid. For fra Betlehem er julebudet også nået til Tommerup og vil i denne jul forhåbentligt fra den nyrestaurerede kirke nå ud til mange med budskabet om fred for både i går og i morgen: »Favn kun trøstig, hvad Gud har givet, løft dit hoved, og tak for livet!« Glædelig jul! 5
Page 1: Jul i kulturlandsbyen i Tommerup Af
Page 5 and 6: kom stadig nye væve til, så i 193
Page 7 and 8: »Sorrig og glæde de vandre til ho
Page 9 and 10: mand. Det varede dog ikke længe, f
Page 11 and 12: Lægaard Kager ApS VIRKSOMHEDSPORTR
Page 13 and 14: Noget om »Lang Linken« og folkemu
Page 15 and 16: folkemusikområdet, som i dén grad
Page 17 and 18: I starten var det for sjov, men all
Page 19 and 20: mine forældre og ti andre danskere

10321 Jul i Tommerup 96

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?