You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ionisk filosofi ??* Ipiutaq-kulturen<br />
ionisk filosofi ['jo'-], den i de ioniske<br />
byer på Lilleasiens V-kyst omkr. 600 f.<br />
Kr. af Thales, Heraklit m. fl. udviklede<br />
gr. filos.<br />
ionisk stil ['jo'-], græsk bygningsstil,<br />
fremstået i de lilleasiat, kolonier hos grækernes<br />
østligste stamme, ionerne. Den er<br />
næppe yngre end den doriske stil. Dens<br />
største bygningsværker fandtes på øerne<br />
Samos, Naxos m. fl., fra 6. årh. findes den<br />
i selve Grækenl. Dens karakteristiske<br />
kendetegn er den friere og lettere komponerede<br />
søjle, som i forhold til søjlediameteren<br />
ofte er meget højere end den<br />
doriske. Den ioniske søjle (se ill.) har<br />
45*<br />
okrotenon<br />
sima med spygat<br />
geison<br />
-frise (-liste)<br />
L— 3 fasaæ (arkirrav)<br />
i abacus \<br />
•—— votutptaae kapitæl<br />
^ggestav<br />
pa echmus<br />
2119<br />
Maalestok 1*5 625 000<br />
Kort over Iowa.<br />
en særlig basis, dens kannelurer (oftest<br />
24) er dybe, deres kanter adskilles ved<br />
en smal stribe. Kapitælet består af en<br />
æggestavsprydet echinus og indskudt ml.<br />
denne og en tynd, firkantet abacus en<br />
svungen plade (helix), der ved to sider<br />
indrulles i to store voluter. Arkkraven er<br />
oftest horisontalt 3-(el. 2-)delt ved<br />
svage fremspring, frisen kan helt mangle,<br />
men er ellers glat el. smykket med fortløbende<br />
relieffer.<br />
ionisk toneart ['jo'-], tonearten på C,<br />
altså den samme som alm. dur. Den yngste<br />
kirketoneart.<br />
ionisk vers ['jo'-l (ionicus), antik versefod,<br />
bestående af 2 lange og 2 korte stavelser<br />
(- - o o) el. omvendt (w o - -), bl. a.<br />
anv. i Svend Dyrings Huus.<br />
ionium [jo'-] (efter ion), radioaktivt grundstof,<br />
isotop af thorium (atom-nr. 90) med<br />
og atomvægt 230, kern. tegn lo, modersubstans<br />
til radium. Har halveringstiden<br />
83 000 år.<br />
ionosfæren [jono'svæ:ran] (ion + sfære),<br />
et lag af lufthavet, der ioniseres af Solens<br />
stråler og derved bliver elektr. ledende.<br />
Højden over Jordens overflade varierer<br />
fra ca. 100-300 km. i er ofte opdelt i fl.<br />
lag.Ved den af i fremkaldte bøjning el. tilbagekastning<br />
af radiobølgerne opnås stor<br />
rækkevidde, navnlig for de korte bølger.<br />
ionstråle ['jo'n-], en stråle af ioner, der<br />
har fået en stor hastighed ved at gennemløbe<br />
et elektr. felt. Opdagedes først i form<br />
af kanalstråler, i bestående af brint el.<br />
heliumioner anv. til frembringelse af<br />
atomkernereaktioner.<br />
iontofo'rese [jon-] {ion + gr.forein bære,<br />
føre), indførelse af stoffer gnm. huden<br />
v. hj. af galvanisk strøm.<br />
IOOF, fork. f. /ndependent Order of<br />
Odd /ellows (den uafhængige OF-orden)<br />
grl. 1813.<br />
WHmtte<br />
Udarbejdelse: J. Hum/um<br />
WCAGO<br />
Iorga ['jor-], Nicotae (1871-1940), rum.<br />
historiker og politiker. Prof. i Bucuresti<br />
fra 1894. Fra 1907 leder af Det National-<br />
Demokr. Parti. Stærkt ves to rien teret.<br />
Myrdet af Jerngarden.<br />
•fos, gr. 0 blandt Kykladerne; 103 km 2 ;<br />
ca. 2000 indb.<br />
iota ['jo:ta], gr. navn for bogstavet i (1).<br />
iowa ['aiawa], indianerstamme med siouxsprog,<br />
præriefolk ved Missouri River,<br />
USA, nu i Oklahoma.<br />
Iowa ['aiswa], fork. la, stat i USAs nordl.<br />
prærieegne (ml. floderne Mississippi og<br />
Missouri); 145 760 km 2 ; 2 538 000 indb.<br />
(1940; 1947:2591000), 17,3 pr. km 2 ; 17000<br />
var negre, 11 000 var fraDanm. ;42 % boede<br />
i byerne. Hovedstad: Des Moines. Jorden<br />
er dyb, frugtbar moræne, delvis løssdækket;<br />
udnyttet til landbrug og kvægavl.<br />
Erhverv. I er USAs vigtigste majsog<br />
næstvigtigste havreproducent (1944<br />
henh. 18,1 og 11,7% af USAs høst.<br />
Enormt kvæghold: 1948: 9,9 mill. svin,<br />
4,7 mill. stk. kvæg og 1,2 mill. får. Store<br />
kullejer, men ringe brydning (1946: 1,6<br />
mill. t). Industri: slagterier, mejerier,<br />
møllerier, landbrugsredskaber. Historie.<br />
I blev udforsket af franskmænd; under<br />
Spån. 1763-1800, derpå fr. Købt 1803 af<br />
USA. Territorium 1838; stat 1846.<br />
ipecacuanha [-'kwanja], se brækrod.<br />
Iphi'genia, alm. stavemåde for Ifigeneia.<br />
Ipiutaq-kulturen [-'pi-], eskimoisk kultur<br />
påvist første gang ved Ipiutaq på Nkysten<br />
af Point Hope i Alaska, hvor der<br />
findes ca. 400 husruiner og et bet. antal<br />
grave. Karakteristisk for I er dels fint<br />
tilhuggede flintblade, der har været brugt<br />
som æg og spids på harpuner, knive, spyd<br />
o. 1., dels fantastisk udskårne dyrefigurer,<br />
menneskehoveder, masker og kæder af<br />
hvalrostand. Små knive og bor har jernblade<br />
og -spidser. Særlig kunsten viser I-s<br />
2121
Change language