Private personarkiver
Private personarkiver
Private personarkiver
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Private</strong><br />
<strong>personarkiver</strong><br />
Rigsarkivet<br />
Folder nr.<br />
02
<strong>Private</strong> <strong>personarkiver</strong><br />
I Rigsarkivet er der flere end<br />
7000 private <strong>personarkiver</strong>. Et<br />
privat personarkiv kan typisk<br />
bestå af breve, dokumenter,<br />
scrapbøger, fotografier og<br />
andet samlet eller skabt af en<br />
privatperson.<br />
Nogle private <strong>personarkiver</strong><br />
er meget omfattende og fylder<br />
mere end 150 arkivpakker.<br />
Andre er ganske små og indeholder<br />
blot få breve. De fleste<br />
private <strong>personarkiver</strong> er skrevet<br />
på papir, men fra middelalderen<br />
er bevaret dele af privatarkiver<br />
skrevet på pergament.<br />
Hvem skrev breve?<br />
Rigsarkivet indsamler private<br />
<strong>personarkiver</strong> fra politikere,<br />
embedsmænd og andre, som<br />
har spillet en væsentlig rolle i<br />
samfundslivet. Men Rigsarkivet<br />
har også arkiver fra mange<br />
andre mennesker, i mange<br />
forskellige professioner og fra<br />
forskellige samfundslag.<br />
Ikke alle aspekter af samfundets<br />
liv kan belyses ud fra<br />
de offentlige myndigheders<br />
arkivalier, der ellers er Rigsarkivets<br />
primære område. Derfor<br />
indsamles de private <strong>personarkiver</strong>,<br />
som kan give væsentlige<br />
oplysninger ikke blot om<br />
personens liv, men også om<br />
vigtige samfundsanliggender.<br />
Før 1800-tallet stammer de<br />
fleste private <strong>personarkiver</strong><br />
Foruden private <strong>personarkiver</strong> har Rigsarkivet også private<br />
institutionsarkiver.<br />
Læs om disse i Martin Larsen og Birgit Nüchel Thomsen (red.):<br />
Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse IV, 3. bd. <strong>Private</strong><br />
institutioners arkiver. Rigsarkivet 1999.<br />
<strong>Private</strong> <strong>personarkiver</strong> • side
fra adelen. Men også præster,<br />
missionærer, videnskabsfolk,<br />
politikere og embedsmænd<br />
skrev flittigt breve. Man skal<br />
være opmærksom på, at<br />
mange private <strong>personarkiver</strong><br />
mest består af modtagne breve,<br />
hvorimod der ikke altid er<br />
breve bevaret fra den person,<br />
der har lagt navn til arkivet.<br />
Især for tiden efter 1800 har<br />
Rigsarkivet mange private <strong>personarkiver</strong>.<br />
Flere mennesker<br />
lærte at skrive, og så længe<br />
telefonen ikke var opfundet,<br />
eller var blevet almindelig, var<br />
motivationen til at skrive stor.<br />
Skrivelysten fortsatte i begyndelsen<br />
af 1900-tallet, men<br />
siden mindskedes antallet af<br />
breve.<br />
Telefonens indførelse må<br />
tilskrives den største del af<br />
skylden for brevskrivningens<br />
tilbagegang, men også andre<br />
sociale og kulturelle forhold<br />
hører med, hvis man vil forklare,<br />
hvorfor breve i nyere tid er<br />
blevet stadig mindre benyttet<br />
som kommunikationsmiddel.<br />
Nu går e-mail som bekendt<br />
ofte i stedet for et ”rigtigt” brev.<br />
Rigsarkivet modtager heldigvis<br />
til stadighed private <strong>personarkiver</strong>,<br />
både fra nulevende og<br />
fra afdøde personer. Sidst-<br />
<strong>Private</strong> <strong>personarkiver</strong> • side 3<br />
nævnte har ikke sjældent efter<br />
aftale med Rigsarkivet truffet<br />
testamentarisk bestemmelse<br />
om eller har pålagt deres børn,<br />
at arkivet skal tilgå Rigsarkivet.<br />
Det kgl. Biblioteks håndskriftsamling<br />
modtager<br />
hovedsagelig arkiver fra<br />
kunstnere, forfattere, skribenter<br />
og intellektuelle.<br />
Rigsarkivet derimod har<br />
koncentreret sig om politikere,<br />
embedsmænd og<br />
andre øvrighedspersoner,<br />
der gennem deres indflydelse<br />
har formet landet.<br />
Embedsarkiver<br />
Foruden privatarkiver har Rigsarkivet<br />
en række embedsarkiver.<br />
Det kan f.eks. være departementschefers<br />
arkiver. Disse<br />
er privatarkiver om tjenstlige<br />
forhold, skabt af embedsmænd<br />
uden om institutionens egen<br />
arkivdannelse. Embedsarkiverne<br />
er registreret og opstillet<br />
i tilknytning til institutionernes<br />
arkiver, men grænsen mellem<br />
et embedsarkiv og et personarkiv<br />
kan være flydende.<br />
Det er afgørende for placeringen<br />
af et sådant arkiv, om
Rigsarkivet har udgivet bøger med oversigter over privatarkiverne:<br />
Vejledende Arkivregistraturer VIII, Privatarkiver før 1600 i<br />
Rigsarkivet.<br />
Ved Erik Kroman, 1948.<br />
Arkivregistraturer IX, Privatarkiver 1660-1800 i Rigsarkivet.<br />
Ved Henny Glarbo, 195 .<br />
Større private <strong>personarkiver</strong> i Rigsarkivets 4. afdeling.<br />
Ved Vello Helk, 1984.<br />
Små private <strong>personarkiver</strong> i Rigsarkivets 4. afdeling.<br />
Ved Hans Kargaard Thomsen, 1989.<br />
arkivet ved embedsmandens<br />
død opbevares i institutionen eller<br />
privat. En række militærpersoners<br />
embeds- og <strong>personarkiver</strong><br />
er i Rigsarkivets militære<br />
arkiver.<br />
Pergamentsbreve<br />
<strong>Private</strong> <strong>personarkiver</strong> på pergament<br />
opbevares særskilt sammen<br />
med Rigsarkivets andre<br />
pergamenter. Pergamenter før<br />
1450, herunder også adelsdiplomer,<br />
er indordnet i Middelaldersamligen,<br />
Ny Kronologisk<br />
Række (NKR). Pergamenter<br />
efter 1450 er ordnet alfabetisk<br />
efter brevmodtageren.<br />
<strong>Private</strong> <strong>personarkiver</strong> • side 4<br />
Foruden disse rækker af<br />
pergamentsbreve findes en<br />
række privatarkiver i kronologisk<br />
række 13 7-1844, som<br />
det ikke har været praktisk<br />
muligt at indordne efter brevmodtagerens<br />
navn. Rækken<br />
rummer bl.a. lærebreve ordnet<br />
efter fag.<br />
Man kan søge på på ”Ny Kronologisk<br />
Række” samt ”privatarkiver,<br />
kronologisk række”<br />
i Statens Arkivers online registratur<br />
Daisy. I vejledningen<br />
på læsesalen kan man også<br />
benytte folioregistratur 64 eller<br />
seddelregistratur E.XVII.
Sådan finder du et<br />
privatarkiv<br />
Fortegnelsen over samtlige<br />
private <strong>personarkiver</strong> i Rigsarkivet<br />
er ordnet alfabetisk efter<br />
arkivskaberens efternavn.<br />
Fortegnelsen kaldes officielt<br />
for Generalrepertorium for<br />
Privatarkiver og står opstillet<br />
i ringbind i vejledningen på<br />
læsesalen.<br />
Generalrepertoriet indeholder<br />
oplysninger om arkivskaber,<br />
arkivets nr., tidsperiode, omfang,<br />
hvem der har afleveret<br />
arkivet, tilgængelighedsregler<br />
samt arkivets indhold.<br />
En oversigt (registratur) over<br />
selve indholdet af privatarkivet<br />
findes ofte også i Generalrepertoriet.<br />
Særligt store eller<br />
omfangsrige registraturer, evt.<br />
i trykt bogform opbevares dog<br />
for sig. Disse specialregistratuerer<br />
er opstillet ved siden af<br />
Generalrepertoriet.<br />
Selv om der ikke findes et<br />
privat personarkiv efter den<br />
person, man søger oplysninger<br />
om, kan der meget vel<br />
findes breve af pågældende<br />
i andre private <strong>personarkiver</strong>.<br />
Oplysninger om eksisterende<br />
breve kan for ældre afleveringer<br />
ofte findes i et alfabetisk<br />
ordnet kartotek over brevskri-<br />
<strong>Private</strong> <strong>personarkiver</strong> • side 5<br />
vere, der findes i vejledningen<br />
på læsesalen.<br />
Det såkaldte Brevskriverkartotek<br />
viser, i hvilket personarkiv<br />
brevet kan findes. Brevskriverkartoteket<br />
er dog af ressourcemæssige<br />
grunde ikke blevet<br />
ført for nye afleveringer igennem<br />
de sidste ca. 30 år. Der<br />
kan således udmærket være<br />
breve fra en person i et privat<br />
personarkiv, selv om det ikke er<br />
registreret i brevskriverkartoteket.<br />
På internettet<br />
I Statens Arkivers online registratur<br />
Daisy, www.daisy.sa.dk<br />
er det også muligt at søge på<br />
de private <strong>personarkiver</strong>.<br />
Ikke alle oplysninger er endnu<br />
tilgængelige via Daisy, men<br />
man kan ved søgning hurtigt<br />
få et overblik over, om den<br />
person, man søger, har afleveret<br />
et privatarkiv til Statens<br />
Arkiver. Daisy rummer nemlig<br />
de samme oplysninger som<br />
Generalrepertoriet.
Her ses et eksempel fra historikeren og politikeren P. Munchs privatarkiv arkivnr. 06663<br />
Med tiden vil Daisy også rumme<br />
en fuldstændig registrering<br />
af de enkelte private <strong>personarkiver</strong>,<br />
og det bliver dermed<br />
muligt at overskue indholdet i<br />
de enkelte pakker.<br />
Ønsker man at søge bredere<br />
end i Statens Arkivers samling<br />
af private <strong>personarkiver</strong>, er<br />
Danmarks Nationale Privatarkivdatabase,<br />
DANPA, en oplagt<br />
mulighed.<br />
<strong>Private</strong> <strong>personarkiver</strong> • side 6<br />
På www.danpa.dk kan man<br />
søge i de private <strong>personarkiver</strong>,<br />
som opbevares i lokalarkiverne,<br />
Statens Arkiver, Det<br />
Kongelige Biblioteks håndskriftsamling<br />
samt forskellige<br />
specialsamlinger som f. eks.<br />
Det Danske Udvandrerarkiv,<br />
Arbejderbevægelsens<br />
Bibliotek og Arkiv og Dansk<br />
Folkemindesamling. Man skal<br />
dog være opmærksom på,<br />
at DANPA ikke opdateres for<br />
øjeblikket.
P. Munchs arkiv er med dets mere end 00 arkivpakker et af<br />
Rigsarkivets største private <strong>personarkiver</strong>.<br />
Arkivet er inddelt i en række undergrupper. Det rummer et rigt<br />
kildestof til arkivskaberens virke både som historiker og som<br />
politiker for partiet Det Radikale Venstre. Arkivet har i årenes<br />
løb ofte været benyttet af forskere, der arbejder med nyere tids<br />
politiske historie.<br />
P. Munch var flere gange minister, senest udenrigsminister i<br />
19 9-40. Han skrev doktordisputats om købstadsstyrelsen i<br />
Danmark, og i mange år frem til begyndelsen af 1960’erne var<br />
hans verdenshistorie fast pensum i historieundervisningen på<br />
landets gymnasier.<br />
Hans biografi i Dansk Biografisk Leksikon fylder adskillige sider,<br />
og hans erindringer, i alt otte bind, blev i årene 1959-67 udgivet<br />
af historikeren Povl Bagge.<br />
Arkivet indeholder også materiale vedr. Udenrigspolitisk Nævn,<br />
og det er et eksempel på, at politikerarkiver ikke sjældent også<br />
rummer materiale af offentlig karakter. I sådanne tilfælde vil<br />
tilgængelighedsbestemmelserne være fastsat herefter.<br />
Hvad må jeg se?<br />
Den person, der afleverer et<br />
privatarkiv til Rigsarkivet, bestemmer<br />
selv de tidsmæssige<br />
tilgængelighedsfrister, der skal<br />
gælde for arkivet.<br />
Ofte er det Arkivlovens regler<br />
for adgang for personsager,<br />
der vælges. For de fleste af<br />
de arkiver, der nu afleveres,<br />
aftales derfor en frist på 75 år.<br />
Rigsarkivaren kan dog efter<br />
<strong>Private</strong> <strong>personarkiver</strong> • side 7<br />
skriftlig ansøgning give tilladelse<br />
til benyttelse af arkivet<br />
tidligere.<br />
I andre tilfælde skal tilladelse<br />
til at benytte arkivet indhentes<br />
fra arkivskaberen selv eller fra<br />
dennes efterkommere. Det vil i<br />
disse sidste tilfælde være publikums<br />
egen opgave at skaffe<br />
denne tilladelse.
For privatarkiver afleveret før<br />
den gældende arkivlov fra 003<br />
vil fristen i reglen være 80 år.<br />
I alle tilfælde vil de nærmere<br />
regler for tilgængelighed være<br />
nævnt i Daisy og i Generalrepertoriet.<br />
(Se ill. s. 6)<br />
Andre arkiver og samlinger<br />
om privates virke<br />
Udover de private <strong>personarkiver</strong>,<br />
der er omtalt ovenfor,<br />
findes der andre samlinger fra<br />
private personer.<br />
Håndskriftsamlingen i Rigsarkivet<br />
rummer fx flere forskeres<br />
personalhistoriske samlinger.<br />
Håndskrifsamlingen er inddelt<br />
i grupper, som det er muligt<br />
at søge på i Daisy. En fortegnelse<br />
over samlingerne er<br />
også opstillet i vejledningen på<br />
læsesalen.<br />
Se navnlig grupperne:<br />
I: Samlinger af blandet indhold.<br />
XIII: Individuelle samlinger vedr.<br />
personalhistorie.<br />
XIV: Alm. personalhistorie.<br />
XVIII: Ny række<br />
I princippet er Kongehusets arkiver<br />
i Rigsarkivet også private<br />
<strong>personarkiver</strong>. For disse gælder<br />
dog særlige adgangsregler,<br />
ligesom der findes særlige registraturer.<br />
Spørg på læsesalen<br />
for nærmere oplysning.<br />
<strong>Private</strong> <strong>personarkiver</strong> • side 8<br />
Ophavsret<br />
Nogle private arkivalier<br />
kan være omfattet af lov<br />
om ophavsret.<br />
Ophavsretten beskytter<br />
den eneret, en ophavsmand<br />
(f.eks. en forfatter/<br />
brevskriver) eller dennes<br />
arvinger har til et værk.<br />
Den ophavsretlige beskyttelse<br />
vedvarer i 70 år efter<br />
ophavsmandens død.<br />
Ophavsretten kan bl.a.<br />
være af betydning for<br />
benyttere af privatarkiver,<br />
som ønsker at offentliggøre<br />
eller gengive private<br />
personers arkiver afleveret<br />
til Rigsarkivet.<br />
Ophavsretligt beskyttet<br />
privatarkivmateriale må<br />
ikke kopieres, og evt.<br />
fotografier i arkivet må<br />
ikke viderebringes, uden<br />
tilladelse fra den, der har<br />
ophansretten.<br />
Bestillingsseddel<br />
Bestilling af privatarkiver til<br />
læsesalen foregår ved at<br />
udfylde bestillingssedler med<br />
oplysninger om privatarkivets<br />
navn, arkivnr. og evt. pakkenr.<br />
Disse oplysninger findes i<br />
Daisy, Generalrepertoriet eller
i specialregistraturerne for de<br />
større private <strong>personarkiver</strong>.<br />
Man kan også bestille arkivalierne<br />
elektronisk, hvis man allerede<br />
har alle oplysninger om<br />
arkivalierne og om nødvendigt<br />
Hovedparten af Rigsarkivets arkivalier findes i fjernmagasin.<br />
Man må derfor regne med en ekspeditionstid på ca.<br />
arbejdsdage, fra bestillingssedlen afleveres på læsesalen.<br />
Opbevares på Rigsarkivet på Slotsholmen:<br />
Små private <strong>personarkiver</strong> med arkivnr. til og med 05000.<br />
I fjernmagasin: <strong>Private</strong> arkiver med arkivnr. fra og med 05001.<br />
<strong>Private</strong> <strong>personarkiver</strong> • side 9<br />
har fået tilladelse til at benytte<br />
det pågældende arkiv, hvis det<br />
ikke er umiddelbart tilgængeligt.<br />
Se hvordan på Rigsarkivets<br />
hjemmeside.
Adresser og telefonnumre<br />
Rigsarkivet<br />
Rigsdagsgården 9<br />
1 18 København K<br />
e-mail: mailbox@ra.sa.dk<br />
Tlf.: 33 9 33 10<br />
Landsarkivet for Sjælland m.v.<br />
Jagtvej 10<br />
Postboks 661<br />
00 København N<br />
e-mail: mailbox@lak.sa.dk<br />
Tlf.: 35 4 8 00<br />
Landsarkivet for Fyn<br />
Jernbanegade 36<br />
5000 Odense C<br />
e-mail: mailbox@lao.sa.dk<br />
Tlf.: 66 1 58 85<br />
Landsarkivet for Nørrejylland<br />
Lille Skt. Hansgade 5<br />
8800 Viborg<br />
e-mail: mailbox@lav.sa.dk<br />
Tlf.: 86 6 17 88<br />
Landsarkivet for Sønderjylland<br />
Haderslevvej 45<br />
6 00 Åbenrå<br />
e-mail: mailbox@laa.sa.dk<br />
Tlf.:74 6 58 58<br />
Erhvervsarkivet<br />
Vester Allé 1<br />
8000 Århus C<br />
e-mail: mailbox@ea.sa.dk<br />
Tlf: 86 1 85 33<br />
www.sa.dk<br />
Illustration:<br />
Brev fra H.C. Andersen<br />
til Signe Læssøe<br />
dateret 7. januar 1833.<br />
I brevet har han tegnet<br />
den villa i Rom, hvor<br />
han holdt jul med den<br />
danske koloni. I perioden<br />
1833-34 var H.C.<br />
Andersen på en legatrejse<br />
rundt i Europa.<br />
Brevet findes i Niels<br />
Frederik Læssøes<br />
privatarkiv (nr. 5917)<br />
Statens Arkiver 006<br />
Tekst: Margit Mogensen<br />
/Signe Trolle Gronemann<br />
Layout: Signe Trolle Gronemann
Change language