UDDANNELSESKATALOG - UU Ringkøbing Fjord

Recommendations

Info

105 MENTORORDNING I UDDANNELSE ELLER PÅ JOB Kort sagt Mentorordninger er den sociale limstift, der hjælper med at fastholde den unge i uddannelsesforløb eller i job i den vigtige og afgørende startfase, der sikrer et godt forløb og forhindrer, at den unge giver op. Mentorordninger har i fl ere år været et fast tilbud etableret efter Lov om aktiv beskæftigelse. I denne lov er der præciseret følgende i forhold til mentor: ”Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til en uddannelse for revalidender og visse kontanthjælpsmodtagere og som deltager i vejlednings- og opkvalifi cerende tilbud eller forskellige former for praktiker kan der ydes støtte til en mentorfunktion”. Ved en mentorfunktion forstås, ”at en medarbejder i virksomheden henholdsvis på uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage”. Mentor på uddannelsen Fra den 1. august 2007 er alle erhvervsskoler forpligtet til at stille mentorer til rådighed for elever, der måtte have behov for særlig støtte for at gennemføre deres erhvervsuddannelse. Denne forpligtelse indgår som et led i en samlet indsats mod frafald, som i øvrigt indeholder blandt andet bedre skolemiljø, kontaktlærerordninger samt styrket social og psykologisk rådgivning. Mentor på jobbet Kommunerne kan efter ansøgning bevilge et mentorforløb til unge, der har svært ved at fi nde fodfæste på arbejdsmarkedet. Erfaringen viser, at mentorordningen hjælper den unge til en senere ansættelse i virksomheden, ordinært eller på særlige vilkår, f.eks. i fl eksjob. Kommunen betaler den unges underhold, og kompenserer samtidig virksomheden for den tid mentoren bruger til vejledning og oplæring af den unge. Staten refunderer kommunens udgifter til mentorordningen med 50 %. Erfaringer viser, at mentorordninger er gode til at få unge med særlige behov i arbejde. Den nyansatte får en bestemt kontaktperson på arbejdspladsen som mentor. Den unge har mentoren at støtte sig til bl.a. i forhold til, at blive sat ind i arbejdspladsens uskrevne regler og blive introduceret i arbejdspladsens sociale liv. Mentoren er et bindeled mellem virksomheden og den unge og kan hurtigt gribe ind, hvis han observerer noget, der kan udvikle sig til et problem. Mentoren hjælper den unge efter helt klare aftaler. Oplæringsstrategier: praktisk orienteret og ofte foregår ved, at den unge imiterer mentoren ved instruktion skal mentor beskrive opgaven meget detaljeret tilrettelagt etapevis – ofte med lang opstart struktureret med faste arbejdsrutiner og opgaver styret og kvalitetssikret af mentor. Mentoren skal sørge for: At udfordre At motivere At den unge bevarer koncentrationen At den unge ikke stresses At der arbejdes med de svage sider – via de stærke At give tryghed At give anerkendelse At skabe succesoplevelser At give den unge selvtillid At få den unge til at arbejde metodisk Oplæring på den unges præmisser (fagligt, socialt og personligt) Kollegernes forståelse for den unges særlige behov
MULIGHED FOR ANSÆTTELSE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Revalidering For hvem: Personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Personer hvor andre erhvervsrettede aktiviteter ikke er nok til, at personen kan forsørge sig selv og sin familie. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsede arbejdsevner, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Hvordan: Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker om fremtidig beskæftigelse. Om nødvendigt sættes en forrevalidering i værk inden den egentlige revalideringsplan laves.Forrevalidering er en speciel støttende, erhvervsmodnende og/eller afklarende aktivitet. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder. Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En revalidend under 25 år får halvdelen af dette beløb og det udbetales til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år. En revalidend under 25 år får dog fuld revalideringsydelse, når den pågældende forsørger egne børn i hjemmet eller den pågældende har haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge. Fleksjob For hvem: Personer under folkepensionsalderen, og som ikke modtager socialpension Personer, der har en varig og en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen Personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår Personer, der ikke kan revalideres eller omplaceres til job på normale vilkår Hvordan: Det er bopælskommunen, som er ansvarlig for bevilling af fl eksjob. Det kan ske når muligheden for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger, der kan bringe/ fastholde personen i ansættelse på normale vilkår er afprøvet. Der fi ndes dog tilfælde, hvor det er åbenlyst formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen til fl eksjob. Lønnen fastsættes med udgangspunkt i den gældende overenskomst. Arbejdsvilkårene fastsættes ligeledes med udgangspunkt i overenskomsten, men der må også tages hensyn til den ansattes arbejdsevne. Det kan f.eks. betyde behov for hvilepauser, behov for fravær eller behov for periodevis, men også mere permanent, arbejdstidsnedsættelse. Tilskuddet ydes til arbejdsgiveren afhængig af graden af nedsat arbejdsevne med ½ eller 2/3 af den overenskomstmæssige løn. Der gives ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, men ret til særligydelse svarende til kontanthjælpssatsen for unge under 25 år, der ikke er dagpenge berettiget. Job med løntilskud til førtidspensionister For hvem: Modtagere af socialpension Personer der er under 65 år Personer der ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår. Hvordan: Job med løntilskud, blev tidligere kaldt skånejob med løntilskud. Det er kommunen, hvor førtidspensionisten bor, der er ansvarlig for oprettelsen af job med løntilskud. Kommunen betaler et løntilskud til arbejdsgiveren. Lønnen aftales mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, i samarbejde med de faglige organisationer. Der skal oprettes en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, der beskriver løn og arbejdsvilkår. Ansatte i job med løntilskud er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre de enkelte love herom har undtaget denne gruppe. Dvs. at ansatte i job med løntilskud f.eks. er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om ferie og arbejdsskadeloven. Undtaget herfra er loven, der giver mulighed for at få arbejdsløshedsunderstøttelse eller efterløn. 106
Page 1 and 2:
8/09 UDDANNELSESKATALOG
Page 3 and 4:
INDHOLD Danmarkskort ..............
Page 5 and 6:
EFTERSKOLER OG HØJSKOLER På efter
Page 7 and 8:
Antal elevpladser 80 Aldersgruppe 1
Page 9 and 10: Antal elevpladser 45 Aldersgruppe 1
Page 41 and 42: Antal elevpladser 70-100 Aldersgrup
Page 57 and 58: UD AF SKOLEN - OG HVAD SÅ? Såvel
Page 59: Erhvervsuddannelse (EUD) En erhverv
Page 63 and 64: FUS Foreningen af uddannelsessteder
show all

UDDANNELSESKATALOG - UU Ringkøbing Fjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?