Dansk Fyrliste

Tågesignalstationer
1. Sirener (Siren) drives ved trykluft. Tonen begynder dybt og er derefter jævnt stigende til
sirenens normale tonehøjde, hvorefter den atter gradvis aftager ved signalets ophør. Lydstyrken stiger
og falder med tonehøjden.
Ventilatorsirener (type luftværnssirener) drives ved elektricitet.
2. Membranhorn (Horn). Tonen dannes ved at bringe en membran i svingninger ved trykluft eller
elektricitet. Tonen sætter ind med fuld styrke og tonehøjden er ens under hele signalet og hører
pludselig op.
3. Klokker (Bell). Med hensyn til afstande, hvori tågesignaler kan høres, kan intet bestemt opgives,
da de atmosfæriske forhold har stor indflydelse på hørevidden.
Der skal udvises forsigtighed ved at anvende pejlinger til et tågesignal til pladsbestemmelse, da lyden
kan være betydeligt afbøjet.
Tågesignaler kan sættes i gang ved hjælp af en automatisk tågedetektor. Da detektoren alene
registrerer sigtbarheden ved selve detektoren, kan der godt forekomme tåge i nærheden, uden at
tågesignal afgives.
Luftfartsradiofyr (Aero RC)
Oplysninger omkring Luftfartsradiofyr kan hentes på Statens Luftfartsvæsens hjemme side www.slv.dk
Gå ind i højre side og klik på ”Dokumenter/blanketter” gå derefter ind under ”Luftfartsinformationer
(AIS)”
Derefter kan der vælges ”AIP Danmark” (http://www.slv.dk/Dokumenter/dsweb/Get/Document-1391/
EK_GEN_2_5_en.pdf), ”AIP Færøerne” (http://www.slv.dk/Dokumenter/dsweb/Get/ Document-426/
EK_GEN_2_5_en.pdf) og ”AIP Grønland” (http://www.slv.dk/Dokumenter/dsweb/Get/ Document-704/
BG_GEN_2_5_en.pdf). Når der så er valgt område skal man gå ind i ”AIP Part 1 GENERELT (GEN)”
derefter skal man gå ind under ”GEN 2 TABLES AND CODES”. Og her vælger man så ”List of Radio
Navigation Aids”.
Frekvenser:
Se afsnit Luftfartsradiofyr bagest i fyrlisten.
En del luftfartsradiofyr kan benyttes af søfarten. De luftfartsradiofyr, der ikke ligger umiddelbart ved
kysten, bør dog benyttes med forsigtighed. Se afsnittet: Fejlkilder.
Radiofyrenes udsendelsesperiode er 60 sekunder. Kendingssignalet udsendes i morsekode 2-3 gange i
begyndelsen af perioden, og derefter sendes en kontinuerlig bærebølge i ca. 50 sekunder.
Rækkevidde: Man kan i reglen aflytte et radiofyr på betydelig større afstand, end rækkevidden
angiver, men pejlingerne bliver da mindre nøjagtige.
Fejlkilder: For med fuldt udbytte at betjene sig af radiopejlinger må man være opmærksom på
nedennævnte forskellige fejl, som pejlingerne kan være behæftede med:
1. Radiodeviationen, der skyldes påvirkning fra skibets skrog og rigning. Man bør derfor skaffe sig
nøjagtigt kendskab til deviationen og eventuelt kompensere for den.
Når pejlinger foretages, må man sørge for, at de forskellige forhold i skibet er, som da
deviationsundersøgelsen blev foretaget.
2. Nateffekten, der skyldes, at man foruden den direkte radiostråle modtager en stråle, der
reflekteres fra atmosfærens øvre lag. Forstyrrelsen er særlig kraftig ved solopgang og solnedgang og
kan i særlige tilfælde umuliggøre pejlingen.
14