En pennefejde - Døvehistorisk Selskab

meddelemiddel naar det bruges ansigt
til ansigt med børnene. Men det
er paa begyndertrinet et svært middel,
fordi det slæber talen med. Og
Forstander Niels Peter Høgstrøm
(1875-1968) anvendte konsekvent
tegnsprog på Kastelsvej. Det samme
gjorde Ejler Forchhammer
(1890-1980), da han afløste
Høgstrøm og også da han senere
blev forstander i Fredericia.
Med faderens accept!
jeg har set ogsaa det brugt ved tavlen
med ryggen til børnene, altsaa
som et dødt supplement.
Mundhaandsystemet er forsøgt paa
begyndertrinet og har givet saa gode
resultater, som man kan vente af en
sikker men svær metode. Men kun
med de bedste af eleverne har jeg
opnaaet, at de i skoletiden har kun-
30
net meddele hinanden deres tanker
og ønsker ved hjælp af mundhaandsystemet
eller støttet af dette.
Vi har kun eet at gøre: at bryde med
alle vore gamle principper og tilrettelægge
undervisningen fra det lettere
til det sværere.
Ved haandmetode i snævrere forstand
forstaar jeg den fri forening af
tegn og haandalfabet. Det er den
letteste af alle metoder: mere bekvem
end skrivemetoden og 100
gange saa let som talemetoden.
Vi maa banke ind i vort hode, at
haandmetode er 100 gange saa let
som talemetode.
Vi maa begynde med haandmetode
og ende med talemetode og indskrænke
skriften til et skolemæssigt
supplement.«
Bech og Forchhammer burde have
kunnet finde hinanden længe før.
Allerede i 1933 opleves dette i samtiden.
Både Bech og Forchhammer
er optaget i dette års udgave af
Dansk biografisk leksikon, og her
skriver P. Høgstrøm, forstander på
Instituttet på Kastelsvej, i stykket
om Fritz Bech: "Som dansk Redaktør
af Nordisk tidskrift for
dövstumskolan har Bech deltaget i
den Metodestrid, der med Dr.
Forchhammer i Slutningen af forrige
og Begyndelsen af dette Aarhundre-