KATALOG 2007 - Aart de Vos

KATALOG 2007
-4) Fernisering: GAC polymerer er udformet som bindere, mediums
eller additiver for akrylfarver. De er ikke beregnet til anvendelse som
fernis.
Bemærkninger:
Forlimning: De fleste bunde (bomuld, kanvas, lærred, masonit)
indeholder stoffer der ‘udtrækkes’ af vand. Disse kan være årsag til
misfarvning når der arbejdes i tynde lag. For at mindske denne form
for gennemblødning forlimes bunden med to lag GOLDEN GAC 100.
gac-100 universal
3910 946ml 1 109.00 (136.25)
3910 3.78l 1 347.00 (433.75)
gac-200 hard
3920 946ml 1 109.00 (136.25)
3920 3.78l 1 347.00 (433.75)
gac-400 hard
3940 946ml 1 107.00 (133.75)
3940 3.78l 1 347.00 (433.75)
gac-500 semi
3950 946ml 1 109.00 (136.25)
3950 3.78l 1 347.00 (433.75)
gac-700 transparent
3970 946ml 1 109.00 (136.25)
3970 3.78l 1 347.00 (433.75)
gac-800
3980 946ml 1 109.00 (136.25)
3980 3.78l 1 347.00 (433.75)
gac-900 tekstil
3990 946ml 1 109.00 (136.25)
3990 3.78l 1 347.00 (433.75)
Ara kasein-akrylbinder [33.68]
• Kasein kan bruges som limkomponenten i en lim-og gessogrund.
Den kan påføres kold og er mere modstandsdygtig over for vand end
almindelig limgrund. Ydermere giver kaseinen i akrylbinderen en god
‘spænding’ i selve lærredet.
kasein hård
D350 1ltr 1 112.00 (140.00)
F350 2.5ltr 1 243.00 (303.75)
DIVERSE BINDERE [33.80]
Sennelier akvarel-/gouachebinder [33.91]
• -0508- Lavet af naturlige gummier og glycerin, tilsat
konserveringsmiddel. Kan fortyndes med vand. Giver matte og
dækkende nuancer, der kan genopløses i vand.
• -1020- Indeholder æg, gummi arabicum og vegetabilsk olie. Blandet
med pigment giver det en fleksibel film der er vandfast efter tørring.
• -1507- Lavet af gummi arabicum og honning, tilsat
konserveringsmiddel. Som medium eller binder til akvarel. Fortyndes
med maksimalt 5-10% vand.
gouachebinder flydende
0508 200ml 1 121.00 (151.25)
æggetemperabinder flydende
1020 200ml 1 121.00 (151.25)
akvarelbinder flydende
1507 200ml 1 121.00 (151.25)
PRIMERE [34.10]
Grundering af lærred og bomuld er absolut nødvendigt, hvis der skal
males med oliefarve: Hvis dette ikke sker, kan det ‘syrlige’ olie/pigment
frit trænge ind i fibrene og ødelægge disse. (En kemisk reaktion,
der mørner og bruner fibrene, finder sted.) Herudover sørger
grunderingen for en bedre vedhæftning af farverne. Det er vigtigt at
benytte lysægte pigmenter, specielt hvis dele af lærredet ikke bemales,
eller ved lasur. En hvid grund øger farvernes reflektion. Mange malere
forlimer først med hudlim.
Grundingsfarver:
Bærere såsom lærred, papir, træ eller af træ fremstillede materialer
(hård masonit og fiberplade) bør, inden der males med olie- eller
alkydfarve, forsynes med to eller tre lag grundfarve. Hertil kan der
være flere årsager:
-1). Hvis der males direkte på en bærer, så vil denne absorbere en
stor del af farvernes bindemiddel, med et sprødt, hurtigt revnende og
dårligt vedhæftende farvelag til følge.
-2). Man vil male på en anden nuance end bærerens oprindelige
kulør.
-3). Bæreren reagerer med bindemidlet fra den opbragte farve. Det
er for eksempel tilfældet ved zink, forzinket metal eller på frisk beton
eller puds. I alle disse tilfælde vil linolien gennem en reaktion med
bæreren (forsæbning) tabe dets styrke og inden længe revne eller
skalde af.
-4). Oliefarve og alkydfarve hæfter ikke på aluminium og
kunststoffer. Skal man alligevel male på disse bærere, så bør der
anbringes en hæfteprimer først.
-5). Mange bærere indeholder stoffer der opløses i vand. Disse
stoffer kan muligvis bløde igennem, hvis der ikke sørges for en god
spærring.
Kunstnere har i langt de fleste tilfælde at gøre med punkt 1 og 2. For de
øvrige punkter er der indenfor kunstnerartikler ikke umiddelbare
oplagte løsninger. Her bør man søge gode råd hos fagmanden indenfor
industrimaling, her findes produkter som kan løse disse problemer. At
male på aluminium og nogle kunststoffer kan finde sted, hvis disse
bærere først forsynes med et lag akrylgrundfarve, for eksempel Gesso
Talens eller Lascaux Universal Primer. Det er vanskeligt og det
anbefales at gøre nogle forsøg først; undergrunden slibes og affedtes
med husholdningssprit, så anbringes et lag Gesso. Hvis denne
grundering, efter to dages tørring, let kan skrabes af med en fingernegl,
så bør der ikke males på denne grundering. Før i tiden rådede kunstnere
kun over limvand og limfarve (En blanding af animalsk lim, hvidt kridt
og zinkhvidt, hvori der eventuelt rørtes kogt linolie) til grundering.
Sådan en limfarve var ofte årsag til for tidlig revnedannelse i et maleri,
specielt på lærred. (Se under afsnittet 10,10). Nu om dage er langt de
fleste grunderingsfarver til kunstnerbrug på basis af en
polyakrylatdispersion. Disse er yderst stærke og holdbare farver, som
let anbringes på lærred, paneler og papir. Sådant et farvelag tørrer under
normale omstændigheder (stuetemperatur, normal luftfugtighed)
indenfor en time, hvorefter et nyt lag kan anbringes. I de fleste tilfælde
er det nok med tre grundingslag, hvoraf det første fortyndes med vand
(to dele farve • én del vand). Næsten alle fabrikanter af kunstnerfarver
markedsfører sådanne grundingsfarver (Primer eller Gesso).
Bindemidlets beskaffenhed gør at grundingsfarver på basis af
polyakrylatdispersioner flyder dårlig. Derfor ses ofte tydelige
penselstrøg. Det kan forbedres en smule ved at fortynde med vand,
tynde farver flyder bedre. Et fuldkomment glat overflade kan næsten
ikke opnås.
Opskrifter/Bemærkninger:
Efter forlimningen (se under lim) kan grunden gøres hvid og let
sugende ved:
-1) Den traditionelle kridt/limgrund (kun til oliefarve):
-2) Akrylprimer, som er velegnet til både olie-og akrylfarve.
Bemærk:
Når man er startet med at bruge akrylbinder til forlimning så vil vi
anbefale også at bruge denne binder som lim i primeren.
9-130 Aart de Vos Aps - Klosterport4-Dk8000 Aarhus C
Opskrift kridt/limgrund:
70 gram hudlim til 1 liter vand • 10% alunopløsning. 1 volumendel
limvand, 1 volumendel kridt og 1 volumendel zinkhvidt. Evt. tilsættes
lidt vand p.gr.a. fordampning. Zinkhvidt kan erstattes med titanhvidt.
Linoliefernis kan tilsættes for at få en mindre sugende, såkaldt
emulsionsgrund.