Energiens Forunderlige Vej - Energi- og Vandværkstedet

Energiens Forunderlige Vej 

- fra kilde til forbrug 

Lærervejledning

Generelle oplysninger 

Forløbets varighed: 

Fra kl. 9.00 til kl.12.00. 

Målgruppe: 

Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. 



Pris: 

Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. 

Forudsætninger: 

Det forventes, at læreren har sat sig ind i lærervejledningen inden besøget. 

Det forventes desuden, at eleverne som et minimum er blevet præsenteret for temaet energi. 

Energi- & Vandværkstedets adresse: 

Roskildevej 211-213, 2500 Valby. 

Transport: 

Buslinjer 6A, 15, 21 og 22. 

Bookning: 

www.groen.kk.dk 

Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos Malene Enderberg dagligt på tlf.: 

32687300. 

Aflysning: 

Ved aflysning rettes henvendelse til projektmedarbejder Signe Bacher Madsen på tlf.: 40486238. 

Det er ikke muligt at aflyse forløb over e-mail. 

Øvrige Informationer: 

Se mere om Energi- & Vandværkstedet på hjemmesiden: 

http://www.groen.kk.dk/alt-om-os/aktivitetssteder/energiogvand 

2

Dagens program 



Kl. 9.00 - 9.30 Vi mødes udenfor i de hvide pavilloner. 

Underviseren byder velkommen og indleder forløbet med en gennem 

gang af menneskets udnyttelse af energien. 

Kl. 9.30 - 10.00 Film om Big Bang og pause. 

Kl. 10.00 - 10.15 Underviseren introducerer stationerne. 

Kl. 10.15 - 11.15 Elever og lærere opdeles i grupper og fordeles på de forskellige 

stationer. Vi roterer undervejs. 

Kl. 11.15 - 11.35 Pause. 

Kl. 11.35 - 12.00 Opsamling. 

Sikkerhed og ansvar 

På Energi- & Vandværkstedet er det de besøgende lærere og pædagoger, der har det fulde ansvar 

for de børn, de bringer med sig under hele forløbet. Energi- og Vandværkstedet har ikke 

ansvar for personlige ejendele. 

Redaktion og producent 

Layout: 

Nanna Meldgaard Hansen 

Tegninger: 

Brian Emil Johansen 

Tekst og indhold: 

Trine Kofoed Hybholt, Ghita Juul Lentz, Jacob Axelsen, Jesper Steenberg og Nanna Meldgaard 

Hansen 

Ansvarshavende redaktør: 

Trine Kofoed Hybholt 

Producent: 

Energi- & Vandværkstedet, Miljøtjenesten, Københavns Kommune 

3



Om Energi- & Vandværkstedet 

Energi- & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole, hvor børn i Københavns Kommune 

gennem leg og læring fordyber sig i energiens og vandets hemmeligheder. Formålet er, at 

give børn og unge indsigt i, og forståelse for, energi og vands betydning som livsvigtige ressourcer, 

der er værd at passe på. 

Energi- & Vandværkstedet er den første af Miljøtjenestens 

eksperimenterende miljøskoler. Energi- & Vandværkstedet 

drives i et samarbejde med HOFOR 

(Hovedstadsområdets Forsyningsselskab). 

Fælles mål 

Aktiviteterne på forløbet Energiens 

Forunderlige Vej opfylder en række 

Fælles mål for fagene natur/teknik, 

dansk og historie. For uddybning se 

oversigten side 14 og 15. 


Energiens Forunderlige Vej er et forløb, hvor eleverne skal følge energien helt tilbage til universets 

skabelse og frem til nutidens energiforbrugende hjem. Eleverne præsenteres for, hvor energien 

kommer fra, hvordan den bliver hentet fra alle verdenshjørner, og hvordan energien bevæger 

sig gennem samfundet. De oplever energiens mange forklædninger bl.a. i form af vind, affald og 

sol. De får indsigt i det differentierede energiforbrug i verden samt hvilke energikilder, der er 

særligt anvendelige i de forskellige lande. Eleverne finder ud af, hvordan man kan konvertere 

energi i forskellige energiteknologier, de opnår viden omkring vedvarende energikilder, og de 

får nogle konkrete redskaber til, hvad de selv kan gøre for at spare på energien. 5. - 6. klasse 

arbejder desuden med drivhuseffekt, CO 2-udledning, og dennes betydningen for klimaet. 

4



Gennem forløbet bliver eleverne præsenteret for fem centrale spørgsmål: 

Hvor kommer energien fra? 

Hvordan forsynes vi med energi? 

Hvad er forskellen på vedvarende og fossile energikilder? 

Hvordan kan vi få et mere energirigtigt forbrug? 

Hvordan er energiforbruget fordelt globalt og hvorfor? 

5. - 6. klasserne bliver desuden præsenteret for spørgsmålet: 

Hvad er CO 2 og drivhuseffekt? 

Hvilke problematikker opstår, når der skal forhandles om CO 2? 

De pædagogiske aktiviteter 

Forløbet er bygget op om en introduktion fra en underviser og fire stationer, hvor eleverne 

bl.a. skal være energimanagers og undersøge hjemmets energislugende apparater. 

Den differentierede 

undervisning 

Undervisningens indhold varierer alt 

efter klassetrin og niveau. 

3. - 4. klasse modtager den grundlæggende 

undervisning omkring energi, 

herunder forbrug, besparelser og kilder 

til energi. 

Med 5. - 6. klasse suppleres denne undervisning 

med en snak omkring klimaproblematikker, 

herunder CO 2, klimaforandringer 

og drivhuseffekt, og eleverne 

skal debattere i en klimadebat. 

Skellet er lavet for at sikre et højt fagligt 

niveau for alle klassetrin. Variationer 

kan dog forekomme alt efter klassens 

niveau og forhåndsviden. 

5



Introduktion 

Eleverne bydes velkommen til Energi- & Vandværkstedet under pavillonerne og går sammen 

med underviseren indenfor, hvor de sætter sig sammen foran en masseovn. 

Lys og varme gennem tiden 

I lyset og varmen fra ilden i masseovnen hører eleverne historien om, hvordan man fik lys og 

varme i gamle dage. Helt tilbage fra dengang, hvor menneskene levede som nomader og op 

igennem historien til Kongens København, hvor folk frøs så meget, at de måtte købe træ fra 

kisterne på Assistens Kirkegård. 

Eleverne skal derefter reflektere 

over, hvordan vi får lys og varme i 

dag. Mange har ikke overvejet, hvor 

strømmen i stikkontakten kommer 

fra. På væggen ved siden af ovnen kan 

eleverne se, hvordan et kraftvarmeværk 

producerer energi, og underviseren 

gennemgår principperne for 

energiproduktionen. 

Energisystemer 

De energikilder vi bruger til at producere el og varme, stammer 

alle fra fire centrale systemer: 

Solen (som udgør 97 % af al energi på jorden) 

Jordens indre (som udgør 3 % af al energi på jorden) 

Klimasystemet 

Det biologiske system 

Hvor får vi energien fra? 

På 3D-modellen over København kan man bl.a. se, hvor 

kraftvarmeværker, affaldsforbrænding og vindmøller er placeret 

i København, og hvordan de distribuerer el og varme 

ud til forbrugerne. Energien kommer bl.a. fra kul, olie, gas, 

affald og biobrændsler og på et kort finder vi ud af, i hvilke 

lande energiressourcerne produceres. Der tales desuden 

om vedvarende energi og fossile brændsler. 

6



Eleverne bliver præsenteret for forskellige energikilder og energiteknologier og skal gætte, 

hvilke af de fire energisystemer, de tilhører. 

Eleverne finder ud af, at klimasystemet og det biologiske system er skabt i samspil mellem 

solens energi og energien fra jordens indre. Men hvordan hænger jordens energisystemer 

sammen med solens energi? Det får eleverne svaret på i en film, der omhandler de fire 

energisystemer. Filmen vises i kælderen i den gamle rentvandstank. 

Film 

Eleverne ser filmen om de fire energisystemer, 

der starter helt tilbage fra Big Bang. 

Efter filmen taler underviseren og eleverne 

kort om filmen: Hvor kommer vores energi 

fra, og hvordan får vi udnyttet og konverteret 

denne energi? 

Med 5. - 6. klasserne tales der derefter om 

CO 2, drivhuseffekt og klimaforandringer inden 

stationerne præsenteres. 3. - 4. klasserne 

præsenteres de fire stationer efter filmen. 

CO 2, drivhuseffekt og klimaforandringer (5. - 6. klasse) 

Underviseren fortæller, at størstedelen af den varme og strøm, der kommer ud til vores huse og 

lejligheder er produceret ved afbrænding af 

fossile brændsler. Her fortælles kort om, 

hvorledes afbrændingen af fossile brændsler 

medfører øget CO 2–udledning. 

Der tales derefter bl.a. om, hvad CO 2 er, 

hvorfor det er problematisk, hvis der er for 

meget CO 2 i luften, hvordan drivhuseffekten 

virker, og hvorfor der er flere drivhusgasser i 

luften i dag end for 200 år siden. 

Derudover tales der om, hvordan landene 

på jorden udleder forskellige mængder af 

CO 2, og hvad der kan gøres for at bremse 

klimaforandringer. 

Kilde: DONG Energy 

7



1. station: Den vedvarende energimodel 

Tanken bag 

Formålet er at skabe en forståelse for samspillet mellem naturens vedvarende energiressourcer 

og energiproduktion. 

Eleverne skal forholde sig til, hvilken vedvarende energikilde, der er den mest optimale 

afhængig af vejrsituationen. 

Eleverne skal få en forståelse for, hvilke muligheder og begrænsninger, der ligger i forsyningen 

med vedvarende energi. 

Eleverne skal desuden opnå viden omkring lagring af energi og problemstillinger i forbindelse 

med lagring. 

Opgaver 

Modellen illustrerer et minisamfund med vedvarende energikilder og en husstand. Eleverne 

skal sørge for, at denne husstand bliver forsynet med energi over et år. 

Eleverne skal vælge en årstid og vejrtype og ud fra dette valg bestemme, hvilke fire vedvarende 

energikilder deres husstand skal forsynes med. 

Lykkes det ikke at forsyne husstanden med vedvarende energi, må energilageret tages i 

brug. 

Vidste du… 

Fossile brændsler er en betegnelse 

for fossilleret biologisk materiale, 

som udgør en begrænsede ressource. 

Vindkraft, solenergi, vandkraft, jordvarme 

og biomasse (affald, træ og 

halm) er eksempler på vedvarende 

energiformer. 

I 2011 dækkede vedvarende energi 

23,6 % af energiforbruget i Danmark. 

Produktionen af vindenergi er i eksplosiv 

vækst. I 2010 udgjorde el produceret 

af vindmøller 22 % af den 

samlede danske elforsyning, og i 

2011 hele 28 %. 

8



2. station: Battle-stationen - Test dit elforbrug! 

Battle-stationen er en station, hvor eleverne battler mod hinanden i forhold til, hvor meget 

energi de bruger. 

Tanken bag 

Formålet er, at eleverne skal opnå en viden om, hvilke apparater i deres hjem, der har 

det største energiforbrug. 

Eleverne skal forstå, at varme– og kuldeproducerende apparater bruger mest energi, og 

at nye apparater forbruger mindre energi end gamle. 

De skal ligeledes forstå, at tidsfaktoren har stor betydning. 

Endelig skal eleverne have nogle konkrete redskaber i forhold til at spare på energien i 

deres hverdag. 

Opgaver 

Battle-stationen er bygget op om en væg, hvor de mest almindelige elektriske apparater i 

hjemmet er repræsenteret. På battle-stationen skal eleverne dyste apparaterne mod hinanden. 

Eleverne skal gætte, hvilke af de elektriske apparater, der er sat op imod hinanden, som 

bruger mindst strøm. På denne måde finder eleverne ud af, hvilke apparater, der bruger 

mindst og mest energi. 

Vidste du … 

Temperaturen i dit køleskab skal være 5 

grader og i din fryser skal der være minus 

18 grader. Hver gang du sænker temperaturen 

én grad, stiger elforbruget med 5%. 

Hvis du tilbereder maden i en gryde i stedet 

for ovnen, sparer du 70% på elregningen. 

Glødepærer blev gjort ulovlige at fremstille 

og importere pr. 1. september 2012. 

Sparepærer holder i 6000-15.000 timer, 

hvor de nye LED-pærer kan lyse helt op til 

50.000 timer - det svarer til, at pæren lyser 

konstant i 5,7 år. 

9



3. station: Den Globale Klimarejse 

Tanken bag 

Formålet er, at eleverne bliver introduceret til energiforbrugets varierende størrelse i de 

forskellige verdensdele og brugen af forskellige energikilder i enkelte lande. 

Eleverne skal få forståelse for, hvordan vedvarende energikilder udnyttes i forskellige teknologier, 

og hvor i verden disse teknologier benyttes. 

Eleverne skal få en forståelse for konsekvenserne af vores energiforbrug i et fremtidsperspektiv. 

Opgaver 

På Den Globale Klimarejse skal eleverne løse opgaver omhandlende energiforbruget i for 

skellige verdensdele og lande. De skal igennem fem rum, der ligger i forlængelse af hinanden, 

og de får point for, hvor godt de løser opgaverne i rummene. 

Eleverne skal blandt andet 

råbe kontinenternes energiforbrug, 

forbinde energikilder 

med teknologier ved 

at hoppe på plader i gulvet 

og placere kontinenters 

energiforbrug på et stort 

verdenskort. 

Vidste du… 

Det gennemsnitlige CO 2-forbrug for en afrikaner er 1/16 af det gennemsnitlige forbrug for 

en nordamerikaner. 

Kina har verdens højeste energiforbrug og CO 2-udledning (ca. 1/4 af verdens samlede udledning), 

fordi der bor så mange mennesker i landet (1,3 mia. indbyggere). 

Indenfor EU skal vedvarende energi fylde 20 % af fællesskabets energiforbrug i 2020 og 

medlemslandene skal reducere deres CO 2-udledning med 20-30 % ift. i 1990. 

København planlægger at blive verdens første CO 2-neutrale hovedstad i 2025. 

10



4. Station: Energi-refleksion for 3. - 4. klasse 

Tanken bag 

Formålet er, at eleverne skal reflektere over, hvad energi er og over energiens mange sider. 

Domen har et kreativt element, hvor eleverne skal forholde sig til energi og dens betydning 

for os mennesker. 

Opgaver 

Aktiviteten foregår i en glasdome, og eleverne bliver forsynet med papir og blyant. I domen 

skal de i fællesskab skrive en rap, et digt, en historie eller lignende om energi. 

Eleverne kan frit bestemme, hvilken side af energien de vil belyse. Det kan eksempelvis være: 

hvad er energi?, hvor kommer den fra?, hvorfor vi er fascineret af 

energiens kræfter?, er tordenvejr uhyggeligt eller smukt? 

Eleverne skal fremlægge det for resten af klassen ved afslutningen af forløbet. 

Vidste du… 

Mængden af energi i universet 

er konstant. Energien kan omdannes 

fra en form til en anden, 

men den kan ikke opstå ud af 

ingenting, og den kan ikke forsvinde. 

Strømstyrken, når et lyn springer, 

kan være op til 200.000 

ampere (kA). 

Danskere bruger i gennemsnit 

1600 kWh om året pr. person 

til el, hvilket giver en elregning 

på ca. 3200 kr. Heraf står it, 

fjernsyn og anden elektronisk 

underholdning for 34 % af forbruget. 

11



4. Station: Klimadebat for 5. - 6. klasse 

Tanken bag 

At eleverne får en forståelse for, hvor mange forskellige interesser, der er i spil, når klima- 

og energiproblematikker diskuteres på globalt plan. 

At eleverne ved at argumentere og diskutere får en øget forståelse for de enkelte landes 

interesser i forhold til at reducere udledningen af CO 2. 

At eleverne opnår viden omkring, at nogle lande udleder meget store mængder CO 2 og 

andre lande udleder meget lidt. 

Opgaver 

Eleverne skal bruge tiden i domen på at forberede sig til en klimadebat, der vil ligge som 

det sidste i opsamlingen. 

Grupperne bliver tildelt hver deres nationalitet, som de skal repræsentere, og får udleveret 

nogle fakta om deres land. Ud fra disse informationer skal eleverne forberede en tale, 

hvori der redegøres for følgende spørgsmål: 

1. Hvordan skal den samlede mængde af CO 2, der udledes i verden lige nu fordeles? 

2. Hvad er jeres krav til de andre lande, hvis I skal reducere jeres CO 2-udledning? 

3. Hvordan kan I reducere jeres CO 2-udledning? 

Vidste du… 

Kyoto-aftalen blev indgået i 1997 

og er en international aftale om 

reduktion af CO 2 og andre drivhusgasser. 

USA, Kina og Indien er blandt de 

lande, som udleder meget CO 2, 

men som ikke har skrevet under 

på aftalen. 

Ved COP18 i Qatar blev det besluttet 

af forlænge Kyoto-aftalen 

til 2020 med ekstra bindinger landene 

imellem. 

12

Opsamling 



Ved opsamlingen spørges ind til de fem centrale spørgsmål: 

Hvor kommer energien fra? 

Hvordan forsynes vi med energi? 

Hvad er forskellen på vedvarende og fossile energikilder? 

Hvordan kan vi få et mere energirigtigt forbrug? 

Hvordan er energiforbruget fordelt globalt og hvorfor? 

Med 5. - 6. klasserne samles der desuden op på spørgsmålet: 

Hvad er CO 2 og drivhuseffekt? 

Derudover gennemgås resultaterne på de fire stationer, og vi taler om bl.a. om, hvorvidt et hus 

kan forsynes kun med vedvarende energi året rundt, hvilke apparater i hjemmet, der bruger 

mest strøm og hvordan verdens landes energiforbrug og brug af energikilder er forskelligt. 

3. - 4. klasserne opfører desuden deres rap/digt/historie og 5. - 6. klasserne fører klimadebat 

som afslutning på dagen. Efter klimadebatten skal eleverne underskrive en protokol indeholdende 

de punkter, de er blevet enige om. Protokollen kan tages med hjem til klassen. 

13

Fælles Mål 



Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på forløbet Energiens Forunderlige Vej opfylder flere af de Fælles Mål, som 

Undervisningsministeriet har fastsat for undervisningen i folkeskolen. 

Fag Fælles Mål Aktiviteter på forløbet 

Natur/teknik 

Beskrive og fremdrage sammenhænge 

i enkelte produktionsprocesser 

fra hverdagen. 

Give eksempler på naturanvendelse 

og naturbevarelse lokalt 

og globalt. 

Give eksempler på livsnødvendige 

ressourcer, der indgår i 

deres dagligdag. 

Give eksempler på samfundets 

anvendelse og udnyttelse af 

teknik. 

Give eksempler på, hvordan 

samfundets brug af teknologi 

på et område kan skabe problemer 

på andre områder som 

vand/spildevand og energi/ 

forurening. 

Kende til miljøproblemer lokalt 

og globalt samt give eksempler 

på, hvordan disse problemer 

kan løses. 

På forløbet bliver eleverne introduceret til produktion 

af elektricitet. De får indblik i produktionen 

både fra vedvarende energikilder og fra fossile 

brændsler, hvor de får indblik i både energikilden, 

kraftvarmeværkerne og distributionen af 

elektricitet. 

Forløbet handler overordnet om, hvordan vi 

udnytter naturen som energiressource, og hvordan 

vi kan udnytte den under hensyntagen til en 

bæredygtig udvikling. 

Eleverne får indsigt i, hvilken rolle energi spiller i 

deres hverdag. Bl.a. hvor den stammer fra, hvordan 

den bliver konverteret og distribueret, og 

hvordan den til sidst havner hjemme i stikkontakten 

på værelset. 

Forløbets handler bl.a. om, hvordan man kan 

udnytte forskellige energikilder ved brug af teknik. 

Eleverne stifter bekendtskab med produktion 

af el og varme på kraftvarmeværker, samt 

hvordan man udnytter vedvarende energikilder 

til produktion af el og varme. 

Eleverne stifter bekendtskab med problematikken 

i at udnytte fossile brændsler i energiproduktionen 

i forhold til forurening og CO 2–udslip 

på globalt og lokalt plan. 

Eleverne får samtidig indblik i, hvordan man kan 

løse mange af miljøproblemerne ved at fokusere 

mere på vedvarende energi samt hvilke muligheder 

og begrænsninger, der er forbundet med 

det. 

14



Fag Fælles Mål Aktiviteter på forløbet 

Natur/ 

teknik 

Fortælle om, hvordan samfundet 

håndterer nødvendige 

ressourcer, herunder vand 

og affald. 

Formidle egne resultater og 

erfaringer, bl.a. gennem teg- 

ning, fortælling og dramati- 

sering. 

Dansk Bruge talesproget forståeligt 

og klart i samtale, samarbejde, 

diskussion, fremlæggelse 

og fremførelse. 

Historie 

Udtrykke fantasi, følelser, 

tanker, erfaringer og viden i 

sammenhængende mundtlig 

form. 

Give eksempler på tidstypiske 

fremstillingsformer og 

opfindelser, der er begrundet 

i udvikling af værktøj, 

materialer og videnskab. 

Ved den 1. station (Den vedvarende energimodel) 

arbejder eleverne med, hvordan en husstand kan 

forsynes med forskellige vedvarende energiressourcer 

bl.a. vand og affald. 

På den 4. station (Domen) skal eleverne lave en rap, 

et digt eller en historie, der omhandler energi (3. - 

4. klasse). 5. - 6. klasse skal agere deltagere i et klimatopmøde. 

Arbejdsformen er på de fire stationer i høj grad bygget 

op omkring samarbejde mellem eleverne. Eleverne 

skal ved afslutningen på forløbet fremlægge 

deres resultater fra stationerne. 

Ved den 4. station skal 3. - 4. klasse skrive en rap, 

en historie eller et digt omkring energi. Her skal 

deres viden om energi kombineres med deres fantasi, 

følelser, tanker og erfaringer. Resultatet fremlægges 

mundtligt ved afslutningen af forløbet. 

På forløbet får eleverne indblik i, hvordan mennesket 

har forsynet sig med lys og varme gennem tiden 

samt hvilke problemer, der var og er forbundet 

med det. 

15

Energiens Forunderlige Vej - Energi- og Vandværkstedet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?