INTRODUKTION <strong>KULTUR</strong>ELLE <strong>BYRUM</strong> SOM DANNELSESRUM Dette projekt handler ikke så meget om almindelige kulturelle institutioner, aktiviteter, events, kunst osv. i byrummet, men om noget langt mere grundlæggende. Nemlig om de kulturelle samværsformer i fællesskabet og i byrummet: de adfærdsregler vi praktiserer og den sociale sammenhængskraft, dette indebærer. Projektet søger at forstå og anvende byrummets betydning for det kulturelle fællesskab. Vi har i praksis glemt byrummets grundlæggende – og oprindelige – betydning som kulturelt dannelsesrum. Det vil sige det fælles rum (mellem os), hvor vi dannes som fællesskab, som medborgere og som frie individer. Hvor vi – så at sige – kultiverer hinanden, således at vi kan leve side om side med dem vi kender og med de fremmede. Hvor vi lærer at omgås hinanden, respektere de andre, og gøre plads til den enkelte. Byrummets grundlæggende betydning, det, der kommer før alle de andre funktioner og opgaver, er, at være et kulturelt dannelsesrum – for fællesskabet og for den enkelte. Byrummet - som en del af det offentlige rum - er en afgørende urban scene for fællesskab, folkelighed, samvær, demokrati, sammenhængskraft (social holdbarhed), mangfoldighed og social inklusion af alle grupper. Demokrati er nøgleordet, der forudsætter, at alles interesser behandles lige (Spinoza) og fair og er forbundet med grundlæggende og inkluderende humanistiske værdier og dyder som åbenhed, tolerance, mangfoldighed, tillid, ansvarlighed, selvbeherskelse og urban adfærd. Byrummet er også et selvdannelsesrum for ’hin enkelte’ (Kirkegaard). Selvdannelse er en moderne eksistentiel udfordring til den enkelte (og for fællesskabet) og handler om identitet, der er en af tidens dominerende drivkræfter – og driftformer - i samfundsudviklingen: Hvem er jeg? Hvad skal jeg være? Hvad er jeg værd? Hvad mener de andre? Hvad kan jeg bidrage med? Hvad er mit livs mening? Hvad er min mission? DET ANTROPOLOGISKE <strong>KULTUR</strong>BEGREB Antropologien i over 100 år beskæftiget sig med kulturer, men forståelsen af kultur har gennemgået store ændringer. Overordnet set fra at opfatte kultur som noget man har, en iboende kvalitet og identitet, til noget man gør og altså ikke besidder. Det betyder, at kultur må opfattes som flydende og ikke statisk – under konstant forandring og forhandling. Kultur således i høj grad er et resultat af sociale relationer og interaktioner og ikke noget entydigt. Dette komplekse kulturbegreb bliver til gennem handlinger og diskussioner mellem mennesker og defineres således i tid og rum. Det handler om, hvordan vi dannes som kulturelle væsener - rummet som dannelelsesrum! Som kulturelle væsner har vi brug for at opbygge en selvforståelse, en egen-identitet, men også en forståelse af hvordan vi indgår i fællesskab, og hvad betydningen af dette fællesskab er. Identitet – hvad enten der er tale om den individuelle eller gruppebaserede – rummer mange aspekter: etnicitet, køn, alder, sport, religion, politik, sexualitet, egn osv. osv. Hvem vi er skabes i høj grad gennem erfaring og mødet med andre mennesker. Det er her, at vi opbygger en bevidsthed om os selv og andre, og oftest handler vi ikke ud fra, hvordan vi er, men ud fra hvad vi gerne vil være. I mødet med andre mennesker opbygger vi ikke bare en selvforståelse, men også en forståelse af fællesskabet. Disse processer foregår i et kulturelt forhandlingsrum, hvor regler skabes, og forståelse og engagement opbygges. Her opstår kulturel forståelse, menneskelig forståelse, demokratisk forståelse osv. Med baggrund i ovenstående vil dette projekt sættes fokus på byrummets centrale betydning som forhandlingsrum for det kulturelle og som en arena for opbygning af interkulturelle kompetencer.