Propaganda som retorisk begreb - Nis Leerskov Mathiesen

med hinanden. Men den retoriske tradition har ikke givet begrebet propaganda megen
opmærksomhed. Retoriske studier af propaganda er spredte og selvom de rummer
interessante indsigter, så bliver man sjældent klogere på propagandaens væsen. Og det
er et problem der bør tages alvorligt af retorikere. Retorikken som videnskab i det
moderne demokrati har allerede hænderne fulde af ”suspekt kommunikation” den skal
tage stilling til: Reklamer, kampagneretorik og politisk spin er blot nogle af de
nutidige begreber retorikken forholder sig til, og den retoriske videnskab har da også et
veludviklet fagsprog til at beskrive mistænkelig kommunikation, i form af begreber
som ”redelighed” og ”fejlslutninger”. Men den mangler ord og forståelse for
propaganda, det mest centrale af de ord der udtrykker det moderne samfunds frygt for
fordækt manipulation og vredens massemobilisering. De spredte retoriske forsøg på at
behandle propaganda står ikke mål med den intense interesse begrebet propaganda og
de fænomener der knytter sig til det har i det hjemlige og internationale samfund i dag.
Det er denne mangel på interesse og forklaringskraft i den retoriske tradition og
videnskab der er motivationen og drivkraften bag dette speciale. Begrebet propaganda
er gådefuldt, og jeg vil ikke kaste mig ud i at søge den endelige teori der kan slutte al
diskussion. Snarere sigter specialet mod at forklare denne retorikkens
utilstrækkelighed og i sidste ende opfordre retoriske kritikere til at indlemme
”propaganda” i fagsproget og gøre en alvorlig indsats for at forstå dette begreb der
bliver brugt så flittigt i vores samtid.
Dette speciale har altså til formål at nuancere studiet af propaganda ud fra en retorisk
forståelse. Dette sker gennem en række illustrationer af begrebet propagandas
karakteristika, virkelige eller konstruerede, og en kritik af de eksisterende retoriske
behandlinger af begrebet propaganda, hvori jeg udpeger eksplicitte og implicitte
teoretiske problematikker. Specialet har til formål at åbne propaganda som felt for
retorisk behandling og udstikke nye perspektiver for studiet. Det har ikke til formål at
præsentere en egentlig, ny og altomfattende propagandateori, snarere at fremhæve
oversete områder og kritisere vedtagne konventioner for at bibringe en ny forståelse.
På den måde er det en dekonstruktion snarere end en konstruktion.
7