Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I ...
Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I ...
Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
162 KAJ HANSEN: <strong>Studier</strong> <strong>over</strong> <strong>Kambriet</strong> i <strong>Skåne</strong> <strong>og</strong> <strong>paa</strong> <strong>Bornholm</strong>.<br />
Paa Lok. 3, lige <strong>over</strong>for Knækket <strong>paa</strong> Aaen, ses Bispebjerg Sandstenens<br />
øverste Lag, der nederst bestaar af en graa, stærkt fosfatiseret<br />
Sandsten, <strong>og</strong> øverst af helt sort Fosforitsandsten af Type<br />
XIV. Den synlige Mægtighed er 15 cm.<br />
Paa Lok. 4 lige i Knækket <strong>over</strong>lejres Rispebjerg Sandstenen af<br />
Exsulanskalk. Rispebjerg Sandstenens Overflade er stærkt korroderet<br />
<strong>og</strong> ujævn. Den <strong>over</strong>lejres af en lysegraa, glauconitisk, n<strong>og</strong>et<br />
sandet Kalk, der udfylder Hulhederne i Sandstenens Overflade<br />
<strong>og</strong> indeholder Rullesten af<br />
den fosfatiserede Rispebjerg<br />
Sandsten.<br />
Exsulanskalken danner nu<br />
Aabunden ned til Afløbsrenden<br />
fra Gaardens Vandmølle.<br />
I Møllerenden staar<br />
Rispebjerg-Sandsten, <strong>og</strong> denne<br />
danner yderligere Aabunden<br />
videre ned til det Gærde,<br />
der fra Gaardens Sydøst<br />
Fig. 2. Kort <strong>over</strong> Øleaa mellem Borggaard<br />
<strong>og</strong> Ringborgen.<br />
hjørne fører ned til Aaen<br />
(Lok. 5). Lagrækken <strong>paa</strong><br />
denne Strækning er føl<br />
gende: Nederst et Svovlkislag, der<strong>over</strong> staalgraa, kvartsitisk<br />
Sandsten <strong>og</strong> øverst sort Fosforitsandsten.<br />
Lige nedenfor Gærdet kommer Exsulanskalkens Basallag igen, <strong>og</strong><br />
lidt længere nede danner denne hvælvede Flader i Aabunden. Endnu<br />
lidt længere nede ses Antrakonitboller i Aaens venstre Bred, indlejret<br />
i Alunskifer, <strong>og</strong> Skiferen fortsætter nu i Aaen omtrent ned<br />
til Broen, der fører Vejen fra Rispebjerg <strong>over</strong> Aaen.<br />
Paa den anden Side af Broen (Lok. 6) kommer Rispebjerg Sandstenen<br />
igen. Her staar i venstre Bred nederst en graagrøn, glauconitisk<br />
Kalksandsten, <strong>over</strong>lejret af et Svovlkislag. Den glauconitiske<br />
Sandsten bestaar af rullede Kvartskorn med en Størrelse<br />
mellem 0,5—2 mm, liggende i en kalkholdig <strong>og</strong> leret Matrix. Svovlkislaget<br />
er en mere kompliceret Bjergart. Den nederste Del bestaar<br />
af en Grundmasse af en finkornet, glauconitholdig Fosforitsandsten.<br />
Glauconiten danner større eller mindre uregelmæssige Klumper.<br />
Den er antagelig næppe udfældet <strong>paa</strong> Steder, men har d<strong>og</strong> under<br />
alle Omstændigheder ikke været helt udhærdnet, da den aflejredes<br />
her. Glauconiten forekommer i saa stor Mængde, at Bjergarten faar
Change language